|
|
Kendelse af 25-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2023
Journalnr. 19-0097963
Klagepunkt | Skattestyrelsens | Virksomhedens opfattelse | Landsskatterettens |
Afgiftsperioden 1. halvår 2015 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | 12.108 kr. | Nedsættelse | Ugyldig |
Afgiftsperioden 2. halvår 2015 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | 14.273 kr. | Nedsættelse | Ugyldig |
Afgiftsperioden 1. Halvår 2016 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | 15.961 kr. | Nedsættelse | 15.961 kr. |
Afgiftsperioden 2. Halvår 2016 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | 6.928 kr. | Nedsættelse | 6.928 kr. |
Faktiske oplysninger
Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at virksomhedsindehaveren frem til den 23. august 2021 har været registreret med virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens startdato var den 30. januar 2012. Virksomheden var i afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015 og 2016 registreret under branchekoden 731110 ”Reklamebureauer” samt bibranchen 741020 ”Kommunikationsdesign og grafisk design”.
Virksomheden har for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015 og 2016 oplyst følgende moms:
Salgsmoms | Købsmoms | EU købsmoms varer | EU købsmoms ydelser | |
1. halvår 2015 | 17.742 kr. | 14.573 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
2. halvår 2015 | 29.582 kr. | 16.184 kr. | 2.827 kr. | 3.867 kr. |
I alt 2015 | 47.324 kr. | 30.757 kr. | 2.827 kr. | 3.867 kr. |
1. halvår 2016 | 13.475 kr. | 17.985 kr. | 416 kr. | 1.997 kr. |
2. halvår 2016 | 13.475 kr. | 13.784 kr. | 416 kr. | 1.997 kr. |
I alt 2016 | 26.950 kr. | 31.769 kr. | 832 kr. | 3.994 kr. |
Skattestyrelsen har i deres afgørelse dateret den 5. september 2019 opgjort virksomhedens salgsmoms på baggrund af udgående fakturaer og indsætninger på indehaverens bankkonti således:
Salgsmoms | Dansk omsætning ifølge udgående fakturaer nedrundet til hele kr. | Konkret omsætning på private konti i alt nedrundet til hele kr. | Omsætning i alt nedrundet til hele kr. | Momsbeløbet 20 % af omsætning nedrundet til hele kr. |
1. halvår 2015 | 90.209 kr. | 5.000 kr. | 95.209 kr. | 19.041 kr. |
2. halvår 2015 | 162.898 kr. | 5.270 kr. | 168.168 kr. | 33.633 kr. |
I alt 2015 | 253.107 kr. | 10.270 kr. | 263.377 kr. | 52.674 kr. |
1. halvår 2016 | 67.714 kr. | 5.000 kr. | 72.714 kr. | 14.542 kr. |
2. halvår 2016 | 38.481 kr. | 10.600 kr. | 49.081 kr. | 9.816 kr. |
I alt 2016 | 106.195 kr. | 15.600 kr. | 121.795 kr. | 24.358 kr. |
Skattestyrelsen har i deres afgørelse skønsmæssigt opgjort virksomhedens erhvervsmæssige udgifter og købsmoms på baggrund af hævninger på indehaverens erhvervskonto og fremlagte bilag således:
Købsmoms | Udgifter hvor momsen kan fradrages nedrundet til hele kr. | Momsbeløb 20 % af momsbelagte udgifter nedrundet til hele kr. |
1. halvår 2015 | 18.821 kr. | 3.764 kr. |
2. halvår 2015 | 29.814 kr. | 5.962 kr. |
I alt 2015 | 48.635 kr. | 9.726 kr. |
1. halvår 2016 | 15.459 kr. | 3.091 kr. |
2. halvår 2016 | 15.988 kr. | 3.197 kr. |
I alt 2016 | 31.447 kr. | 6.288 kr. |
Skattestyrelsen har i mappe 1, bilag 4 til deres afgørelse fremlagt en oversigt for de af virksomheden afholdte udgifter, der godkendes som fradragsberettigede. Af oversigten fremgår, at der er afholdt udgifter til bl.a. husleje, domæneregistrering m.v., hvoraf dansk købsmoms for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015 og 2016 er opgjort til henholdsvis 3.765 kr., 5.963 kr., 3.092 kr. og 3.198 kr.
Indehaveren har fremlagt én faktura for afholdt udgift til [...]-annoncer dateret den 19. december 2016 med fakturanummer [...] for 53,97 kr. Fakturaen er uden moms.
Indehaveren har endvidere fremlagt en række bilag for udgifter til blandt andet kontorhotel, hvor udgifterne hverken fremgår af indehaverens private bankkonti eller virksomhedens erhvervskonti, herunder [finans1] Privat [...99], [finans1] Privat [...76], [finans2] Erhverv [...53], [finans2] Privat [...55], [finans1] Erhverv [...01] samt [finans2] MasterCard [...63].
Der er ligeledes fremlagt bilag for blandt andet make-up, elektronik, køleskab, bredbånd, transport og restaurantbesøg.
Virksomhedsindehaveren har i forbindelse med sin klage fremsendt bemærkninger dateret den 1. august 2019, saldobalancer, hvoraf fremgår, at skyldig moms er opgjort til 22.632 kr. for indkomståret 2015 og til 2.103 kr. for indkomståret 2016, kontokort for indkomstårene 2015 og 2016, oversigt over foretagne efterposteringer, bankafstemninger for indkomstårene 2015 og 2016, skatteregnskab for virksomheden for indkomståret 2016 samt en skrivelse dateret den 12. november 2019 vedrørende klage over Skattestyrelsens behandling af sagen.
Skattestyrelsen har den 23. august 2018 modtaget de sidste bankkontoudtog fra [finans2].
Skattestyrelsen har den 28. marts 2019 modtaget de sidste oplysninger fra indehaverens udlejer og har den 20. juni 2019 fremsendt forslag til afgørelse, hvor forhøjelsen af indehaverens momstilsvar er baseret på indsætninger og hævninger på indehaverens bankkonti.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 49.270 kr. i afgiftsperioderne 2015 og 2016, fordelt med 12.108 kr., 14.273 kr., 15.961 kr. og 6.928 kr. på de fire afgiftsperioder.
Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende i deres afgørelse:
”(...)
1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Moms:
Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det står i momslovens § 4, stk. 1.
Du har sendt os et momsregnskab for virksomhedens salgsmoms og købsmoms, som ikke kan danne grundlag for opgørelsen og kontrollen heraf for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016.
Der er følgende mangler ifølge bogføringslovens § 4, stk. 1, § 5, § 7, stk. 1, 2 og 3, samt § 8:
Det er ikke muligt at følge bilagsrækken, idet bogføringen mangler henvisning til de tilhørende bilag. Henvisningen skal ske som fortløbende nummerering af bilagene, der også registreres ved bogføringen af bilagene.
Der er endvidere ikke sammenhæng mellem bogføringen af momsregnskabet og indberetning af moms, idet salgsmoms og købsmoms er forkert overført.
Der mangler afstemning af bogføringen af omsætningen, idet sammentællingen af indsætningerne på dine bankkonti er større end virksomhedens bogføring af momspligtig omsætning.
Vi har tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag, og vi fastsætter derfor virksomhedens moms ud fra et skøn. Det står i opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
Vi har med udgangspunkt i dine udgående fakturaer og de indsætninger på dine privatkonti, som du ikke har dokumenteret er din omsætning uvedkommende, opgjort virksomhedens salgsmoms nedrundet til hele kr. til:
Salgsmoms | Dansk omsætning ifølge udgående fakturaer nedrundet til hele kr. | Konkret omsætning på private konti i alt nedrundet til hele kr. | Omsætning i alt nedrundet til hele kr. | Momsbeløbet 20 % af omsætning nedrundet til hele kr. |
1. halvår 2015 | 90.209 | 5.000 | 95.209 | 19.041 |
2. halvår 2015 | 162.898 | 5.270 | 168.168 | 33.633 |
I alt 2015 | 253.107 | 10.270 | 263.377 | 52.674 |
1. halvår 2016 | 67.714 | 5.000 | 72.714 | 14.542 |
2. halvår 2016 | 38.481 | 10.600 | 49.081 | 9.816 |
I alt 2016 | 106.195 | 15.600 | 121.795 | 24.358 |
Momsgrundlaget er 80 % af de modtagne beløb. Det står i momslovens § 27, stk. 1.
Det samlede modtagne beløb anses at indeholde moms, hvorfor salgsmomsen skal beregnes med 20 % af beløbet.
Salget er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.
Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momsen fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Det står i momslovens § 37, stk. 1.
Virksomheden skal vise en faktura for at få fradrag for købsmomsen. Det står i momsbekendtgørelsens § 82 (før 3. juli 2015 i § 84).
Vi kan ved gennemgangen af din erhvervskonto og de fremsendte bilag skønne erhvervsmæssige udgifter og opgøre virksomhedens købsmoms. Specifikationen af fradragsberettigede udgifter med moms fremgår af bilag 4.
Vi skønner derfor ud fra de foreliggende oplysninger, at købsmomsen fastsættes til:
Købsmoms | Udgifter hvor momsen kan fradrages nedrundet til hele kr. | Momsbeløb 20 % af momsbelagte udgifter nedrundet til hele kr. |
1. halvår 2015 | 18.821 | 3.764 |
2. halvår 2015 | 29.814 | 5.962 |
I alt 2015 | 48.635 | 9.726 |
1. halvår 2016 | 15.459 | 3.091 |
2. halvår 2016 | 15.988 | 3.197 |
I alt 2016 | 31.447 | 6.288 |
Vi vil opgøre ændringer af virksomhedens salgs- og købsmoms således se bilag 1:
Samlet moms til indberetning | Salgsmoms kr. | Købsmoms kr. |
1. halvår 2015 | 19.041 | 3.764 |
2. halvår 2015 | 33.633 | 5.962 |
I alt 2015 | 52.674 | 9.726 |
1. halvår 2016 | 14.542 | 3.091 |
2. halvår 2016 | 9.816 | 3.197 |
I alt 2016 | 24.358 | 6.288 |
Vi indberetter følgende ændringer til din virksomheds moms for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016:
Ændringer i forhold til tidligere indberettet moms | Salgsmoms kr. | Købsmoms kr. | EU købsmoms varer kr. | EU købsmoms ydelser kr. | Forhøjelser til indbetaling kr. |
1. halvår 2015 | 1.299 | -10.809 | 0 | 0 | 12.108 |
2. halvår 2015 | 4.051 | -10.222 | -2.827 | -3.867 | 14.273 |
I alt 2015 | 5.350 | -21.031 | -2.827 | -3.867 | 26.381 |
1. halvår 2016 | 1.067 | -14.894 | -416 | -1.997 | 15.961 |
2. halvår 2016 | -3.659 | -10.587 | -416 | -1.997 | 6.928 |
I alt 2016 | -2.592 | -25.481 | -832 | -3.994 | 22.889 |
Vi har opfordret dig til at sende os dokumentation for din omsætning og dine udgifter, og vi har taget de bilag og bemærkninger du har indsendt med i vores beregning af din virksomhedsmoms.
Skatteforvaltningen kan normalt ikke ændre en virksomheds moms senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det står i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.
Vi ændrer virksomhedens moms for perioden den 1. januar 2015 til 31. marts 2016, ud over den ordinære frist, reglen står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3. Det er vores opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have oplyst din moms korrekt, således at vi har fastsat din moms på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Du burde vide, at der skal betales moms af omsætning og at man kun kan tage fradrag for købsmoms af varer og ydelser der er fuldt ud anvendt i virksomheden, og som man kan vise en faktura på.
Vi har modtaget de sidste oplysninger til sagen fra [virksomhed2] ApS den 28. marts 2019. Vi har sendt dig et forslag den 20. juni 2019 til ændring af din moms inden for fristen på 6 måneder. Vi har sendt denne afgørelse den 5. september 2019 inden for fristen på 3 måneder efter vi har sendt forslaget. Begge frister er overholdt, som det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Opgørelsen af moms er vist på bilag 1.
De samlede forhøjelser udgør herefter:
2015 | 2016 | |
Skat | 129.753 | 201.276 |
Moms | 26.381 | 22.889 |
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:
”(...)
I det materiale som vi har modtaget sammen med klagen fra skatteankestyrelsen er der vedlagt følgende materiale som vi ikke tidligere har haft til rådighed i sagsbehandlingen.
Skatteankestyrelsen har modtaget skatteregnskab for [virksomhed1] 2016 på 10 sider.
Skattestyrelsen har 9. januar 2018 modtaget skatteregnskabet for [virksomhed1] 2016, men kun de 7 sider. Resultatopgørelsen (side 7) og Noter (side 9 og 10) manglede. Det må også bemærkes at dette skatteregnskab ikke har [person1]s underskrift (side 4).
Skattestyrelsen har ikke modtaget et skatteregnskab for 2015.
Skatteankestyrelsen har modtaget saldobalancer for indkomstårene 2015 og 2016.
Skattestyrelsen har ikke haft disse saldobalancer til rådighed.
Skattestyrelsen vedhæfter de udsendte materialeindkaldelser, som dokumentation for indkaldt materiale.
Skattestyrelsens kommentarer til ændret navngivning af bilagsnavne
Skattestyrelsen har den 9. januar 2018 modtaget en fil-mappe indeholdende [virksomhed1] udgiftsbilag, de enkelte filer var navngivet med uvilkårlige pdf- og billednummer ved modtagelsen. Når man kigger på filernes ændringsdato, kan man se at vi har ændret navnet på de enkelte filer den 19. februar 2018, for overblikkets skyld. Vi beklager at vi ikke har gemt den originale fil-mappe, som vi har modtaget fra klager.
Skattestyrelsens observationer i forbindelse med gennemgangen af regnskabsmateriale modtaget før 5. september 2019.
Vi har følgende kommentarer til det fremsendte regnskabsmateriale fra [person1]s virksomhed
[virksomhed1] cvr-nr. [...1]
Fakturering:
At der findes fakturaer der efterfølgende er krediteret uden genfakturering eller forklaring på kreditnotaen, disse fakturaer er ikke indregnet i vores beregningsgrundlag for [virksomhed1]s omsætning i vores afgørelse af 5. september 2019.
Se vedlagte bilag Oversigt over udgående fakturaer med bemærkninger, eksempelvis fakturanummer 330-kreditnotanummer 332 og fakturanummer 248-kreditnotanummer 257. Se også Mappen udgående fakturaer.
At der findes fakturaer der er krediteret flere gange og betalte fakturaer der er krediteret, dette bevirker at omsætningen bliver mindre i regnskabet end den reelt er.
Se vedlagte bilag Oversigt over udgående fakturaer med bemærkninger, eksempelvis kreditnotanummer 265, 279, 280.
Se også Mappen udgående fakturaer.
Der mangler afstemning af salget.
Bogføringen:
De fremsendte bilag var ikke fortløbende nummereret i forhold til deres registrering i bogføringen, så de kan følges hele vejen igennem regnskabet og her ved ødelægges transaktionssporet.
Bogføringen er sjældent tekstet så det er muligt at gennemskue hvad de forskellige posteringer er, eksempelvis konto 8040 Småanskaffelser den 22.03.2016 bilag 101 - VDK DKK 779,00.
Der mangler afgrænsning imellem fradragsberettigede virksomhedsudgifter og privateudgifter.
Eksempel 1: Konto 4140 Repræsentation, personale fuldfradrag, den 10.10.2015 bilag 81 - Restaurant beløb 605.15 ekskl. moms. Se også mappen [virksomhed1]-udgiftsbilag modtaget jan 2018 - Billeder 2015-Bilag-81 Restaurant, Der er købt 2 menuer og 1 børnemenu, der er ikke på ført anledning og deltagere som det kræves på en repræsentationsfaktura som kan godkendes.
Eksempel 2: Konto 8040 Småanskaffelser den 22.06.2016 bilag 190- [...com] 68992 beløb 4.819,50 kr. ekskl. moms. Se også i mappen [virksomhed1]-udgiftsbilag modtaget jan 2018-pdf 2016-Bilag 190 Køleskab.
Andre observationer:
I 2015 er der bogført udgifter til kontorartikler, bøger og telefoni på konto 2000 - Vareforbrug, kontoen bliver naturligt anvendt til vareforbrug til videresalg.
Konto 60120 - Mellemregning saldoen for 2015 på 92.506, 15 kr. er ikke overført til konto 61140 - Hævet kontant i virksomheden/privatforbrug, Saldoen fortsætter i 2016, hvor den heller ikke overføres.
Der er i 2016 bogført 20.278 kr. på konto 3160 - Kørsel i egen bil, skattestyrelsen har ikke modtaget nogen form for kørselsbog eller anden dokumentation for kørsel i egen bil.
Skattestyrelsens bemærkninger til klagers påstande i klagen fremsendt til skatteankestyrelsen:
(...)
Klagers påstand:
13. Moms (side 14 ff)
Vi er ikke enige i Skattestyrelsen beregning af moms. Vi ønsker at undersøge eventuelle uoverensstemmelser, når omsætning og omkostninger er afgjort.
Skattestyrelsens kommentarer:
Vi har ingen kommentarer til dette punkt, på nuværende tidspunkt.
(...)”
Skattestyrelsen har i et udateret dokument fremsendt yderligere bemærkninger som svar på de af virksomhedsindehaveren fremsendte bemærkninger dateret den 12. december 2021.
Skattestyrelsen har anført følgende:
”(...)
Klagers punkt: Problemstilling
Skattestyrelsens kommentarer:
Skattestyrelsen har i sin afgørelse overholdt legalitetsprincippet, som er beskrevet af Folketingets Ombudsmand i udtalelse 2014-6 på www.ombudsmand.dk:
” Ombudsmanden udtalte, at det følger af legalitetsprincippet, at den offentlige forvaltnings virksomhed som udgangspunkt skal have støtte i lovgivningen. Det betyder blandt andet, at en afgørelse fra en forvaltningsmyndighed som udgangspunkt skal have hjemmel i lovgivningen”.
Afgørelsen er truffet på baggrund af gældende lovgivning oplistet under afsnit 1.3 i vores afgørelse af 5. september 2019.
Klagers punkt: klage
Skattestyrelsens kommentarer:
Vi har sendt klager et forslag den 20. juni 2019.
Den 4. juli 2019 har vi modtaget bemærkninger til forslaget fra klager, hvor hun gør opmærksom på at hun har fremsendt materiale 13. juni 2018. Klager skriver bl.a. at hun ikke ved hvad vi mener med bemærkninger og med at vi vil træffe en afgørelse, desuden ser hun sagen, ”lidt som en misforståelse”.
Vi vælger at respondere med et telefonopkald, klager skal naturligvis forstå, sine muligheder for at indsende bemærkninger/materiale m.v. samt hensigten med forslag til afgørelse. Vi giver klager mulighed for at fremsende det bortkommende materiale, som hun har oplyst at hun har sendt 13. juni 2018 i en bluewhale.
Den 8. juli 2019 åbner vi en bluewhale til klager, så hun har mulighed for at genfremsende den mail hun har oplyst at hun har sendt 13. juni 2018 og yderligere bemærkninger til vores forslag, fristen på forslaget er bliver forlænget til 5. august 2019, samtidig har vi oplyst, klager om at vi altid tillægger fristen 5-7 dage til fysiske postgang før vi fortsætter sagsbehandlingen.
Den 5. august 2019 modtager vi flere mails og dokumenter fra klager.
Den 21. august 2019 sender vi helt ekstraordinært vores nye beregninger, som vi er kommet frem til med udgangspunkt i vores forslag og de nye oplysninger indsendt af klager, til gennemsyn hos klager.
Dette begrunder vi med, at vi ønsker at klager forstår rettelserne og har mulighed for at stille spørgsmål og kommer med yderligere oplysninger.
Den 30. august 2019 modtager vi en mail/brev fra klager og et brev fra [BA], samt 1 stk. gældsbrev og dokumentation for fremsendelse af den bortkommende mail fra sommer 2018.
Vi har beskrevet vores handlinger omkring den bortkommen bluewhale af den 13. juni 2018 og IT afdelingens forklaring i vores udtalelse til SANST af 10. december 2019 nederst på side 9. Skattestyrelsen understreger at det er normalt at give afsender mulighed for at genfremsende de bortkommende oplysninger/bilag.
Skattestyrelsen mener, ved ovenstående at have afkræftet at der findes modvilje imod klager. Vi mener, at have bevist at der er tale om høj grad af løsningsorienteret, sagsbehandling ved at klager helt ekstraordinært har fået mulighed for en gennemgang af nye beregninger, før afgørelsen træffes.
(...)
Klagers punkt: Vedr. punkt 13:
Skattestyrelsens kommentarer:
Skattestyrelsen kan i udsagnet, ”Vi er ikke enige i Skattestyrelsen beregning af moms. Vi ønsker at undersøge eventuelle uoverensstemmelser, når omsætning og omkostninger er afgjort”, konstatere at klager er uenige i vores opgørelse af moms, og det har vi ingen kommentarer til. Hvad klager ønsker at undersøge efter SANST er kommet med sin afgørelse til klager, har Skattestyrelsen på nuværende tidspunkt ingen grund til at kommentere på. Skattestyrelsen stiller sig derfor uforstående overfor hvad der er klagers ønsker vi skulle have svaret på.
(...)”
Skattestyrelsen har den 6. april 2022 fremsendt yderligere bemærkninger som svar på de af virksomhedsindehaveren fremsendte bemærkninger dateret den 3. april 2022.
Skattestyrelsen har anført følgende:
”(...)
Grundlæggende var det Skattestyrelsens opgave at klarlægge hvad [person1] og hendes husstand levede af i 2015 og 2016. Det betyder at vi ikke isoleret set har lavet kontrol på [person1]s virksomhed, men på [person1] som skatteyder.
Alle indtægter er skattepligtige jf. statsskattelovens § 4, og [person1] fremlagde ikke dokumentation for de nævnet beløb var hendes indkomst uvedkommende.
(...)
[person1] har haft mulighed for at fremskaffe den på gældende dokumentation før Skattestyrelsens afgørelse den 5. september 2019, på daværende tidspunkt havde banken stadig pligt til at have de pågældende oplysninger gemt.
(...)
Skattestyrelsen mener ikke at de ovenstående bemærkninger indeholder ikke nye oplysninger som giver anledning til at ændringer i vores tidligere afgørelse truffet den 5. september 2019.
Spørgsmål fra SANST om fradrag
Skattestyrelsen har modtaget mail fra SANST den 5. april 2022, vedhæftet 2 eksempler på bilag, nr. 1 – [...]-Bilag-145 [...] ([...]).pdf og [...]-Bilag-149 [...] ([...]).pdf.
SANST spørg, Hvorvidt Skattestyrelsen har en forklaring på, hvorfor der ikke er givet fradrag for eksempelvis de vedhæftede bilag?
Skattestyrelsen vidste simpelthen ikke, hvad det var for nogle varer/ydelser [person1] solgte i sin virksomhed og vi har derfor også i nogen udstrækning, været uvidende om hvilke udgifter der har tilhørt virksomheden. Vi har forsøgt at forklare dette i vores udtalelse til SANST af den 10. december 2019, nederst på side 4. Skattestyrelsen vurderer på nuværende tidspunkt at det kan være rimeligt at give skattemæssigt fradrag for de 2 vedhæftede eksempler på udgifter, også fordi der er svært at se mulighed for privat anvendelse af de to indkøb.”
Virksomhedens opfattelse
Virksomheden har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret for afgiftsperioderne i indkomstårene 2015 og 2016 skal nedsættes.
Virksomheden har til støtte for sin påstand anført følgende:
”(...)
Klage vedr. Skattestyrelsens afgørelse af 5. september 2019
I henhold til mulighed for klage (jf. vedhæftede afgørelse side. 18) fremsendes hermed klage over Skattestyrelsens afgørelse af 5. september 2019 vedrørende ændring af moms og skat for [person1] vedrørende perioden 2015 og 2016.
I afgørelsen fremgår at overskud af [person1]s virksomhed for denne periode ændres med i alt 324.629 kr. og at moms ændres med i alt 49.270 kr.
Denne forhøjelse af skat og moms er vi ikke enige i.
(...)
Moms (side 14 ff)
Vi er ikke enige i Skattestyrelsen beregning af moms. Vi ønsker at undersøge eventuelle uoverensstemmelser, når omsætning og omkostninger er afgjort.
(...)”
Indehaverens bisidder har den 12. december 2021 fremsendt yderligere bemærkninger til støtte for indehaverens påstand.
”(...)
Problemstillingen
Skattenævnet bør venligst bemærke omkring selve problematikken og problemstillingen som skatte-medarbejder [HL] selv har rejst hænger samme, uanset hvordan man vender og drejer det, omkring skattemedarbejder [HL] udokumenteret skøn samt legalitetsprincippet
(...)
(Billede udeladt)
Vedr. punkt 13:
Bemærk venligst at SKAT undlader at svare.
(...)”
Indehaverens bisidder har den 18. februar 2022 fremsendt yderligere bemærkninger til støtte for indehaverens påstand som svarskrift på de af Skattestyrelsen fremsendte bemærkninger i det udaterede dokument.
”(...)
Klagers punkt: Vedr. punkt 13:
Skattestyrelsens kommentarer:
(...)
Skattestyrelsen kan i udsagnet, ”Vi er ikke enige i Skattestyrelsen beregning af moms. Vi ønsker at undersøge eventuelle uoverensstemmelser, når omsætning og omkostninger er afgjort”, konstatere at klager er uenige i vores opgørelse af moms, og det har vi ingen kommentarer til. Hvad klager ønsker at undersøge efter SANST er kommet med sin afgørelse til klager, har Skattestyrelsen på nuværende tidspunkt ingen grund til at kommentere på. Skattestyrelsen stiller sig derfor uforstående overfor hvad der er klagers ønsker vi skulle have svaret på.
Det er tidligere blevet påpeget at Skattemedarbejderen fremlagte, at Skattemedarbejderen har sat dansk moms på flere udenlandske fakturaer. Hvis en Dansk virksomhed sælger varer og ydelser til virksomheder i andre EU-lande, skal der ikke opkræve Dansk moms. - Skattemedarbejderens fejl overstiger nu 50.000 kr. Se venligst vedhæftet bevisbilag til sagen.
Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten bedes notere at skattemedarbejderen ikke har kommentere omkring sine fejl.
Se nedenstående dokument på side 34
(Billede udeladt)
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1.
Det fremgår af momslovens § 4, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
Ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, fradrages. Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1.
Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).
Betaling af afgift påhviler i henhold til momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21d eller § 34 er fritaget for afgift. Det fremgår af momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt.
Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.
Af momsbekendtgørelsen § 82 fremgår følgende:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Kravene til, hvad en faktura skal indeholde, fremgår af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår følgende:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatteretten har i afgørelse dags dato fundet, at Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015 er ugyldig, samt at Skattestyrelsens beregning af overskud af virksomhed, som er foretaget på baggrund af konkrete bankindsætninger og et skøn over virksomhedens samlede overskud, ændres fra 194.876 kr. til 194.822 kr. for indkomståret 2016. Der henvises til j. nr. [sag1].
Landsskatteretten har i ovennævnte sag fundet, at yderligere én faktura vedrørende indkomståret 2016 på 54 kr. er fradragsberettiget udgift, hvorfor indehaverens skattepligtige indkomst er blevet nedsat hermed. Fakturaen er uden moms. Landsskatteretten har endvidere fundet, at yderligere fremlagte bilag ikke er dokumenteret at være afholdt af virksomheden.
Salgsmoms – indkomståret 2016:
Skattestyrelsen har på baggrund af udgående fakturaer og konkrete indsætninger på indehaverens bankkonto forhøjet virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioden 1. halvår 2016 og nedsat virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioden 2. halvår 2016.
Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato, j. nr. [sag1], fundet, at virksomheden ikke har dokumenteret, at udgående fakturaer samt indsætningerne på indehaverens bankkonto stammer fra aktivitet, som er virksomheden uvedkommende.
Retten finder, at den yderligere omsætning opgjort af Skattestyrelsen på baggrund af udgående fakturaer samt indsætningerne på indehaverens bankkonto ligeledes må udgøre momspligtige ydelser, hvoraf der skal svares salgsmoms.
Retten har lagt vægt på, at der i sagen ikke er fremlagt dokumentation for, at de udgående fakturaer samt indsætningerne vedrører salg, som er afgiftsfritaget, og at indehaverens forklaringer ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, herunder fakturaer m.v.
På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende salgsmomsen for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2016.
Købsmoms – indkomståret 2016:
Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato nedsat Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelsen af det skattepligtige overskud af virksomheden for indkomståret 2016 på baggrund af ét fremlagt udgiftsbilag og indsætning på indehaverens bankkonto, hvor udgiften ikke var momsbelagt. Landsskatteretten har endvidere stadfæstet nægtelsen af fradrag for blandt andet kontorhotel, make-up, elektronik, køleskab, bredbånd, transport og restaurantbesøg for indkomståret 2016. Der henvises til j. nr. [sag1].
Retten har lagt vægt på, at indehaveren vedrørende de ikke-fradragsberettigede bilag for blandt andet kontorhotel ikke har dokumenteret, at udgifterne er afholdt af virksomheden. Der er endvidere lagt vægt på, at bilagene vedrørende make-up, elektronik, køleskab, bredbånd, transport og restaurantbesøg ikke er dokumenteret som værende tilknyttet til virksomheden, hvorfor der ikke kan gives fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende købsmomsen for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2016.
Formalitet – Afgiftsperioderne i 2015
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af et afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen for at afsende varsel.
Uanset fristerne i § 31 kan en ansættelse af afgiftstilsvar foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Det er endvidere et krav, at ændringen er varslet af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, og ændringen er foretaget senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. § 32, stk. 2.
Fristen for at afsende varsel om ændring af momstilsvar for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015 udløb henholdsvis den 1. september 2018 og den 1. marts 2019.
Skattestyrelsen har udsendt varsling om ændring af momstilsvar den 20. juni 2019. Varslingen om ændring for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015 er dermed foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist.
Skattestyrelsen kan derfor kun genoptage momstilsvaret for 1. og 2. halvår 2015, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er opfyldte.
Skattestyrelsen har ekstraordinært genoptaget indehaverens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, hvor de har oplyst, at de har modtaget de sidste oplysninger til sagen fra indehaverens udlejer, [virksomhed2], den 28. marts 2019. Skattestyrelsen har forhøjet indehaverens afgiftstilsvar i perioderne 1. og 2. halvår med henholdsvis 12.108 kr. og 14.273 kr. på baggrund af konkrete bankindsætninger og fremsendte fakturaer.
Skattestyrelsen har oplyst, at de den 23. august 2018 har modtaget de sidste bankkontoudtog fra [finans2]. Der er indtil den 28. marts 2019 ikke modtaget andre oplysninger til sagen.
Forhøjelsen af indehaverens afgiftstilsvar var i Skattestyrelsens forslag til afgørelse baseret på indsætninger og hævninger på indehaverens bankkonti. På baggrund af indehaverens bemærkninger ændrede Skattestyrelsen deres forslag og traf den endelige afgørelse på baggrund af både kontoudtog og det af indehaveren fremsendte materiale.
Retten lægger til grund, at Skattestyrelsen ved de modtagne bankkontoudtog har været i stand til at udlede, at indehaveren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have oplyst sine afgiftstilsvar korrekt.
Fristen på 6 måneder for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kom til kundskab om det urigtige afgiftstilsvar. Det følger af U.2018.3603 H.
Skattestyrelsens indhentning af oplysninger angående betaling af indehaverens husleje kan ikke anses som yderligere sagsoplysning vedrørende de indhentede bankoplysninger og kan dermed ikke begrunde, at kundskabstidspunktet løber fra modtagelse af oplysninger fra indehaverens udlejer. Oplysningerne angående indehaverens huslejebetaling er et helt andet forhold end de konkrete bankindsætninger, hvorfor svaret fra udlejeren ikke skal have indflydelse på kundskabstidspunktet. Skattestyrelsen har efter de almindelige regler om ekstraordinær genoptagelse mulighed for at genoptage indehaverens afgiftstilsvar efterfølgende, uanset at de har truffet afgørelse med de konkrete bankindsætninger som grundlag.
Retten bemærker, at Skattestyrelsen direkte på baggrund af de fremsendte bankkontoudtog kunne foretage forhøjelsen af indehaverens afgiftstilsvar.
På baggrund af ovenstående finder retten, at Skattestyrelsen den 23. august 2018 kom til kundskab om de relevante oplysninger, der danner grundlag for forhøjelsen af indehaverens afgiftstilsvar.
Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 20. juni 2019, hvorfor fristen på 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 ikke er opfyldt for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015.
Landsskatteretten finder således, at Skattestyrelsens afgørelse dateret den 5. september 2019 er ugyldig for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015.