Kendelse af 08-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S blev stiftet den 11. april 2000, og er registreret med branchekode 620200 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi.

Selskabets aktivitet er forhandling og servicering af IT-udstyr og dertilhørende aktivitet samt at drive leasingvirksomhed.

Selskabet har flere binavne herunder [virksomhed2] A/S.

Selskabet er 100 % ejet af [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...1].

[virksomhed3] ApS er 100 % ejet af [person1].

[person1] har været ansat i selskabet fra den 1. februar 2017 til den 30. juni 2017.

Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2017 fratrukket udgifter til diverse varer og arrangementer med i alt 201.914 kr. ekskl. moms på konto 2100 Varekøb hardware.

Selskabet har fremlagt dokumentation på de pågældende varer og arrangementer i form af fakturaer udstedt til selskabet ([virksomhed2] A/S) fra leverandører. De fratrukne udgifter kan specificeres således:

Selskabet har oplyst, at der er tale om indkøb af varer og arrangementer til brug for viderelevering. Selskabet har henvist til faktura 211397, 211398, 211409, 211417, 211440, 211487, 211498 og 215338. Fakturaerne er alle udstedt af selskabet til [virksomhed6] ApS.

Selskabet har oplyst, at [virksomhed6] ApS har betalt for fakturaerne, men at selskabet aldrig har leveret det på fakturaerne beskrevne. [virksomhed6] ApS har derfor oparbejdet et tilgodehavende hos selskabet.

Selskabet har oplyst, at de pågældende varer og arrangementer er leveret til [person2] for at frigøre sig fra sit tilgodehavende til [virksomhed6] ApS. Som dokumentation har selskabet fremlagt mailkorrespondancer mellem hovedaktionæren [person1] ([...@...dk]) og [person2] ([...@...dk]).

Mailkorrespondance af 9. maj 2019 fremlagt under møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler:

”Hej [person1]

Jeg kan bekræfte at jeg har været været indkøber af de produkter og bilag som er nævnt på side 5 og 6 i vedlagte pdf. dokument, som "Private udgifter". Det betyder også der for din virksomheds vedkommende har været tale om videre salg.”

Mailkorrespondance af 6. august 2019 fremlagt i forbindelse med repræsentantens indlæg til mødereferat:

”Hej [person1]

Ved efter læsning kan jeg se at jeg ike har formuleret mig helt klart. Det skal siges at jeg købte ind for [virksomhed6] som jeg var ansat i. Hvilket også er årsagen til at faktura er udstedt og betalt af [virksomhed6] og ikke mit private selskab.

Det er vigtig at det ikke misforståes som værende mit eget privat køb.

Blot så det er specificeret, at det var det jeg mente. ??

Jeg kan bekræfte at jeg har været været indkøber af de produkter og bilag som er nævnt på side 5 og 6 i vedlagte pdf. dokument, som "Private udgifter". Det betyder også der for din virksomheds vedkommende har været tale om videre salg.”

Selskabet har oplyst, at [person2] fratrådte sin stilling hos [virksomhed6] med udgangen af september måned 2017, hvorfor de fremlagte bekræftelser kommer fra [person2]s egen mailadresse.

Der er ikke fremlagt aftale eller anden dokumentation på, at [virksomhed6] ApS har et tilgodehavende hos selskabet, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation på, at selskabet kunne levere de i sagen omtalte varer og arrangementer til [person2] og på den måde frigøre sig fra en eventuel forpligtelse.

Der er ikke fremlagt kreditnota eller andet bogføringsmateriale, hvoraf [virksomhed6] ApS’ tilgodehavende fremgår.

Der er ikke fremlagt fakturaer på, at selskabet har leveret de pågældende varer og arrangementer til [virksomhed6] ApS.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt momsfradrag for diverse udgifter som samlet udgør 50.479 kr. i afgiftsperioden 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

7. Private udgifter

(...)

I henhold til momslovens § 42 kan selskabet ikke opnå fradrag for moms der vedrører naturalaflønning af virksomhedens personale. Da der er tale om hovedanpartshaverens private udgifter har selskabet derfor ikke fradrag for den betalte moms på i alt 50.479 kr., som fordeles med 43.479 kr. i første halvår af 2017 og 7.000 i andet halvår af 2017.

(...)

Skattestyrelsen har den 29. januar 2020 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster vores afgørelse.

Vi er enige i, at klager ikke er berettiget til fradrag for udgifter vedrørende varer og arrangementer, idet klager ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er afholdt udgifter, som er anvendt til brug for selskabets afgiftspligtige leverancer.

Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering ikke, at klager har dokumenteret, at [virksomhed6] ApS har haft et tilgodehavende hos klager, og at de pågældende varer og arrangementer er videreleveret til [virksomhed6] ApS for at klager kunne frigøre sig fra et eventuelt tilgodehavende.

Vi har i vurderingen lagt vægt på, at mailkorrespondancerne er udarbejdet til brug for skatte- og momssagen og ikke understøttet af objektive forhold.

Vi fastholder derfor vores afgørelse af 14. august 2019.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes momsfradrag for diverse udgifter med i alt 50.479 kr. i afgiftsperioden 2017.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har statueret, at der foreligger maskeret udlodning til selskabets hovedaktionær af varer købt af selskabet, som er leveret til en af selskabets kunder. Skattestyrelsen har således nægtet fradrag for selskabets afholdelse af udgift til varekøb.

For at statuere maskeret udbytte, og dermed nægte fradrag, skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål, for at der kan statueres maskeret udbytte.

Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

Om en udgift er afholdt i aktionærens interesse, skal vurderes bredt. Det kan f.eks. være i hovedaktionærens interesse, at hans selskab får fradrag for løn m.m. til ham for ikke udført arbejde i stedet for at udbetale udbytte, som selskabet ikke kan få fradrag for i indkomstopgørelsen.

Eksempel

Et selskab blev nægtet fradrag for indbetalinger på pensionsordning til fordel for selskabets direktør og hovedanpartshaver. En skønnet andel af indbetalingerne blev i stedet anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Landsretten havde bl.a. lagt vægt på, at direktøren ikke kunne opgøre sin arbejdsindsats, og at indbetalingerne oversteg, hvad en uafhængig tredjemand ville have fået udbetalt for samme arbejdsindsats. Se SKM2001.545.ØLR.

Det kan også være i aktionærens interesse, at hans selskab afholder udgifter for hans nærtstående.

Eksempel

Et selskab indgik en 5-årig sponsoraftale, hvor det forpligtede sig til at sponsorere hovedaktionærens 14-årige datters deltagelse i ridesport. Såvel hest som rytter skulle til gengæld bære selskabets navn. Højesteret fandt ikke, at der var en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten og selskabets drift, at udgiften kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning. Støtten skulle tillægges hovedaktionærens indkomst som yderligere løn. Se TfS 1998, 484 HRD. Se også SKM2007.811.BR.

Hovedaktionæren kan også være et selskab. Maskeret udbytte kan også forekomme mellem juridiske personer, når interessesammenfaldet resulterer i aftaler, der kun må anses for opnået i kraft af aktionærindflydelse.

Eksempel

Et datterselskab påstod fradrag for administrationsvederlag ydet til moderselskabet. Landsretten udtalte, at bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsomkostninger, påhvilede datterselskabet, og at bevisbyrden var skærpet, fordi parterne var interesseforbundne. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde. Landsretten fandt det ikke dokumenteret, at moderselskabet havde udført arbejde for datterselskabet, der var relateret til datterselskabets aktiviteter. Derfor kunne det ikke anses for en driftsomkostning. Landsretten fandt, at administrationsvederlaget ikke kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning, men i stedet var udbytte fra datterselskabet til moderselskabet. Se SKM2005.228.ØLR.

Er udgiften en driftsomkostning?

Der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse. Rykkergebyr udløst af for sen betaling er f.eks. ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse. Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Omvendt kan en udgift være en fradragsberettiget driftsomkostning, selv om den også kan synes afholdt i aktionærens interesse.

F.eks. blev et selskabs sponsorstøtte til udvikling og drift af båd og til kapsejlads anset for fradragsberettiget, uanset at hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand. Se TfS 1998, 155 VLD.

Konkret

Når de konkrete forhold lægges til grund, kan der ikke svares ja til de to spørgsmål, der er en forudsætning for beskatningen af den maskerede udlodning.

Der er konkret tale om indkøb af varer, som er videreleveret til selskabets kunde [person2]. Udgiften er således varekøb for selskabet, og da de er videreleveret, udgør de også et vareforbrug.

Der er sendt fakturaer til [person2] på forskellige computerrelaterede ydelser. Ydelserne fremgår af sagsfremstillingens side 8. De ydelser, der følger af opgørelsen, er aldrig leveret til [person2]. [person2] har betalt de fremsendte fakturaer. Da [person2] ikke har fået ydelserne leveret, har han derved opbygget et ”tilgodehavende” i [...dk]. Dette ”tilgodehavende” er så løbende nedbragt ved levering af de varer, som er indkøbt, og som følger af konto 2100, og som opgjort på side 6-7 i Skattestyrelsens sagsfremstilling. [person2] har bekræftet, at han har modtaget de pågældende varer.

Udgifterne afholdt til varekøb, jf. opgørelsen af konto 2100, er således fradragsberettiget i selskabet, da de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Varekøbet kan således fratrækkes i den skattepligtige indkomst i selskabet i takt med, at selskabet leverer/sælger varerne.

Afholdelsen af udgiften kan således ikke anses for en maskeret udlodning fra selskabet til [person1], da [person1] som hovedaktionær i selskabet ikke er blevet personligt økonomisk tilgodeset ved transaktionerne. Der foreligger således ikke i ligningslovens § 16A’s forstand en udlodning. Forholdet kan ikke anses for omfattet af ligningslovens § 16A, når [person1] ikke er blevet tilgodeset økonomisk af selskabet.

Det forhold, at [person2] eventuelt har unddraget sig beskatning som følge af, at [person2] har fratrukket omkostninger til private udgifter, medfører jo ikke i sig selv, at [person1] skal beskattes af en maskeret udlodning. [virksomhed1].dk har således ikke haft et nettotab på arrangementet med [person2], og da [...dk] ikke har haft et sådan tab, så er der ikke grundlag for en maskeret udlodning.

Ifølge ligningsloven (LL) § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog LL § 16 A, stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Det kan således ikke anerkendes, at beløbet inkl. moms skal anses for maskeret udlodning til [person1].

Der er værd at understrege, at der ikke er tale om udgifter, der skal anses for private udgifter for [person1].

Der er ikke, som antaget af Skattestyrelsen, tale om afholdelse af private udgifter for [person1], hvorfor der ikke kan være tale om en maskeret udlodning, men derimod fradrag i selskabet for de afholdte erhvervsrelaterede udgifter.

(...)”

Hovedaktionæren og repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 11. november 2019 genfremsat de i klageskrivelsen anførte påstande og anbringender.

Det er endvidere oplyst, at selskabets direktør ikke har opnået nogen fordel eller personligt udbytte, idet selskabet har videresolgt varerne til [person2]. Det blev ligeledes oplyst, at videresalget har skabt en avance, som er indgået i den skattepligtige indkomst og momsgrundlag.

Repræsentanten oplyste, at Skattestyrelsen i afgørelsen har lagt vægt på, at fradrag er betinget af selskabets formål. Det er repræsentantens synspunkt, at selskabets formål ikke er afgørende for at få fradrag. Formålsreglerne er selskabsretlige regler, hvorimod driftsomkostninger er skatteretlige regler.

Forespurgt hvordan selskabet har bogført tilgodehavendet til [person2] svarede hovedaktionæren, at tilgodehavendet er bogført hos [virksomhed6] ApS efter, der er udstedt faktura til dem.

Selskabet har i indlæg af 21. november 2019 supplerende oplyst følgende:

”(...)

I forlængelse af modtaget mødereferat af 11. november 2019 og den fremlagte mail af 9. maj 2019 med bilag kan det supplerende oplyses, at de i sagen omtalte leverancer af varer i perioden 5. januar 2017 til 1. september 2017 var som følge af [virksomhed6] ApS’ tilgodehavende hos [...dk], for betalte, men ikke leverede ydelser, jf. bilag til fremlagt mail af 9. maj 2019.

Dette tilgodehavende har kunnet nedbringes ved, at [virksomhed1].dk har leveret nogle varer i den omtalte periode til de af [virksomhed6] anviste aftagere.

Der fremlægges i denne forbindelse bekræftelse af 6. august 2019 fra kontaktperson hos [virksomhed6], [person2], at han som ansat (Key Account Manager) i [virksomhed6] ApS købte ind for dette firma og handlede således på vegne af [virksomhed6] ApS, da der blev anvist aftagere til de omhandlede varer, som blev leveret af [virksomhed1].dk A/S.

Dette fremgår også af den mailkorrespondance, der er fremlagt i sagen, hvor man kan se, at der sendes fra adressen [...@...com], som er [person2]s mailadresse i firmaet.

Det kan i øvrigt oplyses, at [person2] fratrådte din stilling hos [virksomhed6] med udgangen af september måned 2017, hvorfor de fremlagte bekræftelser, der er fra i år, kommer fra [person2]s egen mailadresse.

Vi fastholder således, at udgifterne afholdt til varekøb, jf. opgørelsen af konto 2100, er fradragsberettiget i selskabet, da de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Varekøbet kan således fratrækkes i den skattepligtige indkomst i selskabet i takt med, at selskabet har solgt varerne.

Vi fastholder ligeledes, at afholdelsen af udgiften ikke anses for en maskeret udlodning fra selskabet til [person1], da [person1] som hovedaktionær i selskabet ikke på nogen måde er blevet personligt økonomisk tilgodeset ved transaktionerne. Der foreligger således ikke i ligningslovens § 16A’s forstand en udlodning, og dermed er der heller ikke grundlag for beskatning af [person1], når denne ikke er blevet tilgodeset økonomisk af selskabet.

(...)”

Selskabet har den 11. februar 2020 indsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Vi har modtaget forslag til afgørelse i sagen med [person1], Skatteankestyrelsens j.nr. [...] og nu også forslag til afgørelse i selskabets sager, Skatteankestyrelsens j.nr. [...] og 19-0097932.

Vi er ikke enige i resultat og begrundelserne i de fremsendte forslag til afgørelser.

Hvad angår begrundelsen fremgår af forslaget til afgørelse i [person1]s sag med j.nr. [...] bl.a. følgende side 8:

”(...)

Med de begrundelser som fremgår af Landsskatterettens afgørelser for klagerens

selskab, [virksomhed1].dk A/S, sagsnr. [...] og 19-0097932, anses det ikke for godtgjort,

at der er en forbindelse mellem selskabets afholdelse af udgifterne til indsatspejs, 8. stk.

[...] Wildcard, Quooker vandhane, beplantning, presenning, trappe, påske- og [virksomhed5]arrangement

i [virksomhed4] rejser og erhvervelsen af selskabets indkomst. Udgifterne

vurderes i stedet af være afholdt i klagerens interesse.

(...)”

Af begrundelsen i selskabet [...dk] A/S’ sag - Skatteankestyrelsens j.nr. [...] fremgår

følgende:

”(...)

Skatteankestyrelsen finder, at de afholdte udgifter til de i sagen omtalte varer og arrangementer ikke kan anses som erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at [virksomhed6] ApS har haft et tilgodehavende hos selskabet, og at de pågældende varer og arrangementer er videreleveret til [virksomhed6] ApS for at selskabet kunne frigøre sig fra et eventuelt tilgodehavende. Endvidere fremgår det, at selskabets aktivitet består i forhandling og servicering af IT-udstyr og dertilhørende aktivitet samt at drive leasingvirksomhed og de omhandlede varer og arrangementer falder således ikke indenfor virksomhedens beskrevne aktivitet.

Videre er der lagt vægt på, at det af de fremlagte mailkorrespondance fremgår, at [person2] er modtager af de pågældende varer og arrangementer. Mailkorrespondancerne er således mellem hovedaktionæren og [person2]. Mailkorrespondancen kan ikke anses som bevis for, at selskabet [virksomhed6] ApS er aftager af de pågældende varer og arrangementer. Endvidere er mailkorrespondancerne udarbejdet til brug for skattesagen og ikke understøttet af objektive forhold. Skatteankestyrelsen finder herefter, at de fremlagte bilag ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation for, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter.

Selskabet er således ikke berettiget til fradrag for udgifterne vedrørende de pågældende varer og arrangementer.

(...)”

I selskabet [...dk] A/S’ momssag med Skatteankestyrelsens j.nr. 19-0097932 har Skatteankestyrelsen som konsekvens af ovennævnte indstillet, at der heller ikke i momsmæssig henseende kan ske fradrag for momsen på indkøb af de omhandlede varer.

Skatteankestyrelsen lægger til grund, at de omhandlede udgifter er afholdt i aktionærens interesse, men uden nærmere at begrunde, hvorfor udgifterne anses for afholdt i dennes interesse andet end, at når de ikke kan være anses for afholdt som en del af selskabets drift, må de være afholdt i hovedaktionærens interesse.

Ifølge ligningsloven § 16 A, stk. 1, medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog LL § 16 A, stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Maskeret udbytte eller udlodning kan i princippet opstå på tre forskellige måder:

Det er alene situation 1, der er den relevante her.

En forudsætning for, at man kan komme ind i situation 1, er netop, at selskabet afholder en udgift, der betyder, at [person1], som hovedaktionær i selskabet [...dk] ApS eller dennes nærtstående, er blevet personligt økonomisk tilgodeset ved transaktionerne, hvilket er svært at få øje på.

Det er fortsat vores opfattelse, at det er dokumenteret, at det er [virksomhed6] ApS, der er aftager og dette alene skyldes et mellemværende med [...dk]. A/S. Leveringen af de enkelte bestillinger er sket til de af [virksomhed6] ApS anviste modtagere. Der er fremlagt regnskabsmateriale for både tilgodehavendet og for indkøb af varerne og til hvem de er leveret til. Det forbeholdes at fremkomme med yderligere materiale omkring dette.

Koblingen mellem fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og udbyttebeskatningen efter ligningslovens § 16 A, savner hjemmelsmæssig dækning. Selvom en udgift for et selskab ikke kan anses som en fradragsberettigede driftsomkostning, er dette ikke ensbetydende med, at så vil udgiften afholdt af selskabet altid anses for afholdt i hovedaktionærens private interesse.

Som et eksempel kan nævnes, at der kan mangle lovhjemmel for fradrag af en udgift, uden at det medfører, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse. Rykkergebyr udløst af for sen betaling er f.eks. ikke fradragsberettiget, men udgiften kan ikke anses for afholdt i aktionærens interesse.

Omvendt kan en udgift være en fradragsberettiget driftsomkostning, selv om den også kan synes afholdt i aktionærens private interesse.

F.eks. et selskabs sponsorstøtte til udvikling og drift af båd og til kapsejlads blev anset for fradragsberettiget, uanset at hovedaktionæren var tidligere sejlsportsmand. Se TfS 1998, 155 VLD.

Der foreligger således ikke her i ligningslovens § 16A’s forstand en udlodning. Forholdet kan ikke anses for omfattet af ligningslovens § 16A, når [person1] eller dennes nærtstående ikke er blevet tilgodeset økonomisk af selskabet. Det er ikke nok, at de genstande vi taler om ”er egnet til privat brug”, som det fremgår af forslaget til afgørelse vedrørende [person1].

Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke er tale om interesseforbundne parter eller nærtstående i nærværende situation.

Vedrørende Skatteankestyrelsens henvisning til formålet med [...dk] A/S bemærkes, at der er tale om en ganske vid formålsbeskrivelse, ligesom det er velkendt, at et selskab har aktiviteter, der også rækker ud over den formelle, selskabsretlige formålsbeskrivelse, og at man ikke altid får tilrettet det selskabsretlige formål í forhold til udøvelse af nye aktiviteter.

Med andre ord er det ikke den registrerede formålsbestemmelse for et selskab, der afgør om hvad der kan fratrækkes som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men derimod om hvorvidt der er tale om udgifter, der er medgået til at ”Erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten” i forhold til de aktiviteter, som selskabet rent faktisk erhverver indkomst ved.

Her er der tale om en virksomhed, der har utrolig mange aktiviteter og således også hjælper med forskellige arrangementer m.v. Set i dette lys er der intet mærkværdigt i karakteren af udgifterne, som må anses at være udtryk for, at der har været en retlig forpligtelse i forhold til [virksomhed6] ApS og som kan gøres endeligt op.

Selskabets formål er efter registreringen hos Erhvervsstyrelsen: ”Forhandling og servicering af ITudstyr og dertil hørende aktivitet, samt at drive leasingvirksomhed”.

Af selskabets hjemmeside: https://[...dk]home fremgår imidlertid, at man opererer med aktiviteter med bl.a. ”Vi finder alt som du har brug for til din fest”, herunder med kontakter til en lang række både direkte og indirekte samarbejdspartnere. Af undertitlen fremgår, at man opererer på en lang række af områder, så som musik, drikke, underholdning, lokaler, underholdning, udlejning, kørsel mm. Man beskæftiger sig naturligvis også med forhandling og servicering af IT-udstyr. Det er således slet ikke usædvanligt for [...dk], at når man servicerer nogle af både direkte og indirekte samarbejdspartnere, kan der øjne sig muligheder for køb og salg af både varer og tjenesteydelser, som ikke nødvendigvis har noget med IT at gøre, men derimod med de øvrige ovenfor beskrevne aktiviteter.

De omhandlede udgifter/leverancer skal således ses i dette lys af de samlede faktiske udførte indtægtsskabende aktiviteter i selskabet, og ikke hvad der formelt er angivet som selskabets formål i registreringen hos Erhvervsstyrelsen.

Samlet set fastholder vi derfor, at der her er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger i selskabet [...dk] A/S og deraf følgende ret til momsfradrag for indkøbene, jf. momslovens § 37, stk. 1 og 2, ligesom der ikke er grundlag for beskatning af hovedaktionæren [person1] ud fra reglerne om maskeret udbytte.

Vi anmoder fortsat om retsmøde i alle 3 klagesager, idet vi naturligvis går ud fra, at disse 3 sager behandles på samme retsmøde.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 37 fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af § 82 i bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer”

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Selskabet har i afgiftsperioden 2017 afholdt udgifter til indsatspejs, 8 stk. [...] Wildcard, Quooker vandhane, beplantning, presenning, trappe, påskearrangement på [virksomhed4] og [virksomhed5]-arrangement på [virksomhed4] på i alt 201.914 kr. ekskl. moms. Momsen udgør 50.479 kr.

Selskabet har oplyst, at udgifterne til de pågældende varer og arrangementer er afholdt for at kunne nedbringe selskabets tilgodehavende til [virksomhed6] ApS. De pågældende varer og arrangementer er således ifølge selskabet leveret til [virksomhed6] ApS. Der er ikke fremlagt fakturaer på videresalget.

Det er oplyst, at [virksomhed6] ApS’ tilgodehavende til selskabet er opstået ved, at [virksomhed6] ApS har betalt for it-udstyr og it-assistance, som selskabet aldrig har leveret. Der er ikke fremlagt dokumentation på mellemværendet.

Som dokumentation for at de pågældende varer og arrangementer er leveret til [virksomhed6] ApS, er der fremlagt mailkorrespondancer mellem hovedaktionæren og [person2], hvor [person2] bekræfter at have været aftager af de pågældende varer og arrangementer.

Landsskatteretten finder, at de afholdte udgifter til de i sagen omtalte varer og arrangementer ikke kan anses som anvendt til brug for selskabets afgiftspligtige leverancer.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at [virksomhed6] ApS har haft et tilgodehavende hos selskabet, og at de pågældende varer og arrangementer er videreleveret til [virksomhed6] ApS for at selskabet kunne frigøre sig fra et eventuelt tilgodehavende. Endvidere fremgår det, at selskabets aktivitet består i forhandling og servicering af IT-udstyr og dertilhørende aktivitet samt at drive leasingvirksomhed og de omhandlede varer og arrangementer falder således ikke indenfor virksomhedens beskrevne aktivitet eller den aktivitet selskabet senere har oplyst om.

Videre er der lagt vægt på, at det af de fremlagte mailkorrespondancer fremgår, at [person2] er modtager af de pågældende varer og arrangementer. Mailkorrespondancerne er således mellem hovedaktionæren og [person2]. Mailkorrespondancerne kan ikke anses som bevis for, at selskabet [virksomhed6] ApS er aftager af de pågældende varer og arrangementer. Endvidere er mailkorrespondancerne udarbejdet til brug for skatte- og momssagen og ikke understøttet af objektive forhold. Landsskatteretten finder herefter, at de fremlagte bilag ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation for, at der er afholdt udgifter, som er anvendt til brug for selskabets afgiftspligtige leverancer.

Selskabet er således ikke berettiget til momsfradrag for udgifter vedrørende de pågældende varer og arrangementer.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.