Kendelse af 18-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-02-2023

Journalnr. 19-0095633

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Forhøjelse af momstilsvaret for [virksomhed1] for afgiftsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2015

184.508 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har fra den 1. oktober 2013 til den 22. februar 2016 været registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, som indehaver af virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter benævnt virksomheden. Det fremgår af CVR, at virksomheden blev stiftet den 1. november 2006 under navnet [virksomhed1] v/[person1], og at virksomheden frem til den 30. september 2013 har været registreret med branchekode 745020 Vikarbureauer. Fra den 1. oktober 2013 til den 22. februar 2016 har virksomheden været registreret med branchekode 782000 Vikarbureauer. Virksomheden har fra den 1. november 2006 til den 22. februar 2016 haft adresse på [adresse1], [by1]. I 4. kvartal 2013 har der været 1 medarbejder i virksomheden. Virksomheden er ophørt den 22. februar 2016.

Klageren blev gift med [person2] i 1982 og separeret fra ham i 2004. Klageren og [person2] har i tiden fra 23. april 1984 til 1. januar 2021 haft følgende folkeregisteradresser:

	[person1]	[person2]
23.04.1984 – 09.05.1994	[adresse2] i [by1]	[adresse2] i [by1]
09.05.1994 – 26.08.1994	[adresse2] i [by1]	Norge
26.08.1994 – 01.03.2004	[adresse2] i [by1]	[adresse2] i [by1]
01.03.2004 – 01.04.2004	[adresse2] i [by1]	[adresse3] i [by1]
01.04.2004 – 30.04.2004	[adresse2] i [by1]	[adresse4] i [by1]
30.04.2004 – 01.03.2005	[adresse2] i [by1]	[adresse4] i [by1]
01.03.2005 – 30.04.2006	[adresse1] i [by1]	[adresse4] i [by1]
30.04.2006 – 05.10.2006	[adresse1] i [by1]	[adresse2] i [by1]
05.10.2005 – 15.09.2009	[adresse1] i [by1]	[adresse4] i [by1]
15.09.2009 – 01.11.2016	[adresse1] i [by1]	Tyskland
01.11.2016 – 04.11.2016	[adresse1] i [by1]	[adresse1] i [by1]
04.11.2016 – 01.01.2021	[adresse1] i Sillkeborg	[adresse4] i [by1]

Det fremgår af tingbogen, at klageren siden 2002 har været eneejer af [adresse4] i [by1]. I perioden fra 15. marts 1999 til 11. november 2002 har klageren ejet ejendommen i lige sameje med [person2].

Klagerens repræsentant har fremlagt en personbogsattest, der viser, at klageren og [person2] den 29. september 2018 har fået tinglyst en ægtepagt i personbogen.

Repræsentanten har endvidere fremlagt:

•	Betinget skøde, der viser, at klageren og [person2] i 1999 købte [adresse4], [by1], i lige sameje.
•	Endeligt skøde, der viser, at [person2] i 2002 overdrog sin ideelle andel af [adresse4], [by1], til klageren.
•	BBR-Meddelelse, der viser, at [adresse4], [by1], har anvendelseskode 510 sommerhus.
•	4 pantebreve i [adresse4], [by1], med en hovedstol på hhv. 200.000 kr., 275.000 kr., 500.000 kr. og 200.000 kr. Klageren har den 2. marts 2006 og 27. april 2006 underskrevet pantebrevene som ejer af [adresse4] og debitor. [person2] har underskrevet pantebrevene som ægtefælle og meddebitor.
•	Udaterede billeder, der efter det oplyste viser [person2] og hans børnebørn i en båd, der efter det oplyste er købt i 2005.
•	Skøde, der viser, at klageren og [person2] den 4. september 2006 indgik aftale om salg af [adresse2], [by1].
•	Tilbud om betaling af halvdelen af forsikringspræmien på ejerskifteforsikringen ved salget af [adresse2], [by1]. Tilbuddet er underskrevet af klageren og [person2] den 21. juni 2006. Såvel klageren som [person2] er anført med adressen [adresse5], [by1].
•	Billede af ring, som klageren ifølge det oplyste fik af [person2] den 4. september 2007, hvor de havde sølvbryllup.
•	Billeder, der efter det oplyste er fra klagerens og [person2]s sølvbryllup. Billederne er dateret den 12. september 2007.
•	Øvrige billeder, der viser klageren og [person2] sammen. Billederne er dateret hhv. den 29. marts 2008, den 18. marts 2015, den 20. august 2016, den 27. december 2016 og den 5. september 2020.

[person2] er afgået ved døden den 28. maj 2021.

Det fremgår af CVR, at [person2] fra den 4. april 2017 til den 23. september 2018 været registreret som indehaver af virksomheden [virksomhed2], CVR-nr. [...2]. Virksomheden blev stiftet den 14. november 1991 under navnet [virksomhed1] v/[person2]. Fra den 22. august 2004 til den 29. november 2006 har virksomheden heddet [virksomhed1] v/[person2]. Virksomheden er ophørt den 23. september 2018. Virksomheden har været registreret med branchekode 259100 Fremstilling af metaltønder og lignende beholdere.

SKAT har i forbindelse med Projekt Money Transfer III modtaget oplysninger om, at der til klagerens [...]konto nr. [...24] i [finans1] i perioden fra 2013 – 2015 var foretaget betalinger til og fra udlandet. Der var i perioden indgået i alt 3.311.706,11 kr., fordelt på 25 forskellige poster, og udgået i alt 442.986,14 kr., fordelt på 10 poster, på kontoen. Der er blandt andet den 26. august 2015 blevet overført 150 euro, svarende til 1.119,66 kr., til ”[person2], [adresse6], [Tyskland]”.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at hun var eneejer af kontoen, og at hun oprettede kontoen i [finans1] den 7. august 2013.

Det fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger, at hun i perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. november 2013 har modtaget personlig indkomst i form af løn fra [virksomhed3] A/S.Klageren har for indkomståret 2013 ikke selvangivet resultat af virksomhed til SKAT.

For indkomståret 2015 har klageren selvangivet et underskud ved drift af [virksomhed1], CVR-nr. [...1], på 31.600 kr.Af klagerens R 75 for 2015 fremgår, at hun i forbindelse med indberetning af underskud ved drift af virksomheden i 2015 i TastSelv oplyste følgende: ”da jeg ikke har haft arbejde har jeg prøvet at køre min egen enkelt mands virksomhed, som desværre ikke har kunnet løbe rundt, og jeg har derfor lukket virksomheden i februar 2016, da udgifterne blev større end indtægterne”.

Klagerens repræsentant har fremlagt police nr. [...] af 15. marts 2014 fra [virksomhed4] A/S, der viser, at [virksomhed1] gældende fra den 7. marts 2014 og frem har tegnet en indehaverarbejdsskadeforsikring hos [virksomhed4]. Det fremgår af policen, at den forsikrede på [virksomhed1]s indehaverarbejdsskadeforsikring er klageren. For perioden 07.03.2014 – 01.03.2015 har [virksomhed1] betalt 1.995,95 kr. for ihændehaverarbejdsskadeforsikringen. For perioden 01.03.2015 – 01.03.2016 har [virksomhed1] betalt 2.073,85 for ihændehaverarbejdsskadeforsikringen.

Ifølge klagerens skatteregnskab for [virksomhed1], CVR-nr. [...1], har virksomheden i indkomståret 2015 haft følgende omsætning, vareforbrug, omkostninger og resultat:

Omsætning	Vareforbrug	Omkostninger	Resultat
1.982.044,20 kr.	1.472.903,80 kr.	986.362,66 kr.	-477.222,06 kr.

Klageren har for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2015 indberettet følgende momstal:

	1. kvt.	2. kvt.	3. kvt.	4. kvt.
Udgående moms		44.795 kr.	34.256 kr.
Indgående moms		40.625 kr.	30.235 kr.
Momstilsvar		4.170 kr.	4.021kr.

Indtægter

Skattestyrelsen har tilsidesat virksomhedens regnskaber og på den baggrund forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 2.130.141 kr. i 2015.

Det fremgår, at klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2013 og 2014 også er skønsmæssigt ansat grundet tilsidesættelse af virksomhedens regnskaber.

Klagerens revisor, [virksomhed5], har i forbindelse med klagesagen udarbejdet nye skatteregnskaber for 2013 - 2015 for [virksomhed1]. Af skatteregnskabet for 2015 fremgår, at virksomheden for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2015 har haft en omsætning på 2.130.141 kr.

Af [virksomhed5]s kontospecifikationer for afgiftsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 for konto 1001 Konsulentydelse fremgår følgende indtægtsposteringer:

1001	Konsulent ydelse	Brutto	Moms	Netto	Saldo
01.01.15	Saldo			0,00	0,00
08.01.15	28 Faktura 349			-133.620,01	-133.620,01
06.02.15	29 Faktura 350			-183.585,33	-317.205,34
19.03.15	61 Faktura 351			-194.550,01	-511.755,35
07.04.15	97 Faktura 356			-13.425,12	-525.180,47
09.04.15	64 Faktura 352			-184.267,18	-709.447,65
18.05.15	67 Faktura 353			-166.902,40	-876.350,05
12.06.15	70 Faktura 354			-137.048,72	-1.013.398,77
10.07.15	73 Faktura 355			-143.034,24	-1.156.433,01
21.07.15	74 Faktura 357			-71.471,24	-1.227.904,25
24.08.15	77 Faktura 356(Dkr. ink	-45.580,18	-9.116,04	-36.464,14	-1.264.368,39
25.08.15	78 Faktura 357(Dkr. ink	-178.397,03	-35.679,41	-142.717,62	-1.407.086,01
16.09.15	81 Faktura 358 (Dkr. ink	-171.282,10	-34.256,42	-137.025,68	-1.544.111,69
22.10.15	84 Faktura 359⁽ Dkr. ink	-197.131,63	-39.426,33	-157.705,30	-1.701.816,99
17.11.15	90 Faktura 360 (Dkr. ink	-187.019,70	-37.403,94	-149.615,76	1.851.432,75
16.12.15	95 Konsulent ydelse	-171.621,40	-34.324,28	-137.297,12	1.988.729,87
16.12.15	95 Kørsel + Arbejdstøj	-12.467,47	-2.493,49	-9.973,98	1.998.703,85
31.12.15	999 Faktura 362			-131.437,60	2.130.141,45

Der er for Skattestyrelsen fremlagt følgende salgsfakturaer, som [virksomhed1], CVR-nr. [...1], har udstedt til [virksomhed6], Danmark:

Dato	Fakturanr.	Fakturabeløb	Moms
24-07-2015	356/15	45.580,18 kr.	9.116,04 kr.
07-08-2015	357/15	178.397,03 kr.	35.679,41 kr.
01-09-2015	358/15	171.282,10 kr.	34.256,42 kr.
3. kvt. i alt			79.051,87 kr.

01-10-2015	359/15	197.131,63 kr.	39.426,33 kr.
02-11-2015	360/15	187.019.70 kr.	37.403,94 kr.
01-12-2015	361/15	184.088,87 kr.	36.817,77 kr.
4. kvt. i alt			113.648,04 kr.

Af [virksomhed5]s kontospecifikationer for afgiftsperioden 1. januar 2015 - 31. december 2015 for konto 6901 Udgående moms fremgår følgende posteringer:

6901	Udgående moms		Netto	Saldo
01.01.15	Saldo		0,00	0,00
24.08.15	77	Faktura 356(Dkr. ink	-9.116,04	-9.116,04
25.08.15	78	Faktura 357(Dkr. ink	-35.679,41	-44.795,45
16.09.15	81	Faktura 358 (Dkr. ink	-34.256,42	-79.051,87
22.10.15	84	Faktura 359⁽ Dkr. ink	-39.426,33	-118.478,20
17.11.15	90	Faktura 360 (Dkr. ink	-37.403,94	-155.882,14
16.12.15	95	Konsulent ydelse	-34.324,28	-190.206,42
16.12.15	95	Kørsel + Arbejdstøj	-2.493,49	-192.699,91

Udgifter

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for driftsomkostninger for indkomståret 2015. Det fremgår, at der som følge af manglende dokumentation heller ikke er godkendt fradrag for driftsomkostninger for indkomstårene 2013 og 2014.

Af [virksomhed5]s skatteregnskab for 2015 fremgår, at [virksomhed1] for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2015 har fratrukket driftsomkostninger på 650.574 kr., hvilket giver et resultat for indkomståret 2015 på 1.479.567 kr.:

	Omsætning	Driftsomkostninger	Resultat
2015:	2.130.141 kr.	650.574 kr.	1.479.567 kr.

Af [virksomhed5]s kontospecifikationer for afgiftsperioden 1. januar 2015 - 31. december 2015 for konto 6902 Indgående moms fremgår følgende posteringer:

6902	Indgående moms		Netto	Saldo
01.01.15		Saldo		0,00
26.01.15	31	[virksomhed7]	49,60	49,60
07.02.15	48	Special handsker	70,87	120,47
10.02.15	43	Forlænger kabel	382,80	503,27
10.02.15	32	[virksomhed8]	23,60	526,87
16.02.15	46	Værktøj	362,46	889,33
19.02.15	44	[virksomhed9] hulapparat	105,49	994,82
19.02.15	45	[virksomhed10] div. kon	509,63	1.504,45
25.02.15	33	[virksomhed7]	49,60	1.554,05
02.03.15	35	[virksomhed8]	23,60	1.577,65
23.03.15	999	[virksomhed8]	23,60	1.601,25
30.03.15	999	[virksomhed7]	49,60	1.650,85
21.04.15	999	[virksomhed8]	23,60	1.674,45
21.04.15	999	[virksomhed7]	49,60	1.724,05
26.05.15	999	[virksomhed8]	23,60	1.747,65
26.05.15	999	[virksomhed7]	49,60	1.797,25
25.06.15	999	[virksomhed8]	23,60	1.820,85
20.07.15	999	[virksomhed8]	23,60	1.844,45
29.07.15	999	[virksomhed7]	49,60	1.894,05
24.08.15	999	[virksomhed8]	23,60	1.917,65
21.09.15	999	[virksomhed8]	23,60	1.941,25
28.09.15	999	[virksomhed7]	49,60	1.990,85
19.10.15	87	[virksomhed2]	18.680,50	20.671,35
22.10.15	88	[virksomhed2]	18.681,50	39.352,85
26.10.15	999	[virksomhed8]	25,87	39.378,72
17.11.15	96	[virksomhed2]	18.685,75	58.064,47
27.11.15	999	[virksomhed8]	23,60	58.088,07
27.11.15	999	[virksomhed7]	49,60	58.137,67
16.12.15	98	[virksomhed2]	9.343,38	67.481,05
31.12.15	999	Privat andel tlf.	-650,00	66.831,05
31.12.15	99	[virksomhed2]	18.655,00	85.486,05
31.12.15	100	[virksomhed2]	9.327,25	94.813,30

Af [virksomhed5]s kontospecifikationer for afgiftsperioden 1. januar 2015 - 31. december 2015 for konto 6904 Moms af udenlandsk køb (EU) fremgår følgende posteringer:

6904	Moms af udenlandsk køb (EU)		Netto	Saldo
01.01.15		Saldo
19.10.15	87	[virksomhed2]	-18.680,50	-18.680,50
22.10.15	88	[virksomhed2]	-18.681,50	-37.362,00
17.11.15	96	[virksomhed2]	-18.685,75	-56.047,75
16.12.15	98	[virksomhed2]	-9.343,38	-65.391,13
31.12.15	99	[virksomhed2]	-18.655,00	-84.046,13
31.12.15	100	[virksomhed2]	-9.327,25	-93.373,38

Moms

Ved den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen på baggrund af de indsendte salgsfakturaer opgjort virksomhedens afgiftstilsvar i afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2015 således:

	Udgående moms	Indgående moms
2. kvartal 2015	0 kr.	0 kr.
3. kvartal 2015	79.051 kr.	0 kr.
4. kvartal 2015	113.648 kr.	0 kr.
Momstilsvar for 2015 i alt	192.699 kr.	0 kr.

Virksomheden har angivet momstilsvar med 4.170 kr. i 2. kvartal 2015 og 4.021 kr. i 3. kvartal 2015, hvorefter den samlede ændring af tilsvaret udgør 184.508 kr.

Skattestyrelsens opgørelse af [virksomhed1]s salgsmoms til 0 kr. i 2. kvartal 2015, 79.051 kr. i 3. kvartal 2015 og 113.648 kr. i 4. kvartal af 2015 er ikke bestridt af klageren.

[virksomhed5] har for afgiftsperioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 indberettet moms for [virksomhed1] således:

Salgsmoms	192.700 kr.
Moms af udlandskøb, varer	362 kr.
Moms af udlandskøb, ydelser (omvendt betalingspligt)	93.373 kr.
Fradrag købsmoms (indgående afgift)	94.813 kr.
Afgiftsbeløb i alt (at betale)	191.622 kr.

Rubrik Av: EU køb varer u/moms	1.450 kr.
Rubrik Ay: EU køb ydelser u/moms	373.494 kr.
Rubrik By: EU salg ydelser u/moms	1.227.904 kr.

Mellemregning med SKAT pr. UL.12.15
6900 Momstilsvar, primo	11.332,52 kr.
6901 Udgående moms	-192.669,91 kr.
6902 Indgående moms	94.813 kr.
6903 Erhvervsmoms	-362,46 kr.
6904 Moms af udenlandsk køb (EU)	-93.373,38 kr.
Momsgæld til Skat	-180.289,93 kr.

I [virksomhed5]s skatteregnskab for 2015 er merværdiafgift opgjort til -180.290 kr., og posten er i noterne til regnskabet udspecificeret således:

Noter		2015	2014
16.	Merværdiafgift	11.332	0
	Momstilsvar, primo	-192.699	0
	Udgående moms	94.813	0
	Indgående moms	-363	0
	Erhvervsmoms	-93.373	0
	Moms af udenlandsk køb (EU)	-180.290	0

Skattestyrelsen har den 22. september 2021 oplyst, at styrelsen på baggrund af en gennemgang af de nye skatteregnskaber med bilag fra [virksomhed5] kan godkende fradrag for indgående moms for afgiftsperioden 1. januar 2015 – 31. december 2015 med 1.444,32 kr., fordelt på følgende udgifter:

Kontospecifikationerne	Indgående moms, jf. regnskabet	Indgående moms indstillet godkendt med
1300 Varekøb og materialekøb	457,67 kr.	382,80 kr.
3600 Kontorartikler/tryksager	615,12 kr.	615,12 kr.
3620 Telefon	658,67 kr.	146,40 kr.
I alt	1.731,46 kr.	1.444,32 kr.

Klagerens repræsentant har under klagesagens behandling, den 15. marts 2022, fremsendt følgende købsbilag:

•	Bilag 43: En faktura af 9. februar 2015 fra [virksomhed11] til klageren personligt på 1.914 kr. inkl. moms på 382,80 kr. Det fremgår, at fakturaen vedrører 1 forlængerkabel på 90 cm og 2 forlængerkabler på 180 cm.
•	Bilag 44: En faktura af 19. februar 2015 fra [virksomhed9] AB & [virksomhed12] til [virksomhed13], [Tyskland], på 527,44 kr. inkl. moms på 105,49 kr. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører et hulapparat.
•	Bilag 45: En faktura af 19. februar 2015 fra [virksomhed10] & kontor til E.ON Climate & Renewables, [Tyskland], på 2.548,13 kr. inkl. moms på 509,63 kr. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører diverse kontorartikler.
•	Bilag 31: Side 1 af 3 af et ”Regningsoverblik”, regningsnummer 133177991 af 12. januar 2015 fra [virksomhed7] til klageren personligt på 248 kr. inkl. moms på 49 kr. Det fremgår, at regningen dækker et Abonnement og at abonnementsperioden er 13.01.15 – 12.02.15, men det fremgår ikke, hvilket abonnement, regningen vedrører.
•	Bilag 32: En betalingspåmindelse af 7. februar 2015 fra teleselskabet 3 til klageren personligt af 7. februar 2015. Det fremgår, at betalingspåmindelsen vedrører faktura nummer [...62] af 12. januar 2015 på 118 kr. Det fremgår ikke, hvilket abonnement, betalingspåmindelsen vedrører.
•	Bilag 33: Et ”Regningsoverblik”, regningsnummer 134083059 af 12. februar 2015 fra [virksomhed7] til klageren personligt på 248 kr. inkl. moms på 49,60 kr. Det fremgår, at regningen dækker over et abonnement på telefonnummer [...37], at brugeren er klageren personligt, og at abonnementsperioden er 13.02.15 – 12.03.15.
•	Bilag 35: En regningsoversigt, faktura nummer [...26] fra teleselskabet 3 til klageren personligt på abonnement på 3Mobilt Bredbånd 1 GB på for perioden 11.02.2015 – 10.03.2015 samt et påmindelsesgebyr og et fakturagebyr på i alt 218 kr. inkl. moms på 23,60 kr.

Klagerens repræsentant har i e-mailen af 15. marts 2022 anført, at de poster, der er ”tilbage”, når bilag med udenlandsk moms udgår, er bilag 31, 32, 33, 35, 43, 44 og 45. Repræsentanten finder på baggrund heraf, at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2015 skal nedsættes med 1.144,32 kr., fordelt på følgende indkøb:

Udgiftspost	Bogført på konto	Bilag	Indgående moms, jf. det nye skatteregnskab for 2015 fra [virksomhed5]	Indgående moms indstillet godkendt med følgende beløb af Skattestyrelsen, den 22. september 2021:
[virksomhed7]	3620 Telefon	31	49,60 kr.	49,60 kr.
3	3620 Telefon	32	23,60 kr.	23,60 kr.
[virksomhed7]	3620 Telefon	33	49,60 kr.	49,60 kr.
3	3620 Telefon	35	23,60 kr.	23,60 kr.
Forlængerkabel	1300 Varekøb og materialekøb	43	382,80 kr.	382,80 kr.
[virksomhed9] hulapparat	3600 Kontorartikler/tryksager	44	105,49 kr.	105,49 kr.
[virksomhed10] div. kon	3600 Kontorartikler/tryksager	45	509,63 kr.	509,63 kr.
I alt			1.444,32 kr.	1.444,32 kr.

Det fremgår af kontospecifikationerne for konto 3621 Privat andel telefon for indkomståret 2015, at virksomheden ultimo 2015 har overført et beløb på 2.600 kr. til privat andel telefon. Momsen heraf er 650 kr. Skattestyrelsen har i udtalelsen af 22. september 2021 godkendt, at momsbeløbet på 650 kr. modregnes i virksomhedens indgående moms.

s afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 184.508 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ud fra de tilgængelige salgsfakturaer ansættes virksomhedens salgsmoms ifølge momslovens § 4 til 0 kr. i 2. kvt. 2015, 79.051 kr. i 3. kvt. 2015 og 113.648 kr. i 4. kvt. 2015

Der er ikke fremlagt dokumentation for den angivne købsmoms, hvorfor den sættes til 0 kr. jf. momslovens § 37 og momsbekendtgørelsens § 82.

5. Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse

(...)

Moms:

Hovedreglen er i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende.

Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt.

Det betyder, at fristen for ændring af afgiftstilsvaret for perioderne 2.-4.kvt. 2015 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret for perioderne 2.-4. kvt. 2015 jævnfør skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er opfyldt.

Dette begrundes med, at du har angivet for lidt i salgsmoms og ikke har dokumenteret din angivne købsmoms.

6 måneders reaktionsfrist

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014 og en ekstraordinær ændring af afgiftstilsvaret for perioderne 2.-4. kvt. 2015 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 31.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret.

I SKM2012.168.ØLR skulle reaktionsfristen regnes fra udløbet af den frist SKAT havde fastsat for fremlæggelse af yderligere dokumentation.

Vi har den 14. januar 2019 anmodet dig om bogføring af kasserapporterne, så de kan afstemmes over til de indsendte skatteregnskaber herunder bogføringen af momsen. I mailen imødeser vi bogføringen inden en måned.

Da du ikke indsender bogføringen regnes reaktionsfristen således fra den 14. februar 2019. 6 måneders fristen er derfor overholdt.

Udsættelse af ansættelsesfristen

Der er i mail den 24. april 2019 anmodet om udsættelse af ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 26 og 27, stk. 2. Der er i mail af 23. maj 2019 imødekommet udsættelse af ansættelsesfristen til 1. oktober 2019, under forudsætning af, at vi modtager indsigelserne senest 1. august 2019 som anmodet om.

Der er i mail den 19. juni 2019 anmodet om udsættelse af ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og 32, stk. 2. Der er i mail den 19. juni 2019 imødekommet udsættelse af ansættelsesfristen til 1. oktober 2019, under forudsætning af, at vi modtager indsigelserne senest 1. august 2019 som anmodet om.

Da ansættelsesfristen er udsat til 1. oktober 2019 er 3. måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, § 27, stk.2, § 31, stk. 1 og § 32, stk. 2 overholdt.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen ved brev af 12. november 2019 fremsendt følgende bemærkninger:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

I forbindelse med klagen er indsendt oplysninger omkring virksomhedens aktivitet og kontrakter i

forbindelse dermed.

Virksomheden er drevet under [person1]s ([person1]) SE nr. [...1] (det bemærkes, at af klagen fremgår, at virksomheden startede 1. oktober 2013. SE nummeret har imidlertid været registreret hos [person1] siden 1. november 2006, og hun har oprindeligt også selvangivet underskud ved virksomhed i 2014 og 2015).

Bankkontoen, hvorpå omsætningen indgår, ejes også alene af [person1], og er oprettet den 7. august 2013. Dvs. umiddelbart før aktiviteten påbegyndes.

[person1]'s ægtefælle [person2] er registreret med sit eget SE nr. [...2] og virksomhedsnavn "[virksomhed2]" (start 14/11-1991, ophørt 24/9-2018).

Vi er således af den opfattelse, at det oprindeligt må være hensigten, at aktiviteten skal ske under [person1]s virksomhed. Det er også dette SE nr. som fremgår af salgs fakturaerne.

Det må således anses for en efterrationalisering, at det nu efterfølgende anføres, at indkomsten skal medtages hos [person2].

I klagen anføres ligeledes, at parterne udelukkende formelt er flyttet fra hinanden i forbindelse med separationen, men at de har opretholdt deres samliv, hvorfor kildeskattelovens § 25A, stk. 1, 1. pkt. skal finde anvendelse.

Ifølge CPR har [person1] boet på adressen [adresse1], siden 1. marts 2005, og har i den periode været den eneste med adresse der.

[person2] har haft adresse på [adresse4] i perioderne 1. april 2004 til 30. april 2006, 5. oktober 2006 til 15. september 2009, og igen fra 4. november 2016. Der er ikke andre der har haft adresse der siden 5. oktober 2006. [person3] har været fuld skattepligtig til Danmark i alle årene, også i den periode hvor han ifølge CPR er udrejst.

Af de indsendte bank kontoudskrifter fremgår løbende udgifter tilknyttet [adresse4], også i den periode, hvor [person2] ifølge klagen skulle være udrejst. Der betales f.eks. til [virksomhed14], og et ikke ubetydeligt forbrug til el og vand. Vi antager således, at [person2] gennem hele perioden 2013-2015 har bolig på adressen.

Vi fastholder derfor, at forholdet ikke er omfattet af kildeskatteloven § 25 A.

I klagen henvises til SKM2005.71.ØLR hvor det fandtes, at ægtefællernes fælles økonomi og fortsatte anvendelse af den oprindelige fælles bopæl medførte, at ægtefællerne var skattemæssigt samlevende på trods af separation.

I den pågældende Østre Landsrets dom kunne klager ikke godtgøre at have haft bopæl noget andet sted efter separationen, og klager opholdt sig ligeledes på adressen under udlægsforretningen. Klager stod ligeledes registreret som havende fastnet tlf. nr. på adressen både i privat og erhvervsmæssig sammenhæng.

Vi mener ikke dommen er sammenlignelig, idet der ikke er noget umiddelbart konstaterbart, som knytter [person1] og [person2] til samme adresse. De udgifter der løbende afholdes på [adresse4] antages derimod at vise, at [person2] opholder sig der.

...”

Skattestyrelsen har den 21. juni 2021 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”...

I har i mail den 4. juni 2021 anmodet om en yderlig udtalelse, om vi på baggrund af nye oplysninger vil genoptage sagen, alternativt anmoder I om en supplerende udtalelse på baggrund af de nye oplysninger og den nye dokumentation, herunder navnlig vedrørende klagerens subsidiære påstand.

Vi har følgende bemærkninger til påstandene.

1.Principale påstand

(...)

1.2 Momsangivelserne skal ansættes til 0 kr. for indkomståret 2015.

Det gøres gældende, at [person1] ikke har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1].

Da vi fastholder, at overskud ved virksomheden skal medregnes hos [person1] følger den momsmæssige behandling dette.

2.Subsidiære påstand

(...)

Generelt er der fratrukket udenlandsk moms som en del af driftsomkostningerne, hvilket ikke er korrekt. Det er beløbet uden moms der kan fratrækkes skattemæssigt som driftsomkostning. Den udenlandske moms, hvor leveringsstedet er i udlandet/den er forbrugt i udlandet, skal søges hjem fra udlandet.

(...)

Driftsomkostninger 2015

2.1.3.1 Konto 1300 ”Vare- og materialekøb”

Bilag 48 der trækkes indgående moms af beløbet, men det er udenlandsk moms, og denne skal tilbagesøges i udlandet.

Bilag 46 beløbet inkl. udenlandsk moms trækkes fra. Det skal være uden moms, og den udenlandske moms skal tilbagesøges i udlandet.

2.1.3.2 Underentreprenør

Realiteten bag disse fakturaer bør undersøges nærmere. Fakturaernes udtryk minder meget om virksomhedens egne. Er det [person2] der reelt modtager beløbene? Han har et dansk SE nr. med virksomhedsnavnet ”[virksomhed2]”.

Der trækkes EU moms af beløbet (finanskonto 6904) er det et gyldigt momsnummer? De tyske momsnumre er på 9 cifre.

Bilag 100 (fakturaen dateret 06-12-2015) er kontrolleret til listesystemet, men fremgår ikke deraf.

Af Money Transfer oplysningerne for [person1] fremgår en udgående transaktion den 26. august 2015 hvor [person2] er modtager og som udenlandskkundenavn fremgår ”[person2] [adresse6], [Tyskland]”.

2.1.3.3 Konto 2770 Rejseomkostninger

Der fratrækkes kost, men der gives også diæter.

Der fratrækkes logi, men der gives også diæter.

Generelt ser det ud til at udgifterne afholdt i udlandet fratrækkes med moms. Det er beløbet uden moms der kan fratrækkes, den udenlandske moms skal tilbagesøges i udlandet.

2.1.3.4 Konto 2771 Rejseafregning

Generelt er grundlaget for udbetaling af diæter, både kørsel og kost/logi mangelfuldt. Det fremgår ikke nøjagtigt hvor der er kørt fra og til, mht. rejse fremgår ikke hvornår der tages hjemmefra og hvornår han er hjemme igen.

Der udbetales diæter med € 100 pr. dag. Det synes derfor der betales diæter både for kost og logi. Men der er fratrukket logi under finanskonto 2770 rejseomkostninger, hvor der ligeledes fratrækkes beløb som kost.

Ud fra vores oplysninger er [person2] udrejst, men der gives kørselsgodtgørelse mellem Danmark og udlandet. Hvor er hans sædvanlige bopæl?

2.1.2.4 Konto 3620 Telefon

Der mangler bilag for bilagsnummer 999.

2.2. Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at [person1]s momsangivelser skal nedsættes med 94.813 kr. for indkomståret 2015.

Ud fra vore bemærkninger under 2.1.3. kan påstanden ikke anerkendes.

...”

Ved brev af 22. september 2021 har Skattestyrelsen suppleret med følgende:

”...

Herudover har I anmodet os om at komme med en indstilling til, hvorvidt der er anledning til at imødekomme et momsfradrag.

Vi har gennemgået det materiale, I har fremsendt pr. mail den 4. juni 2021, og ud fra de foreliggende oplysninger kan vi indstille følgende fradrag:

Indkomstår	Skattemæssigt fradrag	Indgående moms
(...)
2015	260.924 kr.	494 kr.

Det skal bemærkes, at fradragsretten er bedømt ud fra de foreliggende oplysninger, og at vi i sagsforløbet ikke har modtaget oplysninger om virksomhedens aktivitet. Herudover gøres opmærksom på, at en del af omkostningerne er afholdt via mellemregning, hvilket giver usikkerhed omkring realiteten af disse, da pengestrømmen ikke kan følges.

Vi vedlægger excel-fil som underliggende dokumentation til vores indstilling for fradrag. Der er et faneblad for hvert indkomstår, og for 2013 fremgår fradraget af celle J172 og K172, for 2014 J597 og K597 og for 2015 J197 og K197.

Excel-filen er udarbejdet ud fra den fremsendte pdf-fil, hvor kontospecifikationerne for de enkelte år er konverteret til excel. Vi har ligeledes anført begrundelsen i celle L.

...”

Til klagerens bemærkninger af 15. juni 2022 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i den sammenholdte sag med sagsnr. [sag1] har Skattestyrelsen den 12. juli 2022 udtalt:

”...

På baggrund af klagers bemærkninger og fremsendte dokumentation fastholder vi vores opfattelse af, at der ikke er genindtrådt samliv, hvorfor kildeskatteloven § 25a ikke finder anvendelse.

Såfremt der var genindtrådt samliv og kildeskattelovens § 25a fandt anvendelse, var der ingen begrundelse for, at aktiviteten fandt sted i klagers SE-nr. Så kunne aktiviteten lige så godt finde sted i [person2]s eget SE-nr. Dette er også i overensstemmelse med klagers svar i mail den 6. september 2018, hvor hun til Skattestyrelsens spørgsmål omkring hvem der driver virksomheden oplyser, at der i CVR-registret står de oplysninger Skattestyrelsen skal bruge.

Klager underbygger sin påstand bl.a. ved, at [person2] i 2006 har underskrevet pantebreve som ægtefælle. Eftersom [person1] og [person2] stadig er gift, er de stadig ægtefæller civilretligt, så at [person2] underskriver som ægtefælle viser ikke, at der er genindtrådt samliv i skattemæssig henseende.

Klager underbygger ligeledes sin påstand ved, at [person2] i forbindelse med salg af [adresse2] både på skødet og på et tilbud på en forsikring dateret 21. juni 2006 fremstod med samme adresse som klager.

I den forbindelse bemærker Skattestyrelsen, at klager allerede er fraflyttet [adresse2] den 1. marts 2005, hvor [person2] først fraflytter adressen den 5. oktober 2006, altså i forbindelse med salget, hvilket efter vores opfattelse underbygger deres samliv skal anses som ophørt.

At der af de 2 dokumenter således fremgår samme adresse, en adresse som i øvrigt heller ikke er korrekt, for på tidspunktet for underskriften er [person1]s adresse [adresse1] og [person2]s adresse er stadig [adresse2], understreger at dette ikke kan ligges til grund for, at samlivet ikke er ophørt i skattemæssig henseende.

De fremsendte billeder og beskrivelse af familiære begivenheder ændrer ikke derved.

At [person2] kun har adresse få dage på [adresse1] i forbindelse med hans indrejse den 1. november 2016, før han igen får adresse på [adresse4], underbygger vores opfattelse af, at der ikke er genindtrådt samliv i skattemæssig henseende. Såfremt der var genindtrådt samliv, er det Skattestyrelsens opfattelse, at han ikke ville flytte adresse til Smedebakken for kort tid efter at flytte den til [adresse4].

...”

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i klagesagen har Skattestyrelsen den 22. november 2022 udtalt:

”...

I klagesagen har Skatteankestyrelsen i brev fra 10. november 2022 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Momsperioden 2. – 4. kvartal 2015
Momspligtige person	[person1]	Klagers ægtefælle	[person1]	[person1]
Forhøjelse af salgsmoms	113.649 kr.	113.649 kr.	113.649 kr.	113.649 kr.
Nedsættelse af købsmoms	70.860 kr.	69.716 kr.	70.366 kr.	70.860 kr.
Ekstraordinær genoptagelse § 32, stk. 1, nr. 3	Ja	Nej	Ja	Ja

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er i overvejende grad enige i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, som ændrer Skattestyrelsens afgørelse hvad angår opgørelse af klagers købsmoms, mens den øvrige del af afgørelsen stadfæstes. Skatteankestyrelsen indstiller at forhøje købsmomsen med 494 kr.

Skattestyrelsen fastholder at klager, jf. momslovens § 37, stk. 1, ikke har ret til momsfradrag som opgjort af Skatteankestyrelsen i indstillingen.

Skattestyrelsen fastholder således forhøjelsen af salgsmoms med 113.649 kr. og nedsættelse af købsmomsen med 70.860 kr. Samlet ændring af momstilsvaret i alt 184.509 kr., jf. afgørelsen.

Den øvrige del af indstillingen er Skattestyrelsen enig i.

I forbindelse med Skattestyrelsens Money Transfer projekt har Skattestyrelsen indhentet oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet. Det fremgår af disse oplysninger, at indehaveren af virksomheden, [person1] har modtaget/sendt beløb fra/til udlandet.

Den momspligtige person

Det følger af opkrævningslovens § 10, at for betaling efter loven hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

Efter momslovens § 46, stk. 1 påhviler betaling af moms den momspligtige person, som foretager en momspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

[person1] er registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter klager. Klager er registreret under branchen vikarbureauer og er momsregistreret i perioden 1. november 2006 – 30. september 2009 og igen fra 31. december 2013 - 22. februar 2016, med halvåret som afregningsperiode.

Det er ubestridt at der er drevet momspligtig virksomhed i form af konsulentarbejde inden for især vindemølleindustrien, og at der er udstedt fakturaer under anvendelse af klagers cvr-nr. En del af salgsmomsen på de udstedet fakturaer er ligeledes angivet som salgsmoms i perioden.

Skattestyrelsen fastholder at klager med [person1] som den registrerede indehaver, må anses for at havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed, og er en momspligtig person, jf. momslovens § 3 stk. 1, der har foretaget levering mod vederlag, jf. § 4, stk. 1. Dette synes heller ikke bestridt.

Skattestyrelsen fastholder videre at klager hæfter for ikke betalt og angivet moms, jf. momslovens § 46, stk. 1.

[person1] har været registreret som indehaver af den personlig drevet virksomhed, [virksomhed1], og der er udstedt fakturaer i virksomhedens navn og cvr nr. Indehaveren har endvidere på sin bankkonto modtaget meget betydelige beløb fra virksomhedens drift. Indehaveren har været ansvarlig indehaver af virksomheden, og derfor hæfter denne for manglende angivet momstilsvar, jf. også opkrævningslovens § 10.

Skattestyrelsen skal henvise til SKM2011.788.VLR. Her fandt Landsretten at uanset om den reelle ejer af virksomheden var en anden person, hæftede sagsøgeren på det foreliggende grundlag for indeholdt A-skat og AM-bidrag samt det manglende momstilsvar.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har klager, lige som i Vestre Landsrets dom, ikke dokumenteret, at klager skulle være uvidende om den momspligtige virksomhed varetaget af dennes ægtefælle, som følge af dennes personlige forhold. Efter Skattestyrelsens opfattelse hæfter klager derfor for momstilsvaret efter § 46, stk. 1, når den momspligtige omsætningen har passeret indehaverens privat økonomi, og denne har haft den fulde kontrol over bankkontoen.

Indehaveren har anført at denne ikke deltager i driften af virksomheden samt at denne ikke har forudsætningerne, uddannelse eller erfaring til at drive de udøvede virksomhedsaktiviteter vedrørende konsulentbistand i forbindelse med vindmøller. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at klager/indehaveren, som andre erhvervsdrivende, har kunne benytte sig af ansatte, f.eks. klagers ægtefælle, eller underleverandører til at kunne levere de omhandlende ydelser.

Da klager ubestridt har udarbejdet regnskabsmateriale eller bogføring, der ikke overholder regnskabs- og bogføringsreglerne, har Skattestyrelsen desuden været berettiget til at opgøre klagers momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Forhøjelse af salgsmomsen med 113.649 kr. på baggrund af klagers egne oplysninger for perioden ses ubestridt.

Ændring af købsmoms

Skattestyrelsen fastholder nedsættelse af købsmoms med i alt 70.860 kr. svarende til det af klager angivet på momsangivelsen for perioden.

Skattestyrelsen har indstillet at klager indrømmet et fradrag på 494 kr. (samlet nedsættelse 70.366 kr.) Dette er Skattestyrelsen efter fornyet overvejelse ikke enige i.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er klagers momsfradrag opgjort af Skatteankestyrelsen således:

Dato	Bilag		Brutto	Netto	Moms
10.02.15	43	Forlænger kabel	1.914,00	1.531,20	382,80
19.02.15	44	[virksomhed9] hulapparat	527,44	421,95	105,49
19.02.15	45	[virksomhed10] div. kon	2.548,13	2.038,50	509,63
26.01.15	31	[virksomhed7]	248,00	198,40	49,60
10.02.15	32	3	118,00	94,40	23,60
25.02.15	33	[virksomhed7]	248,00	198,40	49,60
02.03.15	35	3	118,00	94,40	23,60
					1.144,32
31.12.15	999	Privat andel tlf.	-3.250,00	-2.600,00	-650,00
					494,32

Efter § 37 kan momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående afgift, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Efter § 38, stk. 2 kan der for varer og ydelser, som af en momsregistreret virksomhed benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, f.eks. privat, udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. Dette omfatter bl.a. telefon, internet og andre multimedier. Den skatteretlige vurdering kan, jf. bestemmelsen og praksis ikke lægges til grund.

Det er således en grundlæggende betingelse for momsfradragsret, at udgiften er afholdt af en momspligtig person, der har optrådt i denne egenskab ved købet. Se § 37, stk. 1 og momssystemdirektivets artikel 168.

Supplerende er det en betingelse, at varen eller ydelsen er leveret til virksomheden. Se ML § 37, stk. 2, nr. 1 og momssystemdirektivets artikel 168, litra a).

Der er altså kun fradragsret for moms af varer og ydelser, der kan anses for leveret til den momspligtige person, som har momsfradragsret.

Det er desuden en betingelse for at kunne få fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af forskriftsmæssige fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag og importmomsspecifikationer som dokumentation for indkøbet og momsen. Se momsbekendtgørelsens § 81. Efter § 57 i momsbekendtgørelsen omfatter dette bl.a. jf. stk. 1 nr. 4 den registrerede virksomheds- og køberens navn og adresse. Se f.eks. SKM2021.456.LSR.

Efter Skattestyrelsen opfattelse har klager ikke fremlagt faktura med moms m.v., hvor klager er den rette omkostningsbærer. Videre har klager ikke dokumenteret at udgifterne er anvendt til den momspligtige virksomhed.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til de enkelte bilag:

Bilag 43, moms 382,80 kr.

Fakturaen er ikke udstedte til virksomheden/den momspligtige person, men til indehaveren personlig. Videre er det ikke dokumenteret, at der er tale om virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. § 37, stk. 1.

Bilag 44, moms 105,49 kr.

Fakturaen er ikke udstedte til virksomheden/den momspligtige virksomhed. Bilaget er udstedet til [virksomhed13]. Allerede derfor har klager ikke ret til fradrag. Videre er det ikke dokumenteret at der er tale om virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Bilag 45, moms 509,63 kr.

Bilag 31, 32, 33 og 35 – udgifter til telefoni.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er klager registreret med telefonnr. [tlf.nr.1]. Dette telefonnr. er af klager selv oplyst til at være [person1]s private telefonnr. og en del af et familieabonnement hos [virksomhed15]. Se klager brev fra 5. januar 2020.

På bilag 33 fremgår telefonnr. [tlf.nr.2] og på bilag 35 fra telefonselskabet [virksomhed8] fremgår telefonnr. [tlf.nr.3]. For bilag 31 og 32 fremgår det ikke hvilken telefonnr. udgiften vedrører.

Allerede fordi bilag 32 fra telefonselskabet [virksomhed8] er en betalingspåmindelse og ikke en faktura, kan der ikke indrømmet fradrag for udgiften, jf. bl.a. SKM2021.456.LSR.

For de øvrige bilag har klager ikke dokumenteret, at disse vedrører den momspligtige person og virksomhedens momspligtige aktiviteter. Skattestyrelsen henviser til at telefonnumrene ikke ses at tilhøre klager.

Alle fakturaerne er udstedt til indehaveren og således ikke til den momspligtige person/virksomheden. Allerede fordi fakturaerne er ikke udstedte til virksomheden/den momspligtige person, men til indehaveren personlig, har klager ikke ret til fradrag. Skattestyrelsen henviser til at klager selv har oplyst, at familien har flere telefoner tilknyttet sig. Se klager brev fra 5. januar 2020.

Videre er det ikke dokumenteret, at der er tale om virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Skattestyrelsen henviser til at telefonnr. ikke ses at være tilknyttet klagers momspligtige aktiviteter, men indehaveren privat.

Skattestyrelsen henviser endvidere til, at klager selv oplyser at indehaveren ikke deltager i virksomhedens drift.

Skattestyrelsen fastholder derfor at klager ikke har dokumenteret at have momsbelagte og fradragsberettigede udgifter for perioden.

Skulle Landsskatteretten finde, at klager har dokumenteret, at nogle af telefonudgifterne også være medgået til momspligtige aktiviteter, skal fradragsretten opgøres efter § 38, stk. 2.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan det skønnede momsfradrag maksimalt udgøre 5 % af bilag 31, jf. klagers egne oplysninger omkring den manglende deltagelse i virksomhedens drift.

Ekstraordinær genoptagelse § 32, stk. 1, nr. 3

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, som stadfæster Skattestyrelsen afgørelse.

Skattestyrelsen fastholder at være berettiget til at ændre momstilsvaret ud over de ordinære frister, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3, da klager eller nogen på dennes vegne mindst groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Videre ses fristerne i stk. 2 ligeledes overholdt.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 nedsættes til 0 kr., da klageren ikke er rette momssubjekt.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 nedsættes med 1.144 kr.

Mere subsidiært er der nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført følgende:

”...

3 ANBRINGENDER

Primær påstand

Overordnet gøres det primært gældende, at [person1]s skatteansættelse skal nedsættes til det selvangivne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, og at der ikke skal ske en momsregulering for indkomståret 2015.

Til støtte herfor gøres det i første række gældende, at [person1] ikke har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1]. [person1] har derimod alene formelt været registreret som fuldt ansvarlig deltager.

Det er derfor [person2], der er driftsherre og har erhvervet den indkomst, som er oppebåret. Den skattepligtige indkomst for virksomheden [virksomhed1] skal derfor medregnes i den skattepligtige indkomst for [person2], da det er ham, som driver virksomheden [virksomhed1], jf. Kildeskatteloven § 25A, stk. 1, 1. pkt.

Til støtte for, at det er [person2] som er driftsherre, gøres det for det førstegældende, at det alene er [person2], som har udført arbejde i virksomheden [virksomhed1]. Virksomheden [virksomhed1] er bygget op om [person2] og den viden og kompetencer, som han har. Der er ikke andre, som har udført arbejde i virksomheden, heller ikke [person1].

[person1] har således på intet tidspunkt haft forudsætninger for at kunne levere ydelserne, som kontrakterne vedrører, eller opfylde forpligtelserne i disse. Det er derfor alene [person2], der har kunnet opfylde kontrakterne og derfor alene ham, som har drevet virksomheden.

For det andet er det alene [person2] og [virksomhed1], som er angivet som konsulent på virksomhedens kontrakter. Dette støtter, at det er [person2], som har drevet virksomheden.

Det er samtidig kun [person2], der har underskrevet kontrakterne. Det er således [person2], der har tegnet virksomheden udadtil og forpligtet virksomheden.

For det tredje er alle fakturaerne fra hotellerne [virksomhed16], [virksomhed17] og [virksomhed18] alle udstedt til [person2]. Det illustrerer, at det er [person2], der har været i de forskellige lande for at opfylde kontrakterne.

For det fjerde er det uden betydning, at [person1] og [person2] var separeret i de pågældende indkomstår, da de fortsat var ægtefæller og reelt havde et samliv. [person1] og [person2] spiste og sov sammen m.v., når [person2] var i Danmark, ligesom de havde fælles økonomi.

Ægtefællerne havde alene en bankkonto, og det var den, hvor virksomhedens indtægter og udgifter også var på. De havde med andre ord en fælles husførelse.

Der skal i den forbindelse henvises til SKM 2005.71 ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at ægtefællernes fælles økonomi og fortsatte anvendelse af den oprindelige fælles bopæl medførte, at ægtefællerne var skattemæssigt samlevende på trods af separation.

På denne baggrund gøres det gældende, at [person2] er driftsherre i kraft af sin arbejdsindsats, uddannelse og erfaring, og at al skattepligtig indkomst i [virksomhed1] skal beskattes hos [person2], jf. Kildeskattelovens § 25A, stk. 1. [person1] skal derfor ikke beskattes af virksomheden [virksomhed1]s indkomst.

I anden række gøres det gældende, at [person1] ikke er rette indkomstmodtager af de indkomster, som vedrører virksomheden [virksomhed1]. Det er derimod [person2], som er rette indkomstmodtager, da [person2] er ansat som lønmodtager hos de forskellige hvervgivere. [person1] skal således heller ikke af denne årsag beskattes af de indkomster, som vedrører virksomheden [virksomhed1].

Til støtte for, at [person2] er rette indkomstmodtager, gøres det gældende, at indkomsten,

som [virksomhed1] har modtaget, reelt er sket som led i et tjenesteforhold mellem [person2] og hvervgiverne. [person2] er angivet som hvervtager på konsulent-kontrakterne, ligesom det følger af fakturaerne, at det er konsulentbistand ydet af [person2].

Der skal i det hele henvises til de kontrakter, som er fremlagt som bilag 2 og bilag 3, hvor følgende taler for, at [person2] var hvervtager og dermed rette indkomstmodtager:

Kontrakten vedrørende [virksomhed13] GmbH

•	Der var kun en hvervgiver ad gangen: [person2] ([virksomhed1]) arbejdede kun for en virksomhed ad gangen, først [virksomhed13] GmbH, og sidenhen [virksomhed6].

•	[person2] måtte ikke antage arbejde hos andre, som er i direkte konkurrence med [virksomhed13] GmbH, jf. bilag 2, § 8.

•	Vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold: [person2] fik 800 EUR pr. dag for udført arbejde, jf. § 3 i kontrakten vedrørende [virksomhed13] GmbH i bilag 2.

•	Vederlaget udbetales periodisk: Det følger af kontraktens § 3, at [person2] skulle fakturere [virksomhed13] GmbH månedligt.

Kontrakten vedrørende [virksomhed6] A/S:

•	Der var kun en hvervgiver ad gangen: [person2] ([virksomhed1]) arbejdede kun for en virksomhed ad gangen, først [virksomhed13] GmbH, og sidenhen [virksomhed6].

•	Det følger af kontrakten med [virksomhed6] (bilag 3) pkt. 1, at [person2] arbejdede eksklusivt for [virksomhed6].

•	Indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren: Arbejdstiden er behandlet i kontrakten med [virksomhed6] pkt. 3, hvoraf følger, at arbejdstiden aftales mellem parterne, og [person2]

•	[...] havde således ikke fri mulighed for at fastsætte tidspunktet for arbejdets udførelse og dermed tilrettelæggelsen af arbejdet. Desuden fremgår det af samme pkt., at arbejdstiden er at regne fra ankomst til projektsite, medmindre der er tale om arbejde udført på egen bopæl/eget kontor.

•	Der var et opsigelsesvarsel på 30 dage, jf. kontraktens pkt. 5.
•	[person2] optjente således 800 EUR pr. dag han arbejdede for [virksomhed6], jf. kontraktens pkt. 2, hvilket kan sidestilles med vederlaget, som optjenes i tjenesteforhold.

•	Det følger af kontraktens pkt. 4, at [person2] skulle fakturere [virksomhed6] måndligt.
•	Det fremgår af kontraktens pkt. 1, at arbejdet udføres med [virksomhed6] A/S’ ansvar, og at [person2] i tale, skrift og handling skulle præsentere sig som medarbejder hos [virksomhed6] og repræsentere [virksomhed6] på loyal vis.
•	Derudover følger det af kontraktens pkt. 6, at [person2] er forpligtet til, at til enhver tid at opføre sig loyalt overfor [virksomhed6] og dennes kunder i alle aspekter af sit arbejde.
•	[virksomhed6] kan ikke rette krav mod [person2] for dennes arbejde.
•	[person2] hæfter under ingen omstændigheder for indirekte tab af nogen art.
•	Ved arbejde på en projektbyggeplads vil [person2]s aktiviteter være dækket af projektets entreprise- og montageforsikring.
•	[person2] havde således ingen økonomisk risiko ved udførelsen af arbejdet for [virksomhed6], hvilket er kendetegnende for ansættelsesforhold.

På baggrund af ovenstående og bestemmelserne i kontrakterne med [virksomhed6] og [virksomhed13] GmbH anses [person2] derfor som rette indkomstmodtager.

[person1] er derimod ikke rette indkomstmodtager, hvorfor [person1] ikke skal have forhøjet sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

3.2. Subsidiær påstand

(...)

Der er tale om et omfattende bilagsmateriale. Klagers repræsentant er i besiddelse af de bagvedliggende bilag, som kan fremsendes til Skatteankestyrelsen, hvis I måtte ønske dette eller mener, at dette er nødvendigt.

(...)

3.3. Mere subsidiær påstand

Såfremt Skatteankestyrelsen heller ikke finder, at [person1] for indkomståret 2013 skal beskattes af kr. 264.764, for indkomståret 2014 skal beskattes af kr. 1.071.911 og for indkomståret 2015 skal beskattes af kr. 1.479.567, gøres det mere subsidiært gældende, at sagen skal hjemvises til

Fornyet behandling hos Skattestyrelsen for at opgøre den skattepligtige indkomst.

Til støtte herfor gøres det gældende, at [person1] har fradrag for udgifter i den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

...”

Til Skattestyrelsens udtalelse af 12. november 2019 i forbindelse med klagesagen har repræsentanten anført følgende:

”...

[virksomhed1] etablering i 2006:

Skattestyrelsen udtaler, at det CVR-nr., som [virksomhed1] blev drevet under (CVR-nr. [...1]), har været registreres hos [person1] siden 1. november 2006.

Dette er korrekt. Virksomheden har dog ikke været aktiv eller været drevet siden registreringen og startdatoen er derfor den 1. oktober 2013. Der har ikke været indgået kontrakter eller anden forretning inden opstarten den 1. oktober 2013. Den reelle virksomhed er derfor først startet den 1. oktober 2013.

Det forhold, at virksomheden således har været registreret siden 2006 er derfor uden betydning i nærværende klagesag.

[person1] er ejer af bankkontoen

Skattestyrelsen udtaler, at bankkontoen, hvorpå omsætningen indgår, alene ejes af [person1] og at den er oprettet den 7. august 2013.

Dette er korrekt. Der er dog tale om en privat bankkonto, og den er derfor ikke oprettet med henblik på driften af virksomheden. I klageskrivelsen er det også angivet, at der ligeledes har været en del private posteringer på bankkontoen, da det er [person1] og [person2]s private konto.

Da der er tale om en privat bankkonto, er der således intet til hinder for, at bankkontoen etableres før [virksomhed1]’s virksomhed startede. Det er ligeledes uden betydning i forhold til sagens forhold, hvornår kontoen er oprettet, da det er uomtvisteligt, at virksomhedens og [person1]s private konto var sammenfaldende.

[person2] har desuden haft fuld adgang til kontoen, hvor bl.a. alle afholdte udgifter for virksomheden er trukket fra, kontingenter til fagforeninger er trukket fra denne konto, og hans løn er samtidig hermed overført til denne konto. Der er således ingen tvivl om, at [person2] har haft fuld adgang til kontoen, på trods af at [person1] står som ejer af kontoen.

[person2] har anden virksomhed

Skattestyrelsen udtaler, at [person2] har været registreret med sin personlige virksomhed [virksomhed2], CVR.nr. [...2] i perioden 14. november 2001 til 24. september 2018.

Denne virksomhed har dog alene været registreret i denne periode, men der har ikke været nogen egentlig aktivitet i virksomheden siden 2006.

Der er derfor ikke tale om, at det er et bevidst valg, at det var [person1]s virksomhed, som skulle levere ydelserne.

Hertil bemærkes, at [virksomhed2] ([...2]) er forgængeren til [virksomhed1]-virksomheden, og derved er [virksomhed1]- virksomheden ([...1]) en videreførelse af [virksomhed2], dvs. [person2]’s personlige virksomhed.

[virksomhed2] er etableret i 1991 under navnet [virksomhed19]. I 2004 skiftede virksomheden navn til [virksomhed1] v/[person2]. [virksomhed2] har været lukket ned siden 2006, hvorefter virksomheden igen i 2017 blev genåbnet med hjælp fra SKAT. Der var dog fortsat ingen aktivitet i virksomheden, da [person2] stadig var ansat hos [virksomhed20]. [virksomhed2] er pr. 23. september 2018 ophørt. Virksomhedsresumeet for [virksomhed2] vedlægges som Bilag 9.

I 2006 da [virksomhed1] blev etableret hed virksomheden [virksomhed21]. I 2013 skiftede virksomheden navn til dets daværende navn [virksomhed1]. Virksomheden er ophørt pr. 22. februar 2016. Virksomhedsresumeet for [virksomhed1] vedlægges i Bilag 10.

Virksomheden [virksomhed1] er derfor en videreførelse af [person2]s egen virksomhed. Dette understreger klart, at det reelt er og var [person2] som drev [virksomhed1], og at [person1] igennem hele forløbet kun har været formel ejer af virksomheden.

[person1] og [person2] er kun formelt flyttet fra hinanden:

Skattestyrelsen finder, at der ikke er noget som indikerer, at [person1] og [person2] kun formelt er flyttet fra hinanden efter separationen. Skattestyrelsen angiver bl.a., at der har været løbende udgifter til [virksomhed14], forbrug af el og vand m.v. på ejendommen [adresse4] i den periode, hvor [person2] har haft adresse på ejendommen.

Skattestyrelsen antager derfor, at [person2] har haft bolig på adressen igennem hele perioden, herunder også de perioder, hvor han har været udrejst.

Dette er vi ikke enige i.

For det første er det ikke kun [person1] der siden 1. marts 2005 har haft adresse på [adresse1]. [person2] har i perioden fra 1. november 2016 til 4. november 2016 ligeledes været registreret på adressen. Udskrift fra CPR for [person2] vedlægges som bilag 11.

For det andet er [adresse4] ejet af [person1]. Hun har været eneejer af ejendommen siden 11. november 2002. Inden da ejede hun i perioden 15. marts 1999 til 11. november 2002 ejendommen i lige sameje med [person2]. Tingbogsudskrift for [adresse4] vedlægges som bilag 12.

[adresse4] tilhører således [person1], og den har af [person1] og [person2] været anvendt som dels sommerhus og delskontor for [virksomhed1], hvilket er årsagen til, at der har været afholdt løbende udgifter på ejendommen.

[adresse4] er derfor også brugt af [person1] og deres fælles børn, [person4], [person5] og [person6], i den periode, hvor [person2] har været registreret med adresse på ejendommen og i den periode, hvor [person2] har været udrejst.

Det er derfor naturligt, at der har været forbrug på ejendommen og været et [virksomhed14] abonnement, da [person1] og børnene også har anvendt sommerhuset.

Det er derfor uden betydning for sagen, at der har været forbrugsudgifter m.v. på ejendommen.

Det bemærkes i øvrigt, at [person2] også har haft adresse på [adresse2], [by1] flere gange. Dette var et hus som [person1] og [person2] byggede i 1986 og var derfor ligeledes en fælles bolig for familien indtil salget i 2006.

For det tredje skal indkomsten medregnes hos [person2] efter reglen i KSL § 25A.

[person1] og [person2] har siden separationen i 2004 haft et almindeligt samliv, hvorfor separationen anses for at være ophørt og ægteskabet genoptaget.

Dertil bemærkes, at [person1] og [person2] alene har én fælles konto, som også var [virksomhed1]s konto. Det er fra denne konto der er betalt for mad, tøj m.v. til [person1] og [person2] og deres tre børn.

Det følger netop af den juridiske vejledning afsnit C.A.8.1, at:

”Lever ægtefællerne faktisk adskilt, opstår spørgsmålet, om der i skattemæssig forstand er tale om faktisk samlivsophævelse. Dette beror på en konkret vurdering, men som udgangspunkt skal samlivet være ophævet som følge af en uoverensstemmelse mellem ægtefællerne. Som udgangspunkt anses samlivet derfor ikke for ophævet, hvis ægtefællerne lever adskilt som følge af deres erhverv, fordi adskillelsen ofte vil være af midlertidig karakter.

I skattemæssig forstand anses samlivet kun at være ophævet, hvis ægtefællerne lever varigt adskilt uden fælles husførelse. En midlertidig adskillelse er derfor ikke samlivsophævelse i skattemæssig forstand.”

Der er i dette tilfælde netop tale om ægtefæller, hvor samlivet midlertidig ophæves som følge af, at [person2] arbejder i udlandet. Når [person2] er hjemme i weekenderne, bor han fortsat sammen med [person1] og deres tre børn og de rejser fortsat på ferie sammen. [person1] og [person2] har ligeledes fælles konto, hvortil begge ægtefæller bidrager til forsørgelse af hinanden og deres fælles børn.

Der er derfor ikke tale om samlivsophævelse, hvorfor der i henhold til kildeskattelovens § 25 A skal medregnes indkomst, der vedrøre erhvervsvirksomhed, hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Dette er uanset at det er [person1] der ejer virksomheden. Det er [person2] som er ”driftsherre” og [person2] der handler på virksomhedens vegne samt udføre alt arbejde i virksomheden.

Da [person1] og [person2] således fortsat er ægtefæller og fortsat har et samliv, skal indkomsten medregnes hos [person2] jf. Kildeskattelovens § 25 A.

SKM 2005.71 ØLR er en sammenlignelig sag

Skattestyrelsen udtaler til slut, at de ikke er enige i at SKM 2005.71 ØLR ikke er en sammenligne sag ud fra den betragtning, at der ikke er noget der knytter [person1] og [person2] til samme adresse.

Vi er ikke enige med Skattestyrelsen. Vi mener derimod, at SKM 2005.71 ØLR er sammenlignelig.

Skattestyrelsen har bl.a. argumenteret for, at klageren i SKM 2005.71 ØLR var registreret med fastnet- tlf.nr. hos den separerede ægtefælle. Dette er naturligvis et argument som ikke er relevant i sagen vedrørende [person1], da de ikke har fastnet-telefoner.

Landsretten lægger i SKM 2005.71 ØLR tillige vægt på ægtefællernes indtægtsforhold før og efter separationen, Klageres fortsatte dispositionsret over ejendommen, den fortsatte brug af den fælles adresse og ægtefællernes fortsatte brug af den ene ægtefælles bil.

[person2] og [person1] bor de facto sammen på tidspunkterne når [person2] er hjemme fra udlandet. Derudover har han adresse på en af [person1] ejede og beboede ejendomme, hvortil familien har fælles sommerbolig, som [person1] og børnene også bruger. [person2] og [person1] har ligeledes familie-abonnementer hos [virksomhed15], hvilket tydeligt fremgår af deres meget ens tlf. nr.:

[person4]: [tlf.nr.4]

[person5]: [tlf.nr.5]

[person2]: [tlf.nr.6]

[person6]: [tlf.nr.7]

[person1]: [tlf.nr.8]

Derudover har [person1] og [person2] samme mailadresse både til fælles mails, men også til private mails.

Vi gør desuden gældende, at der findes andre faktorer, end kun adressen, som kan udgøre et samliv mellem ægtefæller, herunder den fælles husholdning, fælles forsørgelse, fælles ferie, fælles bopæl når [person2] er i Danmark og naturligvis det forhold, at [person2] og [person1] aldrig er blevet skilt.

Vi er således ikke enige i Skattestyrelsens udtalelse om, at der ikke umiddelbart er noget der knytter [person1] og [person2] til samme adresse, hvorfor SKM 2005.71 ØLR ikke kan sammenlignes.

...”

Ved brev af 2. juni 2021 har repræsentanten under klagesagen suppleret med følgende:

”...

2 ANBRINGENDER

2.1 Primære påstand

(...)

Momsmæssige del:

Til støtte for den principale påstand angående den momsmæssige del, gøres det gældende, at [person1] ikke skal medtage momsansættelser, da det ikke er [person1] der driver selvstændig økonomisk virksomhed med [virksomhed1].

Der kan i den forbindelse henvises til momslovens § 3, stk. 1, som har følgende ordlyd:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

I nærværende tilfælde, er der ikke tvivl om, at [virksomhed1] er en selvstændig økonomisk virksomhed. Derimod er det ikke [person1] der driver virksomheden, hvorfor det ikke er hos [person1] momsangivelserne skal fremgå.

Afgørende for, hvem der skal angive momsen og derved afgørende for hvem der anses for at være den afgiftspligtige person jf. momslovens § 3, bliver derfor hvem der driver den selvstændige og økonomiske virksomhed. Den rette afgiftspligtige person, jf. momslovens § 3, stk. 1, er derfor ikke [person1], men hendes ægtefælle [person2], der driver virksomheden [virksomhed1].

Samlet set for både den skatteretlige og den momsretlige del, gøres det således gældende, at [person1] ikke er den rette indkomstmodtager, da det ikke er hende der driver virksomheden [virksomhed1], ligesom det gøres gældende, at det ikke er [person1] der skal angive momsen i virksomheden, da det ikke er hende der driver den selvstændige økonomiske virksomhed.

2.2 Subsidiære påstand

(...)

Momsmæssige del:

Såfremt Skatteankestyrelsen finder, at [person1] er rette indkomstmodtager af indkomsten fra [virksomhed1] gøres det gældende, at momsen nedsættes med 94.813 kr., som udgør købsmomsen for det pågældende indkomstår.

Skattestyrelsen har fastsat den udgående (salgsmomsen) til at udgøre 0 kr. i 2. kvartal, 79.051 kr. i 3. kvartal og 113.648 kr. i 4. kvartal af 2015. Opgørelsen af salgsmomsen bestrides ikke.

Det gøres i den forbindelse gældende, at momsen skal nedsættes med 94.813 kr., som udgør købsmoms for 2015. Som bilag 19fremsendes momsangivelsen for 2015. Heri fremgår det ligeledes at salgsmomsen, som opgjort af Skattestyrelsen er korrekt.

Af bilag 15, side 18, fremgår der hvilke bilag der udgør grundlaget for købsmomsen.

Til støtte for, at momsangivelsen skal nedsættes med 94.813 kr., gøres det således gældende at momslovens § 37, stk. 1, giver ret til, at man kan fratrække købsmoms i salgsmomsen, når der er tale om køb af varer og tjenesteydelser, der anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Ligeledes kan varer eller tjenesteydelser købt i andre EU-lande fratrækkes i salgsmomsen, jf. momslovens § 37, stk. 2.

Købsmomsen dækker køb af varer og tjenesteydelser, herunder både køb af arbejdstøj, værktøj samt tjenesteydelser i form af konsulent arbejde til driften i virksomheden. Der er således tale om køb af varer og tjenesteydelser, der anvendes til brug for [virksomhed1]’ momspligtige leverancer. Ligeledes vil momsen i forbindelse med telefoner der anvendes i privat og erhvervsregi kunne fradrages med 50 %.

Det gøres således samlet set gældende, at købsmomsen kan fradrages i den opgjorte salgsmoms idet betingelserne efter momslovens § 37 er opfyldt.

...”

Til Skattestyrelsens udtalelse af 21. juni 2021 har repræsentanten ved brev af 8. juli 2021 anført følgende:

”...

1. PRINCIPALE PÅSTAND

(...)

Skattestyrelsen anfører, at [person1] og [person2] ikke er samboende i indkomstårene 2013 – 2015, hvorfor kildeskattelovens § 25a, stk. 1, ikke finder anvendelse, jf. kildeskattelovens § 25 a, stk. 6.

Indledningsvist skal det bemærkes, at afgørende er, at ægtefællerne har opretholdt et samliv, og ikke afgørende om de er samboende. Der kan i den forbindelse henvises til anbringenderne i klageskrivelsen, samt bemærkningerne af 5. januar 2020. Vi er således ikke enige i, a [person1] og [person2] i indkomstårene 2013-2015 ikke havde et samliv. Ægtefællerne har boet på samme adresse og i samme hjem, når [person2] har været i Danmark, dvs. ægtefællerne har spist og sovet sammen. Ligeledes har de haft fælles konti (og alene fælleskonti, ingen separate konti), haft fælles husføring, været på fælles ferie med deres bør og generelt opretholdt et fælles liv.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der skal foretages en vurdering ud fra en realitetsgrundsætning, og ikke ud fra hvad formalia på bankkonti eller folkeregistret har været.

Skatteretten i Danmark er baseret på et grundlæggende princip om realitet frem for formalitet (realitetsgrundsætningen). Grundsætningen medfører, at den skattemæssige behandling knyttes til realøkonomien og realindholdet i de dispositioner, som beskatningen skal ske i forhold til, og ikke til den formelle iklædning af dispositionerne. Det er således et grundlæggende fortolkningsprincip at den skattemæssige behandling ikke styres af den ydre formelle og civilretlige ramme, som parterne selv har aftalt sig til, men derimod af den juridiske og økonomiske realitet i de relevante dispositioner. Praksis viser således talrige afgørelser, hvor tomme og kunstige dispositioner er blevet tilsidesat i skattemæssig henseende, således at beskatningen er blevet foretaget efter den juridiske og økonomiske realitet i de foretagne dispositioner.

Realiteten er, at [person1] ikke har drevet virksomheden [virksomhed1], idet det ikke var hendes virksomhed. [person1] har ikke haft hverken kompetencen eller uddannelsen til at kunne drive en ingeniørvirksomhed. [person1] er uddannet designer, og har været hjemmegående siden 2014. [person1] har således ikke haft nogen forudsætninger for at kunne drive en ingeniørvirksomhed. Der har ikke været medarbejdere i virksomheden, og virksomheden må være blevet drevet af [person2], som er den eneste med de nødvendige komptencer.

Realiteten er ligeledes, at [person1] og [person2] har haft et reelt samliv og ægteskab siden de blev gift i 1982. På trods af en separation i 2004 har ægtefællerne aldrig ophørt samlivet, jf. den tidligere fremførte sagsfremstilling og de tidligere fremførte anbringender.

Realiteten er endvidere, at samtlige ægtefællernes ejendele har været ejet af [person1], herunder deres fælles andelsbolig på [adresse1], deres fælles sommerhus på [adresse4] og deres fælles konti. [person2] har hæftet for gælden i alle aktiver, men har ikke formelt set været ejer. At [person1] således er den eneste formelle ejer af virksomheden [virksomhed1] underbygger ikke, at hun skulle have drevet denne eller i øvrigt være egnet hertil.

Endvidere kan det oplyses, at [person1] og [person2] i 2018 fik udarbejdet ægtepagt som noteres i personbogen, jf. bilag 20. Skulle [person1] og [person2] således have ment, at samlivet var ophørt, ville man ikke udarbejde en ægtepagt. Dette indikerer klart, at parternes opfattelse hele tiden har været, at samlivet og ægteskabet har bestået. Udgangspunktet om, at samlivet skal være ophævet som følge af uoverensstemmelser mellem ægtefællerne kan derfor ikke anses for opfyldt. De samlede konkrete omstændigheder i sagen må derfor anses for at medføre, at der har været et samliv mellem [person1] og [person2] i indkomstårene 2013-2015.

Af bilag 20 fremgår der, at ægtepagten er indgået mellem [person1] og boet efter [person2]. [person2] afgik ved døden den 18. maj 2021.

2. SUBSIDIÆRE PÅSTAND

(...)

Som anført ovenfor afgik [person2] ved døden den 28. maj 2021. Vi har derfor ikke mulighed for at fremlægge supplerende eller tilrettede bilag, idet alene [person2] kunne supplere med bl.a. formål og med hvem diverse omkostninger er afholdt med.

...”

Til Skattestyrelsens udtalelse af 22. september 2021 har repræsentanten ved brev af 19. oktober 2021 anført:

”...

4. UDENLANDSK MOMS

Indledningsvist gøres det gældende, at den principale påstand angående momsdelen fastholdes, idet det ikke er [person1] der er den afgiftspligtige person, hvorfor hun ikke skal medtage momsansættelserne, da det ikke er [person1] der har drevet selvstændig økonomisk virksomhed med [virksomhed1], jf. momslovens § 3, stk. 1.

Den subsidiære påstand fastholdes i sin helhed, idet vi dog er enig i Skattestyrelsens angivelse af, at der ikke kan fradrages udenlandsk moms, idet dette skulle være tilbagesøgt separat.

***

Da [person2] som førhen nævnt er afgået ved døden, har vi desværre ikke mulighed for at komme med supplerende bemærkninger eller yderligere forklaringer på de enkelte bilag. [person1] har intet kendskab til driften i virksomheden, ej heller været en del af driften i virksomheden, og kan derfor ikke redegøre for de enkelte udgifter.

...”

Ved e-mail af 3. marts 2022 har repræsentanten præciseret den subsidiære påstand i klagesagen således:

”...

Som aftalt i telefonisk skal jeg her vende retur angående den subsidiære påstand vedrørende momsdelen. De poster der er ”tilbage”, når man trækker bilag med udenlandsk moms fra, er følgende: bilag 31, 32, 33, 35, 43, 44, 45, 101. Skattestyrelsen tilpligtes derfor at anerkende, at momsen skal nedsættes med kr. 1.168,11 kr. for indkomståret 2015.

...”

Ved e-mail af 15. marts 2022 har repræsentanten suppleret med følgende:

”...

Som aftalt har vi kigget på denne igen. Vi er enige i, ift. de fremsendte regnskaber og kontoudtog, at bilag 48 ikke kan gives fradrag for, da der er tale om tysk moms, som skulle tilbagesøges separat. Dette bilag var heller ikke omfattet, jf. min tidligere mail.

Bilag 101 er tidligere vedhæftet som en del af vores ”bilag 18” i sagen. Denne er ikke medtaget jf. udtoget, og det anerkendes hermed, at denne ikke skal medtages, da der er tale om forplejning i kiosk.

For de øvrige bilag fordeler momsen sig således:

Bilag	Moms jf. kontoudtog:	Moms jf. bilag:
Bilag 31:	49,6	49,6
Bilag 32:	23,6	23,6
Bilag 33:	49,6	49,6
Bilag 35:	23,6	23,6
Bilag 43:	382,8	382,8
Bilag 44:	105,49	105,49
Bilag 45:	509,63	509,63
Bilag 101:	0	Dansk moms forplejning i kiosk, ej fradrag
Bilag 48:	70,87	tysk moms, ej fradrag
I alt	1.215,19	1.144,32

Den købsmoms der kan dokumenteres, udgør derfor kr. 1.144,32.

...”

Efter at have modtaget sagsfremstillingen i den sammenholdte klagesag med sagsnr. [sag1] har repræsentanten den 15. juni 2022 fremsendt følgende bemærkninger:

”...

1 SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING

1.1 Sommerhuset beliggende [adresse4], [by1]

Efter separationen i 2004 blev Klager boende på [adresse2] i [by1], mens [person2] flyttede til [adresse4] i [by1], hvor han primært har haft sin registrerede folkeregisteradresse siden separationen.

[adresse4], [by1], var erhvervet af Klager og [person2] i 1999. Betinget og endeligt skøde vedlægges som bilag 21.

[person2] overdrog sin ideelle andel af [adresse4], [by1], til Klager i 2002. Skøde af 2002 vedlægges som bilag 22.

[adresse4], [by1], er anvendt som sommer- eller fritidsbolig. BBR-oplysninger vedhæftes som bilag23.

Klager og [person2] har siden erhvervelsen af sommerhuset i 1999 til [person2]s død, tilbragt weekender og ferier i sommerhuset sammen med deres børn og senere børnebørn.

I perioden 2004-2021 har [adresse4], [by1], været adressen, hvor [person2] har registreret sin folkeregisteradresse, med undtagelse af perioden, hvor [person2] har været udvandret til Tyskland.

Selvom [person2] har været registreret som udvandret til Tyskland i perioden 15. september 2009 til 1. november 2016, har [adresse4], [by1] og [adresse1], [by1], været ejendommene, hvor han har opholdt sig, når han ikke har været på arbejde i Tyskland.

Klager og [person2] har d. 2. marts og 27. april 2006, altså efter separationen i 2004, underskrevet 4 pantebreve på ejendommen [adresse4], [by1], med en hovedstol på hhv. 200.000 kr., 275.000 kr., 500.000 kr., og 200.000 kr.

I pantebrevet fremgår det af underskriftssiden, at

”For så vidt pantebrevet alene underskrives af debitor, erklærer denne samtidig at være ugift eller at ejendommen ikke omfattes af lov om ægteskabets retsvirkninger § 18.

For så vidt debitor er gift, erklærer medunderskrevne ægtefælle samtykke i pantsætningen”

Som underskriver på pantebrevene har Klager underskrevet som ejer af ejendommen. [person2] har underskrevet pantebrevene som ægtefælle og meddebitor. Samtlige pantebreve er tinglyst i tingbogen på ejendommen [adresse4], [by1]. Pantebrevene vedlægges som bilag 24.

1.2 Klager og [person2]s sølvbryllup i 2007

Klager og [person2] blev gift d. 4. september 1982. Klager og [person2] blev separeret i 2004.

Klager og [person2] inviterede hele deres familie til Tyrkiet i september 2007 i anledning af deres sølvbryllup. På sølvbryllupsdagen - d. 4. september 2007 - inviterede Klager og [person2] familien ud og spise i Tyrkiet, hvor der bl.a. blev serveret en bryllupskage.

Klager modtog i anledning af sølvbrylluppet en sølvbryllupsring fra [person2]. Billede af sølvbryllupsring vedlægges som bilag 25. I sølvbryllupsringen var der indsat 25 sten som symbol for 25-års ægteskab. Klager har siden sølvbrylluppet fået indsat en ny sten hvert år.

Billeder fra sølvbrylluppet, herunder af kagen vedlægges som bilag 26.

1.3 Køb af båd i 2005

Klager og [person2] erhvervede sig i 2005 en båd til sommerhuset, [adresse4], [by1]. Klager og [person2] har siden bådens erhvervelse i 2005 sejlet i båden hver sommer.

Billeder af Klager, [person2] og deres børnebørn i båden vedlægges som bilag 27.

1.4 Salget af [adresse2], [by1]

Klager og [person2] indgik aftale om salg af [adresse2], [by1] d. 4. september 2016. Betinget og endeligt skøde vedlægges som bilag 28.

I forbindelse med handlen underskrev Klager og [person2] tilbud om betaling af halv forsikringspræmie. Både Klager og [person2] underskrev tilbuddet d. 21. juni 2006. I tilbuddet er både Klagers og [person2]s adresse indsat som [adresse5], [by1].

Adressen var – ved en fejl fra [virksomhed22] – indsat som [adresse5], [by1], da den rigtige adresse var [adresse1], [by1]. Tilbud om betaling af halv forsikringspræmie vedlægges som bilag 29.

1.5 Samlivet mellem Klager og [person3]

Efter separationen i 2004, har Klager og [person2] opholdt sig sammen i deres sommerhus på [adresse4], [by1].

Selvom [person2] har arbejdet i Tyskland i perioden 15. september 2009 til 1. november 2016, har [person2] opholdt sig i sommerhuset og på [adresse1] i [by1] med familien i hver weekend, samt i perioder hvor arbejdet ikke forhindrede ham i det.

Klager og [person2] har boet og overnattet sammen når [person2] ikke har været i Tyskland. [person2] har haft nøgler til [adresse1], [by1], hvor Klager har haft folke- registeradresse, samtidig med at Klager har haft nøgler til [adresse4], [by1], hvor [person2] har haft folkeregisteradresse.

Klager har endvidere i [person2]s sidste tid taget sig af ham som terminalpatient. Øvrige billeder af Klager og [person2]s samliv vedlægges som bilag 30.

2 ANBRINGENDER

De anbringender som er anført i klageskrivelsen, bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i sagen, samt øvrige supplerende bemærkninger, fastholdes i sin helhed.

2.1 Klagers og [person2]s samliv i skattemæssig henseende.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at

”klageren ikke har godtgjort, at der i de påklagede år var et samliv i skattemæssig forstand mellem Klageren og [person2]. Kildeskattelovens § 25a, stk. 1, finder derfor ikke anvendelse.”

Kildeskattelovens § 25A, stk. 1, finder kun anvendelse for ægtefæller og registrerede partnere, der er samlevende. Det bestrides, at Kildeskattelovens § 25a, stk. 1 ikke finder anvendelse, da Klager og [person2] var ægtefæller og havde et faktisk samliv i de påklagede indkomstår.

Skatteankestyrelsen ligger ved vurderingen af, om der er et samliv i skattemæssig forstand, vægt på, at

”at Klageren i 2004 blev separeret fra [person2], og at parterne herefter flyttede fra hinanden. Klageren og [person2] har ikke i tiden fra separationen til den 31. december 2015 har været registreret på samme adresse. [person2] var i de påklagede indkomstår registreret som udvandret til Tyskland.”

Skatteankestyrelsen tillægger ikke Klagers forklaring nogen vægt, da det ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger.

2.1.1 Objektive kendsgerninger om samlivet mellem Klager og [person2]

At Klager har haft et faktisk samliv med [person2], understøttes af følgende objektive kendsgerninger.

For det første flyttede Klager og [person2] ikke fra hinanden efter separationen, til trods for at [person2] ændrede sin folkeregisteradresse. Ændringen af folkeregisteradressen skete til Klagers sommerhus, [adresse4], [by1]. Sommerhuset har Klager og [person2] ejet sammen indtil [person2]s overdrog sin ideelle andel til Klager d. 1. maj 2002, jf. bilag 22.

Ændringen er den formelle folkeregisteradresse har således ikke haft en faktisk påvirkning på de reelle samliv mellem ægtefællerne.

[person2] ændrer ikke sin folkeregisteradresse til en ejendom, der ligger udenfor ægtefællernes formuesfære. Ændringen af folkeregisteradressen til [adresse4], [by1], kan derfor ikke betragtes som et indicium for, at Klager og [person2] er flyttet fra hinanden.

For det andet har Klager og [person2] underskrevet 4 pantebreve på [adresse4], [by1], jf. bilag 24. Samtlige pantebreve er underskrevet af Klager som ejer af ejendommen og [person2] som ægtefælle og meddebitor, med en underskriftsdato d. 2. marts 2006.

Efter den dagældende Retsvirkningslovs § 18, kunne en ægtefælle ikke uden anden ægtefælles samtykke afhænde eller pantsætte fast ejendom, der er fælleseje, hvorfor [person2] skulle underskrive pantebrevene.

Panthaver – som er en uvildig tredjemand - har i de 4 pantebreve vurderet, at [person2] skal medunderskrive pantebrevet som ægtefælle, da der på tidspunktet for pantebrevets indgåelse har været et ægteskab.

Ændringen er den formelle folkeregisteradresse har således ikke haft en faktisk påvirkning på de reelle samliv mellem ægtefællerne.

Endvidere er det faktum, at [person2] underskriver som ægtefælle, en klar objektiv kendsgerning for at separationen i 2004, skal anses for bortfaldet.

For det tredje har Klager og [person2] inviteret hele deres familie til sølvbryllup i Tyrkiet d. 4. september 2007, hvor der bl.a. blev serveret en sølvbryllupskage, jf. bilag 26. At Klager og [person2] efter deres separation har afholdt sølvbryllup, og at [person2] har givet Klager en sølvbryllupsring, indikerer klart, at separationen i 2004 skal anses for bortfaldet, og at der mellem ægtefællerne har bestået et samliv efter separationen.

For det fjerde har Klager og [person2] erhvervet en båd i 2005. Båden har ægtefællerne sejlet i hver sommer, mens de har opholdt sig i Klagers sommerhus, [adresse4], [by1].

For det femte har Klager og [person2] haft et fælles familie-abonnement hos [virksomhed15] med ens tlf.nr. og fælles mail.

For det sjette underskrev Klager og [person2] tilbud om betaling af halvdelen af forsikringspræmien i forbindelse med handlen på [adresse2], [by1], hvor både Klager og [person2]s adresse var indsat som [adresse5], [by1], jf. bilag 29.

Tilbuddet blev underskrevet med en underskriftsdato d. 26. juni 2006, og er derfor underskrevet efter deres separation i 2004. Både Klager og [person2] havde i den forbindelse oplyst den samme adresse til [virksomhed22], hvilket klart indikerer, at de var samlevende og at separationen skal anses for bortfaldet.

For det syvende har Klager fremlagt billeder af hendes og [person2]s samliv efter separationen i 2004. Billederne og fotoalbummet viser, at Klager og [person2] faktisk har levet, sejlet og rejst sammen i perioden 2007-2021, jf. bilag 26, 27 og 30.

Med henvisning til ovenstående objektive konstaterbare kendsgerninger og tidligere fremførte anbringender, skal Klager og [person2] anses for at have et samliv i skattemæssig henseende, jf. Kildeskattelovens § 25a, stk. 1.

Skatteankestyrelsen skal tillægge Klagers forklaring vægt, da det er bestyrket af objektive kendsgerninger.

2.1.2 Praksis om samliv i skattemæssig henseende

I den tidligere omtalte sag fra Østre Landsret, SKM2005.71ØLR,som Skatteankestyrelsen ikke mener er sammenlignelig, anså Østre Landsret ægtefællerne for samlevende trods separation, fordi

ægtefælle I fortsat disponerede over ægtefælle II’s ejendom og personbil
ægtefælle I fortsat brugte ejendommen, som ægtefælle II beboede
ægtefælle I fortsat stod registreret med fastnettelefonnummer på ejendommens adresse både i privat og erhvervsmæssig sammenhæng.

[person2] disponerede ligeledes over Klagers sommerhus ved at have sin folkeregisteradresse registreret på denne bopæl. Derudover havde [person2] endvidere nøgler til Klagers registrerede folkeregisteradresse, [adresse1] i [by1]. [person2] disponerede således også over Klagers registrerede bopæl. Klager og [person2] har haft en familieabonnent hos [virksomhed15]. Disse omstændigheder gør sagen sammenlignelig med SKM2005.71ØLR.

Udover disse omstændigheder, har Klager og [person2] afholdt sølvbryllup i 2007, underskrevet pantebreve som ægtefæller i 2006, underskrevet tilbud om betaling af halvdelen af forsikringspræmien med samme adresse i 2006, og erhvervet en båd i 2005.

Der er derfor flere omstændigheder, som taler for at Klager og [person2] skal anses for samlevende trods separationen, end i sagen fra Østre Landsret, SKM2005.71ØLR.

Endvidere kan der henvises til SKM2005.96LSR, hvor Skatteyderen flyttede ind hos samleveren den 1. januar 1999. Skatteyderen blev anholdt i februar 1999 og isolationsfængslet i 4 måneder.

Den 29. juni 1999 giftede Skatteyderen sig med samleveren. I juni 1999 blev skatteyderen i dømt fire års fængselsstraf. Efter ægteskabets indgåelse er han fortsat fængslet, men har - bortset fra en kortvarig periode - bopæl på samme adresse som hustruen. Han opholder sig på den fælles bopæl, når han har udgang fra fængslet, og han fungerer som ægtefælle og familiefar, når fængselsopholdet ikke forhindrer dette.

På denne baggrund anså Landsskatteretten det for godtgjort, at klageren og ægtefællen i 2000 og 2001 var samlevende ægtefæller i relation til reglerne i Kildeskattelovens § 4.

[person2] opholdt sig også på [adresse1] i [by1], og i sommerhuset, [adresse4] i [by1], og fungerede som ægtefælle og familiefar for deres to børn og senere børnebørn, når arbejdet i Tyskland ikke forhindrede ham i det.

Spørgsmålet om genoptagelse af samliv i skattemæssig forstand er den samme som i civilretlig forstand, da civilretten styrer skatteretten. Derfor kan der henvises til den civilretlige dom fra Vestre Landsrets, TFA2004.522VLD, om bortfald af separation i familieretlig henseende. Landsretten fandt, at separationen var bortfaldet, idet M tilbragte hver anden weekend i den tidligere fællesbolig, og samlivet derfor var genoptaget.

Tilsvarende fandt Østre Landsrets i TFA2012.289/3ØLD, at separationen var bortfaldet, henset til at samlivet var genoptaget, da M og H i en periode på 6-7 måneder sov sammen næsten hver nat. M sov andetsteds i nogle dage ad gangen, når de var uvenner.

Ligeledes ses det i Højesterets dom, UfR1947,243HD, at separationen var bortfaldet, selvom M havde fået sin egen lejlighed og boede der med en anden kvinde. Det faktum at parret havde nøgler til hinanden lejligheder, M plejede at spise hos H og H lejlighedsvis reparerede hans tøj var nok indicier til at fastslå, at separationen skulle anses for bortfaldet.

Det fremgår af den ovenfor refererede civilretlige praksis vedrørende bortfald af separation i familieretlige henseende, at der skal meget få omstændigheder til, at man anses for at have genoptaget sit samliv efter en separation. Der er flere omstændigheder mellem Klager og [person2], der indikerer at samlivet er genoptaget, og at separationen derfor er bortfaldet.

Da civilretten styrer skatteretten, kan de civilretlige domme ovenfor tillægges vægt ved vurderingen af om separationen kan anses for bortfaldet, og om Klager og [person2] har haft et samliv i skattemæssig henseende. Den juridiske litteratur fastslår også, at der formentlig ikke er nogen forskel på genoptagelse af samliv i civilretlig og skatteretlig forstand, jf. Thøger Nielsen i Indkomstbeskatning II s. 188, og Aage Michelsen i Familie- og dødsboret, Første del, s. 78.

Samlet set anses Klager og [person2] for at have flere betydelige omstændigheder, som indikerer at der efter separationen og i de påklagede indkomstår, har været et samliv mellem Klager og [person2] som ægtefæller.

[person2] er den som har drevet virksomheden. Indkomsten fra virksomheden skal derfor medregnes ved opgørelsen af [person2]s skattepligtige indkomst, og ikke ved opgørelsen af Klagers skattepligtige indkomst, jf. Kildeskattelovens § 25A, stk. 1.

Skatteankestyrelsen opfordres derfor til at indstille sagen med medhold efter vores principale påstand til Landsskatteretten.

...”

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens udtalelse af 22. november 2022 har repræsentanten anført:

”...

3 SUPPLERENDE ANBRINGENDER

De tidligere fremsatte anbringender fastholdes i sin helhed.

Til støtte for den principale påstand, gøres det endvidere gældende, at indtægten fra [virksomhed6] ikke stammer fra selvstændig virksomhedshed indført af [person1].

3.1 Rette moms- og skattesubjekt

Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af d. 22. november 2022, at Skattestyrelsen fastholder, at [person1] som den registrerede indehaver af [virksomhed1], CVR-nr. [...1], må anses for at have drevet selvstændig økonomisk virksomhed, og er en momspligtig person, jf. Momslovens § 3, stk. 1. Derfor mener Skatteankestyrelsen også, at [person1] skal betale momsen.

Det bestrides, at [person1] skal anses for at være en afgiftspligtig person i overensstemmelse med Momslovens § 3, stk. 1, da [person1] ikke kan anses for at have drevet selvstændig økonomisk virksomhed igennem [virksomhed1] v/ [person1].

Det fremgår af Momslovens § 3, stk. 1, at

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed”

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning D.A.3.1.2.1., Version 3.9 – 01.08.22, at der ved en afgiftspligtig person skal forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Det følger endvidere af Den Juridiske Vejledning D.A.3.1.2.2., Version 3.9 – 01.08.22, at en enheds retlige form i den forbindelse er uden betydning, jf. bl.a. SKM2007.899.LSR. Momsregistreringen af [virksomhed1] v/ [person1] har endvidere alene karakter af en formel foranstaltning. Det er derfor uden betydning, at [person1] har været registreret som fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/ [person1], CVR-nr. [...1], eller at [virksomhed1] v/[person1] har været momsregistreret, når [person1] ikke har drevet virksomheden. Det er realiteten – og ikke formaliteten – af den juridiske eller fysiske person, som skal fastlægges.

Det gøres gældende, at det alene som udgangspunkt er den registrerede ejer af en virksomhed, som skal beskattes af indkomst ved selvstændig virksomhed – og pålægges moms af leverede ydelser. Udgangspunktet kan fraviges i de tilfælde, hvor den registrerede ejer af en virksomhed udelukkende optræder som stråmand for den reelle ejer af virksomhed gennem en proforma konstruktion. Begrebet stråmandsvirksomhed defineres af dr.jur. Jan Pedersen som en formel registrering, der ikke modsvares af en passende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse – altså en registrering, der savner realitet.

Det gøres derfor gældende, at en undtagelse til udgangspunktet netop foreligger i dette tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at den registrerede fuldt ansvarlige deltager af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/ [person1] ikke er den reelle ejer og ansvarlige indehaver, som reelt har drevet eller deltaget i den registrerede enkeltmandsvirksomhed – og dermed ikke er det rette moms- og skattesubjekt. At det er den reelle ejer og ansvarlige deltager – og ikke den formelle ejer - som skal anses for at være rette moms- og skattesubjekt understøttes i praksis. Her kan bl.a. nævnes Landsskatterettens kendelse af 16. maj 2012(j.nr. 11-02832), Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2010 (j.nr. 09-01741), Landsskatterettens kendelse af 15. november 2013 (j.nr. 13-0068867), SKM2013.537.ØLR , SKM2002.160.ØLR, SKM2002.681.VLR og SKM2019.344.BR .

I sagen, SKM2019.344.BR , havde sagsøgeren formelt set være registreret som fuldt ansvarlig deltager af en enkeltmandsvirksomhed, som sagsøgerens bror reelt set drev på samme vis, som den virksomhed broren tidligere har været registreret som fuldt ansvarlig deltager af.

Byretten lagde vægt på, at broren havde drevet sin tidligere virksomhed videre på stort set samme måde som tidligere i den virksomhed, i den virksomhed, som sagsøgeren lod registrere, samt at virksomheden blev drevet videre indenfor samme branche som tidligere, at det skete under stort set samme navn, samt at broren fortsat var kontaktperson for den af sagsøgeren registrerede virksomhed. Derudover lagde retten vægt på, at sagsøgeren stort set ikke har haft noget med ledelsen og driften af virksomheden at gøre.

På baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, fandt Byretten, at sagsøgeren ikke havde haft en til den formelle registrering svarende økonomisk og ledelsesmæssig indflydelse, og at sagsøgeren derfor havde løftet bevisbyrden for, at denne ikke skulle anses for at være det rette skatte- og momssubjekt. Sagen viser, at hvis man ikke har den til den formelle registrering svarende økonomiske og ledelsesmæssige indflydelse, skal et oppebåret overskud af den pågældende virksomhed ikke beskattes eller pålægges moms af de leverede ydelser hos den, hvis navn virksomheden er registreret i.

[person1] har som bekendt, været registreret som fuldt ansvarlig deltager af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], som har været drevet af [person1]s ægtefælle, [person2].

[person1] har ikke haft en økonomisk eller ledelsesmæssig indflydelse i den virksomhed som er blevet drevet. Det er [person1]s ægtefælle, [person2], som har drevet enkeltmands- virksomheden, herunder indgået konsulentaftaler i enkeltmandsvirksomheden navn, jf. bilag 2 og 3, opfyldt de forpligtelser som har været udtrykt i konsulentaftalerne og udstedt fakturaer for konsulentydelserne, jf. bilag 4. At det har været [person2] som har drevet enkeltmandsvirksomheden understøttes videre af, at det er [person2] /[virksomhed1], der er benævnt som kontraktspart i konsulentaftalerne i bilag 2 og 3. At [person2] har kunne tiltræde sådanne kontrakter viser, at [person2] har haft ledelsesmæssige beføjelser.

[person2] har tidligere været registreret som fuldt ansvarlig deltager af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] v/ [person2], CVR-nr. [...2], som i perioden 14. november 1991 til 29. november 2006 har haft [virksomhed1] v/ [person2] som virksomhedsnavn, jf. bilag 9.

[virksomhed1] v/ [person1], CVR-nr. [...1], har i den efterfølgende periode fra d. 1. november 2006 til 30. september 2013, været registreret med samme navn, som den enkeltmandsvirksomhed [person2] tidligere har været registreret som fuldt ansvarlig deltager af. Dette taler for, at [person2] har drevet [virksomhed1]-virksomheden videre, efterfølgende blot i [person1]s navn.

[person1] har ikke haft en til den formelle registrering svarende økonomiske og ledelsesmæssige indflydelse i enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], og derfor skal [person1] ikke anses for at være rette skatte- og momssubjekt. Dette understøttes endvidere af [person1]s uddannelsesmæssige baggrund, da [person1] ikke har haft sådanne forudsætninger for at drive konsulentvirksomhed, hvilket [person2] derimod har haft. Det fremhæves i den forbindelse, at [person1] er designer, mens [person2] har været uddannet maskiningeniør. Virksomheden, [virksomhed1], har udført konsulentarbejde indenfor vindmølleindustrien. Det er i øvrigt ubestridt, hvad aktiviteten i virksomheden har været.

Der er i bilag 2 fremlagt konsulentaftale mellem [virksomhed6], CVR-nr. [...1], og [person2], [virksomhed1], CVR-nr. [...1].

Konsulentaftalen i bilag 2 er indgået mellem [person1]s ægtefælle, [person2], og en uafhængig kunde(arbejdsgiver).

Det bestrides, at [person1] kan anses for at være en afgiftspligtig person, da de indgåede konsulentaftaler ikke er indgået af [person1], men af hendes ægtefælle, [person2].

Det gøres endvidere gældende, at der ikke kan anses for at være udøvet selvstændig virksomhed i medfør af ”konsulentaftalen”, jf. bilag 2.Der har reelt været tale om et ansættelseslignende forhold mellem [virksomhed6] og [person2], hvilket medfører, at [person2] personligt skulle have afholdt momsen, uanset at den måtte være uberettiget opkrævet.

For det første fremgår det af bilag 2, at [person2] skal i tale, skrift og handling præsentere sig som medarbejder hos [virksomhed6]. [person2] skal overfor tredjemand optræde som med- arbejder for [virksomhed6] i enhver henseende.

For det andet fremgår det af bilag 2, at [person2] skal arbejde eksklusivt for [virksomhed6]. [person2] må ikke mens han arbejder for [virksomhed6] tage ansættelse hos andre hvervgivere. [virksomhed6] var [person2]s eneste hvervgiver i ansættelsesperioden.

For det tredje fremgår det af bilag 2, at [person2] skal udføre arbejdet under [virksomhed6]s ansvar.

Det fremgår samlet set af bilag 2, at [person2] arbejder i [virksomhed6] A/S’ navn, at arbejdet udføres for [virksomhed6] A/S’ ansvar og regning, samt at [virksomhed6] var [person2]s eneste hvervgiver i ansættelsesperioden. [person2] har altså ageret som en normalt ansat medarbejder i kontraktperioden med [virksomhed6].

Det er gøres derfor gældende, at der i medfør af EU-domstolens praksis, ikke kan anses for at have udøvet selvstændig virksomhed. [person2] har optrådt som lønmodtager. [virksomhed1] v/ [person1] skal derfor ikke afholde momsen på vederlaget fra denne kontrakt.

[person2] har som led i konsulentaftalen faktureret [virksomhed6] for de leverede konsulentydelser. De udstedte fakturaer udgør hele grundlaget for momsangivelserne i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. I fakturaerne udstedt til [virksomhed6] har [person2] opkrævet moms.

Henset til at [person2] har udstedt og opkrævet salgsmoms på de udstedte fakturaer til [virksomhed6], bestrides det ikke, at Skattestyrelsen har ret til at opkræve salgsmoms af vederlaget.

Det gøres dog fortsat gældende, at rette momssubjekt skal anses for at være [person2], og ikke [person1].

...”

Retsmøde

Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten nedlagde således påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 nedsættes til 0 kr., da klageren ikke er rette momssubjekt. Subsidiært nedlagde han påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 nedsættes med 1.144 kr. Mere subsidiært nedlagde han påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og den på retsmødet udleverede materialesamling og uddybede anbringendet om, at klageren og [person2] havde genoptaget samlivet og var ægtefæller i de påklagede år, og at virksomheden blev drevet af [person2].

Klageren forklarede, at hun blev gift med [person2] i 1982, og at de blev separeret i 2004. Separationen var [person2]s ønske og skete på grund af [person2]s mor. På trods af separationen opretholdt de imidlertid deres samliv, også i 2015.

Vedrørende oprettelsen af virksomheden forklarede klageren, at det var [person2], der oprettede den i hendes navn, idet han havde adgang til hendes NemID. Hun er uddannet teknisk designer og arbejdede på intet tidspunkt i virksomheden, ligesom det ikke er hende, der har indsendt virksomhedens selvangivelser. [person2] bestemte, at hun ikke måtte deltage i møder, og det var ham, der styrede parrets økonomi. Det var også ham, der sørgede for, at hun kunne opretholde sin levestandard, efter hun sagde sit daværende job op ultimo 2013, idet de levede af hans indtægt.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 stadfæstes, og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Retsgrundlaget

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Det fremgår af momslovens § 3.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen af afgiftens berigtigelse. Det fremgår af momslovens § 55.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Momsregistrerede virksomheder skal for hver momsperiode opgøre den udgående og indgående moms. Forskellen mellem udgående og indgående moms er virksomhedens momstilsvar jf. momslovens § 56, stk. 1.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Den konkrete sag

Landsskatteretten har i en sammenholdt sag med sagsnr. [sag1] fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskab og ansætte indkomsten i virksomheden skønsmæssigt. Da retten endvidere er enig med Skattestyrelsen i, at den yderligere ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset indkomsten for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om klageren i afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2015 har drevet selvstændig, økonomisk virksomhed, og om momstilsvaret for afgiftsperioden som følge heraf kan opkræves hos hende.

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag1] vedrørende klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 efter en konkret vurdering på baggrund af de af klageren fremlagte oplysninger og af de forklaringer, der blev afgivet under retsmødet, anset det for godtgjort, at hun og [person2] havde genoptaget samlivet og var ægtefæller i indkomståret 2015.

Retten har endvidere fundet, at det var [person2], der drev virksomheden, og at overskuddet af virksomheden skal beskattes hos ham.

På baggrund heraf finder retten, at klageren ikke har drevet selvstændig, økonomisk virksomhed i afgiftsperioden 1. januar til 31. december 2015. Virksomhedens momstilsvar kan derfor ikke opkræves hos hende, jf. en lignende situation i byrets dom af 13. maj 2019, offentliggjort som SKM2019.344.BR.

Landsskatteretten nedsætter på den baggrund forhøjelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 til 0 kr.