|
|
Kendelse af 24-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2023
Journalnr. 19-0095405
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 30.976 kr. for perioden 2. kvartal 2018 – 1. kvartal 2019. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til leverandøren [virksomhed1] ApS.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed2] ApS, herefter benævnt selskabet, er stiftet den 30. juni 2016 af [person1], herefter benævnt hovedanpartshaveren, som et iværksætterselskab under navnet [virksomhed3] IVS. Den 21. juni 2021 blev selskabet omregistreret til anpartsselskab. Selskabet var i kontrolperioden registreret med branchekoden 702200 ’Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse’.
I 2. kvartal 2019 var selskabet registreret med 2-4 medarbejdere fordelt på 1 årsværk. Der har ikke været registreret ansatte for de øvrige perioder.
Selskabet har fremlagt saldobalancer for 2. halvår af 2018 og 1. halvår af 2019.
Selskabet omsatte ifølge det fremsendte regnskab for 2. halvår af 2018 for 7.366,40 kr. ekskl. moms og afholdt udgifter til småanskaffelser for 27.000 kr. ekskl. moms.
I 1. halvår af 2019 havde selskabet ikke en omsætning, men havde alene afholdt udgifter for 96.900 kr. ekskl. moms til inventar/maskiner.
Udgifterne i 2018 og 2019 stammer henholdsvis fra småanskaffelser fra [virksomhed1] ApS på 27.000 kr. ekskl. moms i 2018 og køb af materiel fra [virksomhed1] ApS på 96.900 kr. ekskl. moms.
Selskabet har angivet følgende momstilsvar for perioden 2. kvartal 2018 – 1. kvartal 2019:
År | Kvartal | Salgsmoms | Købsmoms | Momstilsvar |
2018 | 2. kvt. | 6.750 kr. | 6.750 kr. | |
2018 | 3. kvt. | 0 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
2018 | 4. kvt. | 1.842 kr. | 1.241 kr. | 601 kr. |
2018 | 4.kvt. (efterangivelse 4/7-2019) | - 1.842 kr. | -1.241 kr. | -601 kr. |
I alt 2018 | 0 kr. | 6.750 kr. | - 6.750 kr. | |
2019 | 1. kvt. | 0 kr. | 24.226 kr. | -24.226 kr. |
I alt 2019 | 0 kr. | 24.226 kr. | -24.226 kr. | |
I alt samlet | 0 kr. | 30.976 kr. | -30.976 kr. |
Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter afholdt til [virksomhed1] ApS for samlet 30.976 kr. for perioden 2. kvartal 2018 – 1. kvartal 2019.
Følgende oplysninger fremgår om [virksomhed1] ApS:
[virksomhed1] ApS , CVR-nr. [...1], herefter [virksomhed1], er stiftet den 21. marts 2014 af vognmand [person2] under navnet [virksomhed4] ApS. I perioden for samhandlen med selskabet var det først [person3] og senere [person4], der var registreret som administrerende direktører i [virksomhed1].
[virksomhed1]s direktør var i perioden fra den 1. juli 2019 til den 16. august 2019 [person5].
[virksomhed1] har været registreret under branchekoden 477890 ”Detailhandel med andre varer i.a.n.”.
[virksomhed1] er under konkurs. Dekret er afsagt den 26. august 2019.
Der har været registreret 1 medarbejder på 1 årsværk i den relevante periode.
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af følgende fakturaer udstedt af [virksomhed1]:
Dato | Faktura nr. | Beløb ekskl. moms | Moms | Beløb inkl. moms |
30-06-2018 | 8065 | 27.000,00 kr. | 6.750,00 kr. | 33.750,00 kr. |
20-03-2019 | 8417 | 96.900,00 kr. | 24.225,00 kr. | 121.125,00 kr. |
I alt | 123.900,00 kr. | 30.975,00 kr. | 154.875,00 kr. |
Af faktura nr. 8065 fremgår, at der er købt én Apple computer a 15.000 kr. ekskl. moms, én iPhone X a 7.000 kr. ekskl. moms og ét skrivebord/arbejdsplads a 5.000 kr. ekskl. moms.
Af faktura nr. 8417 fremgår, at der er købt én 20 fods container a 15.000 kr. ekskl. moms, ét køretøj af mærket Volkswagen LT 35 med registreringsnummer [reg.nr.1] a 30.000 kr. ekskl. moms, én mængde blandet værktøj med reference til et bilag a 50.000 kr. ekskl. moms samt levering for 1.900 kr. ekskl. moms.
Skattestyrelsen har begrundet nægtelsen af fradrag for købsmoms med følgende bemærkninger:
”(...)
Skattestyrelsen begrunder desuden fradragsnægtelsen med:
| • | At [virksomhed1] ApS, cvr [...1] ikke har indsendt regnskabsmaterialet i forbindelse med Skattestyrelsen henvendelse, |
| • | At [virksomhed1] ApS ikke har indbetalt den af Skattestyrelsen opkrævede moms, |
| • | At der ikke, ifølge bankkontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, fremgår en indtægt ved salg af ovennævnte driftsmidler til [virksomhed5] IVS, |
| • | At der ikke, ifølge bankkontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, fremgår indkøb af ovennævnte driftsmidler, |
| • | At det ikke af motorregistret fremgår, at bil, med registreringsnummer [reg.nr.1], har været ejet af [virksomhed1] ApS. |
(...)”
Selskabet har købt de på fakturaerne nævnte varer på kredit. I forlængelse heraf er der sket transport af fordringen til [virksomhed1] ApS til selskabets ejer [person1]. Hertil er der fremlagt et brev for gældsoverdragelse underskrevet af selskabet, [person1] og [virksomhed1]. Der er tillige fremlagt et omsætningsgældsbrev, der er underskrevet af [person1].
Vedrørende betaling af fakturaerne har selskabet i bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse anført:
”(...)
Ift. at betalingen ikke er forgået via et pengeinstitut stilles der kun krav om dette ift. at den direkte betaling mellem hhv. køber og sælger ikke må være sket kontant.
Vi kan bekræfte, at dette ikke er forgået her.
Betaling er forgået ved at købers ejer, [person6], har overtaget gælden til [virksomhed1]
ApS via en gældsovertagelse. Denne har så betalt denne gæld til [virksomhed1] ApS kontant.
Alle dokumenter til denne handel/pengestrøm er vedlagt som bilag.
(...)”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 30.976 kr. for perioden fra 2. kvartal 2018 til 1. kvartal 2019. Forhøjelsen sker som følge af nægtelse af fradrag for købsmoms af udgifter til [virksomhed1] ApS.
Skattestyrelsen har anført følgende bemærkninger til afgørelsen:
”(...)
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Selskabets aktivitet
Selskabet er i CVR registeret for "Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering
(hovedbranche)", samt "Ikke-specialiseret engroshandel".
Selskabet er på registreringsbeviset registreret for "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning
om driftsledelse."
Købsmoms
Selskabet har som dokumentation for den indberettede købsmoms indsendt 2 fakturaer.
(...)
Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for fakturaerne.
Skattestyrelsen begrunder det med, at der ikke er tale om reelle handler, men et setup inden for en
kreds af selskaber med samme person/ejerkreds, der udelukkende har til formål at generere negative momsangivelser.
Underleverandørerne, hvorfra der udstedes fakturaer med moms, styres af den samme kreds af personer, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at det aldrig har været hensigten at indbetale den opkrævede moms i tidligere led i handelskæden.
Skattestyrelsen begrunder desuden fradragsnægteisen med:
| • | At [virksomhed1] ApS, cvr [...1] ikke har indsendt regnskabsmaterialet i forbindelse med Skattestyrelsen henvendelse, |
| • | At [virksomhed1] ApS ikke har indbetalt den af Skattestyrelsen opkrævede moms, |
| • | At der ikke, ifølge bankkontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, fremgår en indtægt ved salg af ovennævnte driftsmidler til [virksomhed5] IVS, |
| • | At der ikke, ifølge bankkontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, fremgår indkøb af ovennævnte driftsmidler, |
| • | At det ikke af motorregistret fremgår, at bil, med registreringsnummer [reg.nr.1], har været ejet af [virksomhed1] ApS. |
Selskabet har desuden i 4. kvartal 2018 indberettet 1.241 kr. i købsmoms, hvilket ikke er dokumenteret.
For meget indberettet købsmoms udgør herefter 32.217 kr. (6.750,00 kr.+ 24.225,00 kr.+ 1.241 kr.)
Skattestyrelsen skal afslutningsvis informere om, at såfremt betaling ikke er sket via et pengeinstitut, så hæfter selskabet solidarisk for betaling af afgiften, såfremt betalingsmodtageren har unddraget afgiften afleverancen, jf. momslovens § 46, stk. 12.
Selskabet har efterfølgende den 4. juli 2019 indberettet en negativ efterangivelse for 4. kvartal 2018, hvor den angivne købsmoms på 1.241 kr. korrigeres til 0 kr. Reguleringen medtaget i vedlagte bilag 2 under "Angivet".
Afsluttende bemærkning
Som det fremgår at ovenstående har selskabet ingen momspligtig omsætning, og selskabet er alene derfor ikke berettiget til momsfradrag efter momslovens§ 37.
(...)”
Skattestyrelsen har i brev den 18. oktober 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
”(...)
Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster
Skattestyrelsens afgørelse fra 29. juli 2019 i sin helhed.
Skattestyrelsen fastholder for momsperioden 1. april 2018 – 31. marts 2019, at klager
nægtes momsfradrag for de 2 fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS med i alt
30.976 kr.
Klager, som er momsregistreret med kvartalet som momsperioden er registreret under
branchekode 439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering,
og har ifølge vedtægterne til formål at drive virksomhed indenfor byggeservice
og handelsvirksomhed. Klager var på registreringsbeviset registreret for ”Virksomhedsrådgivning
og anden rådgivning om driftsledelse”.
Klager har ikke haft en omsætning i perioden.
Skattestyrelsen har nægtet klager fradrag for 2 fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS.
Der er tale om køb af forskellige driftsmidler herunder en bil.
Der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kommet nye oplysninger i forbindelse
med klagesagen, der giver anledning til en ændret vurdering af klagers momsfradragsret
for underleverandører.
Det er en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifterne til de omhandlende
underleverandører. Det er dog alene klager som den der ønsker fradraget,
der skal dokumentere retten til fradrag, herunder at der er sket levering af de pågældende
ydelser til klager.
Højesteret har i SKM2019.231.HR bekræftet, at fradrag af moms efter momslovens
§ 37, stk. 2, nr. 1 er betinget af, at der er sket en faktisk levering, som fradragsretten
kan knyttes op på.
Henset til oplysningerne i afgørelsen og i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse
refererede usædvanlige omstændigheder i denne sag, fastholder Skattestyrelsen, at
klager ikke har sandsynliggjort, at leverandøren har leveret de på fakturaerne anførte
driftsmidler til klager.
Skattestyrelsen finder derfor fortsat at der er tale om usædvanlige omstændigheder
bag de fremlagte fakturaer, at fakturaerne ikke alene kan tjene som grundlag for
momsfradrag eller kan anses for at være reelle. Dette skal også ses i sammenhæng
med at leverandøren ikke har angivet og betalt korrekt i henhold til lovgivningen, jf.
oplysningerne i sagen.
Der foreligger ingen andre objektive beviser så som mails eller anden korrespondance
med leverandøren, som omhandler de driftsmidler som leverandøren ifølge
fakturakopierne skulle have leveret.
Skattestyrelsen fastholder derfor at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiget til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.
(...)”
Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes til -30.976 kr., svarende til det selvangivne for kontrolperioden.
Selskabet har anført følgende bemærkninger til klagen:
”(...)
Vi skal hermed påklage afgørelse af 29 juli 2019 som vi modtog den 5 august
2019.
Påstanden er at:
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om reelle handle,
men et setup inden for en kreds af selskaber med samme person/ejerkreds,
der udelukkende har til formål at generer negative momsangivelser.
Dette gøres med følgende argumenter:
Underleverandørerne, hvorfra der udstedes fakturaer med moms, styres af
samme kreds af personer, og det er Skattestyrelsens opfattelse, at det aldrig
har været hensigten at indbetale den moms i tidligere led i handelskæden.
Skattestyrelsen begrunder fradragsnægtelsen med:
- At [virksomhed1] CVR [...1] ikke har indsendt regnskabsmateriale i forbindelse med Skattestyrelsens henvendelse.
- At [virksomhed1] ApS ikke har indbetalt den af Skattestyrelsen opkrævede moms.
- Ar der, ifølge bankkontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, fremgår en indtægt ved salg af ovennævnte driftsmidler til [virksomhed5] IVS.
- At der ikke, ifølge kontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS, fremgår indkøb af ovennævnte driftsmidler.
- At der ikke af motorregisteret fremgår, at bil, med registreringsnummer [reg.nr.1], har været ejet af [virksomhed1] ApS.
Derudover informerer Skattestyrelsen om at der ikke er momsfradrag for kontante betalinger jf. momslovens § 46, stk. 12.
Og konkluderer herefter:
Som det fremgår af ovenstående, har selskabet ingen momspligtig
omsætning, og selskabet er alene derfor ikke berettiget tim momsfradrag
efter momslovens § 37.
Indledningsvist skal vi gøre opmærksom på at det ikke er usædvanligt at kende folk man laver forretning med, også da man derved kan opnå bedre priser, samt kredit. Derudover overdriver [person7] bekendtskabet væsentligt.
Derudover kan vi ikke se at vi på nogen rimelig måde kan gøres ansvarlig for vor samhandelspartners (eventuelle) regnskabsmæssige rod, eller (eventuelle) manglende momsindbetaling.
Ift. kontantforbuddet har vi fremsendt gældsbreve som viser at aktiverne er købt via et gældsbrev, som efterfølgende er udlignet af undertegnede privat.
Kontantforbuddet er således ikke aktuelt her.
Vedr. bilen er det vor opfattelse at bilen var leaset og derfor var registeret hos leasinggiver, men at [virksomhed1] ApS havde en anvisningsforpligtigelse efter endt leasingperiode. Dette forklarer hvorfor bilen ikke var registeret hos [virksomhed1].
(...)”
I selskabets bemærkninger af 9. juli 2019 til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 3. juli 2019 har selskabet anført følgende bemærkninger:
”(...)
Vi kan ikke tilslutte os forslaget af 3 juli 2019.
Ift. lovvalget stiller vi os uforstående overfor de valgte paragraffer og kan ikke genkende en stor del af disse, hvilket tyder på at disse mere eller mindre tilfældigt er sat ind. Vi henviser til ovenfor, og bemærker at der ikke har været spørgsmål vedr. momslovens§ 4, 37, 56, 73 samt momsbekendtgørelsens§ 73.Derudover henvises til opkrævningslovens § 5 som ikke se sat have relevans.
Værre er det dog med de domme som Skattestyrelsen henviser til, som ikke har noget at gøre med situationerne, hvilket gennemgås nedenfor. Vi bemærker at Skattestyrelsen før er blevet mødt med dette argument, uden at Skattestyrelsen dog har kunne svarer eller i øvrigt har fremført argumenter af nogen art.
(...)
Skattestyrelsen skriver af den ikke kan tilslutte sig momsfradraget af følgende årsager:
- At [virksomhed1] ApS ikke har indsendt regnskabsmateriale i forbindelse med Skattestyrelsens henvendelse.
- At [virksomhed1] ApS ikke har indbetalt den af Skattestyrelsen opkrævede moms,
- At der ifølge kontoudtog tilhørende [virksomhed1] ApS fremgår indkøb af ovennævnte driftsmidler
- At det ikke af motorregisteret fremgår at (den handlede bil) har været ejet af [virksomhed1] ApS.
Ad 1) Det er udenfor [virksomhed5] IVS kontrol at der ikke er angivet moms af sælger af materialerne. Det bemærkes at dette krav ikke fremgår af momslovgivningen og at retskravet herom derfor må betegnes som ren fiktion fra Skattestyrelsen side. Derudover er det ikke korrekt fsva. en del af handlerne.
Ad 2) Det er udenfor [virksomhed5] IVS kontrol at der ikke indbetalt moms af sælger af materialerne. Det bemærkes at dette krav ikke fremgår af momslovgivningen og at retskravet herom derfor må betegnes som ren fiktion fra Skattestyrelsens side. Efter vore oplysninger er dette i øvrigt ikke korrekt fsva. en del af handlerne.
Det bemærkes at vedr. punkt 1 og 2 har vi været i kontakt med sælgers direktør som oplyser os om at sælger ikke har angivet eller betalt moms siden 1. juli 2018, samt at dette er udtryk for en beklagelig forsinkelse. Der er således ikke tale om en specifik handling men en generel forsinkelse, som ikke er relevant i denne forbindelse.
Ad 3) Vi stiller os uforstående overfor hvorfor dette er et element(?).
Ad 4) Der stilles ikke i dansk ret krav om at et bilejerskab er registeret. Obligationsretsligt kan en bil være ejet af en anden enten reelt eller de facto, f.eks. via en forkøbsret eller lign.
Der er således ikke tale om et validt argument. Bilens registrerede ejer har været selskabet ved navn [virksomhed6], som tilbyder finansieringsløsninger, hvor det registrerede ejerskab er dette selskabs sikringsakt. Der forligger en faktura som overholder alle krav og der er redegjort for betalingsstrømmen Of. nedenfor), dermed er der ingen grund til at der ikke er momsfradrag.
Bilen er registeret hos [virksomhed5] IVS i dag, hvilket Skattestyrelsen opfordres til at undersøge.
Generelt betaling, momslovens § 46
Ift. at betalingen ikke er forgået via et pengeinstitut stilles der kun krav om dette ift. at den direkte betaling mellem hhv. køber og sælger ikke må være sket kontant.
Vi kan bekræfte, at dette ikke er forgået her.
Betaling er forgået ved at købers ejer, [person6], har overtaget gælden til [virksomhed1] ApS via en gældsovertagelse. Denne har så betalt denne gæld til [virksomhed1] ApS kontant.
Alle dokumenter til denne handel/pengestrøm er vedlagt som bilag.
Momslovens § 46 er således overholdt. Det bemærkes i denne forbindelse at det klart fremgår af Skats vejledning at bestemmelsen ikke kan tolkes udvidende, herunder at mellemregninger ol. kan anvendes som betaling.
Vi stiller os derfor uforstående overfor Skattestyrelsens anførelse af ovenstående paragraf, idet vi dog bemærker at det kunne tyde på at sagen ikke er søgt oplyst tilstrækkeligt før der er fortaget forsalg til afgørelse.
(...)”
Selskabet har ikke fremlagt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling eller Skattestyrelsens bemærkninger hertil.
Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af udgifter til [virksomhed1] og dermed forhøjet selskabets momstilsvar med 30.976 kr. for perioden fra 2. kvartal 2018 til 1. kvartal 2019.
Retsgrundlaget
Der fremgår følgende af dagældende momslovs § 4, stk. 1:
”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af ydelser omfatter enhver anden levering.”
Momslovens dagældende § 4, stk. 1, 2. pkt., er en implementering af momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1, hvoraf der fremgår følgende:
”Ved ”levering af varer” forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.”
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
...”
Af momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
...”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med [artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240] ...
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178. ...”
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Momssystemdirektivets artikel 167 fastsætter, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. I medfør af momssystemdirektivets artikel 63 er dette tilfældet, når leveringen af varerne finder sted. Ved levering af varer forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1, og momslovens § 4, stk. 1, 2.pkt.
Højesteret har i SKM2019.231.HR udtalt, at en betingelse for fradrag efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, af afgift af varer, der er solgt til en virksomhed, er, at varerne faktisk er blevet leveret.
I de forenede sager C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane SNC) har EU-domstolen udtalt, at fradragsretten således er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af den pågældende vare, jf. dommens præmis 35 og 36.
EU-domstolen udtalte videre, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 39 og 40. EU-domstolen udtalte endvidere, at sjette direktivs artikel 17 (nu momssystemdirektivets artikel 167) skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angivne moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 47.
Betaling af afgift påhviler i langt de fleste tilfælde den afgiftspligtige person, der foretager en afgiftspligtig levering af varer her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1.
Herunder påhviler betalingen endvidere den, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Dette følger af § 46, stk. 7.
Af dagældende momslovs § 46, stk. 12, fremgår det, at såfremt betaling af en vare ikke sker via penge- eller betalingsinstitut, der sikrer identifikationen af betalingsmodtageren, hæfter aftageren af varen solidarisk for betaling af afgiften, hvis betalingsmodtageren har unddraget afgiften. Dette er dog kun gældende, hvis betalingen overstiger 10.000 kr. inkl. moms.
Den konkrete sag
Selskabet har som dokumentation for, at der er sket levering af varer fremlagt to fakturaer fra [virksomhed1]. Selskabet har fremlagt dokumentation for betaling i form af brev om gældsoverdragelse og et omsætningsgældsbrev. Det er hertil oplyst, at hovedanpartshaveren har overtaget gælden til [virksomhed1] og betalt denne kontant.
Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person. Retten har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket betaling af de pågældende fakturaer. Selskabets forklaring om, at betalingerne er sket kontant, kan ikke føre til et andet resultat.
[virksomhed1] har ifølge Skattestyrelsens oplysninger ikke indbetalt den på fakturaerne anførte moms, og [virksomhed1] har ikke bogført indtægter for salget af driftsmidler til selskabet. Endvidere har [virksomhed1] ifølge det oplyste heller ikke været ejer af køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.1], hvorfor det har formodningen imod sig, at [virksomhed1] har kunnet levere dette køretøj.
Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar svarende til moms af de pågældende fakturaer. Retten har særligt henset til, at [virksomhed1] ikke har indbetalt den på fakturaerne opkrævede moms, hvorfor selskabet hæfter for den skyldige moms, jf. dagældende momslovs § 46, stk. 12.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.