Kendelse af 20-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2020

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1]/[person1] med cvr-nr. [...1] blev startet den 1. januar 2007 og er registreret under branchekoden for fremstilling af køle- og ventilationsanlæg til indendørs brug.

Virksomheden har, jf. momsafstemningen for afgiftsperioden 2017, angivet købsmomsen vedrørende tab på debitorer med 10.269 kr.

Virksomheden indgik i 2015 en aftale med [virksomhed2] om, at [virksomhed2] skulle være med til at dække omkostninger til markedsføring i et husstandsomdelt blad. Virksomhedsindehaveren har oplyst, at han gentagne gange har rykket for betaling, men at han ikke har modtaget betalingen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er rykket for betaling.

Virksomhedsindehaveren har oplyst, at det ikke har været muligt for ham at sende fakturaen til inkasso, da [virksomhed2] er en væsentlig samarbejdspartner for hans virksomhed, og han derfor ikke vil risikere at miste dem som leverandør.

Som dokumentation for udgiften har virksomhedsindehaveren fremlagt en faktura på 39.912,50 kr., hvoraf momsen udgør 7.982,50 kr. Fakturaen er udstedt den 15. september 2015 til [virksomhed2]. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører ”Markedsføringsomkostninger Danmark iht. aftale.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms vedrørende tab på debitorer med 10.296 kr. i afgiftsperioden 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Købsmoms vedrørende tab på debitorer er angivet med 10.269 kr.

Betingelsen for fradrag for tab på debitorer er, at tabet skal være konstateret og skal kunne gøres endeligt op. Det fremgår af praksis omkring reglerne i Momslovens § 27, stk. 6.

Et tab er konstateret, når kreditor har foretaget indenretlige skridt for at konstatere tabet. Det fremgår af Juridisk Vejledning afsnit D.A.8.1.1.6.4.1.

[virksomhed3] skriver i brev fra 27. juni 2019, at debitorer forgæves er rykket af bogholder både pr. post/mail samt telefon uden at dette førte til en indbetaling – og der er ikke efterfølgende handel med de pågældende kunder.

Der er skrevet en faktura til en leverandør på en viderefakturering af markedsføringsomkostninger – [person1] mente at han havde en aftale omkring dette, men hvor leverandøren efterfølgende ikke har accepteret denne faktura.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for at tabet er forsøgt inddrevet gennem fogedretten eller inkasso, derfor godkendes købsmoms på 10.269 kr. ikke.

Skattestyrelsen nedsætter købsmoms med 10.269 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for købsmoms vedrørende tab på debitorer med 7.983 kr. i afgiftsperioden 2017.

Virksomheden har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Tab på debitorer

Der blev i år 2015 indgået en aftale mellem [virksomhed1] v/[person1] og en leverandør, [virksomhed2], om, at [virksomhed2] ville være med til at dække omkostninger til markedsføring i et husstandsomdelt blad.

[person1] har gentagne gang rykket [virksomhed2] for betaling af den fremsendte faktura - dog uden at modtage betaling herfor. Det er ikke muligt at fremsende denne faktura til inkasso, da derved vil betyde, at [virksomhed1] vil miste deres væsentligste leverandør, og dermed ikke vil vær i stand til at kunne service og udføre deres andre opgaver, som er grundlaget for at kunne drive forretningen [virksomhed1].

Der anmodes derfor om at der bliver godkendt fradrag for fakturanummer 1911 på kr. 31.930 + moms, som er skrevet til en [virksomhed2].

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvist, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96. Det følger af momslovens § 27, stk. 6.

Det følger af ordlyden af momslovens § 27, stk. 6, at det er en forudsætning for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, at der er konstateret et tab. Det er endvidere en forudsætning efter bestemmelsen, at fordringen på tabskonstateringstidspunktet stadig kan anses at vedrøre leverede varer og ydelser.

Den tilsvarende bestemmelse i momssystemdirektivet findes i artikel 90 hvoraf det følger, at i tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse, ikke eller delvis betaling eller afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, nedsættes beskatningsgrundlaget tilsvarende på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne. For så vidt angår ikke eller delvis betaling, kan medlemsstaterne dog fravige denne bestemmelse.

Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Ved disse særlige omstændigheder kan fradrag for tab foretages, såfremt fordringen efter en konkret vurdering må anses for at være helt eller delvis uerholdelig.

Kravene til konstatering af tab på fordringer, eller til sandsynliggørelse af et forventet tab, skal være opfyldt i den afgiftsperiode, hvori der ønskes fradrag for tabet.

Virksomhedsindehaveren har gjort gældende, at virksomheden i afgiftsperioden 2017 skal have fradrag for købsmoms vedrørende tab på debitorer med 7.983 kr.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der i afgiftsperioden 2017 er konstateret et endeligt tab. Der er lagt vægt på, at der efter det oplyste alene er sendt påmindelser om tilgodehavendet, men at der ikke har været foretaget effektive tiltag for at inddrive tilgodehavendet ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. Virksomheden er derfor ikke berettiget til fradrag for købsmoms med 7.983 kr.

Det forhold, at virksomheden ikke vil miste debitor som leverandør, og derfor ikke har sendt tilgodehavendet til inddrivelse, kan ikke føre til et andet resultat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.