Kendelse af 05-01-2023 - indlagt i TaxCons database den 27-01-2023

Journalnr. 19-0089156

Motorstyrelsen har opkrævet fuld registreringsafgift på i alt 147.663 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 20, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren indgik en leasingaftale med [virksomhed1] ApS (sidenhen [virksomhed2] A/S) den 8. februar 2017 omhandlende en BMW 645 CI med stelnummer [...].

Køretøjet har været indregistreret som personbil og afgiftsberigtiget med forholdsmæssig registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, siden den 15. december 2016 og den 8. februar 2017 med [virksomhed1] ApS som ejer og [person1] som leasingtager.

Den 8. februar 2017 blev klageren registreret som bruger af køretøjet, mens [virksomhed1] ApS forblev registreret som ejer. Leasingkontrakten blev samme dag overdraget fra den tidligere leasingtager, [person1], til klageren. I forbindelse med klagerens overtagelse af leasingkontrakten betalte klageren 50.000 kr. til den tidligere leasingtager, [person1].

Det fremgår af leasingkontrakten, at leasingperioden strakte sig over 12 måneder fra den 15. december 2016 til den 14. december 2017, at køretøjets værdi ved indgåelsen af kontrakten var 75.000 kr., at scrapværdien efter endt leasingperiode var 54.500 kr., at der skulle betales 38.438 kr. inkl. moms (førstegangsydelse på 28.125 kr., første leasingydelse på 2.813 kr., leveringsomkostninger på 7.500 kr. og sikkerhedsstillelse på 0 kr.), samt at der løbende skulle betales en leasingydelse på 2.813 kr. pr. måned. Det fremgår endvidere, at leasingtager ikke havde forkøbsret til køretøjet.

Der foreligger en faktura på omregistrering af køretøjet og en erstatningsopgørelse fra [virksomhed3].

Klageren blev afhørt af politiet den 21. juli 2017 og udtalte følgende ifølge politiets afhøringsrapport:

”Afhørte blev indledningsvis i fornødent omfang orienteret om sagen. Han forklarede, at han leasede den i sagen omhandlende BMW 645i, regnr. [reg.nr.1] af [virksomhed1] ApS, nu Udgangspunktet for leasingaftalen var, at afhørte skulle frikøbe bilen, når leasingperioden var slut. Afhørte skulle med andre ord eje bilen.

Nærmere forklarede han, at betalte 50.000 kr. i udbetaling til den tidligere leasingtager, [person2], indehaver af [virksomhed4] ApS. Officielt var det vist nok [person2]s kæreste, [person1]), som var leasingtager, men det var [person2] afhørte havde handlet med. Udbetalingen var overført via bankoverførsel og modsvarede den udbetaling, som [person2] havde betalt til [virksomhed2].

Afhørte fik overdraget og underskrevet leasingkontrakten den 08. februar 2017 på tilsvarende vilkår som den tidligere leasingtager. Afhørte har ikke set den oprindelige leasingkontrakt til [person1], hvis leasingvilkår han overtog.

Forudsætningen for afhørtes handel var dog, at han skulle frikøbe bilen, når leasingkontrakten udløb den 14. december 2017. Det var de vilkår han havde aftalt med sælgeren [person3], og gennem hvilken han erfarede, at det var normalbilledet i Kunderne skulle som udgangspunkt frikøbe bilerne efter endt leasingperiode.

Den aftalte frikøbsværdi blev oplyst som 60.000 kr.

Leasingydelsen udgjorde 2.813 kr. per måned. Betalingen er sket via bankoverførsel til den af anviste konto.

Afhørte var ikke helt sikker på hvad der skulle ske, når leasingperioden var slut og han havde frikøbt bilen, men det lå ligesom implicit i aftalen, at han kunne fortsætte med at have nummerplader på bilen via Han havde dog ikke aftalt noget med herom.

Det nåede dog heller ikke at komme så vidt, idet han medio maj 2017 kørte galt i et solouheld, hvor han skred ud og påkørte en lygtepæl. Bilen blev som følge heraf erklæret totalskadet, primært fordi det er en bil uden afgifter.

Afhørte meddelte dette telefonisk til [person4] som oplyste, at det ikke var noget problem. Når forsikringssummen blev udbetalt, ville afhørte få tilbagebetalt de 50.000 kr. som afhørte havde betalt i udbetaling til [person2].

Afhørte har flere gange siden rykket for svar, men har ikke haft held til at komme igennem. Derudover han via forsikringsselskabet erfaret, at [virksomhed2] allerede har fået udbetalt pengene, men på trods heraf, har afhørte ikke modtaget penge fra Afhørte følte sig snydt og behandlet på en måde som lå langt væk fra den aftale, han indgik med [virksomhed2].

Han havde intet yderligere at tilføje sin forklaring.”

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har opkrævet fuld registreringsafgift på i alt 147.663 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, og pålagt klageren hæftelse for afgiften som bruger af køretøjet i medfør af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”1. Det reelle ejerskab af køretøjet anses ikke for overgået til leasinggiver på tidspunktet for indregistrering af aftalen i køretøjsregistret.

2. Den estimerede beregnede forholdsmæssige registreringsafgift på leasingaftalen på 8.267 kr. ekskl. moms, for leasingperioden på 12 måneder, fremgår af aftalen, hvorved leasingtager er vidende om, at der ikke er betalt fuld registreringsafgift af køretøjet

Ad 1) Det fremgår af afhøringsrapport vedrørende [person5], at

Udgangspunktet for leasingaftalen var at han skulle frikøbe bilen, når leasingperioden var slut. Leasingtager skulle med andre ord eje bilen.
[person5] betalte udbetaling for 50.000 kr. til tidligere leasingtager. Udbetalingen var overført via bankoverførsel og modsvarede den udbetaling som tidligere leasingtager havde betalt til [virksomhed2].
Når bilen var frikøbt, så kunne [person5] fortsætte med at lease nummerpladerne på bilen via [virksomhed2].
Bilen blev totalskadet og [virksomhed1] ApS lovede [person5], at han ville få udbetaling på 50.000 kr. når [virksomhed2] A/S fik pengene af forsikring efter bilen blev totalskadet.

Motorstyrelsens samlede vurdering

Den 12. juli 2019 har Motorstyrelsen modtaget en mail fra din advokat [person6] fra [virksomhed5] om, at hun repræsentere dig i denne her sag. Hun er kommet med forskellige indsigelser. som er omtalt tidligere i dette brev under pkt. 1.2. ''Dine bemærkninger"

Af leasingkontrakt nr. [...] indgået mellem [virksomhed1] ApS som leasinggiver og [person1] som leasingtager og bruger (senere overdraget til [person5]) fremgår det, at der kun betales forholdsmæssig registreringsafgift på 8.267 kr.

Aftalen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt der er aftalt en købsret eller købspligt og i givet fald om betingelserne herfor jf. SKM 2011.27 SKAT. Ændres den aftale om leasing af et køretøj, der har ligget til grund for en tilladelse efter§ 3b i registreringsafgiftsloven i leasingperioden, brister forudsætningerne for tilladelsen og tilladelsen bortfalder.

Som det fremgår af politiets afhøringsrapport flere steder, havde meningen været, at leasingtager skulle frikøbe køretøjet.

Der henses til, at

[person5] betaling på 50.000 kr. foregår til tidligere registrede leasingtager dvs. [person1], og altså ikke [virksomhed1].
Af leasingkontrakten nr. [...] fremgår værdi af køretøjet ved indgåelse af leasingkontrakt på 75.000 kr. Scrapværdien er angivet til 54.500 kr.
Når man henser til scrapværdi af køretøjet jf. leasingkontrakten giver betalingen på 50.000 kr.et indtryk af, at selve køretøjet er handlet og ikke at der er tale om en betaling for overdragelse af en leasingkontrakt.

I juli 2019 og i forbindelse med indsendelse af indsigelser har [person5] en anden forklaring omkring frikøb, men det har ingen betydning for Motorstyrelsens afgørelse, og det har heller ikke betydning om der sker frikøb, men mere hvad der reelt er foregået.

Bilag I, bilag 2 og bilag 3 er Motorstyrelsen bekendt med, og det har indgået i det allerede udsendte forslag.

Motorstyrelsen har lagt vægt på politiets afhøringsrapportjournal [...], hvoraf fremgår at [person5] har overtaget en leasingkontrakt nr. [...] fra [person1]. lflg. denne leasingkontrakt nr. [...] har [person1] betalt 38.438 kr. ved leasingkontraktens indgåelse.

Senere bliver bilen totalskadet, og [virksomhed2] A/S lovede [person5], at han ville få udbetaling på 50.000 kr. tik pengene af forsikringen, men der sker ingen udbetaling ti 1 [person5], der jf. afhøringsrapporten føler sig snydt og ikke behandlet jf. den aftale han havde indgået med [virksomhed2] A/S.

Advokat [person6] har i sit brev af 12. juli 2019 redegjort for. hvordan det hænger sammen. Bilen blev vurdereret som totalskadet og værdiansat til 97.500 kr., og forsikringserstatningen udbetalt til [virksomhed1] ApS/[virksomhed2] A/S

Din advokat anfører, at det virker besynderligt, at fremsætte dette krav henset til, at bilen er totalskadet og forsikringserstatningen udbetalt ti I [virksomhed1] ApS/[virksomhed2] A/S.

Motorstyrelsen lægger vægt på, hvad der anses for det relle i forbindelse med leasingforholdet og hvad der skete ved indgåelse af kontrakten.

På det foreliggende grundlag finder Motorstyrelsen ikke, at der er tale om en reel leasingaftale, da [virksomhed1] ikke kan anses som reelle ejer ar køretøjet.

Det fremgår klart af REGAL § 3B, stk. 1, at køretøjet skal tilhører en virksomhed eller et fat driftssted beliggende her i landet.

Det er MotorstyreIsens opfattelse, at [person5] enten har været ejer af køretøjet hele vejen igennem eller også har det været aftalt at ejerskabet skulle overgå til [person5].

Registreringen af køretøjet som et leasingkøretøj ejet af [virksomhed1] ApS tilsidesættes herefter, idet [virksomhed1] ApS ikke kunne anmelde og angive afgiften på ovennævnte grundlag.

Forholdet er derfor ikke at betragte som leasing, hvorfor køretøjet ikke har opfyldt kravet til at kunne blive indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift jf. REGAL § 3 b. Når køretøjet har været indregistreret i Køretøjsregisteret, jf. REGL § 2 stk. 1, for at kunne tages i brug på færdselslovens område, skal der betales fuld registreringsafgift af køretøjet efter REGAL § I, stk. I. Registreringsafgiften forfalder i forbindelse med køretøjets registrering den 15. december 2016 efter samme lovs § 19.

Motorstyrelsen kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. I, afsende varsel om pålæggelse af afgift senest 3 år efter angivelsesfristens udløb. [virksomhed2] A/S har registreret leasingkontrakten i køretøjsregistret den 15. december 2016 med angivelsesfrist cl. 15. januar 2017 Motorstyrelsens varsel af d.d. er dermed indenfor fristen.

Den beregnede fulde registreringsafgift, der fremgår af leasingkontrakten i Køretøjsregisteret, skal modregnes allerede betalt registreringsafgift i aftaleperioden og for efterfølgende perioder

(...)

Motorstyrelsen opkræver derfor registreringsafgift på t 147.663 kr. jf. REGAL § 1, stk. 1 og § 4.

Hæftelsen for registreringsafgiften er solidarisk, jf. REGAL § 20 stk. 1 og stk. 5.

Motorstyrelsen gør herefter solidarisk hæftelse, vedrørende betaling af registreringsafgiften, gældende overfor [virksomhed2] A/S og dig.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke hæfter for registreringsafgiften.

Klagerens repræsentant har anført følgende begrundelse (uddrag):

”Som advokat for [person5] påklages ved nærværende Motorstyrelsens afgørelse af 18.06.2019 vedrørende opkrævning af yderligere registreringsafgift på baggrund af solidarisk hæftelse.

Det fremsatte krav vedrører bilen mrk. BMW 645i, stelnummer [...], reg.nr. [reg.nr.1]1.

Kopi af afgørelsen fra Motorstyrelsen vedlægges som bilag 1.

Sagens nærmere omstændigheder er efter min klients opfattelse følgende:

Min klient overtog pr. 08.02.2017 en leasingkontrakt vedrørende ovennævnte bil fra [person1] , som havde tegnet leasingkontrakt på bilen for perioden 15.12.2016- 14.12.2017.

Min klient overtog kontrakten på samme vilkår og samme udløbsdato. Bilen blev forsikret ved [virksomhed3].

Kontrakten blev tiltrådt af [virksomhed1] ApS jf. bilag 2.

Min klient forulykkede i bilen den 22.05.2017. Bilen blev efterfølgende takseret til kr. 97.500,00 jf. bilag 3, som er udbetalt til [virksomhed1] ApS, der nu hedder [virksomhed6] ApS.

Den 17.06.2019 modtog min klient krav om betaling af registreringsafgift fra Motorstyrelsen, hvilket min klient stod ganske uforstående overfor. Beløbet var opgjort til kr. 147.633,00.

Det er som begrundelsen angivet i Motorstyrelsens forslag til afgørelse jf. bilag 4, at Motorstyrelsen vurderer, at leasingaftalen alene er etableret for at min klient kunne anvende køretøjet uden at skulle finansiere den fulde registreringsafgift.

Min klient fremsatte indsigelser til dette krav ved skrivelse af 12.07.2019, der vedlægges som bilag 5.

Supplerende hertil bemærkes, at den kontrakt, som min klient overtog allerede havde været gældende i to måneder.

Således har min klient været helt og aldeles uvidende om, at der potentielt ikke var tale om et leasingforhold. Min klient har således ikke haft en positiv viden til skade for ham, hvorfor Motorstyrelsens henvisning til SKM2016.318 LSR, SKM2017.273LSR og SKM2018.412ØLR ikke er relevant.

Endvidere har min klient ikke har nogen viden/burde viden om, hvorvidt leasinggiver ikke reelt ejer af bilen på tidspunktet for bilens indregistrering. Min klient har således ikke forholdt sig til den beregnede forholdsmæssige registreringsafgift.

I forhold til den erlagte udbetaling er der de facto ikke sket refusion af denne - det må således bero på en misforståelse fra min klients side, at han skulle være berettiget hertil.

Således har betingelserne for skift af leasingtager, som angivet i registreringsafgiftsloven § 3b, stk. 6, nr. 1, været opfyldte i forbindelse med min klients indtræden i kontrakten.

Til støtte herfor henvises til bemærkningerne til bestemmelsen, som vedlægges, hvoraf fremgår, at det er leasinggivers risiko, såfremt ændringer i leasingaftalen har betydning for tilladelser/ afgiftens størrelse, hvis sådanne ændringer foretages uden fornyet godkendelse hos SKAT.

Risikoen påhviler altså [virksomhed1] ApS/[virksomhed2] ApS.

Videre fremgår det af§ 20 stk. 1, at det er den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiften indtræder, der hæfter for betaling heraf.

Såfremt det lægges til grund - som af Motorstyrelsen antaget - at der aldrig har været tale om et reelt leasingforhold, kan ejeren, der hæfter for registreringsafgiften aldrig være min klient, men i stedet [person1], hvortil kravet i stedet bør rettes.

Med henvisning til det ovenfor anførte gøres det endvidere gældende, at § 20 stk. 5 heller ikke kan finde anvendelse i forhold til min klient, idet han ikke vidste eller burde have vidst, såfremt betaling af afgift i henhold til loven burde være sket, men ikke er sket.

Yderligere bevisligheder og anbringender forbeholdes.”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har sendt følgende udtalelse (uddrag):

”Motorstyrelsen har ved afgørelse af 18. juli 2019 opkrævet yderligere registreringsafgift - solidarisk hæftelse - på 147.663 kr.
Det er Motorstyrelsens opfattelse, at der i klagen ikke er tilføjet sagen nye faktiske oplysninger.
Motorstyrelsen finder ikke, at der er tale om en reel leasingaftale, da [virksomhed1] ikke kan anses som den reelle ejer af køretøjet.
Det er Motorstyrelsens opfattelse, at [person5] har været aftalt ejer af køretøjet, og at leasingkontrakten alene er indgået for at undgå, at [person5] skulle betale fuld registreringsafgift


Motorstyrelsen finder fortsat, at leasingtager vidste eller burde vide, hvordan ejer/bruger forholdet er aftalt.

Motorstyrelsen har lagt vægt på:

  1. Det fremgår af politirapporten, at det var aftalt at [person5] skulle eje bilen efter perioden.

a.Jf. politirapport har [person5] oplyst at frikøbsværdien var kr. 60.000

b.Af den oprindelige leasingkontrakt var indgangsværdien på bilen kr. 75.000 og scrapværdi på kr. 54.500.

c.Sammenholdes dette med den faktisk betaling fra [person5] til [person1] på kr. 50.000 samt den aftalte betaling af løbende leasingydelse på kr. 2813, svarer dette til at der efter 12 måneder ville være betalt ca. 83.750 kr. Der ville altså være betalt både så meget at det kan dække både de 60.000 kr. + den løbende registreringsafgift, der skal betales for periode.

De faktiske forhold understøtter efter Motorstyrelsens opfattelse, at der er indgået en aftale efter hvilken der er tale om, at klager skulle eje køretøj efter leasingperioden.

(...)

Motorstyrelsen finder ikke, at ovenstående har betydning for om der ifaldes solidarisk hæftelse i nærværende situation, hvor Motorstyrelsen vurderer, at der ikke er tale om reel leasingaftale.

(...)

Motorstyrelsens opfattelse er, at der på det tidspunkt, hvor [person5] ”indtræder” i leasingkontrakten ikke er tale om en reel leasingaftale, hvorfor kravet rettes mod [person5].
Motorstyrelsen finder, at den foretagne afgørelse bør fastholdes.”

Motorstyrelsens yderligere bemærkninger

Skatteankestyrelsens indstilling har været i høring hos Motorstyrelsen, som har sendt følgende bemærkninger:

”Motorstyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

I henhold til § 1, stk. 1, i dagældende lovbekendtgørelse nr. 377 af 18. april 2017, om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (herefter registreringsafgiftsloven), skal der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer.

En undtagelse til betaling af fuld registreringsafgift findes i registreringsafgiftslovens § 3 b. Ifølge denne bestemmelse kan leasingselskaber betale en forholdsmæssig registreringsafgift. Følgende fremgår af bestemmelsens stk. 1:

”Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, betales efter stk. 2 og 3, når køretøjet tilhører en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende her i landet eller i udlandet, og når køretøjet i en tidsbegrænset periode i henhold til en skriftlig aftale leases til en fysisk eller juridisk person, der er bosiddende her i landet. Ansøgningen skal indgives af leasingvirksomheden.”

Det er en afgørende betingelse for anvendelsen af registreringsafgiftslovens § 3 b, at køretøjet er ejet af leasingselskabet. Det må således i første omgang konkret vurderes, om der er indgået en reel leasingaftale mellem [virksomhed1] ApS som leasinggiver og klageren som leasingtager.

Den 8. februar 2017 bliver leasingkontrakten overdraget til klager.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at leasingaftalen alene er etableret for, at klager kunne anvende køretøjet uden at skulle finansiere den fulde registreringsafgift. Det fremgår af flere oplysninger i sagen, at det ved leasingaftalens indgåelse har været meningen, at klager skulle frikøbe køretøjet. Forholdet mellem klager og [virksomhed1] ApS er derfor ikke at betragte som leasing, hvorfor køretøjet ikke har opfyldt kravet til at kunne blive indregistreret på forholdsmæssig registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b.

Motorstyrelsen finder herefter, at klager hæfter solidarisk for den fulde registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Klager hæfter således for registreringsafgiften på 147.663 kr., jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at klageren ikke hæfter for registreringsafgiften, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Det blev yderligere anført, at debitorskiftet ikke skete på foranledning af leasingselskabet, men af den tidligere leasingtagers mand. Videre kan klagerens udtalelser i politirapporten kun tillægges mindre bevismæssig værdi, idet klageren ikke har haft mulighed for at læse og kommentere rapporten.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skal stadfæstes.

Adspurgt oplyste klageren, at han var blevet kontaktet af politiet, idet leasingselskabet var gået konkurs, og det var en stor opgave at få leasingselskabets køretøjer bragt hjem til konkursboet.

Klageren forklarede, at han var kommet i kontakt med [person1] og hendes mand [person2] i klagerens frisørsalon, hvor han blev tilbudt at overtage leasingkontrakten, fordi de ikke længere havde råd til at lease køretøjet. Han havde ingen idé om, at der skulle være noget galt med leasingkontrakten, og han havde ikke nogen aftale om at købe køretøjet.

Han havde forsikret køretøjet, og da han kørte galt, var det også leasingselskabet, der fik udbetalt forsikringssummen, da leasingselskabet var ejer af køretøjet. Han har heller ikke fået udbetalingen tilbage fra selskabet, og han har ikke været ejer af køretøjet.

Klageren forklarede, at det var første gang han havde leaset et køretøj.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om der er indgået en reel leasingkontrakt mellem [virksomhed1] ApS og klageren, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b. I benægtende fald skal Landsskatteretten tage stilling til, om klageren hæfter for den fulde registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i Køretøjsregistret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, i dagældende lovbekendtgørelse nr. 720 af 30. maj 2017.

Det er udgangspunktet, at der betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3, i dagældende lovbekendtgørelse nr. 337 af 18. april 2017.

Told- og skatteforvaltningen kan dog i henhold til registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, efter ansøgning meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige leasingkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, betales efter stk. 2 og 3, når motorkøretøjet tilhører en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende her i landet eller i udlandet, og når køretøjet i en tidsbegrænset periode i henhold til en skriftlig aftale leases til en fysisk eller juridisk person, der er bosiddende her i landet. Kontrakten skal indeholde nøjagtige oplysninger om den aftalte leasingperiode.

Det er således efter bestemmelsens ordlyd en forudsætning for, at der meddeles tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, jf. § 3 b, stk. 1, at det registreringspligtige køretøj tilhører leasingvirksomheden.

Motorstyrelsen har anført at leasingaftalen ikke har et reelt indhold og alene er etableret for at benytte undtagelsesbestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 3 b, hvorfor køretøjet pålægges fuld afgift, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har overtaget leasingkontrakten fra den tidligere leasingtager den 8. februar 2017 mod betaling af en engangsydelse på 50.000 kr. til den tidligere leasingtager. Det fremgår af leasingkontrakten, at leasingperioden er på 12 måneder med startdato den 15. december 2016 og slutdato den 14. december juni 2017.

Førstegangsydelsen er 28.125 kr.kr. og den løbende leasingydelse er 2.813 kr. pr. måned, der samlet for hele leasingperioden udgør 33.756 kr. Derudover er der angivet leveringsomkostninger på 7.500 kr. Det fremgår endvidere, at køretøjet er værdiansat til 75.000 kr. i leasingaftalen, og at skrapværdien ved endt leasingperiode er 54.500 kr.

Endvidere fremgår det af sagens oplysninger, at køretøjet blev totalskadet under leasingperioden, og at forsikringssummen blev udbetalt til leasingselskabet.

Klageren har forklaret til politiet, at udgangspunktet for leasingaftalen var, at klageren skulle frikøbe bilen, når leasingperioden var slut. Klageren har videre forklaret, at han betalte 50.000 kr. i udbetaling til den tidligere leasingtager. Udbetalingen blev overført via bankoverførsel og modsvarede den udbetaling, som den tidligere leasingtager, havde betalt til leasingselskabet. Endvidere er det forklaret, at forudsætningen for handlen var, at han skulle frikøbe køretøjet efter endt leasingperiode til en frikøbsværdi, der var oplyst af leasingselskabet til 60.000 kr. Klageren har forklaret, at han ikke var sikker på, hvad der skulle ske med køretøjet efter endt leasingperiode.

Klageren har endvidere forklaret, at efter totalskaden af køretøjet i maj 2017, havde leasingselskabet oplyst at han ville få 50.000 kr. tilbage, når forsikringssummen var blevet udbetalt til leasingselskabet. Klageren har aldrig modtaget nogen betaling fra leasingselskabet.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger må det lægges til grund, at leasingkontrakten af den 15. december 2016 ikke er et reelt leasingforhold, og at leasingselskabet ikke reelt havde ejendomsretten til bilen.

Der er herved henset til klagerens forklaring til politiet om, at forudsætningen for aftalen var, at han skulle frikøbe køretøjet efter endt leasingperiode til en frikøbsværdi, der var oplyst af leasingselskabet til 60.000 kr. Endvidere har klageren været af den opfattelse, at han havde ret til at få tilbagebetalt engangsbetalingen på 50.000 kr. fra leasingselskabet som følge af, at forsikringssummen for køretøjets totalskade blev udbetalt til leasingselskabet. Klagerens ændrede forklaring om, at det ikke var en forudsætning for aftalen, at han skulle frikøbe køretøjet, er ikke støttet af objektive omstændigheder og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Betingelserne for afgiftsberigtigelse af køretøjet efter registreringsafgiftslovens § 3 b om forholdsmæssig betaling af registreringsafgiften er således ikke opfyldt, og køretøjet skulle derfor have været afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, inden det blev taget i brug på færdselslovens område.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, at en fører eller bruger af et køretøj hæfter for betaling af afgiften, hvis den pågældende bruger køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger må det lægges til grund, at klageren var klar over, at der ikke var tale om et reelt leasingforhold, samt at han havde viden om, at der ikke blev betalt den korrekte registreringsafgift af køretøjet. Landsskatteretten finder derfor at klageren hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Disse retsmedlemmer stemmer derfor for at stadfæste den påklagede afgørelse.

Ét retsmedlem bemærker:

Under henvisning til, at de formelle betingelser til leasingkontrakten er opfyldt, og klageren har overtaget leasingkontrakten fra en tidligere leasingtager, samt at det fremgår af leasingkontrakten, at der ikke er en tilbagekøbsret for leasingtageren, stemmer dette retsmedlem for at give klageren medhold.

Der vil være at træffe afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.