Kendelse af 28-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2022

Journalnr. 19-0089048

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Selskabets opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Afgiftsperioden 2. kvartal 2016

Forhøjelse af salgsmoms

466.025 kr.

0 kr.

466.025 kr.

Afgiftsperioden 3. kvartal 2016

Forhøjelse af salgsmoms

416.747 kr.

0 kr.

416.747 kr.

Afgiftsperioden 4. kvartal 2016

Forhøjelse af salgsmoms

285.822 kr.

0 kr.

285.822 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR.nr. [...1] er stiftet den 12. august 2004. Selskabet er ejet af [person1], [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Direktøren i afgiftsperioderne i 2016 var [person2]. Selskabet er registreret under branchekoden ”463100 Engroshandel med frugt og grøntsager”. Selskabet havde i perioden 2. kvartal 2016 til 4. kvartal 2016 mellem 5 og 19 ansatte. Selskabets adresse var i perioden fra den 1. maj 2008 til den 5. april 2016 [adresse1], [by1]. Herefter er adressen [adresse2], [by2].

Skattestyrelsen har konstateret differencer mellem selskabets oplysninger om køb i udlandet og de oplysninger, der er blevet indberettet af leverandørerne.

Af selskabets egen bogføring på konto 21002 Import køb EU Land, var der ultimo 2016 angivet køb for i alt 9.132.435,12 kr.

Det fremgår af oplysninger fra VIES, at selskabet har købt varer i udlandet for i alt 18.079.446 kr., som er sammensat således:

Oprindeligt beløb varer

11.001.875 kr.

Rette beløb varer

832.422 kr.

Oprindeligt beløb ydelse

1.161.833 kr.

Rettet beløb ydelse

-101.568 kr.

Oprindeligt beløb trekant

5.184.884 kr.

I alt

18.079.446 kr.

Skattestyrelsen har den 14. maj 2019 modtaget oplysninger fra de svenske myndigheder. De svenske myndigheder har fremsendt 44 fakturaer fra [virksomhed5] B.V., 34 fakturaer fra [virksomhed6] B.V., 31 fakturaer fra [virksomhed7] BV, 2 fakturaer fra [virksomhed8] NV og fragtdokumenter/fakturaer fra [virksomhed9] B.V..

Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed5] B.V., at dette selskab er beliggende i Holland. Endvidere fremgår det, at fakturaerne er udstedt til [virksomhed10] AB ([by2]), Sverige. Det fremgår, at leveringsadressen er [by2]/[by2]. Endvidere er ordredatoerne angivet fra den 21. april 2016 til den 29. juni 2016. Selve ordrerne er blandt andet angivet til 750 tomater, 75 salater, 240 lime, 45 vandmeloner, 108 bananer og 130 agurker. Fakturaerne er angivet uden moms.

Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed6] B.V., at dette selskab er beliggende i Holland. Endvidere fremgår det, at fakturaerne er udstedt til [virksomhed10] AB, Sverige. Det fremgår at leveringsadressen er [virksomhed10] P/A [virksomhed1] ApS, [adresse1], [...], [by1]. Endvidere er datoerne angivet fra den 10. november 2015 til den 9. august 2016. Selve ordrerne er blandt andet angivet til 65 grapefrugter, 150 salater, 260 agurker og 110 broccoli. Fakturaerne er angivet uden moms.

Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed7] BV., at dette selskab er beliggende i Holland. Endvidere fremgår det, at fakturaerne er udstedt til [virksomhed10] AB, Sverige. Datoerne angivet fra den 4. december 2015 til den 20. juni 2016. Selve ordrerne er blandt andet angivet til 200 hvidløg og 864 kirsebær. Fakturaerne er angivet uden moms.

Hertil er der fremsendt fragtdokumenter/fakturaer fra [virksomhed9] B.V.. fra Holland. Af disse fakturaer/fragtdokumenter fremgår det, at der sker leveringer fra [virksomhed7] BV til [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1] samt til [virksomhed1] ApS [adresse2], [by2].

Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed8] NV, at dette selskab er beliggende i Belgien. Endvidere fremgår det, at fakturaerne er udstedt til [virksomhed10] AB, Sverige. Det fremgår, at leveringsadressen er [virksomhed1] ApS /[virksomhed10] AB, DK [by2]. Endvidere er datoerne angivet fra den 21. maj 2016 til den 26. maj 2016. Selve ordrerne er blandt andet angivet til 1.200 prinsesse vin og 144 els. glas. Fakturaerne er angivet uden moms.

Hertil er der fremsendt fragtdokumenter/fakturaer fra [virksomhed9] B.V.. fra Holland. Af disse fakturaer/fragtdokumenter fremgår det, at der sker leveringer fra [virksomhed8] NV til [virksomhed1] ApS [adresse2], [by2]. Her fremgår det, at leveringerne er angivet til blandt andet 1.200 vine tomater og 144 jordbær.

Skattestyrelsen har endvidere modtaget kvitteringer, hvoraf det fremgår, at disse er udstedt til [virksomhed1], [by1], og at betalingsmodtageren er [virksomhed10] AB, Sverige. Det fremgår af disse kvitteringer, at de er uden moms, samt at der fremgår en underskrift af [virksomhed1] samt [virksomhed10]. Der er blandt andet underskrevet med initialerne [person3] på kvittering fra den 26. marts 2016 og den 3. april 2016. Det fremgår ligeledes, at betalingen er sket ved kontantbetaling. Kvitteringerne er daterede ved underskrift fra den 17. marts 2015 til den 26. juni 2016.

Skattestyrelsen har opgjort yderligere salgsmoms til 1.168.594 kr. for indkomståret 2016 baseret på køb fra [virksomhed10].

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar på baggrund af følgende beregning:

2016

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

I alt

Køb fra [virksomhed10] via VIES indberetning

1.864.100 kr.

1.666.990 kr.

1.143.290 kr.

4.674.380 kr.

Moms

466.025 kr.

416.747 kr.

285.822 kr.

1.168.594 kr.

2016

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

I alt

+ Salgsmoms

466.025 kr.

416.747 kr.

285.822 kr.

1.168.594 kr.

+ Erhvervelsesmoms

466.025 kr.

416.747 kr.

285.822 kr.

1.168.594 kr.

- Købsmoms

466.025 kr.

416.747 kr.

285.822 kr.

1.168.594 kr.

Momstilsvar

466.025 kr.

416.747 kr.

285.822 kr.

1.168.594 kr.

Selskabets repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt bankkontoudtog fra selskabets driftskonto hos [finans1] samt indscannede kopier af [person3], [person2], [person4] og [person1]’s kørekort med underskrifter.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets salgsmoms med henholdsvis 466.025 kr., 416.747 kr. og 285.822 kr. for afgiftsperioderne 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal i 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets bogføring for 2016 og 2017 og øvrige regnskabsmateriale. Materialet er sammenholdt med indberetning i VIES fra selskabets leverandører samt oplysninger fra de svenske myndigheder om leverancer fra [virksomhed10].

Skattestyrelsen har ikke bemærkninger til selve bogføringen. Der er imidlertid differencer mellem selskabets oplysninger om køb i udlandet og de oplysninger der er indberettet af leverandørerne. Differencerne er større end hvad der almindeligvis accepteres, hvilket er uddybet nedenfor.

Oversigt over VIES indberetninger med beløb over 300.000 kr. pr. år. VIES indberetninger er sammenholdt med bogføring, og viser følgende differencer:

2016

Leverandør

Bogføring

VIES

Difference

[virksomhed11]

2.125.003,00

2.098.964,00

-26.039,00

[virksomhed12]

119.163,00

111.652,00

-7.511,00

[virksomhed13]

395.231,00

394.725,00

-506,00

[virksomhed14]

856.105,00

947.844,00

91.739,00

[virksomhed15] BV

589.104,00

592.723,00

3.619,00

[virksomhed16]

616.194,00

687.359,00

71.165,00

[virksomhed17]

768.480,00

354.447,00

-414.033,00

[virksomhed18] Int

1.818.542,00

2.285.926,00

467.384,00

[virksomhed19] BV

1.050.293,00

1.050.293,00

[virksomhed10]

5.184.884,00

5.184.884,00

(...)

For en række leverandører er der tale om differencer der kan skyldes periodisering eller valutakurs differencer. Der er ikke yderligere kommentarer hertil.

Ved nedenstående leverandører er der en væsentlig difference mellem bogføring og VEIS indberetning. Leverandøren har indberettet et større beløb til VEIS end der fremgår af bogføringen:

2016

[virksomhed18] Int, diff 467.384 kr.
[virksomhed19] BV, diff 1.050.293 kr.
[virksomhed10], diff 5.184.884 kr.

(...)

[virksomhed19] er et transportfirma, og der er formentlig tale om, at der fejlagtigt ikke er beregnet erhvervelsesmoms eller at beløbet indgår ved beregning af importmoms. Der bør løbende beregnes erhvervelsesmoms. Skattestyrelsens har ikke yderligere bemærkninger hertil.

Differencen vedrørende [virksomhed18] Int og [virksomhed10] kan ikke forklares med periodisering eller kursdifferencer. Se dog nedenfor vedrørende [virksomhed18] Int.

Der er kommet oplysninger fra de hollandske myndigheder. Der er tale om en fejlindberetning fra den hollandske leverandør. Den korrekte indberetning stemmer næsten overens med selskabets egen bogføring, og der er derfor ikke yderligere kommentarer hertil.

Skattestyrelsen har fået oplysninger fra de svenske myndigheder om købet fra [virksomhed10]. Skattestyrelsen anser leverancerne for at være modtaget i Danmark, og selskabet er derfor forpligtet til at betale erhvervelsesmoms, jf. momslovens § 11 og momslovens § 46, stk. 4. Skattestyrelsen anser derudover varerne for at være solgt i Danmark.

Skattestyrelsens konklusion om, at varerne fra [virksomhed10] er modtaget af selskabet i Danmark og videresolgt, er baseret på:

Det fremgår af fragtdokumenterne fra flere uafhængige transportører, at varerne er levereret til [virksomhed1] på selskabets adresser i [by1] og [by2].
Det fremgår af de hollandske underleverandørers fakturaer, at leveringsstedet er [virksomhed1] på selskabets adresser i [by1] og [by2].
[virksomhed10] har udstedt fakturaer til [virksomhed1], og oplyst, at varerne leveres på selskabets adresser i [by1] og [by2].
Der modtages kontant betaling hos [virksomhed10].

Da varekøbet ikke er bogført i selskabets regnskab og varerne betales med kontante midler anser Skattestyrelsen det for overvejende sandsynligt, at der ikke er afregnet salgsmoms. Det er usædvanligt at betale så store beløb kontant, når selskabets øvrige betalinger går via bank. Det peger i retning af, at der udeholdes både indtægter og udgifter fra regnskabet.

Skattestyrelsen har derfor opgjort yderligere salgsmoms for 2016 baseret på køb fra [virksomhed10], jf. momslovens § 4 samt opkrævningslovens § 5, stk. 2. For 2017 udgør leverancen fra [virksomhed10] 217.380 kr. og der ses derfor bort fra dette beløb.

Da det ikke er muligt at fastlægge en avance anses salgsprisen for mindst at udgøre købsprisen. Der beregnes derfor salgsmoms på grundlag af indkøbsprisen. Den beregnede erhvervelsesmoms giver ret til momsfradrag, så slutresultatet vil bestå af 25 % salgsmoms af indkøbsprisen.

”(...)”

Der skal i alt betales 1.168.594 kr. mere i salgsmoms for 2016.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmoms for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal i 2016 skal bortfalde.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Som det fremgår af min skrivelse af 26. juni 2019, som er refereret i afgørelsen, har min klient intet kendskab til [virksomhed10] og har på intet tidspunkt købt eller modtaget varer fra det pågældende firma, ligesom de på intet tidspunkt har betalt nogen penge til det pågældende firma, herunder ikke betalt noget kontant.

Jeg forbeholdt at fremkomme med yderligere oplysninger efter aktindsigt, og der er fremkommet et meget omfattende materiale, som ikke nåede at blive behandlet inden Skattestyrelsen traf afgørelse.

Jeg kan oplyse, at jeg har anmodet min klient om at fremskaffe dokumentation for at man har handlet med nogle af de underleverandører, som er nævnt i aktindsigten direkte, men på intet tidspunkt har modtaget varer fra de pågældende firmaer og fakturer fra det svenske firma [virksomhed10].

Det er naturligvis vanskeligt at bevise, at man intet har foretaget i den anledning, men der vil kunne afgives forklaring af samtlige medarbejdere, der er i virksomheden, om at disse på intet tidspunkt har modtaget varer fra [virksomhed10] og heller ikke har modtaget de varer som, jf. Aktindsigten skulle være leveret hos min klient. Der er fremlagt kvitteringer fra transportfirmaet [virksomhed9], hvor min klient ikke kan genkende nogen af de underskrifter der er på de pågældende kvitteringer.

Jeg vil derfor prøve at indhente eksempler på, hvorledes der kvitteres i firmaet og af hvem, og dette vil blive eftersendt.

Jeg forbeholder mig endvidere at fremkomme med yderligere indlæg, når jeg har haft mulighed for at behandle det omfattende materiale, som er modtaget via aktindsigten.

(...)”

Repræsentanten har på kontormødet den 3. november 2021 gennemgået de tidligere fremlagte påstande. Ydermere har repræsentanten anført en forundring angående de af [virksomhed10] fremlagte fakturaer. Repræsentanten samt selskabets indehavere undrer sig over disse fakturaer. Hertil oplyser de, at selskabet aldrig har handlet med [virksomhed10], samt at underskrifterne på fakturaerne for købene er falske. Repræsentanten har ligeledes forklaret, at det er vanskeligt at bevise, at selskabet ikke har gjort noget.

Repræsentanten har den 17. november 2021 fremsendt bemærkninger til mødereferatet. Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

Idet jeg henviser til mødet den 3. november 2021, skal jeg herved kommentere det referat, der er fremsendt, som er en smule forkert.

Den forundring jeg har fremsat, gik på, at det svenske firma har lavet en opstilling over fakturaer i perioden 18. 12.2015 til 27.06.2016, på i alt Euro 357.290,00, hvilket ved er gennemsnitskurs på 7,50, svarer til dkr. 2.679.067,00 - og svarer til ved kurs 80 i Skr. 3.349.593,00.

Der er endvidere lavet en opstilling over de kvitteringer, som er udarbejdet over modtagene beløb på i alt Skr. 1.759.440,00.

Selvom disse opstillinger findes i sagen, vedhæfter jeg dem for en god ordens skyld endnu en gang.

Det kan undre, at et firma leverer varer for Skr. 3.349.593,00 og alene modtager betaling for på Skr. 1.759.440,00.

Der foreligger ikke nogen oplysninger om, der er fremsendt rykkere eller om differencen er taget til inkasso. Min klient har i hvert tilfælde intet hørt, og der er ikke fremlagt noget materiale der forklarer dette.

Ifølge kvitteringen er der tale om et kontant beløb, der er udbetalt, og til dokumentation for, at der ikke er hævet sådanne kontantbeløb på selskabets driftskonto, vedhæfter jeg udskrifter over selskabets driftskonto for perioden, hvor fakturaen er fra (18.12. 15-.27.06. 16).

F.s.v.a. bemærkninger om, at der er underskrifter der fremgår af fakturaerne, er dette en misforståelse. Det forhold jeg påpegede var, at de kvitteringer der angiver at varerne er modtaget, er falske eller i hvert tilfælde ikke udstedt af medarbejdere hos min klient.

De medarbejdere, der kan kvittere for modtagelse af varer, hos min klient, har jeg bedt om at underskrive og vedhæfte dokumentation for underskrift på anden vis. Jeg vedhæfter kopi af følgende:

Underskrift fra:

[person3]

[person2]

Derudover vedhæfter jeg kørekort med tilhørende underskrift ved siden af for:

[person4]

[person1].

Ingen af disse underskrifter ligner på nogen måde de underskrifter, der foreligger i et vist omfang på transport dokumenter fra [virksomhed9].

(...)”

Landsskatteretens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 og lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016).

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Af momslovens § 11, stk. 2 fremgår følgende:

Stk. 2. Ved erhvervelse af en vare forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til erhververen fra et andet EU-land.”

Afgiftspligtige personer skal sørge for at opbevare kopier af fakturaer, som den afgiftspligtige person selv, den afgiftspligtige persons kunde eller en tredjeperson udsteder, og kreditnotaer og fakturaer, som den afgiftspligtige person har modtaget. Dette fremgår af momslovens § 52c. Den afgiftspligtige person skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Selskaber registreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21d eller § 34 er fritaget for afgift. Det fremgår af momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte selskabets salgsmoms. Retten har lagt vægt på, at indberetninger om køb i andre EU-lande på VIES ikke stemmer overens med selskabets bogføring.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets salgsmoms for 2. kvartal 2016 med 466.025 kr., for 3. kvartal 2016 med 416.747 kr. og for 4. kvartal 2016 med 285.822 kr. på baggrund af en gennemgang af selskabets regnskab, oplysninger fra de svenske myndigheder og indberetninger på VIES.

Retten bemærker, at [virksomhed10] har indberettet 5.184.884 kr. på VIES i indkomståret 2016. Retten finder, på baggrund af indberetningen på VIES og det indsendte materiale fra de svenske myndigheder i form af fakturaer, kvitteringer og fragtdokumenter, at der har været en samhandel mellem selskabet og [virksomhed10].

Retten finder, at selskabet ikke har godtgjort, at de ikke kendte noget til [virksomhed10] eller har modtaget varer fra denne. Retten har lagt vægt på de modtagne kvitteringer, hvoraf det fremgår, at disse er udstedt til [virksomhed1], [by1], og at betalingsmodtageren er [virksomhed10] AB, Sverige. Hertil fremgår der underskrift fra [virksomhed1] samt [virksomhed10], og at der er sket kontant betaling.

Ydermere har retten lagt vægt på, at det fremgår af flere forskellige fakturaer og fragtdokumenter fra forskellige transportselskaber, at disse er udstedt til [virksomhed10] AB, Sverige, men leveringen skal ske på [virksomhed1] ApS’ adresser i henholdsvis [by1] eller [by2]. Retten bemærker hertil, at det fremgår af fakturaerne, at leverancerne vedrører frugt og grønt i form af blandt andet agurker, bananer, vandmeloner og tomater, samt at selskabets branchekode er ”463100 Engroshandel med frugt og grøntsager”.

Retten finder, at de af de svenske myndigheder fremlagte kvitteringer dokumenterer, at selskabet har købt varer fra [virksomhed10]. Retten har lagt vægt på, at det kan tydes, at der på nogle af fragtdokumenterne fremgår underskrift med initialerne [person3], som må antages at stå for [person3].

Retten finder, at [virksomhed1] har haft erhvervelsesretten efter momslovens § 11, stk. 2. Retten har lagt vægt på, at der har været mange gentagelser af dette arrangement. Det er derfor rettens opfattelse, at det altid har været meningen at [virksomhed1], skulle have retten til varerne. Retten har ligeledes lagt vægt på, at [virksomhed1] ved at underskrive fakturaerne har erkendt at have taget imod nogle varer. [virksomhed1] har således haft råderetten over varerne.

Retten anser de erhvervede varer fra Holland og Belgien for at være solgt. Retten har lagt vægt på, at eftersom leverancerne er sket til selskabet, og de har fået råderetten, så må det antages, at selskabet har videresolgt varerne. Endvidere bemærker retten, at der modtages kontant betaling hos [virksomhed10].

Retten finder herefter, at selskabet ikke har afregnet salgsmoms. Retten har lagt vægt på, at varekøbet og varesalget ikke er bogført i selskabets regnskab, og at varerne betales med kontante midler.

Skattestyrelsen har vedrørende videresalg af varerne ansat selskabets salgsmoms baseret på køb fra [virksomhed10]. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at fastlægge en avance, hvorfor salgsprisen anses for mindst at udgøre købsprisen. Skattestyrelsen har ansat salgsmomsen til 25 % af indkøbsprisen. Retten kan tiltræde Skattestyrelsens afgørelse herom, og finder således at selskabets salgsmoms skal stadfæstes.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.