Kendelse af 10-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-02-2024

Journalnr. 19-0082024

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om fradrag af købsmoms for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018 med samlet 1.392.985 kr. med den begrundelse, at selskabet ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag er til stede.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og hjemviser som følge heraf sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) er stiftet den 29. januar 2013 af [virksomhed2] ApS. Selskabets direktør er [person1], og selskabets reelle ejere er [person2], [person3] og [person4].

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at selskabet senest er registreret under branchekoden 642020, som omfatter ikke-finansielle holdingselskaber og bibranchen 702200 omhandlende virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse.

Selskabets vedtægtsbestemte formål er at drive virksomhed med handel, produktion og industri, herunder ejerskab af danske og udenlandske selskaber, og anden i forbindelse hermed stående virksomhed.

Det fremgår af regnskaberne, at selskabet i den omhandlede periode ejede 100 % af kapitalandelene i [virksomhed3] ApS og 100 % af kapitalandelene i det amerikanske selskab [virksomhed4] Inc (herefter datterselskabet).

Selskabet har været momsregistreret siden den 30. januar 2013.

Ifølge det oplyste har selskabets aktivitet i den omhandlede periode bestået af følgende:

”[Selskabets] primære aktivitet er at eje kapitalandele i datterselskaber som driver cafedrift m.m. (foreløbig i USA) samt at yde administrations- og ledelsesydelser m.m. til disse og [virksomhed5].

Der ligger ingen direkte selvstændig drift af caféer m.m. i [selskabet].

Alle immaterielle rettigheder er udviklet af og ejes af [selskabet].

Det kan i den forbindelse bemærkes, at varemærket blev overført fra en tidligere partner, og er nu ejet af og registreret hos [selskabet].

[Selskabet] står derfor for den overordnede strategiske udvikling og tilrettelægning af koncernen og konceptet. Koncernen har sit centrum i Danmark, hvor den primære driftsrisiko er, og hvor værdiudviklingen sker.

Konceptet tager udgangspunkt i drift af en række centralkøkkener, hvor [selskabets] særlige opskrifter på sund mad bruges til produktion af de mad- og drikkevarer, som er omfattet af konceptet.

I forbindelse med udvikling af konceptet, er der tilknyttet konsulenter, som bistår med udvikling af opskrifter og menuer, og yder et omfattende rådgivningsarbejde til brug for udviklingen af ernæringsværdien i produkterne i konceptet m.m..

Der kan blandt andre nævnes, at [person5], som har en Ph.d. i holistisk ernæring, og er certificeret holistisk sundhedsrådgiver, er en væsentlig tilknyttet konsulent.

Konceptet er oprindeligt udtænkt af [person2] og hans ægtefælle, [person6], for at forbedre udbuddet af sunde fastfood løsninger.

Med hjælp fra en lang række tilbyttede konsulenter m.m. samt medarbejdere i driftsselskaber blev den oprindelige idé udviklet til et reelt forretningskoncept, hvor den første testbutik blev åbnet i USA i november 2015. Målet er at åbne en kæde af caféer og butikker, hvorfra der bliver solgt økologisk, sund og nærende mad og drikke.

Udviklingen er sket med input fra fagfolk med uddannelser og erhvervserfaring både indenfor ernæring, sundhed og produktion af mad- og drikkevarer.

Caféerne opererer så vidt muligt med 100 % økologiske råvarer. Processen med at anskaffe samtlige ingredienser fra økologiske kilder har taget flere år og mange forsøg, ligesom visse opskrifter skulle ændres for at tilpasses det nationale marked i USA, og de råvarer der er tilgængelige der. Som nævnt tidligere er det [selskabet] der står for udviklingen af opskrifter og menuer.

[Selskabet] oppebærer, efter en indkøringsperiode, og efter at visse omsætnings og resultatmål er realiseret af de selskaber der forestår cafedriften, en afgift/royalty for anvendelse af det af [selskabet] ejede koncept.”

Ud over at eje kapitalandele i datterselskaberne har selskabet ifølge det oplyste ydet rådgivning m.m. omkring udnyttelsen af konceptet og administrative forhold m.m. Ifølge selskabet er fakturering af disse ydelser indgået som en del af royaltybetalingen.

For perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 har selskabet angivet følgende salgs- og købsmoms:

	1. halvår 2016	2. halvår 2016	1. halvår 2017	2. halvår 2017	1. halvår 2018	2. halvår 2018
Salgsmoms	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.
Købsmoms	211.010 kr.	491.416 kr.	368.794 kr.	194.024 kr.	2.484 kr.	125.257 kr.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har selskabet fremlagt en underskrevet royaltyaftale indgået mellem selskabet og datterselskabet, der trådte i kraft den 30. november 2015. Af aftalens punkt 5 fremgår der blandt andet:

”5 Vederlag

5.1 Når konceptet er etableret og dokumenteret, skal [virksomhed4] Inc årligt betale royalty til Selskabet for brug af Konceptet i Territoriet svarende til 1/3 af EBITDA for [virksomhed4] Inc startende i det regnskabsår, hvor Konceptet er etableret. I royaltybetalingen er inkluderet vederlag for den løbende rådgivning m.m. omkring konceptet og administrative forhold m.m. som ydes af selskabet til [virksomhed4] Inc

5.2 Efter konceptet er etableret er der en minimum royalty på 150.000 USD.

5.3 Konceptet anses for etableret eller dokumenteret:

5.3.1 Når der er åbnet 5 butikker og

5.3.2 Den samlede årlige omsætning udgør mindst 10.000.000 USD.

(...)”.

Videre har selskabet under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt en faktura af 8. januar 2019 udstedt af selskabet til datterselskabet vedrørende betaling af minimumsroyalty på 150.000 USD for året 2018.

Herudover har selskabet oplyst, at der ikke er udstedt fakturaer på opkrævning af royalty for årene 2016 og 2017, idet datterselskabet ikke opfyldte betingelserne for betaling af royalty i henhold til aftalens § 5.3. Datterselskabet brugte licensen i årene 2016 og 2017 til at opbygge, anvende, drive og markedsføre butikker inden for konceptet. Først for regnskabsåret 2018 opfyldte datterselskabet betingelserne i aftalen § 5.3 for betaling af royalty, hvorfor der først blev udstedt faktura den 8. januar 2019 til datterselskabet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 24. juni 2019 truffet afgørelse, hvorefter selskabets anmodning om fradrag af købsmoms for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018 af samlet 1.392.985 kr. ikke imødekommes.

Som begrundelse herfor er der blandt andet anført følgende:

”...

Der er oplyst, at virksomhedens primære aktivitet er at eje kapitalandele i datterselskaber, som driver cafedrift m.m. samt at levere administrations- og ledelsesydelser til datterselskaberne og [virksomhed5].

Det at eje og besidde kapitalandele i andre virksomheder, uden at det direkte eller indirekte griber ind i administrationen af disse virksomheder, bortset fra hvad der følger af de rettigheder, holdingselskabet har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager, er ikke momspligtigt, jf. momslovens § 3.

Et holdingselskab kan levere en række ydelser til sine datterselskaber uden derved at optræde som en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3 og c-16/00Cibo, c-60/90 Polysar, c 102/00 Weltgrove og c-142/99 Floridienne.

Af præmise 19 i c-142/99 Floridienne, der også citeres i c102/00 Weilthgrove artikel 16 fremgår

det:

”...en sådan indgriben i administrationen af datterselskaberne skal anses for en økonomisk virksomhed i sjette direktivs artikel 4, stk. 2’s forstand, i det omfang denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er pålagt moms i henhold til dette direktivs artikel 2, så som Floridienne’s og Bergindvest’s levering af tjenesteydelser med hensyn til administration, regnskaber og edb til deres datterselskaber.”

Domstolen har således defineret, at hvis holdingselskabet fakturerer administration med moms til datterselskaberne, er der tale om en udgående afgiftspligtig transaktion. Hvorimod hvis holdingselskabet ikke fakturerer administration, er der tale om en ydelse leveret i egenskab af ejerskabet af datterselskabet, der falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Senest er det fastslået i SKM2015.711.SKAT, at når et holdingselskab både har momspligtige aktiviteter og aktiviteter, der vedrører ”virksomheden uvedkommende formål”, er der delvis fradragsret for moms, jf. momslovens § 38, stk. 2. Med ”virksomheden uvedkommende formål” menes der tilfælde, hvor holdingselskaber også ejer selskabsandele i andre selskaber, end i de datterselskaber, som holdingselskabet griber ind i administrationen af.

I c-28/16, MVM Magyar Villamos Müvek Zrt fremgår det af præmisse 35:

”...at MVM i den periode, er er tale om i hovedsagen, generelt ikke modtog noget vederlag fra sine datterselskaber for at varetage den centrale administration af koncernens virksomhed. Det må således i overensstemmelse med det ovenstående fastslås, at MVM’s indgriben i administrationen af sine datterselskaber ikke kan betragtes som en ”økonomisk virksomhed” i direktiv 2006/112’s, artikel 9, stk. 1’s forstand og dermed ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde”

og af præmisse 48 i fremgår det:

”...at artikel 2, 9, 26, 167, 168 og 173 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at et holdingselskab, som det i hovedsagen omhandlede, der griber ind i administrationen af sine datterselskaber, ikke kan anses for at udøve en ”økonomisk virksomhed” i direktivets forstand, når det hverken fakturerer disse selskaber for de ydelser, det har erhvervet i hele koncernens interesse eller i nogle af datterselskabernes interesse, eller momsen i denne henseende, og at et sådant holdingselskab ikke kan have ret til at fradrage den indgående moms, der er betalt for de erhvervede tjenesteydelser, for så vidt som disse tjenesteydelser vedrører transaktioner, der ikke er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde.”

Dommen slår således fast, at et holdingselskab, der griber ind i administrationen af datterselskaberne, ikke anses for at drive ”økonomisk virksomhed”, når der ikke faktureres for de ydelser, der leveres til datterselskaberne.

Hvis der skal opnås fradrag for omkostningerne, er det en betingelse, at de har en umiddelbar og direkte tilknytning til de momspligtige transaktioner, jf. momslovens § 37, stk. 1. I tilfælde, hvor der både er momspligtige transaktioner og transaktioner, der falder uden for momslovens anvendelsesområde skal fradragsprocenten opgøres efter et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2 og SKM711.SKAT.

Virksomheden har ikke angivet salgsmoms i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2018, vi antager derfor at virksomheden ikke har faktureret for de ydelser, der er leveret til datterselskaberne. Når virksomheden ikke fakturerer for de ydelser, der leveres til datterselskaberne anses det ikke for økonomisk virksomhed, jf. c-28/16, MVM Magyar Villamos, præmis 35 og 48.

Det er en betingelse, at der skal være en umiddelbar og direkte tilknytning til momspligtige leverancer, hvis virksomheden skal kunne opnå fradrag for udgifterne, jf. momslovens § 37, stk. 1. Da virksomheden ikke har angivet salgsmoms, antager vi at der ikke har været momspligtige leverancer i perioden, og virksomheden kan derfor ikke opnå fradrag for udgifterne, jf. momslovens § 37, stk. 1.

På den baggrund finder Skattestyrelsen grundlag for at ændre den angive købsmoms til 0 kr., jf. opkrævningsloven jf. § 5, stk. 1.

...”

Skattestyrelsen har den 3. juli 2023 blandt andet udtalt følgende til klageskrivelsen:

”...

Royaltyaftalen er ikke underskrevet, og kan derfor ikke danne grundlag for fradrag for købsmomsen. En underskrevet aftale vil dog kunne danne grundlag for fradrag, såfremt der er leveret ydelser efter momslovens § 4, og der er faktureret herfor.

Royaltyaftalen træder i kraft den 30. november 2015. Der er ikke angivet i momsangivelsens rubrik C hverken i 2016, 2017 og 2018. Det fremgår af den fremlagte faktura, at den vedrører levering af ydelser i 2018. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er faktureret for levering af ydelser i 2016 og 2017. Det kan derfor ikke vurderes om, der er leveret ydelser i 2016 og 2017, som kan give ret til fradrag for købsmomsen i 2016, 2017.

Fakturaen er udstedt til [virksomhed4] Inc. i [...], USA, den 8. januar 2019. Fakturaen ses ikke angivet i momsangivelsens rubrik C for 1. halvår 2019. Virksomheden har dog angivet et beløb på 1.001.385 kr. i momsangivelsens rubrik C i 2. halvår 2019, og har de efterfølgende år angivet et beløb i momsangivelsens rubrik C.

...”

Videre har Skattestyrelsen den 8. september 2023 blandt andet udtalt:

”...

Vedrørende fradragsretten i 2016 og 2017

Der er ikke faktureret for royalty i 2016 og 2017. Virksomhedens rådgiver har i deres bemærkninger anført, at ” licensen er anvendt til at opbygge, anvende, drive og markedsføre butikker indenfor konceptet”

En nærmere beskrivelse af det licensen har været brugt til i 2016 og 2017, herunder en tidslinje for anvendelsen, er derfor nødvendig for at kunne tage stilling til fradragsretten i 2016 og 2017.

Vedrørende fradragsretten i 2018

Den underskrevne royaltyaftale kan danne grundlag for fradrag i 2018. Der er faktureret for royalty for 2018 den 8. januar 2019. Salget skal efterangives i momsangivelsens rubrik C for 1. halvår 2019.

...”

Endvidere har Skattestyrelsen den 11. oktober 2023 blandt andet udtalt:

”...

Vedrørende redegørelse for anvendelse af licensen i 2016 og 2017

Det vurderes, at redegørelsen for licensens anvendelse i 2016 og 2017 er fyldestgørende, og sammen med royaltyaftalen kan danne grundlag for fradrag i 2016 og 2017.

Indberetning af royalty for 2018

Royaltyen skal angives i momsangivelsens rubrik C, hvilket ikke var sket med royaltyen for 2018,

som var faktureret den 8. januar 2019. Skattestyrelsen kan bekræfte, at [person7] fra [virksomhed1] ApS den 25. september 2023 har henvendt sig til Skattestyrelsen for at få indrapporteret royaltyen for 2018 i rubrik C på momsangivelsen for 1. halvår 2019.

Kopi af mailen fra [person7] vedhæftes som dokumentation for henvendelsen.

Udskrift af DR-systemet (M2841) er vedlagt som dokumentation for at beløbet på 977.910 kr. er indberettet i momsangivelsens rubrik C for 1. halvår 2019

...”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet i den omhandlede periode har haft momspligtige leverancer til datterselskabet, hvorfor selskabet er berettiget til fradrag af købsmomsen.

Til støtte herfor har selskabet blandt andet anført følgende:

”...

Selskabet [virksomhed1] ApS har siden 30/1 2013 (stiftet 29/1 2013) drevet momspligtig virksomhed.

...

Som det fremgår af ovenstående, udvikler selskabet [virksomhed1] ApS løbende et cafekoncept, som det stiller til rådighed for det amerikanske datterselskab [virksomhed4] Inc, som modydelse herfor faktureres [virksomhed4] Inc en afgift/royalty.

Herudover yder selskabet rådgivning m.m. omkring udnyttelsen af konceptet og administrative forhold m.m. Fakturering af disse ydelser indgår som en del af royaltybetalingen.

Det er således misvisende, når Skattestyrelsen anfører/referere:

”Der er oplyst, at virksomhedens primære aktivitet er at eje kapitalandele i datterselskaber, som driver cafedrift m.m. samt levere administrations- og ledelsesydelser til datterselskaber og [virksomhed5]”

Skattestyrelsen undlader at anføre, jf. den ovenfor citerede fremsendte beskrivelse, at selskabet udvikler og ejer rettighederne til et cafekoncept, som det stiller til rådighed for datterselskabet [virksomhed4] Inc, der som modydelse herfor faktureres en afgift/royalty.

Udvikling af cafekonceptet har været en langvarig proces (start 2013), hvilket man har været opmærksom på fra start af udviklingen, ligesom man har været opmærksom på, at etablering af cafeer i starten måtte ske som ”testbutikker”. Dette er der taget højde for ved udformningen af royaltyaftalen, herunder omkring vederlag.

Der medsendes som bilag 2 ”Royaltyaftale mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] Inc”

Jfr. aftalen er ydelser i form af løbende rådgivning omkring konceptet og administrative forhold m.m. inkluderet i royaltybetalingen.

Jfr. royaltyaftalen er der krav om, at der dels skal være etableret 5 butikker, og dels at der skal være en omsætning på minimum USD 10 mio., før minimumsroyalty kan faktureres.

Disse betingelser er opfyldt for året 2018, hvorfor der primo 2019 er udstedt en faktura på den i aftalen nævnte minimumsroyalty 150.000 USD for året 2018.

Der medsendes som bilag 3 ”Invoice [virksomhed4] Inc. Inc.”.

[virksomhed1] ApS foretager således, jf. ovenstående, fakturering for de ydelser der ydes til [virksomhed4] Inc, og det er således ikke korrekt når Skattestyrelsen antager, at der ikke foretages fakturering af de ydelser, der leveres til datterselskabet.

...”

Videre har selskabet blandt andet anført:

”...

Royaltyaftalen træder i kraft den 30. november 2015. I § 5 er beskrevet betingelserne for betaling af royalty og de er som følger:

5 Vederlag

5.2 Efter konceptet er etableret er der en minimum royalty på 150.000 USD.

5.3 Konceptet anses for etableret eller dokumenteret:

5.3.1 Når der er åbnet 5 butikker og

5.3.2 Den samlede årlige omsætning udgør mindst 10.000.000 USD.

Der er ikke sendt fakturaer på opkrævning af royalty for årene 2016 og 2017, da [virksomhed4] Inc ikke opfyldte betingelserne for betaling af royalty i aftalens § 5.3, men [virksomhed4] Inc har i disse år har brugt licensen til at opbygge, anvende, drive og markedsføre butikker indenfor konceptet. Først for regnskabsåret 2018 opfyldte [virksomhed4] Inc betingelserne i aftalens § 5.3 for betaling af royalty, og der blev den 8.1.2019 er fremsendt en faktura til [virksomhed4] Inc på betaling af royalty på 150.000 USD (minimum iht. § 5,2). Denne faktura er fremlagt bilag i sagen og også omtalt i Skattestyrelsens udtalelse. Ved en fejl er der ved indberetning af moms for 1. halvår 2019 ikke i angivelsen blevet opført et beløb i rubrik C vedrørende faktureringen af royalty.”

Endvidere har selskabet anført følgende:

”På vegne af vor klient [virksomhed1] ApS skal vi hermed fremkomme med en nærmere beskrivelse af det licensen har været brugt til i 2016 og 2017, som Skattestyrelsens har anmodet om i brev af 8. september 2023 til Skatteankestyrelsen.

[virksomhed1] ApS udvikler løbende et cafekoncept, som det stiller til rådighed for det amerikanske datterselskab [virksomhed4] Inc, som modydelse herfor faktureres [virksomhed4] Inc en afgift/royalty.

[virksomhed4] Inc har brugt licensen til at opbygge, anvende, drive og markedsføre butikker indenfor konceptet.

[virksomhed4] Inc åbnede de første 2 cafeer i slutningen af 2015 i [USA] og der blev også i 2015 etableret et produktionskøkken, som skulle levere mad og drikkevarer til cafeerne.

I 2016 blev der etableret yderligere 2 cafeer i [USA]. I [USA] blev der indgået aftaler om lejemål til nye cafeer og opstart med etablering af nye cafeer og et produktionskøkken blev påbegyndt.

I løbet af 2017 blev der åbnet i 5 cafeer i [USA] og et produktionskøkken, som skulle levere mad og drikkevarer til cafeerne og i [USA] blev der åbnet endnu en cafe.

Nedenfor er er der liste for åbning af cafeerne i 2016 og 2017

— [...] City Center, [USA]: December 19, 2016

— [adresse1], [USA]: December 28, 2016

— [adresse2], [USA] (produktionskøkken): February 17, 2017

— [adresse3], [USA]: March 15, 2017

— [adresse4], [USA]: April 13, 2017

— [adresse5], [USA]: May 25, 2017

— [adresse6], [USA]: July 9, 2017

— [adresse7], [USA]: July 28, 2017

— [adresse8], [USA]: September 23, 2017

Skattestyrelsen har anmodet om at faktureringen af royalty for 2018, der er faktureret den 8. januar 2029 skal efterangives i momsangivelsens rubrik C for 1. halvår 2019. Det er desværre ikke

længere muligt for [virksomhed1] ApS at foretage indberetningen via www. Skat/erhverv, idet der kun skal ske angivelse 3 år tilbage. Vores klient har været i kontakt med sagsbehandler [udeladt navn] for at få hjælp til indberetningen. Det er aftalt med sagsbehandleren at hun ville sørge for indberetningen.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om fradrag af købsmoms for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018 med samlet 1.392.985 kr.

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af momslovens § 38, stk. 2, fremgår:

”For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

Momslovens bestemmelser har til formål at implementere momssystemdirektivet i dansk ret. De nationale bestemmelser skal derfor inden for deres ordlyd fortolkes i overensstemmelse med de bagvedliggende bestemmelser i direktivet og EU-Domstolens praksis.

EF-Domstolen har i blandt andet sag C-268/83 (Rompelman), udtalt, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person, jf. præmis 24.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Bestemmelsen har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, hvoraf fremgår:

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Det følger af EU-Domstolens praksis, at sjette direktivs artikel 4 (nu momssystemdirektivets artikel 9) skal fortolkes således, at et holdingselskab, hvis formål kun er at besidde kapitalinteresser i andre virksomheder, uden at det direkte eller indirekte griber ind i administrationen af disse virksomheder - bortset fra hvad der følger af de rettigheder, holdingselskabet har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager - ikke er en afgiftspligtig person og derfor ikke har ret til fradrag, jf. for eksempel sag C-60/90 (Polysar Investments Netherlands), præmis 17.

Konklusion bygger på det forhold, at erhvervelse eller indehavelse af selskabsandele ikke skal betragtes som en - i sjette direktivs forstand - økonomisk virksomhed, som indebærer, at den, der udøver virksomheden, bliver afgiftspligtig. Det forhold i sig selv, at der besiddes kapitalinteresser i andre virksomheder, er ikke en udnyttelse af et gode med henblik på opnåelse af varige indtægter, idet et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet, jf. for eksempel sag C-60/90 (Polysar Investments Netherlands), præmis 13.

Dette gælder ifølge EU-Domstolens praksis dog ikke, når holdingselskabet samtidig med besiddelsen af kapitalinteresserne direkte eller indirekte griber ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalinteresserne besiddes, bortset fra, hvad følger af de rettigheder, indehaveren af kapitalinteressen har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager, jf. for eksempel sag C-60/90 (Polysar Investments Netherlands), præmis 14.

En sådan indgriben i administrationen af datterselskaberne skal anses for en økonomisk virksomhed i sjette direktivs artikel 4, stk. 2's forstand, i det omfang denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er pålagt moms i henhold til direktivets artikel 2, herunder levering af tjenesteydelser fra et holdingselskab til dets datterselskaber med hensyn til administration samt finansielle, kommercielle og tekniske forhold, jf. for eksempel sag C-16/00 (Cibo Participations SA), præmis 21.

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er godtgjort, at selskabet i den omhandlede periode drev afgiftspligtig virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Selskabet var i den omhandlede periode et holdingselskab, der ejede selskabsandele i [virksomhed3] ApS og datterselskabet.

Det forhold, at selskabet ejer og besidder kapitalandele i dets datterselskaber, uden at det direkte eller indirekte griber ind i administrationen af datterselskaberne, bortset fra hvad der følger af de rettigheder, selskabet har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager, anses ikke for at være økonomisk virksomhed.

Selskabet har over for Landsskatteretten fremlagt en underskrevet royaltyaftale indgået mellem selskabet og datterselskabet. Det fremgår heraf, at aftalen trådte i kraft den 30. november 2015, og at datterselskabet skulle betale en årlig royalty på minimum 150.000 USD, når selskabets koncept var etableret i datterselskabet, jf. aftalens punkt 5.

Videre har selskabet fremlagt en salgsfaktura dateret den 8. januar 2019 på betaling af en royalty på 150.000 USD for året 2018, idet konceptet, ifølge det oplyste, først i 2018 var etableret som defineret i aftalen.

Henset hertil finder Landsskatteretten, at selskabet har godtgjort, at det i den omhandlede periode - ud over at eje selskabsandele i [virksomhed3] ApS og datterselskabet - også var en afgiftspligtig person, der drev selvstændig økonomisk virksomhed med levering af ydelser mod vederlag til datterselskabet, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse og hjemviser som følge heraf sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen med henblik på opgørelsen af fradragsretten.