Kendelse af 26-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2023

Journalnr. 19-0081545

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Forhøjet momstilsvar
Periode 1. januar 2016 til 30. juni 2016	916.991 kr.	0 kr.	Forhøjes til 946.125 kr.
Periode 1. juli 2016 – 31. december 2016	585.278 kr.	0 kr.	Forhøjes til 617.113 kr.
1. januar 2017 til 30. juni 2017	279.602 kr.	0 kr.	Forhøjes til 814.998 kr.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter benævnt indehaveren) drev i 2015 og 2016 virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret som enkeltmandsvirksomhed med branchekode 452010 ”Autoreparationer m.v.”.

Virksomheden startede den 19. oktober 2000 og er beliggende på adressen [adresse1], [by1]. Virksomheden har været registreret som momspligtig siden den 1. april 2013 og har siden den 1. januar 2015 indberettet halvårlig moms.

Den 7. februar 2018 foretog Skattestyrelsen kontrolbesøg i virksomheden. Formålet med besøget var at undersøge virksomhedens behandling af brugtmoms ved salg og køb af brugte biler. Kontrolbesøget blev gennemført som uanmeldt besøg.

Skattestyrelsen konstaterede ved besøget, at salgsbilagene ikke overholdt fakturakravene for brugtmomsordningen. På salgsfakturaen skal det anføres, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at køberen ikke har fradrag for momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, idet fakturaen tydeligt skal påtegnes:

•"fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen".

•"fortjenstmargenordning - kunstgenstande - køber har ikke fradrag for momsen", eller

•"fortjenstmargenordning - samlerobjekter og antikviteter - køber har ikke fradrag for momsen".

Der blev ved besøget ikke foretaget en kasseafstemning, idet virksomheden ikke har noget kasseapparat.

Den 8. februar 2018 sendte Skattestyrelsen en materialeindkaldelse, hvori de bad om kontospecifikationer, herunder saldobalancer, købs- og salgsbilag, kontoudtog fra bank og skattemæssige årsregnskaber.

Skattestyrelsen modtog den 8. april 2018 en mail fra indehaverens revisor med kontospecifikationer af bogføringen. Den 9. april 2018 kom indehaverens revisor til [Skattecentret] og afleverede resten af materialet. Materialet var i en flyttekasse overhældt med maling. Indehaveren har forklaret, at han ved et uheld spildte malingen i kassen. Skattestyrelsen har ikke været i stand til at læse eller skille bilagene fra hinanden.

Indehaveren har i 2015 og 2016 selvangivet overskud af virksomhed før AM-bidrag med henholdsvis 44.186 kr. og 63.873 kr. Årets resultat ifølge de skattemæssige regnskaber svarer til det selvangivne. Ifølge saldobalancerne for 2015 og 2016 er årets resultat henholdsvis 124.834 kr. og 177.519 kr.

Omsætningen i 2015 og 2016 ifølge de skattemæssige regnskaber og saldobalancerne er henholdsvis 375.012 kr. og 640.822 kr.

Banksaldoen i 2015 og 2016 ifølge de skattemæssige regnskaber er henholdsvis 96.737 kr. og 145.744 kr. svarende til indberetningen fra banken. Banksaldoen er ifølge saldobalancerne henholdsvis 2.235 kr. og 75.389 kr.

Kassebeholdning i 2015 og 2016 ifølge de skattemæssige regnskaber er 0 kr. i begge år og ifølge saldobalancerne henholdsvis 311.745 kr. og 197.674 kr.

Der er indberettet løn på 8.800 kr. i 2015 og 80.880 kr. i 2016.

Skattestyrelsen har gennemgået indehaverens kontoudtog fra bank og indehaverens kontospecifikationer med følgende resultat:

Bilag	Tekst	Indsætning/indtægt
1	Indsætninger i bank, 2015	3.264.325 kr.
2	Indtægter ifølge kassebogføring, 2015	594.623 kr.
	I alt for 2015	3.858.948 kr.
3	Indsætninger i bank, 2016	7.330.339 kr.
4	Indtægter ifølge kassebogføring, 2016	737.842 kr.
5	Modtaget i bank, refunderet registreringsafgift, 2016	1.296.023 kr.
	I alt for 2016	9.364.204 kr.
6	Indsætninger i bank, 1. januar til 30. juni 2017	1.672.773 kr.
7	Indtægter ifølge kassebogføring, 1. januar til 30. juni 2017	119.050 kr.
8	Modtaget i bank, refunderet registreringsafgift, 1. januar til 30. juni 2017	1.793.041 kr.
	I alt for 1. halvår 2017	3.584.864 kr.

Skattestyrelsen har bedt om dokumentation for bankafstemning, kasseafstemning, fratrukket kørsel, lagerlister og huslejekontrakt, men har ikke modtaget noget forud for mødet med Skattestyrelsen den 15. maj 2019.

Indehaveren har angivet følgende moms:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
1. januar 2015 til 30. juni 2015	28.868 kr.	12.580 kr.	16.288 kr.
1. juli 2015 til 31. december 2015	42.047 kr.	16.696 kr.	25.351 kr.
1. januar 2016 til 30. juni 2016	69.732 kr.	24.049 kr.	45.683 kr.
1. juli 2016 til 31. december 2016	77.033 kr.	26.349 kr.	50.684 kr.
1. januar 2017 til 30. juni 2017	84.806 kr.	13.543 kr.	71.263 kr.

Indehaverens revisor har på møde med Skattestyrelsen den 15. maj 2019 forklaret, at han ikke foretager afstemninger i regnskabet, men bogfører de bilag, som indehaveren kommer med, og derfor anså han regnskabet for fuldstændigt. Endvidere brugte han kontoen 5600 "kassebeholdning" som styring til avance ved salg af biler, og dermed har den ikke som sådan noget med kontanter at gøre.

Endvidere er omsætningen i regnskabet også en avance, da der både bogføres køb og salg af biler fratrukket moms på denne konto.

Indehaveren oplyste på samme møde, at han stort set ikke brugte kontanter i sin virksomhed.

På mødet er udleveret en erhvervslejekontrakt. Endvidere blev det aftalt, at indehaveren skulle fremsende bankkontoudtog med tilhørende meddelelser for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2017, efterposteringer m.m. Det aftalte er ikke modtaget.

Indehaverens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt 1.592 bilag, som dækker årene 2014 til og med 2. halvår 2017. Der er ingen bilag i perioden november 2015 – december 2016 med undtagelse af 5 købsfakturer og 1 salgsfaktura i oktober – december 2016.

Klagen med bilag har været i høring hos Skattestyrelsen, som har indtastet bilagene i regneark. Det fremgår af Skattestyrelsens gennemgang, at fakturaerne dækker årene 2014 til og med 2017.

Omsætning og vareforbrug på baggrund af bankindsætninger samt bilag kan på baggrund af Skattestyrelsens gennemgang sammenfattes således for 2016 og 1. halvår 2017 ifølge Skatteankestyrelsens opgørelse:

	2016	2017 (1. halvår)
Omsætning, bank	7.330.339 kr.	1.672.773 kr.
Moms (25 %)	-1.466.068 kr.	-334.555 kr.
Omsætning, kontanter ifølge bilag	12.000 kr.	2.494.925 kr.
Moms (25 %)	-2.400 kr.	-498.985 kr.
Omsætning, registreringsafgift	1.296.023 kr.	1.793.041 kr.
Beregnet omsætning i alt	7.169.894 kr.	5.129.216 kr.
Vareforbrug*	19.000 kr.	1.613.523 kr.
Moms	0 kr.	1.760 kr.
Beregnet vareforbrug	15.200 kr.	1.611.763 kr.

*Dækker købsbilag, der opfylder kravene til fakturaer, og som enten er betalt via bank eller betalt kontant, hvor beløbet ikke overstiger 10.000 kr.

Indehaveren har modtaget eksportgodtgørelse ved salg til udlandet (tilbagebetaling af registreringsafgift). I bilagene ligger breve fra SKAT herom, men alene side 1, hvorefter det med håndskrift er påført, hvilken bil godtgørelsen vedrører. I enkelte tilfælde fremgår identifikationen i form af mærke, model og stelnummer af side 1 i brevene fra SKAT. Salgene til udlandet er sket kontant. Salgene er hovedsageligt sket til privatpersoner i og udenfor EU. Der foreligger ikke ID-kort på køberne, adresserne er ufuldstændige uden angivelse af vejnummer, og salgsbilagene er ikke underskrevet af køberne ved udlevering af bilerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2017 med i alt 1.781.871 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Virksomheder er pligtige til at bogføre indtægter og udgifter efter reglerne i bogføringsloven. Der

henvises til bogføringslovens §§ 4,6 - 9.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3, stk. 1, indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal ifølge kravene være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt regnskab. Regnskabet med tilhørende oplysninger skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for vores kontrol.

Ifølge bogføringslovens § 7 skal alle transaktioner dokumenteres med et bilag, som gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen. Det betyder, at virksomheden skal udstede et salgsbilag (som minimum en dagsdato-kvittering) i forbindelse med et hvert salg.

Endvidere skal der føres kasserapport/kassekladde eller lignende over dagens ind- og udbetalinger ifølge bogføringslovens § 7, stk. 1 og stk. 3.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, ifølge statsskattelovens § 4. Enhver skattepligtig skal selvangive dennes indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Dette følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets regnskabsmateriale og konstateret følgende fejl og mangler for indkomstårene 2015, 2O16 og 2017:

•	Vi har konstateret, at du har haft yderligere omsætning end dine regnskaber viser.
•	Vi har konstateret, at du ikke kan dokumentere dine udgifter til bilag eller opgørelser.
•	Vi har konstateret, at du ikke har haft et kasseapparat. Det er derfor vores opfattelse, at det du har bogført som kassebeholdning, ikke er et ført og afstemt kasseregnskab, samt de bogførte beholdninger ikke kan afstemmes til regnskaberne.

År	Kassebeholdning ifølge regnskab	Kassebeholdning ifølge bogføring
2015	0 kr.	197.675,34 kr.
2016	0 kr.	311.745,08 kr.

•	Vi har konstateret, at din bogførte bankbeholdning ikke kan afstemmes til indberettet saldi fra pengeinstitutter, eller dit regnskab.

År	Saldo ifølge regnskab	Saldo ifølge bogføring	Indberettet saldo
2015	96.737 kr.	2.234,73 kr.	96.737 kr.
2016	145.744 kr.	75.389,10 kr.	145.744 kr.

•	Vi kan ikke afstemme årets resultat i bogføringen til dine regnskaber.

År	Resultat ifølge regnskab	Resultat ifølge bogføring
2015	44.186 kr.	124.833,68 kr.
2016	63.735 kr.	177.402,75 kr.

•	Vi har konstateret, at dine salgsfaktura ikke overholder kravene til brugtmomsordningen ved kontrolbesøg den 7. februar 2018.
•	Vi har konstateret, at dine beholdninger f.eks. kasse, banker og varelager ikke registreres og afstemmes løbende. Vi har bedt om kasseafstemninger, bankafstemninger og lagerlister, men har ikke modtaget dette.

Omsætning:

Ved gennemgang af dine bankkontoudtog og din bogføring har vi konstateret, at der er sket overførsler og indsætninger med tekst som f.eks. "faktura nr., samt referencer til nummerplader m.v."

Ud fra dine bankkontoudtog, kan vi se, at du har haft indsætninger på i alt 15.356.501,18 kr. i perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2017. Se bilag 1, 3, 5, 6 og 8.

Bilag 1, omsætning 2015, bank	3.264.325,49 kr.
Bilag 3, omsætning 2016, bank	7.330.338,95 kr.
Bilag 5, omsætning 2016, registreringsafgift	1.296.022,78 kr.
Bilag 6, omsætning 2017, bank	1.672.772,62 kr.
Bilag 8, omsætning 2017, registreringsafgift	1.793.041,34 kr.
I alt	15.356.501,18 kr.

Ud fra din bogføring, konto 5600 kassebeholdning, kan vi se, at du har haft kontante indtægter på i alt 1.451.514,99kr. i perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2017. Se bilag 2- 4 og7.

Bilag 2, omsætning 2015 kontanter	594.622,64 kr.
Bilag 4, omsætning 2016, kontanter	737.842,15 kr.
Bilag 7, omsætning 2017, kontanter	119.050,20 kr.
I alt	1.451.514,99 kr.

De fleste indsætninger sker på konto [...32], som ejes af dit CVR-nr. Det er derfor vores opfattelse, at alle transaktionerne vedrører din virksomhed.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at du i perioden 1. januar 2015 - 30. juni 2017 har haft yderligere omsætning i din virksomhed, hvor indkomsten er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Vi opgøre herefter din omsætning således:

	2015	2016	2017
Omsætning, bank	3.264.325,49 kr.	7.330.338,95 kr.	1.672.772,62 kr.
• Moms (25 %)	-652.865,10 kr.	-1.466.067,79 kr.	-334.554,52 kr.
Omsætning, kontanter	594.622,64 kr.	737.842,15 kr.	119.050,20 kr.
• Moms (25 %)	-118.924,53 kr.	-147.568,43 kr.	-23.810,04 kr.
Omsætning, registreringsafgift	0 kr.	1.296.022,78 kr.	1.793.041,34 kr.
Beregnet omsætning i alt	3.087.158,50 kr.	7.750.567,66 kr.	3.226.499,60 kr.
Omsætning ifølge bogføring	-375.012 kr.	-640.822 kr.	-339.224,80 kr.
Yderligere omsætning i alt	2.712.146,50 kr.	7.109.745,66 kr.	2.887.274,80 kr.

Det er på baggrund af gennemgang af dine bankkontoudtog og din bogføring, vores opfattelse, at du i perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2017, har haft momspligtig omsætning efter momslovens § 4, uden at angive den korrekte moms.

Vi anser alle indtægterne for at være momspligtige, og det anses som momspligtigt da der henvises til blandt andet faktura numre og nummerplader m.v. Dette begrundes med, at der er tale om levering af leverancer mod vederlag, som er momspligt efter momslovens § 4. Vi mener ikke du påfylder kravene til brug af brugtmomsordningen efter momslovens § 70, stk. 2 og 4, da du ikke overholder fakturakravene, hvorfor vi anser din omsætning som solgt med fuld moms.

Virksomhedens omsætning og den tilsvarende moms er opgjort som 20 % af de modtagne beløb efter momslovens § 27, stk. 1.

Vi pålægger ikke moms på indsætningerne vedrørende registreringsafgifter efter momslovens § 71, da denne giver mulighed for fradrag i afgiftsbeløbet.

Opgørelse af salgsmoms efter momslovens § 56 i perioden fra 1. januar 2015 til 30. juni 2017 specificeres således:

Periode (i kr.)	Beregnet omsætning inkl. Moms	Ej momspligtig (registreringsafgifter)	Salgsmoms 20 %	Angivet salgsmoms	Forskel
1. januar 201 til 30. juni 2015	1.605.231	0	321.046	-28.868	292.178
1. juli 2015 til 31. december 2015	2.253.717	0	450.743	-42.047	408.696
I alt for 2015	3.858.948	0	771.790	-70.915	700.875
1. januar 2016 til 30. juni 2016	4.869.487	-18.618	970.174	-69.732	900.442
1. juli 2016 til 31. december 2016	4.494.171	-1.277.405	643.462	-77.033	566.429
I alt for 2016	9.364.204	-1.296.023	1.613.636	-146.765	1.466.871
1. januar 2017 til 30. juni 2017	3.584.864	-1.793.041	358.365	-84.806	273.559
I alt for 2017	3.584.864	-1.793.041	358.365	-84.806	273.559

På mødet den 15. maj 2019, fremlagde din revisor, at kontoen kassebeholdning ikke er et udtryk for kontanter. Endvidere oplyste du selv, at du næsten ikke bruger kontanter i din virksomhed. Vi har dog ved vores gennemgang af dine bankkontoudtog og din bogføring konstateret, at der er bogført omsætning som ikke er på bankkontoudtogene, hvorfor der må være en væsentlig ko tant omsætning. Vi fastholder vores opgørelse af kontant omsætning, da vi ikke objektivt kan konstatere, hvor stor en kontant omsætning du har haft.

Du har endvidere ikke fremsendt aftalt dokumentation efter afholdt møde, hvorfor vi fortsat ikke har kunnet følge et kontrolspor. Det er vores overbevisning, at det udarbejdede regnskab ikke er fuldstændigt, da der ikke foretages afstemninger m.v. Vi har ved gennemgangen af bankkontoudtog og bogføringen konstateret, der er indsætninger som ikke er bogført og det er derfor vores opfattelse, at der er yderligere omsætning som ikke er bogført. Din revisor bekræftede på mødet, at der ikke er afstemninger og han bogfører kun, de bilag du afleverer. Vi har ikke modtaget bankkontoudtog med meddelelser, og har derfor ikke kunnet følge dine pengestrømme.

Udgifter:

Du har ikke fremsendt behørig dokumentation for dine udgifter. Vi har ikke været i stand til at læse dine fremsendte bilag og du har ikke sendt den dokumentation vi har efterspurgt i form af kasseafstemning, kørsel m.v.

Ved gennemgangen af dine bankkontoudtog og din bogføring, har det ikke været muligt for os, at følge transaktionssporet, samt vi har ikke kunne afstemme til bilag, da disse er overhældt med maling, hvorfor vi ikke giver fradrag for udokumenterede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1.

Der henvises til Den Juridiske Vejledning C.C.2.2.1.1, afsnittet omkring "dokumentation og bevis for fradrag ret".

Vi giver fradrag for indberettet løn, efter statsskattelovens § 6, stk. 1.

På mødet den 15. maj 2019 afleverede du en huslejekontrakt, hvoraf det fremgår, at den månedlig leje på 5.000 kr. eksklusiv moms (1.250 kr.) i alt månedlig leje 6.250 kr. Vi giver fradrag skattemæssigt for huslejeudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1. Vi giver fradrag for købsmomsen af huslejen efter momslovens § 37, stk. 1

Virksomheder kan få fradrag for købsmomsen efter momslovens § 37, stk. 1 for indkøb af varer og ydelser, der anvendes i virksomheden. Efter momsbekendtgørelsen § 82 omkring fakturakrav, er det et krav, at der skal vedlægges en faktura, hvorfor vi ikke giver momsfradrag uden vedlagt dokumentation.

Opgørelse af købsmoms efter momslovens § 56 i perioden fra 1. januar 2015 til 30. juni 2017 specificeres således:

Periode (i kr.)	Angivet købsmoms	Korrigeret	Købsmoms Husleje	Skønnet Købsmoms
1. januar 2015 til 30. juni 2015	12.580 kr.	-12.580 kr.	7.500 kr.	7.500 kr.
1. juli 2015 til 31. december 2015	16.696 kr.	-16.696 kr.	7.500 kr.	7.500 kr.
I alt for 2015	29.276 kr.	- 29.276 kr.		15.000 kr.
1. januar 2016 til 30. juni 2016	24.049 kr.	-24.049 kr.	7.500 kr.	7.500 kr.
1. juli 2106 til 31. december 2016	26.349 kr.	-26.349 kr.	7.500 kr.	7.500 kr.
I alt for 2016	50.398 kr.	-50.398 kr.		15.000 kr.
1. januar 2017 til 30. juni 2017	13.543 kr.	-13.543 kr.	7.500 kr.	7.500 kr.
I alt for 2017	13.543 kr.	-13.543 kr.		7.500 kr.

Opsummering :

Opgørelse over overskud af virksomhed for 2015 og 2016:

[Der henvises til klagen for [person1] vedrørende skatteansættelsen, sagsnr. [sag1], Skatteankestyrelsens tilføjelse]

...

Vi opkræver følgende i moms for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2017, efter opkrævningslovens § 5, stk. 2:

Periode	Yderligere salgsmoms	Yderligere købsmoms	Moms til betaling
1. januar 2016 til 30. juni 2016	900.442 kr.	-16.549 kr.	916.991 kr.
1. juli 2016 til 31. december 2016	566.429 kr.	-18.849 kr.	585.278 kr.
1. januar 2017 til 30. juni 2017	273.559 kr.	-6.043 kr.	279.602 kr.
I alt			1.781.871 kr.

Den almindelige frist for at ændre dit momstilsvar er 3 år efter angivelsesfristens udløb efter skatteforvaltningslovens § 3 1, stk. 1, vi har ikke forhøjet din moms i 2015, da fristen herfor er overskredet.

(...)”

I forbindelse med, at indehaverens repræsentant har indsendt supplerende klage med bilag, er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Generelt:

Klagens side 3. Der oplyses, af skatteyder sælger i omegnen af 300 biler om året. Det oplyses, at avancen udgør 0-5.000 kr. pr. bil. Det vil give et overskud mellem 0 – 1.500.000 kr. Dette harmonerer ikke med de selvangivne resultater på henholdsvis 44.186 kr. for 2015, og 63.735 kr. for 2016.

Klagen side 4. Det oplyses, at indtægter ved salg og udgifter forbundet med køb og klargøring bogføres på konto 1005, således det er et udtryk for avancen. Det oplyses desuden, at dette er en normal bogføringsmetode ved andre brugtvognsforhandlere. Dette er ikke vores opfattelse. Desuden, er det et krav efter mindstekravsbekendtgørelsens § 12, at nettoomsætningen skal oplyses særskilt. Det er ikke en avance der er oplyses.

Klagen side 5. Det oplyses, at forskellen mellem bogføringen og skatteregnskabet er kørselsudgifter, som fremgår af skatteregnskabet. Se opgørelse nedenfor:

	2015	2016
Resultat ifølge bogføring	124.833,68 kr.	177.518,95 kr.
Resultat ifølge skatteregnskab	44.186 kr.	63.735 kr.
Korrigeret kørselsudgifter	90.400 kr.	97.200 kr.
Korrigeret resultat	134.586 kr.	160.935 kr.
Forskel	-9.752,32 kr.	16.583,95 kr.

Vi har bedt om dokumentation for kørselsudgifterne, men ikke modtaget det. Vi har efter ovenstående fortsat ikke været i stand til at afstemme bogføringen til skatteregnskabet.

Klagens side 5. Det oplyses, at de relative lave overskud i virksomheden skyldtes løn til hustru og datter. Der er indberettet 8.800 kr. i 2015 og 80.880 kr. i 2016 som løn via e-indkomstregisteret. Det virker usandsynligt for os, at disse beløb er skyld i de relativt lave overskud.

Klagens side 6. Det beskrives, at skattestyrelsen har insinueret, at skatteyder med vilje har overhældt bilagene med maling. Dette har ikke været vores intension, da vi har beskrevet fakta, nemlig at bilagene var overhældt af maling. Hvorvidt det var ubevidst eller bevidst, har vi aldrig forholdt os til.

Klagens side 9. Det oplyses, at skattestyrelsen, i forbindelse med genoptagelsessagen, har kunnet opstille en opgørelse over pengestrømme til faste selskaber/leverandører. Det oplyses, at dette materiale må have været skattestyrelsen i hænde, uden det er noteret i sagens materiale.

Det er ikke korrekt. I forbindelse med indsigelserne til genoptagelsessagens forslag, blev der den 9. september 2019, afleveret bankkontoudtog til skattestyrelsen. Disse er beskrevet i sagsnotatet og vedlagt sagen den 10. september 2019. Klager har søgt aktindsigt den 4. september 2019, og udtræk af data hertil er lavet 5. september 2019, hvorfor klager ikke kan se bilagene er tilgået sagen. Afgørelse til genoptagelsessagen er dateret 11. september 2019.

Klager har igen 3. april 2020 bedt om aktindsigt. Denne gang bad klager om aktindsigt i specifikke dokumenter, som er udleveret. Det bemærkes endvidere, at der ved begge aktindsigtsanmodninger alene er bedt om aktindsigt i skatte- og momssagen, og ikke i genoptagelsessagen.

Første anbringende, ikke grundlag for tilsidesættelse af regnskabsgrundlag:

Intet nyt, vi henviser til vores tidligere udtalelse af 2. oktober 2019, samt afgørelsen af 24. juni 2019, hvor vi har beskrevet fejl og mangler i virksomhedens regnskabsmateriale.

Andet anbringende, sagsbehandlingsfejl:

Dette område er delt i to, dels officialprincippet og dels journaliseringspligt.

Som dokumentation for standen af det modtaget materiale henvises til vedhæftet billeder. Det ses blandt andet, at vi kan vende flyttekassen 90 grader uden nogle papirer falder ud, da bilagene sidder fast i kassen. Det ses at der i den sorte plastikpose kan løftes bilag frit uden de falder fra hinanden.

Det ses på et billede, at vi fra flyttekassen forsøger at trække bilag fri uden held. Det er ikke korrekt når klager skriver, at vi ikke har ”ulejligede os med at foretage en nærmere gennemgang heraf”.

Kapitel 5 i daværende bogføringslov §10-13 beskriver desuden krav til opbevaring af regnskabsmateriale. Der står blandt andet; ” Den bogføringspligtige skal opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år” og ” Regnskabsmaterialet skal opbevares på en sådan måde, at det uden vanskeligheder kan gøres tilgængeligt her i landet for offentlige myndigheder m.fl., som i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i regnskabsmaterialet”.

Desuden fremgår det af daværende bogføringslovs § 6 ”bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug”.

Det er vores opfattelse, at det er skatteyders ansvar at opbevare regnskabsmaterialet betryggende og på en sådan måde, at det uden vanskeligheder kan gøres tilgængeligt for skattestyrelsens kontrol. Indsende bilag til kontrol for 2,5 år, i en flyttekasse og en sort plasticpose, med vandskader og maling, er efter vores opfattelse ikke opbevaret betryggende eller gjort tilgængeligt for os.

Det er vores opfattelse, at rengøring, indscanning, arkivering og systematisering af bilagene før de er tilgængelig for vores kontrol, ligger langt ud over officialprincippet. Det er vores opfattelse, at vi ikke på noget tidspunkt har tilsidesat officialprincippet.

Ifølge offentlighedslovens § 15, stk. 3, skal ”journalsystemet være indrettet således, at det indeholder følgende oplysninger om de dokumenter, der journaliseres:

1) Dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse.

2) Kort tematisk angivelse af dokumentets indhold.”

Vi har i sagsnotatet registret modtagelsesdato samt beskrevet det modtagne. Vi har desuden vedlagt billeder af det modtagne materiale. Det er vores opfattelse, at vi har overholdt vores journaliseringspligt.

Tredje anbringende, skønsgrundlaget:

Vi har ikke udøvet et skøn, men derimod foretaget konkrete forhøjelser. Vi har tilsidesat regnskabsgrundlaget, og udarbejdet vores egne opgørelser.

Klager skriver, at vi har medtaget omsætning dobbelt, vi har ikke modtaget dokumentation eller specifikation for, hvad der er medtaget dobbelt. Det er ikke vores opfattelse, at noget er medtaget dobbelt.

Det er vores opfattelse, at alle indtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Medmindre det kan dokumenteres, at indtægterne stammer fra skattefrie eller allerede beskattet midler. Vi har ikke modtaget sådan dokumentation, hvorfor det fortsat er vores opfattelse at vores opgjorte omsætning er skatte- og momspligtig.

Det er desuden vores opfattelse, at en udgift er fradragsberettiget, hvis den kan dokumenteres efter statsskattelovens § 6. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning A.C.2.1.4.4.2.4 afsnittet ” Sandsynliggjorte fradragsberettigede udgifter, der ikke kan dokumenteres.”, at ”en skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget efter SKM2004.162.HR.”

Der fremgår videre, at ”kan den skattepligtige ikke fremlægge dokumentation for fradraget, nægtes dette. Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se f.eks. SKM2008.4.HR.”

Skattestyrelsen kan foretage en ansættelse af udgifter, men er ikke forpligtet hertil efter SKM2013.493.VLR.

Krav til dokumentation for fradragsberettigede udgifter fremgår af Den Juridiske Vejledning

C.C.2.2.1.1 afsnittet ”Dokumentation og bevis for fradragsret”. Følgende kan opstilles;

Der skal foreligge en købsfaktura.

- Købsfakturaen skal overholde fakturakravene.

-Der skal kunne identificeres en betalingsstrøm.

-Udgiften skal være bogført.

Vi har modtaget 5 mails med nyt materiale, som gennemgås nedenfor:

Mail 1, Supplerende udtalelse Mail 1 af 3 [person1].

Denne mail indeholder klagen samt 439 siders bilag, som tidligere er kommenteret, mailen anses ikke at indeholde nye oplysninger.

Mail 2, Supplerende udtalelse Mail 2 (1) af 3 - [person1].

Indeholder 401 siders nye bilag. Bilagene er gennemgået, se vedhæftet bilag 1.

Mail 3, Supplerende udtalelse Mail 2 (2) af 3 - [person1].

Indeholder 399 siders nye bilag. Disse bilag anses at være identiske med de første 399 sider i mail 2 (1) af 3.

Mail 4, Supplerende udtalelse Mail 3 af 3 - [person1].

Indeholder 790 siders nye bilag. Bilagene er gennemgået, se vedhæftet bilag 2.

Mail 5, Vedr. supplerende udtalelse af 3. november 2022 [person1].

Indeholder bilag der ikke var sendt med ved første udtalelse. I alt 401 sider. Bilagene er gennemgået, se vedhæftet bilag 3.

Ovenstående bilag har ikke før været tilgængelige for os, og anses som nyt materiale. Følgende kan udledes af bilagene:

	Antal i alt	Kontantbetaling	Privatudgifter	Vedr. anden periode	Ikke udstedt til skatteyder
Modtaget bilag i alt	1.592
Fordeling:
Husleje	13
Irrelevant	293
Løn	13
Købsfakturaer	746	277	211	161	6
Salgsfakturaer	527	308		186

Husleje: Bilagene vedrører betaling af husleje. Husleje er medtaget i vores afgørelse, hvorfor der ikke er gjort yderligere herved.

Irrelevant: Bilag der ikke vurderes at have betydning for skatte/momsansættelsen. F.eks. bogføringsmateriale, bagsider af bilag og blanke sider m.v.

Løn: Bilagene vedrører betaling af løn. Løn er medtaget i vores afgørelse, hvorfor der ikke er gjort yderligere herved.

Købsfakturaer: Bilag er gennemgået. 211 af bilagene vurderes at have privatkarakter, det er ikke godtgjort, der er tale om erhvervsmæssige udgifter. Ofte kan modtageren ikke ses på fakturaen. 161 af bilagene vedrører 2014 eller 2. halvår 2017, og dermed ikke en periode vi behandler. 6 af bilagene er ikke udstedt til skatteyder, og derfor skatte/momssagen uvedkommen. 277 af bilagene er betalt med kontanter, derfor har vi ikke kunnet identificere en tilsvarende udgift på bankkontoen. Det kan ikke udelukkes, at der må have været en tilsvarende kontant indtægt. Det er vores opfattelse, at når betalingsstrøm ikke kan identificeres, er udgiften fortsat udokumenteret, og dermed ikke fradragsberettiget. Der henvises i denne forbindelse til Ligningslovens § 8Y samt SKM2009.124.HR:

”Skatteyderen ejede tre ejendomme, og i forbindelse med salget heraf ønskede han at tillægge anskaffelsessummen en række påståede udgifter til forbedringer i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2. Udgifter fremgik af en række fakturaer.

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at der var grundlag for at forhøje anskaffelsessummen vedrørende ejendommene. Højesteret lagde - som landsretten - bl.a. vægt på, at betalingsstrømmene var udokumenterede, at nogle af fakturaerne var tilbagedaterede, at skatteyderen var fremkommet med skiftende forklaringer samt en række yderligere forhold i forbindelse med arbejdets udførelse, fakturering og betaling.”

De resterende 91 sider kan være fradragsberettiget, se mere nedenfor.

Det er fortsat vores opfattelse, at de fremsendte bilag fortsat ikke er leveret til os, således at de uden vanskeligheder kan gøres tilgængeligt for os efter bogføringsloven. Dette begrundes med, at det blot er scannet ind i en usorteret rækkefølge.

Salgsfakturaer: Bilag er gennemgået. 308 bilag anses betalt kontant, da vi ikke har kunnet afstemme salgsfakturaerne til en tilsvarende indsætning på bankkontoen. 186 bilag vedrører perioden 2. halvår 2017, og der er ikke foretaget yderligere herved. Herefter er der 33 bilag tilbage, som er identificeret på bankkontoen.

Opgørelse:

	Beløb I alt	Kontant	Privatudgifter	Vedr. anden periode	Ikke udstedt til skatteyder
Købsfakturaer	-8.253.056 kr.	-3.659.808 kr.	-98.361 kr.	-2.464.567 kr.	-17.700 kr.
Salgsfakturaer	8.412.895 kr.	4.694.825 kr.		3.051.740 kr.

Købsfakturaer: 2.012.620 kr. anses som fradragsberettiget. Heraf 20 % moms 406.350 kr. Det skal dog bemærkes, at heraf vedrører 1.378.784 kr. indkomståret 2017, hvor vi ikke ændre skatteansættelsen, men alene momsgrundlaget.

Salgsfakturaer: Vi har modtaget salgsfakturaer for i alt 8.412.895 kr. heraf vedrører 3.051.740 kr. 2. halvår 2017, som ikke er vores kontrol periode. Der er ikke foretaget yderligere herved. Yderligere 4.694.825 kr., som vedrører perioden, kan ikke identificeres på bankkontoen som en indsætning, og anses derfor som kontant omsætning. De resterende 666.630 kr. er identificeret på bankkontoen.

Vi har i vores afgørelse af 24. juni 2019 medtaget en kontant omsætning på i alt 1.451.514,99 kr. Efter vores opfattelse mangler der derfor en væsentlig yderligere kontant omsætning på 3.243.310 kr. efter ovenstående. Dette beløb overstiger ovenstående opgjorte fradragsberettiget udgifter.

Fordeling af fakturaer:

	Købsfakturaer	Salgsfakturaer
2014/ingen dato/Privat	183	29
Januar 2015	1
Februar 2015	2	1
Marts 2015	11	2
April 2015	24	18
Maj 2015	21	5
Juni 2015	58	39
Juli 2015	41	31
August 2015	25	46
September 2015	7	5
Oktober 2015	12	17
November 2015
December 2015
Januar 2016
Februar 2016
Marts 2016		1
April 2016
Maj 2016
Juni 2016
Juli 2016
August 2016
September 2016
Oktober 2016	1
November 2016	2
December 2016	2	1
Januar 2017	2
Februar 2017	22	17
Marts 2017	32	25
April 2017	49	33
Maj 2017	28	33
Juni 2017	67	38
2. halvår 2017	156	186
I alt	746	527

Ud fra ovenstående fordeling af fakturadatoer kan det konstateres, at vi fortsat mangler mange bilag. Fra november 2015 til januar 2017 er der kun modtaget meget få købsbilag og 2 salgsbilag. Det er derfor fortsat vores opfattelse, at der er en væsentlig kontant omsætning vi ikke har identificeret endnu, og derfor kan der ikke være grundlag for et fradrag i form af yderligere udgifter, da disse udgifter må modsvares af yderligere omsætning.

Skatteyder har gentagne gange fortalt, at hans virksomhed ikke var kontantbaseret. Det må ligge ud over enhver tvivl efter ovenstående, at der er en, ikke uvæsentlig, kontantbeholdning.”

Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt følgende:

”Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller en ændring af Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klagers samlede momstilsvar for perioden forhøjes fra 1.781.871 kr. til 2.378.236 kr.

Forhøjelse af salgsmoms

Klager har tidligere indleveret regnskabsmateriale. Ved gennemgang af det fremlagte materiale har det kunnet konstateres, at materialet er har været i en stand, hvor det ikke er muligt for at foretage kontrol af registreringerne til kontrol af registreringerne til de underliggende bilag. Det har endvidere ikke været muligt at afstemme klagers bogføring med regnskabet. Herudover kan det konstateres, at klager ikke har ført og afstemt kasseregnskab, at bogførte beholdninger ikke kan afstemmes til klagers regnskaber, og at klager har haft yderligere omsætning end regnskaberne viser.

Skattestyrelsen finder under disse omstændigheder, at klagers regnskaber ikke er udarbejdet i overensstemmelse med momslovens §§ 55 – 57, og dermed er uegnet som grundlag for en nøjagtig opgørelse af klagers momstilsvar.

Skattestyrelsen har således været berettiget til at tilsidesætte klagers regnskab og ansætte momstilsvaret skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Den skønsmæssige forhøjelse af klagers salgsmoms er opgjort til 20 % af konstateret indsætninger på klagers bankkonto i den påklagede periode, der vurderes at hidrøre fra momspligtig omsætning, samt med udgangspunkt i fremlagte salgsbilag og kontant omsætning ifølge klagers bogføring. Der henvises til vores udtalelse i den sammenholdt skattesag (sagsnr. [sag1]).
Skattestyrelsen kan tilslutte sig den talmæssige opgørelse, som opgjort i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, herunder opgørelse for yderligere kontant omsætning for 2017, hvorefter det samlede momstilsvar for perioden forhøjes med yderligere 596.365 kr., h

Brugtmoms

Klager har i forbindelse med klagesagen fremlagt en række salgsfakturaer, hvoraf fremgår, at salget er foretaget efter reglerne om brugtmoms.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager kan anvende brugtmomsordningen i momsloven, da betingelserne herfor ikke er opfyldt. Brugtmomsordningen er en begunstigende undtagelse til lovens almindelige regelsæt, hvorved der stilles særlige krav til regnskab og udformning af fakturaer. Det påhviler klager at sørge for, at der til hver en tid kan dokumenteres, at kravene i momslovens § 70 og momsbekendtgørelsens kapitel 17 (§§ 121 og 122) er opfyldt. Opfylder den momspligtige transaktion ikke de materielle og formelle krav efter brugtmomsordningen, følger det af fast retspraksis og administrativ praksis, at ordningen ikke kan anvendes, hvorefter der skal betales moms af hele salgsprisen jf. f.eks., TfS2008.59.BR, SKM2014.448.BR, samt Landsskatterettens egen praksis. Eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 17. juni 2021, j.nr. 17-0836619.

Klager har ikke har ført regnskab, der opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 93. Regnskabet skal blandt andet, for hver enkelt vare, angive et lagernummer, købs- og salgsdato, købspris og salgspris, inkl. afgift, samt forskelsbeløbet mellem salgs- og købspris. Allerede fordi, at klager ikke har udarbejdet et regnskab med oversigt over bilerne til- og afgang er betingelserne ikke opfyldt.

Salg med omvendt betalingspligt

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling i, at der i det fremlagte materiale er dokumentation for salg til udlandet, der danner grundlag for momsfritagelse. Momsfritagelse af leverancer efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 og 5, forudsætter dels, at der er foretaget leverance/eksportsalg til en identificerbar erhverver, dels at varerne er forsendt eller transporteret til et andet land, jf. eksempelvis U.2016.1452H. Klager findes ikke ved det fremlagte at have dokumenteret, at bilerne er udført her fra landet, hvorfor betingelserne for momsfritagelse ikke er opfyldt.

Det er herved momslovens almindelige regelsæt, der finder anvendelse, hvorefter momsgrundlaget udgør 25 % af vederlaget jf. momslovens § 33, stk. 1.

De konstaterede indsætninger, samt de skønnede kontantsalg udgør momsgrundlaget, hvoraf salgsmoms beregnes med 20 % jf. momslovens § 27, stk. 1.

Fradrag for købsmoms

Klager har til støtte for sin fradragsret fremlagt en række købsfakturaer for biler. Der er på fakturaerne angivet, at bilerne er købt efter reglerne om brugtmoms, hvorfor sælgeren ikke har ret til fradrag. Herudover har klager fremlagt en række udgiftsbilag for småanskaffelser, med videre.
Der er ikke fradrag for moms vedrørende klagers køb af biler, idet der ikke er moms på køb af brugte biler fra privatpersoner eller fra forhandlere, der på fakturaen har angivet, at de har anvendt brugtmomsordningen.

Det følger endvidere af SKM2021.456.LSR, at der alene kan godkendes fradrag for købsmoms, når der foreligger dokumentation for levering og betalt moms.

Klagers fradrag for købsmoms kan på baggrund af det fremlagte materiale kan herefter opgøres til 1.750 kr. for 1. halvår 2017.”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret med 1.781.871 kr. nedsættes til 0 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at ansættelsen hjemvises til fornyet behandling.

Til støtte for de nedlagte påstande er anført følgende:

”(...)

Nærmere om fremgangsmåden ved bilhandler

I de omtvistede indkomstår videresolgte [person1] i omegnen af 300 biler om året.

Fremgangsmåden var dengang den samme som nu; typisk foregår en handel rent lavpraktisk således, at [person1] køber en bil, som han videresælger ved annoncering, bl.a. på [...dk] og [...dk].

Købet foranlediges dels af forespørgsler fra kunder, dels af, at [person1] bliver kontaktet af andre autoforhandlere. [person1] samarbejder med en række faste autoforhandlere, der sælger biler, som de har fået i bytte.

Købsprisen udgør gennemsnitligt kr. 20-30.000 og typisk under kr. 50.000. Den typiske avance, som [person1] opnår ved videresalg, udgør i omegnen af kr. 0-5.000.

Somme tider indgås der aftaler om en såkaldt ”pakkeløsning”, hvor [person1] køber flere biler på én gang. I sådanne handler kan der indgå en eller flere biler, som er ”skrotklare”, og som derfor har en købspris på et par tusinde kroner. Disse biler kan sælges videre med en fornuftig avance.

De fleste bilhandler – både køb og salg – berigtiges via bankoverførsler. Der er således meget få kontantsalg i virksomheden. Såfremt kunder betaler kontant hos [person1], sker det alene ved handler op til kr. 50.000 og således i overensstemmelse med kontantforbuddet for erhvervsdrivende. I de tilfælde, hvor en handel er sket med kontant betaling, er dette anført i købs- og salgsbilag.

Grundet sit gode ry blandt lokalområdets øvrige autoforhandlere får [person1] ofte lov til at købe på kredit, således at han betaler, når han selv har videresolgt den pågældende bil. Dette stemmer overens med bevægelserne på [person1]s bankkonto, idet der ses ofte at være tidsmæssig sammenhæng mellem indsætninger og hævninger, ligesom beløbene ses at svare til købs- og salgspriser med avancen som forskel. Kontoudskrifter for [person1]s bankkonto vedlægges som Bilag 12.

Ofte er der en række driftsomkostninger forbundet med klargøring af bilerne til salg, herunder reparations- og vedligeholdelsesudgifter, f.eks. køb af nummerplader, reservedele, synsudgifter m.v., samt registreringsudgift, såfremt bilen importeres fra udlandet.

Ligeledes er der udgifter til kørsel, idet [person1] kører rundt for at besigtige og hente biler m.v.

Når en bil er solgt, sender [person1] alle bilag forbundet med handlen, dvs. købsbilag, salgsbilag og udgiftsbilag, til sin revisor. Herefter udregner revisor avancen og bogfører denne. Avancen ved handlen udregnes ved at trække købspris og diverse omkostninger fra salgsprisen. I de tilfælde, hvor der er refunderet registreringsafgift, er denne medregnet i avanceopgørelsen. Denne fremgangsmåde sikrer således fuldstændighed i regnskabet, idet revisor modtager og bogfører alle bilag.

Indtægter ved salg og udgifter forbundet med køb og klargøring m.v. er bogført på bogføringskonto 1005. Kontospecifikationer for denne bogføringskonto for 2015 og 2016 vedlægges som Bilag 13 og Bilag 14.

Avancen er herefter opgjort som kassebeholdning, og den beregnede avance inklusive moms er bogført som kasseposteringer på bogføringskonto 5600. Kontospecifikationer for perioden 1. januar 2015 til 30. juni 2017 vedlægges som Bilag 15.

Det skal for god ordens skyld oplyses, at denne bogføringsmetode er i overensstemmelse med fremgangsmåden hos andre brugtvognsforhandlere.

Nærmere om resultat af virksomhed

Virksomhedens skatteregnskaber for indkomstårene 2015 og 2016 vedlægges som henholdsvis Bilag 16 og Bilag 17. Saldobalancerne for 2015 og 2016 vedlægges som henholdsvis Bilag 18 og Bilag 19.

Af skatteregnskaberne, jf. Bilag 16 og Bilag 17, fremgår, at virksomhedens resultat var kr. 44.186 i 2015 og kr. 63.873 i 2016. Af saldobalancerne, jf. Bilag 18 og Bilag 19, fremgår, at virksomhedens resultat var kr. 124.833,68 i 2015 og kr. 177.518,95 i 2016.

Forskellen skyldes efterposteringer, idet kørselsudgifter ikke er medtaget i saldobalancerne, saldobalancerne, jf. Bilag 18 og Bilag 19. Kørselsudgifterne fremgår af skatteregnskaberne, jf. Bilag 16 og Bilag 17.

Der er tale om relativt lave overskud af virksomhed i de pågældende indkomstår. Dette skyldes, at [person1] aflønner sin hustru og sine døtre, som er ansat i forretningen. Hustruen har ligeledes haft andet arbejde, hvorfra hun har fået udbetalt i omegnen af kr. 10.000 om måneden.

Det fremgår desuden af regnskabs- og bogføringsmaterialet, at virksomhedens omsætning udgjorde kr. 375.012 i indkomståret 2015 og kr. 640.822,40 i 2016.

Omsætningen stammer fra salg af brugte biler og øvrigt varesalg.

Omsætningen udgøres således dels af avancen ved salg af biler, og omfatter dermed også de udgifter, der har været til at købe de solgte biler, til at gøre bilerne salgsklare samt udgifter til syn.

Desuden udgøres omsætningen af varesalg, som i de omtvistede indkomstår besstod af salg af dæk og autofælge, som [person1] tidligere havde som primær aktivitet i virksomheden. Indtægter herfra er indtægtsført på bogføringskonto 1000, mens købene er bogført på bogføringskonto 1600.

Nærmere om virksomhedens momstilsvar

Virksomheden har været registreret som momspligtig siden den 1. april 2013, og har siden 1. januar 2015 indberettet halvårlig moms.

Der er således angivet halvårlig moms i den i sagen omhandlede periode fra 1. ja- nuar 2016 til 30. juni 2017. Den indberettede moms er opgjort på baggrund af avanceopgørelsen på konto 1005 i bogføringen, hvor der er opgjort købs- og salgsmoms i forbindelse med køb og salg af biler.

For perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016 er salgsmoms opgjort til kr. 69.732, mens købsmoms er opgjort til kr. 24.049. Momstilsvaret for perioden beløber sig således til kr. 45.683.

For perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016 er salgsmoms opgjort til kr. 77.033, mens købsmoms er opgjort til kr. 26.349. Momstilsvaret for perioden beløber sig således til kr. 50.584.

For perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2017 er salgsmoms opgjort til kr. 84.806, mens købsmoms er opgjort til kr. 13.543. Momstilsvaret for perioden beløber sig

således til kr. 71.263.

Nærmere om forløbet af skatte- og momssagen

Skatte- og momssagen er opstået som følge af et uanmeldt kontrolbesøg hos [virksomhed1] den 8. februar 2018. Kontrolbesøget skete som led i skattemyndighedernes generelle kontrol af, om virksomheden overholdt lovgivningen. Skattestyrelsens underretning om kontrolbesøg samt kontrolbrev vedlægges som henholdsvis Bilag 20 og Bilag 21. Ved kontrolbesøget konstateredes det, at virksomhedens salgsbilag ikke overholdt kravene for brugtmomsordningen.

Følgelig anmodede Skattestyrelsen ved skrivelse af 8. februar 2018 [person1] om relevante oplysninger til behandling af opgørelsen af hans skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, jf. Bilag 22.

Efter en fristudsættelse fremsendte [person1]s revisor kontospecifikationer for 2015, 2016 og første halvår af 2017 den 8. april 2018, jf. Bilag 23. Det resterende materiale i form af bogføringsbilag, balance og bankkonti blev afleveret fysisk hos Skattestyrelsen den 9. april 2018, jf. Skattestyrelsens interne sagsnotat, der vedlægges som Bilag 24.

I det interne sagsnotat har Skattestyrelsen anført ”Bilagene er overhældt med maling”, jf. Bilag 24.

I forbindelse med gennemgangen af materialet har Skattestyrelsen den 15. august 2018 noteret følgende, jf. Bilag 24:

”Bilag modtaget i papkasse og sort affaldspose. Bilagene i pap- kasse overhældt med maling. Bilag i sort affaldspose ”vandskade” se billeder 05-08.”

Skattestyrelsen anfører ligeledes på afgørelsens side 2, at bilagene er ”overhældt med maling” og ”Vi har ikke været i stand til at til at læse eller skille bilagene fra hinanden”, jf. Bilag 1.

Bogføringsbilagenes stand skyldes, at de har været opbevaret i en flyttekasse i et fugtigt lokale, og at der ved et beklageligt uheld blev spildt maling i kassen med bilag i forbindelse med vedligeholdelse af lokalerne. Med ovenstående bemærkninger insinuerer Skattestyrelsen imidlertid, at bilagene med vilje er overhældt med maling, hvilket ikke er tilfældet.

Undertegnede har rekvireret flyttekassen med originalbilag fra Skattestyrelsen. Efter en gennemgang af originalbilagene kan det konstateres, at det ikke er korrekt, når Skattestyrelsen anfører, at alle bilagene er beskadiget af maling.

Det har været muligt at adskille og indscanne langt størstedelen af det originale regnskabs- og bogføringsmateriale. Det indscannede bogføringsmateriale vedlægges som Bilag 25.

I forlængelse heraf bemærkes, at Skattestyrelsen således ikke i forbindelse med sagsbehandlingen har foretaget kopiering og journalisering af de for sagen relevante bilag.

En gennemgang af bogføringsmaterialet rekvireret fra Skattestyrelsen viser, at alle bilag vedrørende køb- og salg af biler samt kvitteringer på eksportgodtgørelser er indeholdt i bogføringsmaterialet. Ligeledes indgår fakturaer og kvitteringer for en lang række driftsomkostninger, herunder huslejebetalinger, udgifter til kørsel og benzin, udgifter til syn og til køb af reservedele, udgifter til revision m.v.

Indholdet af flyttekassen ses således at stemme overens med, hvad [person1] og hans revisor for bestandig gennem hele dialogen med Skattestyrelsen har forsøgt at forklare over for skattemedarbejderen.

Desuagtet anmodede skattemyndighederne om yderligere oplysninger den 21. august 2018, jf. Bilag 26. Revisor bad den 24. august 2018 om udsættelse af fristen fastsat til den 13. september 2018 på grund af ferie.

Da Skattestyrelsen ikke modtog yderligere materiale, fremsendte skattemyndighederne forslag til afgørelse den 25. april 2019, jf. Bilag 27.

Efter modtagelsen af forslaget bad revisor på vegne af [person1] om et møde, hvor sagens faktiske omstændigheder, herunder fremgangsmåden ved bogføring, kunne forklares nærmere, jf. Skattestyrelsens interne sagsnotat, jf. Bilag 24.

Mødet blev afholdt den 15. maj 2019 i [Skattecentret]. Referat af mødet vedlægges som Bilag 28. Det bemærkes hertil, at mødet er ensidigt refereret af skattemedarbejderen. Det bemærkes videre, at skattemedarbejderen endnu engang benytter udtrykket ”overhældt med maling” om bogføringsbilagenes stand.

Som det fremgår af mødereferatet, gjorde revisor på mødet indsigelse mod Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 25. april 2014. Opmærksomheden blev særligt henledt til, at udgifterne til køb af bilerne ikke er medtaget i opgørelserne, samt at de indsætninger, som Skattestyrelsen har medtaget i deres opgørelser, allerede var medtaget i den bogførte omsætning.

På mødet forklarede revisor videre om forholdene omkring virksomhedens bogføring, herunder hvordan avancen på de solgte biler bogføres. Revisor oplyste, at han har bogført alle bilag korrekt, hvorfor regnskabet er retvisende, uanset at visse af de underliggende bilag nu er ødelagt af maling.

Endvidere forklarede [person1], at han tidligere havde haft besøg af skattemyndighederne, og at han i den forbindelse var blevet informeret om, at han gjorde tingene korrekt, samt at det ikke var nødvendigt med et kasseapparat til styring af de få kontanter, der var i virksomheden.

På mødet blev der fremlagt en erhvervslejekontrakt på lejemålet, hvorfra virksom heden drives, til dokumentation af huslejeudgifter, jf. Bilag 11. Det blev ligeledes aftalt, at der skulle sendes yderligere dokumentation i form af bankkontoudskrifter med meddelsler om overførsler, efterposteringer samt yderligere bilag, jf. Bilag 28.

Den 23. maj 2019 informerede [person1]s svoger telefonisk Skattestyrelsen om, at de var i færd med at indhente kontoudskrifterne, jf. Bilag 24.

Skattestyrelsen traf afgørelse den 24. juni 2019, da der ikke var modtaget yderligere oplysninger. Til trods for gennemgangen af bogføringsmetoden på mødet afholdt den 15. maj 2019 fastholdt Skattestyrelsen herved konklusionen i agterskrivelsen.

Den 1. juli 2019 henvendte [person1]s svoger sig telefonisk til Skattestyrelsen og informerede om, at de havde fremsendt kontoudskrifter til revisor, og at han skulle have sendt disse til Skattestyrelsen, jf. Bilag 24. Dagen efter tilskrev revisor Skattestyrelsen og informerede om, at materialet var sendt den 14. juni 2019, og at der således var truffet afgørelse, uden at det indsendte materiale i form af kontoudtog, kørselsregnskab og efterposteringer var taget i betragtning, jf. Bilag 29.

Revisor bad herefter om at få ændret grundlaget for skatte- og momsansættelserne for indkomstårene 2015-2017, jf. Bilag 30. I genoptagelsesanmodningen fastholdt revisor, at det er en fejl, at Skattestyrelsen alene har medtaget indtægter fra salg af biler, som er indsat på [person1]s bankkonto tilknyttet virksomheden, og ikke omkostningerne forbundet med køb af bilerne og driften af virksomheden i øvrigt. Ligeledes gjorde revisor opmærksom på, at der var fremsendt bilag, som Skattestyrelsen ikke havde taget stilling til i afgørelsen.

Skattestyrelsen besvarede genoptagelsesanmodningen den 27. august 2019 ved forslag til afgørelse, jf. Bilag 31, hvori genoptagelse blev nægtet, idet der efter sigende ikke var fremlagt nye oplysninger i sagen.

[person1] holdt herefter et møde med sin revisor den 4. september 2019, hvor de gennemgik sagen, ligesom [person1] fik kopier af sine kontoudskrifter fra banken, som han ville køre til [by2] og aflevere til Skattestyrelsen.

Den 5. september 2019 indtelefonerede [person1]s svoger bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 27. august 2019, jf. Bilag 24. Han stillede sig uforstående over for Skattestyrelsens begrundelse for at nægtegenoptagelse, idet de havde leveret materiale til revisor, som skulle have sendt det til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen traf endelig afgørelse den 11. september 2019, hvori afslaget på genoptagelse blev fastholdt, jf. Bilag 32.

Som det fremgår af afgørelsens side 2, har Skattestyrelsen blandt andet nægtet genoptagelse, idet der ikke er fremsendt dokumentation for overførsler fra [person1]s bankkonto. Skattestyrelsen har foretaget en sammentælling af overførsler til en række ”faste” selskaber/leverandører, hvortil der i 2016 er overført i alt kr. 4.524.307,63.

Det bemærkes i den forbindelse, at sammentællingen i Skattestyrelsens afgørelse vedrørende genoptagelse af den 11. september 2019 baserer sig på omkostninger, som ikke hidtil havde været noteret. Noget tyder således på, at Skattestyrelsen enten har modtaget brevet fra revisor eller har fået overbragt kontoudtog fra [person1] – dog uden at dette ses at være noteret i sagens materiale.

Videre skal det bemærkes, at det er samme skattemedarbejder, der har truffet afgørelse i sagen vedrørende genoptagelse, som i sagen vedrørende [person1]s skatte- og momsansættelse.

Den 19. september 2019 påklagede revisor på vegne af [person1] Skattestyrelsens afgørelse af 24. juni 2019.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [person1]s skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2015 og 2016.

Til støtte herfor gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, idet [person1] ikke har haft yderligere omsætning end selvangivet.

Såfremt man måtte finde, at der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, gøres det i anden række helt overordnet gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl.

Det gøres i tredje række helt overordnet gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af skatte- og momsansættelser er baseret på et fejlagtigt grundlag, hvilket har ført til et væsentligt forkert og åbenbart urimeligt resultat.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

***

Vedrørende grundlaget for skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse

Det gøres i første række gældende, at der ikke har været grundlag for den af skattemyndighederne, gennemførte skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatte- og momsansættelser i indkomstårene 2015 og 2016.

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal foretage en årlig selvangivelse af sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1.

Såfremt en selvangivelsespligtig ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt af skattemyndig- hederne, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

I Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit A.B.5.3.2 med overskriften ”Mangelfuldt (kasse)regnskab som grundlag for forhøjelse”, som var gældende på det for sagen relevante tidspunkt, er følgende anført om skønsmæssige ansættelser:

”Hovedregel

På baggrund af domstolspraksis igennem flere årtier kan SKAT tilsidesætte et utilstrækkeligt ført og afstemt (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis:

?

SKAT kan påvise gentagne og større tælle- og skrivefejl i kasseregnskabet, der ikke modsvares af registreringer i kasseregnskabet af kassedifferencer. Det samme gælder, hvis kassebeholdningen gentagne gange er bogført med skæve ørebeløb eller negative beløb, og/eller der er et stort antal 0-indslag eller negative indslag på et anvendt kasseapparat.

¤Se f.eks. SKM2013.431.BR og SKM2013.758.BR.

?	SKAT kan påvise andre væsentlige fejl i kasseregnskabet, herunder fejl i den tidsmæssige rækkefølge for bogførte registreringer af indtægter og udgifter og/eller indirekte salgs- opgørelser.

¤Se f.eks. SKM2010.247.BR.

(...)

Undtagelser

Domstolspraksis viser dog også, at SKAT ikke kan tilsidesætte et (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis:

?	SKAT kun kan påvise rent formelle fejl og/eller uvæsentlige mangler ved førelse og afstemning af et kasseregnskab.

?

Det fremgår af bogførings- og regnskabsmaterialet, evt. af en note i regnskabet, at den skattepligtige selv har konstateret og registreret kassedifferencer i kassekladden, idet dette viser, at den skattepligtige har afstemt - eller i det mindste har søgt at afstemme - kassebeholdningen ifølge kassekladden og den optalte beholdning af kontanter.

?	Der kun er små tællefejl i kasseregnskabet, der bevirker, at afstemningen til kontantbeholdningen ikke stemmer helt lige på det nøjagtige ørebeløb.

?

Det påvises, at fejl i et kasseregnskab, som SKAT ellers har konstateret, udelukkende eller overvejende beror på fejl i virksomhedens it-baserede bogførings- og regnskabs- systemer, og når disse fejl ikke skyldes den skattepligtiges groft uagtsomme eller forsætlige manipulation af bogførings- og regnskabssystemerne.

?	Samtlige forretningsmæssige betalinger, som en virksomhed foretager, sker via pengeinstitut, og at virksomheden ikke ligger inde med en kontantbeholdning.

?

Der kun er et mindre antal betalinger af - i hovedsagen - småbeløb, som er foretaget med private midler eller er trukket fra en privat bankkonto, og når SKAT samtidig ved en konkret prøvelse af bogførings- og regnskabsmaterialet ikke kan påvise materielle fejl, eller der i øvrigt ikke forelig- ger materiale eller oplysninger, der kan give SKAT grund- lag for en ændret vurdering af privatforbruget i forhold til det selvangivne.

?

Der kun kan konstateres konkrete differencer i form af ud- gifter af privat karakter, der er bogført helt eller delvist som driftsudgifter, eller en eller flere enkelte udgifter, der kun er registreret i bogføringen ved interne bilag frem for eksterne bilag, hvilket kun giver SKAT grundlag for en forhøjelse af indkomstansættelsen med disse konkrete differencer.”

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter således normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i UfR 1967.635 HRD og SKM2002.70.HR.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2013, j.nr. 12- 0191856, hvor Landsskatteretten fandt, at skattemyndighederne ikke havde været berettiget til at skønne indkomsten for en virksomhed, idet regnskabsgrundlaget ikke var mangelfuldt i et sådant omfang, at det var tilsidesætteligt, og at skønnet ikke var underbygget af en privatforbrugsopgørelse, der var helt ekstraordinær lav.

Landsskatteretten anførte følgende:

”SKAT har i forbindelse med sin gennemgang af samtlige bilag og posteringer alene konstateret mindre, løbende bogføringsfejl. Herudover må det lægges til grund, at der ikke er sket kontantsalg i det pågældende år. Landsskatteretten finder på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget. SKAT er herefter alene berettiget til at skønne om indkomsten, såfremt det konstateres, at den skattepligtiges privatforbrug er ekstraordinært lavt, jf. bl.a. UfR1967,635H samt SKM2002,70HR. Skønnet er ikke underbygget af privatforbrugsopgørelser eller andre objektive kendsgerninger om udeholdte indtægter. Landsskatteretten er på ben baggrund betænkelig ved at opretholde ansættelsen.”

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det udarbejdede regnskab for indkomstårene 2015 og 2016 for virksomheden [virksomhed1], idet [person1] ikke har haft yderligere indtægter i indkomstårene end, hvad der fremgår af virksomhedens regnskaber, jf. Bilag 16 og Bilag 17.

Det gøres således gældende, at det udarbejdede regnskab giver et retvisende billede af resultatet i virksomheden og således kan danne grundlag for skatte- og momsansættelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsen har været i besiddelse af det underliggende bogføringsmateriale, dog uden at ulejlige sig med at foretage en nærmere gennemgang heraf.

Det bestrides således, at det forhold, at (dele af) bogføringsmaterialet er beskadiget af maling, i sig selv kan begrunde en tilsidesættelse af regnskabsmaterialet.

Da der ikke er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskaber, bortfalder forudsætningerne for, at skattemyndighederne har været berettigede til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Det gøres endvidere gældende, at betingelserne for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse ikke er til stede, idet skattemyndighederne ikke har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse, der viser, at der har været yderligere omsætning end selvangivet.

Eftersom Skattestyrelsen ikke i sin afgørelse nærmere har omtalt [person1]s privatforbrug, gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang har opfyldt begrundelseskravet i forvaltningslovens kapitel 6, hvilket medfører afgørelsens ugyldighed.

***

Vedrørende sagsbehandlingsfejl

Selv såfremt man måtte finde, at der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, gøres det i anden række gældende, at Skattestyrelsens afgørelse ikke kan opretholdes, idet afgørelsen er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet den lider af en væsentlig retlig mangel som følge af den direkte tilsidesættelse af officialprincippet i forbindelse med sagens oplysning.

Det formelle grundlag for sagens oplysning udgøres af officialprincippet, som pålægger den kompetente forvaltningsmyndighed – i dette tilfælde Skattestyrelsen – ansvaret for tilvejebringelse af et tilstrækkeligt oplyst grundlag for en afgørelse.

Officialprincippet er en uskreven retsgrundsætning, som er etableret og udviklet gennem retspraksis, ombudsmandspraksis og forvaltningspraksis. At princippet ikke er fastsat ved formel lov, indebærer ikke på nogen måde en svækkelse af princippets gyldighed og gennemslag.

I Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit A.A.7.4.3. med overskriften ”Sagens oplysning” anføres følgende om betydningen af officialprincippet:

” Officialprincippet betyder, at Skatteforvaltningen skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Skatteforvaltningen skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retlige forhold.

(...)

Officialprincippet indebærer, at Skatteforvaltningen og borgeren ikke anses for modstående parter, som det er tilfældet, hvis sagen indbringes for domstolen. For domstolene gælder forhandlingsprincippet, som medfører, at parterne hver især må fremlægge det materiale, som parterne vil påberåbe sig.

Hvis Skatteforvaltningen ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, da officialprincippet er en garantiforskrift.”

Der kan videre henvises til Folketingets Ombudsmands formulering i FOB 1999.140, som indrammer officialprincippet. Folketingets Ombudsmand udtalte følgende:

”Det grundlæggende forvaltningsretlige forpligter den myndighed, der skal træffe afgørelse i en sag, til at tilvejebringe korrekte og tilstrækkelige oplysninger, at der kan træffes en materiel rigtig afgørelse. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med parten eller andre myndigheder.”

I Forvaltningsret – Retssikkerhed, proces, sagsbehandling, 5. udgave, 2018, side 381, anfører Steen Rønsholdt følgende om officialprincippets udstrækning:

”Svaret på spørgsmålet om sagsoplysningens udstrækning må derfor nærmere være, at undersøgelsen skal udstrækkes til, hvad der i det enkelte tilfælde er nødvendigt og tilstrækkeligt for at træffe en korrekt og materielt rigtig afgørelse.”

I nærværende sag er det ubestridt, at Skattestyrelsen har modtaget regnskabsmaterialet vedrørende de omtvistede indkomstår den 8. og 9. april 2019. Uanset at Skattestyrelsen således har været i besiddelse af regnskabsgrundlaget, er dette imidlertid ikke inddraget ved sagens afgørelse. Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen i afgørelsen henvist til, at det ikke var muligt at læse bilagene eller at skille disse ad. Det vedlagte bogføringsmateriale, jf. Bilag 25, som er rekvireret fra Skattestyrelsen, viser imidlertid, at dette ikke er korrekt. Ligeledes har Skattestyrelsen insinueret, at [person1] med vilje har ødelagt regnskabsmaterialet.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen burde have gjort en større indsats for at oplyse sagen, herunder ved at skille bilagene ad.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen herved har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til officialprincippet.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget journaliseringspligten i offentlighedslovens § 15. Offentlighedslovens § 15 har følgende ordlyd:

”Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed, skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form.

Stk. 2. Et dokument omfattet af stk. 1, som forvaltningsmyndigheden har modtaget eller afsendt, skal journaliseres snarest muligt efter dokumentets modtagelse eller afsendelse.

Stk. 3. Journalsystemet skal være indrettet således, at det indeholder følgende oplysninger om de dokumenter, der journaliseres:

?	Dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse.

?	Kort tematisk angivelse af dokumentets indhold.

Stk. 4. Pligten til at journalisere efter stk. 1-3 gælder for statslige forvaltningsmyndigheder omfattet af § 2 og kommunale og regionale enheder, der kan henregnes til den kommunale og regionale centralforvaltning.

Stk. 5. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om helt eller delvis at undtage forvaltningsmyndigheder m.v., der er omfattet af stk. 4, fra plig- ten til at journalisere.

Stk. 6. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at pligten til at journali- sere efter stk. 1 og 2 også skal gælde for kommunale og regio- nale enheder samt selskaber m.v., der ikke er omfattet af stk. 4.”

Det fremgår således klart af bestemmelsens ordlyd, at myndigheder skal journalisere dokumenter, der er modtaget som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med myndighedens virksomhed, i det omfang dokumentet har betydning for sagen eller sagsbehandlingen i øvrigt.

[person1] udleverede originalbilagene i en flyttekasse. Visse af bilagene var beskadiget, men det var – modsat hvad Skattestyrelsen anfører i afgørelsen – desuagtet muligt at indscanne langt størstedelen af bogføringsbilagene, jf. Bilag 25. Dette har Skattestyrelsen imidlertid ikke gjort, hvorfor alle relevante oplysninger ikke er inddraget i grundlaget for Skattestyrelsens forhøjelse af [person1]s skatte- og momsansættelse i de omtvistede indkomstår.

Det gøres følgelig gældende, at Skattestyrelsen ved ikke at have taget kopi af de af [person1] indleverede bilag har tilsidesat journaliseringspligten.

Det gøres sammenfattende gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig, idet der som følge af en direkte tilsidesættelse af officialprincippet og journaliseringspligten ved sagsoplysningen foreligger en klar retlig mangel, som utvivlsomt er væsentlig for skønsresultatet.

***

Vedrørende skønsgrundlaget

Såfremt man måtte finde, at regnskabsgrundlaget er tilsidesætteligt, og at Skattestyrelsens afgørelse er gyldig, gøres det i tredje række gældende, at skattemyndighedernes skøn ikke kan opretholdes, idet skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag, hvilket har ført til et væsentligt forkert og åbenbart urimeligt resultat.

Skattemyndighederne er ikke frit stillet ved foretagelse af skønnet, idet skattemyndighederne skal sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, jf. forarbejderne til dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (FT 1995-96, tillæg A, s. 2576):

”Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde (hvor SKAT fastsætter indkomsten skønsmæssigt som følge af manglende behørigt regnskab/selvangivelse) som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre; at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, set i lyset af de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af.”

Skattemyndighederne skal således foretage et så virkelighedsnært skøn som muligt.

Det samme fremgik af Den Juridiske Vejledning 2015-1, som gjaldt på det for sagen relevante tidspunkt, hvor der i afsnit A.B.5.3.2 med overskriften ”Mangelfuldt (kasse)regnskab som grundlag for forhøjelse” er anført følgende:

”Retningslinjer

Selv om SKAT kan tilsidesætte et regnskabsgrundlag på grund af et manglende eller mangelfuldt ført og afstemt kasseregnskab, har SKAT dermed ikke pr. automatik grundlag for at tage det næste skridt: At varsle og foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse.

Regnskabsgrundlaget kan som udgangspunkt godt være rigtigt, selv om SKAT f.eks. har konstateret, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger.

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i videre forstand og i hvert tilfælde selvstændigt begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra den selvangivne skattepligtige indkomst, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.

I denne sammenhæng viser domstolspraksis, at det, der yderligere kræves som grundlag for en skønsmæssig ansættelse, som regel vil kunne opfyldes, hvis SKAT påviser eller sandsynliggør, at den skattepligtige har et privatforbrug, der er større end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. Et alternativt eller supplerende grundlag kan være, hvis SKAT påviser eller sandsynliggør en unormal lav bruttoavance.

Desuden er det i domstolspraksis anerkendt, at selv om SKAT hverken kan finde formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges bogførings- og regnskabsmateriale, kan SKAT alligevel foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis SKAT påviser, at den skattepligtige har et usandsynligt lavt eller decideret negativt privatforbrug i forhold til den skatte- pligtiges selvangivne indkomst. Se UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.”

Det samme kan udledes af administrativ praksis.

Der kan eksempelvis henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 5. december 2013, j.nr. 12-0189794, hvor Landsskatteretten nedsatte den af skattemyndighederne foretagne skønsmæssige forhøjelse af et selvangivet virksomhedsresultat. På trods af, at skattemyndighederne havde opgjort den skattepligtige omsætning på baggrund af konkrete indsætninger på virksomhedens bankkonto, fandt Landsskatteretten, at de skønsmæssige forhøjelser medførte et urealistisk højt privatforbrug for skatteyderen. Landsskatteretten anførte følgende:

”SKAT har ved ansættelserne opgjort den skattepligtige omsætning på grundlag af konkrete indsætninger på virksomhedens bankkonto i 2009 og 2010. Den forudsatte omsætning er således underbygget af objektive kendsgerninger vedrørende virksomhedens likvide pengetilførsel. Da der ikke er fremlagt behørig bilagsdokumentation for udgifterne i virksomheden, har SKAT med rette godkendt skønnede fradrag for varekøb og administrationsudgifter for indkomstårene. De selvangivne overskud af virksomheden for 2009 og 2010 er på den baggrund forhøjet med 955.510 kr. og 1.656.867 kr., hvilket medfører et vejledende privatforbrug for klageren og ægtefællen for 2009 og 2010 på henholdsvis 1.136.852 kr. og 1.838.430 kr.

SKAT har ikke i forbindelse med sagsbehandlingen foretaget nærmere gennemgang af de vejledende privatforbrug, der på grund af mangelfuld dokumentation må lægges til grund ved sagens afgørelse. De forudsatte privatforbrug forekommer imidlertid ikke realistiske, uanset der foreligger betydelig usikkerhed omkring virksomhedens aktiviteter. På den baggrund nedsættes SKATs skøn over virksomhedens merindtjening i 2009 og 2010 til 320.000 kr. for hvert år, hvorved klagerens og ægtefællens privatforbrug forudsættes at udgøre ca. 500.000 kr. i både 2009 og 2010.”

Videre kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 11. december 2013, j.nr. 12-018879, hvor Landsskatteretten nedsatte den af skattemyndighederne foretagne skønsmæssige ansættelse af overskuddet i et pizzeria med følgende begrundelse:

”Landsskatteretten er enig med SKAT i, at betingelserne for regnskabstilsidesættelse er opfyldt for både 2008, 2009 og 2010. Ved stikprøvekontrol er det konstateret, at det ikke er al omsætning fra klagerens virksomhed, der er taget med. Der er dage, hvor det samlede salg ifølge kontospecifikationen er mindre end det salg, som er registreret via hjemmesiden [virksomhed3]. Der er også dage, hvor det samlede salg, som fremgår af kontospecifikationen, ikke rummer tilstrækkelig plads til det formodede salg i forretningen udenom [virksomhed3]. Derudover er der lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt kontospecifikationen for 2008. Retsformanden og ét retsmedlem ud taler, at der på baggrund af regnskabet for 2009 kan beregnes en bruttoavance på cirka 47 %. Inden for klagerens virksomhedsområde, anses en bruttoavance på under 60 % sædvanligvis for at være unormalt lav. Der henvises til SKAT, Den Juridiske Vejledning, afsnit A.B.4.3.4 (www.skat.dk), samt Østre Landsrets dom af 15. maj 2001, offentliggjort som SKM2001.439.ØLR (www.skat.dk). Henset til, at der samtidig er beregnet et negativt privatforbrug for 2009, anses betingelserne for skønsmæssig forhøjelse også for at være opfyldt. Der henvises til SKAT, Den Juridiske Vejledning, afsnit A.B.5.3.3 (www.skat.dk), samt Højesterets dom af 21. juni 1967, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen UfR1967.635H, samt Højesterets dom af 5. februar 2002, offentliggjort som SKM2002.70.HR (www.skat.dk). De lånedokumenter, som klageren har fremlagt, er ikke tillagt afgørende vægt, da de blandt andet ikke er understøttet af pengestrømme. På denne baggrund voterer disse to retsmedlemmer for at stadfæste afgørelsen fra SKAT vedrørende 2009, hvorved virksomhedens bruttoavance bliver cirka 62 %. Ud fra regnskaberne for 2008 og 2010 kan virksomhedens bruttoavance beregnes til cirka 65 % i begge år. Samtidig er der konstateret et positivt privatforbrug i 2008, og da det er dokumenteret, at klageren har fået udbetalt en forsikringssum i 2010, kan der også beregnes et positivt privatforbrug i 2010. På denne baggrund er det betænkeligt at opretholde en skønsmæssig forhøjelse i 2008 og 2010. Der er desuden ikke dokumenteret øvrige forhold, der understøtter den talmæssige opgørelse af forhøjelsen. På denne baggrund voterer disse to retsmedlemmer for at ændre SKATs afgørelse for 2008 og 2010, og nedsætte forhøjelsen af overskud af virksomhed for disse år til 0.”

Landsskatteretten fandt således, at der for indkomstårene 2008 og 2010 ikke kunne foretages en skønsmæssig forhøjelse på trods af, at regnskabet kunne tilsidesættes, idet der i disse år ikke var en unaturlig bruttoavance, og idet der var et positivt privatforbrug.

I forlængelse heraf skal der endvidere henvises til, at det af retspraksis fremgår, at domstolene i en lang række sager ikke har været tilbageholdende med at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som helhed eller hjemvise sagen til fornyet behandling, såfremt skatteyder kan påvise fejl i skønsgrundlaget og derved sandsynliggøre, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er baseret på et urigtigt grundlag.

For det første skal der henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1995, 361. Dommen vedrørte en indehaver af en restaurationsvirksomhed, som ikke opfyldte de i henhold til mindstekravsbekendtgørelsen gældende krav til regnskabsgrundlaget. Dette bl.a. fordi der hverken dagligt eller jævnligt var foretaget egentlig kasseafstemning eller sket bogføring af kassedifferencer.

I den konkrete sag fandt Vestre Landsret derfor, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældendes skattepligtige indkomst. Efter bevisførelsen kunne de af skattemyndighederne valgte forudsætninger med hensyn til ølsalget dog ikke lægges til grund, og sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Dommen er således et godt eksempel på, at domstolene ikke er tilbageholdende med at foretage en tilbundsgående prøvelse af de forudsætninger, som er lagt til grund ved skattemyndighedernes skønsudøvelse, eller med at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, såfremt det stiller skatteyderen åbenbart urimeligt eller er udøvet på forkert grundlag.

Ligeledes illustrerer dommen, at selv i den situation, hvor der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, er dette ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst. Med andre ord stilles der krav om, at skattemyndighederne skal kunne dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen.

Det bemærkes, at de oplysninger, som førte til Landsrettens ændrede vurdering, fortrinsvis udgjorde skatteyders og hans revisors mundtlige forklaringer om forretningsgangen i virksomheden.

Dommen illustrerer således også, at der efter omstændighederne – når det af skattemyndighederne udøvede skøn bygger på et forkert grundlag – ikke stilles særlige krav til bevisbyrden herfor hos skatteyder. Således svækkes formodningen for, at det udøvede skøn er korrekt, hver gang skatteyder påviser fejl ved skønsgrundlaget.

For det andet kan der henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1999.224. Dommen vedrørte to personer, der i interessentskabsform drev en grøntforretning fra deres bopæl. Helt overordnet var det et spørgsmål i sagen, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af det selvangivne overskud var korrekt efter, at det var konstateret, at regnskabsgrundlaget i øvrigt var mangelfuldt.

Skatteyderne havde for 1991 selvangivet et overskud på kr. 23.036, som skattemyndighederne skønsmæssigt havde forhøjet med kr. 276.964 til kr. 300.000, som blev fordelt med 50 % til hver interessent.

Østre Landsret fandt, at regnskabsgrundlaget var af en sådan karakter, at det ikke kunne lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Østre Landsret fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at skatteydernes indkomster havde været væsentlig lavere end de skønsmæssigt fastsatte, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

For det tredje kan der endelig henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2011.263. Dommen vedrørte en køreskolelærer, der i indkomstårene 2003 og 2004 havde drevet erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer.

Skattemyndighederne havde tilsidesat skatteyders regnskabsgrundlag og foretog en skønsmæssig forhøjelse af skatteyders skat og moms. Grundlaget for skatte- myndighedernes skøn var navnlig oplysninger indhentet fra politiet og køreteknisk anlæg om, hvilke elever en trafikskole havde haft til teoretisk eller praktisk køre- prøve eller på køreteknisk anlæg i perioden.

Skattemyndighederne lagde til grund, at skatteyder for disse elever havde modtaget den fulde lovpakkepris, som efter det oplyste udgjorde kr. 6.690.

Østre Landsret tiltrådte, at skatteyders regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, da der ikke var ført et løbende kasseregnskab og jævnligt foretaget effektive kasseafstemninger, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyders skattepligtige indkomst og momstilsvar.

Skatteyder havde en række indsigelser mod det udøvede skøn, herunder at han i et vist omfang kørte timer for andre kørelærere uden at modtage betaling herfor, mod at han efter et antal timer overtog eleven og kunne forestå kørsel af ekstratimer mod betaling fra en af de andre køreskoler eller direkte fra eleverne.

Efter bevisførelsen lagde Østre Landsret til grund, at skatteyder i betydeligt omfang indgik aftaler med køreskoler om at overtage en del af skolernes elever således, at han efter aftalerne skulle gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for ved de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller anden pakke, og således havde eleverne ikke for disse timer også skullet betale til skatteyder.

Østre Landsret tilsidesatte derfor den af skattemyndighederne valgte forudsætning om at antage, at skatteyder for hver elev havde haft en indtægt på kr. 6.690 vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne, hvorfor sagen fuldstændig tilsvarende ovenfor omtalte retspraksis følgelig blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Det kan på baggrund af ovenstående og i henhold til fast praksis konkluderes, at såfremt skatteyder kan påvise fejl i skattemyndighedernes skønsgrundlag og derved sandsynliggøre, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er baseret på et urigtigt grundlag, vil konsekvensen være, at skønnet som helhed tilsidesættes af domstolene og hjemvises til fornyet behandling.

Samme konklusion er nået af nuværende højesteretsdommer Lars Apostoli i artiklen bragt i TfS 2003, 401. Samme konklusioner er antaget i øvrig litteratur, jf. professor dr. Jan Pedersen i Skatteretten 4, 6. udgave, 2013, side 230f. og af professor dr.jur. Karsten Revsbech i Forvaltningsret – Almindelige emner, 5. udgave, 2009, side 410f.

Tilsvarende gælder for Landsskatteretten ved efterprøvelsen af en skønsmæssig ansættelse fra Skattestyrelsen. I denne forbindelse er der – modsat ved en efterfølgende domstolsprøvelse – fuld efterprøvelse af selve bevisskønnet med inddragelse af alle de oplysninger, der foreligger i sagen på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse. Også her gælder det, at den af Landsskatteretten skønnede opgørelse ikke må være mindre sandsynlig end andre opgørelser, vurderet på bag- grund af de oplysninger, som Landsskatteretten er i besiddelse af på det tids- punkt, hvor der træffes afgørelse.

At skønnet skal være så virkelighedsnært som muligt indebærer tillige, at det kan være nødvendigt at foretage en skønsmæssig ansættelse af udgifter.

Der kan således henvises til Vestre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM2008.647.VLR, som vedrørte salg af skrot, hvor købsbilagene var særdeles mangelfulde, hvorfor skatteyderen ikke kunne dokumentere udgifterne forbundet med køb og salg af skrot. Uagtet dette blev der indrømmet et driftsomkostningsfradrag på 40 pct. af omsætningen og købsmomsen blev skønsmæssigt fastsat til 25 pct. af salgsmomsen.

En anden Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2008.536.VLR vedrørte tillige salg af skrot. I denne sag blev der i forbindelse med skatteansættelsen, der lå til grund for straffesagen, indrømmet et fradrag på 70 pct. af omsætningen – i henhold til praksis – uagtet at der ikke forelå dokumentation for udgifterne.

Det kan på denne baggrund lægges til grund, at manglende dokumentation for udgifter, herunder manglende bogføring heraf, ikke kan medføre, at fradragsretten mistes, såfremt virksomheden nødvendigvis må indebære afholdelse af fradragsberettigede udgifter. At dette er tilfældet, forekommer indlysende, idet en skønsmæssig ansættelse i modsat fald ikke ville føre til en realistisk skatte- og momsansættelse.

Det bestrides, at Skattestyrelsen i nærværende sag har foretaget et så virkelighedsnært skøn som muligt på baggrund af de oplysninger, som Skattestyrelsen var i besiddelse af på tidspunktet for udøvelsen af skønnet.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens indtægter er behæftet med en række fejl.

Skattestyrelsens skøn beror på en forudsætning om, at alle indsætninger på [person1]s bankkonto i 2015 og 2016, jf. Bilag 2 og Bilag 3, alle indtægter ifølge bogføring i 2015 og 2016, jf. Bilag 5 og Bilag 6, samt alle indsætninger vedrørende refusion af registreringsafgift i 2016, jf. Bilag 8, udgør udeholdt omsætning. Disse opgørelser er følgelig lagt til grund for forhøjelsen af [person1]s skatteplig- tigt indkomst i indkomstårene 2015 og 2016.

Skattestyrelsens opgørelser – og dermed forudsætningen for skønnet – er imidlertid ikke korrekt, idet Skattestyrelsen ikke tager højde for, at disse indtægter allerede er indtægtsført ved opgørelsen af avancen på bogføringskonto 1005. Noget tyder dermed på, at Skattestyrelsen har misforstået, hvorledes omsætningen er bogført. Imidlertid har Skattestyrelsens sagsbehandler nægtet at lytte, når [person1] har forsøgt at forklare, hvorledes bogføring er foregået.

På bogføringskonto 1005 er der foretaget en avanceopgørelse, hvor købspris og eventuelle driftsudgifter er fratrukket salgsprisen, og avancen er efterfølgende bogført på bogføringskonto 5600. Der er således ikke tale om, at der er udeholdt omsætning, men derimod om, at alene avancen på de solgte biler er bogført.

Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen lægger til grund, at den bogførte omsætning udgøres af indtægtssiden alene. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Skattestyrelsen medtager samme indtægter flere gange.

Det gøres videre gældende, at det er en fejl, at Skattestyrelsen ikke medtager virksomhedens udgifter i opgørelsen af virksomhedens resultat. På [person1]s bankkonto fremgår tillige en lang række hævninger, ligesom der i regnskabs- og bogføringsmaterialet fremgår udgifter, som Skattestyrelsen imidlertid har valgt at bortse fra.

Det gøres således gældende, at [person1] har afholdt udgifter i forbindelse med driften af virksomheden, som må anses for erhvervsmæssige, hvorfor der er ret til fradrag herfor i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det gøres således gældende, at [person1] skal indrømmes fradrag for de af virksomheden bogførte driftsomkostninger, jf. Bilag 16 og Bilag 17.

For at kunne videresælge en bil, må der nødvendigvis købes en bil, og der vil selvsagt være udgifter forbundet hermed. Ligeledes vil der være udgifter til nummerplader og til køb af reservedele for at kunne gøre bilen klar til salg og eventuelt syn, ligesom der også vil være udgifter forbundet med at sende en bil til syn.

Salget af bilerne er sket ved annoncering, blandt andet på [...dk], hvilket forudsætter, at der betales for annoncen. Af [person1]s kontoudskrifter, jf. Bilag 12, fremgår da også overførsler til bl.a. [...dk], ligesom der er bogført annonceudgifter i regnskaberne, jf. Bilag 16 og Bilag 17.

Videre er der de omtvistede indkomstår udarbejdet regnskaber af en revisor – som i øvrigt også har bistået [person1] i forbindelse med behandlingen af nærværende sag hos Skattestyrelsen. Det er utopisk at forestille sig, at revisor skulle gøre dette gratis.

Skattestyrelsen har alene anerkendt fradrag til løn- og huslejeudgifter, selvom der uomtvisteligt vil være andre udgifter forbundet med driften af en virksomhed, der køber og sælger biler. Disse udgifter er bogført, men Skattestyrelsen har imidlertid nægtet fradrag herfor. Dette til trods for, at der fremgår hævninger til betaling af disse udgifter på selvsamme bankkonto, som Skattestyrelsen har gennemgået med henblik på opgørelse af indtægter.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at det forekommer ejendommeligt, at Skattestyrelsen i sin afgørelse om genoptagelse, jf. Bilag 32, har ulejliget sig med at sammentælle de overførsler, der har været fra kontoen, når der samtidig nægtes fradrag herfor.

Endvidere er det ikke sandsynligt, at [person1] kan have realiseret en omsætning på kr. 10.519.988 eksklusive moms i løbet af to indkomstår, og da slet ikke uden at have afholdt udgifter, jf. SKM2008.647.VLR og SKM2008.536.VLR.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke i nærværende sag har foretaget et konkret skøn på baggrund af de oplysninger, som var til rådighed på tidspunktet for foretagelsen af skønnet, hvilket har ført til et væsentligt forkert skønsresultat.

Når Skattestyrelsen i nærværende sag medregner samme indtægter flere gange og samtidig nægter at medregne virksomhedens driftsomkostninger ved opgørelsen af overskud, vil det selvklart føre til et resultat af virksomheden, som ikke stemmer overens med det selvangivne.

Samtidig har Skattestyrelsen alene på baggrund af manglende dokumentation underkendt ethvert udokumenteret fradrag, uden at foretage nogen form for realitetsbedømmelse af, hvorvidt der til trods herfor har været afholdt udgifter. Skattestyrelsen antager udelukkende, at der ikke kan gives fradrag i skatte- og momsansættelserne, idet der angiveligt ikke forelå dokumentation herpå. Dette til trods for, at Skattestyrelsen var i besiddelse af det underliggende bogføringsmateriale.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen – for at opnå et så virkelighedsnært skønsresultat som muligt – tillige skal indrømme fradrag for driftsudgifter, medmindre det er mere sandsynligt, at alle indtægterne har kunnet genereres uden, at det har medført fradragsberettigede udgifter.

Det gøres heroverfor gældende, at beskadigede eller manglende bilag ikke kan medføre, at der ikke skal foretages et virkelighedsnært skøn.

Det gøres således gældende, at der ved opgørelsen af avancen ved salg af biler i mangel af faktiske oplysninger om de præcise købsomkostninger skal foretages et skøn over købsomkostningernes størrelse i hver enkelt handel.

Det gøres videre gældende, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget officialprincippet og derved overtrådt en væsentlig forvaltningsretlig garantiforskrift ved ikke at foretage et konkret skøn over virksomhedens driftsomkostninger.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke ved opgørelsen af overskud af virksomheden ses at have foretaget en realistisk beregning af avancen forbundet med salg af biler, idet der ikke ved beregningen af virksomhedens omsætning tages højde for, at der skal købes biler, førend disse kan sælges videre og indbringe en indtægt, og at der nødvendigvis må være en udgift forbundet med et sådant køb.

Såfremt Skattestyrelsens opgørelse af overskud af virksomhed lægges til grund, vil det svare til, at [person1] skulle have en bruttoavance på 100 procent ved salg af brugte biler.

Det gøres således gældende, at Skattestyrelsen fejlagtigt har lagt en urealistisk og uforholdsmæssigt høj bruttoavance til grund, idet der ikke er grundlag for at antage, at [person1] kan sælge brugte biler med en sådan avance.

Det gøres sammenfattende gældende, at skattemyndighedernes skønsresultat på i alt kr. 10.519.988 for så vidt angår skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016 og kr. 1.781.871 for så vidt angår momsansættelsen for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017 er væsentligt forkert, hvorfor forhøjelsen af [person1]s skatte- og momsansættelser ikke kan opretholdes.”

Repræsentanten har på kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler korrigeret oplysningen i klagen om, at klageren aflønner sin hustru og døtre. Hustruen har forklaret, at hun og døtrene ikke arbejder i virksomheden, men at de indimellem hjælper til med mindre opgaver som at klipse bilag vedrørende salg af bil sammen, som herefter afleveres til revisoren.

Klageren har forklaret, at han i 2015 og 2016 købte biler fra større bilforhandlere – hovedsageligt i [by1], [by3] og [by4], men også somme tider fra private. Købsprisen var op til 300.000 kr. Han købte på kredit, da han havde et godt forhold til forhandlerne, som havde tillid til ham.

Ved køb hentede han bilen / bilerne med nummerplader og afregistrerede dem. Købsfakturaen kom en uge – nogle gange 1 måned efter, at han havde hentet bilen. Nogle gange måtte han ringe og rykke for en faktura, og nogle gange kunne der være 3 – 4 biler på samme faktura. Han lavede nogle gange lidt småreparationer på bilerne.

Klageren kunne ikke komme med et bud på avancen på bilerne. Nogle gange tabte han på bilerne, og andre gange tjente han på dem. Han havde udgifter til annoncering på [...dk], nummerplader, syn m.m.

Det er forklaret, at avancen på biler er bogført på konto 1005. Her indgår også indtægter fra bilsalg, eventuelt registreringsafgift ved eksport samt omkostninger til køb af bil. Disse poster er modposteret på konto 5600.

Repræsentanten har til Skattestyrelsens supplerende udtalelse bemærket følgende:

”2 Bemærkninger til Skattestyrelsens supplerende udtalelse

2.1 Generelle bemærkninger

Skattestyrelsen anfører på side 1 i udtalelsen, at de selvangivne resultater ikke harmonerer med det oplyste antal af solgte biler og den herved opnåede avance. Det bemærkes hertil, at Skattestyrelsen ved sin beregning ikke tager højde for, at der ikke er positiv avance på samtlige solgte biler, ligesom udgifter til klargøring og syn af bilerne, løn, husleje, revisor m.v. ikke indregnes i avancen.

Videre anfører Skattestyrelsen, at dokumentation for kørselsudgifter ikke er mod- taget. Det kan oplyses, at bilagene lå i flyttekassen, som har været Skattestyrelsen i hænde.

På side 2 kommenterer Skattestyrelsen på det oplyste om løn til [person1]s hustru og datter. Dette blev berigtiget på kontormødet, som det også fremgår af kontormødereferatet af den 8. november 2022.

For så vidt angår det af Skattestyrelsen omtalte vedrørende genoptagelsessagen, skal det præciseres, at baggrunden for omtalen af Skattestyrelsens opgørelse af udgifter i genoptagelsessagen er, at det kan undre, når Skattestyrelsen nægter at skønne over udgifter i nærværende sag, når Skattestyrelsen tydeligvis er klar over, at der har været udgifter forbundet med driften. Som også anført i det supplerende indlæg, så indebærer dette, at Skattestyrelsen ikke foretager et så virke- lighedsnært skøn som muligt, hvilket selvsagt fører til et åbenbart forkert resultat.

•	Vedrørende tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget

Det fastholdes, at der ikke har været yderligere indtægter, og at det udarbejdede regnskab for indkomstårene 2015 og 2016 således giver et retvisende billede af virksomheden. Følgelig fastholdes det, at der har ikke været grundlag for at tilsidesætte regnskabet, hvorfor Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

•	Vedrørende sagsbehandlingsfejl

Skattestyrelsen fastholder, at de ikke har været i stand til at foretage indscanning af bogføringsmaterialet. Dette kan undre, eftersom det har været muligt at indscanne 1.589 sider fra bogføringsmaterialet, jf. Bilag 25. Og dette uden at foretage rengøring, arkivering og systematisering.

Det er korrekt, at dele af bogføringsmaterialet var beskadiget, men det gjaldt altså ikke for langt størstedelen af bogføringsmaterialet.

Desuden bemærkes særligt, at systematisering ikke har været nødvendigt. Bogføringen er i overensstemmelse med, hvad [person1] og hans revisor for bestandig har forklaret – tilrettelagt således, at købs- og salgsbilag samt eventuelle øvrige udgiftsbilag er ”hæftet sammen” og dermed ligger i rækkefølge. F.eks. ses det af side 2 i Bilag 25, at købsbilaget er påført bilagsnummer 214. På side 1 ses det, at salgsbilaget er hæftet sammen med købsbilaget og påført samme bi- lagsnummer, dvs. 214. På den måde er det illustreret, at de to bilag vedrører samme bil. På side 3-4 i Bilag 25 ses på samme vis købs- og salgsbilag påført bilagsnummer 213.

Bogføringsmaterialet er således systematiseret således, at købs- og salgsbilag følger hinanden, ligesom bogføringsnumrene er i rækkefølge. De er således ikke scannet ind i en usorteret rækkefølge, som anført af Skattestyrelsen på side 5 i udtalelsen.

Det er således åbenlyst forkert, når Skattestyrelsen anfører, at det ikke har været muligt at foretage indscanning af bogføringsmaterialet. Det fastholdes således, at Skattestyrelsen har tilsidesat både offentlighedsprincippet og journaliseringspligten.

Dette har ført til, at relevante oplysninger ikke har været inddraget i grundlaget for Skattestyrelsens afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst i de omtvistede indkomstår, hvorfor Skattestyrelsens sagsbehandlingsfejl utvivlsomt har haft væsentlig betydning for skønsresultatet.

Det fastholdes således principalt, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl.

Som drøftet på kontormødet gøres det subsidiært gældende, at der bør ske hjemvisning af sagen således, at der kan træffes en afgørelse på et fyldestgørende grundlag, herunder med inddragelse af det nu indscannede bogføringsmateriale.

2.4 Vedrørende skønsgrundlaget

(...)

2.4.2 Bemærkninger til Skattestyrelsens bilag til udtalelsen

Skattestyrelsen har i bilag 1-bilag 3 til udtalelsen – der for god ordens skyld vedlægges som Bilag 33-Bilag 35 – forholdt sig til det indscannede bogføringsmateriale, der var vedlagt vores supplerende indlæg som Bilag 25. Det bemærkes, at Bilag 25 grundet størrelsen er fremsendt i to dele til Skatteankestyrelsen.

Som Bilag 36 og Bilag 37 vedlægges støttebilag, som er udarbejdet af revisor på baggrund af en gennemgang af Skattestyrelsens bilag til udtalelsen sammenholdt med det indscannede bogføringsmateriale.

Støttebilaget, der er vedlagt som Bilag 36, relaterer sig til Bilag 25, del 1 (som starter med bogføringsbilag nummer 214), mens støttebilaget, der er vedlagt som Bilag 37, relaterer sig til Bilag 25, del 2 (som starter med bogføringsbilag nummer 387).

Støttebilagene består af skemaer, der består af en række kolonner.

I kolonnen benævnt ”Side” er det angivet sidetal fra det indscannede Bilag 25.

I kolonnen benævnt ”Dato” er dato for registrering angivet, dvs. den dato, hvor avancen er opgjort i forbindelse med et bilsalg.

I kolonnen benævnt ”Bilagsnr.” er det angivet hvilket bogføringsbilag, der er tale om således, at posteringer kan henføres til bogføringsbilagene, samt registreringen i revisors bogføringsprogram.

I kolonnen benævnt ”Tekst” er tekst for posteringen angivet.

I kolonnerne benævnt ”Salg” og ”Køb” er henholdsvis salgs- og købspris for en bil angivet.

I kolonnen benævnt ”Eksport” er registreringsafgifter angivet.

I kolonnen benævnt ”Avance” er avancen beregnet som salgspris fratrukket købspris tillagt eventuel godtgørelse af registreringsafgift angivet.

I kolonnen benævnt ”Salg2” er øvrige salg af bl.a. dæk og fælge angivet.

I kolonnen benævnt ”Omkost” er der angivet diverse andre omkostninger til bl.a. syn, reservedele, brændstof, revisor, husleje, annoncer, fremmedarbejde, løn samt private udgifter.

I kolonnen benævnt ”Bemærk” er omkostningerne nærmere specificeret.

I kolonnen benævnt ”Kommentar” er eksport og fejlregistreringer i Skattestyrelsens opgørelse angivet. Det bemærkes, at de steder hvor der er angivet ”Fejl – handel” har Skattestyrelsen anset både et købs- og et salgsbilag som en indtægt.

... ...

Der henvises til bemærkningerne i støttebilagene. Desuden bemærkes følgende:

Det kan ved gennemgang af bilagene til Skattestyrelsens udtalelse, jf. Bilag 33- Bilag 35, konstateres, at der nærmest konsekvent er anført ”irrelevant” ved eksportbiler, hvor registreringsafgiften ikke er medtaget i Skattestyrelsens opgørelse af avancen, men i stedet er medtaget som særskilt indtægtskilde.

Endvidere er det Skattestyrelsens opfattelse, at omsætningen ikke er medtaget flere gange i Skattestyrelsens opgørelse. Det er ikke korrekt. Som forklaret og illustreret på kontormødet har Skattestyrelsen medtaget samme omsætning tre gange, idet avancen bogføres, hvori indgår både indsætninger i banken og refunderede registreringsafgifter. Det bemærkes i den forbindelse, at refusion af registreringsafgifter sker efter en godkendelse af salg til eksport fra Skattestyrelsen.

Videre kan det udledes af bilagene, at Skattestyrelsen ikke anerkender, at der er sammenhæng mellem købs- og salgsfakturaerne. Skattestyrelsen lægger således i en lang række tilfælde til grund, at købsfakturaerne må modsvares af tilsvarende omsætning, idet Skattestyrelsen ikke kan se betaling på [person1]s bankkonto.

Som eksempel kan fremdrages købs- og salgsfakturaerne på side 7-8 i Bilag 25. Om salgsfakturaen pålydende kr. 7.800 anfører Skattestyrelsen i bilag 1 til udtalelsen, jf. Bilag 33, at der er tale om kontant salg, da Skattestyrelsen ikke kan se, hvem køber er. Om købsfakturaen pålydende kr. 3.000 anføres, at det antages, at der er tilsvarende omsætning, da Skattestyrelsen ikke kan se betaling i bank. Både købs- og salgsfakturaen er påført bilagsnummer 210. Sammenholdes dette med bogføringskonto 1005, kan det konstateres, at begge beløb ekskl. moms er bogført, jf. Bilag 13, side 4. Mange lignende eksempler kan fremdrages.

Det kan således konstateres, at Skattestyrelsen fejlagtigt lægger til grund, at der er yderligere omsætning i utallige tilfælde, hvor omsætningen allerede er bogført. Dette er med til at puste den skønnede yderligere omsætning kunstigt op.

Videre er det i en lang række tilfælde muligt at sammenholde en købsfaktura med betalinger fra [person1]s bankkonto, jf. Bilag 12. Som eksempel kan fremhæves købsfakturaen af 24. februar 2015 pålydende kr. 44.000 på side 20 i Bilag 25 på kr. 44.0000. Skattestyrelsen anfører i Bilag 33, at det ikke er muligt at se betalingen i banken. Den 19. august 2015 er der hævet kr. 44.000. Årsagen til, at der ikke er fuld tidsmæssig sammenhæng mellem dateringen på købsfakturaen og hævningen på bankkontoen er – som [person1] gennem hele sagens forløb har forklaret – at han ofte fik lov til at handle på kredit hos sine samhandelspartnere grundet sit gode ry blandt de øvrige brugtvognsforhandlere.

Det gøres således gældende, at Skattestyrelsens opgørelse af yderligere omsætning, herunder Skattestyrelsens opgørelse af kontant omsætning er forkert. Således bestrides Skattestyrelsens forhøjelse fortsat.

I øvrigt skal der henvises til, at det forekommer decideret urealistisk, at en brugtvognsforhandler fra [by1], der sælger i omegnen af 300 biler om året skulle have en omsætning på mere end 10,5 mio. kr., som opgjort af Skattestyrelsen i afgørelsen, og derudover have en yderligere kontant omsætning på mere end 4,5 mio. kr. i en periode på to år.

... ...

Endelig nægter Skattestyrelsen at foretage en skønsmæssig ansættelse af udgifter, hvilket tillige fører til et åbenbart forkert og urimeligt skønsresultat.

I bilagene til Skattestyrelsens supplerende udtalelse, jf. Bilag 33-Bilag 35, har Skattestyrelsen underkendt en række udgifter med henvisning til, at der er tale om privatudgifter eller at bilagene er irrelevante. Dette er ikke korrekt.

Eksempelvis har Skattestyrelsen anset udgiftsbilagene på side 49-54 i Bilag 25 for at dække over privatudgifter, jf. Bilag 33. Der er imidlertid i stedet tale om benzinudgifter, som er erhvervsmæssige, idet [person1] – som han har forklaret – kører rundt i landet for at købe og hente brugte biler.

Videre har Skattestyrelsen lagt til grund, at en række udgifter til syn og reparationer modsvares af en tilsvarende omsætning. Dette til trods for, at [person1] gennem hele sagens forløb har forklaret, at han har udgifter til syn og klargøring, herunder reparationer og autodele. Som eksempler kan fremhæves bilagene vedrørende udgifter til syn på side 56-61 og side 145-147 samt bilagene på side 64- 68 og side 152-160 vedrørende udgifter til autodele og reparationer. Sådanne udgifter er altså ikke private, men derimod fradragsberettigede og modsvares ikke af tilsvarende omsætning.

Det har formodningen mod sig, at [person1] skulle have private udgifter i det omfang, som Skattestyrelsen ligger til grund. Dette gælder navnlig udgifterne til syn. I den forbindelse bemærkes, at kvitteringerne for udgifterne til syn indeholder en angivelse af nummerplade og stelnummer af den pågældende bil, der er blevet synet. Skattestyrelsen opfordres derfor til – gennem Motorstyrelsen – at slå bilerne op, da det vil illustrere, at de pågældende biler ikke tilhører [person1], og at der således ikke kan være tale om private udgifter, som antaget af Skattestyrelsen.

Henset til [person1]s forklaring i løbet af skattesagen kan det således undre, at Skattestyrelsen dels anser udgifterne for at være privatudgifter eller irrelevante m.v., dels ikke anerkender, at der er afholdt udgifter, og at der således også skal skønnes på udgiftssiden. I den forbindelse bemærkes, at Skattestyrelsen har anset hele 293 bilag for at være irrelevante, jf. side 4 i udtalelsen.

Der kan fremhæves eksempler på ovenstående i samtlige af Skattestyrelsens bilag til udtalelsen.

I øvrigt bemærkes, at Skattestyrelsens begrundelse på side 5 i udtalelsen for at anse udgifterne for at være privatudgifter er særdeles mangelfuld, navnlig når der henses til, at det fremgår af bogføringsbilagene, at der er tale om udgifter til syn, reparationer, autodele, annoncering osv., som er i overensstemmelse med, hvad [person1] for bestandig har forklaret.

Eftersom udgifterne således er dokumenteret, er det ikke nødvendigt at skønne over udgifterne, hvorfor der ikke er grundlag for at nægte at foretage et sådant skøn, som anført af Skattestyrelsen.

Det gøres således gældende, at [person1] skal indrømmes fradrag for udgifter til syn, reservedele, revisor, annoncer, værkstedsarbejde hos værksteder, forsikring, vægtafgift til prøveplader, brændstof og øvrige rejseudgifter til bl.a. [tog] og [bro] i forbindelse med fremvisning og afhentning af salgsbiler m.v.

... ...

Sammenfattende gøres det gældende, at der ved det ovenfor gennemgåede, sammenholdt med det anførte i det supplerende indlæg af 7. januar 2021, er påvist tilstrækkeligt mange fejl i grundlaget for Skattestyrelsens skøn, at den skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst ikke kan opretholdes.”

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil anført følgende:

”...

1.2 Vedrørende virksomhedens momstilsvar

Skatteankestyrelsen har skønsmæssigt opgjort [person1]s salgsmoms til 20 pct. af de opgjorte indsætninger på [person1]s bankkonto i den i sagen omhandlede periode samt med udgangspunkt i bogføringen, jf. Bilag 25.

Eftersom grundlaget for Skattestyrelsens og Skatteankestyrelsens skønsmæssige opgørelse af omsætningen bestrides, gøres det tilsvarende overordnet gældende, at den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens momstilsvar tillige er foretaget forkert.

Det gøres således gældende, at også den skønsmæssige ansættelse af virksom- hedens momstilsvar hviler på et fejlagtigt grundlag, hvilket fører til et væsentligt forkert resultat.

... ...

Den skønsmæssige opgørelse af momstilsvaret baseres blandt andet på en fejlagtig forudsætning om, at [person1] ikke er berettiget til at anvende den såkaldte brugtmomsordning, der reguleres efter reglerne i momslovens §§ 69-71.

Det gøres heroverfor gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje salgsmomsen skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2, idet [person1] opfylder forudsætningerne for at være omfattet af brugtmomsordningen

Til støtte herfor skal der henvises til, at brugtmomsordningen er indført for at und- gå dobbelt moms ved levering af brugte varer.

I forlængelse heraf skal der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslag L124 1993/94 Forslag til lov om merafgift, hvoraf der under punkt 4 vedrørende brugtmomsordningen fremgår følgende:

“Afgift af brugte varer m.v.

(...)

Formålet med de foreslåede regler er at undgå, at der betales fuld afgift af samme vare to eller flere gange. Det forekommer f.eks., når handlende af privatpersoner indkøber brugte varer med henblik på videresalg.

Danske antikvitetshandlere m.v. står således i en vanskelig konkurrencesituation, idet de efter de gældende regler skal betale afgift af den fulde salgspris ved videresalget (...)” (vores fremhævninger)

Det fremgår således direkte i de almindelige bemærkninger til lovforslag L124 1993/94 Forslag til lov om merafgift, at indførelsen af reglerne omkring brugt- momsordningen tjener det formål, at der ikke betales fuld afgift af samme vare to eller flere gange. Det er således formålet med bestemmelserne at undgå betaling af dobbeltmoms, hvilket ifølge de almindelige bemærkninger skyldes konkurrencemæssige forhold. Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår af lovforslag L124 1993/94 Forslag til lov om merafgift følgende vedrørende bestemmelsen i momslovens § 69:

”De pågældende virksomheder kan vælge at anvende de sær- lige regler, men reglerne er ikke obligatoriske. Det vil sige, at videreforhandleren i hvert enkelt tilfælde kan vælge at afgifts- berigtige salget enten efter lovens almindelige regler eller efter de særlige regler i dette kapitel.”

Det kan således af bemærkningerne til bestemmelsen i momslovens § 69 konstateres, at momspligtige for hvert eneste salg kan vælge, i hvilket omfang salget skal afgiftsberigtiges efter de særlige regler i brugtmomsordningen eller efter momslovens almindelige regler, hvilket [person1] har gjort. Herefter har [person1] konteret salget på to forskellige kontoer alt afhængig af, om salget er sket efter de særlige regler i brugtmomsordningen eller efter de almindelige regler i momsloven.

Til støtte herfor henvises der til kontospecifikationer for bofgøringskonto 1005 for 2015-2017, jf. Bilag 14-Bilag 16.

[person1] har således også ved den anvendte kontering overholdt de bogføringsmæssige krav til anvendelse af brugtmomsordningen, jf. dagældende momsbekendtgørelses § 93.

Ligeledes har [person1] opfyldt forudsætningerne efter momsbekendtgørelsens § 92, idet der heraf følger, at der ved levering af brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens §§ 70-71 skal udstedes en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v., og at der ikke på fakturaen må anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes. Der henvises til købs- og salgsbilag i Bilag 25.

Endvidere fremgår det af momsbekendtgørelsens § 92, at fakturaen skal være forsynet med oplysning om, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at afgiften, der er indeholdt i prisen, ikke kan fradrages i købers afgiftsregnskab. Dette krav har [person1] også opfyldt. Som eksempel kan henvises til den udstedte faktura på side 7 i bogføringen, jf. Bilag 25.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at [person1] opfylder alle de krav, idet han alene efter reglerne om brugtmoms har afgiftsberigtiget handler, hvor han har købt brugte genstande uden afgift, som efterfølgende ligeledes er solgt uden angivelse af moms overfor køber, og at de pågældende handler alle er selvstændigt konteret på en særskilt konto og derved er holdt adskilt fra varer solgt efter de almindelige regler i momsloven, jf. Bilag 14-Bilag 16.

Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til, at [person1] alene er berettiget til at anvende reglerne for brugtmoms for en del af de sagen omhandlende salg, da skal [person1]s afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2015 – 30. juni 2017 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

... ...

Det gøres desuden gældende, at det er dokumenteret, at [person1] er berettiget til momsfritagelse i henhold til momslovens § 34.

Som omtalt ovenfor har [person1] fået refunderet registreringsafgifter (eksportgodtgørelse) i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 b.

Der kan henvises til støttebilagene, jf. Bilag 36 og Bilag 37. I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen har fastsat registreringsafgift for køretøjet ved eksport, er der i yderste højre kolonne anført ”eksport”. I yderste venstre kolonne fremgår sidetal, dvs. på hvilket sidetal i den fremlagte bogføring, jf. Bilag 25, del 1 og del 2, Skattestyrelsens afgørelser om eksportgodtgørelser samt købs- og salgsbilag kan findes.

I Den Juridiske Vejledning 2016-1, afsnit E.A.8.1.6 med overskriften ”Eksportgodtgørelse” fremgik følgende om dokumentation:

” Der skal fremlægges dokumentation for, at køretøjet er udført af Danmark.

Køretøjet skal være afmeldt og SKAT skal have modtaget dokumentation for udførslen før værdifastsættelsen (vurderingen) foretages. Se SKM2014.428.VLR og SKM2014.805.BR om dokumentation for udførsel.

Ved udførsel til EU-lande skal fremlægges dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering i et andet land, eller anden form for egnet dokumentation. Ved udførsel til lande uden for EU vil eksempelvis udførselsangivelsen dog kunne fremlægges som dokumentation.” (vores fremhævninger)

Samme sted fremgik følgende om udbetaling af eksportgodtgørelse:

”Udbetaling

Registreringsafgiften bliver udbetalt af SKAT, når

?	køretøjet er værdifastsat

?	køretøjet er afmeldt fra motorregisteret, og

?	køretøjet er udført fra Danmark, og dette kan dokumenteres.

Se REGAL § 7c om reglerne for udbetaling af afgift.

Afgiftsgodtgørelsen bliver udbetalt senest 3 uger efter modtagelsen af den nødvendige dokumentation. Hvis SKAT ikke kan godkende dokumentationen, bliver fristen afbrudt, indtil den nødvendige dokumentation foreligger.” (vores fremhævninger)

I nærværende sag har Skattestyrelsen i en lang række tilfælde fastsat registreringsafgift for køretøjer ved eksport og efterfølgende udbetalt eksportgodtgørelsen. Der kan eksempelvis henvises til Bilag 25, side 456. side 459, side 463, side 468, side 474, side 477, side 480, side 483, side 489, side 492, side 495, side 498, side 503, side 555, side 577, side 580, side 583, side 586 osv.

Det betyder, at Skattestyrelsen har modtaget og godkendt dokumentation på, at de eksporterede biler er udført fra Danmark.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke under nærværende sag har gjort gældende, at [person1] ikke er berettiget til eksportgodtgørelse. Ligeledes har Skattestyrelsen ikke truffet afgørelse om tilbagebetaling af refunderede registreringsafgifter.

Det er således uomtvistet, at [person1] er berettiget til eksportgodtgørelse. Allerede fordi [person1] har modtaget eksportgodtgørelse, er det dokumenteret, at han opfylder betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34.

... ...

Endelig hviler Skatteankestyrelsens opgørelse af købsmomsen på den forkerte forudsætning, at der alene har været afholdt udgifter til køb af biler.

Imidlertid har der også været udgifter til brændstof, syn, annoncering, revisor m.v. som dokumenteret ved den fremlagte bogføring, jf. Bilag 25, samt bemærkningerne hertil, jf. Bilag 36 og Bilag 37.

Eftersom skønnet hviler på et fejlagtigt grundlag, er skønsresultatet væsentligt forkert.

1.3 Sagen skal hjemvises til fornyet behandling

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at både Skattestyrelsens eller Skatteankestyrelsens skønsmæssige ansættelse af omsætningen og momstilsvaret hviler på fejlagtige grundlag og derfor ikke kan opretholdes.

Det fastholdes herefter, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skatte- styrelsen.

2 Skatteankestyrelsens skønsmæssige opgørelse af omsætning og momstilsvar er behæftet med fejl

Såfremt sagen ikke hjemvises, og den af Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen opgjorte omsætning således fastholdes, gøres det gældende, at der skal indrøm- mes yderligere fradrag for driftsomkostninger.

Som det fremgår af side 4 i den ændrede kontorindstilling, har Skatteankestyrelsen- sen beregnet et vareforbrug på kr. 971.290 i 2015, svarende til ca. 22,54 pct. af den beregnede omsætning på kr. 4.308.595.

I 2016 har Skatteankestyrelsen beregnet et vareforbrug på kr. 4.524.308, svarende til ca. 61,72 pct. af den beregnede omsætning på kr. 7.330.339.

Der skal henvises til Landsskatterettens afgørelse af 19. oktober 2022, j.nr. 20- 0046523, som også er omtalt i vores indlæg af den 21. februar 2023.

I sagen – hvis faktiske omstændigheder er meget lig omstændighederne i [person1]s sag – indrømmede Landsskatteretten fradrag for udgifter, som Landsskatteretten vurderede til 80 pct. af de indsætninger, der i sagen var sket på bankkontoen.

Landsskatteretten lagde til grund, at den gennemsnitlige bruttoavance for bilhandel i indkomstårene 2016 og 2017 var henholdsvis 14,8 pct. og 15,1 pct.

Som Bilag 38 vedlægges en udskrift fra Danmarks Statistik, som viser den gennemsnitlige bruttoavance i procent ved bilhandel i 2015 og 2016. Som det fremgår heraf, var den gennemsnitlige bruttoavance 16,0 pct. i 2015 og 14,8 pct. i 2016.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at det ikke er tilstrækkeligt, når Skatteankestyrelsen indstiller til driftsomkostningsfradrag på henholdsvis 22,54 pct. og 61,72 pct. af den beregnede omsætning.

Ej heller for så vidt angår beregningen af vareforbrug har Skatteankestyrelsen således godtgjort, at skønnet er så virkelighedsnært som muligt. Der henvises igen til forarbejderne til den tidligere skattekontrollovs § 5, stk. 3 (FT 1995-96, tillæg A, s. 2576).

... ...

På trods af at Skatteankestyrelsen har anerkendt, at der har været udgifter forbundet med driften af virksomheden og følgelig godkendt fradrag for driftsomkostninger i opgørelsen af virksomhedens omsætning, har Skatteankestyrelsen ikke indrømmet fradrag for købsmoms.

Såfremt Landsskatteretten finder, at momstilsvaret skal forhøjes som følge af, at der er udeholdt omsætning, gøres det gældende, at momstilsvaret skal nedsættes med købsmomsen af det af Skatteankestyrelsen beregnede vareforbrug.

Det gøres i anden række gældende, at der ved opgørelsen af købsmomsen skal tages hensyn til de reelle udgifter til bl.a. brændstof, syn, annoncering, revisor m.v., som er dokumenteret ved bogføringen, jf. Bilag 25, og ikke alene udgifter til køb af biler.”

Retsmøde

Virksomhedens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af Skattestyrelsens skøn til 0 kr., subsidiært hjemvisning. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Repræsentanten fremhævede i sin gennemgang en række bilag i det udleverede materiale, der tidligere er sendt til Skatteankestyrelsen.

Adspurgt oplyste indehaveren, at han ikke kan huske, hvor meget kontant salg og køb han havde haft, men det var ikke i den størrelsesorden, som Skattestyrelsen havde opgjort. Indehaveren skønnede, at det nok var 100.000 kr. eller derunder. Virksomhedens revisor bekræftede, at der ikke i regnskabet var sket afstemning af likvide beholdninger. Revisoren bekræftede desuden, at revisoren både havde stået for bogføringen og revideret regnskabet, og at virksomhedens regnskab var opstillet på grundlag af bogføringsmateriale, som revisoren havde udarbejdet efter indehaverens bilag. Indehaveren oplyste, at han afleverede bilagene til revisoren.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelse træffes i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Adspurgt om skønnets høje niveau i forhold til de oplyste branchetal anførte Skattestyrelsen, at virksomheden ikke havde godtgjort at passe ind i den statistik, som virksomheden påberåbte sig.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om Skattestyrelsen har været berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskaber og fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt. Desuden drejer sagen sig om, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen ved udøvelsen af skønnet alene har godkendt fradrag for købsmoms af dokumenterede udgifter i det afgiftspligtige resultat.

Retsgrundlaget

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det følger af momslovens § 4, stk. 1.

Afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1.

Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, fremgår, at leverancer af varer er fritaget for afgift for levering af varer,

”der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Det er en betingelse for fritagelse, at den registrerede erhverver har angivet sit momsregistreringsnummer til leverandøren. 217 Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.”

Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., fremgår, at leverancer af varer er fritaget for afgift for levering af varer,

”der af virksomheden eller af en køber, som ikke er etableret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EU.”

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, § 47, nu § 46, fremgik følgende under kapitel 9 Afgiftsfrit salg til rejsende med bopæl uden for EU:

Ӥ 46

Ved afgiftsfrit salg efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, til købere med bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for EU, herunder Færøerne og i Grønland, skal den forenklede faktura være påtegnet af det EU-udgangstoldsted, hvorfra udførsel finder sted. Påtegningen kan ske digitalt, hvis Skatteforvaltningen har godkendt it-systemet, hvormed den digitale påtegning foretages. Den forenklede faktura skal indeholde oplysning om køberens navn og adresse. Fakturaen skal vedlægges virksomhedens regnskab som dokumentation for afgiftsfritagelsen.

§ 47

Køberen skal over for virksomheden dokumentere sin bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for EU ved forevisning af pas, identitetskort eller anden tilsvarende legitimation.”

Momsregistrerede virksomheder efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet. Det følger af momslovens § 37, stk. 1.

Som en undtagelse til hovedreglen fremgår der af momslovens kapitel 17 særlige regler om brugtmoms. Brugtmomsordningen er en undtagelse til de almindelige regler i momsloven, hvor der beregnes moms af avancen. Reglerne om brugtmomsordningen kan anvendes, hvis alle betingelser herfor er opfyldt.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven samt årsregnskabsloven. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har i afgørelse af 26. august 2021, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.

Landsskatterettens bemærkninger

Det følger af sagens oplysninger, at der ikke er foretaget afstemning af registreringerne til virksomhedens likvide beholdninger, herunder ført en løbende kassekladde. Regnskabsmaterialet er desuden indleveret i en stand, hvor det ikke er muligt for Skattestyrelsen at foretage kontrol af registreringerne til de underliggende bilag, ligesom bogføringen ikke kan afstemmes til regnskabet. Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at regnskaberne er behæftet med så væsentlige mangler, at de er uegnet som grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten, og at Skattestyrelsen derfor har været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og ansætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt i medfør af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

De beløb, som Skattestyrelsen skønsmæssigt har forhøjet den indgående afgift med, svarer til 20 % af indsætningerne i banken og kontant omsætning ifølge bogføring i perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2017.

Landsskatteretten finder, at virksomheden ikke opfylder betingelserne for at anvende brugtmomsordningen for køb og salg af brugte biler. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er ført løbende regnskab med køb og salg af biler, og at fakturakrav m.v. ikke opfylder betingelserne vedrørende de særlige regler om anvendelse af brugtmomsordningen.

Landsskatteretten finder endvidere, at der i det fremlagte materiale ikke er dokumentation for salg til udlandet, der begrunder momsfritagelse. Momsfritagelse af leverancer efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 og 5, forudsætter dels, at der er sket leverance/eksportsalg til en identificerbar erhverver, dels at varerne er forsendt eller transporteret til et andet land. Disse betingelser er ikke dokumenteret at være opfyldt, Idet fremlæggelse af slutsedler ikke i sig selv er fornøden dokumentation. Heller ikke det forhold, at indehaveren har modtaget eksportgodtgørelse, udgør tilstrækkelig dokumentation, hvis indehaveren ikke efterfølgende kan dokumentere, at bilerne, som han har fået afgiftsgodtgørelse for, faktisk er udført her fra landet, jf. eksempelvis Højesterets dom af 8. januar 2016, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen, U.2016.1452H.

Det er derfor de almindelige regler i momsloven, der finder anvendelse. De konstaterede indsætninger samt de skønnede kontantsalg udgør derfor afgiftsgrundlaget, og der beregnes salgsmoms med 20 % heraf.

Der er ikke fradrag for moms vedrørende indehaverens køb af biler, idet der ikke er moms på køb af brugte biler fra privatpersoner eller fra forhandlere, der på fakturaen har angivet, at de har anvendt brugtmomsordningen.

Det følger af SKM2021.456.LSR, at der alene kan godkendes fradrag for købsmoms, når der foreligger dokumentation for levering og betaling af moms. Fradrag for købsmoms kan herefter opgøres til 1.750 kr. i 1. halvår 2017.

	2016		2017
Omsætning	1.halvår	2. halvår	1. halvår
Bank	4.334.884 kr.	2.995.455 kr.	1.672.778 kr.
Kontanter	515.985 kr.	221.857 kr.	2.469.925 kr.
I alt	4.850.869 kr.	3.217.312 kr.	4.142.703 kr.
Moms 20 %	970.174 kr.	643.462 kr.	828.541 kr.
Angivet	69.732 kr.	77.033 kr.	84.806 kr.
Forskel	900.442 kr.	566.429 kr.	743.735 kr.
	2016		2017
	1.halvår	2. halvår	1. halvår
Vareforbrug ex moms		19.000 kr.	1.613.523 kr.
Købsmoms	0 kr.	0 kr.	1.750 kr.
Angivet	45.683 kr.	50.684 kr.	71.263 kr.
Forskel	45.683 kr.	50.684 kr.	69.503 kr.
Momstilsvaret forhøjes med	946.125 kr.	617.113 kr.	814.998 kr.

Landsskatteretten finder desuden, at Skattestyrelsen under behandlingen af klagerens sag ikke har begået sagsbehandlingsfejl, der kan medføre, at de skønsmæssige ansættelser skal tilsidesættes, og sagen af den grund skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Landsskatteretten lægger til grund, at Skattestyrelsen, forinden afgørelsen blev truffet, gjorde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at oplyse sagen og i øvrigt foretog de undersøgelser, der må kræves efter officialprincippet.

Bogføringspligten, hvormed menes registrering af transaktioner samt opbevaring af regnskabsmaterialet på forsvarlig vis, jf. bogføringslovens kapitel 2 – 4, påhviler klageren som indehaver af virksomheden. Det kan derfor ikke påhvile Skattestyrelsen som led i officialprincippet at adskille og indscanne det indleverede regnskabsmateriale.

Journaliseringspligten efter offentlighedslovens § 15 har ikke betydning for en afgørelses gyldighed.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse med ovenstående.