Kendelse af 25-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 01-12-2023

Journalnr. 19-0074570

Motorstyrelsen har genopkrævet tidligere udbetalt eksportgodtgørelse på i alt 999.723 kr. for 13 køretøjer, som selskabet har anmeldt til afgiftsgodtgørelse i 2016 og 2017, under henvisning til, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse ikke anses for opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 og § 7 c.

Landsskatteretten ændrer Motorstyrelsens afgørelse for så vidt angår køretøj nr. 1, 2, 5, 6 og 9, således der ikke er grundlag for genopkrævning af den udbetalte eksportgodtgørelse og stadfæster Motorstyrelsens afgørelse vedrørende køretøj nr. 3, 4, 7, 8, 10, 11, 12 og 13.

Faktiske oplysninger

Selskabet driver virksomhed med køb og salg af brugte køretøjer.

Motorstyrelsen har foretaget en efterkontrol af selskabets enkeltanmodninger om udbetaling af eksportgodtgørelse for i alt 13 køretøjer. På baggrund af kontrollen har Motorstyrelsen opkrævet tidligere udbetalt eksportgodtgørelse på i alt 999.723 kr.

Selskabet har anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøjerne i marts og november måned 2016 og i februar, april, august, oktober og november måned 2017.

Køretøjerne er afmeldt fra Køretøjsregisteret, og selskabet har fremlagt kopi af køretøjernes danske registreringsattester del 1 og 2. Køretøjerne er toldsynet i registreringsklar stand, og Motorstyrelsen har foretaget værdifastsættelse af køretøjerne.

Køretøj nr. 1, stelnummer [...]

Selskabet har den 27. marts 2016 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 1.

Til dokumentation for ejerskab af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 2. marts 2016, hvoraf det fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 38.000 kr. Selskabet har oplyst, at købsfakturaen er betalt kontant.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt salgsfaktura af 12. april 2016, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en polak med angivelse af dennes adresse i Polen til en salgspris på 8.500 kr. Selskabet har fremlagt kopi af køberens polske pas. Selskabet har oplyst, at køberen har betalt fakturaen kontant.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der er udstedt prøvemærker til køretøjet den 21. april 2016.

Selskabet har fremlagt dokumentation for, at der er betalt punktafgift for køretøjet i Polen den 31. maj 2016.

Køretøj nr. 2, stelnummer [...]

Selskabet har den 18. november 2016 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 2.

Til dokumentation for ejerskab af køretøjet, har selskabet fremlagt købsfaktura af 10. november 2016, hvoraf det fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 162.000 kr. Fakturaen er betalt ved bankoverførsel den 28. marts 2017.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt salgsfaktura af 20. januar 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en svensker med angivelse af dennes adresse i Sverige til en salgspris på 32.000 kr. Fakturaen er betalt ved bankoverførsel den 11. april 2017.

Selskabet har fremlagt en tro- og loveerklæring, hvor selskabet har erklæret på tro og love, at køretøjet er udført af Danmark via [by1] til Tyskland den 20. januar 2017. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen til dokumentation for udførsel af motorkøretøjer fra Danmark til andre lande i EU. Det fremgår ikke af erklæringen, hvordan køretøjet er udført fra Danmark. Det fremgår af erklæringen, at hvis der drives virksomhed med salg af køretøjer til udlandet, anses den udfyldte erklæringsblanket sammen med faktura som fyldestgørende dokumentation for udførsel her fra landet.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Selskabet har fremlagt dokumentation for, at der er betalt punktafgift for køretøjet i Polen den 18. maj 2017.

Køretøj nr. 3, stelnummer [...]

Selskabet har den 25. februar 2017 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 3.

Til dokumentation for ejerskabet af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 28. februar 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 133.000 kr. En del af købesummen på 88.000 kr. er betalt ved bankoverførsel den 21. februar 2017. Selskabet har oplyst, at den resterende del af købesummen er betalt kontant. Endvidere er der fremlagt købsaftale af 21. februar 2017.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt salgsfaktura af 10. marts 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en bulgarsk køber med angivelse af dennes adresse i Bulgarien til en salgspris på 35.000 kr. Fakturaen er betalt ved bankoverførsel den 28. marts 2017.

Selskabet har fremlagt en tro- og loveerklæring, hvor selskabet har erklæret på tro og love, at køretøjet er udført af Danmark til Bulgarien den 10. marts 2017. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen til dokumentation for udførsel af motorkøretøjer fra Danmark til andre lande i EU. Det fremgår ikke af erklæringen, hvordan køretøjet er udført fra Danmark. Det fremgår af erklæringen, at hvis der drives virksomhed med salg af køretøjer til udlandet, anses den udfyldte erklæringsblanket sammen med faktura som fyldestgørende dokumentation for udførsel her fra landet.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Køretøj nr. 4, stelnummer [...]

Selskabet har den 3. februar 2017 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 4.

Til dokumentation for ejerskabet af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 9. februar 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 87.500 kr. En del af købesummen på 45.000 kr. er betalt ved bankoverførsel den 29. marts 2017. Selskabet har oplyst, at den resterende del af købesummen på 42.500 er betalt kontant.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt salgsfaktura af 24. marts 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en bulgarsk køber med angivelse af dennes adresse i Bulgarien til en salgspris på 21.000 kr. Der er fremlagt ID på køberen. Fakturaen er betalt ved bankoverførsel den 24. marts 2017.

Selskabet har fremlagt en tro- og loveerklæring, hvor selskabet har erklæret på tro og love, at køretøjet er udført af Danmark til Bulgarien den 12. marts 2017. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen til dokumentation for udførsel af motorkøretøjer fra Danmark til andre lande i EU. Det fremgår ikke af erklæringen hvordan køretøjet er udført fra Danmark. Det fremgår af erklæringen, at hvis der drives virksomhed med salg af køretøjer til udlandet, anses den udfyldte erklæringsblanket sammen med faktura som fyldestgørende dokumentation for udførsel her fra landet.

Der er fremlagt kopi af prøvemærketilladelse udstedt til køberen af køretøjet, vedrørende afhentning eller udbringning af køretøjet den 24. marts 2017.

Selskabet har fremlagt en yderligere en tro- og loveerklæring, hvor køberen har erklæret på tro og love, at køretøjet udføres til Bulgarien den 12. marts 2017. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation for udførsel af eksportkøretøjer. Det er angivet, at køretøjet udføres på prøveplader. Erklæringen er ikke underskrevet af køberen eller selskabet.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet den 18. april 2017.

Selskabet har fremlagt dokumentation for, at køretøjet er forsikret i Bulgarien fra den 5. juli 2019 til 4. juli 2020.

Køretøj nr. 5, stelnummer [...]

Selskabet har den 3. april 2017 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 5.

Til dokumentation for ejerskabet af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 30. marts 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 153.000 kr. En del af købesummen på 133.000 kr. er betalt ved bankoverførsel den 16. juni 2017. Selskabet har oplyst, at den resterende del af købesummen på 20.000 kr. er betalt kontant.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt salgsfaktura af 1. maj 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en polak med angivelse af dennes adresse i Danmark til en salgspris på 44.000 kr. Fakturaen er betalt ved bankoverførsel den 20. april 2017.

Selskabet har fremlagt en tro- og loveerklæring, hvor køberen har erklæret på tro og love, at køretøjet udføres til Polen den 13. april 2017. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation for udførsel af eksportkøretøjer. Det er angivet, at køretøjet udføres ved kørsel. Erklæringen er ikke underskrevet af køberen eller selskabet.

Der er fremlagt kopi af prøvemærketilladelse udstedt til køberen af køretøjet, med prøvemærkenummer [...], vedrørende eksportkørsel af køretøjet i perioden den 12. april 2017 til den 15. april 2017.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Selskabet har fremlagt dokumentation for, at der er betalt punktafgift for køretøjet i Polen den 15. maj 2017.

Køretøj nr. 6, stelnummer [...]

Selskabet har den 30. april 2017 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 6.

Til dokumentation for ejerskab af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 20. september 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 142.000 kr. En del af købesummen på 125.000 kr. er betalt ved bankoverførsel den 20. april 2017. Selskabet har oplyst, at den resterende del af købesummen på 20.000 kr. er betalt kontant.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt salgsfaktura af 5. november 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til et litauisk selskab med angivelse af selskabets adresse i Litauen til en salgspris på 58.000 kr. Selskabet har til dokumentation for betaling af salgsfakturaen, fremvist kontoudtog, hvoraf det fremgår, at der den 18. maj 2017 er foretaget fire automatindbetalinger svarende til salgssummen.

Selskabet har fremlagt en tro- og loveerklæring, hvor køberen har erklæret på tro og love, at køretøjet udføres til Litauen den 11. maj 2017. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation for udførsel af eksportkøretøjer. Det er angivet, at køretøjet udføres ved kørsel med egne faste prøveplader. Erklæringen er fuldt udfyldt og underskrevet af køberen og selskabet.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Selskabet har fremlagt dokumentation for, at køretøjet er forsikret i Litauen fra den 10. maj 2017 til den 9. juni 2017.

Køretøj nr. 7, stelnummer [...]

Selskabet har den 4. august 2017 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 7.

Til dokumentation for ejerskab af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 28. juli 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 19.750 kr. Fakturaen er betalt ved bankoverførsel den 28. juli 2017.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt salgsfaktura af 18. august 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en litauer med adresse i Litauen til en salgspris på 4.900 kr. Selskabet har oplyst, at køberen har betalt fakturaen kontant.

Til dokumentation for udførsel af køretøjet, har selskabet fremlagt CMR-fragtdokument, hvor køretøjet er angivet med mærke og model, og fulde stelnummer. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by2] den 14. august 2017 til køberens adresse i Litauen. Det fremgår, at det litauiske transportselskab, ”[virksomhed1]”, skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet og køberen har ikke kvitteret for modtagelsen af køretøjet. Selskabet har med underskrift kvitteret for, at køretøjet er afsendt fra [by2] den 14. august 2017.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Køretøj nr. 8, stelnummer [...]

Selskabet har den 1. august 2017 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 8.

Til dokumentation for ejerskab af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 28. juli 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 19.750 kr. Fakturaen er betalt ved bankoverførsel den 28. juli 2017.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt salgsfaktura af 18. august 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en litauer med adresse i Litauen til en salgspris på 4.900 kr. Selskabet har oplyst, at køberen har betalt fakturaen kontant.

Til dokumentation for udførsel af køretøjet, har selskabet fremlagt CMR-fragtdokument, hvor køretøjet er angivet med mærke og model, og fulde stelnummer. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by2] den 14. august 2017 til køberens adresse i Litauen. Det fremgår, at det litauiske transportselskab, ”[virksomhed1]”, skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet og køberen har ikke kvitteret for modtagelsen af køretøjet. Selskabet har med underskrift kvitteret for, at køretøjet er afsendt fra [by2] den 14. august 2017.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Køretøj nr. 9, stelnummer [...]

Selskabet har den 15. august 2017 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 9.

Til dokumentation for ejerskab af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 26. juli 2017, hvoraf det fremgår af selskabet har købt køretøjet for 147.000 kr. Fakturaen er betalt ved bankoverførsel den 31. juli 2017.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt salgsfaktura af 28. september 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til et polsk selskab med selskabets adresse i Polen til en salgspris på 30.000 kr. Selskabet har oplyst, at køberen har betalt fakturaen kontant.

Selskabet har fremlagt en tro- og loveerklæring, hvor køberen har erklæret på tro og love, at køretøjet udføres til Polen den 18. september 2017. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation for udførsel af eksportkøretøjer. Det er angivet, at køretøjet udføres med prøvemærker. Erklæringen er ikke underskrevet af køberen eller selskabet.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der er udstedt prøvemærker til køretøjet den 14. september 2017.

Ligeledes er der fremlagt officielt transportdokument fra Litauen, hvoraf det fremgår, at køretøjet har passeret grænsen til Litauen den 18. september 2017.

Køretøj nr. 10, stelnummer [...]

Selskabet har den 8. oktober 2017 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 10.

Til dokumentation for ejerskab af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 22. oktober 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 49.500 kr. Selskabet har oplyst, at købsfakturaen er betalt kontant.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt salgsfaktura af 7. november 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til den bulgarske køber med angivelse af adresse i Bulgarien til en salgspris på 1.850 euro. En del af salgssummen på 1.650 euro er betalt via bankoverførsel den 13. november 2017. Selskabet har ikke oplyst om grunden til manglende indbetaling på resten af salgssummen.

Til dokumentation for udførsel af køretøjet, har selskabet fremlagt CMR-fragtdokument, hvor selskabet [virksomhed2] ApS, fremstår som afsender. Køretøjet er angivet med mærke og model, og fulde stelnummer. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by2] den 5. november 2017 og efterfølgende den 7. november 2017 til køberens adresse i Bulgarien. Det fremgår, at det engelske transportselskab, [virksomhed3] Ltd, skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet har kvitteret for modtagelsen af køretøjet, der er udateret. Køberen har ikke kvitteret for modtagelsen af køretøjet.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Køretøj nr. 11, stelnummer [...]

Selskabet har den 1. november 2017 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 11.

Til dokumentation for ejerskab af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 31. oktober 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 56.000 kr. Fakturaen er betalt ved bankoverførsler den 9. oktober 2017 og den 13. oktober 2017.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt faktura af 15. november 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en bulgarsk køber med angivelse af dennes adresse i Bulgarien til en salgspris på 2.600 euro. Selskabet har oplyst, at køberen har betalt fakturaen kontant.

Til dokumentation for udførsel af køretøjet, har selskabet fremlagt CMR-fragtdokument, hvor selskabet [virksomhed2] ApS, fremstår som afsender. Køretøjet er angivet med mærke og model, og fulde stelnummer. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by2] den 5. november 2017 og efterfølgende den 7. november 2017 til køberens adresse i Bulgarien. Det fremgår, at det engelske transportselskab, [virksomhed3] Ltd, skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet har kvitteret for modtagelsen af køretøjet. Kvitteringen er udateret. Køberen har ikke kvitteret for modtagelsen af køretøjet.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Køretøj nr. 12 stelnummer [...]

Selskabet har den 1. november 2017 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 12.

Til dokumentation for ejerskab af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 16. november 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet har erhvervet køretøjet i en byttehandel til 85.000 kr.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt faktura af 19. december 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en bulgarsk køber med angivelse af dennes adresse i Bulgarien til en salgspris på 2.700 euro. Fakturaen blev betalt ved bankoverførsel den 9. marts 2018.

Til dokumentation for udførsel af køretøjet, har selskabet fremlagt udateret CMR-fragtdokument, hvor selskabet [virksomhed2] ApS, fremstår som afsender. Køretøjet er angivet med mærke og model, og fulde stelnummer. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by2] til køberens adresse i Bulgarien. Det fremgår, at det engelske transportselskab, [virksomhed3] Ltd, skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet har kvitteret for modtagelsen af køretøjet, med underskrift og stempel, der ikke er dateret. Køberen har ikke kvitteret for modtagelsen af køretøjet.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Køretøj nr. 13, stelnummer [...]

Selskabet har den 15. november 2017 anmodet om udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøj nr. 13.

Til dokumentation for ejerskab af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 14. december 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet har erhvervet køretøjet til en købspris på 162.000 kr. Fakturaen er betalt ved bankoverførsel den 24. januar 2018.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport, har selskabet fremlagt faktura af 14. december 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en bulgarsk køber med angivelse af dennes adresse i Bulgarien til en salgspris på 6.000 euro. Fakturaen er betalt ved bankoverførsel den 23. januar 2018.

Til dokumentation for udførsel af køretøjet, har selskabet fremlagt udateret CMR-fragtdokument hvor selskabet [virksomhed2] ApS, fremstår som afsender. Køretøjet er angivet med mærke og model, og fulde stelnummer. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by2] til køberens adresse i Bulgarien. Det fremgår, at det engelske transportselskab, [virksomhed3] Ltd, skal forestå transporten af køretøjet. Transportselskabet har kvitteret for modtagelsen af køretøjet, med underskrift og stempel. Kvitteringen for modtagelse er ikke dateret.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har genopkrævet tidligere udbetalt eksportgodtgørelse på i alt 999.723 kr., under henvisning til, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse ikke er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 og § 7 c, stk. 2, 1. pkt.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen har foretaget en efterkontrol af selskabets grundlag for eksportgodtgørelse i 2016 og 2017.

Motorstyrelsen træffer afgørelse om at genopkræve 999.723 kr. for eksportgodtgørelse i 2016 og 2017.

Talmæssig opgørelse

Kr.

Angivelse eksport

-999.723

Eksport - godkendt dokumentation

0

Godkendt godtgørelse af registreringsafgift i alt

0

Eksport - Ikke godkendt grundet mangelfuld dokumentation

999.723

I alt godtgørelse af registreringsafgift til genopkrævning

999.723

Motorstyrelsen har behandlet yderligere indsendt materiale samt indsigelser og på denne baggrund er køretøjerne opgjort jf. nedenstående. Motorstyrelsen træffer afgørelse om at:

0 køretøjer til eksport godkendes. Afgiften på disse køretøjer udgør 999.723 kr.
13 køretøjer til eksport godkendes ikke grundet mangelfuld dokumentation. Afgiften på disse køretøjer udgør 999.723 kr.

Den interne nummerrækkefølge Motorstyrelsen har givet køretøjerne vil blive benyttet gennem hele sagsforløbet. Se bilag 1.

Motorstyrelsen kan ikke godkende følgende køretøjer, da det vurderes, at dokumentationen er mangelfuld: 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10,11,12,13.

De enkelte køretøjer vil blive gennemgået i nedenstående sagsfremstilling.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på materialet igen.

Beskrivelse af selskabet

[...]

Sagsfremstilling og begrundelse

1.Genopkrævning af godtgjort registreringsafgift i forbindelse med eksport

1.1.De faktiske forhold og Motorstyrelsens begrundelse for de enkelte køretøjer

Motorstyrelsen har gennemgået den dokumentation, som virksomheden har indsendt som dokumentation for, at virksomheden er berettiget til godtgørelse af registreringsafgift, i forbindelse med eksport, på de køretøjer, der er angivet af virksomheden i 2016 og 2017.

De enkelte køretøjer gennemgås på de efterfølgende sider:

Køretøj nr. 1

Stel nr.: [...]

Seat Alhambra 1,9 TDI

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 27-03-16.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i april måned 2016 indsendt følgende dokumentation:

Salgsfaktura udstedt den 12-04-2016 af virksomheden til [person1]
Købsfaktura fra [person2] den 02-03-2016 af virksomheden
Registreringsattest begge sider
Kopi af ID på køber
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er således ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis erklæring om udførsel af køretøjet, kopi af prøvemærketilladelse eller CMR-fragtbrev eller anden dokumentation for transport, billeddokumentation for afhentning af køretøjet, synsrapport eller toldsynsrapport.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Oplysning om at både købet og salget er sket kontant

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der på tilstrækkelig vis dokumenterer betalingen af køretøjet og den modtagne betaling for salget af køretøjet. Det er således ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto. Når handlen er foretaget kontant, bør der være dokumentation for, at kontantbeløbet er sat ind i bank/pengeinstitut med henvisning til den konkrete handel.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis erklæring om udførsel af køretøjet, kopi af prøvemærketilladelse, CMR-fragtbrev eller anden dokumentation for transport eller billeddokumentation for afhentning af køretøjet.

Køretøj nr. 2

Stel nr.: [...]

BMW X5 3,0 I AUT.

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 18-11-16.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i januar måned 2017 indsendt følgende dokumentation:

Købsfaktura fra [virksomhed5] ApS den 10-11-2016 til virksomheden for køb af køretøjet
Salgsfaktura udstedt 20-01-2017 af virksomheden til [person3], hvor den oprindelige pris på fakturaen er udstreget og der er angivet en ny pris
Registreringsattest begge sider
Erklæring om udførsel af køretøjet den 20-01-2017
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis kopi af ID på køber, kopi af prøvemærketilladelse eller CMR-fragtbrev eller anden dokumentation for transport, billeddokumentation for afhentning af køretøjet, synsrapport eller toldsynsrapport.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Bankudskrift som dokumentation for betalingerne

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der på tilstrækkelig vis dokumenterer betalingen af køretøjet og den modtagne betaling for salget af køretøjet. Det er således ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto. Det fremgår af det fremsendte betalingsudskrift, at der er overført penge den 28-03-2017 for købet af bilen og indsat penge den 11-04-2017 for salget af bilen på trods af at bilen blev solgt den 20-01-2017. Henset til den lange periode imellem salget og det indsatte beløb i banken bør der være yderligere dokumentation som eksempelvis kassekladde.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som kopi af prøvemærketilladelse, CMR-fragtbrev, billeddokumentation for afhentning af køretøjet eller anden dokumentation for transport.

Køretøj nr. 3

Stel nr.: [...] [...]

BMW X5 4,4 AUT.

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 25-02-17.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i marts måned 2017 indsendt følgende dokumentation:

Købsfaktura fra [person4] den 10-11-2016 til virksomheden for køb af køretøjet
Erklæring om udførsel af køretøjet den 10-03-2017
Salgsfaktura til [person5] den 10-03-2017
Registreringsattest begge sider
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er derfor ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis kopi af ID på køber, kopi af prøvemærketilladelse eller CMR-fragtbrev eller anden dokumentation for transport, billeddokumentation for afhentning af køretøjet, synsrapport eller toldsynsrapport.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Bankudskrift som dokumentation for betalingerne

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der på tilstrækkelig vis dokumenterer betalingen af køretøjet og den modtagne betaling for salget af køretøjet. Det er således ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto. Den indsendte betalingsoversigt viser, at der er betalt 88.000 kr. den 21-02-2017 til [virksomhed6] for betaling af bilen. Dette stemmer ikke overens med den indsendte faktura, hvoraf det fremgår at selskabet har betalt [person4] 133.000 kr. for betaling af bilen. I øvrigt fremgår det af betalingsdokumentationen, at der er en tastefejl af nummerpladen vedrørende den modtagne betaling. Der er således ingen henvisning til den konkrete handel.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis kopi af ID på køber, kopi af prøvemærketilladelse eller CMR-fragtbrev, billeddokumentation for afhentning af køretøjet eller anden dokumentation for transport.

Køretøj nr. 4

Stel nr.: [...]

Mercedes-Benz E320 CDI

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 03-02-17.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i marts måned 2017 indsendt følgende dokumentation:

Købsfaktura udstedt af [person6] den 09-02-2017 til virksomheden for køb af køretøjet
Registreringsattest begge sider
Erklæring om udførsel af køretøjet den 24-03-2017
Salgsfaktura udstedt 24-03-2017 af virksomheden til [person7]
Kopi af ID på køber
Kopi af prøvemærketilladelse
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er således ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis synsrapport eller toldsynsrapport.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Bankudskrift som dokumentation for betalingerne
En yderligere udfyldt erklæring om udførsel underskrevet d. 12-03-2017

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der på tilstrækkelig vis dokumenterer betalingen af køretøjet og den modtagne betaling for salget af køretøjet. Det er derfor ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto. Den indsendte betalingsoversigt viser, at der er hævet 45.000 kr. den 29-03-2017 til betaling af bilen som i alt kostede 87.500 kr. Det fremgår af købsfakturaen, at bilen blev købt den 09-02-2017, hvilket ikke stemmer overens med at der hæves penge den 29-03-2017 til betaling for bilen. Det fremgår også af betalingsudskriften, at der er indsat 21.000 kr. den 24-03-2017, som angiveligt er modtaget betaling for køretøjet. Det fremgår dog af teksten på betalingsudskriften, at der er tale om køb af værktøj og at den modtagne betaling er fra [virksomhed7] ApS.
Der er indsendt flere erklæringer om udførsel af motorkøretøjer fra Danmark til andre lande i EU med forskellige datoer. Det vurderes, at der er stor tvivl om ejerskab og udførelse og af den årsag kan vi ikke godkende eksportanmodningen og genopkræver eksportgodtgørelsen.

Køretøj nr. 5

Stel nr.: [...]

Lexus GS300 SD

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 03-04-17.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i marts måned 2017 indsendt følgende dokumentation:

Købsfaktura udstedt af [person8] 30-03-2017 til virksomheden for køb af køretøjet
Registreringsattest begge sider
Erklæring om udførsel af køretøjet den 13-04-2017
Tilladelse til kørsel med prøvemærker gyldig i perioden 12-04-2017 til 15-05-2017 til person med dansk adresse
Salgsfaktura udstedt af virksomheden den 01.05.2017 til [person9] som køber af køretøjet
Udenlandsk registreringsattest
Kopi af ID på køber
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er således ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis synsrapport eller toldsynsrapport

Motorstyrelsen bemærker i øvrigt, at køretøjet er solgt til [person9], som har en dansk adresse. Selskabet er således ikke berettiget til at modtage eksportgodtgørelse.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Bankudskrift som dokumentation for betalingerne

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der på tilstrækkelig vis dokumenterer betalingen af køretøjet eller bilag der dokumenterer modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er således ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto. Den indsendte betalingsoversigt viser, at der er hævet 133.000 kr. den 16-06-2017 til betaling af bilen som i alt kostede 153.000 kr. Det fremgår af købsfakturaen, at bilen blev købt den 30-03-2017, hvilket ikke stemmer overens med at der hæves penge den 16-06-2017 til betaling for bilen. Det fremgår også af betalingsudskriften, at der er indsat 44.000 kr. den 20-04-2017 uden henvisning til den konkrete handel.

Motorstyrelsen bemærker i øvrigt, at køretøjet er solgt til [person9], som har en dansk adresse. Selskabet er således ikke berettiget til at modtage eksportgodtgørelse.

Køretøj nr. 6

Stel nr.: [...]

Audi Q7 3,0 TDI AUT.

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 30-04-17.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i juni måned 2017 indsendt følgende dokumentation:

Registreringsattest begge sider
Salgsfaktura udstedt den 11-05-2017 af virksomheden til [virksomhed8] UAB
Købsfaktura udstedt den 20-09-17 af [virksomhed9] ApS
Erklæring om udførsel af køretøjet den 11-05-2017
Dele af et Litausk transportdokument
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis kopi af prøvemærketilladelse eller CMR-fragtbrev eller anden tydelig dokumentation for transport, billeddokumentation for afhentning af køretøjet, synsrapport eller toldsynsrapport.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Bankudskrift som dokumentation for betalingerne

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der på tilstrækkelig vis dokumenterer betalingen af køretøjet eller bilag der dokumenterer modtaget betaling for salget af køretøjet. Den indsendte betalingsoversigt viser, at der er hævet 125.000 kr. den 20-04-2017 til betaling af bilen som i alt kostede 142.000 kr. Det fremgår af købsfakturaen, at bilen blev købt den 20-09-2017, hvilket ikke stemmer overens med at der hæves penge den 20-04-2017 til betaling for bilen. Det fremgår også af betalingsudskriften, at der er indsat 58.000 kr. den 18-05-2017 uden henvisning til den konkrete handel.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis kopi af prøvemærketilladelse, CMR-fragtbrev, anden tydelig dokumentation for transport eller billeddokumentation for afhentning af køretøjet.
Motorstyrelsen har observeret, at der på salgsdokumentet er påført faktura nr. 18, hvilket også er tilfældet for købsfakturaen vedrørende bil nr. 7.

Køretøj nr. 7

Stel nr.: [...]

Mercedes-Benz E270 AUT.

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 04-08-17.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i august måned 2017 indsendt følgende dokumentation:

Købsfaktura udstedt af [virksomhed10] ApS 28-07-2017 til virksomheden for køb af køretøjet
Salgsfaktura udstedt 18-08-2017 af virksomheden til [person10]
Erklæring om udførsel af køretøjet den 14-08-2017
CMR-fragtbrev uden underskrift fra modtager og fragtmand den 14-08-2017
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er derfor ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis erklæring om udførsel af køretøjet, CMR-fragtbrev med underskrifter fra modtager og fragtmand eller anden dokumentation for transport, synsrapport eller toldsynsrapport.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Bankudskrift som dokumentation for betalingerne

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis CMR-fragtbrev med kvittering fra transportør og modtager.
Motorstyrelsen har observeret, at der på salgsdokumentet er påført faktura nr. 18, hvilket også er tilfældet for købsfakturaen vedrørende bil nr. 6.

Køretøj nr. 8

Stel nr.: [...]

Mercedes-Benz E270 AUT.

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 01-08-17.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i august måned 2017 indsendt følgende dokumentation:

Slutseddel udstedt af [virksomhed10] ApS den 18-07-2017 til virksomheden for køb af køretøjet
Salgsfaktura udstedt af [virksomhed10] ApS den 19-08-2017
Registreringsattest begge sider
Salgsfaktura udstedt 18-08-2017 af virksomheden til [person10]
Erklæring om udførsel af køretøjet den 14-08-2017
CMR-fragtbrev uden underskrift fra modtager og fragtmand den 14-08-2017
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er således ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis erklæring om udførsel af køretøjet, CMR-fragtbrev med underskrifter fra modtager og fragtmand eller anden dokumentation for transport, synsrapport eller toldsynsrapport.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Bankudskrift som dokumentation for betalingerne

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis CMR-fragtbrev med kvittering fra transportør og modtager.
Motorstyrelsen har observeret, at der på salgsdokumentet er påført faktura nr. 18, hvilket også er tilfældet for købsfakturaen vedrørende bil nr. 6.

Køretøj nr. 9

Stel nr.: [...]

VW Touareg 3,0 TDI

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 15-08-17.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i august måned 2017 indsendt følgende dokumentation:

Registreringsattest begge sider
Erklæring om udførsel af køretøjet den 18-09-2017
Litausk transportdokument
Salgsfaktura udstedt den 28-09-2017 af virksomheden til [virksomhed11]
Købsfaktura udstedt den 26-08-17 af [virksomhed9] ApS
CMR dokument som dokumentation for udførsel af køretøjet (køretøjet er afhentet 11-10-2017).
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis CMR-fragtbrev med underskrifter fra modtager og fragtmand, synsrapport eller toldsynsrapport.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Bankudskrift som dokumentation for betalingerne
Ny købsfaktura, da den tidligere fremsendte angiveligt er en fejlforsendelse

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der på tilstrækkelig vis dokumenterer modtaget betaling for salget af køretøjet. Det fremgår af salgsfakturaen at beløbet er modtaget kontant, men der er ikke indsendt dokumentation for håndteringen af pengene. I øvrigt bør der foreligge en nærmere forklaring af de 2 fremsendte fakturaer, da de begge har samme faktura nr. og den nyeste faktura har den ældste dato.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark, da CMR-fragtbrevet har [virksomhed2] som afsender, det er udateret og afsender har ikke underskrevet.

Køretøj nr. 10

Stel nr.: [...]

Jeep Grand Cherokee CRD 2,7 AUT.

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 08-10-17.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i august måned 2017 indsendt følgende dokumentation:

Købsfaktura udstedt af [person11] den 22-10-2017 til virksomheden for køb af køretøj
Registreringsattest begge sider
Salgsfaktura udstedt den 07-11-2017 af virksomheden til [person12] på 1850 EUR
Mobilbillede vedr. overførsel af den 13-11-2017 på 1650 EUR som dokumentation for købers betaling for køretøjet
CMR dokument som dokumentation for udførsel af køretøjet med mangel af underskrift i rubrik 24
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet med det korrekte beløb eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er således ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis CMR-fragtbrev med underskrifter fra modtager og fragtmand, synsrapport eller toldsynsrapport.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Bankudskrift som dokumentation for betalingerne

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der på tilstrækkelig vis dokumenterer betalingen af køretøjet. Det er oplyst, at købet af bilen er foretaget kontant. Hvis handlen er foretaget kontant, skal der være dokumentation for, at kontantbeløbet er sat ind i bank/pengeinstitut med henvisning til den konkrete handel.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis CMR-fragtbrev med underskrifter fra modtager og fragtmand. Herudover er afsender på CMR-fragtbrevet [virksomhed2] og ikke [virksomhed12].

Køretøj nr. 11

Stel nr.: [...]

Lexus RX300

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 01-11-17.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i november måned 2017 indsendt følgende dokumentation:

Købsfaktura udstedt af [virksomhed13] den 31-10-2017 til virksomheden for køb af køretøjet
Registreringsattest begge sider
Salgsfaktura udstedt den 15-11-2017 af virksomheden til [person12]
CMR dokument som dokumentation for udførsel af køretøjet med mangel på underskrift/stempel fra modtager (udateret) og med andet virksomhedsnavn ([virksomhed2]) på CMR-dokumentet
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er derfor ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis CMR-fragtbrev med underskrifter fra modtager og fragtmand, synsrapport eller toldsynsrapport.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Bankudskrift som dokumentation for betalingerne

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der på tilstrækkelig vis dokumenterer modtaget betaling for salget af køretøjet. Det fremgår af betalingsudskriften at der er hævet 56.000 kr. over 2 gange som betaling for køretøjet uden tekst med henvisning til den konkrete handel. Herudover fremgår det af salgsfakturaen at beløbet er modtaget kontant, men der er ikke indsendt dokumentation for håndteringen af pengene. Henset til ovenstående bør der foreligge yderligere dokumentation som f.eks. kassekladde.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis CMR-fragtbrev med underskrifter fra modtager og fragtmand. Herudover er afsender på CMR-fragtbrevet [virksomhed2] og ikke [virksomhed12].

Køretøj nr. 12

Stel nr.: [...]

Audi A6 3,0

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 01-11-17.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i november måned 2017 indsendt følgende dokumentation:

Købsfaktura udstedt til [person4] den 16-11-2017 til virksomheden for køb af køretøjet
Registreringsattest begge sider
Salgsfaktura udstedt den 19-12-2017 af virksomheden til [person12]
CMR dokument som dokumentation for udførsel af køretøjet med mangel på underskrift/stempel fra modtager (udateret) og med andet virksomhedsnavn ([virksomhed2]) på CMR-dokumentet
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis CMR-fragtbrev med underskrifter fra modtager og fragtmand, synsrapport eller toldsynsrapport.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Bankudskrift som dokumentation for betalingerne

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der på tilstrækkelig vis dokumenterer modtaget betaling for salget af køretøjet. Det fremgår af salgsfakturaen, at der skulle være indbetalt 2.700 EUR den 19-03-18 som betaling for køretøjet. Imidlertid fremgår det af betalingsudskriften, at der er indbetalt 20.200 kr. den 09-03-18 uden tekst med henvisning til den konkrete handel. Salget af køretøjet sker den 19-12-17 og førnævnte indbetaling sker som nævnt den 09-03-18. Henset til den lange periode mellem salget og indbetalingen uden henvisning til den konkrete handel bør der foreligge yderligere dokumentation som f.eks. kassekladde.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis CMR-fragtbrev med dato og underskrift fra modtager. Herudover er afsender på CMR-fragtbrevet [virksomhed2] og ikke [virksomhed12].

Køretøj nr. 13

Stel nr.: [...]

BMW 750 I

Motorstyrelsen (tidl. SKAT) har modtaget en anmodning om eksportgodtgørelse den 15-11-17.

Virksomheden har som dokumentation for, at køretøjet er ejet af virksomheden og er udført af Danmark i november måned 2017 indsendt følgende dokumentation:

Købsfaktura udstedt af [virksomhed14] ApS den 14-12-2017 til virksomheden for køb af køretøjet
Registreringsattest begge sider
Salgsfaktura udstedt den 14-12-2017 af virksomheden til [person12]
CMR dokument som dokumentation for udførsel af køretøjet med mangel på underskrift/stempel fra modtager (udateret) og med andet virksomhedsnavn ([virksomhed2]) på CMR-dokumentet
Kontoudtræk fra en [finans1] konto i en rediger bar Excel fil gældende fra 18-05-2017 til 11-03-2019

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der viser betaling af køretøjet eller bilag der viser modtaget betaling for salget af køretøjet. Det er derfor ikke muligt at afstemme beløbet fra fakturaen til selskabets bankkonto.
Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis CMR-fragtbrev med underskrifter fra modtager og fragtmand, synsrapport eller toldsynsrapport.

Motorstyrelsens endelige afgørelse:

Virksomheden har efter Motorstyrelsens udsendte forslag af 09-04-2019 indsendt følgende nyt materiale:

Oversigt over behandlingen af de 13 biler
Toldsynsrapport og synsrapport
Bankudskrift som dokumentation for betalingerne

Der er modtaget indsigelse til Motorstyrelsens forslag af 09-04-2019 fra virksomhedens repræsentant [virksomhed4] ApS ved brev af 31-05-2019. Indsigelsen er behandlet særskilt under afsnit 1.5 Motorstyrelsens endelige afgørelse.

Begrundelse:

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og vurderer på baggrund heraf, at virksomheden fortsat ikke på tilstrækkeligvis har dokumenteret at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet og at køretøjet er udført af Danmark da:

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for ejerskab af køretøjet som eksempelvis bilag der på tilstrækkelig vis dokumenterer modtaget betaling for salget af køretøjet. Det fremgår af købsfakturaen, at købet foretages den 14-12-2017 og at der er forfald den 22-12-2017. Af betalingsudskriften fremgår det imidlertid, at der er hævet 162.000 kr. den 24-01-2018, hvor teksten er BMW 750i [...], hvilket ikke henviser til den konkrete handel. Det fremgår af salgsfakturaen, at køretøjet er solgt den 14-12-2017 og af betalingsudskriften fremgår det at der er indsat 46.000 kr. den 23-01-2018 med reference BMW 750313 uden henvisning til den konkrete handel. Henset til ovenstående bør der foreligge yderligere dokumentation som f.eks. kassekladde.

Der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for udførsel af Danmark som eksempelvis CMR-fragtbrev med dato og underskrift fra modtager. Herudover er afsender på CMR-fragtbrevet [virksomhed2] og ikke [virksomhed12].

1.2.Retsregler og praksis

[...]

1.3. Selskabets bemærkninger

[...]

1.4. Motorstyrelsens bemærkninger og begrundelse jf. tidligere udsendt forslag

[...]

1.5. Motorstyrelsens afgørelse

1.5.1 Motorstyrelsens bemærkninger til de modtagne indsigelser[...]

1.5.2. Endelig beløbsmæssig opgørelse

Motorstyrelsen har gennemgået det af [virksomhed12] ApS indsendte materiale for 2016 og 2017 og træffer afgørelse om, at:

0 køretøjer til eksport godkendes. Afgiften på disse køretøjer udgør 999.723 kr.
13 køretøjer til eksport godkendes ikke grundet mangelfuld dokumentation. Afgiften på disse køretøjer udgør 999.723 kr.

Efter registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c kan der som følge af manglende dokumentation ikke udbetales eksportgodtgørelse for køretøjerne.

Motorstyrelsen træffer afgørelse om at genopkræve virksomheden 999.723 kr. for årene 2016 og 2017.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at betingelserne for at få udbetalt eksportgodtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b og 7 c, er opfyldt.

Subsidiært har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at der opkræves et mindre beløb.

Tertiært har selskabets repræsentant nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling hos Motorstyrelsen.

Selskabets repræsentant har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

3. Sagens faktiske forhold

[virksomhed12] ApS er et selskab, der er stiftet d. 24.6 2015 med en selskabskapital på kr. 50.000, som er kontant indbetalt.

Selskabet har branchekode ”451120 Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser” og selskabets formål er ”Virksomhedens formål er køb og salg af biler og servicering af disse samt andre dermed efter direktionens skøn beslægtede formål. ”

Selskabet driver virksomhed med køb, salg og eksport af biler, og har i den forbindelse eksporteret en række biler, som Motorstyrelsen har kontrolleret.

Motorstyrelsen har i forbindelse med sagens behandling vurderet 13 køretøjer, der er eksporteret i forhold til at vurdere om betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse er opfyldt.

Motorstyrelsen har – uberettiget - vurderet, at dette ikke er tilfældet for disse 13 biler, hvilket er omdrejningspunktet for nærværende sag.

Motorstyrelsen har opdelt sin sagsfremstilling, således at hver enkelt bil har sit eget afsnit, hvor der henvises til faktum vedrørende den pågældende bil, virksomhedens indsigelse, samt Motorstyrelsens endelige afgørelse, for hver enkelt bil, se hertil Motorstyrelsens afgørelse side 3 – 28.

Klagers revisor har tidligere indsendt en udførligt redegørelse for hver enkelt bil, denne redegørelse med tilhørende underbilag vedlægges som sagens bilag 2.

4. Begrundelse for klagen

Det gøres gældende, at det er uberettiget, at Motorstyrelsen har truffet afgørelse om at genopkræve registreringsafgift af de 13 eksporterede biler, som sagen omhandler.

Motorstyrelsen anvender det korrekte retlige grundlag, idet der til grund for afgørelsen henvises til registreringsafgiftslovens § 7 B og § 7 C.

Det er ligeledes korrekt, at det er en betingelse for godtgørelse af afgiften, at køretøjet er eksporteret fra Danmark.

Stridspunktet i nærværende sag ses herefter alene at være et spørgsmål om hvorvidt der er eksporteret 13 biler, som Klager har været ejer af.

SKAT skrev sammenfattende i SKM 2016,369, at

”1. Sammenfatning

SKAT-meddelelsen angiver de typer af dokumentation, der efter SKATs opfattelse kan fremlægges for, at det anses som godtgjort, at den, der anmoder om eksportgodtgørelse

har ejendomsretten til køretøjet, og
har udført køretøjet fra landet.

Hvis den, der anmoder om eksportgodtgørelse, ikke kan fremlægge de typer af dokumentation, der er nævnt i SKAT-meddelelsen, må den pågældende anmodes om at fremlægge anden dokumentation, der med tilsvarende sikkerhed dokumenterer ejerskab til og udførsel af køretøjet.

SKAT afgør, på baggrund af en konkret vurdering af den fremlagte dokumentation, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den, der anmoder om eksport-godtgørelse, har ejendomsretten til køretøjet, og at køretøjet er udført af landet.” [min understregning]

Som det fremgår af Meddelelsen skal der foretages en helt konkret vurdering af den fremlagte dokumentation for at det med tilstrækkelig sikkerhed kan godtgøres, at den der eksporterer bilen for det første har ejendomsretten til bilen og for det andet rent faktisk har eksporteret bilen.

*Dette er fuldt ud i overensstemmelse med det anførte i § 7B, idet det dog bemærkes, at det afgørende er om den fremlagte dokumentation med fornøden sikkerhed viser, at bilerne er eksporteret, og ikke dokumentationens formelle karakter og fremtræden.

Dette fremgår også af retspraksis på området, herunder den ledende dom på området SKM 2016.14 H, hvor Højesteret udtalte, at

”Højesteret tiltræder, at A ikke ved de fremlagte slutsedler om salg af brugte biler til udenlandske købere har dokumenteret, at bilerne er udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.”

Højesteret henviste således specifikt til, at de fremlagte slutsedler ikke udgjorde fornøden dokumentation og stadfæste i øvrigt af de grunde, som Landsretten havde anført afgørelsen.

Landsretten sagde i sine præmisser vedrørende registreringsafgifterne, at

”Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 b, at registreringsafgift kan godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra motorregisteret og udføres fra landet.

Efter lovens § 7 c godtgøres afgiften, når den afgiftspligtige værdi er fastslået, og forvaltningen har modtaget "dokumentation for køretøjets afmeldelse ... og udførsel her fra landet".

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som skattemyndighederne skønner egnet som dokumentation.

At der gælder et egentligt dokumentationskrav fremgår også af SKATs blanket vedrørende "Regulering af registreringsafgift", hvori blandt andet er anført: "Afgiften godtgøres, når der er indsendt dokumentation for køretøjets afmeldelse... og dokumentation for udførsel her fra landet...).

Efter bevisførelsen, herunder As egen forklaring og sagsfremstillingen i Skatteankestyrelsens afgørelser, lægges det til grund, at A ikke selv stod for udførslen, men overlod dette til G5 ved SS, som var i kontakt med køberne.

A havde hverken fysisk eller telefonisk kontakt med køberne, idet andre forestod det praktiske, herunder transport og udfærdigelse af slutsedler.

A modtog slutsedlerne fra MK fra G5. Når han fik dem, var de udfyldt med køber-stempel. Han udfyldte så slutsedlerne med bilmærke og model.

Prisen blev aftalt med MK og påført slutsedlen. MK fik nøglerne vil bilen. A kørte bilerne til en plads i ...1. Transporten herfra havde han ikke noget med at gøre.

Det lægges endvidere til grund, at A, da det viste sig, at slutsedlernes angivelse af køber ikke var korrekt, og slutsedlerne derfor blev afvist som fornøden dokumentation for udførsel, efterfølgende ikke - ud over det af SKAT anerkendte - har været i stand til at dokumentere, at bilerne, som han har fået afgiftsgodtgørelse for, faktisk er udført her fra landet.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at de slutsedler, som MK har tilvejebragt, i det hele må forkastes som dokumentation for, hvem der har købt bilerne. Slutsedlerne udgør derfor ikke den dokumentation for, at bilerne er ført ud af landet, som skatteforvaltningen fra godtgørelsessagens opstart har krævet som forudsætning for udbetaling af godtgørelse.

A har heller ikke på anden måde dokumenteret, at bilerne er udført her fra landet. Han har derfor ikke krav på afgiftsgodtgørelse, og han skal som følge heraf tilbagebetale den godtgørelse, som han med urette har modtaget.

Det bemærkes herved, at A ikke på noget tidspunkt har fået tilsagn fra forvaltningen om, at slutsedlerne var tilstrækkelig dokumentation.

Han kan under de givne omstændigheder heller ikke have haft nogen berettiget forventning om, at der ikke ville blive stillet yderligere krav til dokumentation, hvis slutsedlerne måtte vise sig at være falske eller i øvrigt måtte blive forkastet som dokumentation.

Han har ved at gennemføre eksporten af bilerne på den ovenfor beskrevne måde handlet så uforsigtigt, at han selv bærer risikoen for, at han ikke senere kan tilvejebringe den fornødne dokumentation for, at bilerne faktisk er ført ud af landet.

Det er i den henseende ikke tilstrækkeligt, at det søges sandsynliggjort, at en del af bilerne nu befinder sig uden for EU, eller at det efter omstændighederne i øvrigt ved driften af hans virksomhed sammenholdt med hans økonomiske dispositioner måtte være overvejende sandsynligt, at bilerne ikke længere er i Danmark.

Betingelserne for godtgørelse af registreringsafgift eller for ikke at skulle tilbagebetale den allerede udbetalte afgiftsgodtgørelse er således ikke til stede, og landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge for så vidt angår spørgsmålet om registreringsafgift. ”[min understregning]

SKM 2016,14 H vedrørte således et meget særegent tilfælde, hvor den pågældende forhandler havde handlet endog meget uforsigtigt / skødesløst. Dette gælder både i forhold til den lavpraktiske håndtering af eksporten, men også i forhold til håndtering af salgs-dokumenterne.

SKM2017,86 V vedrørte ligeledes nogle ganske særlige faktuelle forhold, hvilket fremgår ret klart af Landsrettens præmisser, vel at mærke den del, som Skattestyrelsen ikke har citeret:

”Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at fakturaerne blev påført påtegningen og underskrevet af IH, efter at spørgsmålet om A' godtgørelse af registreringsafgiften ved eksport af bilerne opstod. Selv om det ikke kan lægges til grund, at fakturaerne er falske, er landsretten enig med byretten i, at fakturaerne alene ikke dokumenterer, at bilerne blev udført af Danmark.

Efter en samlet vurdering af de afgivne forklaringer og fremlagte dokumenter tiltræder landsretten, at A ikke har dokumenteret, at bilerne blev udført af Danmark.

Landsretten er således enig i byrettens begrundelse og har endvidere lagt vægt på, at oplysningen fra de tyske fængselsmyndigheder om IHs afsoning i perioden 15. oktober 2008 - 17. december 2010 ikke udelukker, at IH var frihedsberøvet tidligere i 2008.

I et brev af 31. januar 2011 til de danske skattemyndigheder oplyste skattekonsulent MC således, at IC indstillede driften i G3 i maj 2008, fordi IH var blevet fængslet. Dette støttes endvidere af brevet af 2. februar 2011, der fremtræder som skrevet af IC, til skattekonsulent MC, hvor det bl.a. fremgår, at hun valgte MA som partner i virksomheden, da IH blev fængslet.

IC har for landsretten forklaret, at MA tiltrådte som ny partner i april 2008. Endelig har A ikke foretaget de pligtige listeindberetninger vedrørende handlerne med bilerne.

Salg af biler til G1

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at A ikke har dokumenteret, at de fire biler, som ifølge de fremlagte fakturaer er solgt til G1, er udført af Danmark. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at virksomheden G1 ved IJ- med momsnummeret DE...1 blev afmeldt fra det tyske momsregister den 5. juni 2007.”

SKM 2017,86 V vedrørte således tilfælde, hvor der var konstateret uregelmæssigheder, der klart rokkede ved den dokumentation, der blev fremlagt i sagen.

SKM 2017,86 V og SKM 2016.14 H siger således alene, som det i øvrigt tillige fremgår af SKM 2016,369, at det skal dokumenteres, at bilerne er eksporteret fra Danmark.

Dommene viser videre, at der naturligvis sker en klar skærpelse af dette beviskrav, når der konstateres uregelmæssigheder, således at det blotte dokumentbevis i form af salgs-dokumenter ikke er tilstrækkeligt, der skal mere til.

Dette er sådan set ikke overraskende og er fuldt ud i overensstemmelse med praksis på alle andre områder, herunder skat og moms.

[...]

Ovenstående praksis understøtter dog ikke, at Klager ikke skal have medhold i nærværende sag, idet sagen i meget væsentligt omfang adskiller sig fra de pågældende sager.

Det skal i den forbindelse særligt bemærkes, at der i den anførte praksis var konstateret ret betydelige uregelmæssigheder, der naturligt påvirkede bevisvurderingen i sagerne. Sådanne uregelmæssigheder er ikke til stede i nærværende sag, som sagens faktum meget klart viser, uanset bilerne for en dels vedkommende er betalt kontant.

Der kan særligt henvises til følgende faktuelle forhold vedrørende de enkelte biler, som tidligere er fremsendt fra selskabets revisor, ligesom det fremgår af Motorstyrelsen afgørelse at dette faktum er indgået i sagens behandling. Materialet fremlægges som sagens bilag 2.

Køretøj nr. l -[reg.nr.1]-Seat Alhambara

Købsfaktura bekræfter købet af køretøj, som er Betalt kontant

Synsrapport og toldsyn
Registreringsattest begge sider
EU Erklæring
ID på udenlandsk køber
Salgsfaktura, som er betalt kontant i selskabet

Motorstyrelsen har fået anmodningen om eksportgodtgørelse pr. 27-03 2016 og sagen er grundlæggende behandlet på baggrund af ovenstående materiale.

Det er korrekt, at bilen er betalt kontant, hvilket ikke er ulovligt henset til købsprisen, og det kan ikke medføre, at der ikke er fornøden dokumentation for købet og salget at hver enkelte transaktion ikke kan afstemmes krone for krone med selskabets konto.

Dette er ikke en betingelse, eller et krav, der kan stilles.

Det bemærkes, at der er indhentet ID oplysninger på køber, som er bosiddende i Polen.

Køretøj nr. 2 -[reg.nr.2]- BMWX5

Købsfaktura bekræfter købet af køretøj, som er betalt i banken - kontoudtog frabanken er vedhæftet
Synsrapport og toldsyn
Registreringsattest, begge sider
EU Erklæring
Salgsfaktura, som er betalt til selskabets bankkonto - kontoudtog fra banken er vedhæftet

For så vidt angår denne bil er der fremlagt kontoudtog, der både viser salgs og købsprisen. Til trods herfor stilles der altså nu yderligere krav om, at der skal fremsendes kassekladde.

Bemærk, at der foreligger underskreven EU udførelseserklæring

Køretøj nr. 3 -[reg.nr.3]- BMWX5

Købs faktura bekræfter købet af køretøj, som er betalt delvis i banken - kontoudtog fra banken er vedhæftet, samt delvis kontant betaling ved købet af bilen
Synsrapport og toldsyn
Registreringsattest begge sider
EU Erklæring
Salgsfaktura, som er betalt til selskabets bankkonto - kontoudtog fra banken e vedhæftet

Bemærk, at der foreligger underskreven EU udførelseserklæring

Køretøj nr. 4 -[reg.nr.4]-MB E320

Købsfaktura bekræfter købet af køretøj, som er betalt delvis i banken - kontoudtog fra banken er vedhæftet, samt delvis kontant betaling ved købet af bilen
Synsrapport og toldsyn
Registreringsattest begge sider
EU Erklæring
ID på udenlandsk køber
Salgsfaktura, som er betalt til selskabets bankkonto - kontoudtog fi-a banken er vedhæftet
Skrivelsen fra Skat dateret 22. marts 2017
Kopi af prøvemærketilladelse

Bemærk, at der foreligger underskreven EU udførelseserklæring

Køretøj nr. 5 -[reg.nr.5]-Lexus GS300

Købsfaktura bekræfter købet af køretøj, som er betalt delvis i banken - kontoudtog fra banken er vedhæftet, samt delvis kontant betaling ved købet af bilen
Synsrapport og toldsyn
Registreringsattest begge sider
EU Erklæring
Salgsfaktura, som er betalt til selskabets bankkonto - kontoudtog fra banken er vedhæftet
Tilladelse til kørsel med prøvemærker
Udenlandsk registreringsattest

Det er i øvrigt korrekt, at køberen har oplyst en dansk adresse som kan ses på

Salgsfakturaen, Klager har som ansvarlig virksomhed sikret at bilen er sendt ud af landet, da køberen var udenlandsk person fra polen.

Bemærk, at der foreligger underskreven EU udførelseserklæring

Køretøj nr. 6 -[reg.nr.6]-Audi Q7

Købsfaktura bekræfter købet af køretøj, som er betalt delvis i banken – kontoudtog fra banken er vedhæftet, samt delvis kontant betaling ved købet af bilen
Synsrapport og toldsyn
Registreringsattest begge sider
EU Erklæring og erklæring om udførsel
Salgsfaktura, som er betalt til selskabets bankkonto - kontoudtog fra banken er vedhæftet
Transportdokument

Bemærk, at der foreligger underskreven EU udførelseserklæring og transportdokument

Køretøj nr. 7 & 8 - [reg.nr.7] cfe [reg.nr.8]- MB E270

Købsfaktura bekræfter købet af køretøj, som er betalt i banken - kontoudtog fra banken er vedhæftet
Synsrapport og toldsyn
Registreringsattest begge sider
Erklæring om udførsel af køretøjet
CMR fragtbrev
Salgsfaktura, som er betalt kontant

Bemærk, at der foreligger fragtbrev

Køretøj nr. 9 - [reg.nr.9]- VW Touareg

Købsfaktura bekræfter købet af køretøj, som er betalt i banken - kontoudtog fra banken er vedhæftet. (Bemærk, at revisor har fremsendt fakturaen fra bilagsmaterialet. Den tidligere fremsendte er en fejl forsendelse)
Synsrapport og toldsyn
Registreringsattest begge sider
Transportdokument & CRM dokument
EU Erklæring
Salgsfaktura, som er betalt kontant

Bemærk, at der foreligger underskreven EU udførelseserklæring

Køretøj nr. 10- [reg.nr.10] -Jeep CRD

Købsfaktura bekræfter købet af køretøj, som er betalt kontant
Synsrapport og toldsyn
Registreringsattest begge sider
CMR brev (bemærk, at køberen har ønsket afhentning af bilen i [by2], hvorfor den er blevet leveret dertil)
Salgsfaktura, som er betalt i banken

Køretøj nr. 11 - [reg.nr.11]- Lexus RXC

Købs faktura bekræfter købet af køretøj, som er betalt i banken - kontoudtog fra banken er vedhæftet.
Synsrapport og toldsyn
Registreringsattest begge sider
CMR brev (bemærk, at køberen har ønsket afhentning af bilen i [by2], hvorfor den er blevet leveret dertil)
Salgsfaktura, som er betalt kontant

Køretøj nr. 12 -[reg.nr.12]-AudiA6

Købsfaktura bekræfter købet af køretøj. Beløbet er betalt i form af en byttebil
Synsrapport og toldsyn
Registreringsattest begge sider
CMR brev (bemærk, at køberen har ønsket afhentning af bilen i [by2], hvorfor den er blevet leveret dertil)
Salgsfaktura, som er betalt i banken

Køretøj nr. 13 - [reg.nr.13] - BMW 750i

Købsfaktura bekræfter købet af køretøj, som er betalt i banken - kontoudtog fra banken er vedhæftet.
Synsrapport og toldsyn
Registreringsattest begge sider
CMR brev (bemærk, at køberen har ønsket afhentning af bilen i [by2], hvorfor den er blevet leveret dertil)
Salgsfaktura, som er betalt i banken

Motorstyrelsen har yderligere som led i det materiale, som Motorstyrelsen har modtaget fra Klagers revisor modtaget et kontoudtræk fra [finans1] for perioden d, 18/5 2017 til 11/3 2019.

Motorstyrelsen bemærker hele vejen igennem afgørelsen, at udtoget er modtaget som en rediger bar Excel-fil og det er uklart for undertegnede hvilken betydning Motorstyrelsen finder, at dette faktum skulle have for sagens afgørelse.

Såfremt Motorstyrelsen indirekte forsøger at henvise til, at kontoudtogets udvisende ikke kan tillægges fuldstændig bevismæssig værdi, opfordres Motorstyrelsen til direkte at anføre dette i forbindelse med Motorstyrelsens udtalelse til klagen, idet Klager herefter naturligvis vil kunne fremsende udskriften direkte fra banken.

[...]”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsens bemærkninger vedrørende kontrolsagen:

Motorstyrelsen har udtaget virksomheden til efterkontrol vedrørende eksportgodtgørelse og har i den forbindelse indkaldt dokumentationsmaterialer på køretøjer, hvorpå der er udbetalt eksportgodtgørelse i 2016 og 2017.

Motorstyrelsen har i forbindelse med gennemgangen konstateret mangler i dokumentationen for virksomhedens ejerskab af køretøjerne samt mangler i dokumentationen for virksomhedens salg og udførsel af køretøjerne til eksport.

Klage over Motorstyrelsens afgørelse af 2. juli 2019.

[...] Repræsentanten anfører, at sagens stridspunkt er spørgsmålet, om hvorvidt der er eksporteret 13 biler, som klager har været ejer af.

Repræsentanten henviser til retspraksis og pointerer, at de refererede afgørelser SKM 2017.86 V og SKM 2016.14 H alene siger, at det skal dokumenteres, at bilerne er eksporteret fra Danmark, som det også fremgår af SKM 2016.369 (SKAT-meddelelse vedrørende krav til dokumentation for ejerskab og udførsel af køretøjer).

Videre anfører repræsentanten, at denne praksis ikke understøtter, at klager ikke skal have medhold i nærværende sag, idet sagen i meget væsentligt omfang adskiller sig fra de pågældende sager. Repræsentanten henviser til, at i de refererede sager var der konstateret ret betydelige uregelmæssigheder, der naturligt påvirker bevisvurderingen i sagerne. Repræsentanten påpeger her, at ”sådanne uregelmæssigheder er ikke tilstede i nærværende sag, som sagens faktum meget klar viser, uanset bilerne for en dels vedkommende er betalt kontant”.

I forlængelse heraf har Repræsentanten tilføjet bemærkninger til de enkelte køretøjer, jf. nedenfor.

Motorstyrelsen finder, at købs- og salgsfakturaer samt tilhørende betalingsstrømme er væsentlige som dokumentation for ejerskab og salg til eksport, hvilket også er et naturligt dokumentationskrav, der må stilles til klagers virksomhed, som udøver eksportsalg af køretøjer. Udover opfyldelse af dokumentationskrav for køb og salg samt betalingsstrømme, kræves det, at køretøjet rent faktisk er udført af Danmark, f.eks. dokumenteret ved CMR-fragtbrev eller prøvemærker. Samlet set skal disse dokumentationskrav sikre, at det er muligt at afgøre om klager reelt er berettiget til at få udbetalt registreringsafgift (eksportgodtgørelse). Der stilles således ikke lempeligere dokumentationskrav til en virksomhed, hvor der ikke er rejst spørgsmål om eventuelle uregelmæssigheder.

Motorstyrelsen har ved den gennemførte kontrol generelt konstateret mangler i virksomhedens dokumentation for ejerskab, herunder virksomhedens betaling for køb af køretøjerne og manglende dokumentation for modtaget betaling i forbindelse med virksomhedens salg af køretøjerne samt manglende dokumentation for udførsel af køretøjerne. Dette fremgår af Motorstyrelsens beskrivelse af de modtagne dokumentationer samt begrundelse som anført i afgørelsen under de enkelte køretøjer 1 – 13.

Køretøj nr. 1

Repræsentanten er af den opfattelse, at det ikke kan kræves, at hver enkelt transaktion kan afstemmes krone for krone med selskabets konto.

Motorstyrelsen er ikke enig i repræsentantens opfattelse af, at der ikke kan stilles krav om dokumentation for betalingsstrømme ved kontant køb og kontant salg. Der henvises til Motorstyrelsens bemærkninger vedrørende betalingsstrømme ovenfor.

Køretøj nr. 2

Motorstyrelsen finder, at transaktioner, der omfatter kontante beløb skal kunne afstemmes til virksomhedens kassekladde i det omfang afstemning til virksomhedens bankkonto ikke er muligt.

Den indsendte udførselserklæring er kun underskrevet af sælger. Købers navn og underskrift fremgår ikke af erklæringen.

Køretøj nr. 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9

Motorstyrelsen finder ikke, at virksomheden på tilstrækkelig vis har dokumenteret, at køretøjerne er udført af Danmark, jf. Motorstyrelsens afgørelse. Det bemærkes, at køretøj nr. 5 er solgt til en herboende, og Motorstyrelsen finder således ikke, at virksomheden er berettiget til eventuel eksportgodtgørelse for dette køretøj.

Køretøj nr. 10, 11, 12 og 13

Repræsentanten noterer hvilke dokumentationer, der foreligger i sagen.

Motorstyrelsen skal bemærke, at der ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation for virksomhedens ejerskab og salg af køretøjerne, bl.a. på grund af manglende dokumentation for betalingsstrømme. Endvidere er der ikke modtaget fyldestgørende dokumentation for køretøjernes udførsel af Danmark.

Yderligere bemærkninger

Repræsentanten har yderligere bemærket for flere af køretøjerne, at der foreligger underskreven EU udførselserklæring.

Motorstyrelsen skal her bemærke, at erklæring om udførsel skal underskrives af både køber og sælger. Der er tale om en ”tro og love erklæring”, hvor parterne bekræfter, at køretøjet er udført af Danmark. Denne erklæring kan ikke stå alene, idet der samtidigt skal foreligge anden for dokumentation for udførslen som f.eks. tilladelse til brug af prøvemærker udstedt til køber.

Ved eksport af køretøjer til lande udenfor EU skal der altid foreligge en udførselsangivelse, et såkaldt EAD dokument, som dokumenterer hvornår og hvor et køretøj er ført ud af EU.

Der kan her henvises til ”Nyhedsbrev af 2017.12.20 SKAT Vejledning om dokumentation for eksport af et køretøj”.

Afslutning

Motorstyrelsen finder således ikke, at der med klagen er fremkommet nye oplysninger og dokumentationer, der kan ændre Motorstyrelsens afgørelse. Det er fortsat Motorstyrelsens opfattelse, at virksomheden ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret ejerskab af de pågældende køretøjer og efterfølgende salg samt udførsel af køretøjerne af de grunde, der er beskrevet i Motorstyrelsens afgørelse af 2. juli 2019.

Til repræsentantens spørgsmål om hvilken bevismæssig værdi Motorstyrelsen tillægger kontoudskrift fra [finans1] i form af en redigerbar Excel-fil, skal det blot bemærkes, at Motorstyrelsen ikke finder, at en bankudskrift i denne form kan tillægges nogen værdi som dokumentation for betalingsstrømme, herunder betaling for køb henholdsvis salg af de omhandlede køretøjer.

Motorstyrelsen indstiller, at afgørelsen af 2. juli 2019 fastholdes.

[...]”

Motorstyrelsens supplerende udtalelse

Skatteankestyrelsen har modtaget nye faktiske oplysninger fra selskabet vedrørende køretøj nr. 1, 2, 4 og 5. Motorstyrelsen har på baggrund af de nye faktiske oplysninger og Østre Landsrets dom af 8. juli 2022, offentliggjort i SKM.2022.448.ØLR, sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]

Konklusion

Motorstyrelsen har gennemgået de nye faktiske oplysninger og finder, at de fremlagte oplysninger ikke giver anledning til at ændre Motorstyrelsens afgørelse. Motorstyrelsen finder ligeledes, at Østre Landsrets dom af 8. juli 2022 ikke giver anledning til at ændre Motorstyrelsens afgørelse i sagen.

Vi har følgende bemærkninger:

De nye faktiske oplysninger:

Køretøj 1, 2 og 5:

Anmelder har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt dokumentation for, at køretøjerne er indregistreret i Polen.

For køretøj nr. 1 er der fremlagt dokumentation for, at køretøjet er indregistreret i Polen den 31. maj 2016

For køretøj nr. 2 er der fremlagt dokumentation for, at køretøjet er indregistreret i Polen den 18. maj 2017.

For køretøj nr. 5 er der fremlagt dokumentation for, at køretøjet er indregistreret i Polen den 15. maj 2017.

Motorstyrelsen anerkender således, at anmelder, for køretøjerne 1, 2 og 5, har fremlagt dokumentation for, at køretøjerne er udført af landet.

Det fremgår imidlertid af Motorstyrelsens afgørelse, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for, at de ejer køretøjerne og dermed er berettiget til udbetaling af eksportgodtgørelse. Det følger af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, at afgiften udbetales til køretøjets ejer. Det er fortsat Motorstyrelsens vurdering, at virksomheden ikke har dokumenteret at virksomheden er ejer af køretøjerne. Motorstyrelsen fastholder på baggrund af dette, at betingelserne for at få udbetalt eksportgodtgørelse for køretøjerne 1, 2 og 5 ikke er opfyldt, selvom anmelder har fremlagt dokumentation for, at køretøjerne er udført.

Hvis Landsskatteretten skulle komme frem til, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse er opfyldt for køretøjerne 1, 2 og 5 indstiller Motorstyrelsen, at sagerne hjemvises til fornyet behandling i Motorstyrelsen med henblik på at fastslå, om godtgørelsens størrelse er korrekt, herunder om der er sket en værdiforringelse.

Køretøj 4:

Anmelder har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt et skærmprint, hvoraf det fremgår, at der foretages et tjek af, om køretøjet har en ansvarsforsikring.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at det fremlagte skærmprint ikke dokumenterer, hvilket land dokumentationen stammer fra, eller om køretøjet faktisk er forsikret. Det fremgår nederst på dokumentet, at dækningen af forsikringen afhænger af, om forsikringspræmien er betalt.

Derudover er det ikke muligt for Motorstyrelsen at se hvilken URL-adresse skærmbilledet stammer fra, ligesom vi ikke kan se hvilken dato skærmprintet er taget. Vi har ved opslag og søgning via google forsøgt at fremfinde hjemmesiden. Det har ikke været muligt at fremfinde en side med samme design m.v. Det er på den baggrund ikke muligt for Motorstyrelsen at vurdere hvilken kilde oplysningerne stammer fra, ligesom vi ikke kan efterprøve oplysningen. Motorstyrelsen finder derfor, at det fremlagte dokument ikke dokumenterer, at køretøjet er udført af Danmark.

Motorstyrelsen henviser i øvrigt til afgørelsen af 2. juli 2019, hvoraf det fremgår, at virksomheden ikke har dokumenteret, at de ejer køretøjet, at køretøjet er solgt til udlandet, og at køretøjet er udført af Danmark.

Motorstyrelsen fastholder på baggrund af dette, at betingelserne for at få udbetalt eksportgodtgørelse for køretøj nr. 4 ikke er opfyldt.

Østre Landsrets dom af 8. juli 2022

I Østre Landsrets dom af 8. juli 2022 gav Landsretten sagsøger medhold i, at retten til at få udbetalt eksportgodtgørelse ikke fortabes, fordi køretøjet ikke er udført på det tidspunkt, hvor selvanmelder har godkendt sin månedsangivelse. I sagen har sagsøger fremlagt dokumentation for, at en del af sagens køretøjer er udført op til 3 år efter, at sagsøger har anmeldt køretøjerne til eksport.

Østre Landsret har med dommen af 8. juli 2022 underkendt Motorstyrelsens hidtidige praksis med hensyn til at fastsætte en frist for udførsel af køretøjet.

I nærværende sag har Motorstyrelsen for alle sagens køretøjer vurderet, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse ikke er opfyldt. Motorstyrelsen har for alle sagens køretøjer truffet afgørelse om, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at anmelder ejer køretøjerne, eller at køretøjerne er udført.

Uanset, at nogle af køretøjerne efterfølgende er dokumenteret udført, er det fortsat Motorstyrelsens vurdering, at der ikke foreligger dokumentation for ejerskab. Det er derfor Motorstyrelsens vurdering, at den afsagte dom ikke ændrer Motorstyrelsens afgørelse.

Motorstyrelsen fastholder på baggrund af ovenstående, at der ikke er grundlag for at ændre Motorstyrelsens afgørelse i sagen. [...]”

Motorstyrelsens bemærkninger

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse har været i høring i Motorstyrelsen, der har sendt følgende bemærkninger (uddrag):

”[...]

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Motorstyrelsens afgørelse for så vidt angår køretøj nr. 1, 2, 4, 5, 6 og 9 ændres, således der ikke er grundlag for genopkrævning af den udbetalte eksportgodtgørelse, og at afgørelsen vedrørende køretøj nr. 3, 7, 8, 10, 11, 12 og 13 stadfæstes.

Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende køretøj nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12 og 13.

Det bemærkes vedrørende køretøj nr. 2, at Motorstyrelsen har lagt til grund, at det er dokumenteret, at køretøjet er udført senest den 20. januar 2017, og ikke den 20. januar 2016 som fremgår nederst i Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende dette køretøj.

Det bemærkes vedrørende køretøj nr. 5, at Motorstyrelsen har ændret praksis som følge af Landsskatterettens afgørelse af 28. oktober 2022, offentliggjort i SKM2023.39.LSR, således at en eksportør ikke længere mister retten til eksportgodtgørelse, alene fordi køretøjet er solgt til en herboende køber i forbindelse med eksporten. Motorstyrelsen har endnu ikke offentliggjort et styresignal herom.

Motorstyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende køretøj nr. 4 og 6 og har følgende bemærkninger:

Køretøj nr. 4

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at der for køretøj nr. 4 ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for udførsel. Tro- og loveerklæringen og prøvemærketilladelsen dokumenterer ikke, at køretøjet rent faktisk er udført af landet.

Det forhold, at klageren har fremlagt et skærmprint, som viser, at køretøjet har en ansvarsforsikring i Bulgarien fra den 5. juli 2019 til den 4. juli 2020, ændrer ikke herpå. Det bemærkes i den forbindelse, at forsikringsperiodens start er mere end to år efter det tidspunkt, hvor køretøjet er angivet til a skulle være udført. Der er således ikke sammenhæng mellem en eventuel udførsel og forsikringsoplysningerne, og selskabet har efter Motorstyrelsens opfattelse ikke sikret sig, at køretøjet faktisk blev udført af køberen. Vi bemærker derudover, at oplysningen, om at køretøjet er ansvarsforsikret i Bulgarien i ovennævnte periode, ikke forelå, da Motorstyrelsen traf afgørelse i sagen.

Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at køretøjet er udført den 18. april 2017, hvor der på ny er bestilt prøvemærker til køretøjet. Henset til, at Skatteankestyrelsen efter vores opfattelse i øvrigt lægger afgørende vægt på oplysningen om ansvarsforsikring i Bulgarien mere end to år senere, er det uklart for Motorstyrelsen, hvilken dokumentationsmæssig værdi, Skatteankestyrelsen tillægger bestillingen af prøvemærker af 18. april 2017. Motorstyrelsen ønsker derfor, at dette uddybes, når der træffes afgørelse i sagen.

Vi fastholder derfor, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse ikke er opfyldt for køretøj nr. 4.

Køretøj nr. 6

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at der heller ikke for køretøj nr. 6 er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for udførsel. Tro- og loveerklæringen og forsikringsoplysningerne dokumenterer ikke, at køretøjet rent faktisk er udført af landet.

Vi fastholder derfor, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse ikke er opfyldt for køretøj nr. 6.

[...]”

Retsmøde

Selskabet gav ikke møde til retsmødet.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at indstillingen fra Skatteankestyrelsen kan tiltrædes vedrørende køretøj nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12 og 13. Motorstyrelsen anførte, at på baggrund af den seneste praksis fra Landsskatteretten, kan Motorstyrelsen også tiltræde Skatteankestyrelsen indstilling vedrørende køretøj nr. 6.

For så vidt angår køretøj nr. 4 indstillede Motorstyrelsen, at afgørelsen skal stadfæstes. Motorstyrelsen fastholdt således det anførte i Motorstyrelsens udtalelse af 10. juli 2023.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse er opfyldt jf. registreringsafgiftslovens § 7 b og § 7 c, dagældende lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014 med ændringer indtil anmodningstidspunkterne.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5 a, 6, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, sidste pkt., at afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og udførsel her fra landet.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som skattemyndighederne skønner som egnet dokumentation, jf. forslag til lov nr. 181 af 20. marts 2002, nr. 12, (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 181, s. 4728).

Det må ud fra det oplyste lægges til grund, at køretøjerne er afmeldt af Køretøjsregisteret og toldsynet i registreringsklar stand.

Sagen drejer sig om, hvorvidt det er dokumenteret, at køretøjerne er udført af landet.

Vestre Landsret har i dom af 14. juni 2014 (offentliggjort i SKM2016.14.HR) fastslået, at det følger af registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c, at der gælder et egentligt dokumentationskrav for at få tilbagebetalt registreringsafgift ved eksport af køretøjer. Vestre Landsret anførte bl.a. følgende:

”Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som skattemyndighederne skønner egnet som dokumentation. At der gælder et egentligt dokumentationskrav fremgår også af Skats blanket vedrørende “Regulering af registreringsafgift”, hvori blandt andet er anført: “Afgiften godtgøres, når der er indsendt dokumentation for køretøjets afmeldelse... og dokumentation for udførsel her fra landet”

Vestre Landsret anførte derudover, at det ikke er tilstrækkeligt for at opnå eksportgodtgørelse, at det er overvejende sandsynligt, at køretøjerne ikke længere er i Danmark, da der følger et dokumentationskrav i registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c:

”Det er i den henseende ikke tilstrækkeligt, at det søges sandsynliggjort, at en del af bilerne nu befinder sig uden for EU, eller at det efter omstændighederne i øvrigt ved driften af hans virksomhed sammenholdt med hans økonomiske dispositioner måtte være overvejende sandsynligt, at bilerne ikke længere er i Danmark. Betingelserne for godtgørelse af registreringsafgift eller for ikke at skulle tilbagebetale den allerede udbetalte afgiftsgodtgørelse er således ikke til stede, og landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge for så vidt angår spørgsmålet om registreringsafgift”

Vestre Landsrets dom blev anket til Højesteret. Højesteret tiltrådte, at det ved de fremlagte slutsedler om salg af bruge biler til udenlandske købere ikke var dokumenteret, at køretøjerne var udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der var anført af landsretten, stadfæstede Højesteret dommen, jf. Højesterets dom af 8. januar 2016, offentliggjort i SKM2016.14.HR.

Det er selskabet, der har bevisbyrden for, at selskabet opfylder betingelserne for at opnå eksportgodtgørelse.

Der gælder ikke et krav om, at der skal fremlægges en bestemt type af dokumentation for, at de pågældende køretøjer er udført af landet. Det beror således på en konkret bevisbedømmelse, om køretøjet er dokumenteret udført her fra landet.

Køretøj nr. 1 stelnummer [...]

Selskabet har solgt køretøj nr. 1 til en polak i henhold til salgsfaktura af 12. april 2016, og har fremlagt polsk billede-ID på køberen, og oplyst at betalingen er modtaget kontant. Selskabet har fremlagt dokumentation for, at der er betalt punktafgift for køretøjet i Polen den 31. maj 2016. Herudover fremgår det af Køretøjsregistreret, at der er udstedt prøvemærker til køretøjet den 21. april 2016.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at selskabet har dokumenteret, at køretøj nr. 1 er udført her fra landet den 21. april 2016, herunder henset til, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet, og der er fremsendt dokumentation for, at der er betalt punktafgift for køretøjet i Polen den 31. maj 2016.

Køretøj nr. 2 stelnummer [...]

Selskabet har solgt køretøj nr. 2 til en svensker i henhold til salgsfaktura af 20. januar 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en salgspris på 32.000 kr., der er betalt ved bankoverførsel den 11. april 2017.

Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 2 fremlagt en tro- og loveerklæring, hvor selskabet har erklæret på tro og love, at køretøjet er udført af Danmark via [by1] til Tyskland den 20. januar 2017. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen til dokumentation for udførsel af motorkøretøjer fra Danmark til andre lande i EU. Det fremgår ikke af erklæringen, hvordan køretøjet er udført fra Danmark. Det fremgår af erklæringen, at hvis der drives virksomhed med salg af køretøjer til udlandet, anses den udfyldte erklæringsblanket sammen med faktura som fyldestgørende dokumentation for udførsel herfra landet. Det er fremlagt dokumentation for, at der er betalt punktafgift for køretøjet i Polen den 18. maj 2017.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at selskabet har dokumenteret, at køretøj nr. 2 er udført her fra landet senest den 20. januar 2017, herunder henset til, at der er fremsendt dokumentation for, at der er betalt punktafgift for køretøjet i Polen den 18. maj 2017, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1.

Køretøj nr. 3 stelnummer [...]

Selskabet har solgt køretøj nr. 3 til Bulgarien i henhold til salgsfaktura af 10. marts 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en salgspris på 35.000 kr., der er betalt ved bankoverførsel den 28. marts 2017.

Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 3, fremlagt en tro- og loveerklæring, hvor selskabet har erklæret på tro og love, at køretøjet er udført af Danmark til Bulgarien den 10. marts 2017. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen til dokumentation for udførsel af motorkøretøjer fra Danmark til andre lande i EU. Det fremgår ikke af erklæringen, hvordan køretøjet er udført fra Danmark. Det fremgår af erklæringen, at hvis der drives virksomhed med salg af køretøjer til udlandet, anses den udfyldte erklæringsblanket sammen med faktura som fyldestgørende dokumentation for udførsel herfra landet. Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Henset til at der alene er fremlagt en dokumentation for salg af køretøj nr. 3, og der i øvrigt ikke er fremlagt dokumentation der viser at køretøjet faktisk er udført af landet, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret, at køretøj nr. 3 er udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1.

Køretøj nr. 4 stelnummer [...]

Selskabet har solgt køretøj nr. 4 til Bulgarien i henhold til salgsfaktura af 24. marts 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en salgspris på 21.000 kr., der er betalt ved bankoverførsel den 24. marts 2017.

Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 4, fremlagt en tro- og loveerklæring, hvor køberen har erklæret på tro og love, at køretøjet udføres til Bulgarien den 24. marts 2017, på prøvemærker. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation for udførsel af eksportkøretøjer. Erklæringen er ikke underskrevet af køberen eller selskabet. Selskabet har fremlagt kopi at prøvemærketilladelse, der er udstedt til køberen af køretøjet, vedrørende afhentning eller udbringning af køretøjet 24. marts 2017.

Herudover har selskabet fremlagt dokumentation for, at køretøjet er forsikret i Bulgarien fra den 5. juli 2019 til den 4. juli 2020. Endvidere fremgår det af Køretøjsregistreret, at der er udstedt prøvemærker til køretøjet den 18. april 2017.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret, at køretøj nr. 4 er udført her fra landet, idet den fremlagte prøvemærketilladelse ikke vedrører eksportkørsel af køretøjet, og erklæringen om udførsel af køretøjet ikke er underskrevet af hverken selskabet eller køberen. Det forhold at der er fremlagt dokumentation for, at køretøjet er forsikret ca. 2 år efter i Bulgarien, kan ikke føre til et andet resultat.

Køretøj nr. 5 stelnummer [...]

Selskabet har solgt køretøj nr. 5 til en polak i henhold til salgsfaktura af 1. maj 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en salgspris på 44.000 kr., der er betalt ved bankoverførsel den 20. april 2017.

Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 5, fremlagt en tro- og loveerklæring, hvor køberen har erklæret på tro og love, at køretøjet udføres til Polen den 13. april 2017. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation for udførsel af eksportkøretøjer. Det er angivet, at køretøjet udføres på prøveplader. Erklæringen er ikke underskrevet af køberen eller selskabet. Der er fremlagt kopi at prøvemærketilladelsen, der er udstedt til køberen af køretøjet, vedrørende eksportkørsel af køretøjet i perioden den 12. april 2017 til den 15. april 2017. Endvidere er der fremlagt dokumentation for, at der er betalt punktafgift for køretøjet i Polen den 15. maj 2017.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at selskabet har dokumenteret, at køretøj nr. 5 er udført her fra landet den 13. april 2017, herunder henset til, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet, og der er betalt punktafgift for køretøjet i Polen den 15. maj 2017.

Køretøj nr. 6 stelnummer [...]

Selskabet har solgt køretøj nr. 6 til et litauisk selskab i henhold til salgsfaktura af 5. november 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en salgspris på 58.000 kr., der er indbetalt på selskabets bankkonto den 18. maj 2017.

Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 6, fremlagt en tro- og loveerklæring, hvor køberen har erklæret på tro og love, at køretøjet udføres til Litauen den 11. maj 2017. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation for udførsel af eksportkøretøjer. Det er angivet, at køretøjet udføres ved kørsel med egne faste prøveplader. Erklæringen er fuldt udfyldt og underskrevet af køberen og selskabet. Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke er udstedt prøvemærker til køretøjet. Endvidere har selskabet fremlagt dokumentation for, at køretøjet er forsikret i Litauen fra den 10. maj 2017 til den 9. juni 2017.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at selskabet har dokumenteret, at køretøj nr. 6 er udført her fra landet. Landsskatteretten lægger til grund, at køretøjet er udført til Litauen den 11. maj 2017. Der er herved henset til, at køretøjet i henhold til tro- og loveerklæringen er angivet til at blive udført den 11. maj 2019 på egne faste prøveplader, og at køretøjet er forsikret i Litauen 10. maj 2017 til den 9. juni 2017.

Køretøj nr. 7 stelnummer [...] og køretøj nr. 8 stelnummer [...]

Selskabet har solgt køretøj nr. 7 og 8 til en litauer i henhold til salgsfaktura af 18. august 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjerne er solgt til en samlet salgspris på 9.800 kr. Selskabet har oplyst, at køberen har betalt fakturaen kontant.

Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 7 og 8, fremlagt CMR-fragtdokument, hvor køretøjerne er angivet med mærke og model, og fulde stelnummer. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjerne skal transporteres fra [by2] den 14. august 2017 til køberens adresse i Litauen. Det litauiske transportselskab, ”[virksomhed1]”, skal forestå transporten af køretøjet. Selskabet har kvitteret for, at køretøjerne er afsendt fra [by2] den 14. august 2017 med underskrift. Transportselskabet og køberen har ikke kvitteret for modtagelsen af køretøjerne.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at selskabet ikke har dokumenteret, at køretøj nr. 7 og 8 er udført her fra landet, herunder henset til, at hverken transportøren eller køberen har kvitteret for modtagelsen af køretøjerne i det fremlagte CMR-fragtbrev, og der i øvrigt ikke er fremlagt dokumentation for køretøjerne faktisk er udført her fra landet.

Køretøj nr. 9 stelnummer [...]

Selskabet har solgt køretøj nr. 9 til et polsk selskab i henhold til salgsfaktura af 28. september 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en salgspris på 30.000 kr. Køberen har betalt fakturaen kontant.

Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 9, fremlagt en tro- og loveerklæring, hvor køberen har erklæret på tro og love, at køretøjet udføres til Polen den 18. september 2017. Erklæringen er lavet på blanket, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation for udførsel af eksportkøretøjer. Det er angivet, at køretøjet udføres med prøvemærker. Erklæringen er ikke underskrevet af køberen eller selskabet. Der er udstedt prøvemærker til køretøjet den 14. september 2017. Selskabet har herudover fremlagt officielt transportdokument fra Litauen, hvoraf det fremgår at køretøjet har passeret grænsen til Litauen den 18. september 2017.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at selskabet har dokumenteret, at køretøj nr. 9 er udført her fra landet den 18. september 2017, herunder henset til, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Køretøj nr. 10 stelnummer [...] og køretøj nr. 11 stelnummer [...]

Selskabet har solgt køretøj nr. 10 til en bulgarsk køber i henhold til salgsfaktura af 7. november 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en salgspris på 1.850 euro. En del af salgssummen er betalt ved bankoverførsel den 13. november 2017.

Selskabet har solgt køretøj nr. 11 til den samme bulgarske køber i henhold til salgsfaktura af 15. november 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en salgspris på 2.600 euro. Selskabet har oplyst, at køberen har betalt fakturaen kontant.

Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 10 og 11, fremlagt CMR-fragtdokument, hvor selskabet [virksomhed2] ApS, fremstår som afsender. Køretøjet er angivet med mærke og model, og fulde stelnummer. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjerne skal transporteres fra [by2] den 5. november 2017 og efterfølgende den 7. november 2017 til køberens adresse i Bulgarien. Det engelske transportselskab, [virksomhed3] Ltd, forestår transporten af køretøjet, og har kvitteret for modtagelsen af køretøjerne, der er udateret.

Landsskatteretten finder at selskabet alene har fremlagt dokumentation for salg af køretøjer nr. 10 og 11 til udlandet.

Landsskatteretten finder at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for udførsel af køretøjerne, henset til, at det fremlagte CMR-fragtdokument er udateret, og selskabet ikke fremgår som afsender, samt modtageren ikke har kvitteret for modtagelsen af køretøjerne, og der i øvrigt ikke er fremlagt dokumentation for køretøjernes faktiske udførsel her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1.

Køretøj nr. 12 stelnummer [...] og køretøj nr. 13 stelnummer [...]

Selskabet har solgt køretøj nr. 12 til en bulgarsk køber i henhold til salgsfaktura af 19. december 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en salgspris på 2.700 euro. Fakturaen er betalt ved bankoverførsel den 9. marts 2018.

Selskabet har solgt køretøj nr. 13 til en bulgarsk køber i henhold til salgsfaktura af 14. december 2017, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til en salgspris på 6.000 euro. Fakturaen er betalt ved bankoverførsel den 23. januar 2018.

Selskabet har som dokumentation for udførsel af køretøj nr. 12 og 13 fremlagt udateret CMR-fragtdokument, hvor selskabet [virksomhed2] ApS, fremstår som afsender. Køretøjet er angivet med mærke og model, og fulde stelnummer. Det fremgår af fragtdokumentet, at køretøjet skal transporteres fra [by2] til køberens adresse i Bulgarien, af det engelske transportselskab, [virksomhed3] Ltd. Transportselskabet har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med underskrift og stempel, der er udateret.

Landsskatteretten finder at selskabet alene har fremlagt dokumentation for salg af køretøj. nr. 12 og 13 til udlandet.

Landsskatteretten finder at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for udførsel af køretøjerne, henset til, at det fremlagte CMR-fragtdokument er udateret, og selskabet ikke fremgår som afsender, samt modtageren ikke har kvitteret for modtagelsen af køretøjerne, og der i øvrigt ikke er fremlagt dokumentation for køretøjernes faktiske udførsel her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer herefter Motorstyrelsens afgørelse for så vidt angår køretøj nr. 1, 2, 5, 6 og 9, således der ikke er grundlag for genopkrævning af den udbetalte eksportgodtgørelse. Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse vedrørende køretøj nr. 3, 4, 7, 8, 10, 11, 12 og 13.