Kendelse af 29-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 16-02-2021

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for indgående afgift (købsmoms) på udgifter, som er anset for løn til selskabets hovedaktionær for afgiftsperioderne 4. kvartal 2015 til og med 4. kvartal 2017.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] IVS er stiftet den 28. september 2014 af [person1], [person2] og [person3], som udgjorde den samlede direktion. [person2] er udtrådt af direktionen den 13. oktober 2015.

Selskabet er hos Erhvervsstyrelsen registreret under branchekode Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier m.v., og selskabets formål er angivet at være virksomhed med salg af fysiske produkter samt aktiviteter i tilknytning hertil. Selskabets adresse er registreret på hovedaktionæren [person1]s bopælsadresse.

Selskabet har oplyst, at aktiviteten i selskabet er import og salg af alpakauldprodukter produceret i Peru. Sidste del af produktionen, banderolering af garnet, står [person1] for, når garnet kommer til Danmark. Den primære markedsføring foregår via sociale medier og PR, og salg genereres via selskabets egen web-shop, på markeder og under foredrag.

Selskabet er ifølge Skattestyrelsen ikke registreret som arbejdsgiver og har ikke indberettet løn på ansatte.

Selskabets årsrapporter for 2014/15, 2016 og 2017 er ikke revideret. Ifølge årsrapporterne har selskabet haft følgende resultater og statusposter i de påklagede indkomstår:

Selskabet har bogført indtægter og udgifter i regneark. Eksterne omkostninger er specificeret i kategorierne gebyr/porto, udlæg uden moms og udlæg. Betalingen af udgifterne er registreret i bogføringen i kolonner for mellemregning og bank. Indeståendet på bankkontoen ifølge bogføringen kan afstemmes til bankens årlige indberetninger til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har bl.a. ændret selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar i 2015, 2016 og 2017 med udgifter, som af Skattestyrelsen er anset for at være løn til hovedaktionæren [person1].

Omkostninger anset som løn i 2015

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse under begrundelsen til ændringspunktet, at selskabet ikke kan få godkendt fradrag for købsmoms med 1.087 kr. Det fremgår imidlertid af afgørelsens begrundelse vedrørende den samlede momsændring for selskabet, at kun ændringer for 4. kvartal 2015 vil blive foretaget, idet Skattestyrelsen har anset 3. kvartal 2015 og tidligere for forældet. Det er således de nedenstående bilag 29, 32, 34, 36, 37 og 41, som Skattestyrelsen ikke har medtaget i selskabets fradrag for købsmoms. Beløbet 1.087 kr. har Skattestyrelsen opgjort således:

Skatteankestyrelsen har sammentalt bilagene ifølge ovenstående opgørelse i 4. kvartal 2015, bilag 29 – 41, til i alt 619,59 kr. ud af de 1.085,30 kr., som fremgår af Skattestyrelsens sammentælling.

Det fremgår af bilag 36 og selskabets bogføring af bilaget, at der ikke er købsmoms på fakturaen.

Det fremgår af selskabets bogføring, at udgifterne er bogført som betalt fra selskabets bankkonto.

Selskabet har med klagen indsendt bilag med kommentarer:

Omkostninger anset som løn i 2016

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på en række bilag med i alt 592 kr. Bilagene er ikke udstedt til selskabet. Udgifterne er opgjort således af Skattestyrelsen:

”

Skatteankestyrelsen har sammentalt de anførte bilag til i alt 4.159,48 kr., heraf moms 665,40 kr.

Selskabet har fremlagt bilagene for Skatteankestyrelsen med følgende kommentarer:

Omkostninger anset som løn i 2017

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på en række bilag med i alt 507 kr. Skattestyrelsen har ikke anset selskabet for at være rette omkostningsbærer af følgende udgifter, idet bilagene er udstedt til selskabets hovedaktionær [person1]:

”

Selskabet har fremlagt bilagene for Skatteankestyrelsen med følgende kommentarer:

Selskabets klage over Skattestyrelsens ændring af selskabets skattepligtige indkomst er dags dato behandlet i Landsskatterettens afgørelse i sagen med sagsnr. 19—0073477. Hovedaktionærens klage over Skattestyrelsens ansættelse af lønindkomst fra selskabet er behandlet dags dato i Landsskatterettens afgørelse i sagsnr. 19-0093837.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har bl.a. nægtet selskabet fradrag for købsmoms i momstilsvaret for 4. kvartal 2015 samt afgiftsperioderne, der vedrører indkomstårene 2016 og 2017. Den ikke godkendte købsmoms udgør henholdsvis kr., 592 kr. og 507 kr.

Skattestyrelsen har begrundet ændringen med følgende:

”Skattestyrelsen vurdere ikke, at udgifterne hvor det ikke er selskabets navn, som står på fakturaren er udgifterne som er afholdt af selskabet.

En gennemgang af udgifterne viser, at de som udgangspunkt ikke har nogen tilknytning til selskabets erhvervsmæssige aktivitet, men vurderes at være private udgifter, som vedrørende [person1] og eventuelt familie.

(...)

Skattestyrelsen anser udgifterne for at være løn til den ene af selskabets indehavere [person1].

De 5.427 kr. for indkomståret 2014/15, 3.001 kr. for indkomståret 2016 og 5.503 kr. for indkomståret 2017, vil derfor blive beskattet ved [person1].

(...)

Udgifterne til løn er fradragsberettiget ifølge statsskattelovens § 6, stk.1, litra a.

Selskabet har taget fradrag for udgiften i den skattepligtige indkomst, for den del af udgiften som er uden moms. Efter ovenstående rettelser, har selskabet ret til fradrag for det fulde beløb.

Skattestyrelsen nedsætter derfor den skattepligtige indkomst, med 4.342 kr. for indkomståret 2014/15, 592 kr. for indkomståret 2016 og 507 kr. for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for købsmoms ifølge momslovens § 37, stk.1, for ovenstående udgifter.

Vi godkender derfor ikke købsmoms med 1.087 kr. for indkomståret 2015, 592 kr. for indkomståret 2016 og 507 kr. for indkomståret 2017.

Den samlede regulering kan ses i afsnit 6.4.

Bemærkninger til indsigelse:

Skattestyrelsen har gennemgået udgifterne igen, og vurdere at selvom der er udgifter som reelt kunne benyttes i selskabet. Så vurdere Skattestyrelsen at, de udgifter, som ikke er afholdt i selskabets navn, anses som udgifter hvor selskabet ikke er rette omkostningsbærer.

Bemærkninger til fornyet forslag

Selskabet er ikke fremkommet med bemærkninger til det fornyede forslag, hvorfor det tidligere fremsendte fastholdes.

(...)

Vi ændre ikke den moms for 1., 2, og 3. kvartal 2015, fordi det er forældet.”

Klagerens opfattelse

Det er selskabets opfattelse, at Skattestyrelsens ændringer vedrørende udgifter anset som løn til hovedaktionæren skal bortfalde.

Selskabet har anført følgende begrundelse:

”(...)

Jeg er en lille iværksætter med 2 virksomheder, som jeg de sidste 4 år har arbejdet på at bygge op efter en afskedigelse i det private erhverv i 2015.

[virksomhed1] IVS

Import og salg af [diverse10] produceret i Peru.

Virksomhedens fokusprodukt med bedst generende omsætning er bæredygtigt håndspundet alpakauld strikkegarn produceret i et lille cooperativ i [diverse11]. Sidste del af produktionen, banderolering af garnet står jeg selv for når garnet kommer til Danmark. [virksomhed1] er en socioøkonomisk virksomhed, og jeg har som ejer endnu ikke trukket hverken profit eller løn ud af selskabet. Produktionen i Peru har bl.a. bevirket at de involverede familiers børn nu ikke længere er underernærede og de har fået adgang til uddannelse.

Primær markedsføring forgår via sociale medier og PR, salg genereres via egen webshop, på markeder og under foredrag.

(...)

En relativt stor del af firmaets udgiftsposter er blevet afvist af skat med argumenter om, at disse an ses som personlig indkomst. Afviste bilag er blevet omlagt til personlig indkomst og jeg er dermed blevet personligt beskattet af disse.

Overordnet har afvist bilag mit fornavn inkluderet dvs. [person1], [adresse1], [by1] i stedet for blot [virksomhed1], [adresse1], [by1].

Jeg har været i dialog med sagsbehandleren omkring en række udlæg som tydeligvis er afholdt i relation til [virksomhed1] IVS. Dette er bl.a. printerpatroner som jeg bruge en del af, da jeg selv printer og udklipper banderoler til det håndspundne strikkegarn. Skattestyrelsen har ikke anerkendt at jeg brugt blot en enkelt printerpatron i virksomhedsregi. Desuden er der afvist en faktura på 2500 trykt reklamekort til [virksomhed1]. Både reklamekort og printerpatroner bliver af skat betegnet som personligt forbrug. Se en oversigt over samtlige afvist fakturas i bilagene 1, 2, 3, og 4

Skattestyrelsens sagsbehandling har været karakteriseret ved ensidig dialog og generelt ingen forståelse for, at det er en lille iværksætters virksomheder der har været sagsbehandlet.

Jeg er en lille iværksætter som startede mit virke i hhv. 2014 og 2015, det er således de 3/3,5 første år af min virksomheders levetid, skattestyrelsen har behandlet. Grundet mine virksomheders karakter og specifikt med henblik på, at [virksomhed1] IVS er en socioøkonomisk virksomhed, har jeg af økonomiske hensyn været nødt til at fravælge professionel revision. Jeg har i håndteringen af min virksomhed været i 100 % god tro og har brugt meget energi og tid på at sætte mig ind i reglerne, som jeg også efter bedste overbevisning mener at have fulgt. Det er klart min oplevelse, at der fra Skattestyrelsens side har manglet forståelse for, at jeg som iværksætter ikke sidder inde med samme viden som de store virksomheder. Skat har generelt ikke været modtagelig overfor mine argumenter, forklaringer og i en del tilfælde min dokumentation.

Den store skattegæld som jeg skal tilbagebetale kommer til at få store konsekvenser for mine virksomheder.(...). [virksomhed1] IVSsom har været i vækst hver år, og som har udvist overskud fra 1. år har jeg ikke ressourcer til at have så stor fokus på længere. Jeg arbejder pt. som vikar for at kunne indtjene det beløb, der skal betales i dobbeltbeskatning. Dette får naturligvis konsekvenser for den positive udvikling i omsætningen i [virksomhed1]med den er af følgende effekt, at kooperativet i Peru ikke længere får de ordremængder der er essentielle for de berørte familier.

Selskabet oplyste på mødet med Skatteankestyrelsen, at de grundlæggende er i tvivl om hvorvidt

Skattestyrelsens afgørelser er korrekte, idet de har oplevet regnefejl under sagsbehandlingen og heller ikke til fulde forstår den sondring, der er foretaget mellem de forskellige bilags fradragsret, som forekommer vekslende. F.eks. var der i [virksomhed1] nægtet fradrag for køb af flyer på ét bilag, men ikke på et andet bilag. Eksemplar af flyer blev udleveret til Skatteankestyrelsen. [person1] har endvidere printet i omegnen af 3000 labels til garn, men er blevet nægtet fradrag for printerpatroner.

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår, at registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret kan fradrage afgift efter momsloven for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift.

Registrerede virksomheder skal til dokumentation for den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, jf. § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015.

Fakturaerne skal ifølge § 58 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholde følgende:

EU-Domstolen har i sag C-516/14 (Barlis) fastslået, at en streng anvendelse af det formelle krav om fremlæggelse af fakturaer er i strid med princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet, eftersom det på en uforholdsmæssig måde forhindrer, at en afgiftspligtig person indrømmes afgiftsmæssig neutralitet i forbindelse med sine transaktioner.

Selskabet drev i den påklagede afgiftsperiode 1. oktober 2015 – 31. december 2017 selvstændig økonomisk virksomhed med salg af blandt andet garn via selskabets webshop. Selskabet er derfor berettiget til at fradrage købsmoms på indkøb af varer og ydelser, der anvendes til selskabets leverancer, jf. momslovens § 37.

Selskabet har fremlagt en række bilag, som ikke er udstedt til selskabets navn, men til [person1] på dennes bopælsadresse, som også er selskabets registrerede adresse. Bilagene opfylder dermed ikke til fulde fakturabestemmelserne i momsbekendtgørelsens § 58.

Afgiftsperioden 4. kvartal 2015

Landsskatteretten finder, at selskabet kan indrømmes fradrag for købsmoms vedrørende bilagene 29, 32, 34 og 37 på i alt 475 kr. (114,49 kr. + 145,58 kr. + 76,21 kr. + 139,01 kr.). Retten lægger vægt på, at udgifterne efter deres art, for eksempel blækpatroner og knapper, må anses for at være almindelig forekommende udgifter i selskabets driftsaktivitet, at der af bilagene fremgår et dansk momsbeløb fra en identificeret leverandør, og at det efter den forelagte bogføring kan lægges til grund, at udgiften er betalt af selskabet. Retten finder det derfor godtgjort, at selskabet har betalt en købsmoms, der er fradragsberettiget efter reglerne i momslovens § 37. Det bemærkes, at købsmoms på bilag 32 indgår i Skattestyrelsens opgørelse med 153,82 kr. Differencen til det fremlagte bilag udgør 8,24 kr.

Retten finder endvidere at, der ikke er grundlag for at fratrække købsmoms på udgifterne i henhold til bilagene 36 og 41, da der ikke er fremlagt et bilag, hvoraf fremgår, at der er betalt dansk moms, jf. momslovens § 37. For så vidt angår bilag 36, fremgår det af bilaget, at moms udgør 0 kr. Moms på bilaget indgår i Skattestyrelsens opgørelse med 45 kr., som på grund af modsat fortegn i opgørelsen har nedsat Skattestyrelsens samlede opgørelse. Bilag 41 er ikke fremlagt.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at Skattestyrelsens forhøjelse af indgående moms (købsmoms) i 4. kvartal 2015 nedsættes fra kr. (afrundet) til 181 kr. Beløbet er opgjort som kr. - 475 kr. – 8 kr. + 45 kr.

Afgiftsperioden 2016

Landsskatteretten finder, at selskabet kan indrømmes fradrag for købsmoms på 500 kr. (95,20 kr. + 198,60 kr. + 207 kr.) vedrørende bilagene 49, 177 og 225. Retten lægger vægt på, at udgifterne efter deres art, for eksempel flyers og blækpatroner, må anses for at være almindelig forekommende udgifter i selskabets driftsaktivitet, at der af bilagene fremgår et dansk momsbeløb fra en identificeret leverandør, og at det efter den forelagte bogføring kan lægges til grund, at udgiften er betalt af selskabet. Retten finder det derfor godtgjort, at selskabet har betalt en købsmoms, der er fradragsberettiget efter reglerne i momslovens § 37.

Udgifterne i henhold til bilagene 17, 133 og 238 vedrørende strikkemagasiner er ikke pålagt købsmoms ifølge bilagene. Den af selskabet beregnede købsmoms kan derfor ikke fratrækkes i momstilsvaret, jf. momslovens § 37. Beløbet udgør i alt 164 kr. (73,40 kr. + 43,80 kr. + 47,40 kr.).

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at Skattestyrelsens forhøjelse af indgående moms (købsmoms) i 1. - 4. kvartal 2016 nedsættes fra 592 kr. til 164 kr.

Afgiftsperioden 2017

Landsskatteretten finder, at selskabet kan indrømmes fradrag for 285 kr. (89,95 kr. + 195,60 kr.) vedrørende bilagene 58 og 136. Retten lægger vægt på, at udgifterne efter deres art, printer og trækasser til udstilling, må anses for at være almindelig forekommende udgifter i selskabets driftsaktivitet, at der af bilagene fremgår et dansk momsbeløb fra en identificeret leverandør, og at det efter den forelagte bogføring kan lægges til grund, at udgiften er betalt af selskabet. Retten finder det derfor godtgjort, at selskabet har betalt en købsmoms, der er fradragsberettiget efter reglerne i momslovens § 37.

Udgifterne i henhold til bilagene 78 og 287 på i alt 220,80 kr. (207 kr. + 13,80 kr.) kan ikke fratrækkes, da der ikke er fremlagt et bilag, hvoraf det fremgår, at der er betalt dansk moms, jf. momslovens § 37, ligesom bilagene ikke er udstedt til hverken selskabets navn eller adresse. Det er således ikke tilstrækkeligt godtgjort, at selskabet har afholdt købsmoms, der er fradragsberettiget efter momslovens bestemmelser.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse således, at Skattestyrelsens forhøjelse af indgående moms (købsmoms) i 1. - 4. kvartal 2017 nedsættes fra 507 kr. til 221 kr.