Kendelse af 31-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 18-04-2023

Journalnr. 19-0071953

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar med i alt 1.356.923 kr. for perioden 1. oktober 2015 til 31. oktober 2017, idet Skattestyrelsen ikke har anset den del af selskabets leverancer til 38 virksomheder i Sverige, som disse har betalt kontant i danske kroner, for omfattet af reglerne om momsfritagelse, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1]s (herefter virksomheden) var en enkeltmandsvirksomhed, der ifølge oplysninger i det Centrale Virksomhedsregister (CVR) blev startet op den 1. februar 2012 af [person1]. I den omhandlede periode har virksomheden været registreret under branchekode 463200 ”Engroshandel med kød og kødprodukter” samt bibranchekode 855900 ”Anden undervisning i.a.n.”. Virksomheden ophørte den 14. november 2017.

Virksomheden blev registreret for moms den 1. februar 2012 og for A-skat og AM-bidrag den 1. januar 2014. Skattestyrelsen har den 26. oktober 2017 truffet afgørelse om, at virksomheden skulle stille sikkerhed. Da virksomheden ikke stillede den krævede sikkerhed, fik virksomheden afmeldt sine registreringer den 14. november 2017.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at sagen blev startet op den 27. februar 2017, og at virksomhedens regnskabsmateriale først blev udleveret efter Skattestyrelsens udsendelse af første forslag til afgørelse den 15. oktober 2018. På baggrund af det modtagne materiale udsendte Skattestyrelsen et nyt forslag til afgørelse den 27. februar 2019.

Virksomheden har i perioden 1. oktober 2015 til 31. oktober 2017 foretaget varesalg til 38 forskellige kunder i Sverige. I denne forbindelse har virksomheden ikke foretaget indberetning til VIES eller angivet disse salg i rubrik B på momsangivelsen.

Virksomheden har i perioden foretaget leveringer i Sverige to til tre gange om ugen, og betalingerne er modtaget både kontant i danske kroner og som bankoverførsler.

Virksomheden har bogført EU-salg uden moms på konto 1020 for 2015 og på konto 1025 for årene 2016 og 2017. Virksomhedens samlede EU-salg uden moms er opgjort til 1.683.507 kr. i 4. kvartal 2015, 4.897.719 kr. i 2016 og 8.039.161 kr. i 2017.

Ifølge bankkontoudtog har virksomheden modtaget 959.711,90 kr. i 4. kvartal 2015, 3.058.848,58 kr. i 2016 og 3.817.208,08 kr. i 2017.

De kontante betalinger kan således opgøres til 723.795 kr. i 4. kvartal 2015, 1.838.870 kr. i 2016 og 4.221.953 kr. i 2017.

Som dokumentation for at de solgte varer er leveret af virksomheden hos de svenske kunder, har virksomheden fremlagt fakturaer og følgesedler. Fakturaerne indeholder angivelse af kundens navn, adresse, momsnummer og henvisning til nr. på en eller flere følgesedler. Det fremgår af sagens oplysninger, at de svenske kunder har kvitteret for varernes modtagelse på en følgeseddel. De fremlagte følgesedler er forsynet med angivelse af dato, kundenavn, hvilke varer leverancen omfatter og i flere tilfælde en henvisning til fakturanr. Virksomheden har fremlagt fakturanr. 6432 og følgesedlerne nr. 05532 og 05540, som indeholder indbyrdes henvisninger.

Virksomheden har endvidere fremlagt dokumentation i form af opkrævninger af trængselsafgift, fakturaer fra [virksomhed2] og køb af brændstof i Sverige. Opkrævningerne af trængselsafgift vedrører december 2015, august, oktober og december 2016, samt januar, marts, april, september og oktober 2017. Det fremgår af flere af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2], at de, udover passage over Øresundsbroen, også omfatter passage over Storebæltsforbindelsen mellem Sjælland og Fyn. Det fremgår af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5], at virksomheden ad flere omgange har tanket diesel på tankstationer beliggende i Sverige.

Herudover har virksomheden fremlagt underskrevne erklæringer fra nogle af de svenske købere, hvori det bekræftes på tro og love, at der igennem flere år er købt slagtervarer af virksomheden, og at dette vil kunne bekræftes under vidneansvar. Det fremgår endvidere, at varerne er bestilt pr. telefon og leveret af virksomheden i Sverige, at der altid blev betalt kontant i danske kroner, og at der blev kvitteret for modtagelsen på en følgeseddel. Der er til nogle af de fremlagte erklæringer vedlagt identitetskort eller kørekort.

Endelig har virksomheden fremlagt salmonella-rapporter udarbejdet i 2016 og 2017. Virksomheden har oplyst, at der kræves salmonella-test for indførelse af okse/kalvekød og fjerkræ til Sverige. Det gælder for samtlige rapporter, at de er udarbejdet af en polsk virksomhed [virksomhed6] Sp. z o.o. Rapporterne ses ikke at være bestilt af virksomheden, idet disse under kundens navn og adresse angiver to forskellige polske virksomheder, henholdsvis [virksomhed7] Sp. z o.o. og [virksomhed8] Sp. z o.o.

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra svenske skattemyndigheder vedrørende to af køberne, [person2], momsnummer SE800202475301, og [virksomhed9] AB, momsnummer SE 556907660601. Skattestyrelsen har modtaget en række fakturaer med håndskrevne tekster, eksempelvis ”betalt” og ”kontant”. Skattestyrelsen har ikke modtaget debitorkartotek eller andet regnskabsmateriale, der i øvrigt kan dokumentere samhandlen, og det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at opgøre, hvorledes indbetalinger fra [person2] og [virksomhed9] AB fordeler sig på henholdsvis kontant betalinger og bankoverførsler.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar med 1.356.923 kr. for perioden 1. oktober 2015 til 31. oktober 2017, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt en del af selskabets leverancer til 38 svenske virksomheder som momsfritaget EU-salg.

Virksomheden har i den omhandlede periode haft en omsætning vedrørende EU-salg til de 38 svenske virksomheder uden moms for i alt 14.620.387 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet momstilsvaret vedrørende disse salg, for så vidt angår de salg, hvor de svenske virksomheder har betalt kontant i danske kroner.

Skattestyrelsen har i et bilag til afgørelsen udarbejdet en opgørelse over de salg, hvor de svenske virksomheder har betalt ved bankoverførsler. Disse salg udgør i alt 7.835.768,56 kr.

De salg, hvor de svenske virksomheder har betalt kontant i danske kroner, udgør således forskellen mellem alle EU-salg, 14.620.387 kr., og salg, hvor de svenske virksomheder har betalt ved bankoverførsler, 7.835.768,56, eller 6.784.618 kr. (afrundet), hvoraf moms udgør 20 %, eller 1.356.923 kr. (afrundet), hvilket svarer til forhøjelsen af momstilsvaret.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

”...

3. Ikke godkendt EU-salg uden moms for perioden 1. oktober 2015 til 31. oktober 2017

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen opkræver moms for 4. kvartal 2015 på 144.759 kr. for 2016 på 367.774 kr. og for 2017 på 844.390 kr. i forbindelse med ikke godkendt EU-salg uden moms.

Opgørelsen af det ikke godkendte salg er foretaget på grundlag af leverancer til svenske kunder, som i alle tilfælde er indbetalt kontant i danske kroner til [virksomhed1]s.

På baggrund af bogføringen sammenholdt med bankkontoudtog har vi opgjort moms af ikke godkendt EU-salg således:

(skema)

For yderligere specifikationer vedrørende indbetalinger fra udland henvises til vedlagt bilag 3

Virksomheden hæfter for moms af ikke godkendte EU-slag uden moms. Se TfS 1999,355. Momsen af ikke godkendt EU-slag beregnet som 20 % af modtaget vederlag. Se SKM2014.783.SKAT.

For at momslovens § 34 er opfyldt skal sælgeren kunne dokumentere, at varen reelt er transporteret eller forsendt fra Danmark til et andet EU-land.

Hvis køber eller sælger selv arrangerer eller sørger for transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land. Den danske sælger vil blive afkrævet dansk moms, hvis det efterfølgende viser sig, at varen ikke er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Se TfS 1999, 355.

Momslovens § 34 er en undtagelse til den almindelige regel om afgiftspligt i lovens § 4 og § 34, og den skal derfor fortolkes indskrænkende. Se f.eks. SKM2006.277 HR., hvor Højesteret stadfæstede Vestrelandsretsdom SKM2003.362VLR.

Det er væsentligt for opfyldelse af fritagelsen, at varen rent faktisk forsendes eller transporteres til et andet EU-land og at dokumentationspligten er overholdt i forbindelse med salg til svenske kunder. I modsat fald vil der være tale om en indenlandsk leverance, jf. momslovens § 14, hvoraf der skal afregnes dansk moms efter momslovens § 4, stk. 1.

Dette understøttes af EU Domstolens dom i sagen C-273/11 Mecsek-Gabona Kft. Heraf fremgår i, præmis 55, ...(...)... ” at den ikke er til hinder for, at retten til momsfritagelse for en levering inden for Fællesskabet kan nægtes sælgeren under sådanne omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede under forudsætning af, at det på baggrund af objektive forhold er fastslået, at sælgeren ikke har opfyldt de forpligtelser, der påhvilede den pågældende for så vidt angår bevis, eller at sælgeren vidste eller burde have vidst, at den transaktion, som den pågældende gennemførte, var led i svig fra erhververens side, og sælgeren ikke har truffet enhver foranstaltning, som den pågældende med rimelighed var i stand til, for at undgå sin egen deltagelse i denne svig”.

Endvidere følger af EU Domstolens som i sagen C-273/11 Mecsek-Gabona Kft, præmis 31,... (...)... ”at fritagelsen for levering af en vare inden for Fællesskabet først kan bringes i anvendelse, når retten til som en ejer at råde over denne vare er overdraget til erhververen, og sælgeren har godtgjort, at den nævnte vare er blevet forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat og efter denne forsendelse eller transport fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område ...(...)...”.

Det er ligeledes væsentligt for momsfritagelsen, at virksomheden har indsendt lister i henhold til momslovens § 54, ligesom momsangivelsens pkt. B vedrørende værdi af varesalg uden moms til andre EU-lande. Se SKM2006.277 HR., hvor Højesteret stadfæstede Vestrelandsretsdom, SKM2003.362VLR. Virksomheden havde ikke sendt lister over EU-salg uden moms og havde heller ikke indberettet oplysninger om EU-salg i rubrik B.

Som supplement om baggrunden for ikke godkendt EU-salg uden moms skal vi bemærke:

•	at salgsfakturaerne i sig selv ikke kan dokumentere, at varerne er forsendt til Sverige
•	at modtagne kopier af følgesedler ikke i sig selv kan dokumentere, at varerne er forsendt til Sverige
•	at kvitteringer for udgifter til Øresundsbro ikke i sig selv kan dokumentere, at varerne er forsendt til Sverige. Det er vores opfattelse, at bogført udgifter til Øresundsbro på konto 2815 kan knyttes til vederlag modtaget via bank vedrørende momsfritagne leverancer til svenske kunder, som vi har godkendt, dvs. leverancer som ikke er betalt kontakt i danske kroner.
•	at vi ikke har modtaget bilag for bogføring vedrørende konto 5600: Debitor og modkonto 5820 Bankkonto. Flere posteringer på nævnte konti er anført tekst ”Indb. Kontant af overførsel”, svarende til kontante indsætninger på bankkonto [...28]. Da vi ikke er besiddelse af bilagene til bogføringer på konto 5600 og 5820, er det ikke muligt for os for at finde ud af, hvordan kontantindsætninger er sammensat.
•	at banken har oplyst, at de heller ikke har yderligere oplysninger vedrørende kontante indsætninger.
•	at vi anser det for usandsynligt, at virksomheden altid modtager kontanter i danske kroner fra svenske kunder i tilfælde hvor varerne er transporteret til Sverige. Tværtimod indikerer indbetalinger i danske kroner at varerne er videresolgt i Danmark
•	at der ikke foreligger dokumentation for, at virksomheden har tjekket købers momsregistrering er gyldigt på salgstidspunkt. Se Juridiske Vejledning afsnit D.A.10.1.1.3 om undersøgelsespligt og om verifikation af køber momsnummer, navn og adresse.
•	at vi ikke har modtaget opgørelse over EU-salg uden moms som aftalt
•	at der ikke foreligger nogen skriftlige aftaler om virksomheden altid skal levere varerne til svenske kunder.

I forbindelse med afhentningskøb-kontantsalg, er der skærpede krav til dokumentation. Se SKM2014.773.SKAT, er indarbejdet i Den juridiske vejledning, og findes i Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit D.A.10.1.1.3.

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for momsfritagelse i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og at den ikke har foretaget enhver rimelig foranstaltning for at undgå svig.

--o0o—

Skattestyrelsen skal på baggrund af virksomhedens bemærkninger, jf. punkt. 3.2 ovenfor, meddele, at ændringen af momstilsvaret fastholdes af de grunde, som vi har anført ovenfor.

Høringssvaret foranlediger følgende bemærkninger fra Skattestyrelsen:

Det er virksomheden, der skal dokumentere, at varerne er forsendt til Sverige. Vi har ikke modtaget opgørelse over EU-salg uden moms fordelt på kunder, hvorfor vi ikke haft mulighed for at undersøge samtlige kunder.

Som det også fremgik af forslaget, anerkender vi allerede EU-salg uden moms vedrørende leverancer, som er betalt via bankoverførsler fra de svenske kunder.

Derimod anser vi leverancer, som er faktureret til svenske kunder og betalt kontakt i dansk kroner, for at være momspligtige her i landet, idet der ikke foreligger dokumentation for at betingelserne for afgiftsfritagelse er opfyldt.

Vi anerkender, at virksomheden har haft udgifter til Øresundsbroen. Debitorkontoudtog for broafgifter over Øresund kan i sig selv ikke dokumentere, at varerne er forsendt til Sverige. I øvrigt skal det bemærkes, at nogle betalinger som ses på kontoudtoget vedrørende kørsel over Storebæltsforbindelsen (f.eks. bilag 328, betalt 1.225,50 kr. den 29.4.2016 ; bilag 784, betalt 826,50 kr. den 29.7.2016), det vil sige ikke alle betalinger der ses på kontoudtoget vedrørende kørsel over Øresundsbroen. I forslaget er der allerede givet fradrag for omkostninger til drivmidler.

Vi skal i øvrigt bemærke, at virksomheden på møde den 12. december 2018 har oplyst og bekræftet, at samtlige kontant omsætninger modtaget i danske kroner. Der er ingen tekster på bankkontoudtog, som indikerer, at virksomhedens omsætning består af flere valutaer.

I vores brev af 13. marts 2019 om fristforlængelse er det oplyst, at der ikke vil blive givet yderligere frist. Virksomheden har i øvrigt flere gange fået udsættelse med indsendelse af materialet og flere gange fået udsættelse med indsigelse til oprindelig forslag af 15. oktober 2018.

Modtaget oplysninger den 1. maj 2019 ændrer ikke vores opfattelse, og vi fastholder forslaget af 27. februar 2019.

Ordinær genoptagelse

Vi kan ændre virksomhedens momstilsvar for 1. oktober 2015 til 31. oktober 2017 efter ordinær frister efter skatteforvaltningslovens § 31.

...”

Skattestyrelsen har den 27. august 2019 afgivet følgende bemærkninger til klagen:

”...

Klagen indeholder dog enkelte punkter, som Skattestyrelsen vil kommentere på nedenfor. Se udtalelsens bilag A for henvisning til punkterne Ad. 1 til 8.

Ad 1. Det fremgår af Skattestyrelsen afgørelse s. 10 og 13, at de nævnte følgesedler er håndskrevne og svært læselige samt, at de ikke dokumenterer en reel leverance/udførsel af varer. Det bemærkes endvidere, at følgesedlerne (eksempler er vedlagt som Bilag B) ikke indeholder oplysninger om adresse, momsnummer på kunderne samt henvisning til den underliggende faktura. Kunderne kan således ikke identificeres og det kan ikke udelukkes, at der reelt er tale om salg/leverance til danske kunder.

Ad 2. Skattestyrelsen har i sin afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt virksomheden har et udsalgssted, da virksomheden på et møde med Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden selv leverer varerne til kunderne. Skattestyrelsen forholder sig endvidere til, at det ikke er dokumenteret, at varerne er fragtet ud af landet. Skattestyrelsen finder dog, at det ikke kan udelukkes, at der er tale om afhentningskøb.

Ad 3. Skattestyrelsen finder ikke at efterfølgende vidneerklæringer kan bruges som underbyggende dokumentation for, at varerne er fragtet til udlandet, da virksomheden burde have været i besiddelse af den rette dokumentation på kontroltidspunktet.

Ad 4. Skattestyrelsen finder ikke på det foreliggende grundlag, at det kan lægges til grund, at der er sket levering til udlandet.

Ad 5. Skattestyrelsen bemærker som nævnt i afgørelsens punkt 1.2, at der ikke foreligger indsigelser til Skattestyrelsens forslag af 27. februar 2019, hvorfor Skattestyrelsen lægger til grund at disse to punkter ikke bestrides. Nærværende klage vedrører således kun afgørelsens punkt 3.

Ad 6. Skattestyrelsen henviser til afgørelsens side 11 afsnit Dokumentation for fysiskforsende/se eller transport samt side 12 afsnit Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse. Det fremgår afdisse afsnit, at sælger skal kunne dokumentere udførsel af varer for at kunne sælge disse momsfrit.Skattestyrelsen finder ikke, at virksomheden har dokumenteret, at varerne er fragtet til udlandet jf. momslovens § 34.

Ad 7. Det er som udgangspunkt sagen uvedkommende, hvorvidt der er store valutakursforskelle ved at veksle i vekselbureau sammenholdt med at veksle i en bank. Skattestyrelsen finder ikke, at dette kan begrunde, at kunderne ikke har betalt virksomheden via overførsel via bank eller vekselbureau.

Skattestyrelsen henleder samtidig opmærksomheden på, at det fremgår af hvidvaskloven, at en erhvervsdrivende ikke må modtage kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på en gang eller som flere betalinger, der ser ud til at være indbyrdes forbundet. Skattestyrelsen finder, at det faktum, at der i så stort omfang har været tale om kontantbetalinger, kan indikere, at hvidvasklovgivningen ikke har været overholdt.

Ad 8. Skattestyrelsen kan ikke de fakto sige, at de modtagne fakturaer reelt er registreret i bogføringen hos de svenske kunder, da dette ikke fremgår af oplysningerne fra de svenske myndigheder. De svenske myndigheder anmoder om bistand, da der ikke er indberettet salg til VIES (EU-salg uden moms), hvorfor der ikke kan foretages afstemning til regnskaberne.

Skattestyrelsen bemærker, at [virksomhed1] udover ikke at indberette til VIES, heller ikke har overholdt bogføringsloven, idet der ikke eksisterer et transaktionsspor i virksomhedens regnskaber, bl.a. fordi de enkelte salgsfakturaer ikke kan sammenholdes med følgesedlerne. Skattestyrelsen har den 26. oktober 2017 udarbejdet krav om sikkerhedsstillelse mod virksomheden og har den 14. november 2017 afmeldt virksomheden for moms, da virksomheden ikke har stillet den krævede sikkerhed.

Virksomhedens advokat anfører, at Skattestyrelsen har hemmeligholdt dokumenter i forbindelse med advokatens anmodning om aktindsigt. Dette er ikke korrekt. Skattestyrelsen har den 8. maj

2019 udleveret alle foreliggende dokumenter i forbindelse med aktindsigtsanmodningen. De omtalte dokumenter er udleveret med ekstraktion, hvor der som beskrevet i afgørelsen på side 3 (vedlagt som bilag C) ikke kan gives aktindsigt i kontaktoplysninger på forbindelsesofficererne dvs. de bistandssøgende/søgte myndigheder. Disse oplysninger er uden relevans for sagen. Alle øvrige oplysninger fremgår af de udleverede dokumenter.

Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af undersøgelser af øvrige kunder end de allerede udleverede oplysninger.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om nedsættelse af forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar til 0 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

”...

Herved skal jeg påklage den trufne afgørelse.

Det fremgår af den modtagne aktindsigt, at alle følgesedler for de omhandlede varer er i Skats besiddelse. Deraf fremgår specifikationer af de enkelte leverancer til de svenske kunder samt disse kunders kvittering for modtagelsen.

Disse følgesedler er ikke nævnt i afgørelsen som falske eller på anden måde af en sådan art, at de kan tilsidesættes af Skat eller en domstol uden nærmere efterforskning.

Virksomheden har ikke haft et dansk eller svensk udsalgssted, hvori der kunne ske salg til forbrugere. Dette er ikke bestridt af Skat.

For at imødegå en mulig kritik af disse følgesedler har min klient og jeg iværksat en indhentelse af vidneerklæring fra de enkelte kunder, og når disse fremkommer, vil de blive videresendt til Skat som yder af udelukke enhver tvivl.

Det må derfor lægges til grund, at der er sket en sådan korrekt levering til svenske momsregistrerede virksomheder

Forslagets første 2 punkter er ikke anerkendt og tidligere fremførte indsigelser fra revisor fastholdes.

Nærværende indsigelse er således rettet mod forslagets punkt 3.

Det fremhæves af SKAT, at der skal være opfyldt 3 kriterier for, at en eksportør kan afregne ved eksport til et andet EU-land uden moms efter reglerne om reversed VAT. Det fremgår klart af sagen, at skatteyder overholder alle tre kriterier.

Jeg henviser bl.a. til de fremlagte kontoudtog for broafgifter over Øresund, hvoraf skatteyders særdeles omfattende transport er bevist. Endvidere henvises til tidligere fremviste omkostninger til drivmidler til den anvendte specialindrettede kølebil. Disse stemmer med de fremlagt følgesedler.

I detailkødbranchen i skatteyders miljø er der ikke tradition for at udstede skriftlige kvitteringer, idet man stoler på hinanden. Omsætningen er bevist ved de bogførte fakturaer og de betydelige indsætninger i bank hidrørende fra den kontante omsætning i Sverige.

Det er oplyst over for mig, og det forventes bekræftet ved nævnte erklæringer, at der er betydelige valutakursforskelle mellem veksling bl al i vekselbureauer i Sverige i forhold til kursen i [finans1]. Dette er årsagen til, at de enkelte kunder har ønsket at betale i dansk valuta.

Det er citeret fra svensk undersøgelse, at en stor del af omsætningen de fakto er registreret hos købere som indkøb, om end ikke helt korrekt som import; men dette er et svensk anliggende, ikke dansk. Svarene beviser således, udover følgesedlerne, at min klient de fakto har eksporteret til pågældende kunder i Sverige. Jeg mangler fremlæggelse af undersøgelse af samtlige kunder, såfremt SKAT måtte være i besiddelse heraf. Skat har afslået aktindsigt i disse undersøgelser, pg Skat har ikke korrigeret for de faktisk derved bekræftede køb!

Jeg skal derfor rejse indsigelse mod den trufne afgørelse og anmode om fuld aktindsigt i hemmeligholdte bilag med yderligere frist til besvarelse på 30 arbejdsdage. Jeg er bekendt med ekspeditionstiderne i Skatteankestyrelsen, hvorfor nævnte bemærkning om frist er af ordensmæssig betydning. De indkommende vidneerklæringer vil ligeledes fremkomme undervejs.

Der anmodes om møde/foretræde for LSR i sagen.

...”

Virksomhedens repræsentant er den 11. maj 2021 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”...

I fortsættelse af tidligere korrespondance har min klient og hans rådgivere indhentet dokumentationsmateriale, som viser håndteringen af de enkelte salg. Der er således dokumentation for følgesedler, kvitteringer, afregninger, og sammenholdt med talmæssig dokumentation for broafgift på Øresundsbroen, må det anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at salg er sket som eksport til Sverige.

Denne omsætning er således ikke momspligtig.

Det er min juridiske bedømmelse, at Skattevæsenet herefter har en omfattende og vanskelig bevisbyrde for, at min klients dokumenterede omsætning skulle hidrøre fra salg til private i Danmark.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om virksomheden har bevist, at den del af virksomhedens salg af varer til 38 svenske virksomheder, som disse har betalt kontant i danske kroner, i alt 6.784.618 kr., er fritaget for afgift efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Retsgrundlaget

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Leveringsstedet for varer er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1.

Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, fremgår:

”§ 34.Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.”

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a). Følgende fremgår af artikel 138, stk. 1:

”Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:

1. varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikkeafgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes

b.	den afgiftspligtige person eller den ikkeafgiftspligtige juridiske person, til hvem leveringen foretages, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, og har angivet dette momsregistreringsnummer til leverandøren.”

EF-domstolen har i sag C-409/04 (Teleos m.fl.) udtalt, at fritagelse ved salg til andre EU-lande først kan bringes i anvendelse, når sælger har godtgjort, at varen af sælgeren eller aftageren eller for disses regning er blevet forsendt eller transporteret til en anden medlemsstat og fysisk har forladt leveringsmedlemsstatens område efter forsendelsen, jf. præmis 42.

Følgende fremgår af de for den omhandlede periode dagældende juridiske vejledningers afsnit D.A.10.1.1.3:

”...

Dokumentation for fysisk forsendelse eller transport

Sælgeren skal kunne dokumentere, at varerne faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land. Dokumentationen kan være i form af en transportfaktura, et fragtbrev eller en erklæring fra en fragtfører eller speditør.

Hvis køber eller sælger selv arrangerer eller sørger for transporten til et andet EU-land, kan dokumentationen bestå i en erklæring om, at varen er modtaget i et andet EU-land.

...”

Landsskatterettens begrundelse

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er en undtagelse til den almindelige regel om afgiftspligt i lovens § 4.

Bevisbyrden for, at leverancerne af de omhandlede varer opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse i § 34, stk. 1, nr. 1, påhviler derfor den afgiftspligtige. I udgangspunktet skal den afgiftspligtige således dokumentere eller i hvert fald i tilstrækkeligt omfang sandsynliggøre, at varerne af sælgeren, erhververen eller for disses regning er forsendt eller transporteret til et andet EU-land, hvor erhververen er registreret efter regler svarende til lovens §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Bevisbyrden vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at betingelserne er opfyldt, jf. SKM2004.162.HR om skattemæssige fradrag.

Ikke alene det betydelige omfang af salg til de 38 svenske virksomheder, der er betalt kontant, i alt 6.784.618 kr., men også at de kontante betalinger fra de svenske virksomheder er sket i danske kroner er klart usædvanligt. Landsskatteretten finder derfor, at det påhviler virksomheden at føre et sikkert bevis for, at de omhandlede varer af virksomheden, de svenske virksomheder eller for disses regning er forsendt eller transporteret til virksomhederne i Sverige.

De fremlagte fakturaer, følgesedler, bilag vedrørende udgifter til transport over Øresundsbroen, erklæringer fra de svenske virksomheder til brug for momssagen m.v. dokumenterer ikke, at de konkrete varer er forsendt eller transporteret til virksomhederne i Sverige.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.