|
|
Kendelse af 30-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2022
Journalnr. 19-0067365
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Virksomhedsindehaverens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
1. kvartal 2016 | |||
Forhøjelse af afgiftstilsvar | 9.686 kr. | 0 kr. | 9.686 kr. |
2. kvartal 2016 | |||
Forhøjelse af afgiftstilsvar | 8.472 kr. | 0 kr. | 8.472 kr. |
3. kvartal 2016 | |||
Forhøjelse af afgiftstilsvar | 9.336 kr. | 0 kr. | 9.336 kr. |
4. kvartal 2016 | |||
Forhøjelse af afgiftstilsvar | 7.436 kr. | 0 kr. | 7.436 kr. |
1. kvartal 2017 | |||
Forhøjelse af afgiftstilsvar | 6.613 kr. | 0 kr. | 6.613 kr. |
2. kvartal 2017 | |||
Forhøjelse af afgiftstilsvar | 7.192 kr. | 0 kr. | 7.192 kr. |
3. kvartal 2017 | |||
Forhøjelse af afgiftstilsvar | 12.892 kr. | 0 kr. | 12.892 kr. |
Faktiske oplysninger
Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] havde i henhold til det Centrale Virksomhedsregister, CVR, startdato 1. juni 2015 og ophørsdato 30. september 2017, hvor den overgik til virksomhedsindehaverens bror, [person1], med CVR-nr. [...2]. Virksomheden havde branchekoden 561020 ”Pizzariaer, grillbarer, isbarer m.v.”
Da virksomheden er ophørt, og idet virksomheden har været drevet som en enkeltmandsvirksomhed, er indehaveren herefter klageren i sagen.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at indehaveren havde fuldtidsarbejde i [by1] kommune i indkomstårene 2016 og 2017.
Skattestyrelsen har i forbindelse med et kontrolbesøg i virksomheden indkaldt regnskabsmateriale og bankkontoudtog hos virksomhedens indehaver og AA, som er indehaverens far. Da Skattestyrelsen ikke modtog kontoudtog, modtog styrelsen dem direkte fra [finans1] og [finans2].
Skattestyrelsen konstaterede ved en gennemgang af indehaverens konti kontante bankindsætninger, indbetalinger fra [virksomhed2] og indbetalinger via dankortterminal på forretningskonto [...07] i [finans1].
Skattestyrelsen har den 25. april 2019 og 7. juni 2019 fremsendt henholdsvis forslag til afgørelse og afgørelse, hvor Skattestyrelsen forhøjede virksomhedens afgiftstilsvar for 1. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 med henholdsvis 9.686 kr., 8.472 kr., 9.336 kr., 7.436 kr., 6.613 kr., 7.192 kr., og 12.892 kr.
Indehaverens repræsentant har oplyst, at virksomheden reelt var drevet af indehaverens far.
Den 9. august 2017 har Skattestyrelsen noteret, at fødevarestyrelsen den 13. december 2016 traf indehaverens far alene i butikken inden åbningstid. Indehaverens far forklarede ved kontrollen, at han havde hjulpet sin datter, herunder taget imod varer og lignende.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 27. februar 2019 vedrørende indehaverens far, at Skattestyrelsen den 3. august 2017 foretog et kontrolbesøg i virksomheden, hvor indehaverens far var den eneste i butikken. Her blev det forklaret, at indehaveren tidligere havde ejet virksomheden, men at den var overgået til indehaverens bror den 1. august 2017. Indehaverens far var ansat som lønmodtager i indehaverens brors virksomhed, men havde modtaget kontanthjælp i indkomstårene 2016 og 2017.
Det fremgår af afgørelsen, at forhøjelsen overfor indehaverens far for indkomstårene 2016 og 2017 skete på baggrund af bankindsætninger på en aktiv forretningskonto [...78], som tilhørte indehaverens fars virksomhed [virksomhed3] v./ [person2] med CVR-nr. [...3], som blev afmeldt i 2011.
Indehaverens repræsentant har den 14. april 2021 fremlagt en erklæring fra indehaverens far, hvor denne bekræfter, at det var ham som drev virksomheden og fik indehaveren til at oprette en bankkonto.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens samlede afgiftstilsvar for 1. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 med henholdsvis 9.686 kr., 8.472 kr., 9.336 kr., 7.436 kr., 6.613 kr., 7.192 kr., og 12.892 kr.
Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende i afgørelse af 7. juni 2019:
”[virksomhed1] blev udtaget til uanmeldt kontrolbesøg i august 2017. Vi besøgte [adresse1], den 3. august 2017, og fik oplyst at driften var overgået til et andet CVR-nr. den 1. august 2017.
Inden vores besøg, har vi vurderet den salgsmoms virksomheden har indberettet som lav. Vi valgte derfor at foretage rutinemæssig gennemgang af den moms, virksomheden har indberettet for perioden 1. januar 2016 til 30. september 2017 og indkaldte virksomhedens regnskabsmateriale.
Du har, via din advokat, meddelt, at du var den egentlige ejer af forretning, men at det derimod var din far, [person2], som har været den faktiske ejer af forretningen.
Det har dog ikke været muligt for os at konstatere, om virksomheden var drevet af en anden end dig, hvorfor vi opkræver den manglende moms til betaling hos dig.
Resultatet er, at du skal betale 61.627 kr. mere i moms.
Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.
Skattestyrelsens ændringer
Den yderligere moms du skal betale, fordeler sig således:
For perioden 1. januar – 31. december 2016 34.930 kr.
For perioden 1. januar – 30. september 2017 26.667 kr.
Beskrivelse af virksomheden
(...)
Virksomheden var registreret for moms i perioden 1. juni 2015 til 30. september 2017, og for A-skat og am-bidrag i perioden 30. juni 2015 til 30. september 2017.
Virksomheden blev afmeldt den 30. september 2017.
Sagsfremstilling og begrundelse
1. moms
1.1. De faktiske forhold
Vi har forsøgt at indkalde virksomhedens regnskabsmateriale hos dig. Efter vi modtog førnævnte brev fra din advokat, kontaktede vi din far og bad om det materiale, han evt. måtte ligge ind med.
For at kunne konstatere, hvem der faktisk stod for driften i virksomheden, indkaldte vi dine bankkontoudtog, og rykkede for modtagelsen af disse. Da vi fortsat ikke modtog det ønskede materiale fra dig, kontaktede vi [finans1] og [finans2], og fik fremsendt dine bankkontoudtog direkte fra bankerne.
Virksomheden har indberettet moms kvartalsvis fra 1. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017 md følgende:
2016 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
Salgsmoms | 14.591 | 18-086 | 16.718 | 17.281 |
Købsmoms | 7.852 | 8.654 | 7.653 | 8.099 |
Energiafgift m.v. | 1.753 | |||
Moms til betaling | 4.986 | 9.432 | 9.065 | 9.182 |
2017 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
Salgsmoms | 13.551 | 14.635 | 5.735 | |
Købsmoms | 7.383 | 8.138 | 5.360 | |
Energiafgift m.v. | 3.620 | 3.743 | 3.608 | |
Moms til betaling | 2.548 | 2.754 | -3.233 |
(...)
Vores opgørelse af virksomhedens salgsmoms tager udgangspunkt i gennemgangen af konto [...07] og er opgjort således:
2016 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | 4. kvartal |
Kontant indsættelse | 20.050 | 6.000 | ||
[virksomhed2] | 15.413 | 13.351 | 19.085 | 15.314 |
Kortterminal | 9.923 | 119.439 | 105.188 | 103.175 |
Vurderet yderligere omsætning* | 76.000 | |||
Omsætning i alt | 121.386 | 132.790 | 130.273 | 123.589 |
Salgsmoms (20 % af omsætning) | 24.277 | 26.558 | 26.054 | 24.717 |
Indberettet salgsmoms | 14.591 | 18.086 | 16.718 | 17.281 |
Yderligere moms til betaling | 9.686 | 8.472 | 9.336 | 7.436 |
* Første indsættelse via kortterminal er den 17. marts 2016. Vi kan på forretningskontoen se, at der har været omsætning for [virksomhed2] siden august 2015. Vi vurderer derfor, at der er en manglende omsætning for 1. januar til 16. marts, som ikke fremgår af din bankkonto. Omsætningen kan have været kontant eller via MobilePay, til en anden bankkonto eller din forretningskonto. Vi har opgjort den gennemsnitlige daglige omsætning via kortterminal til 337.727 kr./ 290 dage (17. marts til 31. december), nedrundet til 1.000 kr. dagligt. Perioden 1. januar til 16. mats 2016 var på 76 dage, 76 * 1.000 = 76.000 kr.
2017 | 1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal |
Kontant indsættelse | 1.350 | 13.650 | 6.000 |
[virksomhed2] | 14.334 | 6.776 | 13.781 |
Kortterminal | 85.137 | 88.710 | 79.357 |
Omsætning i alt | 100.821 | 109.136 | 93.138 |
Salgsmoms (20 % af omsætning) | 20.164 | 21.827 | 18.627 |
Indberettet salgsmoms | 13.551 | 14.635 | 5.735 |
Yderligere moms til betaling | 6.613 | 7.192 | 12.892 |
Den manglende moms til betaling udgør således 34.930 kr. for perioden 1. januar til 31. december 2016, samt 26.697 kr. for perioden 1. januar til 30. september 2017.
Øvrige bemærkninger
Der fremsendes senere separat forslag om din skatteansættelse for indkomståret 2016 og 2017.
(...)”
Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsen af 8. august 2019 endvidere anført følgende:
”(...)
Afgørelse vedrørende [person2] (klients far) skatteansættelse for årene 2016 og 2017. (vedhæftet klagen til Skatteankestyrelsen) er dateret 27. februar 2019. Afgørelsen er lavet på baggrund af indsættelser på konto [...78] tilhørende [virksomhed3] v/ [person2].
Afgørelse vedrørende [virksomhed1]s momsansættelse for perioden 1. januar 2016 til 30. september 2017 er lavet på baggrund af indsættelser på konto [...07], en forretningskonto tilhørende [person3].
Skatteansættelse for [person3] vedørende2016 og 2017 er endnu ikke foretaget, men vil fremsendes snarest.
Det er derfor ikke korrekt, når advokat [person4] skriver, at forhøjelserne er foretaget vedrørende 2 forskellige skattesubjekter, men for samme forretning.
Vi har i vores afgørelser lagt vægt på, at forhøjelsen vedrørende [person2] (klientens far) ikke kan henføres til en specifik aktivitet. I afgørelsen vedrørende [virksomhed1] har vi lagt vægt på, at det ikke har været muligt at for os, at konstatere, at [person2] har været den faktiske ejer, hvorfor vi fastholder at opkræve den ekstra moms hos [person3], indehaver af [virksomhed1].
(...)”
I forbindelse med retsmødet fremhævede Skattestyrelsen, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmene mellem klageren og dennes far. Skattestyrelsen fremhævede endvidere, at klagerens far i forbindelse med en kontrol af virksomheden oplyste, at han hjalp sin datter og at klagerens far er blevet lønansat i virksomheden efter at klagerens bror har overtaget virksomheden.
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens indehaver har nedlagt påstand om, at virksomhedens afgiftstilsvar for 1. kvartal 2016– 3. kvartal 2017 skal bortfalde.
Som begrundelse herfor er følgende anført i klagen af 30. juli 2019:
”(...)
SKATs afgørelse påklages om, at den af SKAT foretagne ændring i forhold til ovennævnte klients betaling for moms i årene 2016 og 2017, nedsættes til kr. 0,00.
SKAT har i forbindelse med kontrolbesøg i 2017, vurderet at den moms virksomheden har indberettet var for lav.
SKAT har foretaget en rutinemæssige gennemgang af den moms som virksomheden har indberettet for perioden 1. januar 2016 til september 2017.
(...)
Virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed stiftet af [person3] – cvr.Nr. [...1].
Pizzariaet var drevet af [person3] far i hans regi, fra adressen [adresse1], [by2]
[person3] har blot været indsat som ejer og har intet haft med driften at gøre, og har heller ikke modtaget noget overskud.
SKAT har i den anledning anmodet om yderligere dokumentation herfor. [person3] har haft fuldtids arbejde som lønmodtager i [by1] kommune.
SKAT har oplyst, at det ikke været muligt for SKAT at konstatere, om min klients far, [person2], er den faktiske ejer af forretningen [virksomhed1].
SKAT kan ikke identificere pengestrømme mellem min klients og min klient [person3], der kan konstatere, at min klients far er faktisk ejer af forretningen.
SKAT oplyser, i den forbindelse, at beregningen er foretaget ud fra aktiviteter på en forretningskonto nr. [...07], som tilhører min klient.
Denne forretningskonto [...07] anvendes af min klients far. Min klients far anvender kontoen, blandt andet til indkøb, indbetalinger fra [virksomhed2], kortterminal m.m.
Vedrørende yderligere omsætning 2016 og 2017:
SKAT vurderer, at der en manglende omsætning for perioden 1. januar 2016 til 1. marts 2016. SKAT har opgjort den gennemsnitlige daglige omsætning via kortterminal til 337.727 kr./290 dage (17. marts til 31. december), nedrundet til 1.000,00 kr. dagligt. Perioden 1. januar til 16. marts 2016 var på 76 dage, 76 *1.000,00 = 76.000,00 kr.
Uanset SKAT har forhøjet min klients momstilsvar, har SKAT ikke forhøjet forretningen / min klients personlige indkomst.
Der er forhøjelser over for min klients far.
Det er min opfattelse, at SKAT er afskåret fra at foretage forhøjelser vedrørende 2 forskellige skattesubjekter – en vedrørende momsdelen og en vedrørende skattedelen – begge vedrørende samme forretning.
Jeg er ikke bekendt med. At min klients far gjort indsigelser mod forhøjelsen.
Jeg vedlægger SKAT`s afgørelse i sagen mod [person2], samt afgørelsen i sagen mod [person3].
(...)”
I forbindelse med kontormøde med Skatteankestyrelsen den 15. april 2021 har virksomhedens indehaver og dennes repræsentant gennemgået deres anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
I forbindelse med retsmøde gentog klageren sine påstande og anbringender. Klagerens repræsentant henviste til SKM2019.344.BR, som repræsentanten mente var sammenlignelig med klagerens sag. Der blev endvidere henvist til erklæringen udarbejdet af klagerens far, hvoraf det fremgår, at det var denne der drev virksomheden.
Repræsentanten fremførte endvidere, at klageren slet ikke havde adgang til de anvendte konti og at det var klagerens fars mobiltelefonnummer, der blev anvendt i forbindelse med Mobile-Pay-betalinger.
Landsskatterettens afgørelse
Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 og lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016).
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Virksomheder kan fradrage afgiften for indkøb af varer og ydelser, som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37.
Betaling af afgift påhviler i henhold til momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Det fremgår af momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt.
Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Skattestyrelsen har ikke modtaget det ønskede regnskabsmateriale, og da kravene til regnskabsgrundlaget således ikke er opfyldt, har Skattestyrelsen været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt.
Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende overskud af virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017 (sags.nr. [sag1]). Der henvises ligeledes til denne afgørelse.
Virksomhedens repræsentant har anført, at indehaveren ikke er rette afgiftssubjekt, da virksomheden var drevet af indehaverens far, ligesom forretningskontoen blev anvendt af faderen.
Indehaveren har været registreret som ejer og stifter af virksomheden, og har dermed haft adgang til at agere på vegne af virksomheden og også disponere over virksomhedens midler. Dette understøttes af, at bankindsætningerne og indbetalingerne er foretaget på en forretningskonto oprettet i indehaverens navn til brug for virksomheden.
Forklaringen om, at det i realiteten var indehaverens far, der drev virksomheden enerådigt uden indehaverens involvering, findes ikke i sig selv at godtgøre, at indehaveren ikke skal anses for at være den ansvarlige indehaver af virksomheden.
At indehaveren havde fuldtidsarbejde i [by1] kommune i indkomstårene 2016 og 2017 udelukker ikke, at indehaveren har drevet virksomheden.
Der henvises i forlængelse af ovenstående til, at fødevarestyrelsen den 13. december 2016 traf indehaverens far alene i butikken inden åbningstid, hvor det blev forklaret, at han blot havde hjulpet sin datter, herunder taget imod varer og lignende.
Ved et kontrolbesøg i virksomheden den 3. august 2017 var indehaverens far den eneste i butikken. Her blev det forklaret, at indehaveren tidligere havde ejet virksomheden, men at den var overgået til indehaverens bror den 1. august 2017. Indehaverens far var ansat som lønmodtager i broderens virksomhed, men modtog kontanthjælp i indkomstårene 2016 og 2017.
Efter en samlet vurdering finder retten, at indehaveren ikke har dokumenteret, at beløbene stammer fra midler som ikke skal afgiftsbelægges hos indehaveren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset beløbene for at være afgiftspligtige for indehaveren.
I forhold til den fremlagte erklæring bemærkes det, at den er udarbejdet til brug for sagen, hvorfor den ikke kan tillægges nogen selvstændig bevismæssig betydning. Retten henviser i denne forbindelse til SKM2016.70.BR.
Retten finder i øvrigt ikke, at de fremlagte bemærkninger i forbindelse med kontormødet den 15. april 2021 kan føre til et andet resultat.
Det må retsmødet fremførte kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at det var klagerens bankkonto, der blev anvendt i virksomheden og at klagerens far blev lønansat efter at virksomheden blev omregistreret til klagerens bror.
Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen.