Kendelse af 06-11-2023 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2023

Journalnr. 19-0065233

Motorstyrelsen har givet afslag på virksomhedens anmodning om eksportgodtgørelse under henvisning til, at virksomheden ikke kan anses for at være ejer af køretøjet på udførselstidspunktet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, driver handel med personbiler, varebiler og minibusser.

Virksomheden er registreret selvanmelder og kan angive køretøjer på månedsangivelsen, herunder eksportgodtgørelse i henhold til de dagældende bestemmelser i registreringsafgiftsloven.

Virksomheden har den 25. februar 2019 angivet køretøjet, Toyota Landcruiser 4.2 Van Aut., stelnummer [...2], til eksportgodtgørelse på månedsangivelsen til udbetaling af 37.213 kr. i eksportgodtgørelse.

Køretøjet er synet i registreringsklar stand og toldsynet den 25. februar 2019.

Motorstyrelsen har udtaget køretøjet til kontrol, og køretøjet blev genfremstillet og godkendt af Færdselsstyrelsen i registreringsklar stand den 14. marts 2019.

Køretøjet er afmeldt fra Køretøjsregisteret den 25. februar 2019 og var inden afmeldelsen registreret som varebil 50 pct. med anvendelsen godstransport privat/erhverv.

Til dokumentation for virksomhedens køb af køretøjet har virksomheden fremlagt slutseddel af 16. februar 2019, hvoraf det fremgår, at køretøjets købspris er 70.000 kr. Aftalen er indgået med køretøjets registrerede ejer i Køretøjsregisteret, [person1]. Det fremgår af slutsedlen, at betaling af købesummen overføres efter aftale.

Virksomheden har tillige fremlagt en slutseddel af 30. april 2019, hvoraf det fremgår, at denne slutseddel afløser den tidligere slutseddel af 16. februar 2019, og at salgsprisen er reguleret til 60.000 kr. Videre fremgår følgende:

”sælger garantere at bilen er fri og ubehæftet. Køberen betaler udgift til syn ca. 1.000 kr.

Evt. regulering i købesummen ved køb af ny hvidpladet Landcruiser efter aftale.”

Virksomheden har fremlagt udskrift fra [finans1], hvoraf det fremgår, at der den 30. april 2019 er overført 60.000 kr. til konto [...27] som angivet på slutsedlen.

Virksomheden har herudover fremlagt en erklæring fra køretøjets registrerede ejer af 16. februar 2019, hvor [person1] erklærer at have solgt køretøjet til virksomheden, og at virksomheden har fået overdraget retten til at modtage eksportgodtgørelse eller lignende for køretøjet.

Virksomheden har fremlagt køretøjets danske registreringsattest del 1 og del 2.

Til dokumentation for salg af køretøjet til eksport har virksomheden fremlagt fakturanr. 23-2019 af 21. marts 2019 udstedt til en tysk køber, [person2], med angivelse af dennes tyske adresse. Virksomheden har fremlagt tysk billede-ID på køberen. Det fremgår af fakturaen, at køretøjet er solgt for 6.500 euro. Virksomheden har fremlagt dokumentation for betaling af fakturaen ved bankoverførsel den 22. marts 2019, hvor der indbetales i alt 13.000 Euro.

Til dokumentation for udførsel af køretøjet har virksomheden fremlagt en udfyldt tro- og love erklæring om udførsel af køretøjet dateret den 23. marts 2019. Erklæringen er lavet på blanket nr. 21.086, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation for udførsel af eksportkøretøjer. Blanketten er fuldt udfyldt, og virksomheden har over for de danske skattemyndigheder erklæret, at køretøjet udføres af landet den 23. marts 2019. Det fremgår ikke af blanketten, hvordan køretøjet skal udføres af landet. Virksomheden har fremlagt et billede af bagenden af et køretøj påmonteret virksomhedens faste prøveskilte, [reg.nr.1].

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at køretøjet igen er indregistreret den 2. september 2019, og at [person1] er registreret som ejer og bruger af køretøjet. Det fremgår herudover, at køretøjet er indregistreret som stor personbil med anvendelsen privat buskørsel, og at køretøjet er ombygget i forbindelse med importen til 10 personers bus. Det fremgår videre af Køretøjsregisteret, at der er betalt 47.963 kr. i registreringsafgift, og at virksomheden har forestået indregistreringen af køretøjet.

Virksomheden har fremlagt købsfaktura af 25. juni 2019, hvoraf det fremgår, at virksomheden tilbagekøber køretøjet for 6.600 euro af den tyske køber af køretøjet. Der er ikke fremlagt dokumentation for betaling af fakturaen.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har afvist virksomhedens anmodning om eksportgodtgørelse under henvisning til, at virksomheden ikke er ejer af køretøjet på udførelsestidspunktet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Selskabet er blevet registreret for registreringsafgift, og selskabet har samtidig bedt om at blive selvanmelder, således at virksomheden selv kan indberette værdifastsættelser på køretøjer til Køretøjsregistret. Denne tilslutningsaftale er lavet i forbindelse med virksomhedens registrering for registreringsafgift den 1. juni 2010.

Sagsfremstilling og begrundelse:

Sagens forhold

Motorstyrelsen har den 25. februar 2019 modtaget anmodning om eksportgodtgørelse på det omhandlede køretøj, og køretøjet er herefter blevet udtaget til kontrol. Det betyder, at køretøjet er taget af jeres månedsangivelse, og køretøjet ekspederes manuelt hos Motorstyrelsen.

Kontrollen har til hensigt at sikre, at

1. Køretøjet er i registreringsklar stand

2. Køretøjet er ejet af jer

3. Køretøjet er eksporteret og dermed udført af Danmark.

Som led i kontrollen blev køretøjet derfor indkaldt til eftersyn og genfremstillet ved [...] testcenter, [by1] den 14. marts 2019. Køretøjet blev godkendt af Færdselsstyrelsen og er dermed i registreringsklar stand.

Motorstyrelsen anmodede den 18. marts 2019 om dokumentation for eksport af køretøjet.

Virksomheden har indsendt følgende materiale:

• Kopi af dansk registreringsattest for- og bagside

• Kopi af dokument dateret den 16. februar 2019 mellem [person1] som sælger og [virksomhed1] v/[person3] som køber. Ingen købspris oplyst.

• Kopi af faktura nr. 23-2019 udstedt den 21. marts 2019 til [person2], Tyskland. Købspris 6.500 EUR

• Kopi af postering i [finans2] den 22. marts 2019, overførsel fra [finans3] på 13.000 EUR til betaling af faktura 23-2019 og 24-2019

• Kopi af udførselsdokument pr. 23. marts 2019

• Kopi af ID- og kørekort på [person2]

• Billede indsendt af køretøjet på autotrailer med registrerings nr. [reg.nr.2]

• Billede indsendt af køretøjet påsat prøveskilt, registrerings nr. [reg.nr.1]

• Grundlaget for beregningen af godtgørelsen

Motorstyrelsen har gennemgået det modtagne materiale og har efterfølgende været i telefonisk kontakt med [person3]. Motorstyrelsen vurderer ikke, at det indsendte dokumentere ejerskabet af køretøjet på udførselstidspunktet da:

• Der er ikke fremsendt dokumentation for, at der på udførselstidspunktet, er sket betaling af køretøjet til sælger i Danmark.

Det er oplyst i det indsendte materiale, at køretøjet er udført af Danmark den 23. marts 2019.

Motorstyrelsens forslag til ændring

Motorstyrelsen kan ikke udbetale eksportgodtgørelse af registreringsafgift, da det indsendte materiale ikke på tilstrækkelig vis dokumenterer, at køretøjet er ejet af [virksomhed1] på udførselstidspunktet.

Det er et krav for udbetaling af godtgørelse, at I er ejer af køretøjet på udførselstidspunktet jf. Registreringsafgiftslovens § 7C, stk. 2.

[...]

Motorstyrelsens foreløbige afgørelse

Motorstyrelsen kan ud fra en helhedsvurdering ikke godkende det indsendte materiale som dokumentation for, at køretøjet er ejet af jer på udførselstidspunktet.

Efter registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1 kan der derfor ikke udbetales eksportgodtgørelse for køretøjet.

[virksomhed1]s opfattelse, begrundelse og eventuelle indsigelser

Nedenstående er oplyst pr. telefon, den 29. april 2019:

[person3] oplyser over telefonen den 29. april 2019, at han ikke kunne dokumentere betalingen for køretøjet endnu, da handlen med dette køretøj er afhængig af, at han finder den rigtige importbil til sælger. Køretøjet der er eksporteret er taget ”i bytte” for kommende salg af importkøretøj til sælger. De er ved at finde et køretøj i udlandet til sælger af det nu eksporterede køretøj.

[virksomhed1] oplyste, hvis handlen var gået som planlagt ville proceduren være: Køretøjet tages i bytte med tanke på eksport. Prisen på køretøjet aftales først efter køretøjet er værdifastsat af Motorstyrelsen og omkostninger ved syn/toldsyn er kendt.

I forbindelse med manglende dokumentation for handlen i Danmark, oplyste [virksomhed1] v/[person3] at, ” han da godt kunne overføre et beløb, hvis det var det der skulle til” for at Motorstyrelsen godkender eksporten og dokumentationen.

Motorstyrelsens endelige afgørelse

Motorstyrelsen kan ud fra en helhedsvurdering ikke godkende det indsendte materiale som dokumentation for, at køretøjet er ejet af jer på anmeldelses- og udførselstidspunktet.

Ejendomsretten for køretøjet er aldrig overgået til [virksomhed1], da den påtænkte handel ikke er gennemført på udførselstidspunktet.

Det skyldes, at handlen med dette køretøj er betinget af, at [virksomhed1] finder den rigtige importbil til sælger. Bilen, der er eksporteret og søgt eksportgodtgørelse for, er taget ”fiktivt i bytte” for et evt. kommende salg af importbil til sælger.

Det er oplyst for Motorstyrelsen, at [virksomhed1] er ved at finde et køretøj i udlandet til den registreret ejer af det nu eksporterede køretøj.

Udbetaling af eksportgodtgørelse udbetales til køretøjet ejer jf. Registreringsafgiftslovens § 7C, stk. 2.

Er det en anden person end den der står på registreringsattesten, skal ejendomsretten dokumenteres. Ejendomsretten er ikke overgået til [virksomhed1], da handlen ikke er endelig gennemført på udførselstidspunktet. Handlen afventer, at [virksomhed1] finder et importkøretøj, der kan indgå i denne handel.[...]”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse er opfyldt.

Virksomheden har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen har afvist at udbetale eksportgodtgørelse på bilen som er eksporteret. Begrundelsen er at man mener der er trivl om ejerskabet på udførelsestidspunktet.

Vores svar: Ingen trivl om ejerskab, vi har en underskrevet slutseddel på at vi har købt den.

Denne havde vi med ved fremvisning af køretøjet og ved denne lejlighed kom vi op at diskuterer med sagsbehandleren, vi er ikke i trivl om, at dette har påvirket sagsbehandlingen.

Vi fik allerede ved den lejlighed afslag på eksportgodtgørelse fordi der manglede en plade bag i bilen som var med til at sikre plan bund i varerummet. Vi klagede til motorstyrelsen og fik samme dag medhold og var så oppe og genfremstille bilen nogle timer senere med pladen i.

Ved fremstillingen var vi bedt om at medbringe dok. For ejerskab. Dette havde vi med og fik den kommentar at det så jo fint ud.

Ved indsendelse af materialet indsender vi det som vi plejer/ Det som fremgår af vejledningen. Herunder slutseddel / Tro og love erklæring fra reg. Ejer på at udbetaling må ske til os, da vi har overtaget ejendomsretten.

Vi skriver samtidig at bilen er kommet ind som byttebil og derfor ikke noget afregningsbilag.

Nu bliver det til sydenladende det eneste afgørende for sagsbehandleren at hun vil se et afregningsbilag.. Vi gør det klart pr. telefon at vi arbejder på at lev. Kunden en anden bil og først der vil der ske endelig afregning mellem os og kunden. Vi får det svar at køretøjet skal være afregnet før der kan ske udbetaling af eksportgodtgørelse til os. Da man ellers ikke er sikker på ejerskab.??

Vi foreslår at man kontakter reg. ejer. Og får bekræftiget at vi har købt bilen. Dette bliver afvist af sagsbehandleren.

Vi foreslår at man udbetaler til reg ejer. Afvist af sagsbehandleren.

Endelig foreslår vi at vi straksafregner kunden for bilen, så denne bil bliver afregnet straks også indsender dok på det. Vi efterlades med det indtryk at det er eneste løsning. Og det gør vi så. Vi laver en slutseddel der matcher de nye betingelser for afregning osv. Betaler kunden for bilen og indsender materialet.

Nu bliver det afvist med begrundelsen at det er sket efter anmodningen om eksport. Og selvfølgelig er det det. Det er jo gjort for at tilfredsstille sagsbehandleren. Der gav os det indtryk at det var løsningen på problemet.

Det er vores opfattelsen at den oprindelige slutseddel af 16/2-2019. er juridisk bindende for begge parter og derfor også burde være tilstrækkelig som dok. For ejerskab. Af skats vedledning fremgår det at det er en konkret vurdering, Men samtidig står der at dok. For ejerskab kan eksempelvis være. Købsaftale slutseddel eller fakktura.. Se vejledning: SKM 2016.369.Skat afsnit 4.2

Kravet om dok for afregning, kan ikke stå alene og er jo heller ikke praktisk muligt hvis man har byttet sig til bilen. Hvis vi tager en bil i bytte der nogenlunde har samme værdi som den vi sælger, er det ikke unormalt at vi presser kunden til at medkøbe vinterdæk eller lign. Så vi ikke skal af med penge i bytte. (Dette kaldes mersalg). Men det kan jo ikke betyde at bilen så ikke kan eksporteres? Fordi vi skats øjne ikke har afregnet bilen?

[...]”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsens kontrolsag omhandler Motorstyrelsens afslag på eksportgodtgørelse, da anmelder ikke er ejer af køretøjet. Motorstyrelsen skal udbetale godtgørelsen til ejer jf. registreringsafgiftslovens § 7 C stk. 2.

Selskabet har angivet køretøjet til eksport den 25. februar på deres månedsangivelse for februar måned 2019. Som led i Motorstyrelsens kontrol blev køretøjet derfor indkaldt til fremstilling ved [...] testcenter, [by1] den 14. marts 2019.

Køretøjet blev ikke godkendt, da køretøjet havde mistet sin afgiftsmæssige identitet, da der var påbegyndt ændring af køretøjet. Køretøjet var registeret som en Van, men ruder i bag kunne åbnes og bundpladen var taget ud.

Virksomheden har genfremstillet køretøjet og køretøjet fremstod som en Van og køretøjet blev godkendt af Færdselsstyrelsen som i registreringsklar stand.

Motorstyrelsen anmodede herefter den 18. marts 2019 om dokumentation for ejerskab og udførelsesdokumentation fra virksomheden.

Motorstyrelsens bemærkninger til klage modtaget den 25. juli 2019

Motorstyrelsen finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger i klagen, der ikke er behandlet i Motorstyrelsens afgørelse med sagsfremstilling.

Motorstyrelsen skal dog fremhæve at:

I det indsendte dokumentation vedlagt klagen, er der indsendt kopi af slutseddel nr. 19-11 dateret den 16. februar 2019 mellem [person1] og [person3], hvor omhandlede køretøjet købes til 70.000 kr.

Denne dokumentation har ikke tidligere været forelagt Motorstyrelsen. Motorstyrelsen har vurderet slutseddel nr. 19-11 dateret den 16. februar 2019 og finder stadig ikke at ejerskabet overgår til [virksomhed1].

Dette da [virksomhed1] i det tidligere indsendte dokumentation for køb af køretøjet, indsender virksomheden kopi af et dokument med overskriften ”Dokumentation over for skat” dateret den 16. februar 2019 mellem [person1] og [virksomhed1] v/[person3], hvor ejendomsretten og modtagelse af eksportgodtgørelse på omhandlede køretøjet videregives til [virksomhed1] v/[person3].

I forbindelse med sagsbehandlingen, indsender virksomheden den 30. april 2019 kopi af slutseddel nr. 19-27 mellem [person1] og [person3] dateret den 30. april 2019, hvor omhandlede køretøj købes til 60.000 kr. Der er påført, at slutseddel nr. 19-27 erstatter tidligere slutseddel nr. 19-11.

Afgørelsen den 14. maj 2019 omkring [virksomhed1]s manglende ejerskab og dermed berettigelse til at modtage eksportgodtgørelse, er truffet på baggrund af det indsendte dokument om overdragelse af ejerskab og udbetaling af eksportgodtgørelse, dateret den 16. februar 2019.

”Oplyst af [person3] telefonisk den 29. april 2019:

Pengestrømmen mellem sælger i DK og [virksomhed1] kunne ikke dokumenteres på daværende tidspunkt, da handlen jf. dokumentet ”Dokumentation over for skat” med det eksporterede køretøj var afhængig af, at [virksomhed1] finder den rigtige importbil til sælger ([person1]). Bilen der er eksporteret er taget ”i bytte” for kommende salg af importbil til [person1]. De var ved at finde et køretøj i udlandet til sælger af det nu eksporterede køretøj.

Motorstyrelsens finder derfor, at ejerskabet og dermed ejendomsretten til køretøjet ikke er overgået til [virksomhed1] på anmeldelses- og udførselstidspunktet.

Ejendomsretten for køretøjet er ikke overgået til [virksomhed1], da den påtænkte handel ikke er gennemført på udførselstidspunktet.

At [virksomhed1] har solgt et køretøj de ikke er ejer af, finder Motorstyrelsen er dokumenteret ved det indsendte dokumentation for salg og udførsel til udlandet.

Dette ved kopi af faktura nr. 23-2019 udstedt den 21. marts 2019 til [person2], Tyskland, kopi af ID- og kørekort på [person2], kopi af postering i [finans2] den 22. marts 2019 overførsel fra [finans3], kopi af udførselsdokument pr. 23. marts 2019 og billede af en Toyota Landcruiser på autotrailer med registrerings nr. [reg.nr.2], samt billede af køretøj påhæftet prøveskilt med registrerings nr. [reg.nr.1].

At [virksomhed1] kan fremlægge dokumentation for salg og udførsel til udlandet gør ikke, at Motorstyrelsen kan udbetale godtgørelse til [virksomhed1].

Motorstyrelsen skal også bemærke at der under sagsforløbet og som også fremgår af klagen, har virksomheden foreslået, at Motorstyrelsen udbetaler til registreret ejer.

Dette udsagn er med til at underbygge Motorstyrelsen vurdering af det reelle ejerskab.

Motorstyrelsen skal igen fremhæve at eksportgodtgørelsen skal udbetale til ejer.

Der er således ikke frembragt ny dokumentation eller argumenter i den fremsendte klage, som ændrer ved Motorstyrelsens vurdering af sagen.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at Motorstyrelsens afgørelse af 14. maj 2019 stadfæstes.

[...]”

Klagerens bemærkninger

Virksomhedens repræsentant har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]

Med henvisning til Skatteankestyrelsens breve af 13. august 2021, jf. j.nr. [sag1] og 19-0065233, retter jeg hermed på vegne af [virksomhed1] v/[person3] henvendelse til Skatteankestyrelsen for afklaring af, om Skatteankestyrelsen har visiteret sager til Landsskatteretten, der omhandler den samme problemstilling om ejendomsrettens overgang ved specieskøb, som ovenstående to sager drejer sig om.

[brancheforeningen] er uforstående overfor Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, da Landsskatteretten netop i en afgørelse fra marts 2021 offentliggjort som SKM2021.425 har fastslået, at der ikke er krav om, at man skal være ejer af et køretøj for at være berettiget til at få udbetalt godtgørelsen af registreringsafgift.

Da Landsskatteretten i ovenstående sag har truffet afgørelse om, at der ikke kan stilles krav om, at ansøger skal være ejer af køretøjet, kan Skatteankestyrelsen i nærværende sager ikke fremsætte forslag til afgørelse om stadfæstelse af Motorstyrelsens afgørelse med den begrundelse, at Klager ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at virksomheden var ejer af køretøjerne på udførselstidspunktet, hvorfor virksomheden efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke er berettiget til at få udbetalt godtgørelsen af registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2.

Dernæst kan [brancheforeningen] konstatere, at såvel Motorstyrelsen som Skatteankestyrelsen opsætter egne definitioner for, hvornår ejendomsretten for en speciesvare overgår.

Det er [brancheforeningen]'s helt klare opfattelse, at Motorstyrelsens fortolkning af kriterierne for ejendomsrettens overgang må anses for et principielt spørgsmål, som Skatteankestyrelsen hverken kan eller skal træffe afgørelse om, inden Landsskatteretten har truffet afgørelse i sammenlignelige sager.

Hvis Skatteankestyrelsen allerede har visiteret sammenlignelige sager til afgørelse hos Landsskatteretten, skal ovenstående sager stilles i bero, indtil Landsskatteretten har truffet afgørelse i de sammenlignelige sager.

Hvis der ikke er visiteret sammenlignelige sager til Landsskatteretten, opfordres Skatteankestyrelsen til at visitere ovenstående sager til Landsskatteretten, det det må anses for særdeles principielt at få taget stilling til, hvorvidt Motorstyrelsen har hjemmel til at fastsætte en selvstændig definition af ejendomsrettens overgang i forhold til registreringsafgiftsloven. Hvis Skatteankestyrelsen ikke vil imødekomme ovenstående, vil sagerne blive bragt videre til domstolene, da det må anses for fuldstændig uacceptabelt, at Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i så principielle forhold, uden at spørgsmålet er blevet prøvet nærmere ved Landsskatteretten.

Bemærkninger om ejendomsrettens overgang

Med hensyn til spørgsmålet om ejendomsretten til de køretøjer, der er omfattet af ovenstående afgørelser, er det korrekt, at [virksomhed1] v/[person3] civilretligt ikke længere er ejer af køretøjerne, da ejendomsretten i inter partes forholdet mellem [virksomhed1] v/[person3] og køberne ved specieskøb overgår på det tidspunkt, hvor der indgås aftale om, at [virksomhed1] v/[person3] sælger de pågældende køretøjer til køberne. Dette gælder, uanset om der er indgået en skriftlig aftale eller ej.

Ejendomsretten til køretøjerne, som er omfattet af ovenstående udkast til afgørelser, overgik til [virksomhed1] v/[person3] på det tidspunkt, hvor virksomheden indgik aftale med sælger om købet og fik udleveret registreringsattesterne for køretøjerne. På det tidspunkt, hvor [virksomhed1] v/[person3] indgik aftale med køber om salget af køretøjet, overgik ejendomsretten efter de civilretlige regler til den tyske køber. Både Motorstyrelsen og Skatteankestyrelsen har i deres afgørelse/forslag til afgørelse således tilsidesat de helt almindelige regler for ejendomsrettens overgang i relation til specieskøb. Der ses ikke at være et særligt registreringsafgiftsretligt ejendomsretsbegreb og det savner derfor hjemmel, når de bagvedliggende civilretlige regler om ejendomsrettens overgang fortolkes på en sådan måde, at resultatet bliver, at ejendomsretten ikke er overgå·e.t Det forhold, at [virksomhed1] v/[person3] har fået udleveret registreringsattesten fra sælger af køretøjet, er et meget synligt bevis på, at ejendomsretten er overgået. Skatteankestyrelsens retsopfattelse må ellers være et udtryk for, at [virksomhed1] v/[person3] på ulovlig vis har tilegnet sig køretøjet fra sælgeren og derefter videresolgt det til køberen i udlandet. Der er imidlertid ikke indgivet en politianmeldelse om et sådant - strafbart - forhold, hvilket er meget naturligt, da køretøjerne netop er blevet overdraget i en almindelig retshandel mellem sælgeren og [virksomhed1] v/[person3] samt dernæst mellem køberen og [virksomhed1] v/[person3].

Med hensyn til adgangen til ansøgning om godtgørelse af registreringsafgift via månedsangivelsen forholder det sig imidlertid sådan, at [virksomhed1] v/[person3] alene har adgang til at påføre et køretøj på månedsangivelsen, hvis [virksomhed1] v/[person3] er i besiddelse af både registreringsattestens del I og li, hvilket [virksomhed1] v/[person3] var på dette tidspunkt, hvor køretøjerne blev påført månedsangivelsen.

Civilretligt kunne ingen selvanmelder formelt set være ejer af køretøjer, der blev sat på en månedsangivelse. Forholdet er nemlig det, at et køretøj først må sættes på månedsangivelsen, når der var indgået aftale om salg. Civilretligt er det jo netop aftalen, der statuerer ejendomsrettens overgang. Med Skatteankestyrelsens retsopfattelse bliver realiteten den, at ingen selvanmelder kan anmode om og få udbetalt eksportgodtgørelse, da ejendomsretten er overgået på det tidspunkt, hvor et køretøj føres på månedsangivelsen. En sådan fortolkning af eksportgodtgørelsesreglerne gør dem indeholdsløse, hvilket i sagens natur er en helt uantagelig retsfølge, som hverken har været tilsigtet af lovgiver og som der heller ikke er belæg for i ordlyden eller forarbejderne til bestemmelserne i registreringsafgiftslovens§§ 7 bog 7 c.

Motorstyrelsen og Skatteankestyrelsen betvivler imidlertid, om [virksomhed1] v/[person3] har købt køretøjerne på det tidspunkt, hvor de blev ført på månedsangivelsen. Som allerede nævnt er der herved tale om fuldstændig fejlfortolkning af de civilretlige regler om ejendomsrettens overgang.

[brancheforeningen] er endvidere ikke enig med Skatteankestyrelsen i, at Motorstyrelsen har bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvilken dokumentation der skal foreligge på det tidspunkt, hvor køretøjerne sættes på månedsangivelsen og at denne bemyndigelse er udøvet via SKM 2016.369.

Afslutningsvis skal jeg endvidere bemærke, at parterne i nærværende sag er enige om, at det er [virksomhed1] v/[person3], som anmoder om godtgørelse af registreringsafgift. Denne aftale underbygges af, at [virksomhed1] v/[person3] aftaler en pris med sælger indeholdende den iboende registreringsafgift og ved videresalget aftales en pris ekskl. registreringsafgift.

[...]”

Klagerens yderligere bemærkninger

Virksomhedens repræsentant har sendt følgende bemærkninger på baggrund af Skatteankestyrelsens tidligere indstilling i sagen (uddrag):

”[...]

Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse

Skatteankestyrelsen har indstillet, at de i sagerne omhandlede køretøjer ikke opfylder betingelserne for godtgørelse af registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens §§ 7 c stk. 2, idet Klager ikke er ejer af køretøjerne på udførselstidspunktet.

Bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling og forslag

Med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 28. oktober 2002, sagsnummer 19-0074720, som må anses for at være sammenlignelig med nærværende sager, skal jeg henlede Skatteankestyrelsen opmærksom på, at den pågældende indstilling i nærværende sager ikke er i overensstemmelse med Landsskatterettens fortolkning af registreringsafgiftslovens bestemmelser om adgang til godtgørelse af registreringsafgift.

Skatteankestyrelsen har med sine forslag til afgørelse tilsidesat de helt almindelige regler for ejendoms- rettens overgang i relation til specieskøb. Som Landsskatteretten har fastslået, kan ingen selvanmelder civilretligt formelt set være ejer af køretøjer, der bliver udført efter der er indgået aftale om salg.

Med henvisning til ovenstående afgørelse fra Landsskatteretten anmoder jeg om, at der udarbejdes en ny instilling i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse inden der træffes endelig afgørelse i ovenstående sager.

Ved afgørelsen skal der henses til, at Landsskatteretten har fastslået, at selvanmeldere ikke kan være civilretlig ejer af et køretøj, når der er indgået aftale om salg, idet ejendomsretten til køretøjet er overgået til køberen fra aftalens indgåelse.

Landsskatteretten fastslog, at sælger (selvanmelder) var berettiget til at få udbetalt godtgørelsen af registreringsafgift, da selskabet i tilstrækkeligt omfang har sikret sig, at køretøjet faktisk var udført, og dernæst at selskabet havde sikret sig retten til eksportgodtgørelse ved at have solgt køretøjet uden afgift.

I nærværende sager har Klager ligeledes i tilstrækkeligt omfang sikret sig retten til eksportgodtgørelsen, da køretøjerne er solgt uden afgift. Derudover skal der henses til, at der ikke er andre, som har anmodet om godtgørelse af registreringsafgiften, hvilket underbygger, at parterne har aftalt, at det er Klager, som skulle have udbetalt godtgørelsen af registreringsafgift.

Den fremsendte dokumentation for udførsel m.v. i nærværende klagesager er direkte sammenlignelige med den dokumentation, der er fremlagt i Landsskatterettens afgørelse, hvor Landsskatteretten aner- kendte, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse var opfyldt.

Afslutning

I det omfang Skatteankestyrelsen ikke ændrer sin indstilling til afgørelserne vil det medføre, at ensartet dokumentation behandles forskelligt, hvilket må anses for at være i strid med lighedsprincippet, hvorfor det forventes at Skatteankestyrelsen ændre sin indstilling i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse.

Sammen med oplysninger om køb- og salgsfaktura, ID på køber, erklæring fra køber samt dokumentation for udførslen i form af prøveplader, gøres det derfor gældende, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at omhandlende køretøjer er udført af Danmark, ligesom Klager utvivlsomt har sikret sig retten til eksportgodtgørelsen i henhold til registreringsafgiftsloven § 7c, stk. 2, jf. Landsskatterettens afgørelse 19- 0074720

[...]”

Klagerens høringsvar

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i høring hos virksomhedens repræsentant, der har sendt følgende bemærkninger (uddrag):

”[...]

Skatteankestyrelsen har indstillet, at de i sagerne omhandlende køretøjer ikke opfylder betingelserne for godtgørelse af registreringsafgift efter registreringsafgiftsloven §§ 7b og 7c.

Skatteankestyrelsen har for Sagsnr. 19-0065233 vedr. Toyota Landcruiser med stelnummer [...2] foreslået, at der skal lægges vægt på følgende i forbindelse med afslag på godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med udførsel af køretøjet:

• At køretøjet igen er indregistreret i Køretøjsregistreret den 2. september 2019, med [person1] som registeret ejer og bruger af køretøjet,

• At Klager har forestået afgiftsberigtigelsen af køretøjet som personbil med anvendelsen bustransport privat,

• At køretøjer er ombygget i forbindelse med importen til 10 personers bus.

Skatteankestyrelsen tillægger det ingen betydning, at Klager har fremlagt udfyldt tro- og love erklæring om udførsel af køretøjet den 23. marts 2019 og at der er fremlagt billeddokumentation for, at køretøjet var udført til Tyskland og at der rent faktisk er fremlagt dokumentation for, at der er sket betaling i overensstemmelse med faktureringen.

Det forhold, at køretøjet efter udførslen ses indregistreret i Danmark fører efter Skatteankestyrelsens opfattelse til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at køretøjet faktisk var udført her fra landet.

Det forhold, at køretøjet nu er ombygget og indregistreret som personbil med den samme ejer, der skulle have solgt køretøjet til Klager, finder Skatteankestyrelsen, at Klager ikke har dokumenteret, at køretøjet faktisk var udført af landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1.

Med hensyn til sagsnummer [sag1] vedrørende Toyota Landcruiser med stelnummer [...1] har Skatteankestyrelsen med tilsvarende begrundelse foreslået, at Landsskatteretten skal stadfæste Motorstyrelsens afgørelse om nægtelse af registreringsafgift med den begrundelse, at køretøjet efter udførslen er blevet genindregistreret i Danmark med den tidligere ejer. Klager anses derfor efter Skatteankestyrelsens opfattelse ikke for at have dokumenteret, at køretøjet faktisk var udført af lan- det, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1.

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse

Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at Klager for ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for at køretøjerne Toyota Landcruiser med stelnummer [...1] og Toyota Landcruiser med stelnummer [...2] faktisk var udført af landet, idet køretøjerne efter ombygning på ny er blevet indregistreret til den tidligere indregistrerede ejer af køretøjerne

Det forhold at køretøjerne efterfølgende er blevet indregistreret til de tidligere registrerede ejere kan ikke føre til, at den fremlagte dokumentation for salget og udførslen af køretøjerne tilsidesættes, hvilket det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at dette er sket.

Det fastholdes at Klager utvivlsomt har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for at omhandlende køretøjer er ejet af Klager og er udført af Danmark ved fremlæggelsen af følgende:

Toyota Landcruiser 4.2 Van Aut., stelnummer [...2]

• Registreringsattest del 1 og 2

• Slutseddel af 16. februar 2019

• Slutseddel af 30. april 2019, hvoraf det fremgår, at denne slutseddel afløser den tidligere slutseddel af 16. februar 2019.

• Bankudskrift fra Nordjysk bank for betaling af køretøjet

• Erklæring fra køretøjets registrerede ejer af 16. februar 2019, hvor sælger erklærer at have solgt køretøjet til selskabet, og erklærer at selskabet har fået overdraget retten til godtgørelsen

• Salgsfaktura nr. 23-2019 af 21. marts 2019

• Tysk billede-ID på køberen.

• Dokumentation for betaling af fakturaen ved bankoverførsel den 22. marts 2019

• Udfyldt tro- og love erklæring om udførsel af køretøjet dateret den 23. marts 2019. Erklæringen er lavet på blanket nr. 21.086

• Billeddokumentation af køretøj, med virksomhedens faste prøveskilte [reg.nr.1].

Landcruiser 4.2 Van Aut., stelnummer [...1]

• Registreringsattest del 1 og 2

• Slutseddel af 26. februar 2019

• Slutseddel af 30. april 2019, hvoraf det fremgår, at denne slutseddel afløser den tidligere slutseddel af 26. februar 2019.

• Dokumentation for betaling til køber

• Erklæring fra køretøjets registrerede ejer af 16. februar 2019, hvor sælger erklærer at have solgt køretøjet til selskabet, og erklærer at selskabet har fået overdraget retten til godtgørelsen

• Salgsfaktura nr. 23-2019 af 21. marts

• Tysk billede-ID på køberen.

• Dokumentation for betaling af fakturaen ved bankoverførsel den 22. marts 2019

• Udfyldt tro- og love erklæring om udførsel af køretøjet dateret den 23. marts 2019. Erklæringen er lavet på blanket nr. 21.086

• Billeddokumentation af køretøjet på en autotrailer der er monteret på et køretøj

I forbindelse med Klagers salg af køretøjerne, er der fremlagt dokumentation for, hvem Klager har solgt køretøjerne til og køber har den 23. marts 2019 erklæret at have modtaget køretøjerne. Der er således ikke grundlag for at betvivle, at køretøjerne er udført i forbindelse med Klagers salg af køretøjerne.

Registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c indeholder alene to betingelser for eksportgodtgørelse, nemlig at et køretøj afmeldes i Køretøjsregisteret og at køretøjet er udført. Klager har dokumenteret at Klager op- fylder begge disse betingelser for omhandlende to køretøjer, idet der er fremlagt salgsfaktura, dokumentation for betaling fra køber i udlandet, udførsel af køretøjerne på Klagers faste prøveskilte og erklæring fra køber om at have modtaget køretøjerne. Der er endvidere billeddokumentation på, at køretøjerne er udført af Danmark.

Det forhold at køretøjerne er indregistreret i Danmark efterfølgende henholdsvis den 2. september og 10. december 2019 kan ikke medføre, at køretøjerne ikke er dokumenteret udført på tidspunktet, hvor der blev anmodet om godtgørelse af registreringsafgift. Der kan ikke opsættes krav om, at et køretøj skal ha- ve været indregistreret i et andet land for at opnå godtgørelse, der skal alene foreligge dokumentation for, at køretøjerne var udført. Der er intet belæg for at tilsidesætte den dokumentation, som blev fremlagt i til- knytning til udførslen.

Der fremgår følgende af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 6 at:

”Ved fornyet tilmelding til Køretøjsregisteret af et køretøj, for hvilket der er godtgjort afgift, beregnes afgiftsbeløbet på samme måde som godtgørelsesbeløbet efter § 7 b, stk. 2, men uden nedslag i afgiftsbeløbet”

Bestemmelsen fastsætter således, at hvis et køretøj efter udførsel og udbetaling af godtgørelse senere bliver indført her til landet, skal der på ny betales registreringsafgift som et brugt køretøj, før køretøjet kan registreres i Motorregisteret. Dette er også sket i nærværende sager.

For køretøjerne, som er omfattet af nærværende klage, er køretøjerne indregistreret den 2. september og 10. december 2019 i Danmark og der er blevet betalt ny registreringsafgift i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 6.

Det forhold at køretøjerne er blevet ombygget kan ikke betvivle, at køretøjerne har været udført af Danmark.

Skatteankestyrelsen har hverken påvist mangler ved den fremlagte dokumentation eller på anden måde påvist, at der skulle være en begrundet mistanke om misbrug.

Baggrunden for, at Klager kunne indregistrere køretøjerne igen skyldes, at Klager har købt køretøjerne tilbage. Der vedlægges som bilag 1 dokumentation for, at Klager har købt køretøjerne fra Tyskland den 25. juni 2019. Som det fremgår af bilag 1 har Klager købt køretøjerne tilbage for et samlet beløb på 13.200 Euro.

Det forhold, at køretøjerne efterfølgende er blevet importeret og indregistreret i Danmark, ændrer ikke på det faktum, at køretøjerne blev solgt og udført til Tyskland. Betingelserne i registreringsafgiftsloven §§ 7 b og 7 c er alene at køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet – hvilket er dokumenteret for begge køretøjer.

Det forhold, at Klager vælger at købe køretøjerne tilbage, ombygge køretøjerne og få køretøjerne indregistreret i Danmark på ny, ændrer ikke på det faktum at blev udført af Danmark på tidspunktet for ansøgning om godtgørelse af registreringsafgift. Klager er derfor berettiget til den udbetalte eksportgodtgørelse.

Afslutning

Sammen med oplysninger om køb- og salgsfaktura, ID på køber, erklæring fra køber samt dokumentation for udførslen i form af prøveplader, gøres det gældende, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at omhandlende køretøjer blev udført af Danmark. Det forhold at køretøjerne efterfølgende er indregistreret i Danmark henholdsvis den 2. september 2019 og 10. december 2019, ændrer ikke på det faktum at betingelserne i registreringsafgiftslovens §§ 7b og 7c var opfyldt ved udførslen af køretøjerne den 23. marts 2019.

Der er ikke hjemmel i registreringsafgiftsloven til at nægte godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med udførsel af køretøjer, som efterfølgende indregistreres til samme ejer efter en ombygning af køretøjet.

Skatteankestyrelsens indstilling bærer præg af, man blot ønsker at nægte godtgørelse af registreringsafgiften i det tilfælde, at et køretøj ombygges. Der er ikke den fornødne hjemmel til at nægte godtgørelse af registreringsafgift i det tilfælde, da det afgørende for godtgørelse af registreringsafgift er, at køretøjet blev afmeldt og udført af Danmark.

[...]”

Motorstyrelsens høringssvar

Motorstyrelsen har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Motorstyrelsen har afvist at udbetale eksportgodtgørelse, idet betingelserne herfor i registreringsafgiftslovens § 7 b og § 7 c (dagældende lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019), ikke anses for opfyldt.

Motorstyrelsen har afvist at udbetale eksportgodtgørelse på baggrund af manglende dokumentation for ejerskab.

Motorstyrelsen er dog enig i Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter Motorstyrelsens afgørelse stadfæstes, fordi køretøjet ikke er dokumenteret udført.

Motorstyrelsen bemærker dog, at der ved Skatteankestyrelsens indstilling lægges vægt på, at køretøjet indregistreres i Danmark igen den 2. september 2019, hvilket er ca. 4 måneder efter Motorstyrelsens afgørelse i sagen. Motorstyrelsen har derfor ikke haft mulighed for at inddrage denne oplysning.

Motorstyrelsen vil på grund af 9 ugers-fristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, heller ikke fremadrettet have mulighed for at inddrage oplysninger om, at et køretøj senere er indregistreret i Danmark. Det bemærkes, at det efter Motorstyrelsens opfattelse heller ikke er en hindring for udbetaling af eksportgodtgørelse, at et køretøj på et senere tidspunkt genindføres i Danmark.

På den baggrund ønsker Motorstyrelsen, at det præciseres i Skatteankestyrelsens begrundelse, hvilken vægt der er lagt på de oplysninger, der forelå på tidspunktet for Motorstyrelsens afgørelse.

Motorstyrelsen indstiller i øvrigt, at der træffes afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

[...]”

Retsmøde

Virksomhedens repræsentant fastholdt påstanden om, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse er opfyldt, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Adspurgt oplyste virksomhedens indehaver, [person3], at køberen af køretøjerne er en tysk forhandler, og at han mødtes med køberen i [Tyskland], hvor køberen fik overdraget køretøjerne, hvorefter køberen selv transporterede køretøjerne til sin virksomhed i Tyskland på sine egne tyske prøveplader. Baggrunden for, at køberen ikke selv afhentede køretøjerne i Danmark, var, at køberen oplyste, at han ikke kunne afhente køretøjerne på sine tyske prøveplader i Danmark, da kørslen ville være omfattet af reglerne om stort vogntog og dermed være omfattet af reglerne om kørehviletider.

[person3] forklarede, at baggrunden for, at han kunne købe køretøjerne tilbage igen i juni måned 2019, var, at han ringende til køberen og bad ham om ikke at videresælge køretøjerne, før det blev afklaret, om der kunne udbetales eksportgodtgørelse for køretøjerne, idet der ellers ville være et tab på ca. 30.000 kr., og det derfor kunne være nødvendigt at tilbagekøbe køretøjerne.

Repræsentanten forklarede herefter, at køretøjerne blev købt tilbage i juni måned 2019 og derefter ombygget og indregistreret i Danmark. Baggrunden for, at dette kunne lade sig gøre, var, at virksomheden og køberen er gode samhandelspartnere. Virksomheden betalte selv for fragten tilbage til Danmark.

[person3] forklarede endvidere, at i forbindelse med hjemtransporten af køretøjerne mødtes han med køberen ved et Landcruisertræf i Tyskland, der foregik nord for køberens bopæl, men den præcise lokation kunne han ikke huske, da det var længe siden. Han transporterede herefter køretøjerne hjem til Danmark. Baggrunden for, at han betalte 100 euros mere for køretøjerne, end han selv havde solgt dem for, var, at køretøjerne ikke var ombygget, da han købte dem tilbage, men at han fik matchende bagsæder med, som han efterfølgende monterede i forbindelse med ombygningen. Betalingen for bagsæderne var noget, som de fandt ud af i mindelighed, og repræsentanten forklarede, at der kun er sendt dokumentation for virksomhedens tilbagekøb af køretøjerne og ikke for købet af ekstraudstyr, da virksomheden selv efterfølgende ombyggede køretøjerne i Danmark. Det blev oplyst, at virksomheden har særskilte fakturaer for betalingen af ekstraudstyret, der ikke er fremlagt i sagen.

Adspurgt forklarede [person3], at køretøjerne inden ombygningen var 5 dørs varebiler med to forsæder og adskillelse til varerummet, der efter ombygningen fik fjernet adskillelsen til varerummet og fik indsat dobbelt sæde ved siden af førersædet, bagsæde til tre og bænkesæder allerbagerst. Der blev ikke lavet en taglem, da dette ikke længere var et lovkrav ved ombygningen af køretøjerne. Han har selv stået for ombygningen og er specialiseret i at ombygge varebiler. Han importerer selv de fleste varebiler fra Tyskland, og da det var på sit højeste, var det ca. 30 – 50 køretøjer om året, som han importerede og ombyggede. Efter den grønne omstilling er efterspørgslen ikke så stor mere.

Motorstyresen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes. Motorstyrelsen fastholdt herudover, at ejerskabet til køretøjerne ikke er dokumenteret, idet aftalerne som salg af køretøjerne til klageren efterfølgende blev annulleret.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om virksomheden opfylder betingelserne for at få udbetalt eksportgodtgørelse for sagens køretøj, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019).

Retsgrundlaget

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 d, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, sidste pkt., at afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og udførsel her fra landet.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som skattemyndighederne skønner som egnet dokumentation, jf. forslag til lov nr. 181 af 20. marts 2002, nr. 12, (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 181, s. 4728).

Vestre Landsret har i dom af 14. juni 2014 (offentliggjort i SKM2016.14.HR) fastslået, at det følger af registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c, at der gælder et egentligt dokumentationskrav for at få tilbagebetalt registreringsafgift ved eksport af køretøjer. Vestre Landsret anførte bl.a. følgende:

”Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som skattemyndighederne skønner egnet som dokumentation. At der gælder et egentligt dokumentationskrav fremgår også af Skats blanket vedrørende “Regulering af registreringsafgift”, hvori blandt andet er anført: “Afgiften godtgøres, når der er indsendt dokumentation for køretøjets afmeldelse... og dokumentation for udførsel her fra landet”

Vestre Landsret anførte derudover, at det ikke er tilstrækkeligt for at opnå eksportgodtgørelse, at det er overvejende sandsynligt, at køretøjerne ikke længere er i Danmark, da der følger et dokumentationskrav i registreringsafgiftslovens §§ 7b og 7c:

”Det er i den henseende ikke tilstrækkeligt, at det søges sandsynliggjort, at en del af bilerne nu befinder sig uden for EU, eller at det efter omstændighederne i øvrigt ved driften af hans virksomhed sammenholdt med hans økonomiske dispositioner måtte være overvejende sandsynligt, at bilerne ikke længere er i Danmark. Betingelserne for godtgørelse af registreringsafgift eller for ikke at skulle tilbagebetale den allerede udbetalte afgiftsgodtgørelse er således ikke til stede, og landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge for så vidt angår spørgsmålet om registreringsafgift”

Vestre Landsrets dom blev anket til Højesteret. Højesteret tiltrådte, at det ved de fremlagte slutsedler om salg af brugte biler til udenlandske købere ikke var dokumenteret, at bilerne var udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der var anført af landsretten, stadfæstede Højesteret dommen, jf. Højesterets dom af 8. januar 2016, offentliggjort i SKM2016.14.HR.

Det er virksomheden, der har bevisbyrden for, at virksomheden opfylder betingelserne for at opnå eksportgodtgørelse.

Der gælder ikke et krav om, at der skal fremlægges en bestemt type af dokumentation for, at de pågældende køretøjer er udført af landet.

Det beror således i hvert enkelt tilfælde på en konkret bevisbedømmelse, om køretøjet er dokumenteret udført her fra landet.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Køretøjet er afmeldt fra Køretøjsregisteret den 25. februar 2019 og var inden afmeldelsen registreret som varebil 50 pct. med anvendelsen godstransport privat/erhverv.

Køretøjet er synet i registreringsklar stand og toldsynet den 14. marts 2019.

Virksomheden har til dokumentation for købet af køretøjet fremlagt slutseddel af 16. februar 2019, hvoraf det fremgår, at køretøjets købspris er aftalt til 70.000 kr., og at købesummen skulle overføres efter aftale. Virksomheden har videre fremlagt slutseddel af 30. april 2019, hvoraf det fremgår, at salgsprisen blev reguleret til 60.000 kr., og at betalingen eventuelt skulle indgå i reguleringen af sælgerens køb af en ny landcruiser på hvide plader. Virksomheden har fremlagt dokumentation for bankoverførsel den 30. april 2019 af 60.000 kr. til konto [...27], der er angivet på slutsedlen.

Endvidere har virksomheden fremlagt en erklæring fra køretøjets registrerede ejer af 16. februar 2019, hvor [person1] erklærer at have solgt køretøjet til virksomheden, og at retten til at få udbetalt eksportgodtgørelsen er overdraget til virksomheden.

Virksomheden har fremlagt salgsfaktura af 21. marts 2019, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt til [person2] fra Tyskland. Videre er der fremlagt kontoudskrift, hvoraf det fremgår, at køberen har betalt salgssummen ved bankoverførsel den 22. marts 2019 ved indbetaling af i alt 13.000 Euro.

Til dokumentation for udførsel af køretøjet har virksomheden fremlagt en udfyldt tro- og love erklæring om udførsel af køretøjet den 23. marts 2019. Erklæringen er lavet på blanket nr. 21.086, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation for udførsel af eksportkøretøjer. Blanketten er fuldt udfyldt, og virksomheden har over for de danske skattemyndigheder erklæret, at køretøjet udføres af landet den 23. marts 2019. Virksomheden har herudover fremlagt et billede af bagenden af et køretøj påmonteret virksomhedens faste prøveskilte, [reg.nr.1].

Virksomheden har i henhold til faktura af 25. juni 2019 tilbagekøbt køretøjet for 6.600 euro og efterfølgende afgiftsberigtiget køretøjet som personbil med anvendelsen bustransport privat og indregistreret køretøjet den 2. september 2019 med [person1] som registeret ejer og bruger af køretøjet.

Landsskatteretten finder at virksomheden har fremlagt dokumentation for virksomhedens køb af køretøjet og efterfølgende salg til den tyske køber, samt at virksomheden har tilbagekøbt køretøjet, jf. den fremlagte faktura af 25. juni 2019.

Der gælder ikke et forbud imod at indregistrere et tidligere eksporteret køretøj.

Henset til sagens oplysninger, hvoraf det fremgår, at køretøjet igen er indregistreret i Danmark efter en ombygning af køretøjet fra varebil til personbil med anvendelsen privat buskørsel til 10 personer med den samme registrerede ejer og bruger af køretøjet, finder Landsskatteretten, at der må stilles strengere krav til den dokumentation, der fremlægges for udførsel af køretøjet her fra landet, herunder at den fremlagte dokumentation viser, at køretøjet rent faktisk har været udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1, 4. pkt.

Virksomheden har fremlagt en udfyldt tro- og loveerklæring, hvoraf det ikke fremgår, hvordan køretøjet er udført her fra landet, og et billede af et uidentificerbart køretøj af samme mærke og model påmonteret virksomhedens faste prøveskilte.

Henset til den fremlagte dokumentation for udførsel af køretøjet finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har fremlagt dokumentation for, at køretøjet faktisk har været udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, jf. § 7 c, stk. 1. 4 pkt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.