Kendelse af 18-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 09-09-2021

Klagen vedrører Toldstyrelsens opkrævning af 2.723 kr. i ølafgift efter en kontrol ved indrejsefeltet i [by1] den 4. oktober 2018.

Landsskatteretten stadfæster Toldstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 4. oktober 2018 blev et køretøj med registreringsnummer [reg.nr.1] udtaget til kontrol ved indrejsefeltet i [by1]. Ud over klageren, var der én passagerer i bilen. Køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.1] er en VW Transporter, der er en varebil.

Toldstyrelsen konstaterede ved kontrollen, at der i køretøjet befandt sig punktafgiftspligtige varer i form af 3.600 dåser øl a 33 cl svarende til 1.188 l, samt diverse flasker med vin og spiritus. Toldstyrelsen fik forevist kvitteringer for købet af øl, vin og spiritus. Adspurgt om formålet med indkøbet tilkendegav klageren, at passageren og klageren skulle holde fest med 50-60 deltagere og en fælles fødselsdagsfest med omkring 30 deltagere og derudover skulle anvendes til forskellige sammenkomster.

Klageren betalte afgiften ved kontrollen for den mængde af øl, der oversteg 220 l.

Toldstyrelsens afgørelse

Toldstyrelsen har den 29. november 2018 truffet afgørelse om, at klageren skal betale 2.723 kr. i afgift af øl og vin, idet indførslen af de afgiftspligtige varer ikke kunne anses for at være til eget brug.

Som begrundelse herfor har Toldstyrelsen anført følgende:

”I forbindelse med kontrol ved [adresse1] grænse den 4. oktober 2018, blev bilen med registreringsnummer [reg.nr.1], som du var fører af, udtaget til kontrol.

Ved kontrollen konstaterede Toldstyrelsen, at du havde indkøbt øl i en mængde, der ikke kan karakteriseres som udelukkende at være til eget forbrug.

Vi afgør, at du skal betale afgift af varerne, fordi du har indført punktafgiftspligtige varer, som ikke anses for at være til eget forbrug eller til brug for din husstand. Afgiften bliver opkrævet i henhold til toldlovens § 11 stk. 1.

På baggrund af de fremlagte kasseboner fra [virksomhed1] i [Tyskland], afgør vi, at du skal betale følgende afgifter:

Sagens faktiske forhold

Toldstyrelsen, ved [person1] og [person2], har den 4. oktober 2018 foretaget kontrol ved [adresse1] grænse. Ved kontrollen blev varebilen, en blå VW Transport med registreringsnummer [reg.nr.1], som du var fører af, udtaget til kontrol. Passager i bilen var din mor [person3]. I blev orienteret om formålet med kontrollen.

Vi konstaterede, at der i køretøjet blev transporteret afgiftspligtige varer i form af 150 rammer øl svarende til 1.188 liter, derudover var der diverse vin og spiritus.

Du blev spurgt, hvor varerne var købt, og hvordan de var blevet betalt. Du blev samtidig bedt om at dokumentere købet ved hjælp af en regning eller faktura. Du fremviste kassebonner fra grænsebutikker.

Du blev herefter spurgt om formålet med købet af varerne. Du fortalte, at det var til din mor [person3] og til dig selv, desuden skulle du holde en fest for nogle beboer, der bor til leje hos dig, og at der forventeligt ville deltage 50-60 per- soner med børn. Derudover fortalte du, at du og din mor skal holde fælles fødselsdag i december, hvor I forventer omkring 30 gæster.

Vi vurderede på kontrolstedet, at den indførte mængde varer ikke udelukkende kan anses for værende til eget forbrug. Du skal derfor betale afgift af varerne.

Ved kontrollen stillede du sikkerhed for betaling af afgift med 2.723 kr. og der skal ikke betales yderligere afgift.

Øl- og vinafgift

Vi har den 4. oktober 2018 opgjort øl- og vinafgiften til 2.723,99 kr. på baggrund af kassebonner. Beløbet er efter reglerne i øl- og vinafgiftsloven opgjort sådan:

Øl

56,02 kr. pr. liter 100 % alkohol

Retsregler og praksis

Øl- og vinafgiftsloven – LBK nr. 289 af den 23. marts 2017

Efter § 1 skal der betales 56,02 kr. pr. liter ren alkohol (ætanolindholdet) i afgift af øl i Danmark.

Efter § 3 skal der betales 5,34 kr. pr. L vin med en alkoholprocent mellem 1,2 -6 % - 11,61 kr. pr. L vin over 6 – 15 % og 15,55 kr. for vin over 15 % og indtil 22 %.

Afgiften skal ifølge § 4 betales, når varerne overgår til forbrug. Det vil sige ved modtagelsen – altså når varerne fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer i Danmark.

Rådets direktiv af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF:

Ved opkrævning af afgifter for punktafgiftspligtige varer, som privatpersoner indfører til Danmark fra en anden EU-medlemsstat, er danske myndigheder underlagt retningslinjerne i EU. Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget et direktiv af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF.

For at kunne fastslå, om de punktafgiftspligtige varer er til eget brug, skal Danmark som minimum tillade følgende vejledende mængder:

• 10 liter spiritus

• 110 liter øl

• 90 liter vin

Danmark har i den forbindelse valgt at henholde sig til mængderne fastsat af EU, og derfor kan indførsler af punktafgiftspligtige varer, som overstiger de nævnte mængder ikke umiddelbart anses for at være indført til eget brug.

Reglerne om at vi kan opkræve beløbet står i opkrævningslovens § 9, stk. 1 og 3 jf. § 5, stk. 2. Hvoraf det bl.a. fremgår, at hvis det konstateres, at der er angivet for lidt i afgift, afkræves man det skyldige beløb til betaling.

Reglerne om at vi kan opkræve afgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse til Danmark, og som ikke anses for at være til privat brug, står i Toldlovens § 11, stk. 1.

Vores begrundelse for afkrævning af øl- og vinafgift

Vi har ved kontrollen den 4. oktober 2018 konstateret, at du indførte øl- og vinafgiftspligtige varer.

Det er vores vurdering, at den indførte mængde, som opgjort ovenfor, ikke er til eget brug. Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at mængden af øl ikke kan karakteriseres, som udelukkende at være til eget forbrug. Vi har ligeledes konstateret, at du i maj måned 2018 ved [by1] havde en tilsvarende afgiftssag.

Du kan uden at betale afgifter udelukkende indføre varer, som er til din og din husstands eget forbrug. Da du har indført varer, der ikke er til eget brug opkræver Toldstyrelsen punktafgifter af disse varer. Afgiften forfalder til betaling ved modtagelsen/indførslen fra udlandet, og du hæfter for betalingen af afgiften.

Varer indført til eget brug som ikke indgår i afgiftsopkrævning

Ud fra en konkret vurdering af sagens forhold og din forklaring om, at varerne er til din mor [person3] og dit eget forbrug, finder vi det godtgjort, at en del af varerne er indført til privat brug. Vin og spiritus samt 220 liter øl indgår derfor ikke i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde varer, som du er afkrævet afgift af, da den godkendes indført afgiftsfrit til eget brug.

Vores endelige afgørelse

Toldstyrelsen modtog den 25. oktober 2018 en mail fra dig. Du skrev i mailen, at du ikke mener, at du skal betale afgift af de indførte øl, da du og din mor har et dagligt højt forbrug. Desuden skrev du bl.a., at du ofte har gæster og giver lidt øl væk, og at en del af drikkevarerne skal bruges til fest og fødselsdagsfejring.

Vi har gennemgået sagen igen, men vi fastholder, at der skal betales afgift af en del af den indførte øl på grund af den meget store mængde. Ligesom i din mail fortalte du også ved kontrollen, at de indførte varer var til din mors og til dit eget daglige forbrug, og at en del af drikkevarerne skulle bruges til fest og fødselsdag. Toldstyrelsen vurderede i kontrolsituationen, at der afgiftsfrit kunne udleveres den mængde øl, som cirkulæret anviser, der kan tillades indført til eget forbrug. Der blev i forbindelse med kontrollen afgiftsfrit frigivet 220 liter øl til dig og din mors eget forbrug.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at afgiften nedsættes til 0 kr., idet de indførte afgiftspligtige varer dels var til eget brug dels skulle indtages i forbindelse med en fødselsdagsfest.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”Toldstyrelsen afgør at jeg skal betale afgift i forbindelse med kontrol ved [adresse1] grense den 4. oktober 2018 hvor Toldstyrelsen mener at jeg har indført punktafgiftspligtige varer, som ikke anses for at være til eget forbrug eller til brug for min husstand.

Videre skriver Toldstyrelsen i brevet datert 29 november 2018 at de vurderer at "den indførte mængde, som opgjort ovenfor, ikke er til eget brug. Vid vurderingen har vi lagt vægt på, at mængden af øl ikke kan karakteriseres som udelukkende at være til eget forbrug."

I neste artikkel skriver så Toldstyrelsen "Da du har indført varer, der ikke er til eget brug opkræver Toldstyrelsen punktafgifter af disse varer.

Jeg er dypt uenig i dette forslag fordi alle punktafgiftspligtige varer som jeg har indført er til eget bruk, til min mors bruk og til brug for min husstand, samt fest for mine leieboere, venner og familie, samt min og mors fodselsdag i december.

Jeg har min tulle rett til å gi bort deler av de innkøpte alkoholholdige drikker som gave, og spesiellt når de konsumeres på min eiendom og testene arrangeres av meg. Min mamma bor hos meg store deler av året, og det hun drikker av de medbrakte alkoholholdige drikker konsumerer hun hjemme hos meg og det regnes da som en del av mitt hushold.

Det stemmer at jeg blev kontrollert ved indrejsefeltet i [by1] den 17. maj 2018 og betalte også da en afgift på punktafgiftspliktige varer som tolderne mente ikke var til eget forbrug eller til brug for min husstand. Jeg har klaget på avgørelsen til Skatteankestyrelsen (Sagsnr: [...]) da tolderne kun aksepterte en mengde som i Danmark skal tillade som minimum av vejledende mængder selv om jeg hadde mange grunner til å medbringe en større mengde. Dette skal jeg forsøke å forklare i dette brev.

Jeg er norsk statsborger men har bodd i Sverige siden 2002. Jeg eier i dag 2 hyreshus med til sammen 13 leiligheter. Jeg bor selv i en av leilighetene og det er naturligt at jeg får besøk av mine venner og leieboere nesten hver eneste dag. Vi bor nesten som i et kollektiv der alle besøker alle, og alle hjelper hverandre. Det er da også naturligt å by på en øl, ett glass vin eller en drink, noe jeg også gjør. Flere av mine leieboere bor alene eller er hjemme alene og de kommer ofte på besøk til meg.

Jeg er også veldig social av natur og arrangerer også fester der jeg inviterer de som bor i mine leiligheter, mine venner og min familie. Da står jeg for de alkoholholdige drikker og gjestene tar alle med mat selv. Vi er fra flere forskjellige kulturer i mine to hus så det bliver alltid veldig spennende mat !

Jeg er også veldig glad i øl og vin, og tar ofte en drink når det kommer gjester. Fag vedlikeholde mine eiendommer selv og er mye ute og arbeider. Når jeg ikke behøver å kjøre bil mer, så drikker jeg øl som tørsteslukker, og det kan bli 10-15 doser øl på en normal dag. Ofte kommer det noen og hjelper meg eller holder meg med selskap, og da får selfølgelig de også noen doser øl. Vin koser jeg meg med når jeg kommer inn om kvelden og når det kommer besøk så blir det ofte en drink i tillegg.

Min mor på 82 år bor hos meg store deler av året og hun starter dagen med en snaps og dricker minimum 4 øl om dagen. Hun liker også et glass vin om kvelden. Snaps og øl har hennes lege anbefalt henne for hun er veldig tynn og røyker cigaretter. Bare min gamle mors forbruk av øl tilsvarer 61 kasser (1460 doser) per år, nesten halvparten av all øl jeg hadde med fra Tyskland.

Jeg må kjøre ca. 1000 km når jeg skal til Tyskland for å kjøpe alkoholhodige drikker til eget bruk, så da forsøker jeg å kjøpe det jeg behøver for ett år da jeg vil slippe å kjøre den lange distansen oftere enn nødvendigt. Denne gang ble det 1300 km til [Tyskland]. Tidliger har jeg kjørt med min Audi stasjonsvogn, men det er liten lastekapasitet i den i forhold til min årskonsumpsjon, så nå lånte jeg en VW Transporter av en nabo som lovligt laster mye mer av det jeg behøver til meg og min husstand.

Av miljøhensyn er det også forsvarligt å utnytte bilens lastekapasitet. Om jag må kjøre gjentatte ganger for å kjøpe samme mengde øl så blir det skadelige C02-utslipp flere ganger høyere enn nødvendigt.

Jeg var i Tyskland 17 mai i år og som jeg skrev i mitt svar til Toldstyrelsen rekker mengden øl knapt til et halvt års forbruk. Når vi nå hadde drukket opp all øl som jeg kjøpte i maj, så tak jeg min mamma på en ferietur til [Tyskland] hvor vi bod de på hotel I og koste oss på restaurant og pub. Vi valgte å re ise til [Tyskland] da min mor ville kjøre innom [by2] til [...] museum. Forrige gang hun var der var hun 16 år. På veien hjem tak vi med så mye øl som vi kunne laste i bilen da det er til eget forbruk.

Denne mengden kan virke stor i øyeblikket, men fordelt over ett år er det ikke mer enn hva som regnes for å vare et normalt forbruk i min husholdning.

Når vi tar i betraktning at jeg gir bort litt øl, vin og sprit til både fester og fødselsdagsfeiring, samt spanderer daglig til mine gjester, så rekker ikke mengden jeg kjøpte i Tyskland til et helt år. Er jeg heldig så rekker det til 6-8 måneder.

Vi ser nå på "gældende ret ved grænsehandel" der det befinder sig en sarlig hjemmel til fritagelse for dansk afgift. Denne fritagelse gives på tre overordnede betingelser:

Jeg har forsøkt å belyse min situasjon og hvorfor jeg utnyttet bilens lastekapasitet så godt jeg kunn og har ovenfor så godt jeg har kunnet forklart at drikkevarerne kun er til eget bruk.

Jeg har aldrig hatt til hensikt å selge noen av de alkoholholdige drikker og det er bare å kontakte svenske myndigheter så får dere vite at jeg har rent rulleblad og aldrig mistenkt for å videreselge alkoholholdige drikker.

Avslutningsvis vil jeg påpeke at vejledende mængder er et minimum av hva som skal godkjennes, men i deres bedømming av meg blev det et maksimum, noe som efter min mening strider mat EU-retten da jeg helt tydeligt informerte om at jeg har et personligt høyt forbruk og at jeg gir deler av de alkoholholdige drikker bort i gave til fest,samt min og min mors fødselsdagsfeiring. Jeg informerte også om at jeg må kjore ca. 1300 km så derfor handler jeg til mitt årlige forbruk.

Jeg ber med dette brev om at avgiften blir annulert og returnert til min bank,samt at saken avsluttes. I tillegg har jeg betalt avgiften med kridittkort der renten er 21.93 % og ber samtidigt om erstatning for denne merutgift deres avgift har påfort meg.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der henvises til øl- og vinafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017 som ændret ved lov nr. 1686 af 26. december 2017 og lov nr. 104 af 13. februar 2018 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal svares afgift til statskassen af øl. For øl udgør afgiften 56,02 kr. pr. l 100 % ren alkohol.

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 4, at der betales afgift af øl her i landet ved overgangen til forbrug, dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, ydes der afgiftsfritagelse af varer, som privatpersoner selv indfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket varerne er erhvervet i beskattet stand. Det fremgår af cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 2, at medlemslandene ved vurderingen af, om de punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, mindst skal tage hensyn til personens forretningsmæssige status og begrundelse, stedet, hvor varerne befinder sig, ethvert dokument vedrørende varerne samt arten og mængden af varerne. Medlemsstaterne kan desuden opstille vejledende mængder for indførelse af varer med henblik på at godtgøre de i stk. 2 nævnte forhold, jf. artikel 32, stk. 3. For øl må den vejledende mængde ikke være mindre end 110 l, jf. artikel 32, stk. 3, litra b. De her i landet indførte retningslinjer findes i Skattestyrelsens juridiske vejledning og var på afgørelsestidspunktet enslydende med cirkulationsdirektivets minimumsregler.

Landsskatteretten lægger efter det oplyste til grund, at den omhandlende mængde øl blev indkøbt i et andet EU-land, Tyskland, og herefter indført af klageren til Danmark.

Retten bemærker, at de afgiftspligtige varer er transporteret i en varebil, og at mængden af de afgiftspligtige varer, der vedrørende øl overstiger den vejledende mængde mere end 9 gange.

Retten finder, at det indførte kvantum af de afgiftspligtige varer, ikke kan antages at være bestemt til klagerens eget brug.

Retten bemærker herved, at på baggrund af måden, de afgiftspligtige varer blev transporteret på, og da de vejledende mængder er væsentligt overskredet, har klageren bevisbyrden for, at de afgiftspligtige varer er til eget forbrug. Retten finder at klageren, med forklaringen om, at de afgiftspligtige varer skulle anvendes til klagerens og passagerens eget forbrug og derudover skulle anvendes i forbindelse med forskellige sammenkomster og fejringer, ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret eller sandsynliggjort at de afgiftspligtige varer var til eget brug, jf. øl- og vinafgiftsloves § 11, stk. 2.

Vestre Landsret har ved dom af den 22. november 2012 (offentliggjort som SKM2013.52.VLR) taget stilling til, hvorvidt en appellant, der havde indført en palle øl til landet svarende til 855 l øl, med rette var blevet afkrævet afgift af øllen. Landsretten fandt, at en del af de 855 l øl var til eget forbrug, og fastsatte skønsmæssigt som følge heraf denne mængde til 110 l, som appellanten ikke var afgiftspligtig af. Appellanten skulle derfor alene betale afgift af 745 l øl.

Toldstyrelsen konstaterede ved kontrollen, at der i køretøjet befandt sig punktafgiftspligtige varer i form 3.600 dåser øl a 33 cl svarende til 1.188 l. Toldstyrelsen frigav ved kontrollen 220 l øl, som klageren ikke betalte afgift af.

Under henvisning til Vestre Landsrets dom af 22. november 2012 og øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, finder retten, at Toldstyrelsen med rette har opkrævet afgift af 968,00 l øl. Det indførte kvantum på 1.188 l øl kan ikke antages alene at være bestemt til eget brug, idet mængden er usædvanlig stor og ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt., hvor den vejledende mængde for øl er sat til 110 l.

For så vidt angår den resterende mængde øl på 220 l finder retten, at varerne kan betegnes som klagerens og passagerens eget brug.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Toldstyrelsens afgørelse.