Kendelse af 10-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2021

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet fondens ansøgning om udbetaling af delvis momskompensation af udgifter til købsmoms på 2.087.936 kr. for ansøgningsåret 2017, idet anmodningen ikke er modtaget inden for fristen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[Fond1] (herefter fonden) er godkendt efter ligningslovens § 8 a efter reglerne for velgørende foreninger m.v.

Fonden har ansøgt om delvis momskompensation, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger m.v.

Fondens repræsentant har oplyst, at denne har indsendt en ansøgning til Skattestyrelsen om udbetaling af momskompensation for 2017 til fonden pr. brevpost den 18. juni 2018.

Den 12. december 2018 henvendte fonden sig pr. mail til Skattestyrelsen, da fonden ikke havde modtaget momskompensation for 2017. Til mailen havde fonden vedlagt en kopi af det udfyldte ansøgningsskema vedrørende ansøgning om momskompensation for 2017 dateret den 18. juni 2018.

Skattestyrelsen tog den 13. december 2018 telefonisk kontakt til fonden. Her fik fonden oplyst, at Skattestyrelsen ikke havde modtaget ansøgningen af 18. juni 2018.

Skattestyrelsen modtog en kopi af ansøgningen om momskompensation samt en redegørelse for sagsforløbet den 5. marts 2019 fra fondens repræsentant.

Repræsentanten fremsendte den 25. april 2019 en række bilag til Skattestyrelsen til støtte for, at ansøgningen af 18. juni 2018 kunne anses for indsendt rettidigt. Disse bilag omfattede en revisorerklæring dateret den 18. juni 2018, en regnskabserklæring dateret den 18. juni 2018 indhentet fra fondens ledelse, en ansøgning om momskompensation underskrevet af fonden og dateret den 18. juni 2018, revisorerklæring udarbejdet ud fra Skattestyrelsens model dateret den 18. juni 2018, mailkorrespondance mellem fonden og repræsentanten indeholdende erklæringer og ansøgning, der sendes til underskrift og returneres samme dato den 18. juni 2018, oversigt over repræsentantens dokumentationssystem, hvoraf det fremgår, at der er signet af på afslutning af opgaven den 18. juni 2018, og at alt materiale er arkiveret denne dato. Herudover er der fremsendt en beskrivelse af repræsentantens procedurer vedrørende håndtering af post fra repræsentantens kontor i [by1].

Repræsentanten har til brug for Skatteankestyrelsens behandling af klagesagen indsendt supplerende materiale i form af faktureringsoversigt/tidsregistrering, hvoraf det fremgår, at der er foretaget et endeligt review (godkendelse) af ansøgningen den 18. juni 2018, og at dette er timeregistreret samme dag. Herudover har repræsentanten til Skatteankestyrelsen fremsendt en kopi af en uafhængig revisors erklæring dateret den 22. juni 2018, som repræsentanten har udarbejdet i forbindelse med ansøgningen, idet en sådan erklæring skal fremsendes til Kulturstyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet fondens ansøgning om udbetaling af delvis momskompensation af udgifter til købsmoms på 2.087.936 kr. for ansøgningsåret 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”...

Det er en betingelse for at søge om momskompensation, at Skattestyrelsen har modtaget jeres ansøgning senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges kompensation for. Reglen står i § 3 i bekendtgørelse nr. 111 om momskompensation til velgørende foreninger m.v. af 2. februar 2015.

Der henvises til SKM2012.581.LSR , som handler om overskridelse af fristen for indsendelse af ansøgning om momskompensation.

I redegørelsen dateret den 5. marts 2019 anfører [virksomhed1], at det må anses som sandsynliggjort, at brevet indeholdende ansøgningsskemaet er afsendt den 18. juni 2018. Til støtte herfor henvises der bl.a. til uddrag af praksis vedrørende bortkomne breve, herunder hvem der bærer risikoen ved mangelfuld levering hos modtageren.

Det er [virksomhed1]s opfattelse, at såfremt afsendelse kan dokumenteres eller sandsynliggøres, så er det i henhold til gældende praksis i en lang række tilfælde modtageren der bærer risikoen for, at brevet ikke kommer frem.

Skattestyrelsen er delvist enig i denne vurdering af, at det i praksis i flere tilfælde er modtageren der bærer risikoen ved ikke fremkomne breve. Samtidig er der i praksis dog flere eksempler på, at afsenderen tillige bærer risikoen ved ikke fremkomne breve.

Dette kommer bl.a. til udtryk i [virksomhed1]s egen henvisning til ombudsmandens beretning af 2011, hvori ombudsmanden udtaler, at afsenderen (i beretningen ”myndigheden”) bærer ansvaret for, at breve som sendes, kommer rettidigt frem til modtageren.

Ombudsmanden henviser til, at domstolene på baggrund af en række sager, har stillet krav om, at afsenderen (i beretningen ”myndigheden”), f.eks. skal

? redegøre for sine rutiner for postafsendelse for at sandsynliggøre, at der ikke sker fejl ved afsenderens (i beretningen ”myndighedens”) postafsendelse, og/eller
? fremlægge kopi af det afsendte brev og fremlægge et journalnotat eller en postliste, hvor det fremgår, hvornår brevet er afsendt.

Herudover skal afsenderen (i beretningen ”myndigheden”)

? redegøre for, at postvæsenet ikke har returneret brevet til afsenderen (i beretningen ”myndigheden”), og/eller
? undersøge, om der i perioden omkring afsendelsen har været uregelmæssigheder i postomdelingen i det pågældende område.

Endelig skal afsenderen (i beretningen ”myndigheden”)

? undersøge, hvornår eventuelle andre parter eller myndigheder har modtaget deres version af brevet.

Herved, udtaler ombudsmanden, kan der skabes en formodning om, at også brevet til modtageren (i beretningen ”borgeren”) er blevet håndteret korrekt af såvel afsenderen (i beretningen ”myndigheden”) som postvæsen.

På baggrund af ombudsmandens udtalelser, er det derfor Skattestyrelsens vurdering, at I sammen med [virksomhed1] må løfte bevisbyrden for, at brevet indeholdende ansøgningsskemaet er afsendt fra [virksomhed1] på en af de datoer som [virksomhed1] har oplyst.

Efter en konkret vurdering af den indsendte redegørelse dateret 5. marts 2019 fra [virksomhed1], er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at ansøgningsskemaet er afsendt rettidigt og modtaget hos Skattestyrelsen inden den 1. juli 2018.

Skattestyrelsen lægger i den forbindelse også vægt på, at der er modstridende oplysninger fra [virksomhed1] om hvornår brevet er afsendt pr. post.

[virksomhed1] henviser endvidere til, at det må accepteres, at der kan indtræde forsinkelse i forbindelse med afsendelse af breve pr. post. Dette vurderes ikke, at have relevans for nærværende sag.

I nærværende sag er brevet med ansøgningsskemaet om momskompensation slet ikke modtaget hos Skattestyrelsen. Brevet er derfor ikke, som i [virksomhed1]s henvisninger, modtaget for sent grundet eventuelle postleveringsprocedurer hos [virksomhed2].

Efter modtagelsen af ansøgninger om momskompensation fremsender Skattestyrelsen (tidligere SKAT), en kvittering for modtagelsen af ansøgningen. I har tidligere søgt om momskompensation, hvor I har modtaget en sådan kvittering. Det er derfor vores opfattelse, at I burde have reageret på ikke, at have modtaget en kvittering, da I tidligere har ansøgt om momskompensation.

I henhold til i § 3 i bekendtgørelse nr. 111 om momskompensation til velgørende foreninger er det et ufravigeligt krav, at ansøgningen skal være modtaget hos Skattestyrelsen, tidligere SKAT, senest den 1. juli i det efterfølgende kalenderår.

Da Skattestyrelsen ikke har modtaget ansøgningen om momskompensation for 2017 inden fristens udløb den 1. juli 2018 kan ansøgningen ikke imødekommes.

Vores endelige vurdering på baggrund af jeres bemærkninger til vores forslag

[virksomhed1]s indsendte bemærkninger til vores forslag af 20. marts 2019 ændrer ikke ved vores vurdering.

Det er vores opfattelse, at I eller [virksomhed1] ikke er kommet med nye oplysninger, som kan ændre ved vores vurdering.

[virksomhed1] henviser til SKM2017.141.ØLR. Vi skal i den forbindelse bemærke, at der i afgørelsen fra Østre Landsret blev lagt vægt på, at selve afsendelsen af brevet fremgik af Landsskatterettens elektroniske journal.

Af det indsendte print screen fra [virksomhed1]s elektroniske journal fremgår det ikke ved tekst eller anden registrering, at ansøgningen inkl. bilag er afsendt.

Vi fastholder derfor, at I ikke kan få udbetalt det beløb, I har søgt om.

...”.

Fondens opfattelse

Fonden har nedlagt påstand om, at ansøgningen om delvis momskompensation for 2017 er indsendt rettidigt, og at Skattestyrelsen derfor skal godkende fondens ansøgning og udbetale 2.087.936 kr. i momskompensation for 2017.

Til støtte herfor har fonden bl.a. anført følgende:

”...

Skattestyrelsen forpligtes til at udbetale momskompensation for året 2017 til [Fond1].

Det faktum, at Skattestyrelsen ikke har modtaget og/eller arkiveret [Fond1]s ansøgning om momskompensation for året 2017, kan ikke pr. automatik medføre, at [Fond1]s ansøgning afvises, eftersom det af almindelige forvaltningsretlige principper følger, at det er modtageren, der hæfter for et brevs bortkomst, når afsender kan sandsynliggøre, at brevet er afsendt rettidigt.

[...]

Vores anbringender

Indledningsvist vil vi fremhæve, at det faktum, at ansøgningen ikke er kommet Skattestyrelsen i hænde inden ansøgningsfristens udløb, ikke kan medføre, at [Fond1] ikke har ret til momskompensation for året 2017.

Som det er redegjort for af 5. marts 2019 (bilag 3), har Ombudsmandens i sin beretning fra 2011 forholdt sig til, hvem der bærer risikoen for bortkomne breve og hvilket bevis, der skal løftes.

Ifølge Ombudsmanden påhviler risikoen for et brevs bortkomst modtageren, såfremt afsender kan:

? ”redegøre for sine rutiner for postafsendelse for at sandsynliggøre, at der ikke sker fejl ved myndighedens postafsendelse, og/eller
? fremlægge kopi af det afsendte brev og fremlægge et journalnotat eller en postliste, hvor det fremgår, hvornår brevet er afsendt.Herudover skal myndigheden
? redegøre for, at postvæsenet ikke har returneret brevet til myndigheden, og/eller
? undersøge, om der i perioden omkring afsendelsen har været uregelmæssigheder i postomdelingen i det pågældende område.

Endelig skal myndigheden

? undersøge, hvornår eventuelle andre parter eller myndigheder har modtaget deres version af brevet.

Hermed kan der skabes en formodning om, at også brevet til borgeren er blevet håndteret korrekt af såvel myndighed som postvæsen”.

I mail af 25. april 2019 til [person1] fra Skattestyrelsen (bilag 5) redegjorde [virksomhed1] for opfyldelsen af betingelserne.

Det er således [Fond1]s og [virksomhed1]’s opfattelse, at de betingelser, der fremgår af Ombudsmandens beretning, er opfyldt, og dermed har ansøger løftet bevisbyrden for, at ansøgningen er håndteret og indsendt korrekt og rettidigt.

Skattestyrelsen fremhæver, at afvisningen af momskompensation er berettiget bl.a. med henvisning til SKM2017.141.ØLR.

Det er vores opfattelse, at Østre Landsrets dom fra 2017 ikke giver fortolkningsbidrag i denne sag, da dommen omhandler en helt anden problemstilling – nemlig adgangen til at søge om momskompensation, hvor der åbenlyst ikke var ansøgt inden for fristens udløb.

Dette er ikke tilfældet i denne sag, hvor ansøgningen om momskompensation er afsendt fra [virksomhed1]’s kontor den 18. juni 2018. Der er således ikke tale om en fristoverskridelse, men et spørgsmål om hvorledes Skattestyrelsen er berettiget til at afvise en anmodning om momskompensation, hvor ansøgningen ikke er kommet frem til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har yderligere fremlagt, at det faktum, at der ikke er blevet reageret på, at der ikke er fremsendt en kvittering fra Skattestyrelsen, når man tidligere har ansøgt om momskompensation, er et bevis på, at ansøgningen aldrig er blevet fremsendt til Skattestyrelsen.

Det er vores opfattelse, at der ikke er hjemmel eller praksis, som skulle bekræfte ovenstående resultat. Tværtimod er det vores opfattelse, at [Fond1] har reageret som det må forventes, da de i december 2018, som er det tidspunkt, hvor momskompensationen normalt udbetales, kontaktede Skattestyrelsen for at få oplyst forventet udbetalingstid.

Det modsatte resultat er efter vores opfattelse uden proportioner og vil have vidtrækkende konsekvenser.

Konklusion

[virksomhed1] indsendte på vegne af [Fond1] den 18. juni 2018 ansøgning om momskompensation. Skattestyrelsen afviser at have modtaget ansøgningen og er af den opfattelse, at [Fond1] bærer ansvaret herfor.

[Fond1] har – jf. ovenstående - løftet bevisbyrden for, at ansøgningen er indsendt, og at indsendelse er sket rettidigt. Dermed er det – jf. bl.a. Ombudsmandens beretning – Skattestyrelsen som modtager, der hæfter for den manglende modtagelse.

...”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 10. november 2020 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 20. oktober 2020 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”...

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster den påklagede afgørelse, hvorefter klagers ansøgning om delvis momskompensation for 2017 ikke imødekommes.

Ansøgningsfrist

Ansøgning om delvis momskompensation skal være Skattestyrelsen i hænde senest 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges kompensation for jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015.

Er den 1. juli en søn- eller helligdag udløber fristen efter praksis beskrevet i vejledningen ” Kompensation for moms til velgørende foreninger” den førstkommende hverdag derefter, hvorfor ansøgningsfristen for 2017 var senest mandag d. 2. juli 2018.

Der er ikke i bekendtgørelsen hjemmel til at dispensere fra fristen, hvilket Landsskatteretten også bekræftede i SKM2012.581.LSR.

Fristoverholdelse

Klager har i klagen gjort gældende, at ansøgningen er afsendt med brev den 18. juni 2018, hvorfor ansøgningen ville have været modtaget hos Skattestyrelsen inden fristen.

Skattestyrelsen har ikke modtaget den ansøgning, som klager henviser til. Ansøgningen er i konsekvens heraf ikke er modtaget inden for ovenstående frist.

Klager henvender sig pr. mail til Skattestyrelsen den 12. december 2018 for at følge op på udbetaling af momskompensation for 2017. Skattestyrelsen har i den forbindelse telefonisk kontaktet klager (13. december 2018) og samme dag talt med klagers repræsentant.

Af Skattestyrelsens telefonnotat 13. december 2018 fremgår det, at repræsentanten oplyste, at ansøgningen blev sendt 27. juni 2018 med post. I forbindelse med klagesagen har klager bestridt denne dato som værende en forkert oplysning hos Skattestyrelsen. I mødereferat fra kontormøde fremgår det, at såfremt brevet ikke blev sendt den 18. juni 2018, ville det ud fra den interne postservicefunktion hos repræsentanten senest være sendt 20. juni 2018.

Det er Skattestyrelsens forståelse, at repræsentanten ikke har sendt en bekræftelse til klager for, at ansøgningen var sendt. Materialet indeholder heller ikke oplysning ved tekst eller anden registrering hos repræsentanten om, at ansøgningen med tilhørende bilag er afsendt.

I Østre Landsrets dom SKM2017.141.ØLR lagde Landsretten vægt på, at afsendelsen af brevet fremgik af Landsskatterettens elektroniske journal og sammenholdt dette med oplysninger om postrutiner hos Landsskatteretten.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at de af klager fremlagte dokumenter under sagen, herunder kopier af revisorerklæringer, regnskabserklæring, timeregnskaber og mailkorrespondance, alle er interne dokumenter, som sandsynliggør, at ansøgningen er udarbejdet, men ikke at ansøgningen er afsendt.

I lighed med Landsskatterettens afgørelse i 13-0154516 har klager ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at ansøgningen er blevet afsendt til daværende SKAT den. 18. juni 2018 og således ville have været modtaget hos Skattestyrelsen inden for fristen.

Skattestyrelsen fastholder, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes.

...”

Fondens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Fondens repræsentant har den 19. november 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Af bemærkningerne fremgår blandt andet følgende:

”...

Indledningsvist skal vi gentage, at repræsentanten hos [virksomhed1] afviser, at vedkommende den 13. december 2018 til Skattestyrelsen skulle have oplyst telefonisk, at anmodningen først skulle være indsendt den 27. juni 2018, som det er gjort gældende af [person1] fra Skattestyrelsen i mail af 25. april 2019.

I stedet fastholdes det, at ansøgningen er indsendt den 18. juni 2018 som det tidligere er dokumenteret ved fremsendelse af kopi af [virksomhed1]s arkiv, hvor arbejdet fremstår som afsluttet.

Vi skal endvidere gentage, at der hverken er hjemmel eller praksis der kan bekræfte Skattestyrelsens argument om, at det faktum, at der ikke er reageret på en manglende fremsendelse af en kvittering fra Skattestyrelsen kan udgøre et bevis på, at ansøgningen aldrig er fremsendt til Skattestyrelsen.

Modsætningsvis, er det netop [virksomhed1]s opfattelse, at der er blevet reageret rettidigt på den manglende udbetaling netop fordi [virksomhed1] henvendte sig til skattestyrelsen i december 2018, hvor momskompensation normalt udbetales. [virksomhed1]s repræsentant var således i god tro om, at ansøgningen var indsendt rettidig.

Herudover skal vi gentage, at det er [virksomhed1]s opfattelse, at betingelserne i Ombudsmandens beretning er opfyldt, og at ansøger må anses for at have løftet bevisbyrden for, at ansøgningen er håndteret og indsendt korrekt og rettidigt.

Endelig bør SKM2017.141.ØLR ikke tages i betragtning, da Østre Landsrets dom fra 2017 ikke giver fortolkningsbidrag i denne sag, da dommen omhandler en helt anden problemstilling – nemlig adgangen til at søge om momskompensation, hvor der åbenlyst ikke var ansøgt inden for fristens udløb.

Konklusion

Det må på baggrund af ovenstående konkluderes, at [Fond1] har løftet bevisbyrden for, at ansøgningen er indsendt rettidigt. Dermed er det – jf. bl.a. Ombudsmandens beretning – Skattestyrelsen som modtager, der hæfter for den manglende modtagelse.

...”

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde fondens repræsentant påstand og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede til, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet fondens ansøgning om udbetaling af delvis momskompensation for ansøgningsåret 2017, idet Skattestyrelsen ikke har modtaget ansøgningen rettidigt.

Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger m.v.:

”§ 3. Der kan ansøges om momskompensation en gang årligt, og ansøgningen skal være modtaget af Skatteforvaltningen senest den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges kompensation for. Der kan ansøges første gang senest den 1. juli 2015 for udgifter til købsmoms i 2014.”

For ansøgningsåret 2017 skal ansøgningen om momskompensation således være Skattestyrelsen i hænde senest den 1. juli 2018.

Fondens repræsentant har oplyst, at fondens ansøgning om momskompensation for 2017 med behørig dokumentation er indsendt med brevpost den 18. juni 2018. Skattestyrelsen har anført, at fondens ansøgning og den vedlagte dokumentation ikke er modtaget hos Skattestyrelsen.

Der skal således tages stilling til, om det kan anses for godtgjort, at fondens ansøgning er indsendt rettidigt, men bortkommet.

Det påhviler fonden at godtgøre, at fonden eller dennes revisor har sendt ansøgningen rettidigt. Sådan dokumentation kan f.eks. bestå i en postliste, hvor det fremgår, hvornår brevet er afsendt, eller en kvittering fra postvæsenet for modtagelse af brevet til forsendelse.

Landsskatteretten finder, at det ikke kan anses for godtgjort, at fondens repræsentant har fremsendt ansøgningen rettidigt, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 111 af 2. februar 2015 om momskompensation til velgørende foreninger m.v. Der er herved lagt vægt på, at de fremlagte dokumenter, herunder revisorerklæringer, regnskabserklæring, timeregnskaber og mailkorrespondance alle er interne dokumenter, som sandsynliggør, at ansøgningen er udarbejdet, men ikke at ansøgningen er afsendt.

Landsskatteretten stadfæster herefter den påklagede afgørelse.