Kendelse af 30-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 19-0056854

Sagen drejer sig om opgørelse af gevinst ved salg af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24 og § 26, og tab på aktiebaserede finansielle kontrakter til modregning i aktieindkomsten, jf. kursgevinstlovens § 32.

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2016

Gevinst ved salg af noterede aktier

1.222.641 kr.

1.019.015 kr.

1.222.641 kr.

Tab på aktiebaserede finansielle kontrakter

0 kr.

499.177 kr.

0 kr.

Indkomståret 2017

Gevinst ved salg af noterede aktier

688.588 kr.

158.134 kr.

688.588 kr.

Tab på aktiebaserede finansielle kontrakter

0 kr.

499.177 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i 2016 og 2017 personlig indkomst i form af lønindkomst. Han havde endvidere aktieindkomst fra udbytte af aktier og gevinst på aktier.

Der var i Skattestyrelsens værdipapirsystem automatisk beregnet gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1] på 1.222.641 kr. i indkomståret 2016 og på 688.588 kr. i indkomståret 2017. Der var ikke på klagerens forskudsopgørelse for 2017 anført et tab på 499.177 kr. i rubrik 85 og 86.

Specifikationen af klagerens gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1] var for indkomståret 2016 således:

Navn

Dato

Antal

Salgssum

Købesum

Gevinst/tab

[virksomhed1]

31-12-2016

5.992

1.299.147,49

1.222.641,06

Beholdning

01-01-2016

11.800

2.558.401,29

Salg

15-01-2016

-4.300

1.801.446,49

932.298,78

869.147,71

Salg

01-04-2016

-544

250.014,68

117.946,64

132.068,04

Salg

09-06-2016

-501

230.102,71

108.384,73

121.479,06

Salg

14-11-2016

-463

200.330,98

100.384,73

99.946,25

Beholdning

31-12-2016

5.992

1.299.147,49

1.222.641,06

I alt for AS-ident

1.222.641,06

Aktieindkomst til rubrik 66 på årsopgørelsen/selvangivelsen

1.222.641,00

Specifikationen af gevinsten for indkomståret 2017:

Navn

Dato

Antal

Salgssum

Købesum

Gevinst/tab

[virksomhed1]

31-12-2017

4.018

871.157,31

688.588,31

Beholdning

01-01-2017

5.992

1.299.147,49

Salg

17-02-2017

-391

200.465,41

84.774,14

115.691,27

Salg

01-05-2017

-255

150.050,48

55.287,48

94.762,99

Salg

12-06-2017

-329

200.151,51

71.331,70

128.819,81

Salg

12-07-2017

-163

100.056,57

35.340,63

64.715,94

Salg

23-08-2017

-355

200.226,74

76.968,85

123.257,89

Salg

13-10-2017

-27

15.444,50

5.853,97

9.590,53

Salg

27-10-2017

-454

250.183,28

98.433,40

151.749,88

Beholdning

31-12-2017

4.018

871.157,31

688.588,31

I alt for AS-ident

688.588,31

Aktieindkomst til rubrik 66 på årsopgørelsen/selvangivelsen

688.588,00

Klageren rettede den 2. juli 2017 via TastSelv gevinsten ved salg af aktier i [virksomhed1] i indkomståret 2016 til 1.019.015 kr. Han indberettede endvidere et tab i rubrik 86 på 499.177 kr. vedrørende tab vedr. visse aktiebaserede finansielle kontrakter. Klageren anmodede samtidig om at få tabet på 499.177 kr. fratrukket i årets aktiegevinst.

Klageren rettede den 29. juni 2018 via TastSelv gevinsten ved salg af aktier i [virksomhed1] i indkomståret 2017 til 158.134 kr. Han indberettede endvidere et tab på 499.177 kr. i rubrik 86 vedrørende tab vedr. visse aktiebaserede finansielle kontrakter. Klageren anmodede i rubrik 87 om at få tabet på 499.177 kr. fratrukket i årets aktiegevinst.

Skattestyrelsen bad den 21. september 2018 klageren om at fremsende en specifikation samt dokumentation for, hvordan de selvangivne gevinster for 2016 og 2017 ved salg af aktier i [virksomhed1] var fremkommet.

Klageren skrev den 2. november 2018 følgende til Skattestyrelsen:

”Vedrørende aktieindkomst 2016:

I henhold til det medsendte skema er jeg helt enig i at salgssummer for de 4 salg af [virksomhed1] aktier i 2016 er som angivet i skemaet. Dette giver en samlet salgssum på 2.481.894,86 kr.

Der er i alt solgt 5808 stk. aktier.

Alle aktierne er købt den 9 april 2014 til en gennemsnitskurs på 23,66 kr. pr. aktier.

Dette giver en samlet anskaffelsespris på 1.351.289,28 kr.

Endvidere er der under pkt. 12 på selvangivelsen opgivet et forkert beløb på 111.600 kr. som jeg har trukket fra i aktieindkomsten da det ikke har kunnet trækkes fra andre steder.

Dette giver en samlet aktieindkomst på 2.481.894,86 kr.-1.351.289,28-111.600 = 1.019.005,58 kr.

Vedrørende aktieindkomst 2017:

I henhold til det medsendte skema giver den samlede salgssum af [virksomhed1] aktier i 2017 1.116.578,49 kr.

Der blev i alt solgt 1974 aktier.

Til en gennemsnitskurs på 232,66 kr. pr. aktie giver det en samlet anskaffelsespris på 459.270,84 kr.

Endvidere fratrækkes aktietab på 499.177 kr.

Dette giver en samlet aktieindkomst på 1.116.578,49-459.270,84-499.177 = 158.130,65 kr.”

Det fremgår af udskrift af Skattestyrelsens værdipapirsystem, at klageren pr. 31. december 2013 var ejer af 29.017 aktier i [virksomhed1].

Klageren var i 2014 - 2016 ansat hos [virksomhed2] A/S, nu [virksomhed3] A/S.

I 2014 fik klageren via et medarbejderaktieprogram tilbudt køberetter til aktier i [virksomhed2] A/S med 25 % rabat. Klageren udnyttede tilbuddet og erhvervede 372 stk. aktier i [virksomhed2] A/S til kurs 107,25 på tildelingstidspunktet, svarende til en købesum på 39.897 kr.

[virksomhed2] A/S blev børsnoteret den 13. juni 2016. I forlængelse af børsnoteringen af [virksomhed2] A/S i 2016 blev klageren tildelt ”matching shares” på 125 % af de 372 aktier, han i 2014 havde købt via medarbejderaktieprogrammet. Det betød, at klageren den 24. juni 2016 af sin arbejdsgiver fik tildelt 465 aktier i [virksomhed2] A/S. Aktierne havde på tildelingstidspunktet i 2016 en kurs på 240, svarende til 111.600 kr.

Revisionsinteressentskabet [virksomhed4] har den 7. juli 2003 udarbejdet følgende bilag til klagerens selvangivelse for 2002:

”Rb.

Beløb

Felt

Fradragsberettiget tab ved salg af aktier og investeringsbeviser ejet i mindre end 3 år. Tab i 2002, der ikke er fratrukket i årets gevinster

82

218.232

890

Fradragsberettiget tab ved salg af visse finansielle kontrakter og aftaler m.v. Tab i 2002, der ikke er fratrukket i årets gevinster

85

499.177

893”

Klageren fremsendte efter at have modtaget Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 3. januar 2019, den 28. februar 2019 følgende bemærkninger til forslaget:

”Følgende ændringer kan ikke accepteres:

1) Vedrørende skatteåret 2016— rubrik 66 skatteindkomst, gevinst på aktier ændres med 203.626 kr.

Se venligst vedhæftede depotopgørelse.

Som tidligere meddelt er der enig om hvilke kurs [virksomhed1] aktierne er solgt til i 2016.

Det, der derimod er uenighed om er, hvilken kurs der skal indregnes som købskurs og hermed den samlede beskatning af aktiegevinst.

Til beregning af købskursen har jeg brugt “først ind — først ud” princippet.

Pr. 20/3-2014 havde jeg ingen [virksomhed1] aktier.

Den 21/3-2014 afgav jeg en ordre til banken om at købe 13.000 [virksomhed1] aktier.

Den 9/4-2014 købte jeg endnu 11.307 [virksomhed1] aktier således at min samlede beholdning af [virksomhed1] aktier pr. denne dato var 24.307 aktier.

I løbet af resten af 2014 og 2015 købte jeg ingen [virksomhed1] aktier men solgte i alt 12.507 aktier således at min samlede beholdning primo 2016 var 11.800 aktier.

I 2016 blev der ikke købt [virksomhed1] aktier men solgt 5.808 [virksomhed1] aktier.

Efter “først ind — først ud” princippet betyder det at “regnet nedenfra” på indkøbslisten af aktier skal jeg fraregne de første 12.507 aktier før jeg på aktieoversigten kommer til de aktier der er solgt i 2016 dvs. alle aktier købt den 21/3-2014 undtagen 493 aktier. Disse 493 aktier er købt den 36/3- 2014 til en gennemsnits købspris på (610.839 kr. / 3.000 stk.) 203,61 kr. pr. stk., samlet købspris for 493 aktier er således 100.379,73 kr.

Resten af de aktier der blev solgt i 2016 (5808 —493) i alt 5.315 aktier blev anskaffet den 9/4-2014.

De aktier, der blev fremskaffet den 9/4-2014 havde en gennemsnits købspris på (2.630.658,35 kr. /11.307 stk.) 232,66 kr. pr. stk.

Dette giver for disse 5.315 aktier en købspris på (5.315 stk. x 232,66 kr.) 1.236.587,90 kr. og en samlet købspris på de aktier der i alt er solgt i 2016 på (1.236.587,90 kr. + 100.379,73 kr.) 1.336.967,63 kr.

Samlet salgspris for [virksomhed1] aktier i 2016 er 2.481.894,86 kr.

Samlet gevinst i 2016 for salg af [virksomhed1] aktier er således (2.481.894,86 kr. - 1.336.967,63 kr.) 1.144.927,23 kr.

2) Vedrørende Indkomståret 2017— rubrik 66, ændring af gevinst med 530.454 kr.

Der er i alt solgt 1974 stk. [virksomhed1] aktier i 2017.

Efter samme princip som ovenfor er disse aktier købt den 9/4-2014 til en samlet gennemsnitspris på 232,66 kr. pr. stk.

Dette giver en samlet købspris for aktier solgt i 2017 på i alt 459.270,84 kr.

Aktierne er solgt for en samlet pris på 1.116.578,49 kr.

Dette giver en samlet gevinst på 657.307,65 kr.

3) Rubrik 86 - tab på finansielle kontrakter

For skatteåret 2016 har jeg ikke fratrukket i aktiegevinsten - tabet overføres fra 2016 til 2017.

For skatteåret 2017 kunne jeg se at tabet på 499.177 kr. på forskudsskemaet både er opgivet under rubrik 85 og 86. Tabet er opstået for så mange år siden (efter SKATs oplysninger åbenbart fra år 2002) at jeg ikke mere kunne huske hvorfra det stammede og fejlagtig efter de misvisende informationer på forskudsskemaet var af den information at dette tab kunne fratrækkes i aktieindkomsten for 2017. Dette ved jeg nu ikke er korrekt og underskuddet på 499.177 kr. skal overføres til skatteåret 2018.

4) [virksomhed5] aktier

Jeg har i al den tid jeg kan huske haft 42 [virksomhed5] aktier - og det har jeg stadig.

Hvorfor det lige nu skal være et stort interessepunkt er jeg meget overrasket over.

Jeg har ingen anelse om hvilket år disse aktier er tilgået mig - år 1994 kan være et godt gæt hvilket betyder at jeg har haft aktierne i 25 år.

Da aktierne ikke er solgt kan denne værdiansættelse ikke have den store interesse for min aktieindkomst for årene 2016 eller 2017.”

Skattestyrelsen traf den 26. marts 2019 afgørelse i overensstemmelse med forslaget til afgørelse af 3. januar 2019.

Klageren fremsendte den 27. marts 2019 en depotudskrift for opbevaringsdepot [...94], der viser, at han i perioden fra 1. januar 2014 – 31. december 2017 via [finans1] foretog følgende køb og salg af aktier i [virksomhed1] A/S:

2014:

Transaktion

Dato

Antal

Kurs

Købesum +

Salgssum -

Salg

27-02-2014

-29.017

190,07

-5.487.777 kr.

Køb

21-03-2014

+2.500

203,00

+510.037,50 kr.

Køb

21-03-2014

+2.500

201,80

+507.022,50 kr.

Køb

21-03-2014

+5.000

201,30

+1.011.532,50 kr.

Køb

21-03-2014

+3.000

202,60

+610.839,00 kr.

Køb

09-04-2014

+11.307

231,50

+2.630.658,25 kr.

Salg

02-09-2014

-8.614

233,07

-2.000.627,51 kr.

Salg

01-10-2014

-875

229,50

-200.109,66

2015:

Transaktion

Dato

Antal

Kurs

Købesum +

Salgssum -

Salg

27-03-2015

-170

289,30

-49.006,00 kr.

Salg

30-06-2015

-181

334,00

-60.242,41 kr.

Salg

11-11-2015

-467

422,50

-196.616,92 kr.

Salg

10-12-2015

-2.200

451,90

-990.700,37 kr.

2016:

Transaktion

Dato

Antal

Kurs

Købesum +

Salgssum -

Salg

15-01-2016

-4.300

420,41

-1.801.446,49 kr.

Salg

01-04-2016

-544

461,20

-250.014,68 kr.

Salg

09-06-2016

-501

460,90

-230.102,71 kr.

Salg

14-11-2016

-463

434,20

-200.330,98 kr.

2017:

Transaktion

Dato

Antal

Kurs

Købe-/salgssum

Salg

17-02-2017

-391

514,50

-200.465,41 kr.

Salg

01-05-2017

-255

590,50

-150.050,48 kr.

Salg

12-06-2017

-329

610,50

-200.151,51 kr.

Salg

12-07-2017

-163

616,00

-100.056,57 kr.

Salg

23-08-2017

-355

566,00

-200.226,74 kr.

Salg

13-10-2017

-27

578,50

-15.444,50 kr.

Salg

27-10-2017

-454

553,00

-250.183,28 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2016 med 203.626 kr. og ændret det indberettede tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter til modregning i aktieindkomsten til 0 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 530.454 kr. og ændret det indberettede tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter til modregning i aktieindkomsten til 0 kr.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således:

”Sagsfremstilling og begrundelse

1. Salg af aktier

1.1. De faktiske forhold

Du har i 2016 og 2017 solgt aktier i [virksomhed1].

På dine årsopgørelser for 2016 og 2017 har du oplyst gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1] med 1.019.015 kr. for 2016 og 158.134 kr. for 2017.

1.2. Retsregler og praksis

Gevinst ved salg af noterede aktierer skattepligtigt. Tab kan modregnes. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 1, § 12 og § 13 A.

Vi medregner gevinst og tab på aktier i det år, hvor gevinsten eller tabet opstår. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.

Vi opgør gevinst og tab efter gennemsnitsmetoden. Det betyder, at de solgte aktiers købspris er en forholdsmæssig andel af den samlede købspris for din beholdning før salg. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 24 og § 26, stk. 1 og stk. 6. I opgørelsen indgår alle aktier i et selskab, selvom de har forskellige rettigheder. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 26 stk. 2.

Hvis du kun har solgt nogle af dine aktier i et selskab, og aktierne har samme rettigheder, betragter vi dem, du har købt først, som dem, du også har solgt først. Det kaldes FIFO-princippet. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 5.

Gevinsten beskatter vi som aktieindkomst. Det står i personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.

Et nettotab på noterede aktier, giver ikke direkte fradrag i den skattepligtige indkomst. Det modregner vi i stedet automatisk i årets udbytter fra noterede aktier, der er aktieindkomst.

Hvis vi ikke kan modregne hele tabet, overfører vi det til efterfølgende indkomstår. Hvis du er gift, overfører vi først tabet til modregning hos din ægtefælle og derefter resten af tabet til efterfølgende indkomstår hos dig. Det står i aktieavancebeskatningslovens § 13 A og personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.

Ligningslovens § 28 – noterede aktier

Optioner, der modtages som vederlag i forbindelse med en ansættelse, er skattepligtige. Det står i ligningslovens § 28, stk. 1.

Optionerne anses som udgangspunkt for retserhvervet på tildelingstidspunktet med mindre, at der er særlige vilkår, der skal være opfyldt. I de tilfælde vil optionerne først anses for retserhvervet, når betingelserne er opfyldt. Optionerne beskattes på udnyttelsestidspunktet eller salgstidspunktet.

Beløbet til beskatning opgøres som forskellen mellem dagskursen ved udnyttelsen, og det beløb, der

eventuelt er betalt for optionerne. Beløbet beskattes som personlig indkomst. Det står i personskat- telovens § 3. Reglerne gælder også, hvis man modtager optioner i et koncernforbundet selskab – f.eks. et moderselskab. Det står i ligningslovens § 28, stk. 2.

Hvis aktierne udleveres er gevinst og tab på aktierne skattepligtig efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Købesummen er det beløb, som du er blevet beskattet af, da du udnyttede optionerne plus en eventuel egenbetaling.

Ovenstående praksis er blandt andet fastslået i Østre Landsrets Dom offentliggjort i SKAT-meddelelse SKM2013.132.ØLD og fremgår også af Den juridiske vejledning 2018 - 2 afsnit C.A.5.17.2.

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse – foreløbig

Du har på dine årsopgørelser for 2016 og 2017 oplyst gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1] med 1.019.015 kr. for 2016 og 158.134 kr. for 2017.

Der er i Skattestyrelsens værdipapirsystem automatisk beregnet gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1] med 1.222.641 kr. for 2016 og 688.588 kr. for 2017.

Vi har i brev af 21. september 2018 bedt dig fremsende en specifikation samt dokumentation for, hvordan de selvangivne gevinster fremkommer.

Vi har den 7. november 2018 modtaget følgende bemærkninger fra dig:

(...)

Der er følgende bemærkninger til ovenstående:

Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Gennemsnitsmetoden betyder, at gevinst og tab opgøres på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den samlede beholdning af aktier i det pågældende selskab, og ikke på grundlag af anskaffelsessummen for den enkelte aktie. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum

Du har ved din opgørelse af gevinst og tab anvendt aktie-for-aktie metoden, som er forskellen mellem salgssummen og den faktiske anskaffelsessum for den pågældende aktie, der sælges. Denne opgørelsesmetode er ikke korrekt.

Du oplyser, at alle aktierne er købt den 9. april 2014 til en gennemsnitskurs på 232,66 kr.

Gennemsnitskursen på 232,66 kr. vedrører køb af 11.307 stk. til en købesum på 2.630.658,35 kr.

Der er ud over købet den 9. april 2014 også flere køb den 21. marts 2014, samt efterfølgende salg.

Der er købt og solgt aktier i [virksomhed1] siden 2012. Der kan vedrørende opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, således ikke kun beregnes en gennemsnitskurs for et køb i 2014.

Værdipapirsystemet har for 2016 beregnet en gevinst på i alt 688.588 kr. og for 2017 en gevinst på 1.222.541 kr., som du skal beskattes af. Ved beregningen har vi brugt FIFO-princippet og gennem- snitsmetoden.

Gevinsterne beskattes som aktieindkomst.

Der henvises til tidligere vedlagte udskrifter fra værdipapirsystemet for 2016 og 2017.

Rubrik 12 – B-indkomst 111.600 kr.

Din arbejdsgiver [virksomhed3] har for 2016 indberettet en B-indkomst i rubrik 12 på 111.600 kr.

Der er tale om udnyttelse af tildelte køberetter efter ligningslovens § 28.

Du har ifølge Skattestyrelsens oplysninger deltaget i [virksomhed2] aktieprogrammet, hvor du har fået tildelt følgende køberetter:

Aktier tildelt i 2014

Du blev i 2014 tilbudt at købe for ca. 40.000 kr. [virksomhed2]-aktier med 25 % i rabat. Du udnyttede tilbuddet og fik 372 stk. aktier til kurs 107,25 på tildelingstidspunktet, svarende til en købesum på 39.897 kr.

Købesummen fordeler sig således:

De 25 % i rabat udgør 9.973 kr,. som er indberettet som B-indkomst i 2014. Egenbetalingen udgør de resterende 29.924 kr.

30. april 2014 tildelt 372 stk. til kurs 107,25 kr. 39.897 kr.

Købeummen på 39.897 kr. er registreret i værdipapirsystemet. Der henvises til tidligere vedlagte udskrift fra værdipapirsystemet.

Aktier tildelt i 2016

I forlængelse af børsnoteringen i 2016 gav [virksomhed2] matching shares på 125 % af det antal, man havde købt i 2014.

Ved fuld udnyttelse på 372 stk. aktier i 2014, betyder det, at der er givet 465 stk. (372x125 % = 465 stk.) matching shares. Disse havde en kurs på 240 på tildelingstidspunktet, svarende til 111.600 kr., som beskattes som B-indkomst i 2016.

24. juni 2016 tildelt 465 stk. til kurs 240 111.600 kr.

B-indkomsten på 111.600 kr. anses for købesummen og er registreret i værdipapirsystemet.

Som det fremgår af ovenstående er den beskattede B-indkomst på 111.600 kr. i rubrik 12 således korrekt, og du kan derfor ikke fratrække beløbet i aktieindkomsten.

Der er herefter ingen ændringer til rubrik 12.

1.4. Dine bemærkninger

Du har følgende kommentarer til Skattestyrelsens forslag af 3. januar 2019.

(...)

1.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse – endelig

Vi har gennemgået dine bemærkninger vedrørende opgørelsesmetoden og de opgjorte gevinster for salget af dine aktier i [virksomhed1].

Du har ved din opgørelse af gevinst og tab anvendt aktie-for-aktiemetoden (først ind-først ud prin- cippet), som er forskellen mellem salgssummen og den faktiske anskaffelsessum for den pågældende aktie, der sælges. Denne opgørelsesmetode er ikke korrekt.

Du har under henvisning til din opgørelsesmetode opgjort gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1] således:

Vedrørende 2016

Der er i alt solgt 5.808 stk.

Du har opgjort en samlet købesum på i alt 1.336.967,63 kr.

Samlet salgspris på i alt -2.481.894,86 kr.

Gevinst 1.144.927,23 kr.

Der er på årsopgørelsen oplyst en gevinst på 1.019.015,00 kr.

Du har tidligere oplyst, at gevinsten på 1.019.015 kr. (1.019.005,58 kr.) fremkommer således:

Samlet købesum 1.351.289,28 kr.

Samlet salgspris -2.481.894,86 kr.

Beskattet B-indkomst (favørelement) -111.600,00 kr.

Gevinst 1.019.005,58 kr.

I gevinsten er tab på finansielle kontrakter på 499.177 kr. modregnet, da du har påført tabet i rubrik

86.

Vedrørende 2017

Der er i alt solgt 1.974 stk.

Du har opgjort en samlet købesum på i alt 459.270,84 kr.

Samlet salgspris -1.116.578,49 kr.

Gevinst 657.307,65 kr.

Tab på finansielle kontrakter -499.177,00 kr.

Gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1] 158.130,65 kr.

Der er på årsopgørelsen oplyst en gevinst på 158.134,00 kr.

Du har således i din opgørelse af gevinsten på 158.130, 65 kr. (158.134 kr.) modregnet tabet på finansielle kontrakter for tidligere år på 499.177 kr., og har herudover tillige oplyst tabet i rubrik 86 til modregning i aktieindkomsten, tabet er således fratrukket 2 gange.

Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden.

Gennemsnitsmetoden betyder, at gevinst og tab opgøres på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den samlede beholdning af aktier i det pågældende selskab, og ikke på grundlag af anskaffelsessummen for den enkelte aktie. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummenog den gennemsnitlige anskaffelsessum.

I Skattestyrelsens værdipapirsystem er der efter gennemsnitsmetoden opgjort følgende gevinster

ved salg af aktier i [virksomhed1]. Der henvises til tidligere vedlagte udskrifter fra Skattestyrelsens værdipapirsystem, hvor det fremgår, hvordan gevinsterne fremkommer.

For 2016 er der opgjort en gevinst på i alt 1.222.641,00 kr.

For 2017 er der opgjort en gevinst på i alt 688.588,00 kr.

Det skal bemærkes, at depotopgørelsen ikke var vedlagt, hvorfor du i brev af 6. marts 2019 blev bedt om at fremsende denne. Vi har ikke modtaget depotopgørelsen.

Der er ikke i din indsigelse fremkommet sådanne nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af de opgjorte gevinster ved salg af aktier i 2016 og 2017, hvorfor den foreslåede ændring af aktieindkomsten, i Skattestyrelsens forslag af 3. januar 2019, fastholdes.

2. Finansielle kontrakter

2.1. De faktiske forhold

Du har i rubrik 86 på årsopgørelserne for 2016 og 2017 oplyst tab på finansielle kontrakter på 499.177 kr., som du i rubrik 87 har anmodet om at få fratrukket i aktiegevinsten.

2.2. Retsregler og praksis

Kursgevinstlovens § 32,

stk. 3. Tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fra- drag efter 1. pkt., at enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked. Tab, der ikke kan fradrages efter 1. og 2. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomst- året på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tab i det pågældende indkomstår efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A medregnes før tab efter 1.-4. pkt.

2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse – foreløbig

På din årsopgørelse for 2016 har du i rubrik 86 oplyst tab på aktiebaserede finansielle kontrakter

På 499.177 kr., som du i rubrik 87 har anmodet om at få fratrukket i aktiegevinsten for 2016.

Du har på din årsopgørelse for 2017 i rubrik 86 oplyst det samme tab på aktiebaserede finansielle kontrakter på 499.177 kr. som du oplyste i rubrik 86 for 2016. Du har i rubrik 87 anmodet om at få tabet fratrukket i aktiegevinsten for 2017.

For 2017 er tabet både fratrukket i din opgørelse af gevinsten, som du har oplyst til 158.134 kr. og er herefter også fratrukket på årsopgørelsen for 2017, da du i rubrik 87 har anmodet om at få tabet fratrukket i aktiegevinsten.

Tabet på 499.177 kr. vedrørende øvrige finansielle kontrakter er fremført fra 2002, hvor revisionsfirmaet [virksomhed4] i bilag til selvangivelsen for 2002 har oplyst tabet i rubrik 85.

Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 blev der indsat en ny bestemmelse i kursgevinstlovens § 32, stk. 3, hvorefter skattepligtige personer og dødsboer kan vælge, at tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter skal modregnes i nettogevinst på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Ovennævnte regel har virkning for tab, der er konstateret i indkomståret 2010 eller senere.

Tabet kan således ikke modregnes i aktieindkomsten, men kun i gevinst ved salg af finansielle kontrakter. Tabet fremgår allerede i rubrik 85. Rubrik 86 ændres for 2016 og 2017 til 0.

(...)

2.5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse – endelig

Du oplyser, at du for 2016 ikke har fratrukket tabet i aktiegevinsten, men at tabet overføres fra 2016 til 2017.

Du oplyser, at tabet på forskudsskemaet for 2017 både er opgivet i rubrik 85 og 86, og at du ud fra de misvisende informationer på forskudsskemaet, var af den opfattelse, at tabet kunne fratrækkes i aktieindkomsten for 2017.

Det skal det bemærkes, at der ikke på forskudsskemaet for 2017 fremgår noget tab i rubrik 85 og 86.

Tabet, som er opstået i 2002, er påført i rubrik 85 og fremføres automatisk til efterfølgende indkomstår.

Du har selv for 2016 og 2017 oplyst tabet i rubrik 86 jf. nedenstående. Vedrørende rettelse til årsopgørelsen for 2016:

Du har via internettet den 2. juli 2017 kl. 21:54 indberettet tabet på 499.177 kr. i rubrik 86 og i rubrik 87 har du sagt ja til, at tabet anvendes til modregning i gevinst på aktier optaget til handel på reguleret marked.

Vedrørende rettelse til årsopgørelsen for 2017.

Du har via internettet den 29. juni 2018 kl. 22:37 indberettet tabet på 499.177 kr. i rubrik 86 og i rubrik 87 har du sagt ja til, at tabet anvendes til modregning i gevinst på aktier optaget til handel på reguleret marked.

Du har for 2017 på din årsopgørelse oplyst en gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1] på 158.134 kr. (158.130,65 kr.) som du har opgjort således:

Samlet salgssum for salg af aktier i [virksomhed1]

1.116.578,49 kr.

Samlet anskaffelsespris

-459.270,84 kr.

Gevinst

657.307,65 kr.

Tab på finansielle kontrakter

-499.177,00 kr.

Gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1]

158.130,65 kr.

Du har således i din opgørelse af gevinsten på 158.130, 65 kr. (158.134 kr.) modregnet tabet på finansielle kontrakter for tidligere år på 499.177 kr., og har herudover tillige oplyst tabet i rubrik 86 til modregning i aktieindkomsten. Tabet er således fratrukket 2 gange.

Der er ikke i din indsigelse fremkommet sådanne nye oplysninger, der kan begrunde en ændring af tab på finansielle kontrakter, hvorfor den foreslåede ændring for 2016 og 2017 i Skattestyrelsens forslag af 3. januar 2019 fastholdes.

Vedrørende 2018

På årsopgørelsen for 2018 er der i rubrik 86 overført et resterende tab fra 2017 på 341.043 kr. (499.177 kr. – gevinst på aktier 158.134 kr.). Det fremførte tab ændres til 0 kr. under henvisning til den tidligere begrundelse.

Øvrige punkter

Du har en beholdning på 42 stk. aktier i [virksomhed5], som er købt før 2010. Vi har ikke kendskab til købesummer for aktier købt før 2010.

Aktierne kan ikke sælges skattefrit, da kursværdien af din og din ægtefælles beholdning af noterede aktier den 31. december 2005 udgør 6.215.129 kr. Den skattefri bundgrænse for ægtefæller udgør 273.100 kr.

Vi har i brev af 21. september 2018 bedt dig fremsende købsbilag eller en transaktionsoversigt fra banken, hvor købet fremgår, så der ved et senere salg automatisk kan beregnes gevinst eller tab.

Du har ikke fremsendt dokumentation for købet.

Vi kan kun se en specifikation af dine aktier tilbage til 2003. Her er aktierne registreret som bundne medarbejderaktier i [virksomhed5]. Aktierne er frigivet i 2004. [virksomhed5] har tildelt medarbejderaktier den 22. december 1998 til kurs 21. Da medarbejderaktier enten er bundet i 5 eller 7 år, og aktierne er frigivet i 2004 (5 år), antages det, at aktierne er tildelt i 1998.

Købesum for 42 stk. aktier udgør 882 kr.

Købesummen er registreret i værdipapirsystemet i 2010, så der ved et senere salg automatisk kan beregnes gevinst eller tab.

Der henvises til vedlagte udskrift fra værdipapirsystemet for 2010.

(...)

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse – endelig

Da aktierne i [virksomhed5] var de eneste hvor købesummen manglede, og vi under henvisning til deres aktieprogram for tildeling af medarbejderaktier havde oplysningerne, valgte vi at indtaste købesum- men i værdipapirsystemet, så der ved et senere salg automatisk kan beregnes gevinst eller tab.

Det skal endvidere oplyses, at den manglende købesum for de 42 stk. har bevirket, at der for 2011- 2013 hvor der har været køb og salg af aktier i [virksomhed5], ikke i værdipapirsystemet automatisk er beregnet gevinst eller tab ved salgene.

Den 31. december 2013 er der efter salg en beholdning på 42 stk. med en gennemsnitlig købesum på 16.713,53 kr.

Da indkomstårene 2011-2013 ligger udenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan ansættelserne for 2011-2013 ikke ændres.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at de selvangivne gevinster ved salg af aktier i [virksomhed1] for 2016 og 2017 godkendes.

Klageren har i sin klage anført:

”Jeg fastholder min påstand på side 5+6 pkt. 1.4 jf. mine kommentarer af den 28. februar 2019 idet kun nogle af mine [virksomhed1] aktier blev solgt. Det skal bemærkes jf. min redegørelse og aktieopgørelse at jeg pr. 20/3-2014 ikke havde nogle aktier i min portefølje.

Det er derfor helt absurd at beregne min gennemsnits købekurs ud fra aktier jeg har haft før den 20/3-2014 og for længst har solgt og blevet beskattet af.

Når der i min aktieportefølje på et givet tidspunkt er 0 aktier må beregningerne starte forfra med den nye dato for anskaffelse af de pågældende aktier som udgangspunkt.

Jeg køber og sælger aktier med de samme rettigheder og derfor skal FIFO beregningsmetoden benyttes.

Jeg fastholder derfor at den samlede gevinst for salg af aktier i 2016 er DKK 1.144.927,23 og fastholder ligeledes at den samlede gevinst i 2017 er DKK 657.307,65.

Generelt må jeg sige at SKAT ikke på noget tidspunkt har dokumenteret med en specifik beregning hvordan SKAT er nået frem til de gevinster SKAT påstår jeg måtte have.

Dette er ikke tilfredsstillende – SKAT må præstere en detaljeret beregning med angivelse af de kursværdier der ligges til grund for den påståede aktiegevinst – ikke bare henvise til en computerberegning.

Vedrørende tab på finansielle kontrakter side 8 pkt. 2.1 er det et tab der er relateret tilbage til år 2002 hvor jeg havde en revisor til at lave min selvangivelse og jeg har personlige ingen anelse om hvordan dette tab er opstået. Beløbet bliver ved med at dukke op på min selvangivelse og med det kendskab jeg har til disse forhold kunne jeg ikke konkludere anderledes end at når SKAT oplyser mig om at fradraget eksistere må det være fordi jeg må bruge det.

Det gjorde jeg i 2017 og det ved jeg nu er en fejl hvilket jeg har undskyldt for og rettet.

Vedrørende kursværdi for køb af [virksomhed5] aktier – side 8 øverst - er det noget påfaldende at når SKAT nu er så ivrig efter at beregne anskaffelseskurser for [virksomhed1] aktier ud fra en gennemsnitspris på tidligere ejede aktier vil SKAT ikke gøre dette for mine [virksomhed5] aktier selvom jeg ikke på noget tidspunkt har været uden disse aktier. Hvis SKATs begrundelse for beregning af anskaffelsesværdi af aktier skal lægges til grund skal der ved mit eventuelle senere salg af [virksomhed5] aktier indregnes en købsværdi på DKK 16.713.53 pr. aktie.”

Landsskatterettens afgørelse

Af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, fremgår, at gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 24, at gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, stk. 2.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen og afskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om de har forskellige rettigheder.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 13 A, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter og gevinster, jf. dog nærværende lovs § 14.

Det fremgår af ligningslovens § 28, stk. 1, at for personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, at skattepligtige personer kan fradrage tab på kontrakter, i det omfang det angives i stk. 2-5. Uanset 1. pkt. kan tab fradrages, hvis kontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier og den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, eller kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Efter kursgevinstlovens § 32, stk. 2, kan tab på en kontrakt fradrages i indkomstårets gevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Efter kursgevinstlovens § 32, stk. 3, kan tab på kontrakter, der ikke kan fradrages efter stk. 2, fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten udelukkende indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier eller er baseret på et aktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at enten kontrakten, de underliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget til handel på et reguleret marked.

Kursgevinstlovens § 32, stk. 3, hvorefter skattepligtige personer kan vælge, at tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter skal modregnes i nettogevinst på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, blev indsat i kursgevinstloven ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Det følger af § 20, stk. 6, i lov nr. 724 af 25. juni 2010, at kursgevinstlovens § 32, stk. 3, alene har virkning for tab, der er konstateret i indkomståret 2010 eller senere.

Ifølge den fremlagte depotudskrift og klagerens oplysninger havde klageren efter salg af 29.017 aktier i [virksomhed1] den 27. februar 2014 ingen aktier i [virksomhed1].

Den 21. marts 2014 og den 9. april 2014 købte klageren herefter i alt 24.307 aktier i [virksomhed1] til en samlet købesum på 5.270.089,75 kr. (510.037,50 kr. + 507.022,50 kr. + 1.011.532,50 kr. + 610.839 kr. +2.630.658,25 kr.) Den gennemsnitlige kurs for de 24.307 aktier, klageren købte i 2014, udgør kurs 216,81 (5.270.089,75/24.307).

I september og oktober 2014 solgte klageren 9.489 aktier i [virksomhed1], og i 2015 solgte han 3.018 aktier i [virksomhed1].

Primo 2016 havde klageren herefter 11.800 aktier i [virksomhed1]. I løbet af 2016 solgte klageren 5.808 aktier i [virksomhed1] A/S.

Primo 2017 havde klageren herefter 4.018 aktier i [virksomhed1]. 1.974 af disse aktier solgte klageren i løbet af 2017.

Gennemsnitsmetoden betyder, at gevinst og tab opgøres på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum for den samlede beholdning af aktier i det pågældende selskab og ikke på grundlag af anskaffelsessummen for den enkelte aktie. Gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den gennemsnitlige anskaffelsessum.

Ved opgørelse af klagerens avance ved salgene i 2016 og i 2017 af aktier i [virksomhed1] skal klagerens gevinst derfor beregnes på baggrund den gennemsnitlige anskaffelseskurs på 216,81, som klageren i 2014 købte de solgte aktier til.

For indkomståret 2016 kan klagerens gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1] efter gennemsnitsmetoden i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, opgøres således:

Dato

Antal

Salgskurs

Salgssum

Gennemsnitlig købskurs

Købesum

Avance

Salg

15-01-2016

4.300

420,41

1.801.446,49

216,81

932298,76

869147,73

Salg

01-04-2016

544

461,20

250.014,68

216,81

117946,63

132068,05

Salg

09-06-2016

501

460,90

230.102,71

216,81

108623,65

121479,06

Salg

14-11-2016

463

434,20

200.330,98

216,81

100384,73

99946,25

Gevinst

1222641,09

For indkomståret 2017 kan klagerens gevinst ved salg af aktier i [virksomhed1] efter gennemsnitsmetoden i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2, opgøres således:

Dato

Antal

Salgskurs

Salgssum

Gennemsnitlig købskurs

Købesum

Avance

Salg

17-02-2017

391

514,50

200.465,41

216,81

84774,14

115.691,27

Salg

01-05-2017

255

590,50

150050,48

216,81

55287,48

94763,00

Salg

12-06-2017

329

610,50

200151,51

216,81

71331,70

128819,81

Salg

12-07-2017

163

616,00

100056,57

216,81

35340,63

64715,94

Salg

23-08-2017

355

566,00

200226,74

216,81

76968,85

123257,89

Salg

13-10-2017

27

578,50

15444,50

216,81

5853,97

9590,53

Salg

27-10-2017

454

553,00

250183,28

216,81

98433,40

151749,88

Gevinst

688588,32

Landsskatteretten finder, at beløbet på 111.600 kr., der hidrører fra klagerens arbejdsgivers tildeling den 24. juni 2016 af 465 medarbejderaktier til klageren med rette i medfør af ligningslovens § 28 er blevet beskattet som B-indkomst for indkomståret 2016. Da beløbet på 111.600 kr. ikke er et tab ved afståelse af aktier, kan klageren ikke efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A fratrække beløbet i sin aktieindkomst i indkomståret 2016.

Klagerens tab på finansielle kontrakter på 499.177 kr. er ifølge bilaget fra [virksomhed4] til klagerens selvangivelse for 2002 opstået i 2002. Da reglen i kursgevinstlovens § 32, stk. 3, alene har virkning for tab, der er konstateret i indkomståret 2010 eller senere, kan tabet ikke anvendes til modregning i klagerens gevinst ved salg af aktier i 2016 eller 2017.

Skattestyrelsen har ikke ved den påklagede afgørelse truffet afgørelse vedrørende beskatning af avance ved klagerens salg af aktier i [virksomhed5] A/S. Skattestyrelsen oplysning om registrering af købesummen for klagerens aktier [virksomhed5] A/S i Skattestyrelsens værdipapirsystem for 2010 er alene af oplysende karakter og derfor ikke en afgørelse, der kan påklages.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.