Kendelse af 18-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-12-2020

Skattestyrelsen har afmeldt selskabets momsregistrering efter momslovens § 47, stk. 1, jf. momslovens § 49, stk. 1, da Skattestyrelsen har vurderet, at selskabet ikke driver momspligtig virksomhed i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er stiftet af [person1] den 11. april 2016. Selskabet er registreret med branchekoden 467320, som omfatter engroshandel med lak, maling, tapet, gulvbelægning m.v. [person1] er registreret som ejer og direktør i selskabet (herefter hovedanpartshaveren).

Selskabet handler med maling og coating til byggeindustrien. Selskabet har ikke salg af produkter i Danmark. Produkterne købes på det europæiske marked, eksempelvis i Finland eller Tyskland, og sælges til udlandet, typisk Rusland. Der sker ikke leverancer af produkterne til Danmark. Videresalg af produkterne sker fra udlandet.

Selskabet blev registreret for moms, import og eksport, den 13. april 2016.

Skattestyrelsen var på et anmeldt kontrolbesøg på selskabets adresse den 17. maj 2017. Ved kontrollens start havde selskabet indsendt 0-angivelser for moms, men selskabet har efterfølgende indsendt negative momsangivelser for maj og juni måned 2016 samt for maj og juli måned 2017. For indkomståret 2016 er der angivet et negativt tilsvar på i alt 68.888 kr., og for 2017 et negativt tilsvar på i alt 59.178 kr. (til og med oktober 2017).

Der er ikke sket angivelser vedrørende eksport m.v., ligesom der ikke er indberetninger til importsystemet.

[virksomhed2] ApS har ansatte, der udfører administrative funktioner. Selskabet betaler [virksomhed2] ApS for administrationsydelser. Det fremgår af faktura fra den 21. juni 2016, at selskabet betaler 25.000 EUR plus moms for årlig administration samt 12.000 EUR plus moms for virksomhedsopbygning. [virksomhed2] ApS er registreret på samme adresse som selskabet.

Selskabet har ikke ladet sig registrere for pligt til at afregne A-skat og AM-bidrag, og selskabet har på den baggrund tilkendegivet, at selskabet ikke har nogle ansatte i Danmark.

Selskabets bankforbindelser er [finans1] og [finans2]. Af de modtagne kontoudskrifter fremgår det, at selskabet handler i udenlandsk valuta i form af euro.

Selskabets og [virksomhed2]’ adresse er sammenfaldende med hovedanpartshaverens erhvervsadresse. Hovedanpartshaveren er advokat og driver egen virksomhed, der yder juridisk og økonomisk rådgivning. Hovedanpartshaveren er registreret som reel ejer af 18 selskaber, som direktør i 34 selskaber samt registreret med bestyrelsesposter i 11 selskaber.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har afmeldt selskabets momsregistrering, da Skattestyrelsen har vurderet, at selskabet ikke driver momspligtig virksomhed i Danmark, jf. momslovens § 47, stk. 1, og § 49, stk. 1.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen blandt andet anført følgende:

”...

Skattestyrelsen finder, at selskabet til trods for, at det indsender momsangivelser, skal afmeldes fra sine registreringsforhold, da virksomheden ikke drives fra den oplyste adresse i Danmark og ikke har leverancer her i landet. Der er således ikke etableret egentlig virksomhed / driftssted i Danmark.

Skattestyrelsen henser til det faktum, at selskabet tydeligvis drives fra udlandet, idet der ifølge indsendt dokumentation kun udføres administrative opgaver i Danmark, udført af en 3. part. Den danske direktør er ikke aflønnet og har ikke indsendt dokumentation for deltagelse i driften, ligesom der ikke er nogen ansatte i Danmark. Selskabets reelle adresse bør således ikke være i Danmark men der, hvor virksomheden drives fra.

Hvis virksomheden reelt drives fra Danmark må der være en del korrespondance i forbindelse med handlen med udlandet, herunder indhentede tilbud / afgivne ordrer m.v.

Der er ligeledes henset til direktørens mange direktionsposter, ejerskaber m.v., hvor titlerne ikke kan anlægges samme betydning, som hvis der var tale om poster i et eller meget få selskaber.

Af selskabets regnskabsmateriale fremgår det endvidere, at selskabet ikke har leverancer her i landet. Alle leverandører og kunder er udenlandske, enten fra EU eller 3. land. Selskabet har således ikke dokumenteret over for Skattestyrelsen, at virksomheden i momsmæssig forstand har etableret et hjemsted i Danmark for sine økonomiske transaktioner.

Selskabets bemærkninger om, at selskabets ejer er dansk statsborger og har bopæl i Danmark, samt at selskabet er underlagt fuld skattepligt i relation til selskabsskatteloven, ændrer ikke ved Skattestyrelsens opfattelse af, om der er etableret momsmæssigt hjemsted. Der er her henset til at der ikke finder leverancer sted i Danmark, samt at det ikke er dokumenteret at selskabets reelle ledelse sker fra Danmark.

Momslovens § 49, stk. 1, 1., 2. og 3. pkt. trådte i kraft den 1. januar 2015 og er et indgreb mod, at udenlandske virksomheder, der hverken er etableret eller har leverancer her i landet, skal kunne registrere sig her.

Grundlaget for at opretholde selskabets momsregistrering efter momslovens § 47, stk. 1, jf. momslovens § 49, stk. 1, er ikke dokumenteret, hvorfor Skattestyrelsen afmelder [virksomhed1]’s momsregistrering.

...

[person1] har anført i indsigelsen, at det er hans opfattelse, ”at SKAT på intet tidspunkt, har krævet dokumentation for den danske direktørs deltagelse i driften eller andre forhold, der kunne have bekræftet selskabets etablering i Danmark.”

Vi har anført følgende i vores brev af 25. september 2017, hvor vi indkalder materiale i forbindelse med udbetalingskontrol:

”Ud fra de foreliggende oplysninger i sagen er det SKATs opfattelse, at virksomheden ikke har momspligtig aktivitet i Danmark. Der henvises til momslovens § 49, stk. 1 (LBK nr. 760 af 21/06/2016), samt Den juridiske vejledning afsnit D.A.6.2.3.2 som gengives nedenfor”

Vi har herefter henvist til lovbestemmelser og praksis, og har anført følgende:

”I bedes derfor indsende jeres bemærkninger til dette, vedlagt materiale, som har betydning for vurderingen af virksomhedens momsregistrering i Danmark.”

Vi er derfor ikke enige i jeres opfattelse af, at vi ikke anmodet om dokumentation.

I indsigelsen oplyses der i afsnittet ”Selskabets aktiviteter i Danmark” bl.a. følgende om [person1]s opgaver:

• Medlemskab af European Coatings, samt deltagelse i international coating konference.

• Kontakt til eksisterende og potentielle nye kunder, herunder pris og kontrakts forhandlinger samt relationer til leverandører.

• Til mailen er vedhæftet ”Eksempel prisforslag og accept”, som vedhæftes som bilag 1.

• Herudover har [person1] personaleansvaret i forbindelse med selskabets øvrige funktioner

[person1]s medlemskab og deltagelse i konference vedr. European Coatings ændrer ikke vores opfattelse af, om der sker momspligtig aktivitet i Danmark.

Hvad angår kontakten til kunder, og det vedlagte eksempel på prisforslag og accept, kan vi ikke ud af den indsendte dokumentation udlede, hvem der står bag prisfastsættelsen udover at der er et stempel fra [virksomhed1] ApS, samt en underskrift fra [person1].

Endelig er det anført at [person1] har personaleansvaret i forbindelse med selskabets øvrige funktioner. Der er fortsat ikke registret ansatte i [virksomhed1] ApS – selskabet er ikke arbejdsgiverregistreret, dvs. registreret for pligterne A-skat og AM-bidrag.

Det er endvidere oplyst, at [virksomhed1] ApS med virkning fra 1. januar 2018 har indgået ansættelsesaftale med [person2], som kan fremsendes. Ifølge opslag i vores systemer ses [person2] indtil den 30. oktober 2018 at have været ansat i [virksomhed3] ApS (nu [virksomhed4]

ApS), og fra 1. november 2018 er ansættelsesforholdet flyttet til [virksomhed5] ApS. Hendes ansættelsesforhold har derfor ikke været hos [virksomhed1] ApS som oplyst.

I indsigelsen henvises der til e-mails og korrespondance, ”der dokumenterer at [person2] er dybt involveret i helt nødvendig operationelle gøremål i forbindelse med virksomhedens drift.”

Materialet som er refereret til ovenfor, viser korrespondance omkring ændring af leveringsdato (bilag 2), mail fra leverandør om at varer er klar til afhentning (bilag 3), samt korrespondance omkring betaling (bilag 4). Det er fortsat vores opfattelse at opgaverne, der er udført af 3. part, er af administrativ karakter.

Endelig er det oplyst, at [person3] er ansvarlig for selskabets bogføring, regnskaber og diverse rapporteringer internt og eksternt. Hun ses ligeledes at have været ansat i selskabet [virksomhed3] (nu [virksomhed4] ApS), og opgaverne der er udført er efter vores opfattelse ligeledes af administrativ karakter.

I indsigelsen oplyses det, at det vil være administrativt ønskeligt, hvis f.eks. [person2]s løn udbetales via [virksomhed3] som et udlæg, dvs. med efterfølgende månedlig fakturering af faktiske omkostninger til Selskabet/Selskaberne. Dette skyldes, at det er uhensigtsmæssigt at modtage lønsedler fra hvert ansættelsesforhold, da der kan være tale om 2-4 mindre ansættelsesforhold.

Efter Skattestyrelsens opfattelse peger fordelingen af arbejdsopgaver mellem flere forskellige selskaber også på, at det er rent administrative opgaver der udføres, og ikke som anført af [person1] omkring [person2], at hun er dybt involveret i driften, ud over de administrative opgaver, der udføres af [virksomhed5] ApS.

...

Skattestyrelsen finder, at grundlaget for at opretholde selskabets momsregistrering i Danmark efter momslovens § 47 stk. 1, jf. momslovens § 49, stk. 1, ikke længere er til stede, hvorfor selskabet afmeldes for moms.

...”.

Selskabets opfattelse

Selskabets hovedanpartshaver har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske afmeldelse af selskabets momsregistrering her i landet, da selskabet drives fra Danmark.

Til støtte herfor har hovedanpartshaveren blandt andet anført følgende:

”...

Klagers virksomhed er et af flere selskaber, der ejes helt- eller delvist af [person1].

Der er tale om mindre / mellemstore virksomheder, der hver for sig ikke har tilstrækkeligt økonomisk grundlag til at have egne ansatte.

Derfor er de medarbejdere, der varetager, bl.a. [virksomhed1]’s forhold ansat i et fælles selskab dvs. [virksomhed5] ApS, der ejet af [person1].

Der er i alt 7 medarbejdere tilknyttet [person1]s virksomhed.

Disse medarbejdere repræsenterer i alt 4 universitetsuddannelser indenfor jura og økonomi, 1 handelshøjskoleuddannelse og i alt 4 Fit & Proper anerkendelser modtaget fra det Danske Finanstilsyn og personalet behersker i øvrigt som minimum 2 fremmedsprog.

Det har været overvejet at lave del ansættelser således at vi for hvert selskab kunne have ansatte og dermed en arbejdsgiver registrering. Dette er nærmest administrativt umuligt bl.a. fordi det vil være meget vanskeligt – næsten umuligt - at administrere beregningen af A-skat og AM-bidrag, feriepenge, ATP osv. når samme medarbejder er (del)ansat i 3-4 forskellige selskaber.

Det skal bemærkes, at [person1] igennem mange år har haft flere aktiviteter indenfor det forretningsområdet som [virksomhed1] beskæftiger sig med; dvs. maling / coating til industriel brug.

Udover ejerskabet af selskaber, der handler med sådanne produkter har [person1] også på anden vis været involveret i aktiviteter indenfor dette område, der ikke har noget med Klagers virksomhed at gøre, hvilket på det seneste bl.a. omfatter:

- Ansvarlig for Due Dilligence pva. køber i forbindelse med køb af en stor svensk maling og lak producent.

- Juridisk rådgivning til ekstern part i relation til arbitration og et potentielt kontraktbrud begået af en finsk producent af maling og lakker.

Herudover deltager [person1] jævnligt i internationale konferencer indenfor fagområdet.

...

4.1 SKAT’s afgørelse er ikke baseret på fakta

SKAT nævner flere gange, at det er et faktum, at selskabet ikke drives fra Danmark.

Almindeligvis kunne man antage, at når noget er et ”faktum” så foreligger der ”fakta”, men SKAT har ikke præsenteret fakta overhovedet i sin afgørelse.

SKAT’s definition af fakta er, at SKAT ikke mener, at Klager har fremlagt dokumentation for at ledelsen i [virksomhed1] er involveret i kontrakts- og prisforhandlinger med kunder / leverandører og SKAT anfører i denne forbindelse ”at det ikke ud af den indsendte dokumentation kan udledes hvem der står bag prisfastsættelse”.

Det er således, indenfor Klager’s branche, ligesom i mange andre brancher, at kontrakts- og prisforhandlinger ikke foregår via email, men primært under møder og samtaler, der resulterer i efterfølgende skriftlige aftaler / prislister.

SKAT har i sin afgørelse som Bilag 1 vedlagt kopi af email dateret den 20. september 2016 fra Klager til én af Klagers kunder. I email’en vedlægger Klager et nyt pristilbud til en kunde. Der er også vedlagt kopier af underskrevne aftaler

SKAT kommenterer denne dokumentation med ”vi kan ikke ud af den indsendte dokumentation udlede, hvem der står bag prisfastsættelsen, udover at der er et stempel fra [virksomhed1] ApS samt en underskrift fra [person1]”.

Det kan dermed fastslås, at SKAT har fået dokumentation for at prissætning sker af Klager og ikke sker fra udlandet, men at SKAT ikke accepterer dokumentation da SKAT ikke kan udlede, hvem der står bag prisfastsættelse.

Der er tale om helt sædvanlig forretningskommunikation mellem armslængde parter, der forelægger stemplede og underskrevne aftaler mm

Klager må således konstatere, at når Klager fremlægger helt sædvanlig dokumentation så bliver den afvist af SKAT af én eneste grund; at dokumentationen ikke understøtter SKAT beslutning.

Det er et faktum, at [person1] har personlige møder med Klager’s kunder og leverandører 2-3 gange om året.

Priser og kontrakts-betingelser genforhandles typisk i 2. kvartal

Dette vil blive bevidnet af 3. part når denne sag når Domstolene.

4.2 Aktiviteter i Klagers virksomhed

SKAT nævner i sin afgørelse, at der ikke finder aktiviteter sted i Danmark.

Vi finder en sådan form for argumentation for misvisende henset til, at SKAT har besøgt virksomheden, mødt medarbejderne osv.

4.3 Opgaver udført af 3. part

SKAT nævner at Klagers virksomhed varetages af 3. part.

Medarbejderne, der varetager Klager’s virksomhed er ansat i et andet selskab, der også er ejet af [person1].

Det er hel sædvanlig praksis, at personale, der varetager opgaver for flere selskaber af rent administrative grunde ansættes i et fællesselskab.

Klagers virksomhed og fællesselskabet er meget nær forbundne ikke bare i relation til den fælles ejer, mens også i relation til ledelse, personale, IT, kontorer m.m.m.

At SKAT benævner fællesselskabet som en 3. part er misvisende.

4.4 SKAT’s begrundelse

Som allerede nævnt, er det klagers opfattelse, at grundet den manglende definition af etableringskravet i loven og dens forarbejder, i kombination med den manglende retspraksis og i kombination med det faktum, at loven er etableret primært som værn mod svig andre strafbare forhold, som Klager uomtvisteligt ikke er involveret i, påhviler der SKAT en særlig pligt til at fremlægge konkrete informationer og beviser for deres beslutning,

SKAT afgørende argument er, at SKAT anser det for et faktum at virksomheden ikke drives fra Danmark.

Baggrunden for dette såkaldte ”faktum” erm, at det er SKAT’s opfattelse at man ikke har fået dokumentation for det modsatte.

Klager vil bl.a. håndtere denne omvendte bevisbyrde i forbindelse med fremtidige domstolsbehandling og i denne forbindelse indkaldelse af vidner og indtil da må Klager blot gøre opmærksom på, at Klagers kontrakts/pris forhandlinger er på armslængde vilkår og sker efter helt normal branche kutyme.

I henhold til EU retspraksis skal der tages hensyn til en bred vifte af faktorer når spørgsmålet om etablering skal fastslås, herunder:

• selskabets vedtægtsmæssige hjemsted

• stedet, hvor selskabets centrale administration befinder sig

• hvor ledelsen træffes

• stedet - normalt det samme - hvor selskabets forretningspolitik fastlægges.

• ledernes bopæl

• stedet, hvor generalforsamlingen afholdes

• hvor administrations- og bogholderiarkiver opbevares

• stedet, hvor selskabets finansielle transaktioner, især af bankmæssig art, foretages.

Som det fremgår af SKAT’s fremstilling ignorerer SKAT de fleste af ovennævnte faktorer og det er Klagers opfattelse, at nåt SKAT undlader at tage stilling til hovedparten af disse faktorer så skyldes det, at en sådan gennemgang ikke vil understøtte SKAT’s afgørelse.

4.5 Selskabsfunktioner

Forhandlinger og møder med kunder og leverandører, herunder deltagelse i diverse messer udgør et samlet årligt tidsforbrug, for [person1] på 4-5 uger inklusive rejsedage.

Langt den største andel af medarbejdernes ressourceforbrug i relation til Klagers virksomhed er forårsaget af varetagelsen af følgende funktioner:

• Modtagelse af kunde ordre / udarbejdelse af ordre bekræftelser

• Kundefakturering

• Modtagelse af leverandør fakturaer / pris- og kvantitets check af leveringer

• Bestilling og koordinering af transport og logistik

• Debitor / kreditor og likviditetsstyring

• Bogføring samt in- og ekstern rapportering.

• Vedligeholdelse og opdatering af IT systemer herunder bogføringssystemer

• Generel selskabs administration (vedtægter, generalforsamlinger, indberetninger m.v.)

Der er tale om stort set daglig telefonisk eller email kontakt med kunder, leverandører og transport firmaer i forbindelse med de transporter, toldbehandlinger, behandling af eventuelle reklamationer m.v.

Dette er alt sammen dokumenteret overfor SKAT, der beskriver disse funktioner med følgende udsagn i sin afgørelse dateret den 20. marts 2019 ”..at der ikke finder nogen aktiviteter sted i Danmark”.

5. Sammenfattende

Klager finder det uforståeligt, at Skattemyndighederne kan tage én for Klager så vidtgående beslutning på et så mangelfuldt grundlag.

Når Skattemyndighederne får dokumentation for at prissætning og kontraktsforhold i Klagers virksomhed sker på almindelige armslængde forhold, nægter SKAT at acceptere dokumentationen på trods, at det er helt normal forretningsmæssig kommunikation.

SKAT er ikke i stand til begrunde afvisningen.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har afmeldt selskabets momsregistrering.

Momslovens kapitel 12 opregner den gruppe af personer, der er forpligtede til eller frivilligt kan lade sig registrere for moms. Som hovedregel omfatter registreringspligten afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt. Visse afgiftspligtige personer er undtaget fra pligten til registrering, jf. for eksempel momslovens § 47, stk. 1, 2. pkt., og momslovens § 48, stk. 1. Der er i disse tilfælde under nærmere betingelser mulighed for frivillig registrering. Ikke-afgiftspligtige juridiske personer har i visse tilfælde ligeledes pligt til at lade sig registrere. Dette gælder for eksempel, når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre EU-lande efter momslovens § 46, stk. 4, jf. momslovens § 50.

Det følger af momslovens § 3, stk. 1:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed”

Det følger af momslovens § 47:

Ӥ 47

Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Dette gælder ikke

...

Stk. 5. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed. Virksomheden registreres med kvartalet som afgiftsperiode efter § 57, stk. 3. Hvis virksomhedens forventede samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 55 mio. kr. årligt, registreres virksomheden dog med kalendermåneden som afgiftsperiode efter § 57, stk. 2. Hvis de forventede afgiftspligtige leverancer overstiger 55 mio. kr., skal virksomheden oplyse dette ved anmeldelsen til registrering. Ændringer i en virksomheds registreringsforhold skal meddeles til told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter ændringen.

...”.

Endvidere følger det af momslovens § 49, stk. 1:

” § 49

Den, der erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, og som efter § 48 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig registrere. Muligheden for registrering gælder også afgiftspligtige personer, der er etableret her i landet, og som driver virksomhed med levering af varer og ydelser, men som alene har leverancer i udlandet. Afgiftspligtige personer, der hverken er etableret her i landet eller har leverancer her, kan ikke registreres.

...”.

I momsforordningens art. 10, stk. 1-3, fremgår der følgende kriterier, som skal anvendes i forbindelse med vurderingen af hjemsted for økonomiske virksomhed:

”Artikel 10

Hvis disse kriterier ikke gør det muligt at fastlægge hjemstedet for den økonomiske virksomhed med sikkerhed, er det sted, hvor vigtige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, det afgørende kriterium.

Etableringsbegrebet dækker både over virksomheders hjemsted for den økonomiske virksomhed og faste forretningssteder. En virksomheds hjemsted for den økonomiske virksomhed har forrang som tilknytningsmoment, jf. sag C-168/84 (Berkholz), præmis 15-17.

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har afmeldt selskabet fra sine registreringsforhold. Der er ifølge Skattestyrelsen ikke etableret egentlig virksomhed eller hjemsted i Danmark, da selskabet ikke drives fra den oplyste adresse i Danmark og ikke har leverancer her i landet.

Det følger af momslovens § 47, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Det følger videre, at virksomheden skal meddele ændringer i registreringsforhold til told- og skatteforvaltningen senest 8 dage efter ændringen.

Landsskatteretten bemærker, at Skattestyrelsen kan afmelde en virksomheds momsregistrering, såfremt registreringen er sket på et urigtigt grundlag, eller såfremt der sker en ændring af virksomhedens forhold, der har betydning for virksomhedens registrering.

Det fremgår af momslovens § 49, stk. 1, 1. og 2. pkt., at en virksomhed kan vælge at lade sig registrere i Danmark, hvis virksomheden erhvervsmæssigt leverer varer og ydelser, som efter momslovens § 48 er undtaget fra registreringspligten, ligesom der er mulighed for at lade sig registrere, hvis den afgiftspligtige person er etableret her i landet og driver virksomhed med levering af varer og ydelser, men som alene har leverancer i udlandet.

Det er ubestridt, at selskabet ikke har leverancer i Danmark. Selskabet er en handelsplatform, hvor varestrømmen går direkte fra udenlandske leverandører til udenlandske købere. Varerne bliver derfor ikke leveret i Danmark.

Det følger af momslovens § 49, stk. 1, 3. pkt., at udenlandske virksomheder, som hverken er etableret eller har leverancer her i landet, ikke kan registreres. Dette medfører, at udenlandske virksomheder, der har momsudgifter her i landet, og som ikke har en momsregistrering at foretage fradraget i, i stedet kan søge om godtgørelse for disse momsudgifter i henhold til momslovens § 45.

Landsskatteretten vil herefter tage stilling til, om selskabet har etableret sig i Danmark og dermed har hjemsted for sin økonomiske virksomhed her i landet.

Det fremgår af momsforordningens art. 10, stk. 1-3, at der ved vurderingen af, hvorvidt en virksomhed har etableret økonomisk virksomhed, skal lægges vægt på, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, hvor virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor virksomhedens ledelse mødes. Hvis disse kriterier ikke gør det muligt at fastlægge hjemstedet for den økonomiske virksomhed med sikkerhed, er det sted, hvor vigtige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, det afgørende kriterium.

Det følger af EF-domstolens praksis i sag C-73/06Planzer Luxembourg Sàrl, præmis 61-63, at der ved vurdering af hjemstedet for en virksomheds økonomiske virksomhed skal lægges vægt på følgende:

”61 Fastlæggelsen af hjemstedet for et selskabs økonomiske virksomhed indebærer, at der skal tages hensyn til en bred vifte af faktorer, herunder først og fremmest selskabets vedtægtsmæssige hjemsted, stedet, hvor selskabets centrale administration befinder sig, hvor ledelsen træffes, og stedet - normalt det samme – hvor selskabets forretningspolitik fastlægges. Andre faktorer, såsom ledernes bopæl, stedet, hvor generalforsamlingen afholdes, hvor administrations- og bogholderiakter opbevares, og stedet hvor selskabets finansielle transaktioner, især af bankmæssig art, foretages, kan endvidere tages i betragtning.

62 En fiktiv etablering, som er kendetegnet ved et ”postkasse”- eller ”skærm”-firma, udgør således ikke hjemstedet for den økonomiske virksomhed som omhandlet i trettende direktivs artikel 1, nr. 1 (jf. analogt dom af 2.5.2006, sag C-341/04, Eurofood IFSC, Sml. I, s. 3813, præmis 35, og dommen i sagen Cadbury Schweppes og Cadbury Schweppes Overseas, præmis 68).

63 Det andet spørgsmål skal herefter besvares med, at trettende direktivs artikel 1, nr. 1, skal fortolkes således, at hjemstedet for et selskabs økonomiske virksomhed er stedet, hvor de beslutninger, der vedrører den almindelige ledelse af selskabet, træffes, og hvor selskabets centrale administration udøves.”

Selskabet er ikke registreret for A-skat eller AM-bidrag, og selskabet har dermed tilkendegivet, at der ingen ansatte er i selskabet. Selskabet betaler administrationsydelse til en tredjepart i form af [virksomhed2] ApS, der er registreret på samme adresse som selskabet. Selskabet har en postadresse i Danmark, og selskabet er registreret for moms, import og eksport.

At en afgiftspligtig person har en postadresse i et land, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at selskabet kan anses for at have et fast forretningssted i dette land, jf. momsforordningens artikel 10, stk. 3.

Derudover har selskabet ikke leverancer i Danmark, idet alle leverandører og kunder er udenlandske, og varestrømmen går ikke gennem Danmark. Selskabet har danske bankforbindelser, men der handles alene i udenlandsk valuta.

Selskabets direktør er ulønnet, og der er ikke indsendt dokumentation for direktørens deltagelse i selskabets daglige drift. Ifølge selskabets egne oplysninger deltager direktøren i konferencer, forhandlinger og møder med kunder og leverandører, hvilket udgør et samlet årligt tidsforbrug på 4-5 uger inklusive rejsedage.

Herudover er selskabets direktør registreret som henholdsvis ejer, direktør og deltager i bestyrelsen i en lang række selskaber, hvorfor titlen som direktør ikke kan tillægges samme betydning, som hvis der havde været tale om et eller meget få selskaber.

Selskabet har gjort gældende, at selskabets hovedanpartshaver er dansk statsborger og har bopæl i Danmark, og at selskabet er fuld skattepligtigt i relation til selskabsskatteloven.

Hertil bemærker Landsskatteretten, at det ikke er dokumenteret, at selskabets reelle ledelse udøves fra Danmark, ligesom der ikke sker leverancer af varer til Danmark. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er etableret momsmæssigt hjemsted i Danmark. Derudover bemærkes det, at der alene udføres administrative opgaver i Danmark, som i øvrigt udføres af en tredjepart i form af [virksomhed2] ApS.

Landsskatteretten finder samlet set, at selskabet ikke har momsmæssigt hjemsted i Danmark, idet selskabet ikke har hjemsted i Danmark eller har leverancer her i landet. Det er således med rette, at Skattestyrelsen har afmeldt selskabets registrering i henhold til momslovens § 47, stk. 1, og § 49, stk. 1, 3. pkt.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.

Det bemærkes, at selskabet har mulighed for at søge om momsregistrering på ny.