Kendelse af 15-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 31-03-2023

Journalnr. 19-0052548

Motorstyrelsen har afvist selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse under henvisning til, at selskabet ikke har dokumenteret, at køretøjet er udført af landet, og at selskabet ikke anses for den retsmæssige ejer af køretøjet på udførselstidspunktet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, og § 7 c.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet driver handel med køb og salg af nye og brugte biler samt værkstedsreparationer.

Selskabet er ikke selvanmelder og har den 31. marts 2019 anmodet Motorstyrelsen om at få værdifastsat køretøjet, Audi A4 med stelnummer [...], registreringsnummer [reg.nr.1], med henblik på udbetaling af eksportgodtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1.

Køretøjet er afmeldt fra Køretøjsregisteret den 10. januar 2019. Den tidligere registrerede ejer af køretøjet har afmeldt køretøjet. Køretøjet ses ikke at have været anmeldt stjålet af den sidst registrerede ejer.

Som dokumentation for udførsel af køretøjet har selskabet fremlagt faktura udstedt fra selskabet til køberen, [person1], den 30. januar 2019 med angivelse af dennes litauiske adresse, og videre har selskabet fremlagt litauisk ID på køberen. Køretøjets pris er på fakturaen anført til 500 euros og til 3.700 kr.

Køberen har udfyldt en tro- og love-erklæring, hvoraf fremgår, at køberen fragter køretøjet til [by1] påført prøvemærker, udstedt den 11. februar 2019 til køberen. Endvidere fremgår, at køretøjet vil blive fragtet fra et samlingspunkt i [by1] til Litauen via en transportør den 12. februar 2019. Erklæringen er lavet på blanket nr. 21.086, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation i forbindelse med eksport af køretøjer.

Selskabet har fremlagt udfyldt og underskrevet CMR-fragtbrev, hvoraf fremgår, at køretøjet er fragtet fra [by1] til Litauen den 12. februar 2019. Der er kvittereret for modtagelsen af køretøjet i Litauen den 14. februar 2019.

Som dokumentation for ejerskab af køretøjet har selskabet fremlagt en rykkerskrivelse fra forsikringsselskabet [virksomhed1] dateret den 28. februar 2019 med angivelse af selskabets navn, adresse, kundenummer samt forsikringsnummer hos [virksomhed1]. Rykkerskrivelsen vedrører manglende betaling for reparation af køretøjet på autoværksted vedrørende en skade forårsaget på køretøjet den 20. december 2018.

Motorstyrelsen har ikke foretaget en værdiansættelse af køretøjet under henvisning til, at køretøjet ikke anses for udført her fra landet, og at selskabet ikke har dokumenteret ejerskab af køretøjet.

Motorstyrelsen har i udtalelsen af den 24. juni 2022 meddelt til Skatteankestyrelsen, at Motorstyrelsen anser det for dokumenteret, at køretøjet er udført af landet.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har afvist selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse under henvisning til, at selskabet ikke har dokumenteret, køretøjet er udført her fra landet, og at selskabet ikke har dokumenteret at være ejer af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 og § 7 c, stk. 2.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...] Registreringsafgiften (eksportgodtgørelsen) udbetales kun til køretøjets ejer. Det er en betingelse for at få registreringsafgiften betalt tilbage), at køretøjet er dokumenteret udført af landet.

Vi har som dokumentation for ejerskab modtaget følgende:

Rykkerbrev fra [virksomhed1] på værkstedsregning
Vi har som dokumentation for udførslen af køretøjet modtaget følgende:
Fragtbrev
Id på køber
Udførselserklæring
Prøvemærketilladelse til afhentning/udbringning og overførsel af køretøjet

I skal være opmærksomme på, at der skal være sammenhæng mellem de indsendte dokumenter. Det vil sige, at sagsdokumenterne skal hænge sammen med udførselserklæring, transportbilag m.v. Hvis denne sammenhæng mangler, er der risiko for, at vi ikke har tilstrækkelig sikkerhed for, at et køretøj er eksporteret.

Vi bemærker i gennemgangen af eksportdokumentationen, at underskriften i felt 22 på fragtbrevet og købers erklæring er den samme og derfor stilles der tvivl ved udførselsdokumentationen. Vi ligger således vægt på i vores afgørelse, at der mangler sammenhæng i de indsendte dokumenter.

Motorstyrelsen afgør på baggrund af en konkret vurdering, om den fremlagte dokumentation giver tilstrækkelig sikkerhed for, at køretøjet er udført af landet.

Det er på baggrund af den indsendte dokumentation, som er oplyst, vores vurdering at udførslen af køretøjet på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Derudover er ejerskabet ikke dokumenteret, hvorfor vi afslutter sagen.

Vi har ikke fået bemærkninger fra jer

Den 08. maj 2019 skrev vi til jer, at vi ville afslutte jeres sag, hvis I ikke havde bemærkninger. Da vi ingen bemærkninger har fået, afgør vi nu sagen, så det svarer til vores forslag.

I har ikke bedt om udsættelse I Motorstyrelsens forslag til afgørelse af den 08. maj 2019 skrev vi til jer, at I havde mulighed for at anmode om udsættelse, hvis I grundet særlige omstændigheder var forhindret i at fremsende dokumentationen. I har ikke anmodet om udsættelse, hvorfor vi nu afgør sagen.

Ønsker I senere at få fastsat værdien af jeres køretøj?

Hvis I senere vil have os til at fastsætte en værdi, skal I kontakte os igen. Er køretøjets toldsyn forældet i mellemtiden, skal I få lavet et nyt.

Love og regler

Reglerne om, at I kan få registreringsafgiften tilbage (eksportgodtgørelse), står i registreringsafgiftsloven § 7 b og § 7 c. I finder loven på skat.dk/afgiftslove.

I SKAT-meddelelsen SKM.2016.369.SKAT kan I læse om de krav, vi stiller, til dokumentation for ejerskab og udførsel af et køretøj, når I søger om at få registreringsafgiften tilbage. I finder SKAT-meddelelsen på skat.dk/afgørelser. [...]”

Klagerens opfattelse

Selskabet har anført, at betingelserne for at få udbetalt eksportgodtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b og 7 c, er opfyldt.

Selskabet har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...] Sagen kortfattet.

Kunden [person1] har den 30.01.19 henvendt sig på min adresse og købt en Audi A4 som er nævnt i sagen. Da kunden henvender sig er det med et Litauisk identitets kort. Kunden underskriver en erklæring hvori der står at bilen vil blive transporteret til opsamlingsplads i skive.

Bilen bliver afhentet af fragt firma fra [by1] og derfra fragtet til Litauen, som der også er beskrevet i CMR. Motorstyrelsens begrundelse for den manglende afgørelse er at det er samme underskrift i fragt brev ”felt 22” som er på ”erklæringen”. Det er også tilfældet, men ikke ensbetydende med at dette ikke er rigtigt. For den pågældende dag på den pågældende adresse er det den Litauisk køber der underskriver at køretøjet er afhentet og fragtet til Litauen.

Jeg kan ikke forstå hvorfor det skulle være et problem med at finde den ”røde tråd”, da der i ”erklæringen” står nøjagtigt at bilen vil blive fragtet til opsamlingsplads og i skive og derefter eksporteret.

Jeg er derfor uenig med motorstyrelsen afgørelse og ønsker bilen værdifastsat. [...]”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har sendt følgende udtalelse (uddrag):

”[...] Motorstyrelsen har i forbindelse med modtagelsen af sagsparts klage, hvori sagspart redegøre for udførslen af køretøjet valgt at ændre afgørelsen.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at sagspart med deres gennemgang af sagens fakta i klagen af den 15. juni 2019 og sammenholdt med den modtaget dokumentation for udførslen (herunder: Fragtbrev/CMR, id på køber, udførselserklæring og prøve-mærketilladelse til afhentning/udbringning og overførsel af køretøjet), at køretøjet er tilstrækkeligt dokumenteret udført af landet.

Sagens udfald fastholdes.

Dette skyldes, at det fortsat er Motorstyrelsens vurdering, at sagsparts ejerskab af køretøjet fortsat ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. [...]”

Motorstyrelsens høringssvar

Motorstyrelsen har sendt følgende høringssvar til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”[...] Motorstyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, at eksportgodtgørelse skal udbetales til køretøjets ejer.

Som også gengivet i Skatteankestyrelsens indstilling, fremgår følgende af de almindelige bemærkninger til lovforslag LFF nr. 24 af 8. oktober 2008:

”Med § 7 c, stk. 2, 1. pkt., præciseres, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer. Ejeren er den, der er registreret som ejer af køretøjet, medmindre andet bevises for told- og skatteforvaltningen.”

Det fremgår således, at der skal fremlægges anden dokumentation, hvis ejeren ikke er den, der er registreret som ejer af køretøjet.

Følgende fremgår af SKM2016.369.SKAT (Motorstyrelsens understregning):

”Hvis den, der anmoder om eksportgodtgørelse for et køretøj, ikke er identisk med den, der står som indehaver af registreringsattesten, f.eks. fordi køretøjet er solgt til en forhandler/eksportør med henblik på eksport, skal der fremlægges anden dokumentation for, at pågældende har ejendomsretten til køretøjet.

Dokumentation for ejerskab kan eksempelvis være kopi af salgsdokumentet, dvs. købsaftale, slutseddel eller faktura, fra eksportørens køb af køretøjet. Salgsdokumentet indeholder som udgangspunkt følgende elementer:

Dato for handel og/eller levering af køretøjet
CVR nr., hvis køber er en virksomhed
Registreringsnummer eller stelnummer på køretøjet
Navn og adresse på både køber og sælger
Faktura nummer, hvis salgsdokumentet er en faktura.”

I denne sag har [virksomhed2] ApS ikke været registreret som ejer af køretøjet. [virksomhed2] ApS skal derfor fremlægge anden dokumentation for, at selskabet har ejendomsretten til køretøjet.

Som dokumentation for ejerskab har [virksomhed2] ApS alene fremlagt en rykker fra [virksomhed1] dateret den 28. februar 2019 vedrørende manglende betaling af ”Reparatør/autoværksted” for en skade forvoldt på køretøjet den 20. december 2018.

Der er således ikke fremlagt noget salgsdokument eller andet, der dokumenterer [virksomhed2] ApS’ køb af køretøjet.

Motorstyrelsen finder det på den baggrund ikke dokumenteret, at [virksomhed2] ApS er ejer af køretøjet.

En aftale, om at retten til eksportgodtgørelse tilfalder [virksomhed2] ApS i forbindelse med [virksomhed2] ApS’ salg af køretøjet, er efter Motorstyrelsens opfattelse ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at [virksomhed2] ApS har ejendomsretten til køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 1. pkt.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at [virksomhed2] ApS, skal fremlægge dokumentation for deres køb af køretøjet.”

Retsmøde

Selskabet gav ikke møde til retsmødet. Retsmødet blev herefter gennemført uden deltagelse af selskabet.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Motorstyrelsens afgørelse skal stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b og § 7 c, dagældende lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet.

Køretøjet er afmeldt fra Køretøjsregistreret den 10. januar 2019.

Selskabet har fremlagt litauisk ID på køberen, og salgsfakturaen er udstedt til køberen med angivelse af dennes litauiske adresse.

Køberen har udfyldt en tro- og love-erklæring om, at køberen afhenter og udfører køretøjet. Erklæringen er lavet på blanket nr. 21.086, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation i forbindelse med eksport af køretøjer.

Det fremgår videre af CMR-dokumentet, at køretøjet er fragtet til Litauen den 12. februar 2019 og ankommet til Litauen den 14. februar 2019.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at selskabet har sikret sig, at køretøjet rent faktisk blev udført af køberen i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1.

Som sælger kan man ikke være civilretlig ejer af et køretøj på det tidspunkt, hvor køretøjet bliver udført her fra landet, uanset hvorledes køretøjet udføres, idet ejendomsretten til køretøjet er overgået til køberen fra aftalens indgåelse. Der må i stedet lægges afgørende vægt på, om selskabet i tilstrækkeligt omfang har sikret sig, at køretøjet faktisk udføres, og dernæst om selskabet efter aftale har sikret sig retten til eksportgodtgørelsen, jf. SKM2023.39LSR.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 1. pkt., at afgiften udbetales til køretøjets ejer.

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, LLF nr. 24 af 8. oktober 2008 til punkt nr. 13-16:

”Med § 7 c, stk. 2, 1. pkt., præciseres, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer. Ejeren er den, der er registreret som ejer af køretøjet, medmindre andet bevises for told- og skatteforvaltningen. Er der flere ejere, udbetales godtgørelsen først, når ejerne over for told- og skatteforvaltningen har erklæret sig enige om, hvem udbetalingen skal ske til.”

Registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, giver mulighed for godtgørelse af afgiften af et brugt motorkøretøj, og godtgørelsen udbetales efter lovens § 7 c, stk. 2, 1. pkt., til køretøjets ejer. Den, der anser sig for berettiget til eksportgodtgørelse, må derfor i fornødent omfang kunne dokumentere at have været ejer af køretøjet og have ret udbetaling af godtgørelsen.

Selskabet har ikke været registreret som ejer af køretøjet. Selskabet har heller ikke fremlagt en købsaftale vedrørende køretøjet, ligesom selskabet ikke i øvrigt er fremkommet med nærmere oplysninger om erhvervelsen af køretøjet, herunder af hvem og til hvilket pris selskabet erhvervede dette. Rykkerskrivelsen fra forsikringsselskabet [virksomhed1] af 28. februar 2019 angår en skade på køretøjet den 20. december 2018, det vil sige før den tidligere ejer den 10. januar 2019 afmeldte køretøjet i Køretøjsregisteret.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at selskabets salgsfaktura til køberen i Litauen og de i øvrigt foreliggende oplysninger om køretøjet ikke i fornødent omfang dokumenterer, at selskabet har ret til udbetaling af eksportgodtgørelsen.

Landsskatteretten finder herefter, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse ikke er opfyldt, jf. § § 7 c, stk. 2, 1. pkt.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.