Kendelse af 18-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-10-2020

Faktiske oplysninger

Virksomheden [person1] med CVR-nummer [...1] blev startet den 3. juli 1967 og er registreret under branchekoden ”477810 Optikere”.

Virksomhedens repræsentant har forklaret, at virksomhedsejeren frem til 2006 selv drev optikervirksomhed fra lokaler i en ejendom på [adresse1] i [by1], som virksomhedsejeren er ejer af. I 2006 blev optikervirksomheden solgt, hvorefter de nye ejere drev virksomheden videre fra lokalerne på [adresse1], som klageren lejer ud.

I det påklagede indkomstår beskæftigede virksomheden sig derfor udelukkende med udlejning af erhvervslokaler i ejendommen [adresse1].

Virksomhedsejeren har forklaret, at der er to erhvervslejemål på ejendommen. I det påklagede indkomstår var [adresse1], st. tv., udlejet til optikervirksomheden og [adresse1], st. th., udlejet til et konditori.

Ifølge den fremlagte lejekontrakt vedrørende [adresse1], st. tv., gældende pr. 1. maj 2006 udgjorde erhvervslejemålet 240 m² fordelt med 120 m² i stueplan og 120 m² i kælderplan. Det fremgår desuden af lejekontrakten, at lejemålet kun måtte anvendes til at drive optikerforretning.

Af lejekontrakten fremgår en månedlig husleje på 15.000 kr. plus moms på 3.750 kr., svarende til i alt 18.750 kr. pr. måned. Det fremgår ikke af kontrakten, hvornår den månedlige husleje forfaldt. Imidlertid fremgår det, at den første huslejebetaling forfaldt den 1. maj 2006 for perioden 1. maj 2006 - 31. maj 2006, samt at den næste huslejebetaling forfaldt den 1. juni 2006.

Af huslejekontrakten vedrørende [adresse1], st. th., fremgår det, at huslejen skulle betales forud hver den 1. i måneden.

Repræsentanten har forklaret, at der i 2012 blev indgået en aftale mellem virksomhedsejeren og lejeren om, at huslejeniveauet for [adresse1], st. tv., skulle reguleres efter lejerens omsætning i optikervirksomheden.

På retsmødet i Landsskatteretten forklarede repræsentanten, at det faktum, at der ikke blev udskrevet fakturaer i 2012, understøttede at ovennævnte aftale betød, at der ikke skulle betales husleje i 2012.

I indkomståret 2012 betalte optikervirksomheden ikke husleje for leje af [adresse1], st. tv. Det fremgår af virksomhedens bogføring, at der i det påklagede indkomstår blev indtægtsført husleje fra det andet lejemål.

Virksomhedsejeren har tidligere forklaret følgende overfor SKAT:

”...

Virksomheden er lille. Den består af en ejendom med to lejemål. Indtægten er begrænset, da kun den ene lejer er i stand til at betale husleje pt. Det ene lejemål er udlejet til bageriudsalg, men har stået tomt et længere stykke tid inden bageren lejede det.

Brilleforretningen var god og stabil indtil 2010, hvor først [adresse1] blev lukket pga et byggeri af en jernbanebro - dernæst kom finanskrisen. Efterfølgende har udlejerne af brillebutikken haft svært ved at skabe det nødvendige overskud til at betale husleje.

[adresse1] er blevet til en mindre god handelsgade - dog har bageriudslaget god omsætning.

Vi har valgt ikke at sætte brillefolkene på gaden, men derimod eftergive dem deres husleje. Vi har vurderet, at det ville være det bedste i forhold til bageren - at der er aktivitet i begge lokaler. Et tomt lejemål er ikke særlig befordrende for omsætning i naboforretninger. Vedlagt dokument for dekor på husleje.

Fremtidigt håber vi, at der nu vil ske en forbedring af indkomsten. Brilleforretningen vil nu udleje en del af arealet til høreklinik. Den husleje de får for det, vil blive overført til mig - ligesom alle håber, at det også påvirker omsætningen positivt, således at det kan afføde mere husleje.

...”

Klageren har fremlagt to underskrevne erklæringer dateret henholdsvis 27. marts 2012 og 10. oktober 2012, hvoraf det fremgår, at det var aftalt mellem lejer og udlejer, at lejer ikke skulle betale husleje i perioderne 1. januar 2012 til 30. juni 2012 og 1. juli 2012 til 31. december 2012 for lejemålet [adresse1], st. tv.

Repræsentanten har forklaret, at der ikke blev udstedt huslejefakturaer i 2012, og at der heller ikke efterfølgende blev udstedt kreditnotaer.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 29. maj 2019 oplyste virksomhedsejerens ægtefælle, at det udelukkende havde været i virksomhedens interesse ikke at opkræve huslejen, da alternativet have været, at de ville være nødsaget til at sætte lejerne ud, og det ville have været umuligt for dem at finde nye lejere.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato truffet afgørelse om, at virksomhedsejeren ikke skal beskattes af forhøjede lejeindtægter i indkomståret 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har for regnskabsperioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 26.250 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge Statsskattelovens § 4 betragtes de samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi som skattepligtig indkomst.

Ifølge Juridisk vejledning afsnit C.C.2.1.2. er retserhvervelsesprincippet den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Ifølge den indsendte lejekontrakt er der erhvervet ret til indtægten hver den første i måneden for den kommende måned.

Afkald på indtægter kan ikke tillægges skattemæssig betydning, når der gives afkald efter der er erhvervet ret til indtægten, jf. Juridisk vejledning afsnit C.C.2.1.2.2.

Derfor er SKAT af den opfattelse, at der er erhvervet ret il husleje for månederne januar, februar, marts, juli, august, september og oktober.

Dette skyldes, at afkaldet på lejeindtægten indgås d. 27/3-12 for første halvår af 2012. Dermed er huslejen for januar, februar og marts måned forfaldet og dermed er der erhvervet ret til huslejen.

Og afkaldet på lejeindtægten indgås d. 10/10-12 for andet halvår af 2012. Dermed er huslejen for juli, august, september og oktober måned forfaldet og dermed er der erhvervet ret til huslejen.

SKAT har ikke modtaget kopi af evt. kreditornotaer for de måneder der er forfaldet til betaling, på det tidspunkt hvor aftaler om afkald på lejeindtægten indgås.

SKAT mener derfor, at der skal betales skat a 7 måneders huslejeindtægt (7 x 15.000 kr.) 105.000 kr.

Moms

Ifølge Momslovens § 4 skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Derfor er SKAT af den opfattelse, at der skal betales moms af den lejeindtægt som er forfaldet i 2012, idet retten til at lejer kan benytte lejemålet anses for leveret i momsmæssig forstand. Der henvises til ovenstående bemærkninger vedrørende tidspunktet for afkald op lejeindtægter.

Endvidere fremgår det ikke af det indleverede materiale, at der er udarbejdet kreditnotaer.

SKAT mener derfor, at der skal betales moms af 7 måneders huslejeindtægt (7 x 3.750 kr.) 26.250 kr.

...”

Skattestyrelsen har ved erklæringsskrivelse af 30. januar 2020 erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse, som stadfæster vores afgørelse.

Vi er enige i, at klagers momstilsvar skal forhøjes med 26.250 kr., svarende til momsen af huslejen for månederne januar, februar, marts, juli, august, september og oktober, idet vi efter en konkret vurdering finder, at klager først gav afkald på disse indtægter, efter at have erhvervet ret til dem, jf. momslovens §§ 4 og 27.

...”

Skattestyrelsen er 21. august 2020 kommet med følgende supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse.

I forbindelse med fornyet gennemgang af klagesagen er det Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er grundlag for at forhøje klagers momstilsvar med 26.250 kr. Det ændres ikke af, at klager først gav afkald på huslejeindtægterne efter skattemæssigt at have erhvervet ret til disse for nedenstående perioder.

Den påklagede forhøjelse dækker over momsen af huslejen for månederne januar, februar, marts, juli, august, september og oktober.

Ud fra sagens oplysninger har klager ikke udstedt fakturaer til lejer eller modtaget huslejebetaling for ovenstående perioder. Normalt faktureres husleje til betaling d. 1. i den måned, som lejen vedrører.

Klagers ejer et erhvervslejemål, og har som udlejer ikke opkrævet den ene lejer husleje for 2012 på grund af lejerens økonomiske vanskeligheder. Der faktureres og betales husleje både før og efter 2012. Der er ikke interessefællesskab, jf. momslovens § 29, mellem udlejer og lejer. Det lægges ud fra sagens oplysninger til grund, at udlejer har en forretningsmæssig interesse i at beholde pågældende lejer i lejemålet, når de økonomiske vanskeligheder er overstået.

Ud fra de faktiske forhold er det Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foreligger en leverance mod vederlag for de nævnte perioder, hvorfor der ikke skal betales moms, jf. momslovens § 4 modsætningsvis.

Der er heller ikke tale om anvendelse af en vare eller udtagning af ydelser til private eller i øvrigt virksomheden uvedkommende formål, jf. momslovens § 5, stk. 1 og 3, som kunne sidestilles med en leverance mod vederlag. Klagers ønsker at fortsætte udlejningen (mod betaling) til lejer efter dennes midlertidige økonomiske vanskeligheder i 2012 er overstået, er således hverken af privat eller i øvrigt virksomheden uvedkommende formål.

Anvendelsen af momslovens regler om afgiftspligtens indtræden i § 23 forudsætter, at der er tale om en afgiftspligtig levering mod vederlag.

Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at momslovens § 23, stk. 5, som Skatteankestyrelsen henviser til i sit forslag til afgørelse, bl.a. finder anvendelse ved levering af ydelser, der medfører flere på hinanden følgende afregninger eller betalinger. I den påklagede periode for nærværende sag har der ikke været foretaget hverken afregninger eller betalinger, hvorfor denne bestemmelse ikke finder anvendelse.

...”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret nedsættes til 0 kr.

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”...

I 2006 solgte [person2] og [person1] deres optikervirksomhed drevet fra lokalerne på [adresse1] i [by1]. Køberne har siden drevet optikervirksomheden fra disse lokaler som lejere. Desværre fik køberne økonomiske problemer i 2010. Dette har ført til, at købene siden da har haft vanskeligt ved at betale husleje rettidigt. Mine klienter har under forløbet nøje fulgt køberne omsætning, resultater og økonomiske forhold i øvrigt.

Klagers udlejningsejendom består af 2 lejemål, og det var klagers vurdering, at opsigelses af købernes lejemål ville føre til, at der var betydelig risiko for, at det andet lejemål også ville blive opsagt. Udlejning af lokalerne i [by1] og i særdeleshed på det pågældende sted på [adresse1] er meget vanskelig. Derfor indgik klager aftale i 2012 med køberne om, at opkrævning af leje skulle afpasses efter den økonomiske udvikling i optikerforretningen. I 2012 har indtjeningen i optikerforretningen ikke gjort det muligt for lejerne at betalt nogen leje, hvilket klager har bekræftet overfor køberne ved 2 erklæringer, der er forevist for SKAT.

Det går nu bedre for optikerforretningen, og køberne betaler leje. Klager har som følge af de indgåede aftale med køberne ikke i 2012 udstedt huslejefakturaer til køberne.

Klager har således ikke givet henstand med huslejebetalinger, men har ud fra en samlet vurdering af det økonomiske grundlag vedrørende hele ejendommen truffet beslutning om at undlade lejeopkrævning i 2012. Der er således ikke opkrævet nogen moms overfor køberne i 2012.

SKAT har forhøjet klagers skattepligtige indkomst 2012 og ændret momsangivelserne, idet det er SKAT’s opfattelse, at klager har givet afkald på en ”erhvervet endelig ret til lejeindtægt” for 7 måneder, nemlig månederne januar, februar, marts, juli, august, september og oktober 2012. Om grundlaget herfor har SKAT henvist til en Østre Landsrets dom af 10. november 1997.

Klager gør gældende, at SKAT er uberettiget til at forhøje klagers skattepligtige indkomst med et beløb, som klager ikke har mulighed for at opnå, og som klager ud fra en forretningsmæssig vurdering har truffet beslutning om ikke at opkræve. En vurdering, der efterfølgende har vist sig at være helt korrekt. Situationen er magen til, hvad der har gjort sig gældende under finanskrisen for et meget stort antal udlejere som følge af deres lejeres pressede økonomi. De har også været nødt til at reducere eller give afkald på leje i en periode. Klager er ikke bekendt med, at der foreligger praksis for, at SKAT er berettiget til at regulere disse udlejeres skattepligtige indkomst som følge heraf. Den dom, som SKAT har henvist til, giver ingen vejledning i sådan henseende.

Klager har ikke udstedt fakturaer til køberne, og SKAT har ikke retlig grundlag for at ansætte moms af fiktiv indkomst.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af momslovens § 4, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato truffet afgørelse om, at virksomhedsejeren ikke skal beskattes af den forhøjede lejeindtægt, da det forud for 2012 var aftalt mellem lejer og udlejer, at der ikke skulle betalejes husleje.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke er leveret en ydelse mod vederlag i henhold til momslovens § 4, hvorfor der ikke skal betales afgift.

Den påklagede afgørelse ændres, således at virksomheden gives fuldt medhold i det påklagede forhold.