Kendelse af 26-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 16-02-2021

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har undladt at imødekomme en ansøgning om momsgodtgørelse på 110.643,50 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017, idet Skattestyrelsen har anført, at selskabet skal registreres for moms i Danmark, da selskabet har solgt transportydelser med leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 19, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen modtog den 3. september 2018 en ansøgning om momsgodtgørelse fra [virksomhed1] Ltd (herefter repræsentanten). Ansøgningen var indsendt på vegne af det i Tyrkiet etablerede selskab [virksomhed2] Ltd (herefter selskabet). I ansøgningen anmodede selskabet om momsgodtgørelse på 110.643,50 kr. for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 for udgifter afholdt i forbindelse med arrangementet ”[arrangement1]”, som blev afholdt i [by1] i perioden fra den 28. november 2017 til den 30. november 2017.

Det fremgår af ansøgningen, at selskabet har angivet deres aktivitet som ”Shows, congress, conference, trade fair or events organisation activities”. Selskabet har fremlagt 6 indgående fakturaer til ansøgningen. Af 5 af fakturaerne (fakturanr. F-159424, 748638, 748639, 748637, 104 og 1927012) fremgår det, at der blandt andet er leveret restaurationsydelser og arrangement på hotel i perioden fra den 28. november 2017 til den 30. november 2017 for i alt 73 personer og minibar på hotel.

Af fakturanr. 1927012 fremgår det, at fakturadato er 18. december 2017, at fakturaudsteder er [virksomhed3], og at der faktureres i alt 92.975 kr., heraf 18.157 kr. i moms. Af fakturabeskrivelsen fremgår der: ”[arrangement1], As per enclosed specification”.

Under sagens behandling ved Skattestyrelsen har fakturaudstederen over for Skattestyrelsen ved mail af 21. december 2018 bekræftet, at der blev leveret bustransport, limousinekørsel, mad og drikke. Videre har fakturaudstederen til Skattestyrelsen fremlagt en specifikation til fakturaen (fakturanr. 926526), hvoraf følgende blandt andet fremgår:

Videre fremgår der af bilag til fakturaen under ”[virksomhed4] 6th European Retailer meeting [by1]”, under ”Tour & Transfers”:

Selskabet har fremlagt én udgående faktura til ansøgningen. Af fakturaen (fakturanr. 926526 af 6. december 2017) fremgår det, at selskabet har faktureret [virksomhed4] (Tyrkiet) for ”[...]” med angivelse af tyrkisk moms.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 4. september 2018 undladt at imødekomme selskabets ansøgning om momsgodtgørelse på 110.643,50 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017, idet Skattestyrelsen har anført, at selskabet skal registreres for moms i Danmark, da selskabet har solgt transportydelser med leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 19, stk. 1.

Skattestyrelsen har i begrundelsen blandt andet anført følgende:

“The business has applied for a tax refund with reference to section 45(1) of the Danish Value Added Tax Act (Momsloven).

The application was received by the Danish Tax Agency on 3 September 2018.

The provision implements Article 2 of Council Directive 86/560/EEC of 17 November 1986 (Thirteenth Council Directive).

The application concerns the period 1 January 201 7 - 31 December 2017 and the amount applied for totals DKK 110.643,50.

The Danish Tax Agency cannot grant the application.

It appears from the application states that the applicant engages in organizing and holding conferences. The application concerns expenses incurred in connection with the [arrangement1], held in [by1] in the period 28 November 2017 - 30 November 2017.

According to the information available in the case, the sales invoices concern, among other items, expenses for meeting room rental and meals (restaurant expenses) incurred in Denmark. The application also includes one invoice (invoice number: 1927012 of 18.12.2017) for transport expenses/transfer in buses for event organised for the business's customer, [virksomhed4].

Based on this information, the business has resold transport services to another foreign business without the addition of Danish VAT.

The place of supply for this service is in Denmark; see section 19(1) of the Danish Value Added Tax Act.

In accordance with section 19(1) of the Danish Value Added Tax Act, “the place of supply for passenger transport services is Denmark for that part of the transport which takes place in Denmark, taking into account the distances covered”.

The provision implements Article 48 of Council Directive 2006/112/EC of 28 November 2006 on the common system of value added tax (the Common VAT System Directive).

Pursuant to sections 3 and 4 of the Danish Value Added Tax Act, the transaction carried out by the business is subject to VAT in Denmark. The business must therefore register for VAT in Denmark in accordance with section 4 7(1) of the Danish Value Added Tax Act. The provision implements Article 213 of the Common VAT System Directive.

The amount claimed therefore cannot be refunded in accordance with Council Directive 86/560/EEC of 17 November 1986.

Danish VAT must be added to the sales fee for transport services, as the services have been provided in Denmark; see the above. The sale must be made under the VAT number assigned to the business on its registration for VAT in Denmark.

Furthermore, the business may obtain deductions via its Danish V AT registration.

VAT on expenses incurred in Denmark can be offset as input VAT when determining the tax liability in connection with the submission of VAT returns; see section 56(3) of the Danish Value Added Tax Act.

The excerpts from acts referred to in connection with the consideration of the case can be forwarded upon request or viewed in their entirety in the Danish State's legal online information system Retsinformation, which is found at www.retsinfo.dk (in Danish)

Additional information about how to register for VAT can be found on the Danish Business Authority's website at www.virk.dk

The company's representative, [virksomhed1] Ltd in the e-mail dated 20 February 2019 has informed the Tax Administration that it does not agree with the Danish Tax Agency's proposal for a decision.

The representative considers that the invoice no. 1927012 of 18 December 2017 issued by the Danish supplier [virksomhed3] A/S does not include transport services in buses and that, as a result, the company must not be registered for VAT in this country.

The representative therefore proposes that the Danish Tax Agency can reconsider accepting the application for VAT refund.

The crucial factor in this case is that the said invoice includes an element that relates to passenger transport in buses in [by1]. This is confirmed by the invoice issuer [virksomhed3] A/S which states that the invoice has been issued with a corresponding specification. The invoice issuer further submits this specification to the Danish Tax Agency.

In this connection, no information has been produced that could change the Danish Tax Agency's proposal for decision of 8 February 2019.

The decision of the case taken in has therefore been made in accordance with the proposed decision.

...”.

Skattestyrelsen har under sagens behandling hos Landsskatteretten den 14. august 2019 udtalt følgende til klagen:

”...

Skattestyrelsen har i sin afgørelse vurderet, at den udenlandske arrangør skal lade sig registrere i Danmark og afregne moms her i landet efter momslovens almindelige regler.

Efter de oplysninger, der foreligger til sagen, vedrører de fremlagte salgsfakturaer bl.a. hotelreservation og bespisning (restaurationsudgifter) samt leje af konferencelokale leveret her i landet.

Endvidere omfatter én faktura nr. 1927012 af 18. december 2017 et mindre element, som vedrører transportudgifter/transfer til og fra lufthavn i busser, og som også omfatter en rundrejse til [forlystelsespark] samt transport af personer til restaurant og shoppingscenter.

Virksomheden indkøbte disse ydelser her i landet og videresolgte dem til virksomheds kunde, [virksomhed4] (Tyrkiet). Dette blev således bekræftet af fakturaudstederen, [virksomhed3] A/S i en e-mail korrespondance af 20. december 2018.Ydelserne har leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 19, stk. 1.

Det fremgår af klagen, at klagers repræsentant, [virksomhed1] Ltd ikke er enig med Skattestyrelsens afgørelse.

Repræsentanten lægger vægt på, at bustransporten er en del af ”arrangementspakken”, og at det momsmæssige leveringssted ikke er i Danmark. Der skal derfor ikke betales dansk moms af leverances afgiftspligtige værdi.

Efter klagens oplysninger, vedrører den førnævnte faktura ikke passagertransport i busser. Repræsentanten finder derfor, at klageren som følge heraf ikke skal momsregistreres her i landet

I klageskrivelsen refererer klagers repræsentant til EU-Domstolens dom i sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank for så vidt angår behandling af nært forbundne ydelser, og anmoder om en ny vurdering af refusionssagen.

Med henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-41/04, er det repræsentantens opfattelse, at ydelsen i form af passagertransport (transfer i busser til arrangement) er inkluderet i arrangementspakken. Repræsentanten lægger vægt på, at denne ydelse skal momsmæssigt bedømmes i sin helhed, idet ingen af elementerne udgør en hovedydelse. Bustransporten skal derfor ikke behandles som en separat ydelse, der bevirker momspligt og registreringspligt.

Det er Skattestyrelsens indstilling, at afgørelsen af 28. februar 2019 er truffet på et korrekt grundlag og med udgangspunkt i de oplysninger og dokumentation, virksomhedens repræsentant har fremlagt i forbindelse med ansøgningen samt i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis på området.

Skattestyrelsen finder ikke, at ydelserne vedrørende arrangementet organiseret i Denmark for virksomheds kunde, [virksomhed4] (Tyrkiet) momsmæssigt skal anses for en samlet ydelse:

For det første er der ikke tale om ydelser, som det vil være kunstigt at adskille.

For det andet er der ikke tale om, at én af disse ydelser kan anses for en hovedydelse, som de andre ydelser alene skal anses for bi-ydelser til.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er sagens faktiske forhold ikke sammenlignelig med den af repræsentanten anførte EU-dom, C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, som omhandler det forhold, som vedrører nært forbundne ydelser.

EU-Domstolen anførte således bl.a. i sagen C-41/04, Levob, at der er tale om hoved-/bi-ydelser, når to eller flere omstændigheder eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt udelelig ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, jf. dommens præmis 22, (jf. også i denne retning EU-Domstolens dom i sagerne C-44/11, Deutsche Bank AG, præmisserne 20-21 og C-349/96, Card Protection Plan, præmis 30).

Skattestyrelsen finder, at sagen med hensyn til spørgsmålet om der momsmæssigt er tale om en eller flere ydelser, snarere er sammenlignelig med EU-Domstolens dom i sag C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin (Howden Court Hotel-sagerne), hvor Domstolen vurderede, at bustransport i forbindelse med indkvartering på hotel ikke var en bi-ydelse. Domstolen udtalte i præmis 26:

”I den forbindelse bemærkes, at når en hotelejer sædvanligvis, ud over indkvarteringen, tilbyder sine gæster ydelser, der ligger uden for hotelejernes traditionelle opgaver - som f.eks. transporten til hotellet fra fjerntliggende opsamlingssteder - og hvis udførelse ikke kan undgå at have mærkbare følger for den faste pris, der anvendes, kan sådanne ydelser ikke betragtes som tjenesteydelser, der er rene bi-ydelser. ”

Afgørende i nærværende sag er, at den omtalte faktura bl.a. omfatter et element, som vedrører persontransport i busser i [by1] - det fremgår klart af det fremsendte bilag.

Det er på baggrund af det oplyste Skattestyrelsens vurdering, at der er tale om en selvstændig ydelse, som ville kunne vælges fra, og som ikke alene er et middel til at udnytte en hovedydelse. Skattestyrelsen er ikke enig med repræsentanten i, at der er tale om en kunstig opdeling af ydelser.

Det er som beskrevet ovenfor Skattestyrelsens opfattelse, at bustransporten var en selvstændig hovedydelse. Således som sagen foreligger oplyst, finder Skattestyrelsen ikke, at ydelserne var nært forbundne.

Tidsmæssig gennemgang af sagsforløbet fra refusionsansøgnings modtagelse den 3. september 2018 til sagens afslutning med afgørelse af 28. februar 2019

På baggrund af en samlet vurdering af sagsmaterialet, finder Skattestyrelsen ikke, at der er fremkommet nye faktiske oplysninger eller fremlagt nye dokumenter, der kan ændre den trufne afgørelse.

Den personbefordring, der fandt sted i busser lejet af det danske leverandør, kan anses for momspligtig ”passagerkørsel med bus” i momslovens forstand, uanset om ydelserne blev leveret til afgiftspligtige personer fra et land uden for EU. Det ansøgte beløb kan derfor ikke refunderes med hjemmel i Rådets direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986.

Fradrag for momsen af udgifter i forbindelse med afholdelse af arrangementet skal ske via et registreringsforhold og ikke via en manuel refusionsansøgning. Momsfradraget kan kun imødekommes, såfremt virksomheden lader sig momsregistrere her i landet.

...”.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets ansøgning om momsgodtgørelse på 110.643,50 kr. for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017 skal imødekommes, idet der er tale om en sammensat ydelse med leveringssted i Tyrkiet, hvorfor selskabet ikke skal lade sig registrere for moms i Danmark.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført følgende:

”...

In the aforementioned letter, SKAT advised that our client's claim has been rejected because our client is making supplies in Denmark as the business has resold transport services to another foreign business.

We, with due respect, disagree with your decision. Not only does our client dispute that the invoice 1927012 of 18.12.2017 was for transport expenses/bus transfers, but even if the invoice was for transport expenses/bus transfers, our client did not only provide services which relate to transport services. Our client provided their corporate customers with a package of services which consisted of all the business event organization costs.

Our client sells "event packages" to corporate entities. Our client's customers are taxable persons. The services that our client provides consists of all the business event organization costs which includes the venue hire, accommodation, travel and catering.

Our client purchased the components of the package from various suppliers and the corporate entity subsequently purchases the entire package from our client.

Our client 's customers are interested in purchasing the entire event package as a unit. Given that our client provides a single composite supply, it would be artificial to split the services provided into different parts and the service should be considered in its entirety as a single composite supply.

As you will be aware, the European Court of Justice ("ECJ") has handed down several important decisions to assist with determining whether a supply is a single or multiple supply for VAT purposes. In particular, in Levob Verzerkeringen BV(C-41/04) it was held that if two or more elements supplied are so closely linked that they form a whole transaction, which it would be artificial to split, those elements constitute a single supply. Levob concerned an insurance business, which was established in the Netherlands.

It purchased a computer program from an American company. The EO held that the supply of the software and the customisation formed part of a single economic transaction, and therefore constituted a single supply. This is the same in the case of our client, in that, as mentioned above, the corporate entity has elected to be supplied with a package of services and therefore our client has no option but to provide a single composite supply of services to the corporate entity.

Furthermore, the services that our client has provided are to be deemed as being provided abroad and accordingly no Danish VAT is to be charged. This is in line with the fact that our client has provided a single composite supply, and as such, Article 44 of the Directive 2006/112/EC ("the Directive") is applicable.

Article 44 of the Directive provides that the place of supply of services falling within the scope of this Article, is where the customer is based. In this case, we submit that the place of supply is not in Denmark, but rather where our client's customer is based, which is Turkey.

Our client incurred expenses in Denmark with regards to this claim for the purpose of organizing the entire event. Our client subsequently issued a sales invoice to their client for the services provided relating to the event.

The service supplied forms a single composite supply of services, which consists of event related expenses. We consider that no individual component can be treated as separately supplied, and that none of the provisions of any of the special place of supply rules in Articles 46 to 58 of the EU Directive could apply.

Therefore, we submit, that our client has not made any supplies in Den mark but rather in Turkey and as such, our client is entitled to a refund of the VAT that it has claimed.

In the circumstances, we humbly request that our client's claim be reconsidered.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har undladt at imødekomme selskabets ansøgning om momsgodtgørelse på 110.643,50 kr. for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017, idet Skattestyrelsen har anført, at selskabet skal registreres for moms i Danmark, da selskabet har solgt transportydelser med leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 19, stk. 1.

Af momslovens § 45, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at afgiftspligtige personer, der ikke er etableret her i landet, ikke er registreringspligtige her i landet og hverken er valgfrit eller frivilligt registreret her i landet, kan få godtgjort den afgift (godtgørelse af moms), som er betalt her for varer og ydelser til virksomhedens erhvervsmæssige brug.

Det er dermed en betingelse for momsgodtgørelse efter momslovens § 45, stk. 1, at den afgiftspligtige person ikke er registreringspligtig her i andet.

Det fremgår af momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Af momslovens § 47, stk. 2, fremgår det, at afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i EU, men i et land uden for EU, med hvilket Danmark ikke har et retligt instrument om gensidig bistand med en retsvirkning, der svarer til reglerne i EU, skal registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der er etableret her i landet. Det samme gælder, når den udenlandske virksomhed foretager erhvervelser af varer fra andre EU-lande.

Virksomheder registreret efter momslovens § 47 skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift, jf. momslovens § 56, stk. 1, 1. pkt. Virksomhedens leverancer m.v. er den udgående afgift, jf. momslovens § 56, stk. 2. Udgifter afholdt i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede indkøb er den indgående afgift, jf. momslovens § 56, stk. 3.

Det fremgår af momslovens § 16, stk. 1, at:

”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.”

Bestemmelsen er en implementering af momssystemdirektivets (direktiv 2006/112/EF der blandt andet er ændret ved direktiv 2008/8) artikel 44, hvoraf følgende fremgår:

”Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, forstås det sted, hvor denne person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres til et fast forretningssted, der tilhører den afgiftspligtige person og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelserne det sted, hvor den afgiftspligtige person, der modtager sådanne ydelser, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.”

Af momslovens § 19, stk. 1, fremgår det, at leveringsstedet for personbefordringsydelser er her i landet for den del af befordringen, der finder sted her, idet der tages hensyn til de tilbagelagte strækninger.

Af momssystemdirektivets (ændret ved direktiv 2008/8/EF) artikel 48 fremgår følgende:

”Leveringsstedet for personbefordringsydelser er det sted, hvor befordringen finder sted, idet der tages hensyn til de tilbagelagte strækninger.”

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet den 3. september 2018 ansøgte om momsgodtgørelse på 110.643,50 kr. for perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017. Selskabet er etableret uden for EU (Tyrkiet). I ansøgningen har selskabet angivet deres aktivitet som ”Shows, congress, conference, trade fair or events organisation activities”.

Videre fremgår det af sagens oplysninger, at ansøgningen vedrører udgifter afholdt i forbindelse med ”[arrangement1]”, som blev afviklet i [by1] i perioden fra den 28. november 2017 til den 30. november 2017. Af fem af fakturaerne (fakturanr. F-159424, 748638, 748639, 748637, 104 og 1927012) fremgår det, at der blandt andet er leveret restaurationsydelser, arrangement på hotel i perioden fra den 28. november 2017 til den 30. november 2017 for i alt 73 personer og minibar på hotel.

Af fakturanr. 1927012 fremgår det, at fakturadato er den 18. december 2017, at fakturaudsteder er [virksomhed3], og at der faktureres i alt 92.975 kr., heraf 18.157 kr. i moms. Af fakturabeskrivelsen fremgår: ”[arrangement1]”.

Af sagens oplysninger fremgår det, at fakturaudstederen over for Skattestyrelsen ved mail af 21. december 2018 har bekræftet, at der blev leveret bustransport, limousinekørsel, mad og drikke. Videre har fakturaudstederen fremlagt en specifikation til fakturaen (fakturanr. 926526), hvoraf følgende blandt andet fremgår: ”Restaurant/[forlystelsespark] transfer round trip 2x transfers, 88 pax. Transport – 54 seater coach”, ”Coach at disposal for Shopping (80 pax). Transport – 53 seater coach”, “Coach at disposal for 6 hrs; [hotel1] – Airport inkl. City Tour & unch; Grp2 (19 pax)”, og “Transport – 32 seater coach”.

Videre er det oplyst, at følgende fremgår af bilag til fakturaen: “28-Nov, Airport Transfer with cty tour – 1st Group, Dinner transfer – [...] – by 2 buses, 29-Nov, Shopping Mall tour – 2 by bus, 30-Nov, Airport Transfer with city tour – 2 group”.

Af den til ansøgningen fremlagte udgående faktura (fakturanr. 926526 af 6. december 2017) fremgår det, at selskabet har faktureret [virksomhed4] (Tyrkiet) for ”[...]” med angivelse af tyrkisk moms.

Skattestyrelsen undlod at imødekomme selskabets ansøgning om momsgodtgørelse, idet Skattestyrelsen har anset selskabet for registreringspligtigt for moms i Danmark, da selskabet har solgt personbefordringsydelser med leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 19, stk. 1.

Repræsentanten har anført, at selskabet ikke er registreringspligtigt for moms i Danmark, idet der er tale om en sammensat ydelse med leveringssted i Tyrkiet, jf. momssystemdirektivets artikel 44.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at der er tale om levering af en flerhed af selvstændige ydelser. Repræsentantens henvisning til sag C-41/04, Levob, kan dermed ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med Skattestyrelsen, at ydelserne har leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 19, stk. 1, hvorfor selskabet skal registreres her i landet, jf. momslovens § 47, stk. 1. Selskabet kan herefter opnå adgang til fradrag af den indgående afgift efter momslovens bestemmelser i kapitel 9.

Det findes således at være med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om godtgørelse af moms, jf. momslovens § 45, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.