Kendelse af 13-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 31-10-2020

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 1.224.150 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017. Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører samt foretaget skønsmæssig ansættelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. oktober til 31. december 2015.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], CVR-nr. [...1], herefter virksomheden, blev registreret den 15. juni 2014 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. Virksomheden er ejet og drevet af [person1], herefter virksomhedens indehaver. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden har haft 5-9 ansatte medarbejdere i 1. kvartal af 2015. I 2.- og 4. kvartal af 2015 har virksomheden haft 1 ansat medarbejdere. I 1.- og 2. kvartal af 2016 har virksomheden haft 2-4 ansatte medarbejdere. Virksomheden har i 1., 3.- og 4. kvartal af 2017 haft 2-4 ansatte medarbejdere. I 2. kvartal af 2017 har virksomheden haft 1 ansat medarbejdere. Virksomheden formidler tjenester til storkøkkener, herunder rengøring. Virksomhedens kunder er blandt andet [virksomhed2] og [virksomhed3]. Virksomheden er stadig aktiv.

Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden er momsregistreret.

Virksomheden har angivet salgs- og købsmoms med henholdsvis 276.089 kr. og 238.359 kr. i 2015. Skattestyrelsen har oplyst, at salgs- og købsmoms for 2015 ifølge virksomhedens bogføring har udgjort henholdsvis 405.065 kr. og 343.135 kr.

Skattestyrelsen har oplyst, at differencen skyldes, at virksomheden har angivet 0 kr. i både salgs- og købsmoms for 4. kvartal af 2015. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgs- og købsmoms med henholdsvis 128.976 kr. og 104.776 kr. for 4. kvartal af 2015. Skattestyrelsen har således forhøjet virksomhedens momstilsvar for 4. kvartal af 2015 med i alt 24.200 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017 med i alt 1.199.950 kr. Reguleringerne kan opsummeres således:

Skattestyrelsen har ved kontrolundersøgelse af [virksomhed4] ApS konstateret, at virksomheden har foretaget flere betalinger til dette selskab.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for følgende fakturaer, som vedrører virksomhedens underleverandører:

*Ukorrekt angivelse af momsbeløbet

**Ukorrekt underleverandørnavn

***Ens fakturalayout samt angivelse af handelsbetingelser, til trods for, at der er tale om uafhængige underleverandører

****Ukorrekt underleverandøradresse

*****Underleverandørerne [virksomhed10] ApS og [virksomhed9] ApS har samme stavefejl i angivelsen af ” [virksomhed8]”.

******Ukorrekt CVR-nr.

*******Forskellige fakturalayout fra samme underleverandør

Virksomheden har som dokumentation for betaling af ydelserne fremlagt kontoudtog for perioden 31. marts 2015 til 1. september 2017 vedrørende konto nr. [...50]. Det fremgår af kontoudtoget, at der er sket overførsel fra virksomhedens konto for størstedelen af fakturaerne.

Skattestyrelsen har oplyst, at de ved kontrolbesøg i 2018 hos [virksomhed2] har undersøgt [virksomhed2]s anvendelse af underleverandører. [virksomhed2] har oplyst, at de alene har indgået en mundtlig aftale med virksomheden, og at deres samarbejdet har fungeret fint i en årrække. [virksomhed2] har yderligere oplyst, at kontaktpersonen hos [virksomhed1] var [person2], og at kommunikationen altid foregik på engelsk.

[virksomhed2] har endvidere oplyst, at de har en stempelmaskine, hvor opvaskeren stempler ind med kort, og bogholderiet modtager disse kort sammen med den månedlige faktura fra virksomheden. Stempelkortene bliver leveret tilbage til virksomheden efter godkendelse, og [virksomhed2] har ikke opbevaret underbilag til fakturaerne

Følgende oplysninger foreligger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed5], CVR-nr. [...2]

[virksomhed5], herefter [virksomhed5], blev registreret den 15. september 2014 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed5] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed5] ophørte den 25. april 2016.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2015. Fakturaen vedrører ”kørsel” og er ikke nærmere specificeret med angivelse af det udførte arbejde. Der er ikke fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed5].

Skattestyrelsen har oplyst, at den anførte bankkonto på fakturaen ikke tilhører [virksomhed5] men [virksomhed19] ApS, CVR-nr. [...3]. [virksomhed5]´s indehaver [person3] var direktør i virksomheden [virksomhed19] ApS i perioden 15. januar 2015 til 22. oktober 2015.

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4]

[virksomhed4] ApS, herefter [virksomhed4], blev registreret den 3. september 2007 under branchekoden 466900 ”engroshandel med andre maskiner og andet udstyr”. [virksomhed4] var registreret under følgende bibrancher 465220 ”engroshandel med telekommunikationsudstyr” og 463200 ”engroshandel med kød og kødprodukter”. [virksomhed4]´s formål var at drive handel og servicevirksomhed. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed4] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Der er afsagt konkursdekret den 31. marts 2016.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt 10 fakturaer for afgiftsårene 2015 og 2016. Fakturaerne vedrører ” almindelig rengøring efter aftale” og er ikke nærmere specificeret med angivelse af det udførte arbejde. Underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed7] IVS, [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS anvender samme fakturalayout samt samme tekst i angivelsen af betalingsbetingelser.

Virksomheden har fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed4]. Kontrakten er underskrevet af parterne. Det fremgår af kontrakten, at aftalen træder i kraft den 1. februar 2015, og at timeprisen er aftalt til 125 kr. pr. afregnet time. Samarbejdskontrakten indeholder ikke oplysninger vedrørende arbejdsopgaver, leveringssted eller leveringsdato.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed4] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at indsætningerne på [virksomhed4]´s bankkonto var overført til en nærmere kreds af personer og derefter hævet kontakt. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed4]´s indtægter i 2016 er blevet overført til udlandet. Skattestyrelsen har derudover oplyst, at [virksomhed4] ikke har angivet løn i afgiftsperioden.

[virksomhed6] ApS, CVR-nr. [...5]

[virksomhed6] ApS, herefter [virksomhed6], blev registreret den 21. marts 2011 under branchekoden 463200 ”engroshandel med kød og kødprodukter”. [virksomhed6]´s formål var at drive handel og servicevirksomhed. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed6] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed6] er blevet taget under konkurs den 22. marts 2017 og blev opløst den 2. maj 2019.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt 2 fakturaer for afgiftsåret 2015. Fakturaerne vedrører ”arbejde udført i september” og ”arbejde udført i oktober”. Det fremgår ikke af fakturaerne hvilke arbejder, der er blevet udført.

Virksomheden har fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed6]. Samarbejdskontrakten er underskrevet af parterne. Det fremgår af kontrakten, at timelønnen er 125 kr. ekskl. moms. Det fremgår yderligere af kontrakten, at [virksomhed6] skal levere rengøring, service og oprydningsydelser. Samarbejdskontrakten indeholder ikke oplysninger vedrørende leveringssted eller leveringsdato.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed6] ikke har reageret på henvendelser fra Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at størstedelen af indsætninger på [virksomhed6]´s bankkonto blev overført til Tyrkiet. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed6] ikke har angivet løn i 2015.

[virksomhed7] IVS, CVR-nr. [...6]

[virksomhed7] IVS, herefter [virksomhed7], blev registreret den 6. maj 2015 under branchekoden 463200 ”engroshandel med kød og kødprodukter”. [virksomhed7]´s binavn var [virksomhed20]. [virksomhed7] var registreret under følgende bibrancher 782000 ”vikarbureauer” og 474200 ”detailhandel med telekommunikationsudstyr”. [virksomhed7]´s formål var at drive virksomhed indenfor engroshandel med chokolade og sukkervarer samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed7] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed7] er blevet taget under konkurs den 28. juni 2017 og blev opløst den 22. november 2018.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt 7 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne vedrører rengøring. Faktura af 4. marts 2016 er angivet med ukorrekt underleverandøradresse. Underleverandørerne [virksomhed4], [virksomhed7], [virksomhed9] ApS og [virksomhed10] ApS anvender samme fakturalayout samt samme tekst i angivelsen af betalingsbetingelser. Nogle af fakturaerne fra [virksomhed7] er angivet med binavnet [virksomhed20].

Virksomheden har fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed7]. Kontrakten er underskrevet af parterne. Det fremgår af kontrakten, at den vedrører rengøring for en timepris på 125 kr. Samarbejdskontrakten indeholder ikke oplysninger vedrørende leveringssted eller leveringsdato.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed7] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at indsætninger på [virksomhed7]´s bankkonto blev overført til udlandet. Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed7] ikke har angivet løn i afgiftsperioden.

[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...7]

[virksomhed9] ApS, herefter [virksomhed9], blev registreret den 3. september 2010 under branchekoden 463200 ”engroshandel med kød og kødprodukter”. [virksomhed9] var registreret med følgende bibranche 782000 ”vikarbureauer”. [virksomhed9]´s formål var rengøring og service. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister var [virksomhed9] ikke registreret med ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Der er afsagt konkursdekret den 9. marts 2018.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2016. Fakturaen vedrører rengøring. Underleverandørerne [virksomhed9], [virksomhed4], [virksomhed7] og [virksomhed10] ApS anvender samme fakturalayout samt samme tekst i angivelsen af betalingsbetingelser. Underleverandørerne [virksomhed9] og [virksomhed10] har samme stavefejl i angivelsen af ” [virksomhed8]”.

Virksomheden har fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed9]. Kontrakten er underskrevet af parterne. Det fremgår af kontrakten, at timeprisen er fastsat til 125 kr. Samarbejdskontrakten indeholder ikke oplysninger vedrørende arbejdsopgaver, leveringssted eller leveringsdato.

Skattestyrelsen har oplyst, at det på fakturaen oplyste bankkontonummer ikke tilhører [virksomhed9], men [virksomhed21] ApS, CVR-nr. [...8]. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed9] ikke har haft en bankkonto.

[virksomhed10] ApS, CVR-nr. [...9]

[virksomhed10] ApS, herefter [virksomhed10], blev registreret den 2. september 2016 under branchekoden 702200 ”virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. [virksomhed10]´s formål var at drive konsulentvirksomhed indenfor handel samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed10] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Der er afsagt konkursdekret den 29. juni 2018.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10] fremlagt 5 fakturaer for 2016 og 2017. Fakturaerne vedrører rengøring. Underleverandørerne [virksomhed10], [virksomhed9], [virksomhed4] og [virksomhed7] anvender samme fakturalayout samt samme tekst i angivelsen af betalingsbetingelser. Underleverandørerne [virksomhed10], [virksomhed9] har samme stavefejl i angivelsen af ” [virksomhed8]”.

Virksomheden har fremlagt samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed10]. Kontrakten er underskrevet af parterne, og timeprisen er fastsat til 125 kr. Samarbejdskontrakten indeholder ikke oplysninger vedrørende arbejdsopgaver, leveringssted eller leveringsdato.

Skattestyrelsen har oplyst, at størstedelen af indsætningerne på [virksomhed10]´s bankkonto er blevet overført til udlandet. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at [virksomhed10] ikke har været arbejdsgiverregistreret.

[virksomhed12] IVS, CVR-nr. [...10]

[virksomhed12] IVS, herefter [virksomhed12], blev registreret den 18. august 2016 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed12] var registreret under følgende bibrancher 812100 ”almindelig rengøring i bygninger” og 493920 ”turistkørsel og anden landpassagertransport”. [virksomhed12]´s formål var at udføre rengøringsopgaver og tilhørende services. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed12] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed12] er blevet taget under konkurs den 12. april 2018 og blev opløst den 2. december 2019.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed12] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2017. Fakturaen vedrører ” Udført arbejde/rengøring og Opvask”. Underleverandørens CVR-nr. er angivet ukorrekt på fakturaen.

Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed12].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed12] ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at det angivne kontonummer på fakturaen ikke tilhører [virksomhed12], men [person4].

[virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...11]

[virksomhed14] ApS, herefter [virksomhed14], blev registreret den 30. september 2013 under branchekoden 469000 ”ikke- specialiseret engroshandel”. [virksomhed14] var registreret under følgende bibrancher 494100 ”vejgodstransport”, 812100 ”almindelig rengøring i bygninger” samt 782000 ”vikarbureauer”. [virksomhed14]´s formål var engroshandel med ikke specialiserede fødevarer, herunder også import og eksport af disse. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed14] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed14] er blevet taget under konkurs den 29. juni 2018 og blev opløst den 16. december 2019.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed14] fremlagt 4 fakturaer for afgiftsåret 2017. Fakturaerne vedrører ”rengøring og opvask” og ”almindelig rengøring”. De fremlagte fakturaer fra [virksomhed14] har forskelligt fakturalayout.

Virksomheden har fremlagt en samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed14]. Kontrakten er underskrevet af parterne. Samarbejdskontrakten indeholder ikke oplysninger vedrørende timepriser, arbejdsopgaver, leveringssted eller leveringsdato.

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed14] ikke har reageret på Skattestyrelsen henvendelser, og at hovedparten af [virksomhed14]´s indtægter er blevet overført til udlandet.

[virksomhed15] ApS, CVR-nr. [...12]

[virksomhed15] ApS, herefter [virksomhed15], blev registreret den 30. april 1981 under branchekoden 411000 ”gennemførelse af byggeprojekter”. [virksomhed15] var registreret under følgende bibrancher 463200 ”engroshandel med kød og kødprodukter” og 464310 ”engroshandel med hårde hvidevarer”. [virksomhed15]´s formål var at gennemføre byggeprojekter og engroshandel med byggematerialer. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed15] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Der er afsagt konkursdekret den 19. april 2018.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed15] fremlagt 3 fakturaer for afgiftsåret 2017. Fakturaerne vedrører ”mandskab til rengøring”.

Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed15].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed15]´s indtægter er blevet overført til udlandet.

[virksomhed17] ApS, CVR-nr. [...13]

[virksomhed17] ApS, herefter [virksomhed17], blev registreret den 4. juni 2014 under branchekoden 783000 ”anden personaleformidling”. [virksomhed17]´s formål var at udbyde personalerekruttering, ledelses- og personalerådgivning samt andet dermed efter direktionens skøn beslægtede formål. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed17] haft 2-4 ansatte medarbejdere i 4. kvartal af 2017. [virksomhed17] er blevet taget under konkurs den 16. august 2018 og blev opløst den 12. juni 2019.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed17] fremlagt 2 fakturaer for afgiftsåret 2017. Fakturaerne vedrører ”almindelig rengøring”.

Virksomheden har ikke fremlagt en samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed17].

Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed17] ikke har indberettet løn i 2017 og ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017 med 1.224.150 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

Ifølge virksomhedens bogføring og momsafstemning har salgs- og købsmoms for 2015 i alt udgjort henholdsvis 405.065 kr. og 343.135 kr., jf. bilag 1.

Virksomheden har imidlertid kun angivet salgs- og købsmoms med henholdsvis 276.089 kr. og 238.359 kr. i 2015, jf. bilag 2.

Differencerne skyldes, at virksomheden har angivet 0 kr. i både salgs- og købsmoms for 4. kvartal 2015.

(...)

Virksomhedens salgsmoms forhøjes med 128.976 kr. (405.065-276.089) for 4. kvartal 2015, og virksomhedens købsmoms forhøjes med 104.776 kr. (343.135-238.359) for 4. kvartal 2015.

Begrundelsen herfor er, at virksomheden har angivet 0 kr. i både salgs- og købsmoms for 4. kvartal 2015, uanset salgs- og købsmoms har udgjort henholdsvis 128.976 kr. og 104.776 kr. for 4. kvartal 2015.

I medfør af opkrævningslovens § 5, stk. 1 afkræver Skattestyrelsen herefter virksomheden 24.200 kr. i moms for 4. kvartal 2015, jf. momslovens § 56, stk. 1 og § 57, stk. 1.

(...)

Forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1.1.2015 – 31.12.2017 med i alt 1.199.950 kr.

Reguleringerne kan opsummeres således:

(...)

Tvivl om fakturaernes realitet – Skattestyrelsens primære påstand

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan fakturaerne fra:

- [virksomhed4] ApS, CVR [...4]

- [virksomhed6] ApS, CVR [...5]

- [virksomhed7] IVS, CVR [...1]

- [virksomhed9] ApS, CVR [...7]

- [virksomhed10] ApS, CVR [...9]

- [virksomhed12] IVS, CVR [...14]

- [virksomhed14] ApS, CVR [...11]

- [virksomhed15] ApS, CVR [...15]

- [virksomhed17] ApS, CVR [...13]

ikke anvendes som dokumentation for momsfradrag efter momslovens § 37, idet det ikke kan dokumenteres, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret af de pågældende selskaber.

Ud fra det under punkt 1.1. beskrevne vedrørende ovenstående virksomheder og fakturaerne derfra, er det således Skattestyrelsens opfattelse, at der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der nægtes fradrag for den indgående afgift, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort, at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret af de pågældende virksomheder, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Begrundelsen herfor er:

Overordnet, at:

1.hæves kontant i underleverandørselskaberne, eller

2.videreoverføres til andre virksomheder eller personer, hvor beløbene så er hævet kontant, eller

3.overføres direkte til udlandet eller

4.overføres til udlandet via en nærmere kreds af selskaber.

I relation til de indsendte fakturaer, at:

I relation til betaling af fakturaerne, at

Det skal videre bemærkes, at Skattestyrelsen ved kontrolbesøg har undersøgt [virksomhed2]s anvendelse af underleverandører.

Ved dette besøg blev det oplyst, at

Skattestyrelsen har efterfølgende modtaget identifikationsoplysninger på opvaskerne fra [virksomhed2], ligesom der er modtaget identifikationsoplysninger på ”Sam”. Det fremgår heraf, at ”[person2]” er identisk med [person1].

Da det ved kontrolbesøget ved [virksomhed2] blev oplyst, at samarbejdet har fungeret i en del år, og da det kan konstateres, at [virksomhed1] først er startet den 15.6.2014 blev [virksomhed2] anmodet om at indsende en faktura fra primo 2014 til belysning af, hvem der fakturerede ydelserne før [virksomhed1].

Af fremsendt dokumentation fremgår det, at faktureringen for udført arbejde i januar 2014 blev foretaget af [virksomhed22] ApS.

[person1] var ansat i dette selskab, inden han startede [virksomhed1].

Konklusion:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er en række faktorer vedrørende ovenstående underleverandører, der rejser tvivl om fakturaernes realitet.

Det er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at oplysningerne fra [virksomhed2] indikerer, at det reelt er [virksomhed1]/ [person1], og ikke underleverandørerne, der leverer arbejdskraft til kunderne.

Der nægtes derfor fradrag for den indgående afgift på fakturaerne fra underleverandørerne, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, idet det ikke på nogen måde er godtgjort, at de på fakturaerne anførte ydelser rent faktisk er leveret af ovenstående virksomheder.

(...)

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter afholdt til underleverandører, da de fremlagte fakturaer ikke opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Der kan henvises til EU-domstolens dom C-438/09Boguslaw J. Dankowski, hvor det af præmis 38 fremgår, at en faktura, der indeholder de formelle krav, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelser er leveret. Omvendt kan det sluttes, at en faktura, der ikke lever op til fakturakravene, ikke er fradragsberettiget.

Ud fra ovenstående er det herefter Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet kan nægtes momsmæssigt fradrag vedrørende udgifterne til ovenstående underleverandører.

Selskabets købsmoms nedsættes herefter med følgende beløb:

1. kvartal 201558.800

2. kvartal 201593.600

3. kvartal 201581.288

4. kvartal 2015103.423

1. halvår 2016183.082

2. halvår 2016216.546

1. halvår 2017187.087

2. halvår 2017276.124

I alt1.199.950

(...)

Skattestyrelsens endelige afgørelse

Af indsigelserne fra virksomhedens repræsentant, skatterevisor [person6] fremgår, at hans klient er overrasket over, at Skattestyrelsen på den ene side ikke kan godkende fradrag for brug af fremmed arbejdskraft, men samtidig er af den opfattelse, at der må være sket aflønning til en ukendt kreds af personer.

Det skal hertil bemærkes, at der er godkendt skattemæssigt fradrag for de afholdte udgifter ekskl. moms, fordi Skattestyrelsen mener, at arbejdet reelt er udført.

Som det fremgår af punkt 2.4. ovenfor er det imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at der er en række faktorer vedrørende underleverandørerne, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, ligesom det er Skattestyrelsens opfattelse, at oplysningerne fra [virksomhed2] indikerer, at det reelt er [virksomhed1]/ [person1], og ikke underleverandørerne, der leverer arbejdskraft til kunderne.

(...)”

Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 18. juni 2019 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Det skal dog bemærkes, at klagers repræsentant henviser til [by1] Byrets dom af 30. maj 2016 (SKM 2016.509.BR), hvor byretten fandt, at virksomheden havde godtgjort, at de omhandlede ydelser var leveret af underleverandøren.

Af sagsresumeet fremgår følgende:

"Retten fandt, at sagsøgeren havde løftet sin skærpede bevisbyrde og lagde i den forbindelse afgørende vægt på dels underleverandørens vidneforklaring, og dels at der var hævet kontantbeløb på sagsøgerens bankkonto, der muliggjorde kontantbetaling af fakturaerne. Underleverandøren, der ved sin vidneforklaring konkret udsatte sig for strafansvar, forklarede, at han både havde udført arbejdet og modtaget betaling.”

Der blev således lagt afgørende vægt på underleverandørens vidneforklaring.

I klagers sag har det ikke været muligt at komme i kontakt med de anvendte underleverandører, hvorfor Skattestyrelsen ikke finder, at den omtalte byretsdom kan tillægges betydning i klagers sag.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 1.224.150 kr. for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Da det er selskabets forretningside, at formidle tjenester til storkøkkener, har selskabet udover ejeren selv og egne ansatte, en lang række underleverandører tilknyttet.

Selskabet har brugt nedenstående underleverandører og selv haft 2-4 ansatte.

Gennemgang af underleverandører:

[virksomhed5] CVR [...2]

[virksomhed23] CVR nr. [...4]

[virksomhed6] ApS CVR [...5]

[virksomhed7] IVS CVR nr. [...6]

[virksomhed9] ApS CVR [...7]

[virksomhed10] CVR nr. [...9]

[virksomhed12] IVS CVR [...10]

[virksomhed14] ApS CVR [...11]

[virksomhed15] ApS CVR [...15]

[virksomhed17] ApS CVR [...13]

Selskabet tilstræber, at have faste kundeforhold og så vidt muligt, at betjene disse kunder med faste underleverandører.

Selskabets kunder er store firmaer såsom, [virksomhed2] og [virksomhed3] m.v., som selv føre daglig kontrol med medarbejderne via stempel maskine. Det er samtidigt karakteristisk for branchen, at underleverandørerne ofte er mindre en-mandsfirmaer eller små selskaber og indehaverne har ofte liden uddannelse ud i regnskabsføring og lign.

Ifølge SKAT har tendensen været at vores underleverandører ikke har afregnet korrekt moms og A-SKAT og har samtidige ikke haft de fornødne registreringer hos SKAT. Hvis ovenstående er korrekt er det selvfølgelig beklageligt, men min klient har ikke haft den fornødne viden eller ressourcer til at lave de kontroller som SKAT efterfølgende har krævet.

Min klient er også uforstående overfor, hvorfor SKAT ikke tidligere har grebet ind overfor de ovenstående selskaber, hvis der var så meget svindel og problemer med de ovenstående virksomheder. Ovenstående selskaber/virksomheder har udført et stykke tilfredsstillende arbejde for vores klient, som de har modtaget betaling får via banken.

Hvordan selskaberne/virksomhederne har aflønnet deres medarbejdere eller har ageret overfor myndighederne har vores klient ikke haft en reel mulighed for at undersøge nærmere.

Påstande

Første påstand:

Forhøjelse af indkomst:

Virksomhedens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at forhøjelsen af købsmomsen for 2015-2017 med 1.224.150 kr. skal nedsættes til 0.

Alle udgifterne vedrørende underleverandører skal godkendes og så den oprindelige købsmoms som virksomheden i årene 2015-2017 har angivet til SKAT skal bibeholdes.

Omkostningerne vedrørende underleverandører for 2015, 2016 og 2017 er driftsomkostninger jf. SL § 6, stk. 1, litra a. og udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Anden påstand:

Fra beslægtet, relevant praksis skal henvises til [by1] Byrets dom af den 30. maj 2016, der er offentliggjort i SKM2016.509.BR.

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der som hævdet af SKAT var grundlag for at nægte den i sagen omhandlede virksomhed fradrag efter momslovens§ 37 for brug af en underleverandør i 2010 og 2011, der på vegne af virksomheden havde foretaget aviskørsel for en større avisdistributør.

[by1] Byret fandt, at virksomheden havde godtgjort, at de omhandlede ydelser var leveret af underleverandøren. (...)

Således fandt byretten ikke, at det kunne komme virksomheden til skade, at de i sagen omhandlede underleverandører ikke på behørig vis afregnede moms og skatter.

Afslutning

Vi gør også opmærksom på, at der ikke generelt er et kædeansvar for moms og beskatning for leverandører, og der derfor er et særligt beviskrav til SKAT for at selskabet skulle være medvirkende til eller vidende om (eventuelt burde være vidende) om at leverandørerne ikke opfyldte deres pligter over for SKAT.

Vi mener med ovenstående, at have dokumenteret, at selskabet ikke har været vidende om, at visse leverandører ikke overholdt deres pligter over for SKAT, og ikke har udvist manglende agtpågivenhed over leverandørernes overholdelse af skatte- og afgiftsregler.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke kan komme min klient til skade, at SKAT ikke har været i stand til at kontrollere underleverandørernes fakturaer hos underleverandørerne, eller at SKAT ikke har kunnet konstatere, at der var ansatte hos underleverandørerne.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen den 11. maj 2020 oplyst, at virksomhedens indehaver har sikret sig, at det hele var i orden, og at alt har foregået digitalt. Virksomheden er stadig aktiv. Repræsentanten oplyste yderligere, at indehaveren har haft meget arbejde og har derfor benyttet sig af underleverandører. Indehaveren har haft ca. 4-5 ansatte medarbejdere.

Repræsentanten oplyste derudover, at der er lignende sager, hvor retten har godkendt et skønsmæssigt fradrag for de omkostninger, som en virksomhed har haft i forbindelse med at udføre det konkrete arbejde. Repræsentanten oplyste, at det samme burde være gældende for virksomheden, hvis der nægtes fradrag for købsmoms for samtlige af de omhandlede underleverandører.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal indledningsvist tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. oktober til 31. december 2015 ud fra et skøn.

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017 med i alt 1.224.150 kr.

Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 1, at der kan opkræves moms for virksomhed, såfremt det viser sig, at virksomheden har angivet for lidt eller urigtigt. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan momstilsvaret fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomheden har ud fra det oplyste ikke angivet tilsvar for den nævnte afgiftsperiode. Skattestyrelsen har herefter ansat virksomhedens momstilsvar på baggrund af virksomhedens bogføring til 24.200 kr.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens momstilsvar for perioden skønsmæssigt i mangel af en retvisende angivelse fra virksomhedens side.

Der skal herefter tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for den af virksomheden angivne købsmoms for udgifter til underleverandører på i alt 1.199.950 kr.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

[person2]me momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Bestemmelsen i dagældende momslovs § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har som dokumentation for afholdte udgifter til fremmed arbejde fremlagt 1 faktura fra [virksomhed5], 10 fakturaer fra [virksomhed4], 2 fakturaer fra [virksomhed6], 7 fakturaer fra [virksomhed7], 1 faktura fra [virksomhed9], 5 fakturaer fra [virksomhed10], 1 faktura fra [virksomhed12], 4 fakturaer fra [virksomhed14], 3 fakturaer fra [virksomhed15] samt 2 fakturaer fra [virksomhed17].

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser.

Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser. Retten har yderligere lagt vægt på, at der er flere uoverensstemmelser i de enkelte fakturaer i form af ukorrekt angivelse af underleverandørernes adresser, virksomhedsnavne samt ukorrekt CVR-nr. Retten skal bemærke, at underleverandørerne [virksomhed10], [virksomhed9], [virksomhed4] og [virksomhed7] anvender samme fakturalayout samt samme tekst i angivelsen af betalingsbetingelser. Underleverandørerne [virksomhed10], [virksomhed9] har samme stavefejl i angivelsen af ” [virksomhed8]”. Retten finder, at det er uforeneligt med, at der skulle være tale om flere uafhængige virksomheder, som har udarbejdet de enkelte fakturaer.

Retten har yderligere henset til, at de omhandlede underleverandører ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden, og størstedelen af dem har ikke været registreret inden for samme branche som virksomheden.

Det fremgår af kontoudtoget, at der er sket overførsel fra virksomhedens konto for størstedelen af fakturaerne. Retten finder, at det fremlagte kontoudtog ikke kan føre til et andet resultat. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger ikke kan udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til virksomheden. Virksomheden har ikke fremlagt supplerende materiale til det fremlagte kontoudtog, for eksempel i form af betalingsposteringer eller lignende fra pengeinstituttet, hvoraf fremgår hvilken konto beløbene er overført til. Retten har tillige tillagt det vægt, at det af Skattestyrelsens kontrolundersøgelser fremgår, at flere af de omhandlede underleverandører har overført de modtagne beløb til udlandet.

Retten finder, at de fremlagte samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og underleverandørerne [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed14] og [virksomhed15] ikke kan føre til et andet resultat. Retten skal hertil bemærke, at kontrakterne er kortfattede og indeholder ikke en beskrivelse af arbejdsopgaverne, leveringssted eller leveringsdato. De fremlagte kontrakter angiver efter rettens opfattelse ikke et sædvanligt aftalegrundlag med angivelse af forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser, som sædvanligvis gør sig gældende i samhandelsforhold.

Retten finder, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de fakturerede serviceydelser.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by2] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.