Kendelse af 30-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2020

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af 9.600 kr. i tinglysningsafgift for tinglysningen af en bodeling med løbenr. [...] på ejendommen med matrikelnr. [...1], [by1] By, [by1].

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerne har den 21. december 2018 fået tinglyst et ejerskifte ved en endelig bodeling med løbenr. [...] (herefter bodelingsoverenskomsten) på enfamiliesejendommen med matrikelnr. [...1], [by1] By, [by1] (herefter ejendommen). Ved bodelingsoverenskomsten blev 50 % af ejendommen i henhold til købsaftale af 23. november 2018 overdraget fra [person1] til [person2] for 1.600.000 kr. med overtagelsesdato den 1. januar 2019.

Der blev ved tinglysningen af bodelingsoverenskomsten betalt 1.660 kr. i tinglysningsafgift. Der blev ikke afgivet en erklæring vedrørende tinglysningsafgiften. Det blev derimod med følgende begrundelse anført, at beregningsgrundlaget var et andet:

”Skilsmisse

Ejendommen overdrages i.f.b med skilsmisse og afgiften er dermed kr. 1.660,00”.

Den 6. marts 2019 er der tinglyst en påtegning om afgiftsberigtigelse på bodelingsoverenskomsten på i alt 11.260 kr.

Den senest offentliggjorte ejendomsværdi for ejendommen var pr. 1. oktober 2017 2.050.000 kr.

Klagerne indgik ægteskab den 3. november 2001 og har den 9. oktober 2001 fået tinglyst en ægtepagt, hvoraf følgende fremgår:

”I vort ægteskab skal være fuldstændigt særeje, således alt, hvad hver af os ejer ved ægteskabets indgåelse, samt alt, hvad vi i fremtiden erhverver ved selverhverv, ved arv, gave eller på anden måde, skal tilhøre os som fuldstændigt særeje.”

Klagerne blev skilt ved bevilling fra Statsforvaltningen af 15. november 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klagerne i forbindelse med tinglysningen af bodelingsoverenskomsten på ejendommen skal betale yderligere 9.600 kr. i tinglysningsafgift, idet tinglysningsafgiften skal beregnes på baggrund af ejerskiftesummen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.

Som begrundelse er anført følgende:

”Udgangspunktet er, at ved ejerskifte af en enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig, beregnes afgiften af ejerskiftesummen. Dette fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.

Dog gælder efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10, at afgiften beregnes af 85 procent af ejendomsværdien, hvor ejerskiftet af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme ikke er sket som en almindelig fri handel og ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 procent af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi.

Ejerskiftet sker som en familieoverdragelse. Der er derfor ikke tale om en almindelig fri handel.

Der findes i tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1 en undtagelse der siger, at såfremt et ejerskifte sker som led i et fuldstændigt ophør af formuefællesskab, udløser dette alene en afgift på 1.660 kr.

Det er en ufravigelig betingelse, at formuefællesskabet ophører i sin helhed. I dette tilfælde, er der den 9. oktober 2001 tinglyst en ægtepagt med fuldstændigt særeje. Dette er at betragte som fuldstændig ophør af formuefællesskabet.

I er derfor ikke omfattet af den lempelige regel i tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1, hvorfor afgiften skal beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10.

Ejerskiftesummen er oplyst til 1.600.000 kr. og den seneste offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse af skødet til tinglysning er pr. 1. oktober 2017 på 2.050.000 kr. 85 % af halvdelen af ejendomsværdien bliver derfor 871.250 kr. ”.

Klagernes opfattelse

Klagerne har nedlagt påstand om, at der alene skal svares i alt 1.660 kr. i tinglysningsafgift for tinglysningen af bodelingen, idet adkomstændringen på ejendommen skyldes en opløsning af formuefællesskabet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1.

Til støtte for påstanden har klagerne anført følgende:

”Skattestyrelsen har ikke gjort sig den ulejlighed at svare på vore kommentarer og argumenter, men blot med samme ordlyd ændret deres forslag til afgørelse. Det er de samme love og paragraffer frem og tilbage, der citeres, så det er umuligt at finde hoved og hale i.

Men jf. tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1, så skal der ikke betales 0,6 %, kr. 9.600 i afgift, når der er tale om opløsning af formuefællesskab, som i vort tilfælde. Der er ikke nævnt noget om, at reglerne kan være anderledes, hvis der var en ægtepagt før indgåelse af ægteskab.

Skattestyrelsen påstår, at Indgåelse af særeje før ægteskab betragtes som fuldstændig ophør af formuefællesskab.

Altså ophør af et formuefællesskab, som ikke eksisterede. Det er derfor noget sludder at tale om et ophør. Den efterfølgende indgåelse af ægteskab medfører så, at der påbegyndes et fællesskab, også i formuemæssig henseende. Det forholder vi os til. Vi skal derfor overfor Skatteankestyrelsen gentage vore kommentarer af 18/2 2019 til Skattestyrelsen.

Vi kan ikke finde hoved og hale i, hvad Skattestyrelsen skriver og giver som begrundelser. De har ikke taget notits af vore forklaringer, og de kan ikke forklare os, hvad de mener. Det er som om, at Skattestyrelsen ikke selv ved, hvad det handler om.

Så laver vi en indsigelse, og vi får samme svar igen. Så hjælper det jo ikke at lave en indsigelse. Vi ville have en forklaring og mener som minimum, at vi har krav på et forståeligt brev som indikerer, at SKAT selv er klar over, hvad de taler om.

Som vi allerede har forklaret, så blev særejet etableret den 9. oktober 2001. Det var før ægteskabets indgåelse den 3. november 2001. Det var for at holde værdier fra før ægteskabet adskilte. Vi har så under ægteskabet købt ejendommen [adresse1], [by2], og med 50 % ejerskab til hver. De løbende udgifter på ejendommen har ikke været delt op med 50 % til hver. Der er således opstået et formuefællesskab f.s.v. angår den fælles beboelsesejendom.

Skattestyrelsen nævner, at ”Der er ingen regler for hvornår en ægtepagt skal laves”. Vi har lavet ægtepagten før ægteskabets indgåelse for at præcisere ejerforholdene inden giftermålet.

Nu er vi pensionister, og vore indtægtsforhold betragtes under ét af offentlige myndigheder. Det resulterer i, at pensionstillægget stort set falder væk for begge parter, selvom den ene part var berettiget til fuldt tillæg. Ligeledes må begge betale fuld lejeværdibeskatning, selvom den ene faktisk kun burde betale pensionisttakst. Vi har haft fælles økonomi f.s.v. angår boligen, og sådan betragtes det også af offentlige myndigheder.

Disse eksempler er for at belyse, at man ikke kan have et særeje for boligen, når der er tale om en fælles bolig. Det ville være ren teori.

Ved skilsmissen den 25. oktober 2018 er de fælles værdier, som er opstået under ægteskabet, så blevet adskilt, og formuefællesskabet er fuldstændigt ophørt.

Vi mener derfor, at vi skal have den betalte tinglysningsafgift på kr. 9.600 tilbagebetalt”.

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere ændringer frem til tinglysningstidspunktet.

Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 og stk. 4-11:

”For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.

[...]

Stk. 4. Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejerskiftesummen.

Stk. 5. Et enfamilieshus efter denne lov er en ejendom, der er indrettet med henblik på beboelse af en familie, herunder en parcelejendom eller ejerlejlighed.

Stk. 6. Et flerfamilieshus efter denne lov er en ejendom med flere selvstændige beboelseslejligheder med eget køkken, og hvor hele ejendommen anvendes til beboelse.

Stk. 7. En fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed eller timeshareandel.

Stk. 8. Ved ejerskifte af de i stk. 4 anførte boliger, hvor boligen anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, beregnes afgiften efter stk. 2, 1. pkt.

Stk. 9. Foreligger der ved ejerskifte af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 af den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Er ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 85 pct. af den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct. af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive dokumentation eller oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10.”

Det følger således af bestemmelsen, at der ved tinglysning af et ejerskifte af en ejerbolig skal betales henholdsvis 1.660 kr. i fast afgift og 0,6 % af ejerskiftesummen i variabel afgift. Endvidere følger det af bestemmelsen, at den variable afgift i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en ejerskiftesum, skal beregnes på baggrund af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, når en sådan foreligger. Hvor ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel, beregnes tinglysningsafgiften af 85 % af ejendomsværdien.

Imidlertid vil der være tilfælde, hvor der alene skal betales en fast afgift på 1.660 kr., jf. § 10, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1:

”§ 7. For andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4- 6 a, udgør afgiften 1.660 kr., jf. dog § 8.

[...]

§ 10. Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7 for tinglysning af:

1) Ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab. ”

Som betingelse for afgiftsberegning efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, følger det af § 32, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (herefter tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen), jf. tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 5, at:

”Ejerskifte eller pantsætning mellem ægtefæller eller registrerede partnere er i tilfælde af fuldstændig ophævelse af formuefællesskab fritaget for variabel afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1. På tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning skal der afgives en af følgende erklæringer afhængig af situationen:

1) ”Formuefællesskabet er i henhold til separation/skilsmissebevilling eller dom opløst i sin helhed. Dato for separation/skilsmisse:”

2 Formuefællesskabet er i henhold til den angivne ægtepagt opløst i sin helhed. Dato for tinglysning af ægtepagt: Løbenummer:”

Herudover fremgår det af tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, at afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning. Landsskatteretten bemærker i den henseende, at tinglysningsafgiften er en transaktionsbaseret afgift, som knytter sig til den faktiske behandling af dokumenter omfattet af tinglysningsafgiftsloven.

Retten finder med henvisning til bodelingsoverenskomsten, at der er tinglyst et ejerskifte af ejendommen den 21. december 2018. Det følger således af tinglysningsafgiftsloven, at der som udgangspunkt skal svares afgift til statskassen efter tinglysningsafgiftslovens § 4.

Klagerne har anført, at det tinglyste ejerskifte har fundet sted som følge af en opløsning af et formuefællesskab, hvorfor der alene skal svares 1.660 kr. i tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1.

Såfremt der for det tinglyste ejerskifte af ejendommen alene skal betales 1.660 kr. i tinglysningsafgift i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1, er det en forudsætning, at ejerskiftet finder sted som følge af en opløsning af klagernes ægteskab, og at der er afgivet korrekt erklæring herom ved anmeldelsen, jf. tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 32, stk. 1.

Landsskatteretten bemærker, at ejendomsværdien på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning den 21. december 2018 udgjorde 2.050.000 kr.

Ved tinglysningen af skødet ses der ikke ud fra det oplyste at være blev afgivet en af erklæringerne som nævnt i § 32, stk. 1, i tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen, hvorefter der skal afgives en erklæring, hvis tinglysningsafgiften skal beregnes ud fra et andet grundlag end den senest offentliggjorte ejendomsværdi. Retten finder dog efter omstændighederne, at oplysningerne afgivet på skødets felt, "Beregningsgrundlaget er et andet", kan sidestilles med en erklæring i medfør af tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen.

Klagerne har den 9. oktober 2001 fået tinglyst en ægtepagt om fuldstændigt særeje. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at formuefællesskabet allerede ved indgåelsen af ægtepagten blev opløst, hvorfor ejerskiftet af ejendommen ikke kan anses at ske som følge af opløsning af formuefællesskabet, jf. TAL § 10, stk. 1, nr. 1.

Da købesummen ved overdragelsen af 50 % af ejendommen er fastsat til 1.600.000 kr., og ejendommen på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning var selvstændigt vurderet med en ejendomsværdi på 2.050.000 kr., finder retten, at der ved tinglysningen af skødet med løbenr. [...] skal svares i alt 11.260 kr. (1.660 kr. + 0,6 % af 1.600.000 kr.) i afgift til statskassen.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse af 6. marts 2019 om opkrævning af 9.600 kr. i tinglysningsafgift.