Kendelse af 01-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2021

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 med i alt 203.875 kr., idet Skattestyrelsen har anset selskabet som betalingspligtig af moms i forbindelse med køb af arbejdskraft fra et hollandsk selskab, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, jf. § 16 stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS’ (herefter selskabet) aktivitet bestod i den omhandlede periode hovedsageligt i salg af kanalkrydstogter i Holland og Tyskland samt af oversøiske krydstogter.

Krydstogterne blev i det væsentlige solgt til andre danske rejsebureauer og i mindre omfang direkte til private.

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet siden den 1. april 2011 har været momsregistreret i Danmark. Selskabet var ikke momsregistreret i Holland. Selskabet har over for Skattestyrelsen oplyst, at det betalte tysk moms af den personbefordring, der foregik i Tyskland.

Selskabet havde sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, hvor ledelsen sad. Selskabet havde ikke kontor eller ansatte i Holland, men selskabet lejede periodevis et skib i Holland.

Af VIES-systemet (det fælles europæiske system til udveksling af momsoplysninger mellem EU-landene) fremgår, at selskabet i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 har købt ydelser af [virksomhed2] BV, [adresse1], [by1], Holland (herefter det hollandske selskab).

Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet fra det hollandske selskab har købt arbejdskraft (ekskl. arbejde, der er udført af køkken- og serveringspersonale) som følger:

Den 30. januar 2017 indgik selskabet og det hollandske selskab en aftale, hvoraf bl.a. fremgår:

”THIS AGREEMENT is made and entered into 30^th of January 2017, in [by2] CZ, between [virksomhed1] APS, [adresse2], DK [by3], DENMARK, a corporation, and [virksomhed2] BV, [adresse1], [by1], (hereinafter referred to as [virksomhed2]), a corporation.

WHEREAS [virksomhed1] will be operating a cruise vessel, the MV [person1].

and

WHEREAS [virksomhed2] desires to deliver Hotel service. The Hotel service will contain delivering from hotel crew and delivering from goods. Complete management of the vessel will be done by [virksomhed1].

and

WHEREAS [virksomhed2] represents that it has full knowledge of the type service and that its services will be in accordance with such standards, efficiency, dignity and tradition of the vessel being operated by [virksomhed1].

WHEREAS [virksomhed1] is ready and willing to engage [virksomhed2] to perform said services upon the terms and conditions herein below set forth.

NOW, THEREFORE, in consideration of the promises and mutual covenants contained herein, and for valuable considerations acknowledged by each of the parties to be satisfactory and adequate, [virksomhed1] and [virksomhed2] agree as follows:

Article 1 - TERMS OF AGREEMENT

The terms of this Agreement shall become effective as from 1^th of April, 2017 and run for one (1) year.

Article 2 - AGREEMENT NOT ASSIGNABLE

This Agreement may not be assigned by either party to any other person without the prior written approval of the other party.

Article 3 - OPERATION OF THE ACTIVITIES

3.1 In connection to [virksomhed1]'s activities, [virksomhed2] shall provide hotel crew.

3.1.1 [virksomhed2] shall deliver once a week all goods ordered by management of [virksomhed1]

3.1.2 [virksomhed1] shall pay [virksomhed2] weekly within 7 (seven) days after having received invoice during the contract period the invoiced amount. lnvoiced will be send maksimum every Monday during contract. not fixed amounts, amounts are according orders and demands from [virksomhed1] management. [virksomhed2] BV will send a PRE invoice of 20.000 Euro with will be settled with the final invoice end of season. This Pre lnvoice will be send 16-3-2017 with payment term maksimum 26-3-2017.

Regular invoices will be build up by following items: Cost Hotel crew "Hotel services", Store delivery, transport cost crew start and end Season.

Starting 2^nd of April 2017.

All mentioned amounts are without VAT.

Menu cycles

Crew planning

Bar menu

Wine card

Article 4 - Uniform's

[virksomhed2] will provide crew the original complement of uniforms, approved by both parties in accordance with the employees' positions and duties and compatible to the standard of the vessel, which uniforms are to fit such individual employee so that said employee will not give the air of being attired in an ill-fitted or unkempt manner. [virksomhed2] will be responsible for their replacement and maintenance.

Article 5 - LOGISTICS

[virksomhed2] shall deliver and store provision items, as long as Ship's accesses are available for normal transport means, at his own cost. Stevedoring cost and ashore facilities and equipment necessary for loading of provisions (if required) are on [virksomhed1] account. [virksomhed2] and [virksomhed1] will work together in order to minimize such costs wherever possible.

Article 6 - PERSONNEL

6.1. [virksomhed2] can supply if required personnel for Kitchen, restaurant, bar, housekeeping and reception. perform and discharge its contractual duties hereunder in accordance with the high standards of the vessel's service. The employment and discharge of such personnel shall be the responsibility of [virksomhed2].

6.2. Except as otherwise provided in the Agreement, [virksomhed2] shall have sole responsibility for the payment of all costs relating to its own personnel, including but without limitation to payment of the salaries, associated taxes and other social benefits of the Personnel, the cost of transporting the Personnel to and from the vessel and the cost of insurance for the personnel.

6.3. Cabin accommodation: [virksomhed2] employees shall be supplied adequate crew quarters at no charge to [virksomhed2] or to the individual employees. The quarters so supplied shall be of similar standard and of a like nature as those supplied to other members of the crew of similar rank.

6.4. It is understood that [virksomhed2]'s employees on board shall comply with ships disciplinary and safety rules including the compliance with immigration laws of all ports of call of the vessel. The Master in his sole discretion will have the right to dismiss any of the [virksomhed2]'s employees in case they do not comply with the above. All costs involved shall be for [virksomhed2]'s account.

6.5. [virksomhed2] will exercise its best endeavors in employing on board the vessel only persons who have professional skills, are of good moral character, who are in good health and will ensure that they hold valid passports, visas, health certificates and all other permits required by any governmental authority having jurisdiction, in order inter alia, that they may call. [virksomhed2] will arrange for all onboard immigration formalities for its crewmembers. [virksomhed2]'s employees will at all times keep themselves neatly groomed, well spoken, and suitably attired.

6.6. [virksomhed2]'s employees are not permitted:

A: To carry or consume aboard the vessel any narcotics, or other drugs which are prohibited, or for which a doctor's prescription would be required in the vessel's base port, except pursuant to a program of medical care under the direct supervision of the vessel's doctor

B. To consume alcoholic beverages aboard the vessel to the point of intoxication or to the point where, during subsequent performance of their duties, such consumption could become apparent to the passengers.

C: To board the vessel in an intoxicated state

D: To engage in gambling aboard the vessel

E: To sell merchandise to passengers except in the course of their duties.

6.7 First medical attendance on board to [virksomhed2] personnel to be free of charge, but in case of ulterior medical care necessary ashore, all its costs and time to be for [virksomhed2] account including transport and medicines.”

Selskabet har over for Skattestyrelsen fremlagt tre eksempler på fakturaer fra det hollandske selskab.

Den 3. april 2017 udstedte det hollandske selskab faktura nr. 2017010 til selskabet. Fakturaen er ikke pålagt moms. På fakturaen er anført ”Reverse Charge”. Fakturaen angår følgende poster:

Den 22. maj 2017 udstedte det hollandske selskab faktura nr. 2017032 til selskabet. Fakturaen er ikke pålagt moms. På fakturaen er anført ”Reverse Charge”. Fakturaen angår følgende poster:

Den 7. august 2017 udstedte det hollandske selskab faktura nr. 2017066 til selskabet. Fakturaen er ikke pålagt moms. På fakturaen er anført ”Reverse Charge”. Fakturaen angår følgende poster:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 med i alt 203.875 kr., idet Skattestyrelsen har anset selskabet som betalingspligtig af moms i forbindelse med køb af arbejdskraft fra det hollandske selskab, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, jf. § 16 stk. 1.

Af Skattestyrelsens begrundelse fremgår bl.a. følgende:

”Skattestyrelsen har fået fremlagt fakturaer fra [det hollandske selskab]. Det fremgår heraf, at selskabet har købt madvarer og lejet personale gennem [det hollandske selskab]. [Det hollandske selskab] har indrapporteret deres salg til selskabet til VIES. Salget til selskabet kan opdeles i to kategorier.

De to kategorier kan efter Skattestyrelsens opfattelse behandles som henholdsvis en cateringsydelse og arbejdsudleje. Da reglerne for det momsmæssige leveringssted er forskelligt i de to kategorier, vil de nedenfor blive behandlet enkeltvist.

Catering

Af de fremlagte fakturaer fremgår det, at selskabet har købt varer til fremstilling af mad samt lejet køkken- og serveringspersonale. Det fremgår bl.a. af fakturaerne, at der er indkøbt leje af en køkkenchef, kokke, tjenere og opvaskere. Derudover fremgår det, af en kontrakt mellem [det hollandske selskab] og selskabet, at [det hollandske selskab] er behjælpelige med sammensætningen af måltiderne ombord ved at levere det nødvendige personale samt varerne til fremstillingen heraf. Skattestyrelsen betragter leverancen som en samlet cateringydelse, der har leveringssted i Holland jf. momslovens § 21a. Skattestyrelsen opkræver derfor ikke moms ved omvendt betalingspligt af disse varer og ydelser.

Arbejdsudleje

Af de fremlagte fakturaer fremgår det desuden, at selskabet har lejet servicepersonale ved [det hollandske selskab]. Der er tale om cabingirls, cabinboys, receptionister, allround-personale og nattevagter. I 2017 er der også lejet en Cruisemanager. Af specifikationerne til de fremlagte fakturaer fra [det hollandske selskab] fremgår det ligeledes, at personalet honoreres pr. dagsbasis.

Udlejning af servicepersonale, der skal varetage forskellige opgaver, anses for arbejdsudleje. Arbejdsudleje er omfattet af momslovens § 16, stk. 1. Det fremgår af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3 at afgiftspligtige personer er betalingspligtige for køb af ydelser i udlandet der er omfattet af momslovens § 16, stk. 1.

[Selskabet] er en afgiftspligtig person jf. momslovens § 3, stk. 1 og skal derfor afregne moms ved omvendt betalingspligtig af de indkøbte ydelser jf. nedenfor:

Selskabet har i 2016 og 2017 indkøbt ydelser, i form af leje af personale, der betragtes som indkøb af arbejdsudleje for 815.502 kr. Momsen heraf udgør 203.875 kr.

Da selskabet efter Skattestyrelsens opfattelse leverer momsfritaget personbefordring efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, har selskabet intet momsfradrag for ovenstående momsbeløb. Dette følger af momslovens § 37 stk. 1 modsætningsvist.”

Skattestyrelsen har herudover den 28. maj 2019 bl.a. anført følgende:

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Selskabets rådgiver gør i klagen gældende, at [selskabet] skulle have et fast forretningssted i Holland. Dette forhold er ikke tidligere gjort gældende.

Repræsentanten gør først og fremmest gældende at arbejdskraften ikke er leveret i Danmark. Skattestyrelsen er enig i at arbejdsydelsen er udført i Holland men leverancen er sket til [selskabet] i Danmark. Det følger af reglerne om salg af ydelser der er omfattet af hovedreglen i momslovens § 16 stk. 1, at det ikke er afgørende hvor ydelsen er udført, men kun hvor køberen af ydelsen er etableret eller har sit faste forretningssted.

Hjemstedet for den økonomiske virksomhed skal anses for at have modtaget ydelsen, medmindre et fast forretningssted opfylder betingelserne for at kunne anses for kunde. Et fast forretningssted,

hvortil ydelsen leveres, kan anvendes som tilknytningsmoment, hvis forretningsstedet har en tilstrækkelig permanent karakter og en passende struktur med hensyn til menneskelige og tekniske

midler til at modtage de pågældende ydelser. Jf. momsforordningens artikel 21, stk. 2, om kundens

faste forretningssted og afsnit D.A.6.2.3.3 i den juridiske vejledning.

[Selskabet] har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed i Danmark. Det er her væsentlige

beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, hvor virksomheden har sit

vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor virksomhedens ledelse sidder.

Fort et fast forretningssted kan anses for at være kunde i forhold til en ydelse omfattet af ML § 16,

stk. 1, skal forretningsstedet være kendetegnet ved

• en tilstrækkelig permanent karakter og

• en passende struktur med hensyn til menneskelige og tekniske midler, som gør det i stand til at modtage og anvende ydelsen, som det får leveret, til egne formål.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at [selskabet] ikke har et fast forretningssted i Holland.

[Selskabet] har ikke en passende struktur i Holland til, at kunne modtage de arbejdsydelser de køber hos [det hollandske selskab]. Det begrunder vi med at [selskabet] ikke har et kontor eller ansatte i Holland der kan modtage ydelsen og videresælge ydelsen. [Selskabet] lejer en båd i Holland i nogle måneder og tilrettelægger en krydstogt og videresælger det indkøbte med fortjeneste til danske rejsebureauer.

[Selskabet] har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed i Danmark og det er det eneste sted hvor selskabet har tekniske og menneskelige ressourcer til rådighed af tilstrækkelig permanent karakter. Arbejdsudlejeydelserne videresælges i Danmark til det danske rejsebureau Vitus rejser eller andre danske rejsebureauer. Disse rejsebureauer "pakker" en pakkerejse bestående af ydelserne fra [selskabet] og i visse tilfælde tilfører egne ydelser og sælger pakkerejserne (krydstogtrejserne) til danske forbrugere.

Hertil kommer at leverandøren [det hollandske selskab] i forbindelse med fakturering af ydelsen også har anset ydelsen for at have leveringssted i Danmark, i det leverandøren har anvendt [selskabets] danske momsnummer i forbindelse med salget og har sendt fakturaen til Danmark og indberettet sit salg til listesystemet på [selskabets] cvr nummer. Hvis de havde anset [selskabet] for at have et fast forretningssted i Holland skulle fakturaen være udstedt til dette forretningssted og der skulle formentlig være opkrævet hollandsk moms.

Samlet set er Skattestyrelsen derfor ikke enig i at [selskabet] har et fast forretningssted i Holland på den lejede båd. Skattestyrelsen fastholder at [selskabet] er omfattet af reglerne for arbejdsudleje med omvendt betalingspligt jf. momslovens§ 16, stk. 1 og § 46, stk. 1, nr. 3.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at den foretagne forhøjelse af momstilsvaret med i alt 203.875 kr. skal bortfalde.

Til støtte herfor har selskabet den 30. april 2019 bl.a. anført følgende:

”Det følger af Momslovens § 16 stk. 1

”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.”

Det skal først og fremmest gøres gældende, at arbejdskraften ikke er leveret i Danmark.

Det følger af ordlyden i ovennævnte bestemmelse, at levereringsstedet er det sted, hvor selskabet ”... har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres..”

Det skal fremhæves, at eftersom ydelsen ikke er blevet leveret til et af selskabets faste forretningssted her i landet, er mandskabsudlejningen skal der ikke betales moms for modtagelse af levering af udenlandsk arbejdskraft.

Det følger ligeledes af Momsdirektivets artikel 44:

”Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, forstås det sted, hvor denne person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres til et fast forretningssted, der tilhører den afgiftspligtige person og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelserne det sted, hvor den afgiftspligtige person, der modtager sådanne ydelser, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.”

(Vores understregninger)

Det skal gøres gældende, at eftersom klager har ansvaret for driften på flodkrydstogtsbådende, er det faste forretningssted beliggende i Holland/Tyskland og disse lande, skal derfor anses for at være leveringsstedet.

På baggrund ovenstående begrundelse, skal momstilsvaret derfor nedsættes med det i påstanden nævnte beløb.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 med i alt 203.875 kr., idet Skattestyrelsen har anset selskabet som betalingspligtig af moms i forbindelse med køb af arbejdskraft fra det hollandske selskab, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, jf. § 16 stk. 1.

Det retlige grundlag

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Personbefordring er dog fritaget for afgift, jf. § 13, stk. 1, nr. 15.

Af momslovens § 16, stk. 1, fremgår følgende:

”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil (...)”.

I bestemmelsens forarbejder, jf. lovforslag nr. 19 af 7. oktober 2009 under de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7, hedder det bl.a.:

”Er den afgiftspligtige køber etableret i mere end et land, er leveringsstedet i princippet det sted, hvor køber har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed. Men leveres ydelsen til et fast forretningssted i et andet land, skal ydelsen imidlertid pålægges moms der.”

Momslovens § 16, stk. 1, har hjemmel i momssystemdirektivets artikel 44, som er sålydende:

”Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, forstås det sted, hvor denne person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres til et fast forretningssted, der tilhører den afgiftspligtige person og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelserne det sted, hvor den afgiftspligtige person, der modtager sådanne ydelser, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.”

Følgende fremgår af momsforordningens artikel 10, artikel 11, stk. 1 og artikel 21, stk. 1:

”Art. 10

Stk. 1. Med henblik på anvendelsen af artikel 44 og 45 i direktiv 2006/112/EF forstås ved det sted, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, det sted, hvor virksomheden har sit hovedkontor.

Stk. 2. Når det sted, der er omhandlet i stk. 1, skal fastlægges, tages der hensyn til, hvor væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, hvor virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor virksomhedens ledelse mødes.

Hvis disse kriterier ikke gør det muligt at fastlægge hjemstedet for den økonomiske virksomhed med sikkerhed, er det sted, hvor vigtige beslutninger vedrørende den almindelige drift af virksomheden træffes, det afgørende kriterium.

Stk. 3.En postadresse alene kan ikke betragtes som hjemstedet for en afgiftspligtig persons økonomiske virksomhed.

Art. 11

Stk. 1.Med henblik på anvendelsen af artikel 44 i direktiv 2006/112/EF forstås ved ”fast forretningssted” et forretningssted bortset fra det i artikel 10 i denne forordning nævnte hjemsted for den økonomiske virksomhed, der kendetegnes ved en tilstrækkelig permanent karakter og passende struktur med hensyn til de menneskelige og tekniske midler, således at det kan modtage og anvende de ydelser, som dette forretningssted får leveret, til egne formål. (...).

Art. 21

Stk. 1.Hvis der leveres ydelser omfattet af artikel 44 i direktiv 2006/112/EF til en afgiftspligtig person eller til en ikke-afgiftspligtig juridisk person, som betragtes som en afgiftspligtig person, og den afgiftspligtige person er etableret i mere end et land, er denne ydelse afgiftspligtig i det land, hvor den afgiftspligtige person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed.

Leveres ydelsen imidlertid til den afgiftspligtige persons faste forretningssted, som er beliggende et andet sted end der, hvor kunden har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, er denne ydelse afgiftspligtig der, hvor dette faste forretningssted, der modtager denne ydelse og benytter den til eget formål, befinder sig.”

Efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, påhviler betaling af afgift aftageren af en ydelse, når aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser som omhandlet i § 16, stk. 1.

Den konkrete sag

Det hollandske selskab har til selskabet leveret arbejdsydelser, som er omfattet af momslovens § 16, stk. 1. Landsskatteretten lægger som ubestridt til grund, at selskabet alene har anvendt arbejdsydelserne til brug for selskabets egne leverancer af momsfritaget personbefordring, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Det afgørende for betalingspligten er, hvor de omhandlede arbejdsydelser er leveret i momsmæssig henseende, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten finder, at selskabet – der som aftager af arbejdsydelserne handlede i egenskab af en afgiftspligtig person – har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed i Danmark. Der er herved lagt vægt på, at selskabet efter det oplyste havde sit vedtægtsmæssige hjemsted i Danmark, hvor også ledelsen mødtes, ligesom det må antages, at væsentlige beslutninger vedrørende den almindelige drift blev truffet i Danmark.

Leveringsstedet er derfor i Danmark, medmindre selskabet kan godtgøre, at selskabet havde et fast forretningssted i Holland, hvortil de pågældende arbejdsydelser blev leveret, jf. momslovens § 16, stk. 1, og momssystemdirektivets artikel 44, 2. pkt.

Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har godtgjort at have haft et fast forretningssted i Holland, idet selskabets aktivitet i Holland ikke havde en tilstrækkelig permanent karakter og passende struktur til at udgøre et fast forretningssted, jf. momsforordningens artikel 11, stk. 1. Der er herved særligt henset til, at selskabet efter det oplyste ikke havde faste ansatte eller kontorer i Holland. Derimod lejede selskabet et krydstogtskib i Holland og fik leveret arbejdskraft på midlertidig basis.

Landsskatteretten bemærker, at det hollandske selskab udstedte fakturaerne til selskabets danske adresse og momsnummer med angivelse af vederlaget uden tillæg af moms og med angivelse af ”Reverse charge”. Dette udtryk anvendes, når aftageren skal afregne momsen. Selskabet gjorde ikke over for det hollandske selskab indsigelse imod, at det i fakturaerne blev lagt til grund, at selskabet skulle afregne momsen af transaktionerne.

På ovenstående baggrund stadfæster Landsskatteretten afgørelsen.