Kendelse af 17-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 19-0038244

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2018 til dækning af gæld vedrørende grøn ejerafgift og inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har gæld til det offentlige vedrørende grøn ejerafgift og inddrivelsesrenter.

Gælden, der blev dækket ved modregningen, er opgjort således:

Fordring

Sidste rettidige betalingsdag

Modtaget til inddrivelse

Beløb

Inddrivelsesrenter (uberettiget modtaget efterløn)

856,78 kr.

Grøn ejerafgift

05.04.2014

06.02.2017

1.150,00 kr.

Inddrivelsesrenter (tilskrevet fra 01.03.2017)

193,52 kr.

Grøn ejerafgift

05.04.2015

20.11.2017

1.150,00 kr.

Inddrivelsesrenter (tilskrevet fra 01.12.2017)

123,77 kr.

Grøn ejerafgift

08.03.2015

20.11.2017

270,00 kr.

Inddrivelsesrenter (tilskrevet fra 01.12.2017)

29,07 kr.

Grøn ejerafgift

07.03.2016

28.03.2018

270,00 kr.

Inddrivelsesrenter (tilskrevet fra 01.04.2018)

21,86 kr.

Grøn ejerafgift

08.03.2017

28.06.2018

270,00 kr.

Inddrivelsesrenter (tilskrevet fra 01.07.2018)

16,44 kr.

Grøn ejerafgift

08.03.2018

23.10.2018

290,00 kr.

Inddrivelsesrenter (tilskrevet fra 01.11.2018)

9,78 kr.

I alt

4.651,22 kr.

SKAT sendte henholdsvis 9. maj 2014, 2. oktober 2015, 27. april 2016, 22. marts 2017 og 22. marts 2018 rykker for betaling af fordringerne vedrørende grøn ejerafgift.

Det fremgår af samtlige rykkerskrivelser, at sagen videresendes til inddrivelsen i SKAT uden yderligere besked, såfremt afgifterne ikke betales til tiden.

Samtlige rykkerskrivelser er adresseret til klagerens virksomhed [virksomhed1] v/ [person1], [adresse1], [by1].

Klagerens virksomhed ophørte den 31. december 2011.

Gældsstyrelsen har oplyst, at rykkerskrivelserne blev sendt med fysisk post, og at Skattestyrelsen modtog breve retur. Skattestyrelsen har oplyst, at såfremt virksomheden er ophørt og ikke har adresse hos ejer, vil der ikke være overleveret en skriftlig underretning om overdragelsen til inddrivelse.

Klageren havde for indkomståret 2018 en overskydende skat på 7.967,00 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2018 med 4.651,22 kr. til dækning af gæld vedrørende grøn ejerafgift og inddrivelsesrenter. Restbeløbet på 3.315,78 kr. er udbetalt til klagerens NemKonto.

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

5. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse

Betingelserne for modregning af statslige krav hidrører fra dansk rets almindelige regler, og er som følger:

Kravene er afviklingsmodne

Modkravet er retskraftigt

Kravene er gensidige

Kravene er udjævnelige

Afviklingsmodne

Da fordringen, der modregnes i er frigivet til udbetaling, og da fordringerne, der modregnes til, er forfaldne til betaling, er fordringerne afviklingsmodne.

Retskraftigt

Fordringerne, der blev dækket ved afgørelse om modregning af 5. april 2019, angår grøn ejerafgift og inddrivelsesrenter.

Det følger af forældelseslovens § 23, stk. 2, at krav på betaling af renter er underlagt accessorisk forældelse. Hovedfordringerne retskraftvurderes derfor indledningsvist, for så vidt angår de dækkede inddrivelsesrenter, for at vurdere om der er indtrådt accessorisk forældelse.

Inddrivelsesrenter, rentefordringsID [...]47

Rentefordringen vedrører gæld til FOA for uberettiget modtaget efterløn til a-kasserne, med sidste rettidige betalingsdag den 5. september 2016. Fordringen er modtaget til inddrivelse hos Gældsstyrelsen den 30. november 2016. Den ordinære forældelsesfrist vil normalt indtræde ved udgangen af den 5. september 2019, jf. forældelseslovens § 3.

Fordringsdetaljer fra DMI er vedlagt som bilag 4.

Grøn ejerafgift

Ifølge de oplysninger, som fordringshaver (Skatteforvaltningen) har oversendt om den restance, som har den tidligste sidste rettidige betalingsdato, som der er modregnet til den 5. april 2019, så var sidste rettidige betalingsdato den 5. april 2014. Forældelsen for grøn ejerafgift beregnes fra den 5. april 2014, som var sidste rettidige betalingsdag, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2. Den ordinære forældelse vil derfor tidligst indtræde ved udgangen af den 5. april 2017, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Da hovedfordringerne var retskraftige den 19. november 2015 og samtidig var til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i henholdsvis 2016, 2017 og 2018, er fordringerne omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a. Forældelsen regnes, jf. bestemmelsen tidligst fra den 20. november 2018, hvilket betyder, at forældelsen tidligst kan indtræde ved udgangen af den 20. november 2021. Da denne dag er en lørdag, udskydes forældelsen til den 22. november 2021, som er den første hverdag efter den 20. november 2021, jf. forældelseslovens § 27, stk. 2.

De øvrige krav vedrørende grøn ejerafgift er stiftet efterfølgende.

De modregnede krav må herefter konstateres som retskraftige i forældelsesmæssig henseende.

Gældsinddrivelsesloven § 5, stk. 1 om tilskrivning af inddrivelsesrenter trådte i kraft den 1. august 2013, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 937 af 4. juli 2013. Reglerne om inddrivelsesrenter blev sat i kraft samtidig med, at Et Fælles Inddrivelsessystem, EFI, blev sat i kraft. Der kunne således først pålægges inddrivelsesrenter fra den 1. august 2013.

Inddrivelsesrenter er en dag til dag-rente, og forfalder således også samme dag, som renten bliver tilskrevet. Den sidste dag i renteperioden er den 2. april 2019 ifølge opgørelsen i afgørelsen om modregning.

Inddrivelsesrenteperioden omfatter kun inddrivelsesrenter, som var forfaldne den 2. april 2019, hvor der blev truffet afgørelse om modregning.

Kravene er derfor retskraftige på tidspunktet for modregningen.

Gensidige

Gensidighedsbetingelsen er opfyldt, da staten og klager begge er debitor på den ene fordring og kreditor på den anden. Modregningen er i øvrigt sket i overensstemmelse med statens almindelige modregningsadgang. Denne modregningsadgang er fælles for alle statslige myndigheder.

Udjævnelige

Da både fordringen, der modregnes i og fordringerne, der modregnes til, er pengefordringer, er fordringerne ligeledes udjævnelige.

6. Klagers økonomiske forhold

Modregning, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden, kan ske uden partshøring og uden forudgående vurdering af skyldnerens økonomiske forhold, jf. bekendtgørelse af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige §

7. Klage over kravets eksistens

Klagers indsigelse vedrørende kravets eksistens skal efter § 2, stk. 2 i gældsinddrivelsesloven behandles af fordringshaver. Skulle fordringshaver finde, at klager har ret i sin klage, vil Gældsstyrelsen foretage det nødvendige.

Klagers indsigelser vedrørende modfordringernes eksistens og størrelse er først fremsat overfor Gældsstyrelsen i forbindelse med klagen over Gældsstyrelsens afgørelse om modregning.

Indsigelser fra en skyldner over kravets eksistens eller størrelse har som hovedregel ikke opsættende virkning for inddrivelse af fordringen og klagen ses ikke at indeholde oplysninger, som med den fornødne sikkerhed vil medføre en ændret afgørelse af modregningen som sket, jf. § 2, stk. 2 i gældsinddrivelsesloven.

Af Højesterets dom, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1955, side 14, fremgår det, at det ikke er en betingelse for modregning, at modfordringen er erkendt af debitor. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan således modregne uanset at klager gør indsigelse imod kravenes eksistens.

Det fremgår videre af juridisk litteratur, Bernhard Gomard, Obligationsret, 3. del, 2. udgave, side 214, 1. afsnit, at ”det næppe kan kræves, at modfordringen er klar eller uomtvistet”, for at der kan ske modregning.

(...)”

Gældsstyrelsen har efter anmodning fra Skatteankestyrelsen sendt supplerende udtalelse til sagen. Af udtalelsen fremgår følgende:

”(...)

Skatteankestyrelsen har bedt Gældsstyrelsen oplyse:

- hvorledes opkrævningerne/rykkerbrevene, som er sendt til virksomheden, er sendt, herunder om de er sendt med elektronisk eller fysisk post.

- hvorvidt sædvanlig rykkerprocedure er blevet gennemført, jf. inddrivelseslovens § 2, stk. 3, herunder om det er sædvanlig rykkerprocedure at sende opkrævninger/rykkere til en virksomhed flere år efter, at virksomheden er ophørt?

- om klageren er blevet skriftligt underrettet om overdragelsen til inddrivelse, jf. inddrivelseslovens § 2, stk. 4, og dermed om inddrivelsesrenterne er blevet tilskrevet med rette?

Gældsstyrelsen har i forbindelse med indhentelse af rykkerskrivelser fra fordringshaver, fået oplyst den 1. maj 2019, at rykkerskrivelserne har været sendt fysisk med posten, samt at Skattestyrelsen har modtaget breve retur.

Gældsstyrelsen har på baggrund af Skatteankestyrelsens anmodning om supplerende udtalelse videresendt Skatteankestyrelsens spørgsmål til fordringshavers besvarelse. Gældsstyrelsen modtog g.d. nedenstående besvarelse. Gældsstyrelsen finder, at fordringshaver på det foreliggende grundlag må antages at have opfyldt sin forpligtelse, jf. inddrivelseslovens § 2, stk. 3 og 4.

Se nedenstående.”

Vedlagt var besvarelse fra Skattestyrelsen. Af besvarelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Der er tale om en ophørt virksomhed, hvori vi har overtaget forpligtelserne til opkrævning af motorområdet medio 12 fra politiet. Så vi kan kun redegøre for perioden efter.

Har man en virksomhed har man ansvaret for at få afmeldt alle forhold herunder aktive køretøjer.

Da køretøjerne er registeret under den ophørte virksomhed sender vi selvfølgelig alle opkrævninger og rykkerskrivelser hertil, er der ikke en korrekt modtager blev det ikke eftersendt.

(...)

Da der er tale om en ophørt virksomhed er det kun muligt at sende via fysisk post.

(...)

Ja vi har fulgt servanlig rykkerproces. Der er dog i 2018 blevet koblet en returpost proces på, hvori vi begyndte at eftersende opkrævninger og rykkerskrivelser hvis dette er muligt.

(...)

Er virksomheden ophørt og ikke har adresse hos ejer, vil der ikke være overleveret en skriftligt underrettet om overdragelsen til inddrivelse.

(...)

Vi mener at restancerne bør fastholdes. Mener ejer af virksomheden ikke at have køretøjerne til rådighed bør han rette henvendelse til Motorstyrelsen. Herefter giver Motorstyrelsen besked til skattestyrelsen hvis kravet skal bortfalde.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at modregningen skal ophæves og beløbet udbetales for så vidt angår fordringerne vedrørende grøn ejerafgift og tilhørende inddrivelsesrenter.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:

”Jeg skulle have ca. 7900 tilbage i skal i 2012 lukkedes firmaet [virksomhed1] V [person1]. hvorfor har gældstyrelsen taget penge for noget jeg ikke har fået regninger på og hvorfor i alverden kan man BARE uden fremsendelse af fakturaer oven i købet skal der betales renter af for mig ukendte beløb? De sidste mange år har vi alm. fjolser E-BOX hvorfor ih.. ... er fakturaerne ikke sendt der hvis jeg i det hele taget skulle betale!

Hvilket jeg mener jeg ikke skal. Firmaet er lukket den 31-12-2012 efter 5 år er der ikke mere at komme efter og der er nu gået 7 år og jeg har ved gud ikke nogen gæld til det offentlige. Men jeg kan jo godt se at vi pensionister skal betale for Skats fejltagelser.”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Klageren har blandt andet anført, at hans virksomhed ophørte i 2012, at han ikke har modtaget regninger vedrørende gælden, og at han ikke mener, at han har nogen gæld til det offentlige. Dette anses som indsigelser vedrørende eksistensen af fordringerne vedrørende grøn ejerafgift.

Indsigelser vedrørende et kravs eksistens og størrelse, som ikke vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, skal efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, rettes til fordringshaver.

Landsskatteretten kan således ikke tage stilling til klagerens indsigelse herom. Indsigelsen skal rettes til fordringshaver.

Det kan af Højesterets dom af 5. november 1954, offentliggjort i U1955.13, udledes, at det ikke er en betingelse for at foretage modregning, at modfordringen, det vil sige det krav, der er til inddrivelse, er erkendt af skyldner.

Det forhold, at klageren bestrider kravene, er således ikke til hinder for, at der kan foretages modregning til dækning heraf.

Klageren har endvidere anført, at Gældsstyrelsen ikke kan modregne for noget, han ikke har modtaget regninger og fakturaer på, ligesom der ikke kan tilskrives renter på fordringerne.

Det fremgår af dagældende gældsinddrivelseslovs § 2, stk. 3 og 4, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, og at fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, skriftligt skal underrette skyldneren om overdragelsen.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, at fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., og at renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Gældsstyrelsen har fremlagt rykkerskrivelser af henholdsvis 9. maj 2014, 2. oktober 2015, 27. april 2016, 22. marts 2017 og 22. marts 2018 vedrørende manglende betaling af fordringerne vedrørende grøn ejerafgift, hvoraf det fremgår, at fordringerne vil blive overdraget til inddrivelse, såfremt fordringerne ikke betales.

Rykkerskrivelserne blev sendt til klagerens virksomhed [virksomhed1] v/ [person1], som ophørte den 31. december 2011.

Gældsstyrelsen har oplyst, at rykkerskrivelserne er sendt med fysisk post, og at SKAT har modtaget breve retur. Skattestyrelsen har oplyst, at såfremt virksomheden er ophørt og ikke har adresse hos ejer, vil der ikke være overleveret en skriftlig underretning om overdragelsen til inddrivelse. Landsskatteretten lægger således til grund, at klageren ikke er blevet underrettet om overdragelse til inddrivelse.

Det kan udledes af forarbejderne til gældsinddrivelsesloven, at hensynene bag fordringshavers underretningspligt er, at skyldner herved gøres bekendt med, at fordringer er sendt inddrivelse, og at der dermed kan blive iværksat inddrivelsesskridt mod den pågældende, samt at underretningen skal gøre skyldner i stand til at identificere de enkelte fordringer, der af fordringshaver er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det kan ikke anses for tilstrækkeligt, at underretning er forsøgt sendt til en ophørt virksomheds tidligere adresse, når brevene modtages retur.

Dette anses endvidere i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 3. juli 2017, offentliggjort i SKM2017.661 LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at inddrivelsesrenter ikke var tilskrevet med rette, da underretning ikke kunne undlades efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, 2. pkt., med henvisning til, at SKAT ikke havde en adresse på klageren.

Det forhold, at det er klagerens ansvar at omregistrere køretøjerne til sig selv personligt ved virksomhedens ophør, kan ikke føre til et andet resultat. Der henses herved til, at det er fordringshavers pligt at underrette skyldneren forud for overdragelsen, samt at SKAT har modtaget breve retur, og har været bekendt med, at der ikke er sket underretning.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at betingelsen i inddrivelseslovens § 2, stk. 4 ikke er opfyldt, da skyldneren ikke kan anses for underrettet inden overdragelsen.

Der er ikke grundlag for at antage, at de almindelige betingelser for modregning – at fordringerne er udjævnelige, at modfordringerne er retskraftige, fordringerne er afviklingsmodne og der forelå gensidighed mellem fordringerne – ikke var opfyldt for så vidt angår modregning til dækning af grøn ejerafgift.

Det skal hertil bemærkes, at betingelsen om, at der skal foreligge gensidighed mellem fordringerne, allerede var opfyldt, da staten i modregningssammenhæng betragtes som én enhed, når det er staten der modregner. Det følger ligeledes af retspraksis.

Det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2018 til dækning af gæld vedrørende grøn ejerafgift.

Det forhold, at klageren ikke er underrettet forud for overdragelsen til inddrivelse, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at det ikke er en betingelse for, at der kan foretages modregning, at fordringerne er under inddrivelse, og at det ikke ses at have betydning om modregningen i stedet var foretaget af Skattestyrelsen, som foretager opkrævningen af fordringer vedrørende grøn ejerafgift.

Inddrivelsesrenterne tilskrevet fordringerne vedrørende grøn ejerafgift, kan ikke anses at være pålagt med rette, da klageren ikke er underrettet om overdragelsen til inddrivelse. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 3. juli 2017, som er omtalt ovenfor.

Landsskatteretten ændrer herefter Gældsstyrelsens afgørelse således, at inddrivelsesrenter tilskrevet fordringerne vedrørende grøn ejerafgift anses for pålagt uberettiget.