Kendelse af 03-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2021

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at nægte at genoptage virksomhedens momsfastsættelse for afgiftsperioden 2012-2014.

Det fremgår af den påklagede afgørelse, at indehaveren den 15. juni 2007 startede enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] og den 5. oktober 2012 stiftede selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...2].

Det fremgår af et fremlagt bødeforlæg, at indehaveren i den påklagede afgiftsperiode ikke har oplyst momstilsvar og har været nægtet momsregistrering på grund af manglende sikkerhedsstillelse, men at tilsvaret skulle have været opgjort kvartalsvis, idet indehaveren har fortsat driften af virksomhederne i de påklagede år.

SKAT har den 9. marts 2016 skønnet et momstilsvar, da SKAT har fundet, at indehaveren har drevet uregistreret virksomhed i årene 2012-2014. Der er skønnet et momstilsvar på 62.907 kr. for afgiftsperioden 2012, på 28.930 kr. for afgiftsperioden 2013 og på 37.839 kr. for afgiftsperioden 2014. SKAT har baseret deres skøn på oplysninger samt opgørelser fra virksomhedens daværende revisor.

Skattestyrelsen har den 19. april 2018 modtaget foreløbig anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen uden yderligere materiale for indkomstårene 2012-2014. Repræsentanten har gjort gældende, at uddybende anmodning med yderligere materiale vil blive fremsendt inden 4 uger.

Den 16. juli 2018 har repræsentanten fremsendt en uddybende anmodning med bilag, hvori der er anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen og momsfastsættelse for årene 2012-2014.

Skattestyrelsen har den 17. september 2018 fremsendt forslag til afgørelse om afslag på ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for årene 2012-2014.

Skattestyrelsen har i brev af 7. januar 2019 truffet den påklagede afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Der er i forbindelse med klagesagen fremlagt byrets dom af 10. april 2013, offentliggjort som SKM2014.405.BR, bødeforlæg af 28. august 2017 og kopi af forklaringsrapport af 28. august 2017.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet indehaverens anmodning om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 2012-2014.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

[virksomhed2] har som baggrund for anmodningen om genoptagelse vedlagt 20 fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2]. Det er på dette grundlag advokatens påstand, at selskabet er rette indkomstmodtager, hvorfor beskatningen og momsansættelsen rettelig skal ske i [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen skal bemærke, at de fremsendte fakturaer består af 10 fakturaer udstedt i 2014 og 10 fakturaer udstedt i 2015.

Alle fakturaer er udstedt af [virksomhed1] ApS og fakturabeløbene er indbetalt på selskabets bankkonto, bortset fra faktura nr. 2014-012.

Fakturaen nr. 2014-012 er udstedt den 11. marts 2014 med fakturabeløb 35.000 kr. + moms. På denne faktura er der anført, at betaling kan ske til [finans1], konto nr. [...05]. Denne konto er din private konto. Fakturabeløbet inkl. moms 43.750 kr. er indgået på din konto.

Faktura nr. 2014-012 er derfor medregnet i den omsætning, som din revisor har opgjort for 2014 på 151.356 kr. ekskl. moms. De øvrige 19 fakturaer er ikke medregnet i din private indkomstopgørelse, da fakturaerne vedrører selskabet, og selskabets bankkontonummer er anført på fakturaerne.

Det fremgår af selskabets bankkontoudtog, at der ikke har været indsætninger på kontoen før den 30. juni 2014, ud over indsætning af indskudskapital 80.000 kr. den 26. oktober 2012.

De 3 fakturaer, som [virksomhed2] har fremsendt den 15. november 2018, er ligesom faktura nr. 2014-012 udstedt af [virksomhed1] ApS, men det er anført, at betaling kan ske til den konto i [finans1], som er din private konto. Fakturabeløbene er også indgået på denne konto, ligesom beløbene indgår i regnskabet for din personlige virksomhed, som din revisor har udarbejdet.

Uanset nogle fakturaer er udstedt i selskabets navn, lægger Skattestyrelsen vægt på, at betaling har skullet ske til dig personligt og beløbene faktisk er indbetalt til din personlige konto. Endvidere lægges vægt på, at disse fakturaer ikke er bogført i selskabets regnskab, men indgår i regnskabet for din personlige virksomhed, som din revisor har udarbejdet.

[virksomhed2] har således ikke fremlagt dokumentation for, at indsætninger af fakturabeløb på din private bankkonto i 2012 – 2014 ikke vedrører dig personligt. Det kan i øvrigt bemærkes, at indsætninger forud for selskabets stiftelse den 5. oktober 2012 i sagens natur ikke kan vedrøre selskabet.

Da der er ikke i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er fremlagt nye faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne, anses der ikke at være grundlag for genoptagelse af ansættelserne.

Der er derfor ikke taget stilling til, om betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, eller skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Da der er ikke er fremlagt faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er der heller ikke taget stilling til, om betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, er opfyldt.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

SKAT har ved afgørelse af 9. marts 2016 ændret moms- og skatteansættelserne for 2012-2014 helt i overensstemmelse med opgørelse og regnskaber modtaget fra revisor [person1].

Advokatfirmaet har i anmodningen om genoptagelse påstået, at de ansatte moms- og indkomstbeløb skal henføres til selskabet, [virksomhed1] ApS. Som grundlag for anmodningen vedlagde advokatfirmaet 20 fakturaer udstedt af selskabet. Efterfølgende har advokatfirmaet fremsendt yderligere 3 fakturaer udstedt af selskabet.

Af de fremlagte fakturaer er 19 fakturaer udstedt af selskabet i 2014 og 2015 og betaling er indgået på selskabets konto i overensstemmelse med det kontonummer, som er anført på fakturaerne.

Disse fakturaer er ikke blevet beskattet hos [person2] og er således genoptagelsessagen uvedkommende.

De resterende 4 fakturaer er udskrevet i selskabets navn, men det anførte kontonummer, hvor beta ling kan ske til, tilhører [person2]. Indbetalingerne indgår også på [person2]s konto og er medtaget i regnskaberne for personlig virksomhed i 2013 og 2014. Indtægterne indgår ikke i selskabets regnskab.

Advokatfirmaet har primært anmodet om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og

5. Subsidiært anmodes om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 8, for 2012 og 2013.

Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 (og 5) forudsætter, at der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring.

Advokatfirmaet har ikke fremsat nogen bemærkninger af retlig karakter i forhold til SKATs afgørelse af 9. marts 2016. Herefter forudsætter en genoptagelse, at der foreligger faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring. Det er advokatfirmaets påstand, at alle indtægter, som er beskattet hos [person2] er denne uvedkommende, og som grundlag for påstanden er fremsendt 4 fakturaer, som er beskrevet ovenfor.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fremlagt nye oplysninger (hverken af retlig eller faktisk karakter), der kan give grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26. Genoptagelse kan derfor ikke ske efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, jf. stk. 5.

Genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 skal alene ske, såfremt fristerne i § 26 er over skredet. Som anført af advokatfirmaet er der tale om kontrollerede transaktioner, hvorfor der er tale om ordinær genoptagelse for alle indkomstårene 2012-2014.

Advokatfirmaets bemærkninger til bødeforlæg fra SKAT anses ikke at være relevante i forhold til moms- og skattesagen.

(...)”

Efter Skatteankestyrelsens anmodning har Skattestyrelsen fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Der foreligger ikke yderligere oplysninger, som ligger til grund for SKATs afgørelse af 9. marts 2016. Opmærksomheden henledes på ny på det forhold, at SKAT har foretaget ansættelserne for 2012-2014 i overensstemmelse med regnskaber fra revisor. De i regnskaberne angivne omsætningstal kan konfereres med sk.yders bankkontoudtog, hvor fakturaindbetalinger fremgår.

De af advokaten fremlagte fakturaer vedrører 2014 og 2015. Fakturaerne for 2015 kan naturligvis ikke være medregnet i skatteansættelserne for sk.yder for indkomstårene 2012-2014 og er derfor sagen uvedkommende.

Fakturaerne for 2014 vedrører primær perioden efter 30. juni 2014 og disse fakturaer er if. konto- udtog indgået på selskabets konto og må formodes at indgå i selskabets omsætning for 2014. Da første indsætning på selskabets konto er den 30. juni 2014 må det kunne udledes, at indsætninger på sk.yders personlige konto for perioden 1. januar 2012 – 30. juni 2014 ikke er beskattet hos selskabet.

Bemærk, at på sk.yders personlige konto indgår fakturaer med fakturanr. til og med 2014-16, og på selskabets konto indgår fakturaer fra 2014-21.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at virksomhedens momsfastsættelser for afgiftsperioderne 2012-2014 skal genoptages ordinært eller ekstraordinært.

Repræsentanten har anført følgende i sin foreløbige klage:

”(...)

I nærværende klagesag agter jeg at nedlægge følgende påstand, idet jeg dog bemærker, at nærværende klage er af foreløbig karakter:

Sag om skatte -og momsansættelse for indkomstårene 2014 skal genoptages ordinært, jf. Skatte- forvaltningsloven § 26, stk. 2. Sag om skatte -og momsansættelser for indkomstårene 2012 og 2013 skal sag om skatte -og momsansættelse genoptages ordinært, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk.

5.

For indkomstårene 2012 og 2013 anmodes der subsidiært om, at sag om skatte -og momsansættelser ekstraordinært genoptages, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

(...)”

.

I den endelige klage har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Nærværende sag handler om, hvorvidt klagers skatte -og momsansættelser vedrørende indkomstårene 2012 – 2014 kan genoptages.

Den 15. juni 2007 påbegyndte klager selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette foregik indledningsvis inden for rammerne af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2], som var momsregistreret og stiftet af klagers daværende revisor, Registreret Revisor [person3].

Den 15. juli 2011 afmeldte SKAT virksomheden, idet SKAT fordrede sikkerhedsstillelse, som klager på det tidspunkt var ude af stand til at stille.

Den 15. oktober 2012 stiftede klagers daværende revisor, [person3], selskabet [virksomhed1] ApS, som klager anvendte til at fortsætte driften af sin virksomhed i.

Under hele forløbet fra og med 15. juni 2007 og frem overdrog klager samtlige regnskaber, herunder fakturabilag, kontoudskrifter, m.v. til sin revisor, [person3], der havde til opdrag at vare- tage samtlige klagers skatte -og afgiftsforhold for klager.

Klager har ikke nogen nævneværdig uddannelsesmæssig baggrund, endsige nogen viden om skatte- eller afgiftsforhold. Der er mellem parterne enighed herom. Det fremgår således af et bødeforlæg af

28. august 2017 p. 1, som Skattestyrelsen idømte klager, at:

”Efter at have hørt din forklaring om, at du havde overdraget alle regnskaber m.v. til din daværende revisor, og at det var din klare overbevisning, at han ville håndtere samtlige af dine skatte- og afgiftsforhold, er det vores vurdering, at det ikke kan bevises ud over enhver rimelig tvivl, at du har medvirket til at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til SKAT, sådan som sigtelsen oprindeligt lød på”.

Bødeforlægget fremlægges som bilag 3.

Den 3. august 2014 anmodede revisor [person3] om momsregistrering af [virksomhed1] ApS bagud i tid fra den 1. april 2014 at regne. Den 9. oktober 2014 afslog SKAT imidlertid ansøgningen grundet manglende sikkerhedsstillelse.

[virksomhed1] ApS blev den 1. april 2015 registreret for moms og den 30. september 2015 for A-indkomst, AM-bidrag, m.v. Registreringerne blev foretaget af revisor [person3].

Samtlige ansøgninger og registreringer hos myndighederne blev foretaget af revisor [person3], idet klager ubestridt havde overdraget alle opgaver vedrørende sine skatte -og afgiftsforhold til revisor.

Den 9. marts 2017 traf SKAT afgørelse om at forhøje klagers personlige skatte -og momsansættelse, jf. bilag 1, p. 4, hvoraf følgende fremgår:

”SKAT mener ikke, du er omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (nugældende), idet du er registreret som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2]. og da du anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive virksomhedens resultater for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 til SKAT, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

[...]

SKAT har modtaget fakturabilag fra en af dine kunder og har i den anledning konstateret, at du fakturaen er udskrevet med moms uanset, at din enkeltmandsvirksomhed er afmeldt for moms den 15. juli 2011.

Du anses på grundlag af de foreliggende oplysninger at have drevet uregistreret afgiftspligtig virksomhed i 2012, 2013 og 2014”.

Klagers revisor [person3], der ubestridt havde til opdrag at varetage samtlige klagers skatte -og afgiftsforhold, gjorde ikke indsigelser imod afgørelsen om forhøjelse af klagers skatte -og momsansættelser. Derfor betalte klager uden videre, idet klager stolede på, at kravet måtte være berettiget, hvilket for god ordens skyld allerede på dette sted bestrides.

Betalingen var således udtryk for klagers velvilje til at betale sine skatter og afgifter. Betalingen er derimod hverken udtryk for enighed om afgørelsens -eller den heraf afledte bøde.

********

På trods af klagers imødekommenhed har Skattestyrelsen ved bødeforlæg af 28. august 2017 rejst sigtelse mod klager for ved grov uagtsomhed at have overtrådt Skattekontrolloven § 16, stk. 2, jf. stk. 1, Momsloven § 81, stk. 1, nr. 1 og § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 6, 2. pkt. samt § 52 a, stk. 6, 1. pkt. Det fremgår endvidere af bøden, at Skattestyrelsen har tilbudt at afslutte sagen mod betaling af 150.000 kr., hvis berettigelse ligeledes bestrides.

Som følge heraf rettede klager henvendelse til advokat [virksomhed3], hvor en af klagers bekendte var ansat som stud.jur.

[virksomhed3] tog telefonisk kontakt til SKAT’s strafferetsenhed og anmodede om, at der blev indledt en udenretlig dialog med SKAT for at finde frem til et materielt korrekt resultat. Dette var parterne enige om, og sagen blev således sat i bero hos SKAT’s strafferetsenhed. Ad begrebet ”bero” skal forstås, at sagens behandling ikke genoptaget, men blot blev sat på pause, mens denne forligsmæssige dialog pågik.

Dialogen var frugtesløs, og SKAT’s strafferetsenhed fastholdt således bøden og sigtelserne.

Sagen blev herefter overdraget til undertegnede, som på grundlag af gennemgang af sagens akter kunne påvise, at klagers skatte -og momsansættelser var forkerte. Jeg anmodede på dette grundlag om genoptagelse af sagen, hvilket Skattestyrelsen har nægtet og dermed nødvendiggjort nærværende klage.

3. ANBRINGENDER

3.1 Ordinær genoptagelse 2014

Skattestyrelsen har nægtet at genoptage klagers skatte -og momsansættelse for indkomståret 2014. Dette er forkert. Anmodning om genoptagelse af klagers skatte -og afgiftsforhold skal imødekommes.

Til støtte for dette anføres følgende:

Det følger af Skattekontrolloven § 3 B, stk. 1, nr. 1 og 2 at:

”Skattepligtige,

skal i selvangivelsen afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller øko- nomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1 – 6 (kontrollerede transaktioner)”.

Klager er eneejer af selskabet [virksomhed1] ApS, ligesom klager i sagens natur også var den eneste, der havde bestemmende indflydelse over sin tidligere enkeltmandsvirksomhed [virksomhed1] v/[person2].

Det anses derfor for dokumenteret, at de økonomiske transaktioner i nærværende sag er kontrolle- rede transaktioner i Skattekontrollovens forstand, hvilket ligeledes følger af Højesterets praksis på området.

Efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 forlænges den ordinære ansættelsesfrist for kontrollerede transaktioner til den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb.

Således bestemmer Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, at:

”Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i Skattekontrolloven eller § 13 i Tonnageloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner”.

Således sprang fristen for ordinær genoptagelse af skatte -og momsansættelserne for indkomståret 2014 den 1. maj 2018. Klager anmodede om genoptagelse den 19. april 2018.

Det anses derfor som dokumenteret, at anmodning om genoptagelse er fremsat rettidigt. Det følger af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, at:

”En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst -eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen”.

Som begrundelse for nægtelse af genoptagelse af klagers ansættelse for indkomståret 2014, har Skattestyrelsen i afgørelsen (bilag 1), p. 7 derimod alene fremført, at:

”Da der ikke i medfør af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 er fremlagt nye faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne, anses der ikke at være grundlag for genoptagelse”.

Når ordlyden af bestemmelsen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 (citeret oven for) sammenholdes med det af Skattestyrelsen i afgørelsen p. 7 anførte (citeret straks oven for), kan det konstateres, at Skattestyrelsen lægger til grund, at genoptagelse alene er betinget nye og faktiske oplysninger.

Denne opfattelse bestrides.

Som det ses, fremgår det udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd, at det for det første slet ikke et krav, at der er tale om nye oplysninger.

Dernæst er der heller ikke noget krav, om at det kun er faktiske oplysninger. Tværtimod fremgår det udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd, at der blot er tale oplysninger, uanset om de er af faktiske eller retlig karakter (f.eks. at der er tale om kontrollerede transaktioner).

Formålet med indsættelsen af begrebet ”kan” er, at sikre, at skatteborgerne kan få adgang til at få genoptaget deres sag, når blot det kan tænkes, at sagens oplysninger kan lede til et andet resultat end det, Skattestyrelsen er kommet frem til.

I afgørelsens p. 7 ses derimod i strid hermed, at Skattestyrelsen alene har taget stilling til, at der ikke er kommet nye faktiske oplysninger, som efter Skattestyrelsens eget subjektive skøn vil lede til en ændring af ansættelserne.

Der er dog intet til støtte for Skattestyrelsens antagelse om, at anvendelsen af bestemmelsen er betinget eller skal begrænses af fremkomsten af nye og faktiske oplysninger, som efter Skattestyrelsens eget skøn vil føre til et andet resultat. Der er ikke hjemmel til en sådan indskrænkende fortolkning af bestemmelsen.

Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsens nægtelse af genoptagelse af ansættelserne for indkomståret 2014 er ugyldig.

********

Selv hvis der bortset herfra, er Skattestyrelsens afgørelse om nægtelse af genoptagelse ugyldig. Til støtte for dette gøres gældende at:

Det forhold at Skattestyrelsen ikke taget stilling til det ubestridte faktum, at der er tale om kontrol- lerede transaktioner, har ikke alene ledt til en materielt forkert afgørelse vedrørende genoptagelsesanmodningen for indkomståret 2014. Det viser også, at Skattestyrelsens begrundelse for afgørelsen i øvrigt lider af både væsentligt formelle og materielle sagsbehandlingsmangler, som i sig selv fører til, at afgørelsen er ugyldig.

Det fastholdes således, at afgørelsen for så vidt angår nægtelse af genoptagelse af klagers skatte- ansættelse for indkomståret 2014 er ugyldig.

Endvidere bør det for vurderingen lægges til grund,

at revisor [person3] dokumenterbart ikke – i overensstemmelse med god rådgiverskik – behørigt har varetaget klagers skatte -og afgiftsforhold, og

at Klager vist vilje og forsøg på selv at leve op til at overholde lovgivningen på skatte – og afgiftsområdet.

De her anførte forhold bør hver især udgøre en tilstrækkelig begrundelse for at imødekomme klagers genoptagelsesanmodning for indkomståret 2014, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, jf. stk. 1.

3.2 Ekstraordinær genoptagelse 2012 – 2013

Skattestyrelsen har nægtet at genoptage klagers ansættelser for indkomstårene 2012 og 2013. Anmodning om genoptagelse af klagers skatte -og afgiftsforhold fastholdes.

Til støtte for dette gøres følgende gældende:

Det er utvivlsomt, at indkomstårene 2012 og 2013 ligger mere end 6 år tilbage i tid, og derfor skal vurderes efter Skatteforvaltningsloven § 27, ikke § 26.

Ikke desto mindre har Skattestyrelsen undladt at tage stilling til, om der kan ske ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne for indkomstårene 2012 og 2013. Som argument for at undlade at behandle anmodningen anfører Skattestyrelsen i bilag 1, p. 7 følgende:

”Da der ikke i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 er fremlagt nye faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne, anses der ikke at være grundlag for genoptagelse af ansættelserne.

Der er derfor ikke taget stilling til, om betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 eller skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Da der ikke er fremlagt faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er der heller ikke taget stilling til, om betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 er opfyldt”.

For så vidt angår Skattestyrelsens forståelse af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 henvises til ovenstående gennemgang heraf under pkt. 3.1, hvorved det er dokumenteret, at Skattestyrelsens nægtelse af anvendelse af bestemmelsen er uhjemlet.

Allerede derfor var nægtelsen forkert og i øvrigt i strid med officialmaksimen samt den deraf afledte pligt til at træffe den materielt rigtige afgørelse, da Skattestyrelsen med henvisning til § 26, stk. 2 afbrød sin behandling af genoptagelsesanmodningen, for så vidt angår indkomstårene 2012 og 2013 i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27.

********

Selv hvis der bortses fra Skattestyrelsens fortolkning af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, var det forkert, da Skattestyrelsen med henvisning hertil undlod at vurdere genoptagelsesanmodningen for indkomstårene 2012 og 2013 i lyset af Skatteforvaltningsloven § 27.

Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1 – 8 opremser en udtømmende liste over de ekstraordinære genoptagelsesgrunde.

Indholdet af de ekstraordinære genoptagelsesgrunde efter § 27, stk. 1, nr. 1 – 8 er selvstændige og kan påberåbes som så. De er ikke hverken afhængige eller betingede af § 26, stk. 2, der i øvrigt alene finder anvendelse for ordinære genoptagelser, og derfor i sagens natur ikke kan indfortolkes at agere som en ekstra betingelse ved siden af de i § 27, stk. 1, nr. 1 – 8 anførte grunde.

Der er således intet til støtte for Skattestyrelsens antagelse om, at de ekstraordinære genoptagelsesgrunde, jf. § 27, stk. 1, nr. 1 – 8 er betinget af forudgående opfyldelse af § 26, stk. 2.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens manglende vurdering af anmodning om ekstraordinær gen- optagelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 i sig selv udgør en så væsentlig sagsbehandling, at nægtelse af ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2012 og 2013 må anses for ugyldig.

********

Som forvaltningsmyndighed har Skattestyrelsen pligt til ex officio at søge at træffe den materielt rigtige beslutning.

Ifølge den som bilag 4 fremlagte forklaringsrapport hidrørende fra et møde afholdt den 24. august 2017 forklarede klager, at han havde overladt samtlige sine skatte-, afgifts -og regnskabsforhold til registreret revisor, [person3].

Det fremgår af bødeforlægget (bilag 2), at Skattestyrelsen anerkender rigtigheden af klagers forklaring herom. Det fremgår således af bødens p. 1, at:

”Efter at have hørt din forklaring om, at du havde overdraget alle regnskaber m.v. til dindaværende revisor, og at det var din klare overbevisning, at han ville håndtere samtligeaf dine skatte -og afgiftsforhold, er det vores vurdering, at det ikke kan bevises ud over enhver rimelig tvivl, at du har medvirket til at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til SKAT, sådan som sigtelsen oprindeligt lød på”.

Af bødens p. 2 fremgår, at:

”Vi har i lighed med forhold 1 lagt særlig vægt på din forklaring om, at du aldrig tjekkede dine årsopgørelser og troede, at når det hele var overladt til din daværende revisor, så behøvede du ikke at foretage dig mere”.

Og:

”Vi har ligeledes vedrørende dette forhold lagt vægt på, at du har forklaret, at du ikke selv var bevidst om, at din virksomhed manglede sin momsregistrering, og at du troede, at din daværende revisor havde styr på alle de skatte -og afgiftsmæssige forhold”.

Og:

”Vi har vedrørende dette forhold lagt vægt på din forklaring om, at du først på et tidspunkt i august 2014 blev opmærksom på, at der var noget galt med dit selskabs forhold, herunder den manglende momsregistrering. Vi har tillige lagt vægt på din forklaring om, at du også på dette tidspunkt benyttede din daværende revisor, og at du gik ud fra, at han ville få styr på virksomhedens forhold”.

Det anses derfor som dokumenteret, at Skattestyrelsen allerede inden Styrelsen traf afgørelse om at ændre klagers skatte -og momsansættelser var i kundskab om samt enig med klager i, at hele klagers økonomifunktion, herunder skatte -og afgiftsforhold var outsourcet til registreret revisor, [person3].

Som det fremgår af bøden (bilag 2), p. 7, har Skattestyrelsen desuden utvivlsomt lagt til grund, at der er sket grove overtrædelser af Skattekontrolloven samt Momsloven.

Idet hele klagers økonomifunktion, herunder samtlige skatte -og afgiftsforhold var outsourcet til en – troede klager – kompetent revisor, er betingelserne for Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 ikke opfyldt.

********

Herudover har Skattestyrelsen undladt at vurdere genoptagelsesanmodningen på grundlag af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

Som det fremgår af citatet fra bilag 1, p. 7 oven for, beror dette ligeledes på en henvisning til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

I overensstemmelse med gennemgangen oven for, skal det lægges til grund, at Skattestyrelsens henvisning til Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 som begrundelse for ikke at tage stilling til forhold, som er omfattet af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 er ugyldig.

Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8 har et selvstændigt indhold, der ikke er hverken afhængigt eller betinget af vurdering af sagens oplysninger efter § 26, stk. 2. Når der foreligger særlige omstændigheder, bør anmodning om ekstraordinær genoptagelse imødekommes.

I denne sag foreligger der sådanne særlige omstændigheder. Til støtte for dette gøres følgende gældende:

Efter Skattestyrelsens opfattelse er klager skyldig i groft uagtsomt at have overtrådt Skattekontrol- loven § 27, stk. 2, jf. stk. 1, idet han ikke rettidigt undersøgte og berigtigede sin årsopgørelse for indkomståret 2012.

Vedrørende forhold 1 fremgår det således af bødeforlægget p. 1, at:

”Vi vurderer imidlertid, at du er skyldig i groft uagtsom at have overtrådt skattekontrollo- vens § 16, stk. 2, jf. stk. 1, idet du ikke inden 4 uger efter selvangivelsesfristen (den udvidede) den 1. juli 2013, tjekkede din årsopgørelse for indkomståret 2012 og meddelte SKAT, at din skatteansættelse var for lav, idet den ikke indeholdt indtægter for i alt 251.629 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 85.829,19 kr. i skat”.

Skattestyrelsen har i denne sag anerkendt, accepteret og endog lagt særlig vægt på, at klager havde engageret registreret revisor [person3] til at varetage samtlige klagers skatte -og afgifts- forhold, herunder gennemgang af klagers årsopgørelser. Det fremgår således af bødeforlæggets p. 2, at:

”Vi har i den forbindelse lagt særlig vægt på din forklaring om, at du så vidt du huskede aldrig brugte SKAT’s TastSelv-system i den pågældende periode, og at du aldrig tjekkede

dine årsopgørelser da du overlod det hele til din daværende revisor”.

Som det fremgår, er der enighed mellem parterne om, at opgaven med at tjekke og berigtige års- opgørelsen vedrørende indkomståret 2012 var outsourcet til revisor [person3]. For vurderingen skal det derfor lægges til grund, at klager hverken burde eller skulle tjekke årsopgørelsen selv, idet denne opgave ubestridt var outsourcet til revisor.

Det er derfor ikke korrekt, at klager ikke har tjekket eller berigtiget sin årsopgørelse vedrørende indkomståret 2012. Klagers årsopgørelser er jo rent faktisk gennemgået af revisor på vegne af klager, hvilket i sig selv er udtryk for agtpågivenhed fra klagers side, der rækker ud over det sædvanlige.

Ved at outsource opgaven ud til revisor har klager således udvist en adækvat adfærd – og således ikke udvist grov uagtsomhed.

Det forhold, at Skattestyrelsen på trods heraf alligevel har idømt klager (som privatperson) en bøde, er derfor i sig selv en særlig omstændighed, der begrunder ekstraordinær genoptagelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

********

Derudover skal det lægges til grund, at selv hvis klager imod forventning måtte anses at have handlet uagtsomt, så kan der højest tale om simpel uagtsomhed – ikke grov, jf. den som bilag 5 fremlagte afgørelse SKM2014.405.BR, hvoraf følgende fremgår:

”T1 forklarede at han var direktør for og hovedaktionær i selskabet [virksomhed4] A/S, hvor økonomifunktionen var outsourcet til T2 (revisor), som også udarbejdede hans personlige formue -og skattemæssige opgørelser og udfyldte hans selvangivelser.

T1 bestred, at hans uagtsomhed kunne betragtes som grov, idet han netop havde antaget sagkyndig bistand for at sikre sig mod fejl.

Byretten fandt under de foreliggende omstændigheder ikke, at den udviste uagtsomhed kunne betragtes som grov og T1 blev frifundet”.

Den her citerede afgørelse svarer til situationen i denne sag. Det anses derfor som dokumenteret, at klager maksimalt kan anses for at have handlet simpelt uagtsomt, for hvilket der ikke er hjemmel til at idømme bøder.

Det gøres derfor gældende, at bøden blev idømt på uhjemlet grundlag, hvilket ligeledes er en selvstændig grund til ekstraordinær genoptagelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

********

Efter Skattestyrelsens opfattelse er klager skyldig i groft uagtsomt at have overtrådt Skattekontrol- loven § 16, stk. 2, jf. stk. 1, idet han ikke rettidigt tjekkede og berigtigede sin årsopgørelse for indkomståret 2013 og 2014.

Vedrørende forhold 2 fremgår det således af bødeforlægget p. 2, at:

”Vi vurderer, at du er skyldig i groft uagtsom at have overtrådt skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1, vedrørende indkomstårene 2013 og 2014, idet du ikke meddelte SKAT inden 4 uger efter selvangivelsesfristen henholdsvis den 1. maj 2014 og 2015, at dine skatteansættelser var for lave, idet de ikke indeholdte overskud fra enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2] med henholdsvis 115.721 kr. og 151.356 kr., ligesom skatteansættelsen for 2014 ikke indeholdt honorarindtægter fra selskabet [virksomhed1] ApS med 114.800 kr.”.

Skattestyrelsens opfattelse vedrørende forhold 2 bestrides.

Til støtte for dette gøres for det første gældende, at SKAT selv afmeldte enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/ [person2] den 15. juli 2011. Efter denne dato var det derfor i sagens natur ganske umuligt, at der overhovedet kunne være opstået nogen indkomst, der kunne henføres til den ikke- eksisterende enkeltmandsvirksomhed.

Dernæst skal ligeledes fremhæves, at selskabet [virksomhed1] ApS allerede blev stiftet den 15. oktober 2012, hvilket er ca. tre måneder før året 2013 overhovedet begyndte. Ethvert overskud efter denne dato skal derfor i sagens natur henføres til [virksomhed1] ApS. Det har derimod intet med klagers personlige skatteforhold at gøre.

På dette grundlag kan det sammenfattende anføres, at enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] /v [person2] ikke eksisterede i årene 2013 og 2014. Det gjorde derimod selskabet [virksomhed1] ApS, hvorigennem samtlige klagers erhvervsaktiviteter siden den 15. oktober 2012 er blevet udført. Det ligger derfor også i sagens natur, at enhver eventuel indkomst hidrørende fra indkomstårene 2013 og 2014 retteligt burde og skulle henføres [virksomhed1] ApS – ikke klager personligt.

Dette understøttes af det af Skattestyrelsen i bilag 1, p. 7 fremførte, hvoraf fremgår, at:

”Alle fakturaer er udstedt af [virksomhed1] ApS og fakturabeløbene er indbetalt på selskabets bankkonto, bortset fra faktura nr. 2014-012.

[...]

De 3 fakturaer, som [virksomhed2] har fremsendt den 15. november 2018, er ligesom faktura nr. 2014-012 udstedt af [virksomhed1] ApS, men det er anført, at betaling kan ske til den konto i [finans1], som er din private konto. Fakturabeløbene er også indgået på denne konto, ligesom beløbene indgår i regnskabet for din personlige virksomhed, som din revisor udarbejdet.

Uanset nogle fakturaer er udstedt i selskabets navn, lægger Skattestyrelsen vægt på, at betaling har skullet ske til dig personligt...”.

Som det fremgår, er alle faktura udstedt af [virksomhed1] ApS, ligesom det alene er et ganske fåtal, hvorved der er sket en fejl. Som det fremgår, blev det offentlige heller ikke ved disse fejlfaktureringer unddraget noget, idet disse, ifølge det af Skattestyrelsen selv fremførte, indgik i klagers personlige regnskab, hvor beløbet alligevel er kommet til beskatning.

Det anses derfor som dokumenteret, at klagers skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 ikke var for lave, idet rette indkomstmodtager var [virksomhed1] ApS, ikke klager som fysisk person, og at det offentlige ikke er blevet unddraget noget.

Det er derfor i sig selv en ekstraordinær genoptagelsesgrund, at der er fejl i fastlæggelsen af rette indkomstmodtager.

Det er ligeledes en selvstændig ekstraordinær genoptagelsesgrund, at klager bliver idømt en bøde for groft uagtsom forhold, der dels ikke vedkommer klager personligt, dels at det offentlige rent faktisk ikke er blevet unddraget noget som helst.

Det fastholdes, at ansættelserne ekstraordinært bør genoptages i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

********

Uanset om forholdet kan henføres til [virksomhed1] ApS eller klager som privatperson, er det ubestridt, at klager havde outsourcet det til revisor at varetage samtlige klagers og dennes selskabers skatte -og afgiftsforhold, herunder tillige [virksomhed1] ApS samt [virksomhed1] v/[person2]. Såfremt der forelå forhold, der krævede berigtigelse, hvilket bestrides, var det revisors opgave at gennemgå og berigtige klagers årsregnskaber.

Under henvisning til den ovenfor citerede afgørelse SKM2014.405.BR, anses det derfor som dokumenteret, at klager, selv hvis der forelå mangler i klagers årsopgørelse, ikke har handlet groft uagtsomt ved at outsource denne opgave til revisor.

Som følge heraf gøres det gældende, at klager maksimalt kan have handlet simpel uagtsomt, hvilket der ikke er hjemmel for at idømme klager nogen bøde for.

Det forhold, at Skattestyrelsen nægter adgang til ekstraordinær genoptagelse, selvom der foreligger en afgørelse, der statuerer, at der i sådanne sager maksimalt kan blive statueret simpel uagtsomhed, begrunder i sig selv en ekstraordinær genoptagelse af ansættelserne i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 8.

3.3 Genoptagelse af momsansættelser

Det fremgår af bødeforlægget, p. 2, at Skattestyrelsen vurderer, at klager groft uagtsomt har over- trådt Momsloven§ 81, stk. 1, nr. 1 og § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 6, 2. pkt., idet klager fra 1. januar 2012 til 31. december 2014 som indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2] ikke oplyste SKAT om virksomhedens momstilsvar, og fortsatte driften af virksomheden, selvom virksomhedens momsregistrering den 15. juli 2011 var blevet inddraget af SKAT på grund af manglende sikkerhedsstillelse.

Det fremgår af CVR-registreret, at enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2] blev lukket den 15. juli 2011. Klager kan derfor umuligt have ejet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2] helt frem til 2014.

Det er derfor forkert, når Skattestyrelsen hævder, at klager i perioden fra 1. januar 2012 – 31. december 2014 var indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2], idet virksomheden jo slet ikke eksisterede i denne periode, og dermed heller ikke kunne være ejet af klager.

Det er derimod helt naturligt, at indberetning om eventuelt momstilsvar skulle ske hos [virksomhed1] ApS, ikke hos klager som privatperson.

Idet opgaven hermed ubestridt var outsourcet til revisor, var det ligeledes helt naturligt, at moms- regnskabet skulle udarbejdes af revisor, ikke af klager.

Det fastholdes, at klager ikke var indehaver af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person2] i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2014, ligesom klager ikke har undladt af oplyse Skattestyrelsen om sit momstilsvar, idet dette i sagens natur ikke skulle gøres. Såfremt dette mod forventning skulle gøres, var det i så fald revisors opgave.

Det skal for afgørelsen af denne sag lægges til grund, at klager – uanset om momsregnskabet skulle være udarbejdet hos [virksomhed1] ApS eller [virksomhed1] v/[person2] – højest kan handlet simpelt uagtsomt, jf. den ovenfor citerede afgørelse SKM 2014.405.BR.

Et Bødeforlæg er af særlig indgribende karakter over for klager som privatperson, hvorfor Skatte- styrelsen som har pålagt klager en bøde, som hviler på et urigtigt faktisk grundlag, hvorfor Skatte- styrelsen bør tillade en genoptagelse af ansættelserne på et fuldstændigt oplyst grundlag.

Det fastholdes således, at der hermed er grundlag for ekstraordinær genoptagelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8.

********

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager groft uagtsomt har overtrådt Momsloven § 81, stk. 1, nr. 1 og § 81, stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1 og stk. 6, 2. pkt., og § 52a, stk. 6, 1. pkt.

Som grundlag for dette angives således på bøden p. 2, at:

”du i perioden fra den 1. januar 2014 indtil den 1. april 2015, som den reelle ejer, direktør og daglige leder af selskabet [virksomhed1] ApS ikke oplyste SKAT om virksomhedens momstilsvar, og drev momsregistreringspligtig virksomhed, uagtet at selskabet ikke var momsregistreret ligesom, at du fortsatte driften af selskabet efter, at SKAT ved brev af 9. oktober 2014 havde nægtet momsregistreringen. Du udstedte endvidere fakturaer, hvorpå der var anført moms”.

Af dette udsagn kan udledes indtil flere for sagens udfald afgørende momenter:

For det første er det hermed dokumenteret, at klager ved sin ansøgning om registrering for moms gjorde den fornødne indsats for at registrere selskabet for moms, og viste dermed vilje til at følge reglerne.

Hertil kommer, at revisor der forestod den af SKAT nægtede momsregistrering, ligeledes havde fuldt indblik i klagers faktura, hvorpå der var anført moms. Ikke desto mindre råbte revisor ikke vagt i gevær herom – heller ikke ved udarbejdelse af selskabets årsrapporter. Henset hertil anses det hermed ligeledes som dokumenteret, at klager således ikke havde grund til at tro, at der var noget galt med de udstedte fakturaer. Særligt når der henses til, at ikke engang klagers revisor tilsyneladende fandt anledning til eventuelt at korrigere dette, hvis der var reelt grundlag herfor, gøres det gældende, at dette heller ikke kan forventes at klager selv skulle være opmærksom herpå.

Endelig skal det fremhæves, at klager ifølge Skattestyrelsens eget udsagn i bøden, p. 3 har anført, at:

”du har medvirket fuldt ud under kontrolsagens oplysning ligesom, at du efter det oplyste har tilbagebetalt alt den skyldige moms og skat”.

Det anses derfor ligeledes som dokumenteret, at det offentlige ikke er blevet unddraget noget som helst og, at klager har gjort alt, hvad der stod i klagers magt for at undgå, at der skete fejl i klagers skatte -og afgiftsforhold og, at klager når SKAT alligevel rejste krav betalte kravene uden at gøre indsigelser. Dermed har klager demonstreret, at klager ikke har handlet uagtsom og, at klager på intet tidspunkt har haft til hensigt at unddrage det offentlige noget som helst.

Klager har ikke handlet groft uagtsomt. Såfremt klager alligevel måtte anses at handlet uagtsomt, kan forholdet på grundlag af sagens fakta højest karakteriseres som simpelt uagtsomt, hvilket også finder støtte i den citerede afgørelse SKM2014.405.BR.

(...)”

Der er ikke kommet flere udtalelser i forbindelse med klagesagen.

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 2, og 32, stk. 1, nr. 4, samt stk. 2 om genoptagelse af momstilsvar:

Ӥ 31

(...)

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

(...)”

Ӥ 32

Stk. 1. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at indehaveren den 15. juni 2007 startede enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] og den 5. oktober 2012 stiftede selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...2].

Det fremgår af det fremlagte bødeforlæg, at virksomheden i afgiftsperioderne ikke har oplyst momstilsvar og har været nægtet momsregistrering på grund af manglende sikkerhedsstillelse, men at dette skulle have været opgjort kvartalsvis, idet virksomheden har fortsat driften. Fristen for at indberette moms for 4. kvartal 2014, hvilket er det nyeste påklagede kvartal, var således den 1. marts 2015.

For at kunne ændre momsindberetningen for 4. kvartal 2014, som er det nyeste påklagede kvartal, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skulle virksomheden have anmodet herom senest den 1. marts 2018.

Retten bemærker, at anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt den 19. april 2018, og den uddybende anmodning blev fremsendt den 16. juli 2018, hvor virksomheden udover at uddybe anmodningen om skatteansættelse også anmodede om genoptagelse af momsfastsættelsen.

Retten finder, at virksomhedens anmodning om genoptagelse af momsfastsættelserne for afgiftsperioderne 2012-2014 ligger tidsmæssigt udenfor den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at anmodningen om genoptagelse af momsfastsættelserne først blev fremsendt den 16. juli 2018, idet genoptagelse af disse ikke er nævnt i anmodningen af 19. april 2018. Begge anmodninger blev fremsendt tidsmæssigt efter fristen for ordinær genoptagelse af momsfastsættelserne, idet fristen for genoptagelse af momsfastsættelse for 4. kvartal 2014, som er det nyeste påklagede kvartal, udløb den 1. marts 2018, og fristerne for de ældre påklagede kvartaler ligger forinden denne dato. Der er ved vurderingen af fristen ligeledes lagt vægt på, at der på momsområdet ikke findes en forlænget ansættelsesfrist for kontrollerede transaktioner, som der findes for skatteansættelser i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det bemærkes, at retten i afgørelse af dags dato har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende afslag på ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2012-2014, idet der ikke er fremlagt nye faktiske eller retlige oplysninger, der vil kunne begrunde en ændret ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Der henvises til Landsskatterettens sagsnr. [...].

Retten bemærker, at der i den påklagede afgørelse er taget stilling til ordinær genoptagelse af momsfastsættelserne for afgiftsperioderne 2012-2014 i medfør af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, men at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, allerede fordi der ikke er fremlagt nye oplysninger.

Retten finder, at anmodningen om genoptagelse af momsfastsættelserne skal behandles som en anmodning om ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Retten bemærker, at virksomheden ikke har fremlagt oplysninger, som kan begrunde en genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret for afgiftsperioden 2012-2014.

Det er således rettens opfattelse, at det ikke har haft konkret betydning, at Skattestyrelsen ikke har behandlet momsfastsættelserne som ekstraordinær genoptagelse, idet der ikke er fremlagt retlige eller faktisk oplysninger, der vil kunne medføre en ændring af momsfastsættelserne.

Retten finder endvidere på det foreliggende grundlag, at der ikke foreligger særlige omstændigheder for at genoptage momstilsvaret for afgiftsperioderne 2012-2014 ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Retten bemærker i øvrigt, at der ikke er omstændigheder eller oplysninger i sagen, som kan føre til afgørelsens ugyldighed.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelses afgørelse.