Kendelse af 24-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-06-2022

Journalnr. 19-0030032

Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2016. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for tab på debitorer i momsgrundlaget.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) med CVR-nr. [...1], blev stiftet den 24. januar 2011. Selskabet var registreret med branchekoden 282900 ’Fremstilling af andre maskiner til generelle formål i.a.n.’ Selskabets formål var rådgivning, produktions- og handelsvirksomhed samt hermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed. Selskabet blev stiftet af [person1].

Selskabet blev ved dekret af 4. januar 2021 taget under konkursbehandling.

Selskabet har fremstillet dyser til skibsfartøjer.

Selskabet ejede i perioden fra 16. februar 2011 til 4. september 2018 50 % af kapitalen i datterselskabet [virksomhed2] ApS (herefter datterselskabet), CVR-nr. [...2]. Datterselskabet ophørte efter tvangsopløsning den 4. september 2018.

Af selskabets resultatopgørelse fremgår, at selskabet i regnskabsåret 2015 havde en nettoomsætning på 540.772 og omkostninger for i alt 234.352 kr. Af balancen for samme år fremgår, at selskabet havde tilgodehavender hos associerede virksomheder på 516.283 kr.

Af resultatopgørelsen for regnskabsåret 2016 fremgår, at selskabet havde en nettoomsætning på 1.878.043 kr. og omkostninger for i alt 1.817.218 kr. Af balancen for samme regnskabsår fremgår, at selskabet havde tilgodehavender hos associerede virksomheder på 258.142 kr.

Selskabet har i den relevante periode angivet moms kvartalsmæssigt.

I perioden fra 31. marts 2015 til 26. november 2015 har selskabet leveret varer og ydelser til datterselskabet på i alt 496.289 kr. inkl. moms, som der ikke er betalt for.

Beløbet på 496.289 kr. udgøres af fakturaer udstedt af selskabet til datterselskabet:

Fakturadato	Fakturanr.	Beløb ekskl. moms	Moms	Beløb inkl. moms
31-03-2015	0034	85.000,00	21.250,00	106.250,00
31-03-2015	0035	5.490,66	1.372,67	6.863,33
03-06-2015	0036	42.300,00	10.575,00	50.575,00**
03-06-2015	0037	49.650,00	12.412,50	62.062,50
30-09-2015	0038	1.631,49	407,87	2.039,36
07-10-2015	0040	70.200,00	17.550,00	87.750,00
01-11-2015	0039	28.050,00*	7.012,00	35.062,00
01-11-2015	0041	28.050,00*	7.012,00	35.062,00
26-11-2015	0042	88.500,00	22.125,00	110.625,00
Samlet		398.872	99.717	496.289

* Af fakturaens total fremgår beløbet 28.500 kr. ekskl. moms.

** Fakturaens total inkl. moms burde have udgjort 52.875 kr.

Det fremgår, at fakturadatoen og forfaldsdatoen er den samme dato på de fleste af fakturaerne.

Selskabets tidligere revisor har oplyst, at selskabet desuden har haft et tilgodehavende på 19.993,94 kr. fra før 31. marts 2015 hos datterselskabet. Det samlede tilgodehavende mod datterselskabet blev opgjort til 516.283,13 kr., heraf udgjorde momsen 103.256,62 kr.

Selskabet nedskrev tilgodehavendet hos datterselskabet med 50 %, hvorefter det samlede tilgodehavende udgjorde 258.141,57 kr. Nedskrivningen blev foretaget på bogføringskonto 5640 ’Mell.regn [virksomhed2] ApS’ pr. 31. december 2016, da datterselskabet efter det oplyste ikke var i stand til at betale det skyldige beløb. Beløbet blev tilsvarende nedskrevet momsmæssigt på bogføringskonto 6902 ’Udgående (salg) moms’, hvorefter tilgodehavendet udgjorde 51.628,31 kr.

Ifølge selskabets regnskab var saldoen på mellemregningskontoen med datterselskabet oplyst at være 169.994 kr. pr. 31. december 2014, 516.283 kr. pr. 31. december 2015 og 258.141 kr. pr. 31. december 2016.

Det er oplyst af selskabets tidligere repræsentant, at selskabet har rykket datterselskabet for betaling af tilgodehavendet, men at datterselskabet afviste kravet. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

Selskabet indberettede et negativt momstilsvar på 90.815 kr. for afgiftsperioden 4. kvartal 2016 som efterangivelse den 19. juni 2017. Salgsmoms blev herved angivet med -745.620 kr. og købsmoms med -654.805 kr. Efterangivelsen vedrørte primært tilgodehavendet hos datterselskabet.

SKAT har ved afgørelse af 8. november 2017 nægtet selskabet fradrag for tab på debitorer med 51.628 kr. svarende til 50 % af momsen af det nedskrevne tilgodehavende hos datterselskabet. Afgørelsen blev begrundet med, at tilgodehavendet ikke ansås for tabt som følge af en momspligtig leverance, men derimod som følge af et gave-/låneforhold.

Ved skrivelse af 12. januar 2018 har selskabets tidligere revisor anført, at datterselskabet havde midler til at betale for varerne og ydelserne leveret af selskabet på tidspunktet for udførelsen af arbejdet. Det blev videre anført, at den daværende direktør for datterselskabet, [person2], betalte fakturaerne fra sit eget selskab [virksomhed3] A/S og tilgodeså disse fremfor fakturaerne fra selskabet. [person2] har efter det oplyste overført sammenlagt 1.954.000 kr. fra bankkonti tilhørende datterselskabet til [virksomhed3] A/S i perioden fra 14. september 2015 – 14. juli 2016. Direktøren i selskabet, [person1], var ikke direktør for datterselskabet i den periode, hvor selskabet udførte arbejde for datterselskabet, og havde derfor ikke mulighed for at hæve på datterselskabets bankkonti.

Det er i skrivelsen desuden oplyst, at siden datterselskabet blev stiftet den 16. februar 2011, har der været samarbejde mellem [virksomhed3] A/S, selskabet og datterselskabet, og at der ikke tidligere har været uoverensstemmelser vedrørende afregninger selskaberne imellem.

SKAT fortolkede skrivelsen med følgeskrivelse dateret den 17. januar 2018 fra selskabets tidligere revisor som en anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2016.

SKAT udsendte forslag til afgørelse den 8. februar 2018, hvor SKAT foreslog, at selskabet ikke kan fratrække tab på debitorer i momsgrundlaget.

Selskabets tidligere repræsentant forespurgte ved skrivelse af 13. februar 2018, om SKAT ville anerkende fradragsretten i momsgrundlaget, såfremt der blev foretaget retslige skridt eller eventuelt konkursdekret over datterselskabet.

Selskabets tidligere revisor anmodede ved skrivelse af 5. marts 2018 SKAT om at bekræfte, at der er fradrag for købsmoms vedrørende tab på debitorer under visse forudsætninger. Forudsætningerne var, at en advokat ville anmode datterselskabet om betaling af de skyldige beløb. Såfremt beløbet ikke ville blive betalt efter påkrav, ville sagen blive sendt til inkasso. Såfremt der ikke var midler eller aktiver at gøre udlæg i, ville datterselskabet blive erklæret konkurs enten af selskabet eller af datterselskabet selv.

SKAT traf afgørelse den 27. marts 2018, hvor SKAT ikke imødekom selskabets anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2016.

Ved skrivelse af 14. november 2018 med følgeskrivelse dateret 15. november 2018 anmodede selskabets tidligere advokat om genoptagelse af momsansættelsen for 4. kvartal 2016 under henvisning til, at datterselskabet var blevet tvangsopløst, og fremlagde som dokumentation herfor udskrift fra CVR-registreret vedrørende datterselskabet.

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 7. december 2018, hvor Skattestyrelsen foreslog ikke at imødekomme selskabets anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2016.

Den 7. januar 2019 traf Skattestyrelsen afgørelse om, at selskabets anmodning om genoptagelse af momsansættelsen for 4. kvartal 2016 ikke kunne imødekommes. Det forhold, at datterselskabet var tvangsopløst ændrede ikke Skattestyrelsens/SKATs vurdering i forhold til afgørelsen truffet den 8. november 2017.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet genoptagelse af selskabets momstilsvar for 4. kvartal 2016, der vedrører nægtelse af fradrag for tab på debitorer i relation til leverede varer og ydelser til datterselskabet [virksomhed2] ApS.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Skattestyrelsen kan ikke imødekomme virksomhedens anmodning.

Skattestyrelsen har den 8.11.2017 truffet afgørelse i sagen. Fradrag for tab på debitorer er ikke godkendt. Som begrundelse er anført: Efter en konkret vurdering anses tabet ikke for at være tabt sm følge af en momspligtig leverance, men derimod som følge af gave/låneforhold.

Der er den 17.01.2018 indsendt en indsigelse, Skattestyrelsen har anset indsigelsen for, at være en anmodning om genoptagelse. Den 27.03.2018 har Skattestyrelsen truffet afgørelse vedrørende anmodning om genoptagelse.

Skattestyrelsen kunne ikke imødekomme anmodning om genoptagelse. I Afgørelsen anførte Skattestyrelsen vejledende, at: Såfremt virksomheden opfylder betingelser for, at få fradrag for tab på debitor jævnfør § 27, stk. 6 i momsloven, som beskrevet i SKATs juridiske vejledning afsnit D.A.8.1.1.6, kan sagen genoptages.

Den senest modtagne anmodning om genoptagelse er indsendt som følge af, at [virksomhed2] ApS (debitor) er blevet tvangsopløst pr. 24.09.2018.

At [virksomhed2] ApS nu er tvangsopløst ændrer ikke på det faktum, at Skattestyrelsen i afgørelsen af 8.11.2017, har anset det omhandlede tilgodehavende for, at være overgået fra et debitortilgodehavende til et låneforhold, dette blandt andet på grund af manglende og rettidige indenretlige skridt for at konstatere tabet.

Der kan ikke med henvisning til § 27, stk. 6 i momsloven fratrækkes moms vedrørende tab på et låneforhold. At debitor, [virksomhed2] ApS nu er tvangsopløst, ændrer ikke på dette forhold, og giver ikke Skattestyrelsen anledning til en ændret stillingtagen i sagen.

Skattestyrelsen kan derfor ikke imødekomme virksomhedens anmodning.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar genoptages for 4. kvartal 2016 med henblik på at godkende fradrag for tab på debitorer på 103.256,62 kr.

Tidligere repræsentant har i sin foreløbige klage begrundet påstanden med følgende:

”Sagsfremstilling:

[virksomhed1] ApS havde et større tilgodehavende hos selskabet [virksomhed2] ApS. Beløbet blev forgæves forsøgt inddrevet.

Selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] er efterfølgende blevet tvangsopløst ved skifteretten i [by1] den 4/9 2018, jf. vedhæftede udskrift fra CVR-registreret.

[virksomhed1] ApS har desværre ikke fået nogen del af sit tilgodehavende hos [virksomhed2] ApS.

Grundlaget for at [virksomhed1] ApS kan opnå fradrag for moms (...)fradrag for selskabets tilgodehavende må derfor anses for opfyldt.

Anbringender:

Det gøres gældende:

at [virksomhed1] er berettiget til (...) momsfradrag

at det er fastslået at selskabets tilgodehavende hos [virksomhed2] ApS er endelig tabt,

(...)”

I forbindelse med endelig klage er tidligere repræsentant fremkommet med supplerende anbringender:

”Sagsfremstilling:

[virksomhed1] ApS udskrev i 2015 fakturaer til selskabet [virksomhed2] ApS på i alt kr. 413.026,51 + moms, eller kr. 516,283,13. Der var tale om fakturaer for leverede ydelser til selskabet.

[virksomhed1] ApS har efterfølgende rykket selskabet [virksomhed2] ApS for betaling heraf, men selskabet afviste kravet.

Afslutningsvist blev selskabet [virksomhed2] ApS tvangsopløst ved Skifteretten i [by1] den 24/9 2018 og der blev desværre ikke dækning til kreditorerne, herunder [virksomhed1] ApS.

Det gøres dermed gældende, at fradrag for tab på debitorer kan fratrækkes i momsgrundlaget, idet der er tale om et konstateret tab vedrørende varer og ydelser.

Det gøres gældende:

at tabet vedrører leverede varer og tjenesteydelser, jf. de fremsendte fakturaer,

at tabet er konstateret endeligt

Det bestrides at fakturabeløbet er overgået fra at være et skyldigt tilgodehavende for varer og tjenesteydelser, til at udgøre et lånebeløb.

Der er efter min opfattelse ikke belæg for SKATS ”konvertering” af tilgodehavendet til i stedet at udgøre et lånebeløb.

Kravet er stedse gjort gældende overfor [virksomhed2] ApS, der dels har vist kravet dels formentligt ikke har kunnet honorere kravet af økonomiske årsager. Dette har den efterfølgende tvangsopløsning reelt tillige bekræftet.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2016 vedrørende fradrag for moms af tab på debitorer.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag.

Af momslovens § 27 fremgår følgende:

”Stk. 1. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet af afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

(...)

Stk. 6. I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Fradraget foretages, når tabet konstateres, jf. dog § 66 g, stk. 3. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96. Beløbet medregnes i den afgiftsperiode, hvor betalingen finder sted, jf. dog § 66 g, stk. 3.”

Det er således en betingelse for fradrag i henhold til momslovens § 27, stk. 6, at der er konstateret et tab, og at tabet skal relatere sig til en momspligtig leverance.

Selskabet har leveret ydelser og varer til datterselskabet [virksomhed2] ApS for samlet 496.289 kr. inkl. moms i perioden fra 31. marts 2015 til 26. november 2015. Der er ikke sket betaling for de leverede varer og ydelser. Foruden nævnte tilgodehavende har selskabet endvidere efter det oplyste også et tilgodehavende på 19.993,94 kr. inkl. moms. Det skyldige momsbeløb opkrævet hos datterselskabet har samlet udgjort 103.256,62 kr.

Selskabet nedskrev ifølge selskabets bogføringsmateriale tilgodehavendet hos datterselskabet med 50 % pr. 31. december 2016, hvorefter det skyldige momsbeløb udgjorde 51.628 kr.

I henhold til momslovens § 29, stk. 3, nr. 3, anses der at være et interessefællesskab mellem en leverandør og en modtager, når leverandøren eller modtageren har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed.

Det følger af TfS2000.825LSR, at fradragsretten i henhold til momslovens § 27, stk. 6, bevares, når det må antages, at dispositionerne mellem de interesseforbundne parter har været forretningsmæssigt begrundede og dermed ikke udelukkende er sket som led i varetagelse af formueinteresser. Endvidere følger det, at det er en forudsætning for fradrag, at fordringen på tabskonstateringstidspunktet stadig kan anses for at vedrøre leverede varer og ydelser.

Landsskatteretten har i en sag, offentliggjort som SKM2001.610.LSR, ved vurderingen af, hvorvidt en samhandel mellem interesseforbundne selskaber var forretningsmæssigt begrundet, tillagt det vægt, hvorvidt der løbende blev betalt for de pågældende ydelser, samt hvorvidt de løbende betalinger kunne dække over de løbende leveringer.

Ifølge det oplyste har [virksomhed2] ApS leveret ydelser til selskabet igennem en længere årrække fra 2001 til 2015.

Af regnskabsmaterialet for 2015 fremgår, at selskabet havde en nettoomsætning på 540.772 kr. og omkostninger for 234.352 kr. Af balancen fremgår, at selskabet havde tilgodehavender hos associerede virksomheder på 516.283 kr., som svarer til det skyldige beløb inkl. moms ifølge selskabets tidligere revisor.

Det er oplyst, at datterselskabet tilgodeså [virksomhed3] A/S ved betaling for varer og ydelser. Den daværende direktør i datterselskabet, [person2], overførte i perioden fra 14. september 2015 til 14. juli 2016 1.954.000 kr. fra datterselskabets bankkonti til selskabet [virksomhed3] A/S.

Yderligere er det oplyst, at selskabet har rykket for tilgodehavendet mod datterselskabet. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at der mellem selskabet og datterselskabet var et interessefællesskab, idet selskabet har haft en økonomisk interesse i datterselskabet, jf. momslovens § 29, stk. 3, nr. 3.

Der er herved bl.a. henset til, at selskabet har haft en særlig økonomisk interesse i datterselskabets fortsatte drift, idet kundeforholdet med datterselskabet udgjorde en stor del af selskabets samlede omsætning, og at selskabet har haft indgående indsigt i og kendskab til datterselskabets regnskab og økonomi.

Landsskatteretten bemærker, at selskabet har været vidende om og accepteret, at der umiddelbart efter udstedelse af faktura med fakturanr. 0034 den 31. marts 2015, hvor datterselskabet fra før 31. marts 2015 efter det oplyste skyldte et beløb på 19.993,94 kr. inkl. moms til selskabet, ikke ville ske betaling af de fremsendte fakturaer i overensstemmelse med faktureringen.

Landsskatteretten finder således ud fra en samlet konkret vurdering, at selskabet har ydet datterselskabet en kredit, der ligger ud over det sædvanlige, og som ikke er forretningsmæssigt begrundet. Der er herved henset til, at selskabet har fortsat leveringen og faktureringen af varer og ydelser til datterselskabet vel vidende, at datterselskabet muligvis ikke ville kunne betale gælden, at gælden på i alt 516.283,13 kr. inkl. moms er opbygget over otte måneder fra ultimo marts 2015 til ultimo november 2015, og at selskabet havde indgående kendskab til og indsigt i datterselskabets økonomi.

På baggrund heraf kan tabet ikke anses for at være et tab som følge af en momspligtig leverance, men derimod et tab som følge af et mellem selskabet og datterselskabet etableret låneforhold. Et sådant tab berettiger ikke til fradrag i momsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 6.

Det forhold, at direktøren i datterselskabet skulle have tilgodeset et andet selskab i forbindelse med betaling af fakturaer, kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker herved, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er foretaget forsøg på at inddrive kravet mod datterselskabet i eller før 4. kvartal 2016, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at beløbet kan anses for endeligt tabt på dette tidspunkt.

Landsskatteretten finder af de anførte grunde ikke grundlag for genoptagelse af momstilsvaret for 4. kvartal 2016.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.