Kendelse af 19-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2020

Klagen vedrører en anmodning om godtgørelse af 38.800 kr. og 17.700 kr., som klageren har betalt i tinglysningsafgift for tinglysning af to pantebreve. Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ikke kan ske godtgørelse af de 17.700 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om afslag på anmodning om godtgørelse for så vidt angår de 17.700 kr.

Landsskatteretten afviser at behandle spørgsmålet vedrørende anmodning om godtgørelse på 38.800 kr.

Faktiske oplysninger

[finans1] tinglyste den 7. maj 2015 et pantebrev med løbenummer [...73] (herefter pantebrev nr. 1) på ejendommen beliggende [adresse1], [by1], matrikelnr. [...1], [...], [by1] Jorder. På pantebrevet var klageren samt [person1] anført som debitorer, og [finans1] var anført som kreditor. Ved tinglysningen blev der indbetalt 7.160 kr. i tinglysningsafgift, og det fremgår, at hovedstolen fra pantebrev med løbenummer 21.09.2011-1002942939 overføres. Følgende erklæring vedrørende tinglysningsafgiften blev afgivet:

”Afgiftsfritagelse – hel eller delvis Dette pantebrev er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5 a, stk. 1. Tinglysning af dette pantebrev sker på vilkår om aflysning eller nedlysning af det angivne pantebrev.”

Pantebrev nr. 1 blev aflyst fra Tingbogen den 29. august 2018.

Den 28. august 2018 tinglyste [finans1] et pantebrev med løbenummer [...20] (herefter pantebrev nr. 2) på ejendommen beliggende [adresse1], [by1], matrikelnr. [...2], [...], [by1] Jorder. På pantebrevet var klageren samt [person1] anført som debitorer, og [finans1] var anført som kreditor. Ved tinglysningen blev der indbetalt 19.360 kr. Under punktet ”Særlige bestemmelser” er anført følgende:

”Nærværende pantebrev skal gentinglyses som erstatning for pantebrev kr. 1.180.000 lyst 07.05.2015, da pantebrevet ved en fejl er lyst i matr.nr. [...1]. Matr.nr. er fejlagtigt oplyst af [by1] Kommune.”

Det fremgår af tingbogen, at klageren og [person1] frem til den 18. juni 2018 var anført som ejere af ejendommen med matrikelnr. [...1], [...], [by1] Jorder. Endvidere fremgår det af tingbogen, at klageren og [person1] siden den 18. juni 2018 har været anført som ejere af ejendommen med matrikelnr. [...2], [...], [by1] Jorder.

Den 6. september 2018 blev der prøvetinglyst en anmodning om afgiftsgodtgørelse vedrørende pantebrev nr. 2. Prøvetinglysningen blev foretaget af [virksomhed1] Advokatanpartsselskab, og i anmodningen om afgiftsgodtgørelse fremgår følgende under øvrigt:

”Afgiftsgodtgørelse

i henhold til tinglysningsafgiftelovens § 23, stk.1, nr. 4), jf. § 23, stk. 1, nr.6, idet der i tinglysningssystemet var byttet om på matr.nr. [...1] og [...2][...], hvilket er berigtiget adkomstmæssigt den 20.6 2018. Efterfølgende har bank og realkreditinstitut måttet aflyse deres pantebreve i ejendommen matr.nr. [...1][...] og få dem tinglyst i ejendommen matr.nr. [...2][...] i stedet. Det er sket den 24.8 2018”

Den 11. november 2018 sendte [person2] fra [virksomhed2] Advokatpartnerselskab en mail til Skattestyrelsen, hvor han omtalte to anmodninger om afgiftsgodtgørelse.

I et telefonnotat fra den 12. november 2018 fremgår det, at Skattestyrelsen har vejledt [person2] fra [virksomhed2] Advokatpartnerselskab om, at Skattestyrelsen ikke har modtaget anmodningerne om godtgørelse. Følgende fremgår ligeledes af telefonnotatet:

”[person2] spurgte om det er muligt, at vi anser hans mail med vedhæftede bilag som en anmodning om godtgørelse.

Jeg oplyste, at jeg opretter en sag på grundlag af godtgørelsen, og at vi skal have oplyst dato/løbenummer på de pantebreve, der er aflyst.”

Skattestyrelsen oprettede efterfølgende to sager vedrørende anmodning om godtgørelse. Anmodningen om godtgørelse vedrørende pantebrev nr. 2 anses for indgivet til Skattestyrelsen den 11. november 2018.

Skattestyrelsenss afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klagerens anmodning om godtgørelse på 17.700 kr. ikke kan imødekommes, idet klageren ikke har anmodet om godtgørelse inden for fristen i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, kan afgiften, der er betalt for tinglysningen af et pantebrev godtgøres, såfremt pantebrevet er tinglyst i et forkert matrikelnummer (fejlagtig identifikation af det pantsatte). Den faste afgift på 1.660 kr. tilbagebetales dog ikke.

Der er ikke hjemmel til at godtgøre afgiften betalt ved tinglysning det nye, berigtigende pantebrev med datoløbenummer [...20]. Se hertil afsnit E.B.2.9.2.1. i SKATs Juridiske Vejledning.

Det er en betingelse for godtgørelse af afgiften efter § 23, stk. 1, nr. 4, at der ansøges om godtgørelse senest en måned efter at den berigtigende og korrekte tinglysning af pantebrevet er gennemført. I denne sag er der tinglyst korrekt og berigtigende pantebrev den 28. august 2018, men ansøgning om godtgørelse af afgiften har efter Skattestyrelsens opfattelse først fundet sted den 11. november 2018, hvor I fremsender af en kopi af prøvetinglysningen til Skattestyrelsen.

En-månedsfristen i tinglysningsafgiftslovens§ 23, stk. 1, nr. 4, er derfor ikke overholdt, og der kan ikke ske godtgørelse af tinglysningsafgiften betalt på det nu aflyste pantebrev.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal ske godtgørelse af tinglysningsafgift på henholdsvis 38.800 kr. og 17.700 kr. i forbindelse med fornyet tinglysning af to pantebreve i matrikelnr. [...2], [...], [by1] Jorder.

Til støtte for påstanden er anført følgende:

”Ved breve af 28. februar 2019 har Skattestyrelsen meddelt afslag på anmodning om tilbagebetaling af den variable tinglysningsafgift ved fornyet tinglysning af 2 pantebreve i matr.nr. [...2][...], [by1] Jorder, store kr. 2.582.000 og kr. 1.180.000. Den variable afgift udgør kr. 38.800 og kr. 17.700.

De nye pantebreve er tinglyst den 28. august 2018, og anmodning om godtgørelse er sket via tinglysning.dk den 5. september 2018.

Skattestyrelsen har afslået tilbagebetaling af den variable afgift med forskellige begrundelser:

Dette er ikke korrekt, der er sket anmeldelse til tinglysning.dk, men anmeldelsen er afvist med den begrundelse, at der skulle ske anmodning via skøde og ikke pantebrev, når der anmodes om afgiftsgodtgørelse på et pantebrev, der er aflyst som ubenyttet.

Denne afvisning er af nu uforklarlige årsager ikke set af undertegnede eller andre hos [virksomhed2], men i øvrigt henvises til, at Skattestyrelsen i sit forslag tíl afgørelse den 31. januar 2019 selv konstaterer, at der ikke er formkrav til anmodningen, og at den indgivne anmeldelse til tinglysning.dk derfor anses som behørig anmodning.

Skattestyrelsen henviser til, at anmodning om tilbagebetaling først skulle være sket den 11. november 2018, hvor der rykkes for afgørelse.

Dette dokumenterer, at [virksomhed2] er gået ud fra, at der er søgt om godtgørelse og ikke har været opmærksom på afvisningen. Hertil kommer, at Skattestyrelsen som nævnt den 31. januar 2019 selv erkender, at anmodning er fremsat den 5. september 2018 og dermed inden for 1 måneds fristen.

Endelig bemærkes, at der ikke søges om afgiftsgodtgørelse på det aflyste pantebrev, men på de nye erstatningspantebreve, hvorfor anmodningen ikke burde være afvist.

Som nævnt er der søgt om afgiftsgodtgørelse på det nye pantebrev, se denne anmodning:

Afgiftsgodtgørelse kr. 38.800 og kr. 17.700.

I henhold til tinglysningsafgiftelovens § 23, stk.1, nr. 4), jf. § 23, stk.1, nr.6, idet der i tinglysningssystemet var byttet om på matr.nr. [...1] og [...2][...], hvilket er berigtiget adkomstmæssigt den 20.6 2018. Efterfølgende har bank og realkreditinstitut måttet aflyse deres pantebreve i ejendommen matr.nr. [...1][...] og få dem tinglyst i ejendommen matr.nr. [...2][...] i stedet. Det er sket den 24.8 2018

Tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 23 omhandler efter ordlyden ikke blot betalt afgift af det aflyste pantebrev, men også afgift af det nytinglyste pantebrev. Hensigten med bestemmelsen er, at det ikke skal koste variabel tinglysningsafgift at få berigtiget en matrikulær fejl, som i dette tilfælde har fået til, at 2 ejendomsejere har fået tinglyst realkredit- og bankpantebreve i naboens ejendom. Bestemmelsen udtaler, at det er en betingelse, at det "forkerte" pant aflyses, men siger ikke, at det kun er afgiften på det aflyste pantebrev, der kan fås refunderet. Det ville også være uhensigtsmæssigt, da denne afgift er betalt af en anden end den pantsætter, der tinglyser det nye pantebrev.

Skattestyrelsens argument ville også føre til, at den forhøjelse af den variable afgift, som er sket over årene, ikke ville blive kompenseret, hvilket er imod hensigten med bestemmelsen. Subsidiært burde den variable afgift på de oprindelige pantebreve godtgøres.

Der ses heller ikke noget i den Juridiske Vejledning, der støtter dette synspunkt, bortset fra at det er eksempler med godtgørelse af et aflyst pantebrev der er omtalt i vejledningen.

Jeg skal derfor anmode Skattestyrende om at omgøre afgørelsen og godkende tilbagebetaling af den variable afgift kr. 38.800 og kr. 17.700. Jeg er opmærksom på at der oprindeligt skete modregning, og der skal naturligvis kun ske tilbagebetaling, hvis der ikke også er modregnet.”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen er den 3. maj 2019 kommet med følgende udtalelse til sagen:

”Skattestyrelsen har den 31.1. 2019 fremsendt forslag til afgørelse til hvert af de to pantebreve til ansøgeren [virksomhed2] Advokatpartnerselskab med anmodning om eventuelle bemærkninger inden 22. februar 2019.

Skattestyrelsen har ikke modtaget bemærkninger til forslagene.

Der er den 28. februar 2019 herefter truffet endelig afgørelse om, at der ikke kan godtgøres nogen del af den betalte afgift på pantebrev 2). Afgørelsen er stilet til [virksomhed2] Advokatpartnerselskab.

Da [virksomhed2] Advokatpartnerselskab er registreret som storkunde, skal det ansøgte godtgørelsesbeløb modregnes i storkunderegnskabet på ansøgelsestidspunktet. Dette har tillige den konsekvens, at såfremt Skattestyrelsen træffer afgørelse om, at der ikke kan ske godtgørelse, genopkræves beløbet og der oprettes et krav på beløbet mod storkunden i Skattestyrelsens bogholderi.

Under oprettelsen af kravet på baggrund af afgørelsen omkring pantebrev 2), blev jeg opmærksom på, at ansøgeren/anmelderen på såvel det prøvetinglyste som afviste pantebrev er [virksomhed1] Advokatanpartsselskab, der ligeledes er registreret som storkunde. Da der nu var tvivl om hvilken storkunde som var ansøger/anmelder på ansøgningerne om godtgørelse af afgiften på de to pantebreve, og hvem tilbagebetalingskravet derfor skal rettes imod, sendte jeg en mail til [person2] den 28. februar 2019, med anmodning om at få oplyst hvem Skattestyrelsen skal betragte som ansøger i de to sager. Bilag 5.

Denne henvendelse er ikke besvaret dags dato.

Vigtigt: Der er ikke truffet en endelige afgørelse vedrørende pantebrev 1) da denne afgørelse afventer en tilbagemelding fra [person2]. Da klagen fra [virksomhed2] Advokatpartnerselskab til Skatteankestyrelsen tilsyneladende omfatter både pantebrev 1) og 2) vedlægges til orientering forslag til afgørelse vedrørende pantebrev 1) som bilag 6, ligesom pantebrev 1) indgår i nærværende redegørelse.

Skattestyrelsens bemærkninger til afgørelsen vedrørende pantebrev 2)

Ansøgning om godtgørelse af tinglysningsafgift foretages på samme måde som tinglysning af andre dokumenter. I denne sammenhæng ”tinglyses” ekspeditionstypen ”Anmodning om godtgørelse”, der forefindes i det digitale tinglysningssystem på lige fod med ekspeditionstyperne ”Skøde”, ”Realkreditpantebrev” osv.

Når anmelderen ikke begærer dokumentet tinglyst, men alene anmoder om en prøvetinglysning, behandles dokumentet ikke i tinglysningssystemet, og der sker ingen tinglysning af det anmeldte retsforhold. I godtgørelsessituationen har den manglende anmeldelse og ”tinglysning” den konsekvens, at ansøgningen ikke videresendes til Skattestyrelsen.

Et skøde eller pantebrev som alene prøvetinglyses har ikke og får aldrig retsvirkning overfor omverdenen, hvilket enhver anmelder og rådgiver er vidende om.

Ved afgørelsen omkring pantebrev 2) har Skattestyrelsen derfor lagt til grund, at en prøvetinglysning af godtgørelsesanmodningen, ikke kan betragtes som indgivelse af en ansøgning om godtgørelse, jf. ordlyden i TAL § 23, stk. 1, nr. 4, hvorfor 1 månedsfristen i samme bestemmelse ej heller er overholdt.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere ændringer frem til tinglysningstidspunktet. Når der henvises til skatteforvaltningsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at:

”Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren har anmodet Skattestyrelsen om godtgørelse af tinglysningsafgift. Der er anmodet om godtgørelse af 38.800 kr. og 17.700 kr., vedrørende to pantebreve tinglyst på ejendommen med matrikelnr. [...2], [...], [by1] Jorder. Ligeledes lægges det til grund, at Skattestyrelsen har behandlet de to spørgsmål vedrørende anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift i to selvstændige afgørelser.

Retten finder, at den i nærværende sag påklagede afgørelse af 28. februar 2019 alene behandler anmodning om godtgørelse af 17.700 kr. vedrørende pantebrev nr. 2.

Det påklagede forhold vedrørende anmodning om godtgørelse af 38.800 kr. er ikke behandlet i Skattestyrelsens afgørelse af 28. februar 2019, hvorfor retten, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, ikke kan træffe afgørelse herom.

Nedenfor behandler retten derfor alene spørgsmålet vedrørende anmodning om godtgørelse for pantebrev nr. 2.

Retten bemærker indledningsvis, at retten ikke har kompetence til at tage stilling til de tinglysningsmæssige dispositioner, da disse hører under tinglysningsmyndighederne. Retten kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt Tinglysningsretten har begået fejl i forbindelse med tinglysningen af påtegning om anmodningen om afgiftsgodtgørelse.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, at afgiftspligten indtræder ved anmeldelse til tinglysning. Retten bemærker i den henseende, at tinglysningsafgiften er en transaktionsbaseret afgift, som knytter sig til den faktiske behandling af dokumenter omfattet af tinglysningsafgiftsloven.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4, har følgende ordlyd:

”Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

[...]

Det følger således af bestemmelsen, at der kan ske godtgørelse af den variable del af indbetalt tinglysningsafgift, såfremt tre betingelser er opfyldt. For det første skal det fejlagtigt tinglyste pant være aflyst. For det andet skal der ved tinglysningen være sket en åbenbar fejlagtig identifikation af det pantsatte. Og for det tredje skal der være sket en ny anmeldelse til tinglysning af det rigtige pant. Anmodning om godtgørelse af afgiften på det tidligere, fejlagtigt tinglyste pantebrev skal desuden være indgivet senest en måned efter, at det nye pant er anmeldt til tinglysning.

Retten bemærker, at det i § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 835 af 4. september 2009 om tekniske krav og forskrifter for tinglysningssystemet fremgår, at ved en prøvetinglysning foretages en prøvelse af det pågældende dokument, som om der skulle foretages tinglysning. Anmelderen modtager på baggrund af prøvetinglysningen meddelelse om, hvad resultatet ville være blevet, såfremt der var foretaget en egentlig anmeldelse til tinglysning af dokumentet, herunder om eventuelle mangler ved dokumentet. Det fremgår ikke af prøvetinglysningen, hvorvidt dokumentet ville have fået retsanmærkninger.

Det lægges af retten til grund, at [finans1] den 28. august 2018 tinglyser pantebrev nr. 2 på ejendommen beliggende [adresse1], [by1], matrikelnr. [...2], [...], [by1] Jorder, og at [virksomhed1] Advokatanpartsselskab den 6. september 2018 har foretaget en prøvetinglysning vedrørende pantebrev nr. 2 angående en anmodning om afgiftsgodtgørelse. Ligeledes lægges det til grund, at Skattestyrelsen den 11. november 2018 har oprettet en godtgørelsessag på baggrund af mail fra og samtale med [person2] fra [virksomhed2] Advokatpartnerselskab.

Retten finder, at der ved prøvetinglysningen den 6. september 2018 ikke er foretaget en anmodning om afgiftsgodtgørelse, hvorfor anmodningen om afgiftsgodtgørelse først kan anses for indgivet til Skattestyrelsen den 11. november 2018. Der er herefter forløbet mere end en måned fra tinglysningen af pantebrev nr. 2 den 28. august 2018 til anmodningen om afgiftsgodtgørelse den 11. november 2018. Allerede af denne grund finder retten, at klagerens anmodning om afgiftsgodtgørelse ikke kan imødekommes i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten afviser at behandle spørgsmålet om anmodning om afgiftsgodtgørelse på 38.800 kr. for pantebrev nr. 1 og stadfæster Skattestyrelsens afslag på anmodning om afgiftsgodtgørelse på 17.700 kr. vedrørende pantebrev nr. 2.