Kendelse af 23-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2020

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 4.100 kr. i tinglysningsafgift for tinglysningen af en bodeling med løbenr. [...73] på ejendommen med matrikelnr. [...1], [by1] By, [by2].

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har den 6. december 2018 fået tinglyst et ejerskifte ved en endelig bodeling med løbenr. [...73] (herefter bodelingsoverenskomsten) på fritidsejendommen med matrikelnr. [...1], [by1] By, [by2] (herefter ejendommen). Ved bodelingsoverenskomsten blev 50 % af ejendommen overdraget fra [person1] til [person2] for 0 kr. med overtagelsesdato den 12. november 2018.

Der blev ved tinglysningen af bodelingsoverenskomsten betalt 1.660 kr. i tinglysningsafgift. Der blev ikke afgivet en erklæring vedrørende tinglysningsafgiften. Det blev derimod med følgende begrundelse anført, at beregningsgrundlaget var et andet:

”Bodeling

Overdragelsen sker som led i en skilsmisse”.

Den 19. marts 2019 er der tinglyst en påtegning om afgiftsberigtigelse på bodelingsoverenskomsten på i alt 5.560 kr.

Den senest offentliggjorte ejendomsværdi for ejendommen var pr. 1. oktober 2017 1.300.000 kr.

Klageren indgik den 12. maj 1984 ægteskab med [person1] og har den 19. juli 1999 fået tinglyst en ægtepagt, hvoraf følgende fremgår:

”1.1.

Alt, hvad vi ejer i lige sameje på nuværende tidspunkt, samt alt, hvad vi i fremtiden erhverver i lige sameje, skal være skilsmissesæreje, således at vore respektive andele i samejet skal tilhøre os hver for sig som skilsmissesæreje

(...)

2.2.

De ejendele, som tilhører den længstlevende af os som skilsmissesæreje i henhold til § 1, skal dog være fuldstændigt særeje og derfor ikke indgå i dødsboskiftet eller i et eventuelt uskiftet bo”.

Klageren og [person1] blev skilt ved bevilling fra Statsforvaltningen af 22. februar 2012.

Den 4. september 2012 har klageren og [person1] underskrevet fælles testamente hos notaren ved Retten i [by3]. Det fremgår af testamentet, at de tidligere havde ægtepagt og gensidigt testamente, og at disse nu efter skilsmissen er tilbagekaldt.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren i forbindelse med tinglysningen af bodelingen på ejendommen skal betale yderligere 3.900 kr. i tinglysningsafgift, idet tinglysningsafgiften skal beregnes på baggrund af ejerskiftesummen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4. Der skal desuden betales en forhøjet afgift på 200 kr., jf. tinglysningsafgiftens § 20.

Som begrundelse er anført følgende:

”Endelig bodeling på overdragelse af 1/2 af ovennævnte ejendom er tinglyst den 6. december 2018, og der er betalt 1.660 kr. i afgift. Der foreligger ingen overdragelsessum, og ejendomsværdien udgør 1.300.000 kr.

Der foreligger overdragelse af en fritidsejendom.

Der er den 19. juli 1999 tinglyst ægtepagt med skilsmissesæreje mellem parterne.

Bemærkninger til forslaget

I henviser til telefonsamtale hvor det blev oplyst at årsagen til at der skal betales yderligere afgift er, at der ikke forelå formuefællesskab ved ægteskabets ophør, da der i 1999 var tinglyst en ægtepagt.

Det oplyses, at denne ægtepagt er tilbagekaldt den 4. september 2012 ved oprettelse af testamente, og mener således at betalingen, 1.660 kr. for bodelingen er som fuld og endelig betaling.

Skattestyrelsens bemærkninger

Skattestyrelsen finder på grundlag af de fremkomne oplysninger ikke anledning til at ændre forslaget hvorefter der skal betales yderligere 4.100 kr. i afgift.

Vi har henset til, at der ved ægteskabets ophør den 20. februar 2012 ikke forelå formuefællesskab,

da der var tinglyst en ægtepagt om skilsmissesæreje med fuldstændig særeje.

Den 4. september 2012 oprettes testamente, hvoraf det fremgår at den tidligere ægtepagt tilbagekaldes. Uagtet at ægtepagten tilbagekaldes, opstår der ikke formuefællesskab, da ægteskabet er ophørt.

Med henvisning til nedenstående regler og begrundelse fastholder vil herefter forslaget, hvorefter der skal betales yderligere 4.100 kr.

(...)

Afgiften skal i denne sag beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 9, da formuefællesskabet allerede er opløst ved tinglyst ægtepagt om skilsmissesæreje, og tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1., nr. 1 kan således ikke anvendes i denne sag.

Ægtepagten er med skilsmissesæreje er tinglyst den 19. juli 1999 under dato/løbenummer [...84].

Afgiften skal herefter beregnes af 1/2 af værdien, da der ikke foreligger nogen overdragelsessum.

Afgiften beregnes herefter således: 0,6 % af 650.000 kr. = 3.900 kr.+ 1.660 kr. i alt 5.560 kr. Ved tinglysningen blev der betalt 1.660 kr. og det skyldige beløb udgør 3.900 kr.

Da der ikke blev betalt korrekt afgift ved tinglysningen, skal der ligeledes betales en forhøjet afgift på 200 kr. jf. § 20.

Det samlede skyldige beløb udgør herefter i alt 4.100 kr.”.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der alene skal svares i alt 1.660 kr. i tinglysningsafgift for tinglysningen af bodelingen, idet adkomstændringen på ejendommen skyldes en opløsning af formuefællesskabet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”Da vi fik det første udkast af et forslag til fastsættelse af tinglysningsafgift, ringede jeg til [person3] og blev bekendt med at årsagen til forhøjelsen var, at vi havde indgået en ægtepagt med særeje.

Vi fremsender herefter dokumentation for at ægtepagten er ophørt den 4/9-2012.

Samtidig opretter vi et testamente med hensyntagen til vores børn, i det er der ikke tale om særeje i nogen form og vi har stadig formuefælledskab.

Vi modtager nu en afgørelse om fastsættelse af yderligere tinglysningsafgift og nu har man pludselig opfundet en anden grund til fastsættelsen, på trods af vores fremsendte dokumentation.

Denne fremgangsmåde er ganske enkelt ikke i orden og meget uetisk.

Efter vores skilsmisse februar 2012 fastholdt vi stadig vores formuefællesskab.

Vi har samme bank forbindelse og konto, vi hæfter 50-50 for alle gældshæftelser, som vi har.

I 2015 købte vi et fritidshus i Sverige til uafhængig gensidig benyttelse, her hæfter vi også 50-50 og står begge som ejere.

Årsagen til ændringen af ejerforholdet består kun i at [person2] skal stå som ejer,af familiere grunde, gældsforholdet er der ikke ændret ved.

Set i lyset af dette må vi fastholde at betalingen på kr. 1660,00 fra vores side må betragtes som fuld og endelig”.

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere ændringer frem til tinglysningstidspunktet.

Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 og stk. 4-11:

”For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.

[...]

Stk. 4. Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejerskiftesummen.

Stk. 5. Et enfamilieshus efter denne lov er en ejendom, der er indrettet med henblik på beboelse af en familie, herunder en parcelejendom eller ejerlejlighed.

Stk. 6. Et flerfamilieshus efter denne lov er en ejendom med flere selvstændige beboelseslejligheder med eget køkken, og hvor hele ejendommen anvendes til beboelse.

Stk. 7. En fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed eller timeshareandel.

Stk. 8. Ved ejerskifte af de i stk. 4 anførte boliger, hvor boligen anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, beregnes afgiften efter stk. 2, 1. pkt.

Stk. 9. Foreligger der ved ejerskifte af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 af den forholdsmæssige andel heraf. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Er ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke sket som almindelig fri handel, og udgør ejerskiftesummen et beløb, der er mindre end 85 pct. af den senest på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct. af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Foreligger der ikke en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at afgive dokumentation eller oplysninger til brug for beregningen af og kontrollen med afgift efter stk. 2 og 4-10.”

Det følger således af bestemmelsen, at der ved tinglysning af et ejerskifte af en ejerbolig skal betales henholdsvis 1.660 kr. i fast afgift og 0,6 % af ejerskiftesummen i variabel afgift. Endvidere følger det af bestemmelsen, at den variable afgift i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en ejerskiftesum, skal beregnes på baggrund af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, når en sådan foreligger. Hvor ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel, beregnes tinglysningsafgiften af 85 % af ejendomsværdien.

Imidlertid vil der være tilfælde, hvor der alene skal betales en fast afgift på 1.660 kr., jf. § 10, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1:

”§ 7. For andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4- 6 a, udgør afgiften 1.660 kr., jf. dog § 8.

[...]

§ 10. Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, beregnes kun afgift efter § 7 for tinglysning af:

1) Ejerskifte eller pantsætning af fast ejendom mellem ægtefæller, der finder sted som følge af opløsning af formuefællesskab. ”

Som betingelse for afgiftsberegning efter tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, følger det af § 32, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 368 af 27. april 2011 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. (herefter tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen), jf. tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 5, at:

”Ejerskifte eller pantsætning mellem ægtefæller eller registrerede partnere er i tilfælde af fuldstændig ophævelse af formuefællesskab fritaget for variabel afgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1. På tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning skal der afgives en af følgende erklæringer afhængig af situationen:

1) ”Formuefællesskabet er i henhold til separation/skilsmissebevilling eller dom opløst i sin helhed. Dato for separation/skilsmisse:”

2 Formuefællesskabet er i henhold til den angivne ægtepagt opløst i sin helhed. Dato for tinglysning af ægtepagt: Løbenummer:”

Herudover fremgår det af tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, at afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning. Landsskatteretten bemærker i den henseende, at tinglysningsafgiften er en transaktionsbaseret afgift, som knytter sig til den faktiske behandling af dokumenter omfattet af tinglysningsafgiftsloven.

Retten finder med henvisning til bodelingsoverenskomsten, at der er tinglyst et ejerskifte af ejendommen den 12. november 2018. Det følger således af tinglysningsafgiftsloven, at der som udgangspunkt skal svares afgift til statskassen efter tinglysningsafgiftslovens § 4.

Klageren har anført, at det tinglyste ejerskifte har fundet sted som følge af en opløsning af et formuefællesskab, hvorfor der alene skal svares 1.660 kr. i tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1.

Såfremt der for det tinglyste ejerskifte af ejendommen alene skal betales 1.660 kr. i tinglysningsafgift i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, nr. 1, er det en forudsætning, at ejerskiftet finder sted som følge af en opløsning af klagernes ægteskab, og at der er afgivet korrekt erklæring herom ved anmeldelsen, jf. tinglysningsafgiftsbekendtgørelsens § 32, stk. 1.

Retten bemærker, at ejendomsværdien på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning den 12. november 2018 udgjorde 1.300.000 kr.

Ved tinglysningen af skødet ses der ikke ud fra det oplyste at være afgivet en af erklæringerne som nævnt i § 32, stk. 1, i tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen, hvorefter der skal afgives en erklæring, hvis tinglysningsafgiften skal beregnes ud fra et andet grundlag end den senest offentliggjorte ejendomsværdi. Retten finder dog efter omstændighederne, at oplysningerne afgivet på skødets felt, "Beregningsgrundlaget er et andet", kan sidestilles med en erklæring i medfør af tinglysningsafgiftsbekendtgørelsen.

Klageren har den 12. maj 1999 fået tinglyst en ægtepagt om skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje for længstlevende. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at formuefællesskabet allerede ved tinglysningen af ægtepagten blev opløst, hvorfor ejerskiftet af ejendommen ikke kan anses at ske som følge af opløsning af formuefællesskabet, jf. TAL § 10, stk. 1, nr. 1.

Det faktum, at klageren og [person1] den 4. september 2012 har underskrevet fælles testamente, hvori det anføres, at ægtepagten tilbagekaldes, kan ikke føre til et andet resultat. Da klageren blev skilt fra [person1] den 22. februar 2012, var ægtepagten bortfaldet, inden testamentet blev underskrevet. En ægtepagt kan derudover kun ændres eller ophæves ved ægtepagt, jf. § 21 i den på tinglysningstidspunktet gældende lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold.

Da købesummen ved overdragelsen af 50 % af ejendommen er fastsat til 0 kr., og ejendommen på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning var selvstændigt vurderet med en ejendomsværdi på 1.300.000 kr., finder retten, at der ved tinglysningen af skødet med løbenr. [...73] skal svares i alt 5.560 kr. (1.660 kr. + 0,6 % af 50 % af 1.300.000 kr.) i afgift til statskassen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 og stk. 9.

Der blev ved tinglysningen af bodelingsoverenskomsten betalt 1.600 kr. i tinglysningsafgift, hvorfor det skyldige beløb udgør 3.900 kr. Skattestyrelsen har endvidere forhøjet afgiftsbeløbet med 200 kr. med henvisning til tinglysningsafgiftslovens § 20, stk. 1, der lyder således:

Ӥ 20

Betales afgiften eller en del heraf ikke ved tinglysningen, jf. § 16, forhøjes det skyldige afgiftsbeløb med 5 pct., dog mindst 200 kr.”

Hertil bemærker Landsskatteretten, at beregning og indbetaling af tinglysningsafgiften påhviler klageren, jf. tinglysningsafgiftslovens § 18, stk. 1. Da det skyldige beløb ikke var erlagt korrekt ved tinglysningen, har Skattestyrelsen med rette forhøjet afgiftsbeløbet med 200 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 20.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens opkrævning af yderligere tinglysningsafgift på 4.100 kr.