Kendelse af 17-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2023

Journalnr. 19-0023170

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 01.01. 2017 - 30.06.2017
Forhøjelse af momstilsvar	30.000 kr.	0 kr.	30.000 kr.
Afgiftsperioden 01.07. 2017 - 31.12.2017
Forhøjelse af momstilsvar	30.000 kr.	0 kr.	30.000 kr.

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] (herefter benævnt virksomheden) med CVR-nummer [...1] blev startet den 1. januar 2008 og er registreret under branchekoden 682040 ”Udlejning af erhvervsejendomme”. Virksomhedens indehaver er [person1] (herefter benævnt indehaveren)

Indehaveren har frivilligt registreret ejendommen beliggende [adresse1], [by1], [by2], for moms af udlejning af fast ejendom.

Virksomhedens aktivitet har i de påklagede afgiftsperioder bestået af udlejning af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], [by2]. Ejendommen omfatter bl.a. en krostue med industrikøkken, kontorfaciliteter og selskabslokaliteter.

Indehaverens repræsentant har oplyst, at indehaveren har ønsket at sælge ejendommen, og at han i 2015 har igangsat en restaurering af ejendommen, som han har måttet stillet i bero, da han blev ramt af sygdom. Indehaveren og indehaverens søn har herefter aftalt, at sønnen skulle etablere krodrift i ejendommen, da indehaveren i så fald forventede, at det ville være nemmere at sælge den.

Ifølge fremlagt lejekontrakt har virksomheden fra den 15. juni 2016 udlejet ejendommen til virksomheden [virksomhed2] med CVR-nr. [...2], ved [person2]. [person2] er indehaverens søn. Af lejekontrakten fremgår en månedlig husleje på 20.000 kr. plus moms på 5.000 kr., svarende til i alt 25.000 kr. pr. måned. Det fremgår, at der første gang skal ske betaling af husleje den 1. november 2016.

Af faktura af 30. december 2016 fra virksomheden til [virksomhed2] fremgår, at virksomheden har opkrævet husleje for november og december måned 2016, og af fremlagte dagsdatokvitteringer fremgår, at huslejen er betalt henholdsvis den 1. november og den 1. december 2016.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 20. marts 2018 ansat virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2017 til 30.000 kr., da Skattestyrelsen har anset, at virksomheden er momspligtig af den salgsmoms på 5.000 kr. pr. måned, som fremgår af lejekontrakten.

Indehaverens repræsentant har den 5. juli 2018, anmodet om, at momstilsvaret for 1. januar 2017 – 30. juni 2017 blev genoptaget, og at forhøjelsen af momstilsvaret blev nedsat fra 30.000 kr. til 0 kr., da indehaveren ikke har opkrævet husleje i 2017.

Repræsentanten har oplyst, at årsagen til, at indehaveren valgte ikke at opkræve husleje, var, at det ikke var muligt for sønnen at gøre [virksomhed2] rentabel. Indehaveren har derfor ikke udskrevet fakturaer eller opkrævet husleje for perioden fra 1. januar 2017 til 30. april 2018. Indehaveren har til støtte for sin forklaring ikke fremlagt en aftale herom, men sønnen har i forbindelse med, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har ændret indehaverens momstilsvar, i skrivelse til SKAT af 30. april 2018 bekræftet, at der ikke blev opkrævet husleje for 2017 og 1. kvartal 2018. I skrivelsen har sønnen tillige oplyst, at indehaveren har frafaldet den indgåede huslejekontrakt. Indehaveren har ikke fremlagt noget i relation til denne oplysning.

Skattestyrelsen har efterfølgende foretaget en fornyet behandling af momstilsvaret for 1. januar til 30. juni 2017, da virksomheden har fremsat anmodningen om genoptagelse og fremlagt de nye oplysninger om lejebetalingen indenfor de ordinære frister for genoptagelse. Skattestyrelsen har herefter i påklagede afgørelse fastholdt, at virksomheden er momspligtig af den salgsmoms, som fremgår af lejekontrakten, og har afvist at nedsætte momstilsvaret for ovennævnte periode. Samtidig har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens momstilsvar med 30.000 kr. vedrørende udlejningen for perioden 1. juli 2017 til 31. december 2017.

Da der er tale om en lejeaftale indgået mellem nærtstående personer, har Skattestyrelsen forhøjet indehaverens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 med 240.000 kr. vedrørende beskatning af objektiv lejeindtægt. Dette har indehaveren ikke påklaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har afslået at nedsætte momstilsvaret for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2017 fra 30.000 kr. til 0 kr. og har for perioden 1. juli 2017 til 31. december 2017 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 30.000 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Din revisor [person3], [virksomhed3] har anmodet om genoptagelse af din momsangivelse for perioden 1/1-30/6 2017, idet det oplyses at der fra 1/1 2017 og frem ikke er opkrævet husleje.

Det oplyses, at begrundelsen for, at der ikke er opkrævet husleje fra 1/1 2017, er fordi der er henset til, at lejer ikke har kunnet gøre den kro, der drives fra lejemålet, rentabel.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at af den i lejekontrakten aftalte leje skal moms angives for hele 2017, dette begrundes med, at der i den foreligger lejekontrakt er aftalt en leje inkl. moms. Uanset at det er oplyst, at der ikke er sendt faktura til lejer, er det skattestyrelsens opfattelse, at moms skal angives og afregnes for hele 2017.

I momslovens §23, 1 fremgår det, at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor levering af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det faktum, at du som udlejer har valgt, ikke at opkræve den aftalte husleje, ændrer ikke ved at moms for perioden skal angives, idet der er sket levering. Betalingstidspunktet er i denne forbindelse underordnet.

Anmodning om at angivelsen for 1/1-30/6 2017 er ansat til 30.000 kr., som tidligere oplyst i afgørelse dateret 20/3 2018.

Skattestyrelsen ændrer derfor salgsmoms for periode 1/7-31/12 2017 med i alt 30.000 kr. (6 måneder a 5000 kr. i moms), idet moms af leje ikke er angivet for denne periode.

1.5 Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelsen

Der er i henhold til lejekontrakten indgået aftale om udlejning af lokaler mod et aftalt vederlag, momslovens §4 er således opfyldt. Som nævnt ovenfor er ejendommen frivillig registreret for moms. Da lejer har benyttet lokalerne, har levering altså fundet sted. Af det aftalte vederlag ikke er faktureret, er ikke afgørende efter momslovens § 23, 1, hvoraf det fremgår at momsen i så fald skal afregnes på leveringstidspunktet. Skattestyrelsen fastholder derfor ovennævnte ændringer af momsen for perioden.”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse endvidere anført følgende:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse, som indstiller den påklagede afgørelse stadfæstet.

Vi fastholder, at klager ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 kan begrunde en nedsættelse af momstilsvaret for momsperioden 1. halvår 2017 til 0 kr., hvor momstilsvaret ved afgørelse af 20. marts 2018 blev fastsat til 30.000 kr. under hensyn til indholdet af den indgåede huslejekontrakt mellem klager og dennes lejer.

Skattestyrelsen er tilsvarende af den opfattelse, at det under hensyn til indholdet af huslejekontrakten har været berettiget at forhøje klagers momstilsvar for momsperioden 2. halvår 2017 til 30.000 kr., da det ikke er godtgjort, at der er givet afkald på huslejeindtægten i 2017.

Det bemærkes, at der mellem tjenesteyderen (klager) og aftageren (lejer) henset til huslejekontrakten består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, herunder at det i kontrakten fastsatte vederlag til klager udgør momsgrundlaget for ydelsen til lejer

Skattestyrelsen er i den forbindelse enig i det af Skatteankestyrelsen anførte, at klager ikke alene ved den fremlagte erklæring udfærdiget af lejer/klagers søn til brug for klagers momssag 30. april 2018 har godtgjort, at der er givet afkald på huslejeindtægten fastsat i huslejekontrakten mellem klager og lejer.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens indehaver har fremsat påstand om, at momstilsvaret for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 skal nedsættes fra 60.000 kr. til 0 kr.

Virksomhedens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Det er klagers opfattelse, at der ikke skal opkræves moms, når det mellem udlejer og lejer er aftalt, at lejer i en periode ikke skal betale husleje, og at der derfor ikke er faktureret husleje og heller ikke sket betaling.

Det fremgår af momslovens§ 4, stk. 1, at "Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.".

For at en levering af en vare eller ydelse er omfattet af momsloven, er der således et krav, at der betales et vederlag.

Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit D.A.4.1.2, at "Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren.".

Det følger således af EU-Domstolens afgørelse C-277/05 - Societe thermale d'Eugenie-Les-Bains, at der heller ikke er tale om en levering mod vederlag, hvis der udelukkende sker betaling, men ingen levering.

Det fremgår endvidere af momslovens§ 27, stk. 1, at "Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.".

Bestemmelsen fastslår således, at der skal beregnes moms af det vederlag, der er forbundet med den pågældende levering af en vare eller en ydelse.

Det er således et krav, at der sker en levering mod vederlag, for at der skal opkræves moms.

Skattestyrelsen vil således heller ikke godkende momsfradrag på 5.000 kr. om måneden hos lejer, medmindre der foreligger en momsbelagt faktura fra udlejer.

Skattestyrelsen begrunder styrelsens afgørelse med en henvisning til momslovens § 23, stk. 1, hvoraf det fremgår, at "Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted {leveringstidspunktet).".

Denne bestemmelse regulere udelukkende tidspunktet for momspligtens indtræden, og er afgørende for, hvilken momsperiode en given levering mod vederlag skal henføres til (periodisering). Beskatnings- og fradragstidspunktet fastlægges ud fra, hvornår momspligten indtræder.

Bestemmelsen anvendes til at fastslå, hvornår sælger af en vare eller en ydelse, hvoraf der er opkrævet moms, skal afregne den fakturerede salgsmoms, samt hvornår køber af en vare eller ydelse, hvoraf der er opkrævet moms, skal fradrage momsen som købsmoms.

Skattestyrelsen kan således ikke anvende bestemmelsen til at fastslå, at en given leverance er momspligtig.”

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse endvidere bemærket følgende:

”På vegne af [virksomhed1] v/[person1] SE/CVR. Nr. [...1] fastholder vi det der er angivet i vores klage af den 15. marts 2019.

Vi fastholder påstanden om, at der ikke foreligger levering mod vederlag, idet der mellem udlejer ([person1]) og lejer er aftalt at der i en periode ikke skal betales husleje. Udlejer har derfor ikke udstedt fakturaer vedrørende denne periode.

Det er således en betingelse for momspligten, at der er tale om ”en levering mod vederlag”, jf. momsloven § 4, stk. 1. Der skal endvidere alene afregnes moms af det vederlag, der er forbundet med den pågældende levering af en vare eller ydelse efter momsloven § 27, stk. 1.

Da der ikke er tale om en levering mod vederlag, er der ikke et vederlag, der skal afregnes moms af.

Betingelserne for momspligten er således ikke opfyldt. Det faktum, at den mundtlige aftale om at berostille huslejeopkrævningen ikke er skriftliggjort, ændrer ikke derved.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens momstilsvar til samlet 60.000 kr. for perioden fra 1. januar 2017 til 31. december 2017 vedrørende salgsmoms anført på en huslejekontrakt, hvor huslejen, ifølge oplysninger fra indehaveren og indehaverens søn, ikke er faktureret, opkrævet eller betalt.

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 (uddrag), fremgår der, at følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

”Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen...”.

Af momslovens § 51, stk. 1 (uddrag), fremgår der følgende:

”Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning, herunder bortforpagtning, af fast ejendom eller dele heraf. Kun lokaler, der udlejes eller forsøges udlejet, omfattes af den frivillige registrering. Den frivillige registrering kan ikke omfatte udlejning til boligformål...”.

Landsskatteretten bemærker, at foretaget udlejning af ejendommen for omhandlede afgiftsperiode, og at det må lægges til grund, at udlejningen er foretaget i overensstemmelse med den indgåede lejekontrakt. Landsskatteretten finder, at indehaveren ikke har godtgjort, at der var givet afkald på huslejeindtægten for 2017. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at indehaveren til støtte for sin forklaring udelukkende har fremlagt en erklæring fra sin søn, som er udfærdiget den 30. april 2018 og til brug for indehaverens momssag.

Retten finder herefter, at det ikke er godtgjort, at der ikke skulle være leveret en ydelse mod vederlag i henhold til momslovens § 4, hvorfor der skal betales afgift.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.