Kendelse af 27-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Klagen skyldes Skattestyrelsens afgørelse om, at [virksomhed1] ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, hvorefter indtægter fra [virksomhed2] ApS er anset for lønindkomst hos virksomhedens indehaver.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1] blev ifølge cvr-registeret oprindeligt startet den 9. januar 2012 under navnet [virksomhed3] v/[person1] men er siden 10. marts 2018 drevet under navnet [virksomhed1] og beskæftiger sig med rengøring.

Pr. 1. juli 2014 indgik [virksomhed3] v/[person1] kontrakt med [virksomhed2]. Ifølge denne kontrakt skal [virksomhed3] udføre rengøring hos fem virksomheder. Af kontrakten fremgår det på hvilken ugedag (mandag – fredag) der skal gøres rent de enkelte steder, og at der fredag skal gøres særligt grundigt rent og lægges dobbelt så mange timer i arbejdet. Derudover henvises i den forbindelse til et uddybende dokument. Det fremgår endvidere af kontrakten, at [virksomhed2] stiller alle materialer til rådighed, og at der betales et fast beløb på 11.000 kr. + moms pr. måned.

Kontrakten er udformet således:

”(…...)

Cleaning contract

Between [virksomhed3] (herefter kaldt [virksomhed3]) [adresse1], [by1].

and

[virksomhed2], [adresse2], [by2].

Have today agreed on the following contract in two parts.

Part 1 – is the work load that has be done by [virksomhed3]

Part 2 – are the obligations that both have agreed to under this agreement.

Part 1 – The cleaning work that has to be performed by [virksomhed3] for [virksomhed2].

[virksomhed3] must clean five times a week at the following locations:

The details of the cleaning at the various locations must be performed as outlined in seperate documents givn to [virksomhed3] pertaining to each palce as agreed upon between [virksomhed2] and [virksomhed3]. Outlined below are the minimum amount of work hours that has to be spent by [virksomhed3] on each location on a particular weekday.

Cleaning Schedule

Monday: nr. 6 inside

Nr. 6, outside (Ejerforeningen)

Nr. 23

Tuesday: nr. 5

Nr. 23

Wednesday: nr. 6

nr. 3

Nr. 23

Thursday: nr. 23

Friday: nr. 23

Nr. 6

Nr. 3

Every Friday each place much be cleaned extra well: cleaning twice as long at each clinic as normal, making sure all surfaces, vertical and horizontal, are cleaned. See separate

[virksomhed2] pays for all necceasary cleaning materials that will be kept at the above mentioned locations.

Part 2 – Obligations for [virksomhed3] and [virksomhed2]

The contract takes effect at the 1 of July 2014.

[virksomhed2] pays kr. 11.000,- (eleven thousand DKK) plus 25% % moms, total: Kr. 13.750,- at first of each month for the previous month’s cleaning (First cleaning takes place the 1 of July and will be payed for on August first.). Payment will be payed to:
[virksomhed3], [finans1], account number: [...27], Reg. nummer: [...]

The cleaning work follows the official holiday schedule, with no cleaning on holidays.

All changes in this contract must be approved in writing by both parts. The contract can be termintated with three months written warning by both parties.

[virksomhed2] is not responsibly for any injuries to [virksomhed3] or for any injury or damage that [virksomhed3] may cause to property or equipment at the various clients. It is [virksomhed3]’s own responsibility to obtain any nessecary insurances. [virksomhed2] and [virksomhed3] are both agree to keep all information confindential about each others organisation, as well as those of the clients where the work is performed.

Both parties are obligated to inform each other of any concerns or changes. The contract can not be confered to another party without the written consent of both parties. Both parites are furthermore prohibited from entering into contracts with any of the parties current or past clients.

By gross neglience of this contract both parties have the right to cancel this contract. This must be done in writing with a refrerence to which part of the contract that was violated. Gross neglience can be a lack of payment from [virksomhed2] or a lack of cleaning from [virksomhed3]. If one or more of the companies at the various locations cancel their contract or if there is an increase or decrease in amont of cleaning neccasary, then the hours for the particular place changes and the payment paid by [virksomhed2] to [virksomhed3] will change acordingly.

If one of the parties can not uphold its obligations due to obstacles outside their control (war, revolution, death) then the party will not be held responsible.

This 4 page contract is read in its enterity and approved by both and each retain a copy.

“(…...)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klager for at være lønmodtager, hvorfor klager ikke anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed. Klager er derfor ikke en afgiftspligtig person.

Som følge heraf har Skattestyrelsen tilbagebetalt momstilsvar til klageren på 97.285 kr.

Skattestyrelsen har begrundet ovenstående med følgende:

”(…...)

Skattestyrelsen har herunder oplistet indhold fra kontrakten mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed3]s

Ren således (oversat fra engelsk):

Efter en samlet konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at du skattemæssigt skal betragtes som værende ansat i [virksomhed2] ApS, jf. personskatteloven, cirkulære 129 af 4.7.1994 punkt 3.1.1. og kildeskatteloven§ 43, stk. 1 og at dette har været gældende siden kontrakten er indgået i med selskabet i 2014.

Ved denne vurdering er der lagt vægt på følgende:

Skattestyrelsen har endvidere henset til, at:

Samlet set er det Skattestyrelsens opfattelse, at du har udført arbejde efter [virksomhed2] ApS' anvisninger og for selskabets regning og risiko, hos selskabets kunder. Der er ikke variation i jobbet eller kundekredsen og du har udelukkende leveret personlig arbejdskraft. Du har kun en hvervgiver og har ikke tilknyttede væsentlige erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med varetagelse af kontrakten og der ses ikke at være andre end dig som leverer arbejdsydelser til selskabet. Afregningen sker til fast pris og ultimo hver måned mens fakturering sker før måneden er omme.

I 2015-2017 har [virksomhed2] ApS udbetalt i alt 517.000 kr. til dig i henhold til opgørelse på bilag 2 og dit indsendte regnskab.

Skattestyrelsen gør ikke hæftelse gældende over for [virksomhed2] ApS for så vidt angår A-skat og am-bidrag af udbetalinger til dig vedrørende indkomstårene 2015-2017, men selskabet orienteres om Skattestyrelsens opfattelse af, at du er lønansat.

(…...)”

”(…...)

Af momssystemdirektivet art. 9, stk. 1, fremgår følgende:

"Ved »”afgiftspligtig person«” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk

virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »”økonomisk virksomhed«” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller

tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Af momssystemdirektivet art. 10 fremgår følgende:

"Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere

og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres

arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstagerarbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar."

7. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Efter ovennævnte bestemmelser er det kun juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig

(økonomisk) virksomhed, der er afgiftspligtige. Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at

virksomheden udøves for egen regning og risiko og momspligten omfatter således ikke lønmodtagere.

En lønmodtager er kendetegnet ved at udføre personligt arbejde i et tjenesteforhold, det vil

sige efter arbejdsgiverens instruktioner og for dennes regning.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt den, der udfører arbejdet, er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, må afgørelsen ske på grundlag af en samlet vurdering af forholdet mellem den, der udfører

arbejdet, og den, der lader det udføre. Denne vurdering er foretaget i pkt. 3 ovenfor.

Der ses ikke at være modstrid mellem kriterierne efter personskattecirkulæret og kriterierne i

momssystemdirektivet art. 10.

Afledt af at det er Skattestyrelsens opfattelse, at du har udført lønmodtagerarbejde for [virksomhed2] ApS siden 2014 (der henvises til pkt. 3), og dermed ikke anses at have drevet selvstændig økonomisk virksomhed jf., momslovens§ 3 vedrørende arbejdet som er udført for [virksomhed2] ApS, tilbageføres den angivne indgående moms for perioden 2015-2017. Angivet udgående moms for samme periode tilbageføres tilsvarende.

Idet din aktivitet i virksomheden kun har omhandlet arbejde udført for [virksomhed2] ApS, nulstilles det angivne momstilsvar således:

2015 - 1. halvår: -15.810 kr\.

2015 - 2. halvår: -15.465 kr.·

2016 - 1. halvår: -16.498 kr.

2016 - 2. halvår: -14.420 kr.

2017 -1. halvår: -17.510 kr.

2017 - 2. halvår: -17.582 kr.

Klagerens opfattelse

Virksomhedens indehaver har gjort gældende, at en ændring fra selvstændig erhvervsdrivende til lønmodtager vil bevirke en urimelig nedgang i indehaverens rådighedsbeløb, da han ikke vil være i stand til at blive kompenseret herfor af hvervgiver. Han har derfor anført, at ændringen kun bør gælde fremadrettet.

Indehaveren har begrundet dette med:

”(…...)

Forholdet med hensyn til ændring af relationen til [virksomhed2] fra at være BtB til at være et ansættelsesforhold tages til efterretning.

Dette indebærer dog at jeg får en nettonedgang i mit rådighedsbeløb i de pågældende år sagsbehandlingen vedrører, hvilket jeg ikke finder fair, idet jeg ikke har en reel mulighed for at få dette kompenseret i afregningen med [virksomhed2].

Kontrakten med [virksomhed2] har jeg indgået under forudsætning, at jeg er selvstændig.

Det ville set med mine øjne være fair ansættelse at afgørelsen alene vil være fremadrettet, dvs. gældende fra og med 2019, eventuel 2018.

(…...)”

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

“Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momssystemdirektivet art. 9, stk. 1, fremgår følgende:

“Ved »”afgiftspligtig person«” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »”økonomisk virksomhed«” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Af momssystemdirektivet art. 10 fremgår følgende:

“Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.”

Efter ovennævnte bestemmelser er det kun juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig (økonomisk) virksomhed, der er afgiftspligtige.

Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at virksomheden udøves for egen regning og risiko.

Momspligten omfatter således ikke lønmodtagere. En lønmodtager er kendetegnet ved at udføre personligt arbejde i et tjenesteforhold, det vil sige efter arbejdsgiverens instruktioner og for dennes regning. Betaling for det udførte arbejde sker oftest i form af løn, provision, akkordbetaling og lign.

Ved afgørelsen af, om der er tale om selvstændig virksomhed eller personligt arbejde i momslovens forstand, lægges der i praksis afgørende vægt på, om det udbetalte vederlag anses for A-indkomst (tjenesteforhold) eller B-indkomst (selvstændig virksomhed) efter kildeskatteloven.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt den, der udfører arbejdet, er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, må afgørelsen ske på grundlag af en samlet vurdering af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, der lader det udføre.

Til yderligere belysning af sondringen kan henvises til cirkulære om personskatteloven nr. 129 af 4. juli 1994 om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende på skattelovgivningens område afsnit 3.1.1. - 3.1.1.3.

Der ses ikke at være modstrid mellem kriterierne efter personskattecirkulæret og kriterierne i momssystemdirektivet art. 10.

Ved vurderingen af om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, kan der ifølge cirkulæret blandt andet lægges vægt på, om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Der kan derudover lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko, om indkomsten oppebæres fra en ubestemt kreds af hvervgivere, og om indkomsten afhænger af et eventuelt overskud.

Som udgangspunkt anses en person for lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af om der er tale om et tjenesteforhold, kan der blandt andet lægges vægt på, om hvervgiveren har en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, om indkomstmodtageren udelukkende eller i overvejende grad har samme hvervgiver, om der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren er indgået aftale om løbende arbejdsydelse, om arbejdstiden er fastsat af hvervgiveren, om indkomstmodtageren har ret til opsigelsesvarsel, om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, samt om indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktiseringen af ferieloven, funktionærloven mv. m.v.

I tvivlstilfælde må afgrænsningen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af det enkelte forhold mellem hvervgiver og hvervtager.

Kontrakten mellem [virksomhed3] og [virksomhed2] har været gældende siden 1. juli 2014, og der foreligger et opsigelsesvarsel på 3 måneder fra begge parters side. Af kontrakten fremgår det derudover, at virksomheden modtager et fast månedligt vederlag for sit arbejde.

I kontrakten er det fastlagt, hvornår virksomheden skal udføre arbejdet, og hvornår virksomheden skal rengøre de enkelte enheder, samt at der på fredage skal gøres særligt grundigt rent og lægges dobbelt så mange timer i arbejdet. Derudover er der ifølge kontrakten udleveret et dokument, der i detaljer beskriver, hvorledes rengøringen skal foretages.

Ifølge kontrakten er [virksomhed2] ikke ansvarlig for de skader, som [virksomhed3] kunne forårsage på ejendom eller udstyr, og det er [virksomhed3]s eget ansvar at tegne de nødvendige forsikringer. [virksomhed2] stiller alle nødvendige rengøringsartikler til rådighed.

[virksomhed2] har haft en almindelig adgang til at fastsætte generelle og konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol med det udførte arbejde. Vederlaget udbetales periodisk, og er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold, og der er ikke fremført dokumentation for, at virksomheden, udover ansvaret for eventuelle skader og ansvaret for at tegne de nødvendige forsikringer, på anden vis skulle have en økonomisk risiko i forbindelse med arbejdet.

Det er Landsskatterettens vurdering, at det af indehaveren udførte arbejde i 2015-2017 for [virksomhed2] ApS må betegnes som arbejde udført som led i et tjenesteforhold, hvorfor indehaveren i denne relation ikke kan anses for at udøve selvstændig virksomhed i henhold til momslovens § 3, men derimod må betragtes som lønmodtager.

Skattestyrelsen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, og fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af angivelsesfristen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Det fremgår af sagen, at Skattestyrelsen har overholdt disse frister, og der er derfor ikke grundlag for, at afgørelsen kun tillægges fremadrettet virkning.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.