Kendelse af 09-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2021

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar med 25.605 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016, idet Skattestyrelsen har fundet, at de af klageren modtagne vederlag fra udlejning af fast ejendom er momspligtige, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter benævnt klageren) er direktør i [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1] (herefter benævnt selskabet).

Det fremgår af en lejekontrakt indgået mellem selskabet og et udlejningsselskab, at selskabet pr. 1. maj 2014 lejede en lejlighed beliggende [adresse1], [by1] (herefter benævnt lejligheden). Lejligheden bestod af 4 værelser på samlet 145 m².

Det fremgår af en lejekontrakt indgået mellem klageren og selskabet, at klageren pr. 1. august 2014 lejede et enkeltværelse bestående af 2 værelser på samlet 66 m². Det er oplyst af Skattestyrelsen, at værelserne var beliggende i lejligheden.

Klageren udlejede i den omhandlede periode to værelser gennem Airbnb. Det er oplyst af Skattestyrelsen, at de to værelser og den resterende del af lejligheden, sidstnævnte som klageren selv beboede, havde en fælles indgang. Af Airbnb-annoncen fremgår bl.a. følgende:

“...

Suite with own bath – Nice location

...

Two private rooms with own private bathroom, In a 180 m2 penthouse apartment on the 5th floor (sorry no elevator) - Rooms and bathroom is separated from the rest of the apartment by a door – Located directly from the main entrance, so you don’t have to go though the rest of the apartment to get in – It will feel like a hotel experience to stay here, only much nicer and less expensive:)

Rental includes one bedroom for two people, one bathroom plus one small office. By appointment office can be made into a small bedroom, for one extra person, as shown on pictures.

Adgang for gæster

Own bathroom with washer/ Refrigerator/Oven/Coffemaker in own room.

Kontakt med gæster

Rooms and bath are isolated from the rest by a door - Please note before you book your stay with me, that I sometimes can be quite busy, and do not always have the time to be a tourist guide - But if you like privacy, a nice big bed, a private bathroom, in a cozy clean place, at a fantastic location, this is the place for you to stay.

(...)”.

SKAT (nuværende Skattestyrelsen) udtog selskabet til kontrol i 2016. Klagerens tidligere repræsentant har fremlagt korrespondance mellem SKAT og selskabets revisor, hvoraf det fremgår, at revisoren i forbindelse med kontrollen oplyste, at der skete udlejning gennem Airbnb i 2014. Den 15. august 2016 traf SKAT afgørelse vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomståret 2014. SKAT tog ikke stilling til indtægterne fra udlejningen gennem Airbnb.

Af en opgørelse over Airbnb-transaktionerne fremgår det, at klageren i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 gennemførte 47 transaktioner og modtog samlet 128.031,52 kr. fra lejerne. Overnatningerne varede mellem 3 og 17 nætter.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren modtog lejeindtægterne fra lejerne via klagerens private Pay-pal konto, og at klageren ikke angav og indbetalte moms af lejeindtægterne.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han foretog udlejningen på vegne af selskabet og derfor efterfølgende overførte lejeindtægterne til selskabet, da dette ville gøre bogføringen lettere. Skattestyrelsen har hertil oplyst, at selskabet ikke angav og indbetalte moms af lejeindtægterne.

Landsskatteretten har afsagt kendelse i klagerens skattesag med sagsnr. 19-0018072 den 22. januar 2020. I kendelsen har Landsskatteretten stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om at beskatte klageren af værdien af fri bolig, idet klageren havde rådighed over hele selskabets lejemål, som bestod af én lejlighed med en fælles entré, hvor der var adgang til boligen igennem to døre. Videre har Landsskatteretten stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om at beskatte klageren af lejeindtægterne, idet klageren var at anse som rette indkomstmodtager af lejeindtægterne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 28. november 2018 forhøjet klagerens momstilsvar med 25.605 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016, idet Skattestyrelsen har fundet, at de af klageren modtagne vederlag fra udlejning af fast ejendom er momspligtige, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., jf. momslovens § 4, stk. 1.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”...

Skattestyrelsen fastholder, at udlejningsforholdet er momspligtigt med nedenstående begrundelse.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til din indsigelse:

Det vil i hvert enkelt tilfælde være en konkret vurdering, der afgør, om det udlejede skal betragtes som én separat bolig eller flere separate boliger. En vurdering vil typisk bestå i, hvordan indgangsforholdene til det udlejede er, hvordan enheden er udstyret, og hvilke rum eller funktioner enheden indeholder.

SKM2014.567.BR omhandler spørgsmålet om hvorvidt sagsøgeren og hendes søn og barnebarn udgjorde én samlet husstand, eller om sønnen og barnebarnet fik stillet en separat bolig til rådighed.

Sagsøgerens ejendom var registreret som et enfamilieshus, men indeholdte to separate bygninger som var indrettet som 2 separate og fuldt udstyrede boliger. Retten statuerede, at der var tale om to separate boliger uagtet de formelle registreringsforhold (enfamilieshus).

Det fremgår af dommen, at de to boliger har været indrettet og udstyret med separate indgange, spisekøkkener, badeværelser, stuer, værelser m.v. Der har været en passage i mellem de to boliger via en havestue. Herudover har der ikke været gennemgang mellem de to boliger.

Byretten anså ejendommen for at indeholde to selvstændige boliger, idet den lagde vægt på ejendommens indretning, herunder at de to boliger hver i sær indeholdt selvstændige indgange, toilet, bad og køkken.

Af bilag 1 sendt fremsendt tidligere med vores forslag, er udlejningsforholdene beskrevet. Det er netop fremhævet i Airbnb profilen, at følgende ikke er inkluderet:

”Ikke tilgængelig: AirconditionAircondition

Ikke tilgængelig: KøkkenKøkken

Ikke tilgængelig: HårtørrerHårtørrer

Ikke tilgængelig: TVTV

Ikke tilgængelig: Privat indgangPrivat indgang

Ikke tilgængelig: CO-alarmCO-alarm

Husregler

Indtjekning kan ske når som helst efter 14:00

Udtjekning inden 11:00

More information

Rooms are non-smoking please.

Du skal også acceptere

Kæledyr i boligen”

Det er vores opfattelse, at lejligheden ikke kan sammenlignes med ovenstående byretsdom idet lejligheden ikke er udstyret med separat indgang og køkken. Ydermere henleder værten opmærksomheden på, at kæledyr i lejligheden må accepteres.

Af anmeldelse fra lejer (’Ale’, bilag 2) fremgår, at denne kunne disponere over hele lejligheden fordi [person1] var ude af byen. Dette taler for, at der er tale om én lejlighed og ikke to separate lejligheder med separate indgange.

Skattestyrelsen fastholder ud fra ovenstående, at der er tale om én bolig og at der er tale om værelsesudlejning af kortere varighed end en 1 måned via Airbnb hvorfor udlejningen er momsbelagt.

I henviser til en sag gennemgået i 2016, sagsid. 189208567 hvor anden sagsbehandler stikprøvevis har gennemgået selskabets moms og skat for 2014.

Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at sagsbehandler positivt har tilkendegivet, at der ikke skal betales moms ved værelsesudlejning af kortere varighed under 30 dage. Tværtimod har han ikke været vidende om udlejningens karakter, men lagt selskabets oplysninger til grund.

Det forhold, at anden sagsbehandler tilbage i 2016 ikke har været vidende om at der var tale om momspligtig udlejning af værelser af varighed under 1 måned kan ikke føre til andet resultat.

Efter hovedreglen i momslovens § 27, stk. 1 udgør momsgrundlaget det samlede vederlag.

Undtagelsesvist kan momsgrundlaget udgøre 80 % af det samlede vederlag såfremt det vurderes, at leverandøren har vanskeligheder ved at efteropkræve momsen. Se juridisk vejledning, afsnit D.A.8.1.12 om efteropkrævning af moms.

Eftersom du ikke har handlet i egenskab af en afgiftspligtig person og du ikke har mulighed for at rette et efterkrav mod udlejerne som er private personer har vi lagt til grund at afgiftsgrundlaget udgør 80 % af det samlede vederlag.

Efter hovedreglen skal der betales moms af alle varer og ydelser, der bliver handlet i Danmark, herunder udlejning af fast ejendom. Det står i momslovens § 4, stk. 1.

I momslovens § 13, stk. 1 er anført en række varer og ydelser som undtagelsesvist er fritaget for moms. Udlejning af fast ejendom til boligformål er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Værelsesudlejning under en måneds varighed er ikkeomfattet af denne fritagelsesbestemmelse i det der henvises til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt. Se også Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.8.9. Værelsesudlejning under en måneds varighed er derfor momspligtig efter momslovens § 4, stk. 1.

Du har pligt til at lade dig momsregistrere og betale moms, så snart det er åbenbart, at det samlede momsgrundlag inden for en 12 måneders periode vil overstige 50.000 kr. Der henvises til momslovens § 48 stk. 1.

Når der fejlagtigt ikke er opkrævet moms, anses momsen for at udgøre 20 % af bruttolejeindtægten, jf. Den juridiske vejledning, afsnit D.A.8.1.1.12.

Vi opkræver det skyldige momsbeløb, efter opkrævningslovens § 5.

Skattestyrelsens afgørelse:

Afgiftsgrundlaget ved værelsesudlejning er opgjort til i alt 128.031 kr., efter momslovens § 27.

Moms ved værelsesudlejning kan herefter opgøres til 20 % af 128.031 kr. eller i alt 25.605 kr.

Moms i 2. kvartal 9.181 kr.

Moms i 3. kvartal: 8.989 kr.

Moms i 4. kvartal: 7.435 kr.

I alt moms til betaling: 25.605 kr.

(...)”.

Under sagens behandling har Skattestyrelsen den 12. marts 2019 bl.a. anført følgende:

”...

Skattestyrelsen fastholder sin afgørelse af den 28. november 2018 i sin helhed med de i afgørelsen anførte begrundelser.

...

Side 3, afsnit 1:

Klagers repræsentant anfører: ”Udskrift fra AirBnB vedrørende lejeindtægt, bilag 9, har været fremlagt i sagen, men Skattestyrelsen ses ikke at anerkende, at dette er den rette opgørelse. Skattestyrelsen har til trods for anmodning herom, ikke kunne præcisere nærmere, hvorfor opgørelsen ikke anses for den rette.”

Skattestyrelsen har netop taget udgangspunkt i oplysninger som fremgår af bilag 9 med henblik på at opgøre den skattepligtige lejeindtægt og moms. Skattestyrelsen har til trods for anmodning om bankkontoudskrifter for alle klagers konti i breve af den 2. januar 2018, 22. januar 2018 og 19. februar 2018 (og kopi af brevene sendt til (navn undladt) den 12. marts 2018) ikke modtaget bankkontoudskrifter under hele sagsforløbet. Vi har heller ikke modtaget oplysninger om at beløbet er indgået på en udenlandsk Pay pal konto, men selv blev opmærksom på det da klagers repræsentant henviste til 2014 sagen i forbindelse med lejekontrakt. Derfor har vi været nødsaget til at anvende oplysninger i bilag 9 for at opgøre lejeindtægt og moms på udlejning via Airbnb.

I forhold til repræsentantens opfattelse af hvad (navn undladt) oplyste sagsbehandler (navn undladt) beskrevet side 3, afsnit 2, under telefonsamtale af den 7. juni 2018 henvises til sagsnotat med tidslinje hvor (navn undladt)har gengivet samtalen. Samtalen blev gengivet umiddelbart efter den blev afsluttet.

Side 3, afsnit 7:

Klagers repræsentant oplyser, at ”Selskabet (og klager) har indrettet sig efter SKAT's anvisning i 2016 vedr. indkomståret 2014”. Som det fremgår af afgørelsen for 2014 (akt 35) adresseret til selskabet reguleres der for enkelteposter herunder nægtes fradrag for stiftelsesgebyr samt der nægtes fradrag for udgift til iPad og huslejegrundet forkert periodisering. I afgørelsen skriver vi, at selskabet skal registreres for moms og være særligopmærksom på de nye regler for moms på elektroniske ydelser til privatpersoner i EU lande (One StopMoms). Herudover oplyser vi selskabet, at selskabet skal lade sig registrere som arbejdsgiver, og løbendeindeholde A-skat og AM bidrag.

Det fremgår af vores systemer, at selskabet har ladet sig registrere sig for moms og som arbejdsgiver, men selskabet har hverken for 2016, 2017 eller 2018 løbende indeholdt A-skat og AM bidrag til trods for at klager jf. direktørkontrakten skal aflønnes hver måned. For 2016 har selskabet ikke indberettet løn, for 2017 og 2018 har selskabet kun foretaget henholdsvis en og to lønindberetninger.

Det fremgår ikke tydeligt i hvilken henseende selskabet har fulgt Skattestyrelsens anvisninger fra 2014 i relation til nærværende sag for 2016.

Det blev dengang under 2014 kontrollen oplyst at det var selskabets lejeindtægter. På daværende tidspunkt havde den daværende sagsbehandler ikke kendskab til klagers personlige Airbnb profil, for det første fordi profilen ikke er oprettet i selskabets navn - hvorfor en søgning herefter ville være resultatløs, for det andet fordi profilen er i [person1]s navn, og for det tredje fordi profilen på [person1] i sig selv ikke er nem at finde. Der blev heller ikke under sagens forløb oplyst af klagers repræsentant, at klager havde modtaget indtægter fra udlejningen på egen udenlandske Paypal konto.

Side 4, afsnit 2:

Vi har ikke kendskab til det nøjagtige tidspunkt hvornår fra en vært kunne knytte sit momsnummer til sin Airbnb profil. Vi har blot konstateret, at dette var en mulighed i 2016. Om det også var en mulighed i årene før 2016 er ikke undersøgt nærmere. Vi har ikke undersøgt hvornår fra det blev muligt for selskaber at tilmelde sig som vært. Dog er en tilknytning af momsnummer til sin værtsprofil ikke afgørende for vores vurdering af hvorvidt det er selskabet som reelt udlejer eller om det er klager som reelt udlejer.

Ud fra foreliggende oplysninger er det klager som udadtil overfor gæster driver udlejningsvirksomhed. Det fremgår af samtlige anmeldelser, at gæsterne ikke har den opfattelse at de handler med selskabet.

Indtægter fra udlejningsvirksomheden overføres til klagers udenlandske Paypal konto.

I vores vurdering indgår de samlede forhold som en helhed herunder at pengeoverførslen af indtægter er sket til klagers personlige konto, at de efterfølgende ikke er dokumenteret overført til selskabets konto.

Eftersom vi ikke er i besiddelse af hverken selskabets bankkontoudskrifter eller klagers bankkontoudskrifter har vi ikke haft mulighed for at efterprøve den tidsmæssige sammenhæng mellem modtagne indbetalinger og videreafregning til selskabet - hvis videreafregning har fundet sted.

Øvrige hensyn er anført i afgørelsens afsnit 2.4.

...

Side 7, afsnit 3:

Det blev dengang under 2014 kontrollen oplyst at det var selskabets indtægter. På daværende tidspunkt havde den daværende sagsbehandler ikke kendskab til klagers personlige Airbnb profil, for det første fordi profilen ikke er oprettet i selskabets navn - hvorfor en søgning herefter ville være resultatløs, for det andet fordi profilen er i [person1]s navn, og for det tredje fordi profilen på [person1] i sig selv ikke er nem at finde. Der blev heller ikke under sagens forløb oplyst af klagers repræsentant, at klager havde modtaget indtægter fra udlejningen på egen udenlandske Paypal konto.

Repræsentanten oplyser i klagen, at der er fremlagt dokumentation for at klager ikke har beholdt lejeindtægten idet der henvises til at selskabet har indtægtsført lejeindtægten fra Airbnb. Skattestyrelsen skal hertil henlede opmærksomheden på, at der under sagsbehandlingen ikke er fremlagt dokumentation for at klager har overført lejeindtægterne fra sin bankkonto til selskabets bankkonto, hverken i form af bankkontoudskrifter fra sin Paypal konto eller selskabets bankkontoudskrifter eller på anden vis. Dette til trods for vores anmodning om bankkontoudskrifter for klagers Paypal konto. Der er således ikke fremlagt transaktionsspor. Hvordan der bogføres i selskabet kan ikke føre til anden konklusion.

Klagers repræsentant anfører i øvrigt i sin klage: "Hertil gøres det gældende, at det er usandsynligt, at SKAT i deres afgørelse omkring et kontrolbesøg positivt vil beskrive alle de forhold, som de har kontrolleret, og som de har fundet er håndteret korrekt og i overensstemmelse med skattelovgivningen.”

Det er vores opfattelse, at dette er faktuelt forkert og uden evidens.

Side 8, afsnit 4:

Det forhold at Skattestyrelsen ikke har beregnet og opkrævet moms på udlejning for 2014 medfører ikke, at Skattestyrelsen fremadrettet kan undlade at opkræve moms på momspligtig udlejning efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

I relation til spørgsmålet hvorvidt der skal betales moms af værelsesudlejning, herunder om der er tale om værelsesudlejning henvises til SKM2009.345.SR som omhandler spørgsmålet om en separat længe på et nedlagt landbrug indrettet som et feriehus/sommerhus ikke er momspligtig. Skatterådet kunne bekræfte dette, men derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at samme længe indrettet som 3 ferielejligheder indrettet med eget køkken og bad er momsfritaget.

Det fremgår af mødereferat fra møde den 21. august 2018 i [Skattecenter], at [person2] har beskrevet lejligheden således:

”Lejligheden er opdelt i to dele. Fælles entre (fra hoveddøren), fra entreen er der separate døre til de to afsnit.” Det blev aftalt, at [person2] ville forsøge at indhente en plantegning. Vi har under sagens forløb ikke modtaget en plantegning.

Lejligheden deler således indgang. Lejligheden er ikke opdelt i selvstændige ejerlejlighedsnumre.

Vi fastholder vores begrundelse og henviser til afsnit 4.4 i afgørelse.

...

Endeligt henledes opmærksomheden i relation til forventningsprincippet på, at det er en grundlæggende forudsætning for, at et skattesubjekt kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse, at myndigheden har givet et klart, positivt og entydig tilkendegivelse og at skattesubjektet har disponeret i overensstemmelse dermed. En uformel forhåndstilkendegivelse er dog ikke bindende for myndighederne, selvom disse betingelser er opfyldte, hvis tilkendegivelsen er åbenbar eller direkte i strid med gældende regler.

Vi fastholder dog, at vi i 2014 ikke har givet en sådan forhåndstilkendegivelse som klager nu påberåber at han kan støtte ret på. Tværtimod har selskabet og dermed klager i sin egenskab af direktør, ikke fulgt vores anvisning om korrekt og rettidig angivelse og indbetaling afløn, herunder A-skat og AM bidrag.

(...)”.

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens momstilsvar skal bortfalde.

Til støtte herfor har den tidligere repræsentant bl.a. anført:

”...

Det skal bemærkes, at SKAT ved kontrollen i 2016 af [virksomhed1] ApS kontrollerede om moms var opgjort korrekt. SKAT havde ingen bemærkninger til momsregnskabet og konkluderede ikke, at der manglende moms på selskabets AirBnB lejeindtægter. Henset til at lovgivning ikke er ændret siden SKAT’s kontrol i 2016 gøres det gældende, at den manglende korrektion til momsbehandlingen i indkomståret 2014, må anse som en anerkendelse af, at udlejningsaktiviteten ved kontrollen i 2016 ikke blev anset for udlejning af værelser, men for udlejning af et helt lejemål.

Uagtet, at det som Skattestyrelsen fremhæver ikke fremgår af 2014 sagens oplysninger ”at sagsbehandler positivt har tilkendegivet, at der ikke skal betales moms ved værelsesudlejning af kortere varighed under 30 dage”, må det lægges til grund, at når en af SKATS sagsbehandlere modtager oplysninger om flere samtidige udlejninger af samme lejemål, modtager oplysninger om, at der dels udlejes via AirBnB og til dels udlejes til selskabets direktør, har SKAT både overvejet, om der er tale om værelsesudlejning og om det samlede lejemål er opdelt, så der er tale om to separate lejemål. Det må ligeledes forventes, at SKATs sagsbehandler var bekendt med, at AirBnB typisk er kortvarige udlejninger. Måtte dette ikke være tilfældet, kan det ikke efterfølgende komme klager til skade, at SKAT’s sagsbehandler ikke har lagt de af selskabet fremsendte oplysninger til grund og ikke har spurgt nærmere ind til udlejnings-formen for AirBnB. SKAT er ikke forholdt oplysninger i 2016 vedrørende 2014.

Havde SKAT i 2016 fundet og gjort [virksomhed1] ApS opmærksom på, at SKAT mente, at der skulle svares moms på AirBnB lejeindtægterne, ville denne forpligtelse være blevet pålagt lejerne. Fastholdes momspligten bagudrettet for 2016 mister udlejeren (om det så måtte blive klageren eller selskabet) lejeindtægter for et beløb svarende til momsen.

(...)”.

Klagerens tidligere repræsentant har videre anført følgende i brev af 26. marts 2019:

”...

SKAT’s kontrol og bedømmelse vedrørende 2014

Skattestyrelsen referer til forskellige forhold vedrørende indkomståret 2014, som SKAT kontrollerede i 2016. SKAT anerkendte i 2016, at selskabet [virksomhed1] ApS var rette indkomstmodtager for AirBnB indtægterne, ligesom SKAT anerkendte og fandt det dokumenteret, at Klager benyttede og betalte husleje for en del af [virksomhed1] ApS’s lejemål. Det skal fremhæves, at SKAT for 2014 har modtaget dokumentation for, at AirBnB lejeindtægten blev indsat på selskabets bankkonto.

Vedrørende hævningerne bestrides det, at der ikke er redegjort herfor. Som det fremgår af bilag 4 blev der redegjort herfor. En forklaring og bevisførsel som SKAT fandt tilstrækkelig.

Vedrørende manglende regnskabsmateriale og bankkontoudskrifter, har Skattestyrelsen modtaget relevant kontoudtog vedrørende AirBnB lejeindtægterne. Vedlagt som bilag 11 kontoudtog 6620 mellemregning samt som bilag 12 selskabets bankkontoudtog. Det skal for god ordens skyld fremhæves, at tidligere sagsbehandler hos Skattestyrelsen (navn undladt) meddelte at det ikke var nødvendigt at fremsende bankkontoudtog. Skattestyrelsen har modtaget regnskabsmateriale, jf. Bilag 13 mail fra (navn undladt) til (navn undladt). Som tidligere redegjort for, valgte Klager i 2016 at lade AirBnB indtægterne indgå på hans private paypal konto. Overførsel skete via klagers mellemregning med selskabet. Det bestrides som værende ukorrekt, når Skattestyrelsen anfører, at lejeindtægterne i 2014 ligeledes blev indsat på klagers private paypal konto. Lejeindtægten indgik på selskabets konto.

...

Opdeling af lejemål

Det er korrekt, at lejemålet ikke var opdelt i to selvstændige ejerlighedsnumre. Der var alene tale om en ejerlejlighed. Lejemålet var imidlertid indrettet således, at AirBnB delen og den øvrige del af lejemålet var adskilt, hvorved det alene var nødvendigt at dele hovedindgang og entre. En opdeling som SKAT i 2014 anerkendte.

Moms og arbejdsgiverregistrering

Det bestrides, at selskabet fik et pålæg på registrering for moms og arbejdsgiver. SKAT tilkendegav, at det var SKAT’s opfattelse at der burde blive registreret for moms ved salg til privatperson og som arbejdsgiver. Der var ikke tale om et pålæg.

Selskabet har ikke lade sig registrere for moms, idet der ikke sælges til privatpersoner.

Selskabet har ladet sig registrere som arbejdsgiver.

Selskabet har foretaget indberetning for årene 2016-2018. Den første indberetning er foretaget 31. marts 2017 for regnskabsåret 2016/17. Selskabet har forskudt regnskabsår 1/4 - 31/3.

(...)”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 14. oktober 2020 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 30. september 2020 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”...

Klager har ikke i forbindelse med klagesagen fremlagt ny dokumentation, der ændrer på Skattestyrelsens opfattelse af, at den foretagne udlejning gennem Airbnb er sket af klager, ligesom Skattestyrelsen fastholder, at udlejningen har karakter af momspligtig korttidsudlejning af værelser efter momslovens § 4, stk. 1 sammenholdt med § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.

De samlede indtægter fra udlejningen i 2016 var 128.031,52 kr. Ikke tidligere afregnet moms er opgjort som 20 % heraf svarende til 25.605 kr.

Det bemærkes, at Landsskatteretten i sin afgørelse af 22. januar 2020 (19-0018072) tilsvarende har afgjort, at klager skattemæssigt er rette indkomsthaver til lejeindtægterne.

Skattestyrelsen fastholder, i lighed med Skatteankestyrelsens indstilling, at klager ikke har opnået en retsbeskyttet forventning i form af en positiv, klar og entydig tilkendegivelse for, at indtægter fra Airbnb kunne behandles som momsfrie indtægter fra udlejning af fast ejendom i forbindelse med den af klager refererede kontrol af skatteansættelsen for indkomst 2014 i selskabet.

(...)”.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Klagerens repræsentant har den 22. oktober 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:

”...

1.1 Skatteankestyrelsens indstilling

I sin indstilling behandler Skatteankestyrelsen dels grundlaget for pålæggelse af moms på udlejning via Airbnb, dels hvorvidt [person1] i kraft af kontrollen af selskabets momstilsvar for 1. januar 2014 – 31. december 2014 har opnået en retsbeskyttet forventning.

I forhold til den sidste del – den retsbeskyttede forventning – angiver Skatteankestyrelsen følgende:

”Videre er det oplyst, at SKAT (daværende Skattestyrelsen) udtog selskabet til kontrol i2016, og at SKAT i den forbindelse fik oplyst, at selskabet havde indtægter fra udlejninggennem Airbnb. Den 15. august 2015 traf SKAT afgørelse vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomståret 2014. SKAT tog ikke stilling til indtægterne fra udlejningengennem Airbnb.

Skatteankestyrelsen bemærker indledningsvist, at det ifølge det oplyste var klageren,

som udlejede værelserne gennem Airbnb. Det er således klageren, som er afgiftssubjekt.

På det foreliggende grundlag finder Skatteankestyrelsen, at klageren drev selvstændigøkonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der er herved henset til, at klagerenforetog levering mod vederlag i forbindelse med udlejningsvirksomheden, og at udlejningen må anses for udøvet med henblik på at skabe indtægter af en vis varig karakter.

Videre finder Skatteankestyrelsen, at klageren er momspligtig af vederlagene for udlejningen af fast ejendom, jf. momslovens § 4, stk. 1. Der er herved henset til, at klagerenudlejede værelser i kortere varighed end 1 måned, som ikke er fritaget for moms, jf.momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.

Idet klagerens momspligtige omsætning oversteg 50.000 kr., burde klageren have anmeldt virksomheden til registrering hos told- og skattemyndighederne, jf. momslovens § 47, stk. 1 og momslovens § 48, stk. 1, 1. pkt.

Det forhold, at SKAT i sin afgørelse af 15. august 2016 ikke vurderede selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, ændrer ikke herved, da der ikke foreligger en retsbeskyttet forventning i form af en positiv, klar og entydig tilkendegivelse fra SKAT, som der kan støttes ret på.” [min fremhævning]

1.2 De faktiske omstændigheder

Den fremhævede del af Skatteankestyrelsens indstilling sår tvivl om, hvorvidt Skatteankestyrelsen har forstået sagens faktiske omstændigheder korrekt.

I det følgende fremstilles sagens faktiske omstændigheder herunder forholdene omkring skattemyndighedernes kontrol af selskabets skatte- og momsforhold i perioden 1. januar 2014 – 31. december 2014.

1.2.1 Ejendommen [adresse1], [by1]

Selskabet lejede [adresse1], [by1] af [virksomhed2] A/S. Lejemålet var på 145 m2 og består af 4 værelser, et køkken og to badeværelser. Den årlige leje i 2016 udgjorde 233.100 kr. inklusive istandsættelse, møblering, modernisering m.v. Der fremlægges som bilag 1en oversigt over lejligheden.

Som det ses af oversigtstegningen (bilag 1), består lejemålet af to separate enheder. For at generere en yderligere omsætning og fortjeneste og for at opnå besparelser på huslejen foretog selskabet videreudlejning af den ene del af ejendommen via Airbnb, mens den anden del af ejendommen blev videreudlejet til [person1]. Lejere, der havde lejet den ene separate del af ejendommen gennem Airbnb, benyttede hovedindgangen, mens [person1] benyttede bagtrappen.

1.2.2 Videreudlejning via Airbnb

Det fremgår af beskrivelsen af lejemålet på Airbnb, der tidligere er fremsendt til både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen, at der udlejes to private værelser med eget badeværelse i en stor taglejlighed på 5. sal. Det fremgår endvidere, at værelserne og badeværelset er adskilt fra resten af lejligheden med en aflåst dør.

Da det ikke var muligt at oprette selskabet som udlejer i Airbnb’s systemer, fremgår [person1] som udlejer, idet [person1] er direktør i selskabet. [person1] har som selskabets direktør endvidere modtaget lejere, og dermed været kontaktperson i forhold til udlejningen via Airbnb.

[person1] har alene udadtil fremtrådt som udlejer på Airbnb, idet det ikke var muligt at registrere selskabet som udlejer. [person1] har endvidere videresendt de modtagne lejeindtægter til selskabet, ligesom selskabet har betalt skat heraf. Det faktum, at selskabet er blevet beskattet af lejeindtægterne, er blevet anerkendt af Skattestyrelsen.

Der er derfor intet grundlag for, at [person1] skal betale moms af disse indtægter.

1.2.3 SKATs kontrol af selskabet i 2016

Det daværende SKAT foretog i 2016 en kontrol af selskabet, [person1] og lejemålet [adresse1], [by1] for indkomståret 2014 for både skat og moms. Orienteringen om kontrollen fremlægges som bilag 2.

Det følger af SKATs revisionsplan, at SKAT gennemgik selskabets skatte- og momsforhold herunder kontospecifikationer m.v., og at SKAT havde gennemført kontrol, og at SKAT ingen bemærkninger havde hertil. Kopi af revisionsplanen fremlægges som bilag 3. Der henvises til bilagets side 4 og side 10.

Det følger af korrespondancen mellem SKAT og statsautoriseret revisor [person2], Grant Thornton, at SKAT modtog råbalancer, kontospecifikationer, Airbnb-bilag og bankkontoudskrifter.

Der fremlægges som bilag 4kopi af brev af 4. maj 2016 fra [person2] til SKAT. Af de fremsendte kontoudtog fremgik såvel selskabets lejeindtægter fra Airbnb udlejningerne, og [person1]s betalinger for benyttelse af den separate del af ejendommen i 2014. Der fremlægges som bilag5kopi af mailkorrespondance mellem [person3] fra SKAT og [person2] den 18. maj 2016. Det følger af korrespondancen, at SKAT i 2016 var fuldt ud bekendt med og oplyst om selskabets udlejning via Airbnb.

Ved SKATs kontrol i 2016 vedrørende indkomståret 2014 blev der således foretaget en gennemgang og vurdering af såvel selskabets indtægter som udgifter. Således blev resultatet af kontrollen, at der skulle ske en ændret periodisering af lejeudgifterne, foretages mindre ændringer som foreslået af revisor og endelig anmodede SKAT om, at selskabet lod sig momsregistrere for køb og salg af elektroniske ydelser.

SKAT anerkendte og fandt det således dokumenteret, at [person1] benyttede og betalte husleje for den i henhold til lejekontrakten aftalte del af lejemålet [adresse1], [by1]. Ligesom SKAT anerkendte, at det var selskabet, der udlejede en del af [adresse1], [by1] via Airbnb, og at der ikke skulle betale moms i forbindelse med udlejningerne.

1.3 [person1] har haft en berettiget forventning

Det gøres gældende, at [person1] har haft en berettiget forventning om momsforholdene omkring Airbnb udlejningen var korrekt behandlet, idet SKAT i 2016 foretog en kontrol, der ikke førte til påtale af forholdene.

SKAT foretog i 2016 en kontrol af selskabets forhold i indkomståret 2014. Selskabet lejede fra september 2014 ejendommen [adresse1], 5., [by1]. SKAT var ved kontrollen således både bekendt med lejeforholdet mellem selskabet og [person1] samt udlejningen via Airbnb.

SKAT anerkendte og fandt det dokumenteret, at [person1] benyttede og betalte husleje for en del af lejemålet [adresse1], [by1].

På baggrund heraf har [person1] haft en berettiget forventning om, at forholdene skattemæssigt og momsmæssigt blev behandlet korrekt og har således indrettet sig i overensstemmelse med skattemyndighedernes de facto godkendelse af forholdene vedrørende lejemålet og indtægterne fra Airbnb.

(...)”.

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde klageren påstand i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Klageren anførte hertil bl.a., at SKAT i 2016 var bekendt med udlejningen gennem Airbnb, og at SKAT på baggrund heraf godkendte, at der ikke skulle moms på udlejningen. Klageren kunne dermed ikke have handlet anderledes. Det er ikke rimeligt, hvis der ikke kan handles efter SKATs tilkendegivelse.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at SKATs afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar med 25.605 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016, idet Skattestyrelsen har fundet, at de af klageren modtagne vederlag fra udlejning af fast ejendom er momspligtige, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., jf. momslovens § 4, stk. 1.

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, hvoraf det fremgår:

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Det følger videre af momslovens § 4, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, at følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

”8) Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse”.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra l, og 135, stk. 2 (tidligere sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b), hvoraf det fremgår (uddrag):

”Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

...

Stk. 2. Den i stk. 1, litra l), omhandlede fritagelse omfatter ikke følgende former for udlejning:

(...)”.

EU-Domstolen har i sag C-346/95, [person4], udtalt bl.a. følgende om sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b:

”...

20. Det bemærkes, således som generaladvokaten har anført i punkt 18 i forslaget til afgørelse, at udtrykket ”sektorer med tilsvarende opgaver” skal fortolkes bredt, da det har til formål at sikre, at midlertidig udlejning svarende til udlejning inden for hotelsektoren, som potentielt konkurrerer med hoteludlejningsvirksomhed, pålægges afgift.

...

27. Henset til de ovenstående bemærkninger bør den foreliggende ret gives det svar, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b), nr. 1, skal fortolkes således, at udlejning af kort varighed til personer, der ikke er nærstående, er afgiftspligtig som udlejning inden for sektorer med opgaver svarende til opgaverne i hotelsektoren.

(...)”.

Det fremgår af momslovens § 47, stk. 1, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Dette gælder dog ikke, hvis de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt, jf. momslovens § 48, stk. 1.

Ifølge det oplyste er klageren direktør i selskabet, som lejede lejligheden bestående af 4 værelser af et udlejningsselskab. Selskabet udlejede to værelser i lejligheden til klageren.

Det fremgår af en Airbnb-annonce, at klageren udlejede to værelser med eget badeværelse i lejligheden. Skattestyrelsen har oplyst, at de udlejede værelser og den resterende del af lejligheden, som klageren selv beboede, havde en fælles indgang. Videre fremgår det af Airbnb-annoncen, at de udlejede værelser var adskilte fra den resterende del af lejligheden ved en dør.

Det fremgår af en opgørelse over Airbnb-transaktionerne, at klageren i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 gennemførte 47 transaktioner og modtog samlet 128.031,52 kr. fra lejerne. Overnatningerne varede mellem 3 og 17 nætter.

Videre er det oplyst, at SKAT (daværende Skattestyrelsen) udtog selskabet til kontrol i 2016, og at SKAT i den forbindelse fik oplyst, at selskabet havde indtægter fra udlejning gennem Airbnb. Den 15. august 2015 traf SKAT afgørelse vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomståret 2014. SKAT tog ikke stilling til indtægterne fra udlejningen gennem Airbnb.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at det ifølge det oplyste var klageren, som udlejede værelserne gennem Airbnb. Det er således klageren, som er afgiftssubjekt.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at klageren drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der er herved henset til, at klageren foretog levering mod vederlag i forbindelse med udlejningsvirksomheden, og at udlejningen må anses for udøvet med henblik på at skabe indtægter af en vis varig karakter.

Videre finder Landsskatteretten, at klageren er momspligtig af vederlagene for udlejningen af fast ejendom, jf. momslovens § 4, stk. 1. Der er herved henset til, at klageren udlejede værelser i kortere varighed end 1 måned, som ikke er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt.

Idet klagerens momspligtige omsætning oversteg 50.000 kr., burde klageren have anmeldt virksomheden til registrering hos told- og skattemyndighederne, jf. momslovens § 47, stk. 1 og momslovens § 48, stk. 1, 1. pkt.

Berettigede forventninger

Det er et grundlæggende princip i skatteretten, at den materielt rigtige afgørelse skal træffes.

I visse tilfælde er det anerkendt, at skatteyderens forventning om en given skatteansættelse kan have et særligt kvalificeret grundlag, hvorfor hensynet til skatteyderen prioriteres højere end kravet om en materielt korrekt skatteansættelse. Forventningsprincippet indebærer således, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne. Borgeren har i så fald en retsbeskyttet forventning. En forhåndstilkendegivelse er som altovervejende hovedregel ikke bindende for myndigheden. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU år 1993, nr. 212. En uformel forhåndstilkendegivelse kan helt undtagelsesvis blive bindende for myndigheden, hvis en række betingelser er opfyldt. Ifølge retspraksis skal følgende betingelser alle være opfyldt, hvis en borger skal kunne støtte ret på en forhåndstilkendegivelse:

Der henvises til Skattestyrelsens ”Den Juridiske Vejledning” 2019-1, afsnit A.A.4, samt til Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOU år 1993, nr. 212.

I dom af 8. juni 2007, offentliggjort i SKM2007.480.ØLR, fandt Østre Landsret, at selvom skattemyndigheden havde godkendt virksomheden som værende erhvervsmæssig i nogle indkomstår, medførte dette ikke en forhåndstilkendegivelse om godkendelse for efterfølgende år.

Landsskatteretten finder, at ikke alle ovennævnte betingelser er opfyldt i den foreliggende sag. Det forhold, at SKAT i sin afgørelse af 15. august 2016 ikke ændrede selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, ses således ikke at have skabt en retsbeskyttet forventning hos klageren. Landsskatteretten bemærker, at den foreliggende praksis om retsbeskyttede forventninger er streng. Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ikke en positiv, klar og entydig tilkendegivelse fra SKAT, der kunne bibringe klageren en forventning om, at klagerens udlejning i 2016 kunne ske momsfrit.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar med 25.605 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016, idet Skattestyrelsen har fundet, at de af klageren modtagne vederlag fra udlejning af fast ejendom er momspligtige, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.