Kendelse af 25-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 20-05-2022

Journalnr. 19-0016837

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har ændret selskabets momstilsvar fra -49.822 kr. til 63.495 kr. for perioden 1. januar 2017 – 30. juni 2017, idet Skattestyrelsen har anset, at der ikke er realitet bag en af selskabet udstedt kreditnota.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) blev ifølge det Centrale Virksomhedsregister, CVR, stiftet den 1. maj 1985 og har siden den 6. februar 2013 været registreret med branchekoden 692000 Bogføring og revision, skatterådgivning. Selskabet har regnskabsår fra 1. juli til 30. juni. Selskabets navn var indtil den 3. januar 2020 [virksomhed1] – [virksomhed2] ApS.

Af den påklagede afgørelse fremgår, at selskabet har angivet -49.822 kr. i afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2017.

Skattestyrelsens særlige kontrolafdeling har på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsens udbetalingskontrol gennemgået selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. januar – 30. juni 2017. Skattestyrelsen har, på baggrund af en af selskabet udstedt kreditnota, forhøjet selskabets salgsmoms med 113.317 kr. og herefter ansat selskabets momstilsvar til 63.495 kr.

Den pågældende kreditnota nr. 30262 er udstedt den 30. juni 2017 til [virksomhed3] IVS. Beløbet udgør 566.585 kr. inkl. moms (afrundet), og det er anført, at den vedrører arbejde udført i perioden 1. januar 2017 til 30. juni 2017. Kreditnotaen består af to linjer med teksten ”Udført arbejde – Anden afdeling”. I en linje fremgår 289,10 stk. til en pris på 0,30 og et beløb på 86.732 kr. (afrundet). I en anden linje fremgår -18 til en stk. pris på 30.000 kr. og et beløb på -540.000 kr. Kreditnotaens samlede beløb ekskl. moms udgør herefter -453.268 kr. (afrundet), og salgsmomsen udgør -113.317 kr. (afrundet). Kreditnotaen indeholder ikke oplysninger om, hvilken tidligere udstedt faktura, som den kan henføres til.

Det fremgår af selskabets kontospecifikationer, at beløbet på 453.268 kr. debiteres kontoen, ”1110000 Varesalg – Indland”, hvorefter saldoen ændres fra -285.842 kr. (afrundet) til 167.426 kr. (afrundet), ligesom det fremgår af konto ”942000 Udgående moms”, at beløbet på 113.317 kr. er debiteret kontoen.

Af selskabets bankkonto ”[virksomhed1] – [virksomhed2] [...] DKK” fremgår ikke en indbetaling fra [virksomhed3] IVS på 566.585 kr. i perioden 1. januar 2017 – 30. juni 2017. Der fremgår 7 indbetalinger, som beløber sig til i alt 136.266 kr. (afrundet).

Selskabet har fremlagt et kundekontokort for [virksomhed3] IVS, som indeholder posteringer for ovennævnte periode. Ovennævnte beløb er posteret på kontoen. Derudover er der i perioden 8 posteringer på kontoen, som samlet udgør 144.908 kr. (afrundet).

I sagen indgår én faktura fra [virksomhed1] – [virksomhed2] ApS til [virksomhed3] IVS på 8.642 kr. inkl. moms (afrundet), som vedrører ”Udført arbejde - December”. Beløbet fremgår ikke af selskabets bankkonto, men er indeholdt i ovennævnte beløb på 144.908 kr.

Selskabet har ikke fremlagt yderligere oplysninger vedrørende den konkrete kreditnota eller oplysninger om den oprindelige faktura, som kreditnotaen kan henføres til.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets salgsmoms med 113.317 kr. og har herefter ændret selskabets momstilsvar fra -49.822 kr. til 63.495 kr. for perioden 1. januar 2017 – 30. juni 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

(...)”

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet har angivet moms for 1. halvår 2017 således:

Udgående moms -44.456 kr.

Indgående moms 5.366 kr.

I alt -49.822 kr.

Vi har gennemgået selskabets balance, kontospecifikationer, salgsfakturaer, samt nogle af udgiftsbilagene for perioden og har konstateret, at selskabet har angivet for lidt i moms.

Selskabet har udstedt en kreditnota på -566.585,34 kr. den 30.06.2017 til selskabet [virksomhed3] IVS, med teksten: udført arbejde - 010117-300617, hvoraf momsen udgør 113.317,08 kr.

Der foreligger ingen faktura blandt bilagene på, at der er udført arbejde for dette selskab i denne periode, ligesom det heller ikke fremgår af selskabets bogføringen.

Vi har vedlagt kreditnotaen, balance og kontospecifikationer som bilag.

Vi finder derfor ikke, at der er nogen realitet bag den kreditnota der er udarbejdet og at det udelukkende er sket med henblik på at nedbringe selskabets udgående moms.

Derfor har vi ændret selskabets udgående moms, med den kreditering der er foretaget således:

	Angivet	Opgjort	Ændring
Udgående moms	-44.456	68.861	-113.317
Indgående moms	5.366	5.366	0
I alt	-49.822	63.495	-113.317

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at momstilsvaret skal nedsættes til -49.822 kr.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Sagen i hovedpunkter:

•	Skattestyrelsen indhenter oplysninger over en lang periode som trækker utrolig meget ud grundet sammenblanding af forhold i andre selskaber.
•	Der er lange tider hvor hverken dette selskab eller andre selskaber hører noget fra

sagsbehandler.

•	Selskabet har været tæt på konkursbegæring grundet denne meget lange sagsbehandling.
•	Endelig fremkommer skattestyrelsen med et forslag til ændring grundet en ide om at der ikke er faktureret forud for en efterfølgende fremsendt kreditnota.

Sagsfremstilling og begrundelse:

1. Moms

1.1. De faktiske forhold

Skattestyrelsen indkaldte den 21. april 2017 selskabets regnskabsmateriale for 2016 for at efterprøve afregningen af moms Dette materiale blev indsendt til Skattestyrelsen

Den 12. september 2017 indkaldt Skattestyrelsen yderligere materiale Dette materiale blev blev også indsendt til Skattestyrelsen

Endelig den 2. november 2018 blev der sendt et forslag til ændring Dette forslag har selskabet ikke svaret på idet man ønsker sagen vurderet ved Skatteankestyrelsen.

1.2. Retsregler og praksis

Der henvises til momsloven, LBK nr. 760 af 21. juni 2016, med senere ændringer.

Jf. §1, rhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig efter denne lov. Afgiftspligtig er ligeledes erhvervelse af varer fra andre EU-lande og indførsel af varer fra steder uden for EU. Afgift efter loven betales til staten.

Jf. §2, Det danske afgiftsområde omfatter de danske landområder og søterritoriet samt luft rummet derover. Afgiftsområdet omfatter ikke Færøerne og Grønland

Jf. §3, Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

jf. §4, Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Jf. §5, Med levering mod vederlag sidestilles udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver sidestilles ikke med en levering.

Jf. §37, Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6

Jf. §52, Fakturering ved levering af varer eller ydelser skal ske efter reglerne her i landet, hvis leveringsstedet er her i landet efter reglerne i kapitel 4

Jf. §52a, Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor

Jf. §52a, stk. 3, Faktureringspligten anses for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder fakturaen (afregningsbilag) over leverancer af varer eller ydelser på vegne af den afgiftspligtige person og i dennes navn. Det er et vilkår for at anvende afregningsbilag, at den afgiftspligtige person og dennes kunde forinden indgår en aftale, hvori der skal være fastlagt en fremgangsmåde, hvorefter den afgiftspligtige person skal godkende hver enkelt faktura

Jf. §52a, stk. 4, Faktureringspligten anses også for opfyldt, hvis en tredjeperson i den afgifts pligtige persons navn og for dennes regning udsteder en faktura til aftageren af varen eller ydelsen

Jf. §52a, stk. 5, Hvis varer bliver returneret efter fakturaens udstedelse, skal der udstedes kreditnota. Det samme gælder, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen.

Hvis der sker efterbetaling, skal der udstedes faktura over efterbetalingen

Jf. §52c, Enhver afgiftspligtig person skal sørge for at opbevare

1. kopier af fakturaer, som den afgiftspligtige person selv, den afgiftspligtige persons kunde eller en tredjeperson udsteder, og

2. kreditnotaer og fakturaer, som den afgiftspligtige person har modtaget efter § 52 a

1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelser i hovedpunkter: Selskabet har angivet følgende moms for 1. halvår 2017

Udgående moms kr. -44.456

Indgående moms kr. 5.366

I alt kr. -49.822

Skattestyrelsen har gennemgået selskabets kontospecifikationer, salgsfakturaer, samt nogle af udgiftsbilagene for perioden konstateret at selskabet har angivet for lidt i moms.

Selskabet har udstedt en kreditnota på kr. 566.585,34 til [virksomhed3] IVS heraf moms på 113.317,08

Skattestyrelsen har ikke kunnet finde en faktura forud for denne kreditnota

Skattestyrelsen finder derfor ikke realitet bag kreditnota

Selskabets moms bliver derfor korrigeret med momsen af kreditnota på kr. 113.317,08.

1.4. Vores bemærkninger og begrundelser:

Vi ser skattestyrelsens arbejde udført på et usagligt niveau.

I hele denne lange sagsbehandling har sagsbehandler ikke formået at spørge til denne problemstilling.

I sagens forløb er sagsbehandler blevet konfronteret med manglende interesse i debitor- og kreditorsamlekonti hvoraf det fremgår hvorledes der er faktureret og krediteret samt betalt for ydelser i selskabets økonomi.

Vi vedlægger til sagen dokumentation i form af kontoudtog på debitoren [virksomhed3] IVS

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 113.317 kr. for perioden 1. januar 2017 – 30. juni 2017 på baggrund af, at Skattestyrelsen har anset, at der ikke er realitet bag en af selskabet udstedt kreditnota.

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 23, stk. 1, fremgår følgende:

”Stk. 1. Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).”

Af momslovens § 52 a fremgår:

”Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). Hvis hele eller en del af leverancen kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes særskilt faktura herfor.”

Af § 52, stk. 5, i momsloven fremgår endvidere:

”Hvis varer bliver returneret efter fakturaens udstedelse, skal der udstedes kreditnota. Det samme gælder, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen. Hvis der sker efterbetaling, skal der udstedes faktura over efterbetalingen.”

En kreditnota er et dokument, der udstedes, når betalingen for en vare eller en ydelse i henhold til en tidligere udstedt faktura, helt eller delvist skal tilbagebetales.

Af momslovens § 55 fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.”

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Den i sagen omhandlede kreditnota indeholder ikke oplysninger om, hvilke tidligere fakturerede ydelser eller varer og tidligere fakturerede beløb, den kan henføres til. Den på kreditnotaen anførte salgsmoms er modregnet på selskabets konto for udgående moms. Det fremgår ikke af selskabets bogføring, at kreditnotaens salgsmomsbeløb tidligere er bogført.

Landsskatteretten finder på dette grundlag, at selskabet ikke har godtgjort, at kreditnotaen er udtryk for en regulering af en indtægt, som tidligere er faktureret.

Selskabet har derfor ikke været berettiget til at nedsætte selskabets salgsmoms i 1. halvår 2017 med 113.317 kr.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har ansat selskabets momstilsvar til 63.495 kr. for perioden 1. januar 2017 – 30. juni 2017.

Det af selskabet i øvrigt oplyste og det fremlagte kundekontokort ændrer ikke herved.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.