Kendelse af 18-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 17-09-2021

Klagen vedrører Toldstyrelsens opkrævning af 6.707 kr. i øl-, vin- og spiritusafgift efter en kontrol ved indrejsefeltet i [havn1] den 17. maj 2018.

Landsskatteretten nedsætter det af Toldstyrelsen fastsatte afgiftstilsvar fra 6.707 kr. til 6.339,20 kr.

Faktiske oplysninger

Den 17. maj 2018 blev et køretøj med registreringsnummer [reg.nr.1] udtaget til kontrol ved indrejsefeltet i [havn1]. Klageren var føreren af bilen. Køretøjet med registreringsnummer [reg.nr.1] er en VW Transporter, der er en varebil.

Toldstyrelsen konstaterede ved kontrollen, at der i køretøjet befandt sig punktafgiftspligtige varer i form af 3.360 dåser øl a 33 cl svarende til 1.108,8 l, 39 kartoner vin svarende til 117 l og 92 flasker spiritus svarende til 66,20 l. Toldstyrelsen fik forevist kvitteringer for købet af vin og spiritus. Der befandt sig drikkevarer i bilen, som ikke fremgik af de fremviste kvitteringer. Adspurgt om formålet med indkøbet tilkendegav klageren, at en del af varerne skulle bruges privat af klageren, at en del af varerne også var bestemt til klagerens mors forbrug, at en del af varerne var gave til en bryllupsfest og en fødselsdagsfest og at en del af varerne skulle indtages i forbindelse med fester og sammenkomster i klagerens hjem.

Det kan udledes af beregningsskemaet fra den kontrolførende, at klageren betalte afgiften ved kontrollen for den mængde varer, der oversteg 10 l spiritus, 110,88 l øl og 58,68 l vin.

Toldstyrelsens afgørelse

Toldstyrelsen har den 1. oktober 2018 truffet afgørelse om, at klageren skal betale 6.707 kr. i afgift af øl, vin og spiritus, idet indførslen af de afgiftspligtige varer ikke kunne anses for at være til eget brug.

Som begrundelse herfor har Toldstyrelsen anført følgende:

”I forbindelse med kontrol ved indrejsefeltet i [havn1] den 17. maj 2018 kl. 18:10, blev bilen med registreringsnummer [reg.nr.1], som du var fører af, udtaget til kontrol.

Ved kontrollen konstaterede vi, at du havde indkøbt øl, vin og spiritus i en mængde, der ikke kan karakteriseres som udelukkende at være til eget forbrug.

Vi afgør, at du skal betale afgift af varerne, fordi du har indført punktafgiftspligtige varer, som ikke anses for at være til eget forbrug eller til brug for din husstand. Afgiften bliver opkrævet i henhold til toldlovens § 11 stk. 1.

På baggrund af optællingen af varerne ved kontrollen afgør vi, at du skal betale følgende afgifter:

Øl- og vinafgift .................. 3.526 kr.

Spiritusafgift ................... _______3.181 kr.

I alt 6.707 kr.

Du betalte depositum på 6.707 kr. på kontrolstedet og du skal ikke betale yderligere afgift.

Sagens faktiske forhold

Vi har den 17. maj 2018 foretaget kontrol ved indrejsefeltet i [havn1]. Ved kontrollen blev bilen med registreringsnummer [reg.nr.1] som du var fører af, udtaget til kontrol. Du blev orienteret om formålet med kontrollen.

Du oplyste, at I havde været i Tyskland og handle øl, vin og spiritus. Drikkevarerne skulle bruges privat, en del skulle bruges som gave til et bryllup og at din søster og en ven skulle have nogle af varerne.

Du fremviste kvitteringer for køb af vin og spiritus. Der var dog drikkevarer i bilen, som ikke fremgik af de fremviste kvitteringer. I blev derfor bedt, om at tømme bilen, så vi kunne foretage en optælling af varerne.

Drikkevarerne blev optalt til 92 flasker spiritus, 3.360 dåseøl og 117 liter vin.

Vi vurderede på kontrolstedet, at den indførte mængde varer ikke kan anses for værende til eget forbrug. Du skal derfor betale afgift af varerne.

Der blev frigivet 10 liter spiritus, 14 rammer øl og 90 liter vin til dig.

Øl- og vinafgift

Retsregler og praksis

Vi har den 17. maj 2018 opgjort øl- og vinafgiften til i alt 3.526 kr. på baggrund af optælling af varerne.

Øl- og vinafgiftsloven - LBK nr. 289 af den 23. marts 2017

Retsregler og praksis

Efter § 1 skal der betales 56,02 kr. pr. liter ren alkohol (ætanolindholdet) i afgift af øl i Danmark.

Efter § 3 skal der betales 11,61 kr. pr. liter vin med et ætanolindhold på 6, 1 - 15 pct.

Afgiften skal ifølge § 4 betales, når varerne overgår til forbrug. Det vil sige ved modtagelsen - altså når varerne fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer i Danmark.

Rådets direktiv af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF:

Ved opkrævning af afgifter for punktafgiftspligtige varer, som privatpersoner indfører til Danmark fra en anden EU-medlemsstat, er danske myndigheder underlagt retningslinjerne i EU. Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget et direktiv af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF.

For at kunne fastslå, om de punktafgiftspligtige varer er til eget brug, skal Danmark som minimum tillade følgende vejledende mængder:

• 10 liter spiritus

• 110 liter øl

• 90 liter vin I

Danmark har i den forbindelse valgt at henholde sig til mængderne fastsat af EU, og derfor kan indførsler af punktafgiftspligtige varer, som overstiger de nævnte mængder ikke umiddelbart anses for at være indført til eget brug.

Reglerne om at vi kan opkræve beløbet står i opkrævningslovens § 9, stk. 1 og 3 jf. § 5, stk. 2. Hvoraf det bl.a. fremgår, at hvis det konstateres, at der er angivet for lidt i afgift afkræves man det skyldige beløb til betaling.

Reglerne om at vi kan opkræve afgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse til Danmark og som ikke anses for at være til privat brug, står i Toldlovens § 11, stk. 1.

SKATs bemærkninger og begrundelse

Ved vores kontrol i indrejsefeltet i [havn1] den 17. maj 2018, blev det konstateret, at du indførte en stor mængde af øl og vin, i forhold til de vejledende mængder.

På baggrund af den store mængde øl og vin, er det vores opfattelse, at de indførte varer ikke udelukkende er indkøbt til eget forbrug.

Det er ikke tilladt at indføre varer, som ikke udelukkende er til eget forbrug, medmindre man er registreret som varemodtager for de enkelte afgifter. Det var du ikke på kontroltidspunktet. Der er beregnet afgift af den del af varerne som overstiger de vejledende mængder.

Beløbet er efter reglerne i øl- og vinafgiftsloven og opkrævningsloven opgjort sådan:

Der henvises til den udleverede specifikation ved kontrollen den 17. maj 2018.

Spiritusafgift

Retsregler og praksis

Spiritusafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016) § 1 fastslår af hvilke varer der skal betales spiritusafgift.

Efter spiritusafgiftslovens § 2 a, stk. 1 skal der betales afgift her i landet, ved varernes overgang til forbrug. Der ydes som udgangspunkt afgiftsfritagelse efter § 15, stk. 3 for varer som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, hvor de er erhvervet i beskattet stand.

Efter spiritusafgiftslovens§ 8, stk. 1, nr. 1 forfalder afgiften af varerne dog ved levering her i landet, når varerne efter overgang til forbrug og betaling af afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet af en privat person, hvor omfanget af varerne overstiger hvad der må anses for at være til eget brug.

Efter spiritusafgiftslovens § 21, stk. 3 sker angivelse og betaling efter bestemmelserne i opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4. Opgørelsen af hvilken mængde der skal betales afgift af sker efter spiritusafgiftslovens § 10-12.

Efter spiritusafgiftslovens § 33, stk. 6 hæfter den der jf. § 8, stk. 1, nr. 1 leverer eller oplægger varerne.

Rådets direktiv af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF:

Ved opkrævning af afgifter for punktafgiftspligtige varer, som privatpersoner indfører til Danmark fra en anden EU-medlemsstat, er danske myndigheder underlagt retningslinjerne i EU. Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget et direktiv af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF.

For at kunne fastslå, om de punktafgiftspligtige varer er til eget brug, skal Danmark som minimum tillade følgende vejledende mængder:

• 10 liter spiritus

• 110 liter øl

• 90 liter vin

Danmark har i den forbindelse valgt at henholde sig til mængderne fastsat af EU, og derfor kan indførsler af punktafgiftspligtige varer, som overstiger de nævnte mængder ikke umiddelbart anses for at være indført til eget brug.

Reglerne om at vi kan opkræve beløbet står i opkrævningslovens § 9, stk. 1 og 3 jf. § 5, stk. 2. Hvoraf det bl.a. fremgår, at hvis det konstateres, at der er angivet for lidt i afgift afkræves man det skyldige beløb til betaling.

Reglerne om at vi kan opkræve afgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse til Danmark og som ikke anses for at være til privat brug, står i Toldlovens § 11, stk. 1.

Vores bemærkninger og begrundelse

Ved vores kontrol i indrejsefeltet i [havn1] den 17. maj 2018, blev det konstateret, at du indførte en stor mængde af spiritus, i forhold til de vejledende mængder.

På baggrund af den store mængde spiritus, er det vores opfattelse, at de indførte varer ikke udelukkende er indkøbt til eget forbrug.

Det er ikke tilladt at indføre varer, som ikke udelukkende er til eget forbrug, medmindre man er registreret som varemodtager for de enkelte afgifter. Det var du ikke på kontroltidspunktet. Der er beregnet afgift af del af varerne som overstiger de vejledende mængder.

Beløbet er efter reglerne i spiritusafgiftsloven § 1, stk. 1 opgjort sådan:

Der henvises til den udleverede specifikation ved kontrollen den 17. maj 2018.

(...)

Vores endelige afgørelse

Reglerne om at vi kan opkræve afgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse til Danmark og som ikke anses for at være til privat brug, står i Toldlovens § 11, stk. 1.

Da mængden af indførte varer er for stort til kun at være til eget forbrug finder vi det godtgjort, at kun en mindre del af varerne kan anses som værende indført til eget forbrug.

Du medbringer varer til din vens bryllupsfest, din søsters fødselsdag og din mors forbrug, som ikke bor fast i din husstand. Disse varer bliver betragtet, som ikke værende til eget brug, da det ikke er til eget husstand.

Jeg beklager, at kontrolførende har misforstået, at nogle af varerne tilhørte din ven.

Ved opkrævning af afgifter for punktafgiftspligtige varer, som privatpersoner indfører til Danmark fra en anden EU-medlemsstat, er danske myndigheder underlagt retningslinjerne i EU. Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget et direktiv af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF.

For at kunne fastslå, om de punktafgiftspligtige varer er til eget brug, skal Danmark som minimum tillade følgende vejledende mængder:

• 20 liter spiritus

• 110 liter øl

• 90 liter vin

Danmark har i den forbindelse valgt at henholde sig til mængderne fastsat af EU, og derfor kan indførsler af punktafgiftspligtige varer, som overstiger de nævnte mængder ikke umiddelbart anses for at være indført til eget brug. Den kontrolførende har vurderet at eget brug er den ovennævnte vejledende mængde og har frigivet derefter.

Der blev frigivet 10 liter spiritus og 110,88 liter øl.

Som tidligere nævnt i dette brev har du købt 1.108,80 liter øl, altså 997,92 liter over de vejledende mængder. Der udover købte du 66,20 liter spiritus, som er 56,20 liter over de vejledende mængder.

Reglerne om at vi kan opkræve beløbet står i opkrævningslovens § 9, stk. 1 og 3 jf. § 5, stk. 2. Hvoraf det bl.a. fremgår, at hvis det konstateres, at der er angivet for lidt i afgift afkræves man det skyldige beløb til betaling.

Da det vurderes, at der således ikke er kommet nye informationer, som vil ændre vores afgørelse, træffer vi afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag af 19. juli 2018.

Betaling

Du betalte afgiften på 6.707 kr. med kreditkort og kvittering 41.039 139683 blev givet”

Af specifikationen af 17. maj 2018 fremgår bl.a. følgende vedrørende beregningen af afgiften på vin:

”

(...)

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at afgiftstilsvaret nedsættes til 0 kr., idet de indførte afgiftspligtige varer var til eget brug og til en gave.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”SKAT afgør at jeg skal betale afgift i forbindelse med kontrol ved indrejsefeltet i [havn1] den 17. maj 2018 kl 18:10 hvor SKAT mener at jeg har indført punktafgiftspligtige varer, som ikke anses for at være til eget forbrug eller til brug for min husstand.

Jeg er dypt uenig i dette forslag fordi alle punktafgiftspligtige varer som jeg har indført er til eget bruk og til brug for min husstand, samt en gave til min beste venns bryllupsfest og min søsters fødselsdag. I tillegg arrangerer jeg hver sommer grillfester i min hage der jeg står for øl, vin og sprit. Mat tar alle med selv.

I brevet av 22 Juni 2018 skriver dere at utover privat forbruk skulle drikkevarene "bruges som gave til et bryllup og at din søster og en ven skulle have nogle af varerne"

Det stemmer at jeg ønsket å gi drikkevarer i gave til min beste venns bryllupsfest og at jeg også ønsket å gi drikkevarer til fødselsdagsfeiring av min søster. Det stemmer derimot ikke at en ven skulle have nogle af varerne. Jeg hadde en venn som ventet på meg i [by1] og skulle være med meg hjem til Sverige, men han skulle ikke ha noen av varene. Om dere vil kontakte han så kan jeg sende dere navn og mobilnummer. Nå er de skandinaviske språk veldig like, men forskjellige nok til at det kan oppstå misforståelser.

De fremviste kvitteringer for køb af vin og spiritus inneholdt desverre ikke kvitteringen fra [butik] der jeg kjøpte vodka og rum. Jeg kjøpte varer i flere butikker, så kvitteringen fra [butik] hadde jeg mistet. Jeg beklager dette.

På side 6, avsnitt 2 i deres brev skrives det at "mængden af indførte varer er for stort til kun at vare til eget forbrug". Dette bestrider jeg og vil nå beskrive mitt forbruk for Dere.

Dere skriver så i neste avsnitt at "Du medbringer varer til den vens bryllupsfest, din søsters fødselsdag og din mors forbrug, som ikke bor fast i din husstand. Disse varer bliver betragtet, som ikke værende til eget brug, da det ikke er til eget husstand. Dette bestrider jeg på det sterkeste.

Jeg har min fulle rett til å gi bort deler av de innkøpte alkoholholdige drikker som gave, og spesiellt når festene holdes på min eiendom og festene arrangeres av meg.

Min mamma bor hos meg store deler av året, og det hun drikker av de medbrakte alkoholholdige drikker konsumerer hun hjemme hos meg og det regnes da som en del av mitt hushold.

Jeg er norsk statsborger men har bodd i Sverige siden 2002. Jeg eier i dag 2 hyreshus med til sammen 13 leiligheter. Jeg bor selv i en av leilighetene og det er naturligt at jeg får besøk av mine venner og leieboere nesten hver eneste dag. Vi bor nesten som i et kollektiv der alle besøker alle, og alle hjelper hverandre. Det er da også naturligt å by på en øl, ett glass vin eller en drink, noe jeg også gjør. Flere av mine leieboere bor alene eller er hjemme alene og de kommer ofte på besøk til meg.

Jeg er også veldig social av natur og arrangerer også grillfester der jeg inviterer de som bor i mine leiligheter, mine venner og min familie. Da står jeg for de alkoholholdige drikker og gjestene tar alle med mat selv. Vi er fra flere forskjellige kulturer i mine to hus så det bliver alltid veldig spennende mat !

Jeg er også veldig glad i øl og vin, og tar ofte en drink når det kommer gjester. Jeg vedlikeholder mine eiendommer selv og er mye ute og arbeider. Når jeg ikke behøver å kjøre bil mer, så drikker jeg øl som tørsteslukker, og det kan bli 10-15 doser pilsner på en normal dag. Ofte kommer det noen og hjelper meg eller holder meg med selskap, og da får selfølgelig de også noen doser øl. Vinkoser jeg meg med når jeg kommer inn om kvelden og når det kommer besøk så blir det ofte en drink i tillegg.

Min mor på 82 år bor hos meg store deler av året og hun starter dagen med en snaps og drikker minimum 4 øl om dagen. Hun liker også et glass vin om kvelden. Snaps og øl har hennes lege anbefalt henne for hun er veldig tynn og røyker cigaretter.

Bare min gamle mors forbruk av øl tilsvarer 61 kasser (1460 doser) per år, nesten halvparten av all øl jeg hadde med fra Tyskland.

Jeg må kjøre ca. 1000 km når jeg skal til Tyskland for å kjøpe alkoholhodige drikker til eget bruk, så da forsøker jeg å kjøpe det jeg behøver for ett år da jeg vil slippe å kjøre den lange distansen oftere enn nødvendigt. Tidliger har jeg kjørt med min Audi stasjonsvogn, men det er liten lastekapasitet i den i forhold til min årskonsumpsjon, så nå lånte jeg en VW Transporter av en nabo som lovligt laster det jeg behøver til meg og min husstand.

Av miljøhensyn er det også forsvarligt å hente en årsforbrukning på en reise. Om jag må kjøre flere ganger i løpet av ett år for å kjøpe samme mengde alkohol så blir det skadelige C02-utslipp flere ganger høyere enn nødvendigt.

Om vi fordeler mengden alkoholholdige drikker på ett år:

92 flasker sprit blir 1,77 flaske per uke og 0.25 fl per dag. (1.75 dl per dag)

117 liter vin blir 2,25 liter per uke og 0,32 liter per dag.

3360 doser øl blir 65 doser per uke og 9 doser per dag.

Denne mengden kan virke stor i øyeblikket, men fordelt over ett år er det ikke mer enn hva som regnes for å vare et normalt forbruk i min husholdning.

Etter mamma har drukket sin snaps blir det knapt sprit til 2 drinker.

Jeg bruker vin i min daglige matlagning så når maten er klar er det kun 2-3 glass å drikke. Ovenfor har jeg beskrevet at 9 doser øl er langt under mitt normale forbruk, særlig om sommeren da det går betydeligt flere doser enn om vinteren.

Når vi tar i betraktning at jeg gir bort litt øl, vin og sprit til både bryllupsfest og fødselsdagsfeiring, samt holder alkohol på et par grillfester, så rekker ikke mengden jeg kjøpte i Tyskland til et helt år. Er jeg heldig så rekker det til 6-8 måneder.

Vi ser nå på "gældende ret ved grænsehandel" der det befinder sig en særlig hjemmel til fritagelse for dansk afgift. Denne fritagelse gives på tre overordnede betingelser:

Jeg har forsøkt å belyse min situasjon og hvorfor jeg utnyttet bilens lastekapasitet så godt jeg kunne og har ovenfor så godt jeg har kunnet forklart at drikkevarerne kun er til eget bruk.

Jeg har aldrig hatt til hensikt å selge noen av de alkoholholdige drikker og det er bare å kontakte myndighetene så får dere vite at jeg har rent rulleblad og aldrig mistenkt for å videreselge alkoholholdige drikker.

Avslutningsvis vil jeg påpeke at vejledende mængder er et minimum av hva som skal godkjennes, men i deres bedømming av meg blev det et maksimum, noe som efter min mening strider mat EU-retten da jeg helt tydeligt informerte om at jeg har et personligt høyt forbruk og at jeg skulle gi deler av de alkoholholdige drikker bort i gave til en bryllupsfest og en fødselsdagsfeiring. Jeg informerte også om at jeg må kjöre ca. 1000 km så derfor handler jeg til mitt årlige forbruk. Jeg fikk en følelse av at det var nye tollbetjenter på opplæring ogat nå skulle de erfarne tollerne gjøre at eksempel av en som har handlet mer enn vejledende mengder og som ikke kunne vise alle kvitteringer.

Jeg ber med dette brev om at avgiften blir annulert, mine penger refundert og at saken avsluttes. I tillegg har jeg betalt avgiften med kridittkort der renten er 21.93 % og ber samtidigt om erstatning for denne merutgift deres avgift har påfort meg.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der henvises til øl- og vinafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017 som ændret ved lov nr. 1686 af 26. december 2017 og lov nr. 104 af 13. februar 2018 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., og når der i det følgende henvises til spiritusafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 82 af 21. januar 2016 om afgift af spiritus m.m. med senere ændringer.

Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal svares afgift til statskassen af øl. For øl udgør afgiften 56,02 kr. pr. l 100 % ren alkohol. Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 3, at der svares afgift til statskassen af vin. For vin udgør afgiften 11, 61 kr. pr. l 100 % ren alkohol, når alkoholindholdet er på over 6 % vol., men ikke over 15 % vol., jf. § 3, stk. 2, nr. 2.

Det følger spiritusafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal svares afgift til statskassen af spiritus, herunder ætanol, over 1,2 % vol. samt af vin og frugtvin m.v. med et alkoholindhold over 22 % vol. For spiritus udgør afgiften 150 kr. pr. l 100 % ren alkohol.

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 4 og spiritusafgiftslovens § 2a, at der betales afgift af øl, vin og spiritus her i landet ved overgangen til forbrug, dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6 og spiritusafgiftslovens §§ 7 og 8.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, samt spiritusafgiftslovens § 15, stk. 3, ydes der afgiftsfritagelse af varer, som privatpersoner selv indfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket varerne er erhvervet i beskattet stand. Det fremgår af cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 2, at medlemslandene ved vurderingen af, om de punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, mindst skal tage hensyn til personens forretningsmæssige status og begrundelse, stedet, hvor varerne befinder sig, ethvert dokument vedrørende varerne samt arten og mængden af varerne. Medlemsstaterne kan desuden opstille vejledende mængder for indførelse af varer med henblik på at godtgøre de i stk. 2 nævnte forhold, jf. artikel 32, stk. 3. For spiritus må den vejledende mængde ikke være mindre end 10 liter, for vin må den vejledende mængde ikke være mindre end 90 l, og for øl må den vejledende mængde ikke være mindre end 110 l, jf. artikel 32, stk. 3, litra b. De her i landet indførte retningslinjer findes i Skattestyrelsens juridiske vejledning og var på afgørelsestidspunktet enslydende med cirkulationsdirektivets minimumsregler.

Landsskatteretten lægger efter det oplyste til grund, at den omhandlende mængde øl, vin og spiritus blev indkøbt i et andet EU-land, Tyskland, og herefter indført af klageren til Danmark.

Retten bemærker, at de afgiftspligtige varer er transporteret i en varebil, og at mængden af de afgiftspligtige varer, der vedrørende øl overstiger den vejledende mængde mere end 9 gange, vedrørende vin overstiger den vejledende mængde og vedrørende spiritus overstiger den vejledende mængde mere end 6 gange. Retten finder, at det indførte kvantum af de afgiftspligtige varer, ikke kan antages at være bestemt til klagerens eget brug.

Retten bemærker hertil, at på baggrund af måden de afgiftspligtige varer blev transporteret på, og da de vejledende mængder er væsentligt overskredet, har klageren bevisbyrden for, at de afgiftspligtige varer er til eget forbrug. Retten finder at klageren, med forklaringen om, at de afgiftspligtige varer skulle anvendes til klagerens private brug, til klagerens mors brug, til brug for gaver i forbindelse med bryllups- og fødselsdagsfest og i øvrigt i forbindelse med sammenkomster og fejringer i klagerens eget hjem, ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de afgiftspligtige varer var til eget brug, jf. spiritusafgiftslovens § 15, stk. 3, og øl- og vinafgiftsloves § 11, stk. 2.

Vestre Landsret har ved dom af den 22. november 2012 (offentliggjort som SKM2013.52.VLR) taget stilling til, hvorvidt en appellant, der havde indført en palle øl til landet, svarende til 855 l øl med rette var blevet afkrævet afgift af øllen. Landsretten fandt, at en del af de 855 l øl var til eget forbrug og fastsatte skønsmæssigt som følge heraf denne mængde til 110 l, som appellanten ikke var afgiftspligtig af. Appellanten skulle derfor alene betale afgift af 745 l øl.

Toldstyrelsen konstaterede ved kontrollen, at der i køretøjet befandt sig punktafgiftspligtige varer i form af 3.360 dåser øl a 33 cl svarende til 1.108,8 l, 39 kartoner vin svarende til 117 l og 92 flasker spiritus svarende til 66,20 l. Toldstyrelsen frigav ved kontrollen 10 l spiritus og 14 rammer øl, og 58,32 l vin, som klageren ikke betalte afgift af.

Hertil bemærker retten, med henvisning til Vestre Landsrets dom af 22. november 2012, at den del af den importerede vin, der er til klagerens eget brug skønsmæssigt fastsættes til 90 l, som klageren ikke skal betale afgift af.

Under henvisning til Vestre Landsrets dom af 22. november 2012 og øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, samt spiritusafgiftslovens § 15, stk. 3, finder retten, at Toldstyrelsen med rette har opkrævet afgift af 997,92 l øl og 56,20 l spiritus. Retten finder dog, at den afgiftspligtige mængde vin skal ændres fra 56,68 l til 27 l. Den samlede afgift på vin ændres derfor fra 681,27 kr. til 313,47 kr.

Det indførte kvantum på 1.108 l øl, 117 l vin og 66,20 l spiritus kan ikke antages alene at være bestemt til eget brug, idet mængden er usædvanlig stor og ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt., hvor den vejledende mængde for øl er sat til 110 l, den vejledende mængde vin er sat til 90 l, og den vejledende mængde spiritus er sat til 10 l. Derudover har klageren selv forklaret, at en del af drikkevarerne var indkøbt som gave. Retten har herved henset til, at klageren ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret, at de omhandlede varer skulle anvendes til eget forbrug.

Klagerens bemærkninger om, at dele af varerne er indkøbt for andre eller er indkøbt til brug for gave, medfører ikke, at der er tale om varer til eget brug.

Landsskatteretten ændrer på denne baggrund Toldstyrelsens afgørelse af 1. oktober 2018 fra 6.707 kr. til 6.339,20 kr.