Kendelse af 17-04-2020 - indlagt i TaxCons database den 09-05-2020

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af 7.560 kr. i tinglysningsafgift som følge af klagerens tinglysning af skøde med løbenr. [...47] vedrørende ejerskifte af matrikelnr. [...1], [by1] By, [by2].

Landsskatteretten nedsætter Skattestyrelsens opkrævning fra 7.560 kr. til 3.560 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren tinglyste den 12. november 2018 et skøde med løbenr. [...47] (herefter skødet), hvorved der i tingbogen blev registreret et ejerskifte af ejendommen med matrikelnr. [...1], [by1] By, [by2] (herefter ejendommen). Ejendommen er en fritidsejendom, der blev overdraget fra boet efter [person1] til [person2], cpr-nr. 151055-****, og [person3], 081061-****, og købesummen blev angivet til 612.000 kr. I skødet blev det anført, at der var tale om en almindelig fri handel på markedsvilkår, og at ejendommen blev overtaget den 15. september 2005.

Ved tinglysningen af skødet blev der ikke betalt tinglysningsafgift, idet det blev anført at beregningsgrundlaget var et andet: ”Tinglysningsafgift kr. 5.400 er indbetalt til tinglysningsretten den 30.09.2005”.

Som bilag til skødet blev der vedlagt et kontoudtog fra [finans1], hvoraf der for den 4. oktober 2005 fremgår en postering på 5.400 kr. med teksten ”Tinglysning”. Herudover blev der vedlagt en skifteretsattest, samt et endeligt skøde stemplet med betalt tinglysningsafgift på 5.400 kr. som

er anmeldt til tinglysning den 30. september 2005, men afvist fra tingbogen med følgende begrundelse:

”Afvist fra tingbogen den 03.10.2005 på grund af adkomstmangel idet skifteretsattesten skal tinglyses først.”

Erhververne af ejendommen, [person2] og [person3], havde pr. 14. december 2004 overtaget boet efter [person1] til privat skifte.

Skattestyrelsen har den 4. februar 2019 tinglyst en påtegning om afgiftsberigtigelse på i alt 7.560 kr. på skødet.

Den offentliggjorte ejendomsværdi pr. 1. oktober 2017 for ejendommen var 1.150.000 kr.

Klageren har fremlagt følgende spørgsmål til Tinglysningsretten af 10. oktober 2018 og svar fra Tinglysningsretten af 15. oktober 2015:

”Spørgsmål: Ejendommen blev udlagt fra det privat skiftede bo [person4] og [person1] ved skøde af den 9.9.2005. Ved anmeldelse til tinglysning blev det afvist med begrundelsen: "adkomstmangel idet skifteretsattesten skal tinglyses først". Ifølge jeres spørgsmål/svar skal skifteretsattesten ikke tinglyses, hvis boet er udlagt til privat skifte. Det var det. Vi har betalt tinglysningsafgift kr. 5.400. Vi er først nu blevet opmærksom på at ejerskiftet aldrig er blevet registreret i tingbogen. Vil I sørge for det sker? På forhånd tak. Jeg vedhæfter skøde, skifteretsattest, dokumentation for betalt tinglysningsafgift og spørgsmål/svar.

[...]

Kommentar: Såfremt du ønsker at genbruge den betalte variable afgift, må du angive dette i begrundelsen for afvigende betaling af afgift. Vedhæft evt. dokumentation på den i 2005 betalte afgift. (vi har ingen registrering 'gemt' på dette)

Vedhæft skødet samt skifteretsattest som dokumentation for køber/ hvem der kan tiltræde m.v.

Husk: bilag ikke må indeholde fulde cpr-numre.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal betale 7.560 kr. kr. i afgift for tinglysningen af skødet, idet der er tale om et ejerskifte af en fritidsbolig mellem afhængige parter.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”Udgangspunktet er, at ved ejerskifte af en enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig, beregnes afgiften af ejerskiftesummen. Dette fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.

Dog gælder efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10, at afgiften beregnes af 85 procent af ejendomsværdien, hvor ejerskiftet af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme ikke er sket som en almindelig fri handel og ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 procent af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi.

Ejerskiftet sker som en familieoverdragelse af boet efter [person1]. Der er derfor ikke tale om en almindelig fri handel.

I henviser til, at tinglysningsafgiften er betalt den 30.09.2005. Denne tinglysning er af tinglysningsretten oplyst til at være afvist.

Ejerskiftesummen er på skødet angivet til 612.000 kr. og den seneste offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for anmeldelse af skødet til tinglysning er pr. 1. oktober 2017 på 1.150.000 kr. 85 % af ejendomsværdien bliver 977.500 kr.

85 procent af ejendomsværdien på 977.500 kr. er således større end ejerskiftesummen. Derfor er afgiftsgrundlaget 85 % af ejendomsvurderingen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10.

Skattestyrelsen har beregnet tinglysningsafgiften således:

Klagerens opfattelse

Principalt er der nedlagt påstand om, at der allerede er betalt tinglysningsafgift for tinglysningen af skødet, idet der ved anmeldelse til tinglysning af det endelige skøde af 30. september 2005 blev betalt 5.400 kr. i tinglysningsafgift. Subsidiært at tinglysningsafgiften skal beregnes på baggrund af værdierne på overdragelsestidspunktet, idet Tinglysningsretten har begået en fejl.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”I relation til betalingen af tinglysningsafgiften vedlægger jeg som bilag 1 kopi af oprindeligt endeligt skøde, hvoraf det fremgår, at skødet er stemplet med betalt tinglysningsafgift på kr. 5.400. Der er ligeledes kvitteret for betalingen af tinglysningsafgiften, jf. herved kopi af kassekvittering fra Retten i [by3], der vedlægges som bilag 2.

Endvidere vedlægges som bilag 3 kopi af kontoudskrift vedrørende boet efter [person1], hvoraf det fremgår, at beløbet er trukket fra boets konto den 4. oktober 2005. Som udskriften ligeledes dokumentere, er der på intet tidspunkt sket tilbagebetaling af tinglysningsafgiften til boet. Tilsvarende har ingen af boets arvinger på noget tidspunkt modtaget beløbet retur og/eller er blevet kontaktet af Tinglysningsretten herom. Såfremt Tinglysningsretten og/eller SKAT mod forventning måtte fastholde, at afgiften er returneret, skal jeg høfligst anmode om at modtage nærmere dokumentation herfor.

I relation til Tinglysningsrettens afvisning af det oprindelige skøde bemærkes det, at man beklageligvis først blev bekendt med dette i forbindelse med den ene arvings videreoverdragelse af sin ideelle andel af fritidshuset i 2018. Det blev ved samme lejlighed konstateret, at tinglysningsretten havde afvist skødet med begrundelsen om, at der ikke forud for overdragelse var tinglyst skifteretsattest.

Tinglysningsretten har i denne sammenhæng imidlertid ikke taget højde for, at der er tale om et bo udlagt til privat skifte, hvorfor der ikke skal tinglyses skifteretsattest. Dette følger af fast praksis samt ikke mindst Tinglysningsrettens egen vejledning. Jeg vedlægger for god ordens skyld kopi af skifteretsattesten af 14. december 2004 som bilag 4, idet jeg herefter formoder, at der er enighed om, at den oprindelige afvisning er sket på et fejlagtigt grundlag.

Da ovennævnte hændelsesforløb stod klart, rettede den ene arving, [person2], henvendelse til tinglysningsretten via kontaktformularen den 10. oktober 2018. Kopi af spørgsmålet vedlægges som bilag 5.

Kopi af Tinglysningsrettens svar af 15. oktober 2018 vedlægges som bilag 6. Som det følger heraf, var Tinglysningsretten indstillet på, at der kunne ske berigtigelse af ejerskabet, og at den tidligere betalte tinglysningsafgift kunne genanvendes. Tilsvarende oplysning har [person2] fået ved telefonisk henvendelse til Tinglysningsretten.

På baggrund af ovennævnte kan det konstateres, at i) der oprindeligt er anmeldt korrekt skøde, ii) at der i samme forbindelse er sket betaling af tinglysningsafgift og endeligt iii) at afvisningen af skødet angiveligt skyldes en ekspeditionsfejl hos Tinglysningsretten.

Som det ligeledes er bekræftet af Tinglysningsretten forud for den digitale tinglysning, skal der således ikke ved den skete berigtigelse af forholdet ske betaling af yderligere tinglysningsafgift.”

Skattestyrelsen s udtalelse af 3. april 2019

I forbindelse med klagesagens indbringelse for Landsskatteretten har Skattestyrelsen fremsendt følgende udtalelse:

”Anmelderen af skødet, der er tinglyst i ejendommen med matrikelnummer [...1], [by1] By, [by2], har tidligere fået afvist et tilsvarende anmeldt skøde fra tinglysning den 30.09.2005. Ved anmeldelsen af skødet den 30.09.2005 er der betalt 5.400 kr. i afgift i forbindelse med anmeldelsen.

På tinglysningstidspunktet i 2005 var der i tinglysningsafgiftslovens § 22 indsat en bestemmelse om, at hvis et dokument afvises fra tinglysning, kunne den indbetalte variable afgift tilbagebetales.

Anmeldte man i stedet dokumentet til tinglysning igen, kunne hele afgiften genanvendes, hvis denne anmeldelsen skete senest 6 måneder efter anmeldelsen af det første dokument. Blev dokumentet imidlertid ikke anmeldt til tinglysning på ny inden 6 måneder fra anmeldelsen af det første dokument, kunne den oprindeligt betalte tinglysningsafgift genanvendes ved tinglysningen af det nye dokument, dog med fradrag af den faste afgift, som den gang var 1.400 kr.

Selvom reglen i dagældende tinglysningsafgiftslov § 22 blev ophævet ved lov i 2011, gælder reglen stadig i den konkrete sag, da der er tale om en afvist anmeldelse til tinglysning, som fandt sted i 2005, hvor lovbestemmelsen stadig var gældende.

Da den nye anmeldelse til tinglysning er sket senere end 6 måneder fra anmeldelsen af det første dokument, kan afgiften genanvendes med fradrag af den faste afgift.

Anmelder betalte ved anmeldelsen i 2005 5.400 kr. i tinglysningsafgift. Den faste afgift på 1.400 kr. kan ikke genanvendes, da der er gået mere end 6 måneder fra anmeldelsen af dokumentet.

Vi har beregnet den del af afgiften fra 2005, som kan genanvendes således: 5.400 kr. fratrukket 1.400 kr. er 4.000 kr.

Da anmelder har betalt 4.000 kr. (2005), er det vores opfattelse, at anmelder skal betale 7.560 kr. fratrukket de 4.000 kr., eller 3.560 kr. mere i afgift for tinglysning af skødet.

Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at der retteligt skal betales 3.560 kr. i afgift for tinglysningen den 12. november 2018 for dato/løbenummeret: [...47].”

Skattestyrelsen s udtalelse af 10. marts 2020

Som svar til Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse af 25. februar 2020 har Skattestyrelsen fremsendt følgende:

”Skattestyrelsen er ikke enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Vi indstiller derfor at afgiften nedsættes til 3.560 kr. med 4.000 kr.

På overdragelsestidspunktet i 2005 skete tinglysningen ikke elektronisk, men med en fysisk indsendelse og afstemplet af skøde, som efterfølgende blev returneret til anmoderen.

Ved anmeldelsen af det efterfølgende afviste skødet den 30.09.2005 blev der betalt 5.400 kr. i afgift i forbindelse med anmeldelsen. Dette har klager dokumenteret.

På tinglysningstidspunktet i 2005 var der i dagældende tinglysningsafgiftslovens § 22 indsat en bestemmelse om, at hvis et dokument afvises fra tinglysning, kunne den indbetalte variable afgift tilbagebetales. Anmeldte man i stedet dokumentet til tinglysning igen, kunne hele afgiften genanvendes, hvis denne anmeldelse skete senest 6 måneder efter anmeldelsen af det første dokument. Blev dokumentet imidlertid ikke anmeldt til tinglysning på ny inden 6 måneder fra anmeldelsen af det første dokument, kunne den oprindeligt betalte tinglysningsafgift genanvendes ved tinglysningen af det nye dokument, dog med fradrag af den faste afgift, som den gang var 1.400 kr.

Selvom reglen i dagældende tinglysningsafgiftslov § 22 blev ophævet ved lov i 2007, gælder reglen efter Skattestyrelsens opfattelse stadig i den konkrete sag, da der er tale om en afvist anmeldelse til tinglysning, som fandt sted i 2005, hvor lovbestemmelsen stadig var gældende.

Da den nye anmeldelse til tinglysning er sket senere end 6 måneder fra anmeldelsen af det første dokument, kan afgiften derfor genanvendes med fradrag af den faste afgift.

Klager betalte ved anmeldelsen i 2005 1.400 + 4.000 kr. i tinglysningsafgift. Den faste afgift på 1.400 kr. kan ikke genanvendes, da der er gået mere end 6 måneder fra anmeldelsen af dokumentet.

Da klager har betalt 4.000 kr. (2005), er det vores opfattelse, at klager skal betale 7.560 kr. fratrukket de 4.000 kr., eller 3.560 kr. mere i afgift for tinglysning af skødet.

Det er videre Skattestyrelsens opfattelse, at dagældende tinglysningsafgiftslovens § 22, stk. 2, om muligheden for at genbruge eller genanvende tidligere indbetalt afgift, er ikke underlagt fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Den indbetalt afgift kan således genbruges uagtet fristerne for normal forældelse.

Anmodning om godtgørelse er normalt omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Efter § 22, stk. 2, kunne afgiften ved fornyet anmeldelse nedsættes med det oprindeligt indbetalte beløb, dvs. genanvendes, dog fratrukket 1.400 kr., hvis der ikke var anmodet om godtgørelse efter stk. 1.

Der er ved indførsel af § 22, stk. 2, ingen bemærkninger til, i hvilke situationer bestemmelsen kan finde anvendelse og med hvilke tidsfrister. Da ordlyden af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, omfatter godtgørelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at § 31 ikke finder anvendelse i disse situationer. Dagældende tinglysningsafgiftslovens § 22, stk. 2 er en særbestemmelse, der dækker muligheden for at genbruge indbetalt afgift ved fornyet anmeldelse til tinglysning, og denne mulighed er ikke underlagt den 3-årige frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Skattestyrelsen er derfor nu af den opfattelse, at der retteligt skal betales 3.560 kr. i afgift for tinglysningen den 12. november 2018 for dato/løbenummeret: [...47]

Vi indstiller derfor at afgiften nedsættes til 3.560 kr. med 4.000 kr.”

Klagerens bemærkninger af 19. marts 2020

Som svar til Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse af 25. februar 2020 og Skattestyrelsens udtalelse af 10. marts 2020 har klageren fremsendt følgende bemærkninger:

”Idet jeg henviser til Skatteankestyrelsens skrivelse af 10. marts 2020 skal det meddeles, at det tidligere anførte i det hele fastholdes.

Dog er klager helt enige i Skattestyrelsens vurdering af, at der som minimum skal ske modregning af den tidligere indbetalte afgift med fradrag af grundafgiften.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere ændringer frem til tinglysningstidspunktet for skødet.

Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1 og stk. 4-10:

”For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.

[...]

Stk. 4. Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejerskiftesummen.

Stk. 5. Et enfamilieshus efter denne lov er en ejendom, der er indrettet med henblik på beboelse af en familie, herunder en parcelejendom eller ejerlejlighed.

Stk. 6. Et flerfamilieshus efter denne lov er en ejendom med flere selvstændige beboelseslejligheder med eget køkken, og hvor hele ejendommen anvendes til beboelse.

Stk. 7. En fritidsbolig efter denne lov er en fast ejendom, der ikke anvendes til helårsbeboelse, herunder en ejerlejlighed eller timeshareandel.

Stk. 8. Ved ejerskifte af de i stk. 4 anførte boliger, hvor boligen anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, beregnes afgiften efter stk. 2, 1. pkt.

Stk. 9. Hvis der ved ejerskifte af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi eller ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 af den forholdsmæssige andel heraf. Hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 10. Hvis ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke er sket som almindelig fri handel og ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct. af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.”

Det følger således af bestemmelsen, at der ved tinglysning af et ejerskifte af en fritidsbolig skal betales henholdsvis 1.660 kr. i fast afgift og 0,6 % af ejerskiftesummen i variabel afgift. Endvidere følger det af bestemmelsen, at såfremt der ikke foreligger en ejerskiftesum, skal den variable afgift beregnes på baggrund af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, når en sådan foreligger. Hvor ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel beregnes tinglysningsafgiften som minimum af 85 % af ejendomsværdien.

Herudover fremgår det af tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, at afgiftspligten indtræder ved anmeldelsen til tinglysning og forfalder til betaling ved tinglysningen. Landsskatteretten bemærker i den henseende, at tinglysningsafgiften er en transaktionsbaseret afgift, som knytter sig til den faktiske behandling af dokumenter omfattet af tinglysningsafgiftsloven.

Klageren har anført, at den indbetalte tinglysningsafgift ved anmeldelsen af det endelige skøde af 30. september 2005 kan genanvendes ved tinglysningen af skødet den 12. november 2018, idet afvisningen af det førstnævnte skøde skyldes en fejl hos Tinglysningsretten.

Indledningsvis bemærkes det, at retten ikke har kompetence til at tage stilling til de tinglysningsmæssige dispositioner, da disse hører under tinglysningsmyndighederne. Retten kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt Tinglysningsretten har begået en fejl i forbindelse med behandlingen af det endelige skøde, der blev anmeldt til tinglysning den 30. september 2005. Retten kan alene tage stilling til, hvorvidt der er beregnet korrekt tinglysningsafgift af den konkrete tinglysningsmæssige transaktion, der er foretaget. I nærværende sag udgør denne transaktion tinglysningen af skødet på ejendommen.

Retten finder med henvisning til skødet, at der er tinglyst et ejerskifte af fritidsboligen den 12. november 2018. Det følger således af tinglysningsafgiftsloven, at der skal svares afgift til statskassen efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.

Ved tinglysningen af ejerskiftet af ejendommen blev købesummen angivet til 612.000 kr., og overdrager og erhververne i henhold til skødet var på tinglysningstidspunktet henholdsvis arvelader og arvinger. Derfor skal tinglysningsafgiften som minimum beregnes på baggrund af 85 % af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi på anmeldelsestidspunktet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10. Da ejendomsværdien pr. 1. oktober 2017 var 1.150.000 kr., og da der blev tinglyst et ejerskifte af hele ejendommen, finder retten, at afgiftsgrundlaget for den variable afgift i nærværende sag udgør 977.500 kr. Retten finder ikke, at der er holdepunkter for at beregne tinglysningsafgiften på baggrund af ejendomsværdien på tidspunktet for ejendommens overtagelse, som anført af klageren.

Retten finder imidlertid, som sagen er oplyst, at der i den konkrete situation er mulighed for at genanvende allerede indbetalt tinglysningsafgift i medfør af princippet i § 22 i den tidligere gældende lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. I overensstemmelse med det af Skattestyrelsen anførte, finder retten således, at klageren ved tinglysningen af skødet kan genanvende den tidligere, indbetalte variable afgift på i alt 4.000 kr.

Af disse grunde finder retten derfor, at der ved tinglysningen af skødet med løbenr. [...47] skal svares 3.560 kr. (1.660 kr. + 0,6 % af 977.500 kr. (oprundet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 2) – 4.000 kr.) i afgift til statskassen.

Landsskatteretten nedsætter derfor Skattestyrelsens opkrævning af tinglysningsafgift fra 7.560 kr. til 3.560 kr.