Kendelse af 23-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Klagen vedrører en anmodning om godtgørelse af 14.400 kr., som klageren har betalt i tinglysningsafgift for tinglysningen af et skøde med løbenr. [...95]. Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om afslag på godtgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren anmeldte den 14. februar 2017 et skøde med løbenr. [...95] (herefter skøde nr. 1) til tinglysning, hvorved der i Tingbogen blev registreret et ejerskifte af landbrugsejendommen beliggende [adresse1], [by1] (herefter ejendommen). Ejendommen blev overdraget fra [person1] til [person2] og [person3] i en almindelig fri handel med overtagelse den 1. februar 2017. Pr. 14. februar 2017 bestod ejendommen af tre matrikler, henholdsvis matrikelnr. [...1], [...2] og [...3], [by2] By, [by1]. Af skødet fremgik endvidere følgende:

”Handlen vedrører alene matr.nr. [...1][by2] By, [by1], areal 15065 m2 og matr.nr. [...3][by2] By, [by1], areal 16258.

Matr.nr. [...2][by2] By, [by1], areal 18442 m2 er under ekspropriation.”

Ved anmeldelsen af skøde nr. 1 blev der betalt i alt 16.060 kr. i tinglysningsafgift, idet det afgiftspligtige beløb blev opgjort til 2.390.000 kr. Skødet blev tinglyst med frist til matrikulær berigtigelse til den 1. juni 2018. Fristen blev efterfølgende ændret til den 1. december 2018.

Den 30. juli 2018 tinglyste klageren en påtegning til skøde nr. 1, hvorefter skøde nr. 1 blev udslettet fra Tingbogen. Påtegningen indeholdte følgende påtegningstekst:

”TLR-sagsnr.: [sag1]

Da matrikulæringen ifølge landinspektøren stadig har meget lange udsigter - mere end 1 år endnu - og idet jeg henviser til vores tidligere korrespondance, jf. ovennævnte sagsnr., har jeg et nyt skøde omhandlende alle 3 matrikelnumre liggende klar til tinglysning.

Jeg anmoder om, at nærværende skøde bliver udslettet, så det nye skøde kan blive endeligt tinglyst.”

Klageren tinglyste den 6. august 2018 et nyt skøde med løbenr. [...18] (herefter skøde nr. 2), hvorved der i Tingbogen blev registreret et ejerskifte af ejendommen. Ejendommen blev overdraget fra [person1] til [person2] og [person3] i en almindelig fri handel med overtagelse den 1. februar 2017. Pr. 6. august 2018 bestod ejendommen af tre matrikler, henholdsvis matrikelnr. [...1], [...2] og [...3], [by2] By, [by1]. Ved tinglysningen blev der betalt 16.060 kr. i tinglysningsafgift, idet det afgiftspligtige beløb blev opgjort til 2.390.000 kr.

Den 6. august 2018 fremsendte klageren tillige en anmodning om afgiftsgodtgørelse på 14.400 kr. for tinglysningsafgiften, som blev betalt ved tinglysningen af skøde nr. 1.

På ejendommen blev der den 27. februar 2015 tinglyst en servitut om statsekspropriation.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har afslået anmodningen om afgiftsgodtgørelse på 14.400 kr., idet der ikke er hjemmel til at yde godtgørelse i den konkrete situation.

Som begrundelse er anført følgende:

”Ved tinglysning af et ejerskifte af en ejendom, skal der betales afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 1.

Afgiften for tinglysning af ejerskifte af ejendomme, som ikke er ejerboligejendomme, er 1.660 kr. og 0,6 % af afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2.

Afgiftsgrundlaget er ejerskiftesummen, dog mindst den senest offentliggjorte ejendomsværdi på det tidspunkt skødet anmeldes til tinglysning, hvis denne er højere end ejerskiftesummen.

I denne sag har I oplyst, at købesummen er 2.390.000 kr.

Ejendomsværdien er 1.150.000 kr.

I har betalt 16.060 kr. i afgift for tinglysning af skøderne, hvilket svarer til afgift betalt af købesummen, der er den højeste værdi.

Vi er derfor enig i, at der er betalt korrekt afgift for tinglysning af begge skøder.

For at kunne få godtgjort den ene afgift skal betingelserne i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1 og 2 være opfyldt.

Det er en betingelse for at kunne benytte tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, at et ejerskifte af fast ejendom skal være aflyst senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede.

Ifølge skøderne er overtagelsesdatoen den 1. februar 2017.

Udslettelsen sker den 30. juli 2018.

Da der går mere end 9 måneder fra 1. februar 2017 til 30. juli 2018, kan der ikke indrømmes godtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1.

Det er en betingelse for at kunne benytte § 23, stk. 2, nr. 2, at ejerskiftet ikke kan gennemføres, fordi en betingelse for ejerskiftet ikke kan opnå godkendelse hos en offentlig myndighed.

Bestemmelsen kan bruges både hvor der gives afslag på en godkendelse eller hvor godkendelsen ikke foreligger før fristen udløber.

I denne sag anmoder I om at få udslettet et skøde den 30. juli 2018 uden der er truffet afgørelse af en offentlig myndighed. Der er derfor ikke givet afslag på godkendelse fra en offentlig myndighed.

Endvidere har Tinglysningsretten sat en frist for opnået godkendelse til den 1. december 2018. Den af Tinglysningsretten fastsatte frist er derfor ikke udløbet, da I vælger at få udslettet skøde tinglyst 14.02.2017.

Betingelserne i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 2 er således ikke opfyldt og vi kan derfor ikke indrømme godtgørelse for den variable afgift på 14.400 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at anmodningen om afgiftsgodtgørelse på 14.400 kr. skal imødekommes, idet der er tale om en særlig situation, og idet klageren har ageret i henhold til Tinglysningsrettens anvisninger.

Til støtte for påstanden er anført følgende:

”Den 14. februar 2017 får vi skøde tinglyst med frist til matrikulærberigtigelse, da matr.nr. [...] [by2] By, [by1] er under ekspropriation.

Det viser sig desværre, at denne ekspropriation vedrører et meget stort område langs en jernbane og derfor er udsigterne for et endeligt skøde ikke i sigte.

Den 30. januar 2018 oplyser Tinglysningsretten, at

” Vedr.: tingbog - [...2] [by2] By, [by1]

Tak for din henvendelse.

Dit sagsnr.: [sag2] / [adresse1]

Kommentar: En umiddelbar løsning i denne konkrete situation kunne være, at du anmelder en påtegning til det fristlyste skøde og redegør for, at fristen ikke vil kunne opfyldes, og at skødet derfor ønskes udslettet.

Tinglysningsretten vil være indstillet på at imødekomme en sådan begæring og udslette skødet, hvorefter der kan laves nyt skøde på den samlede ejendom, da der således ikke længere vil være tale om et matrikulært skøde.

Du er velkommen til at kontakte os igen, men Tinglysningsretten foretager efter denne besvarelse ikke yderligere, medmindre du inden 14 dage svarer med yderligere oplysninger.

Når du svarer på denne mail, må du ikke rette i mailens emnefelt.

Dette er en teknisk betingelse, for at vi kan registrere din svarmail korrekt på sagen.

Henvender du dig på ny, kan mailens afsenderadresse ikke bruges. Du skal i stedet oprette en ny henvendelse på kontaktformularen på www.tinglysningsretten.dk

Med venlig hilsen

Tinglysningsretten ”

Da der ifølge landinspektøren stadig ikke er udsigt til et endeligt skøde, vælger vi, at begære skødet tinglyst den 14. februar 2017 udslettet og der tinglyses den 6. august 2018 et nyt skøde.

Der er i forbindelse med denne sags tinglysning sket betaling af afgifter med 2 x 14.400 kr. samt afgift på 1.660 kr. for udslettelse af skøde.

Vi anmoder om, at der findes hjemmel til tilbagebetaling af 14.400 kr., da der er tale om et skøde til de samme parter, med samme overtagelsesdag og købesum. Altså er de fuldstændig identiske, da matr.nr. [...2] er under ekspropriation og derfor er et ”dødt” matr.nr.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. med senere ændringer frem til anmodningstidspunktet.

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1 og 2 har følgende ordlyd:

”Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

Det følger således af bestemmelsens nr. 1 og 2, at der kan ske godtgørelse af den variable del af tinglysningsafgiften, såfremt et tinglyst ejerskifte af fast ejendom er aflyst senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede. 9-månedersfristen gælder imidlertid ikke, hvis aflysning eller udslettelse er sket, fordi ejerskiftet har været betinget af en offentlig myndigheds godkendelse, som ikke er opnået.

Angående den variable del af tinglysningsafgiften har klageren indbetalt 14.400 kr. ved tinglysningen af skøde nr. 1.

Landsskatteretten bemærker, at det følger af ordlyden i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, at fristen på 9 måneder beregnes fra tidspunktet, hvor der er sket overtagelse af det ejerskiftede. Overtagelsesdatoen for ejendommen er ifølge skøde nr. 1 den 1. februar 2017, hvorfor fristen for aflysning udløb den 1. november 2017. Allerede fordi skøde nr. 1 ikke er blevet aflyst senest den 1. november 2017, finder retten, at der ikke kan ydes godtgørelse af tinglysningsafgiften på 14.400 kr. i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1.

Klageren har anført, at det ikke var muligt at foretage endelig tinglysning af skøde nr. 1 inden for de af Tinglysningsretten fastsatte frister, idet ejendommen var omfattet af en stor statsekspropriation, hvis gennemførsel havde lange udsigter. Retten forstår klagerens bemærkninger således, at udslettelse af skøde nr. 1 var nødvendig som følge af, at der ikke kunne opnås en endelig godkendelse af ekspropriationen.

Retten bemærker, at bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 2 har til hensigt at sikre, at der kan ske godtgørelse af den variable tinglysningsafgift i de tilfælde, hvor det ikke er muligt, som følge af en myndigheds længerevarende sagsbehandling af en godkendelsesanmodning at overholde 9-månedersfristen, som anført i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Af ordlyden fremgår det, at tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 2 kun finder anvendelse, hvor selve ejerskiftet er betinget af en myndigheds godkendelse i de situationer, hvor der ikke egenhændigt kan indgås en aftale, men at denne kræver en myndigheds godkendelse for at få retlig virkning. Allerede fordi gennemførslen af ejerskiftet i henhold til lovgivningen kunne tinglyses endeligt forinden afslutningen af ekspropriationssagen, finder retten, at der ikke kan ydes godtgørelse af tinglysningsafgiften på 14.400 kr. i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 2.

Retten finder, at det af klageren i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse af 23. november 2018 om afslag på godtgørelse.