|
|
Kendelse af 10-05-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2023
Journalnr. 19-0013681
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Indehaverens | Landsskatterettens afgørelse |
1. kvartal 2015 | |||
Momstilsvar | 213.839 kr. | -31.403 kr. | 213.839 kr. |
2. kvartal 2015 | |||
Momstilsvar | 112.882 kr. | -15.162 kr. | 112.882 kr. |
3. kvartal 2015 | |||
Momstilsvar | 47.819 kr. | 19.367 kr. | 46.560 kr. |
Faktiske oplysninger
Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) med CVR-nr. [...1], som er ejet af [person1] (efterfølgende benævnt indehaveren), har ifølge det Centrale Virksomhedsregister (CVR) i perioden fra den 3. marts 2014 til den 31. oktober 2015 bestået af drift af restauranten [virksomhed2]. Virksomheden har i perioden 1. januar 2015 – 30. september 2015 drevet restaurant fra adressen [adresse1], [by1], og har i perioden 21. april 2015 – 30. september 2015 drevet restaurant fra adressen [adresse2], 2800 Kgs. [by2].
Indehaveren har pr. 14. november 2017, efter at regnskabet for virksomheden for indkomståret 2015 var udarbejdet, indberettet tre efterangivelser og har herved anmodet om en nedsættelse af momstilsvaret med 194.217 kr.
Indehaveren har den 14. november 2017 indberettet følgende momstilsvar for afgiftsperioderne i 2015:
1. kvartal 2015 | 2. kvartal 2015 | 3. kvartal 2015 | 4. kvartal 2015 | Samlet 2015 | |
Salgsmoms | 0 kr. | 76.910 kr. | 155.322 kr. | 0 kr. | 232.232 kr. |
Købsmoms | 31.403 kr. | 92.072 kr. | 135.955 kr. | 11.355 kr. | 270.785 kr. |
Momstilsvar | -31.403 kr. | -15.162 kr. | 19.367 kr. | -11.355 kr. | -38.553 kr. |
I forbindelse med en tidligere kontrol var virksomhedens købsmoms ansat til 0 kr., da indehaveren ikke havde fremlagt dokumentation herfor begrundet i, at regnskabsmaterialet var gået til ved en brand i restauranten på [adresse1], [by1]. Indehaveren har til Skattestyrelsen fremlagt en politianmeldelse vedrørende branden. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at restauranten var midlertidigt lukket i perioden fra 13. maj 2015 til 10. august 2015.
Skattestyrelsen har herefter på ny foretaget en kontrol af virksomhedens regnskabsgrundlag.
Kontrollen har ført til en ændring af det af indehaveren indberettede momstilsvar for 1-3. kvartal 2015. Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens momstilsvar til følgende:
1. kvartal 2015 | 2. kvartal 2015 | 3. kvartal 2015 | 4. kvartal 2015 | Samlet 2015 | |
Salgsmoms | 245.241 kr. | 191.988 kr. | 181.464 kr. | 0 kr. | 618.693 kr. |
Købsmoms | 31.402 kr. | 79.106 kr. | 133.645 kr. | 11.355 kr. | 255.507 kr. |
Momstilsvar | 213.839 kr. | 112.882 kr. | 47.819 kr. | -11.355 kr. | 363.186 kr. |
Indehaverens tidligere revisor har i forbindelse med kontrollen fremsendt årsrapporten for 2015, kontospecifikationer, kontoudtog for perioden 28. januar til 27. februar 2015 og fra 7. september til 12. oktober 2015 samt udvalgte regnskabsbilag for virksomheden til Skattestyrelsen, da revisoren var i besiddelse af to mapper med regnskabsbilag.
Restaurantens omsætning inkl. moms er bogført med 1.174.230 kr. (afrundet) og salgsmomsen med 234.846 kr. (afrundet), dvs. at omsætning ekskl. moms udgør 939.384 kr. (afrundet).
Indehaverens tidligere revisor har til Skattestyrelsen oplyst, at han efter udarbejdelsen af årsrapporten har konstateret, at der er åbenlyse mangler i bogføringen, herunder bl.a. at der ikke er sket bogføring af omsætning og omkostninger for perioden fra januar til april 2015, ligesom restaurantens omsætning fra [virksomhed3] for hele 2015 ikke er bogført. Revisoren har endvidere oplyst, at han ikke har haft det fornødne overblik over, hvordan restaurantens økonomi har været i det pågældende afgiftsår.
Indehaveren har ikke efterfølgende fremlagt et nyt årsregnskab eller nyt momsregnskab.
Af virksomhedens kontokort vedrørende konto 1016 ”Varesalg” fremgår, at der første gang er bogført et varesalg den 8. maj 2015. Posteringsteksterne er angivet med ”varesalg”, ”varesalg juni”, ”varesalg juli” osv., og der er påført bilagsnumre, men indehaveren har ikke fremlagt de bilag, der refereres til.
Det fremgår af konto 2010 ”Varekøb”, at der første gang er bogført et varekøb den 2. januar 2015.
Salgsmoms
Skattestyrelsen har på baggrund af mangelfuldt regnskabsmateriale tilsidesat regnskabet og har herefter ansat virksomhedens omsætning og herved salgsmomsen skønsmæssigt på baggrund af bankkontoudtogene og det regnskabsmateriale, som indehaverens tidligere revisor har fremlagt. I regnskabsmaterialet indgår ift. virksomhedens omsætning udelukkende afregningsbilag vedrørende omsætningen fra [virksomhed3]. Skattestyrelsen har opgjort omsætningen og salgsmomsen i følgende 3 kategorier således:
1. kvartal | 2. kvartal | 3. kvartal | I alt | |
[virksomhed3] | 189.928 kr. | 148.686 kr. | 140.536 kr. | 479.149 kr. |
[virksomhed4] - 7 % af [virksomhed3] oms. | 13.295 kr. | 10.408 kr. | 9.837 kr. | 33.540 kr. |
Salg i restaurant (to adresser) | 777.743 kr. | 608.858 kr. | 575.485 kr. | 1.962.087 kr. |
Omsætning | 980.966 kr. | 767.951 kr. | 725.858 kr. | 2.474.775 kr. |
Salgsmoms, 25 % | 245.241 kr. | 191.988 kr. | 181.464 kr. | 618.693 kr. |
Af kontoudskrifterne fra klagerens bankkonto fremgår flere bankindsætninger med posteringsteksterne ”[virksomhed3]”. Salget fra [virksomhed3] for de 9 måneder i perioden 1. januar til 30. september 2015 på 479.149 kr. fremgår af 18 afregningsbilag, da afregning er sket hver 14. dag. Afregningsbilagene er manuelt påført et nr. Det enkelte bilagsnummer fremgår ikke af de bilagsnumre, som er anført på varesalgsposteringerne på konto 1016 ”Varesalg”.
Af de fremlagte bankkontoudtog fra [finans1] bank fremgår, at afregning fra [virksomhed4] tillige skete pr. 14. dag. Af bankkontoudtogene fremgår 5 betalinger fra [virksomhed4] i ovennævnte periode. Skattestyrelsen har for hver betaling foretaget en beløbsmæssig sammenligning til afregningsbilaget fra [virksomhed3] for den tilsvarende 14. dags periode. Betalingen fra [virksomhed4] har for de fem perioder udgjort hhv. 7,80 %, 13,34 %, 8,87 %, 5,09 % og 12,10 % af salget fra [virksomhed3].
Salget fra [virksomhed4] har Skattestyrelsen efterfølgende beregnet som gennemsnitlig 7 % af salget fra [virksomhed3].
Skattestyrelsen har tillige opgjort ”salg i restaurant” skønsmæssigt for perioden fra 1. januar 2015 – 1. maj 2015. Skattestyrelsen har i sit skøn taget udgangspunkt i den omsætning på 939.384 kr. ekskl. moms, som indehaveren har bogført for perioden fra 8. maj 2015 til 30. september 2015, og har henset til den procentvise fordeling af det faktiske salg fra [virksomhed3] mellem perioden 1. januar 2015 til 30. april 2015 og perioden fra 1. maj 2015 til 30. september 2015. Skattestyrelsen har konstateret, at af det samlede salg på 479.149 kr. fra [virksomhed3] svarer salget for perioden 1. januar 2015 til 30. april 2015 til 249.748 kr., eller 52,123... %, og at salget fra 1. maj 2015 og frem til 30. september 2015 svarer til 229.400 kr., eller 47,876 %.
Skattestyrelsen har herefter ansat ”salg i restaurant” for perioden fra 1. januar 2015 til 30. april 2015 til 1.022.703 kr. Skattestyrelsen har ved sit skøn set bort fra, at indehaveren ikke har bogført omsætning fra 1. maj 2015 til og med 7. maj 2015.
Skattestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen oplyst, at beregningen er foretaget i et Microsoft Excel regneark, men at beløbet på 1.022.703 kr. nogenlunde svarer til regnestykket 939.384 kr. /47,876 x 52,123, som giver et resultat på 1.022.715 kr. Sammenlagt med det bogførte salg på 939.384 kr. udgør ”salg fra restaurant” 1.962.087 kr. for perioden 1. januar 2015 til 30. september 2015.
Skattestyrelsen har i afgørelsen ikke oplyst om, at beregningen er foretaget i Microsoft Excel.
Repræsentanten har i klagen henvist til, at Skattestyrelsens oplysninger er mangelfulde, og at beregninger er fejlbehæftede.
I den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende regnestykke:
”939.384,04 * 52/48 = 1.022.702 kr.”
Inden regnestykket fremgår følgende:
”Vi har derefter sat restaurantens omsætning i forhold til den månedlige omsætning via [virksomhed3]. Som det fremgår af ovenstående skema, fordeler denne omsætning sig således:
1.1.2015 - 30.4.2015 52 %
1.5.2015 - 30.9.2015 48 %
Vi har derfor lagt til grund, at omsætningen på 939.384 kr. svarer til 48 % af den samlede omsætning i restauranten. Vi har herefter omregnet den manglende omsætning for perioden 1.1.2015 - 30.4.2015 på følgende måde:”
Resultatet af regnestykket og oplysningerne i afgørelsen kan således opgøres til 1.017.666 kr. Der er derfor en difference på 5.037 kr. ift. den af Skattestyrelsen opgjorte omsætning og en difference ift. salgsmomsen på 1.259 kr. Såfremt differencen henføres til salgsmomsen for 3. kvartal 2015, udgør salgsmomsen 180.205 kr. (181.464 kr. – 1.259 kr.), og den samlede salgsmoms udgør 617.434 kr. (618.693 kr. – 1.259 kr.)
Købsmoms
Skattestyrelsen har gennemgået virksomhedens bilag vedrørende købsmoms og har på baggrund heraf nedsat købsmomsen vedrørende fire bilag:
Angivet købsmoms | 2. kvartal | 92.072 kr. | ||
Beløb (Afrundet) | ||||
Bilag nr. 227 | Modtager: [virksomhed5] | Fradrag ikke godkendt, da bilag udstedt til [virksomhed5] | -3.329 kr. | |
Bilag nr. 240 | Modtager: [virksomhed5] | Fradrag ikke godkendt, da bilag udstedt til [virksomhed5] | -8.328 kr. | |
Bilag nr. 250 | Rykker | Fradrag ikke godkendt, da bilaget vedrører en rykker | -2.228 kr. | |
Nedsættelse af købsmoms | -13.885 kr. | |||
Godkendelse af yderligere købsmoms vedr. bilag 106 Købsmoms 2. kvartal ændret til | 919 kr. 79.106 kr. | |||
Købsmoms | 3. kvartal | 135.955 kr. | ||
Beløb (Afrundet) | ||||
Bilag nr. 344 | Rykker | Fradrag ikke godkendt, da bilaget vedrører en rykker | -2.310 kr. | |
Nedsættelse af købsmoms | -2.310 kr. | |||
Købsmoms 3. kvartal ændret til | 133.645 kr. |
Af bilag nr. 250 og 344, som er udstedt af Sluktørsten.dk til virksomheden, fremgår, at der er tale om to betalingspåmindelser vedrørende to fakturaer med nr. 37685 og 39033. Der fremgår intet momsbeløb, men udelukkende oplysninger om fakturabeløb, renter og rykkergebyr.
Af bilag nr. 227 og 240 fremgår, at de er udstedt af [virksomhed6] A/S til [virksomhed5] S.M.B.A *S*.
Af bilag nr. 106, som vedrører faktura af 31. maj 2015 fra [virksomhed3] udstedt til virksomheden, fremgår en købsmoms på 919,47 kr. Af virksomhedens kontokort fremgår, at fakturaen ikke er bogført.
Skattestyrelsen har ved afgørelse af 8. august 2018 ændret indehaverens skatteansættelse. Ændringen er foretaget på baggrund af indsendt regnskab, oplysningerne fra den tidligere revisor og en opgørelse af indehaverens privatforbrug. Indehaveren har påklaget afgørelsen, som behandles af Landsskatteretten i en særskilt sag.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 401.738 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2015 – 30. september 2015, fordelt med 245.242 kr. i 1. kvartal 2015, 128.044 kr. i 2. kvartal 2015 og 28.452 kr. i 3. kvartal 2015, således at momstilsvaret udgør henholdsvis 213.839 kr. for 1. kvartal 2015, 112.882 kr. for 2. kvartal 2015 og 47.819 kr. for 3. kvartal 2015.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”1.3. Retsregler og praksis
Momsloven
§ 4 Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
§ 37 Vedrørende fradrag for udgifter, der anvendes til den momspligtige aktivitet.
§ 55 Virksomheder skal føre et regnskab for hver afgiftsperiode, der danner grundlag for opgørelse af momstilsvaret.
Momsbekendtgørelsen
§ 82 Der skal foreligge dokumentation for den indgående afgift.
Opkrævningsloven
§ 5, stk. 2 Skattestyrelsen kan ansætte momstilsvaret skønsmæssigt, hvis det ikke kan opgøres ud fra virksomhedens regnskaber
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Efter momslovens § 55 skal de registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for Skattestyrelsens kontrol med afgiftens berigtigelse.
Som følge af de nævnte mangler i regnskabet kan det modtagne regnskab ikke lægges til grund for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret. Vi kan derfor ansætte afgiftstilsvaret skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Ved vores skønsmæssige opgørelse af omsætningen har vi lagt til grund, at revisors opgørelse af omsætningen for 8.5.2015 – 30.9.2015 er korrekt. Vores ændring består således alene af en opgørelse af den manglende omsætning for perioden 1.1.2015 – 7.5.2015. Vi anser i den forbindelse den 100 % dokumenterede omsætning via [virksomhed3] for at være en troværdig indikator for omsætningens omfang.
For så vidt angår købsmomsen fremgår det af momsbekendtgørelsens § 82, at virksomheder skal dokumentere deres momsfradrag med faktura, afregningsbilag eller lignende. Vi kan derfor ikke give momsfradrag for rykkerskrivelser.
Vi har opgjort købsmomsen på grundlag af revisors bogføring. Den opgjorte købsmoms er nedsat med et mindre beløb som følge af de anførte fejl.
Vedrørende revisors bemærkning om manglende bilag for husleje fremgår det af bogføringen, at der er registreret udgiftsbilag vedrørende momsbelagt husleje i perioden maj 2015 – september 2015.
Alle disse bilag vedrører restauranten på [adresse2], som først åbnede ultimo april 2015.
Der foreligger således ingen oplysninger om eller bekræftelse på, at lejemålet i [by1] var tillagt moms. Der er således ikke noget grundlag for at antage, at virksomheden er gået glip af et berettiget momsfradrag vedrørende husleje.
Vi har ikke taget hensyn til, at en del bilag er mistet i forbindelse med brand i virksomheden, da virksomheden allerede i forbindelse med den tidligere kontrol i 2015-16 blev givet en meget rimelig frist til at indhente erstatningsbilag hos sine leverandører.
Ved høringsfristens udløb den 7. november 2018 havde vi ikke modtaget konkrete kommentarer til vores opgørelse. Da du i dine mails havde oplyst, at revisor [person2] havde beviser for korrekte momsindberetninger, kontaktede vi ham for en god ordens telefonisk den 14. november 2018. Revisor oplyste under denne samtale, at han ikke havde nye oplysninger til sagen.
Vi træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med det forslag, som vi sendte den 17. oktober 2018.”
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:
”
| 1) | Det nævnes på side 2 i klagen, at SKAT den 14. november 2015 modtog tre efterangivelser for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. september 2015 samt den ordinære momsangivelse for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2015. |
Det er ikke korrekt, idet de nævnte angivelser først blev indberettet den 14. november 2017.
| 2) | Klager er af den opfattelse, at fordelingsnøglens procentvise fordeling (afgørelsens side 5) ikke er tilstrækkeligt præcis, idet det ikke tydeligt er anført, om de anførte beløb er afrundet. Desuden anfører han, at der er tale om en skiftende anvendelse af beregningsmetode, hvorved beregningen af salgsmoms ikke bliver korrekt. Klager har som eksempel anført, at følgende regnestykke er forkert: |
939.348,04 kr.* 52/48 = 1.022.702 kr.
Ifølge klager er den rette beregning i stedet: 939.348,04 kr.* 52/48 = 1.017.666,04 kr.
Indledningsvis er vi enige i, at klagers beregning giver sidstnævnte resultat, når beregningen sker med anvendelse af hele procenter.
Ved sin beregning har klager imidlertid ikke taget højde for, at vores beregning er foretaget ved hjælp af et regneark (excel), hvor der indgår decimaler. Klager tager derfor fejlagtigt udgangs punkt i, at den bogførte omsætning for perioden 8.5.2015 - 30.9.2015 på 939.348,04 kr. svarer til præcis 48 %. Det er imidlertid ikke tilfældet, da den nævnte omsætning (med tre decimaler) reelt svarer til 47,876 %. Sidstnævnte procent er opgjort på grundlag af den fuldt ud dokumenterede omsætning via [virksomhed3] i henholdvis perioden 1.1.2015 - 30.4.2015 og 1.5.2015 - 30.9.2015.
Efter vores opfattelse er beregningen derfor korrekt, men vi erkender, at det ikke var retvisende at anføre fordelingsprocenten som 48/52, når den (med tre decimaler) reelt er 47,876/52,123.
| 3) | Der stilles spørgsmålstegn ved, at vi ved fordelingen af virksomhedens samlede omsætning har opdelt perioden pr. 30. april 2015 i stedet for den 8. maj 2015. |
Vi skal henlede opmærksomheden på, at vi på side 5 i afgørelsen har oplyst, at vi har anvendt denne fremgangsmåde, da der ikke er bogført omsætning for perioden 1.1.2015 - 7.5.2015.
Vi finder i øvrigt, at fremgangsmåden er til fordel til virksomheden, da vi herved har set bort fra omsætningen i perioden 1.1.2015 - 7.5.2015.
| 4) | Klager mener ikke, at der er taget hensyn til, at branden har påvirket salgsmomsen negativt. |
Som anført i afgørelsen er salgsmomsen sammensat af tre typer indtægter, hvor afregningerne fra [virksomhed3] er fuldt ud dokumenteret. Da beregningen af den samlede salgsmoms er baseret på den månedlige omsætning via [virksomhed3], er det vores opfattelse, at beregningen afspejler udviklingen i omsætningen.
| 5) | Der ses ikke at være angivet nogen baggrund for ændringen af købsmoms. |
Begrundelsen for de nævnte ændringer, herunder retsregler og praksis, fremgår af afgørelsens side 8. Denne side fremgår imidlertid ikke af den kopi af afgørelsen, som klager har indsendt.
Vi formoder, at denne mangel er baggrunden for klagers anke, da vi er af den opfattelse, at de nævnte oplysninger fremgår af den pågældende side.
| 6) | Der menes at være en mulig diskrepans mellem de skønsmæssige opgørelser af henholdsvis moms og klagers overskud ved selvstændig virksomhed. |
Efter de gennemførte ændringer udgør virksomhedens momstilsvar for perioden 363.186 kr., som svarer til et momsmæssigt overskud på 1.452.744 kr. Dette overskud skal reduceres med lønninger, som ifølge de foreliggende indberetninger udgør 491.557 kr.
Hertil kommer udgifter, som ikke er momsbelagte, bl.a. husleje for lejemålet i [by1]. Ifølge købsaftale underskrevet den 13. marts 2015 har virksomheden desuden erlagt en samlet købesum på 400.000 kr. i forbindelse med overtagelsen af lejemålet på [adresse2] (tidligere [virksomhed7]).
Vi mener derfor ikke, at der er tale om et misforhold mellem momsberegningen og det skønsmæssigt ansatte skøn af overskud af selvstændig virksomhed på 500.000 kr.
| 7) | Klager mener ikke, at afgørelsen indeholder et hjemmelsgrundlag med korrekt begrundelse efter forvaltningslovens § 22. |
Vi skal henvise til besvarelsen af punkt 5.”
Virksomhedens opfattelse
Indehaveren har fremsat påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar skal nedsættes til 0 kr., således at momstilsvaret udgør henholdsvis -31.403 kr. for 1. kvartal 2015, -15.162 kr. for 2. kvartal 2015 og 19.367 kr. for 3. kvartal 2015.
Subsidiært har indehaveren fremsat påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Indehaverens tidligere repræsentant har som begrundelse for påstandene anført følgende:
”DEN RETLIGE VURDERING OG ANBRINGENDER
Ad Salgsmomsen
SKATs opgørelse af salgsmomsen ifølge Bilag 1, s. 4 ff. er opdelt i tre forskellige kategorier hvorefter salg via [virksomhed4] og omsætningen på de to driftsadresser er beregnet ud fra en fordelingsnøgle, som SKAT har beregnet efter salg via [virksomhed3].
SKATs beregning af salg via [virksomhed3] er dog præget af forkert brug af regnemetode.
Fordelingsnøglens procentuelle fordeling ifølge bilag 1, s. 5 er ikke tilstrækkeligt præcis. Der tages udgangspunkt i en omsætning eksklusiv moms i hele kroner, dog uden at det er angivet hvorvidt der reelt er afrundet.
Er der ikke afrundet, er det mere præcist at den procentuelle fordeling foretages med flere decimaler efter kommaet.
Såfremt der er afrundet, vil det være mest hensigtsmæssigt, hvis en afrunding ikke blev foretaget således, at den procentuelle fordeling kunne beregnes mere eksakt ved brug af decimaler. En undladelse af at afrunde vil ligeledes medføre, at der kan undgås regnefejl som følgende ifølge
Bilag 1, s. 5:
”Revisor har på konto for varesalg opgjort en samlet omsætning på 2.036.038 kr. ekskl. Moms, men har i en samlet efterpostering tilbageført et dankortsalg på 1.096.654 kr. Den bogførte omsætning udgør herefter 939.384, 04 kr.”(min fremhævning ved understregning og fed skrift)
Et tal med decimaler kan aldrig fremkomme efter, at man foretager en beregning med to tal uden decimaler.
Problemstillingen ved afrunding fremkommer eksempelvis ved beregning af fordelingen i perioden 1. januar til den 31. januar, hvor fordelingen er 15 %, jf. Bilag 1, s. 5.
Beregningen foretages således:
Fordelingen = (kr. 70.182/kr. 479.149) * 100 = 14,64 %
Der ses således en afrunding på ca. 0,4 %.
Der kan afrundes med en unøjagtighed med højst ca. 0,5 %. Der afrundes 9 gange hvorved den samlede usikkerhed for fordelingsnøglen vil være op til ca. 4,5 %.
Videre bemærkes det, at SKATs afgørelse er behæftet med en række regnefejl. Til eksemplificering heraf kan fremhæves anvendelsen af fordelingsnøglen i Bilag 1, s. 6 hvor det angives, at:
939.348,04 kr. * 52/48 = 1.022.702 kr.
Dette er dog ikke korrekt. Den rette beregning er:
939.348,04 kr. * (52/48) = 1.017.666,04 kr.
Der skal medtages to decimaler i resultatet, fordi der regnes med et tal med to decimaler.
Der foreligger yderligere en række af regnefejl i resten af SKATs beregninger.
Eftersom beregningen af fordelingsnøglen ikke er korrekt er beregningerne af klagers salgsmoms i relation til salg i restauranten og salg via [virksomhed4] heller ikke korrekte.
Af Bilag 1, s. 6 fremgår endvidere: ”Ved beregning af omsætningen i restauranten har vi tagetudgangspunkt i den bogførte omsætning på 939.384,04 kr. for perioden 8.5.2015 – 30.9.2015.”(min fremhævning ved understregning)
Af Bilag 1,s. 6 fremgår herefter:
”Restaurantens omsætning for hele kontrolperioden udgør herefter
1.1.2015 – 30.4.2015 939.384 kr.”
Klager er helt uforstående overfor dette skift i perioden fra perioden 8.5.2015 – 30.9.2015 til 1.1.2015 – 30.4.2015.
Videre skal det bemærkes, at såfremt tallet 939.384,04 kr. skal benyttes i relation til en del af kontrolperioden skal kontrolperioden opdeles ved 8.5.2015 og ikke ved 30.4.2015.
Ved beregningen af salg via [virksomhed4] ifølge Bilag 1, s. 6-7 benytter SKAT ligeledes ikke fordelingsnøglen som forudsat i Bilag 1, s. 5, men beregner herimod en procent af omsætningen via [virksomhed3]. Klager er helt uforstående overfor denne pludselige ændring i brug af metode, som ligeledes medfører en ændring af de registrerede indtægter fra [virksomhed4] på virksomhedens bankkonto, jf. Bilag 1, s. 6.
SKATs beregninger er herefter overordnet særdeles fejlbehæftede.
SKAT ses heller ikke i sin skønsmæssige vurdering at have taget hensyn til, at branden nødvendigvis må have påvirket salgsmomsen negativt, mens købsmomsen må have været relativt uforandret som følge af åbningen af en ny restaurant.
Ligeledes vil klager fremkomme med supplerende oplysninger ved Bilag 3.
Ad Købsmomsen
Klager er helt uforstående overfor, hvorfor den bogførte købsmoms er ændret på baggrund af de bilag som fremgår af Bilag 1, s. 7. SKAT har ikke angivet nogen baggrund herfor.
Ad Øvrige afgørelser
SKAT har foreslået klagers skat for 2015 ændres således, at klagers overskud af selvstændig virksomhed skønsmæssigt opgøres til kr. 500.000, jf. Bilag 4.
Klager skal i denne sammenhæng bemærke, at angivelserne vedrørende navnlig salgsmomsen i nærværende afgørelse nødvendigvis må have en konkret afspejling i den skønsmæssige opgørelse af klagers overskud ved selvstændig virksomhed ifølge Bilag 4. Såfremt dette ikke er tilfældet vil der foreligge en diskrepans mellem de to afgørelser.
En sådan afspejling ses ikke at være foretaget, jf. Bilag 1 i det hele.
Dette understøttes endvidere af, at Bilag 1 og Bilag 4 er udarbejdet af forskellige sagsbehandlere, som henholdsvis er [person3] og [person4].
Ad Hjemmelsgrundlag
Idet afgørelsen er skriftlig, skal den være ledsaget af en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22.
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1.
Bilag 1 angiver intet hjemmelsgrundlag for den ændrede moms.
Afgørelsen skal herefter hjemvises til fornyet realitetsbehandling, sml. FOB 1990.171.”
Endvidere har indehaverens tidligere repræsentant den 7. maj 2019 supplerende anført følgende: (uddrag):
”2) Fordelingsnøglen
Indklagede fremhæver ved skrivelse af den 6. marts 2019, s. 2, at indklagedes beregninger ikke er foretaget på det grundlag, som fremgår af Bilag 1. Herimod er beregningerne foretaget i et regneark i Excel. Excel arket var dog ikke vedhæftet indklagedes afgørelse såvel som, der ikke var henvisninger til Excel arket i Bilag 1.
Herefter kan det uomtvistet lægges til grund, at afgørelsen ifølge Bilag 1 lider af en begrundelsesmangel idet begrundelsen skal ledsage afgørelsen, hvorved begrundelsespligten i forvaltningslovens § 24, stk. 2 ikke er iagttaget af indklagede.
Begrundelsen er ikke subjektivt rigtig, idet begrundelsens henvisning til faktum ikke korresponderer med de faktiske omstændigheder, som indklagede faktisk har lagt vægt på. Den subjektivt forkerte begrundelse ifølge Bilag 1 kan herefter karakteriseres som en skinbegrundelse, jf. FOB 1995.231.
At indklagede efterfølgende gør opmærksom på Excel arket ved skrivelse af den 6. marts 2019 ændrer ikke herved, sml. FOB 1996.335.
I relation til den nye begrundelse skal det bemærkes, at indklagede fremhæver, at brøken 52/48 reelt er 47,876/52,123, jf. skrivelse af den 6. marts 2019, s. 2. Indklagede har således byttet om på tallene. For en sikkerhedens skyld medtages derfor begge brøker.
Det er herefter indklagedes opfattelse at:
939.348,04 kr. * 47,876/52,123 = 1.022.702 kr.
Eller
939.348,04 kr. * 52,123/47,876 = 1.022.702 kr.
Dette er imidlertid ikke korrekt. De rette beregninger er følgende:
939.348,04 kr. * 47,876/52,123 = 939.348,04 kr. * 0,9185 = 862.791,17 kr.
Eller
939.348,04 kr. * 52,123/47,876 = 939.348,04 kr. * 1.0887 = 1.022.668,21 kr.
Uanset hvilken brøk indklagede anvender hvori indgår 47,876 og 52,123, er resultatet således ikke 1.022.702 kr. Det bemærkes ligeledes, at der er en betydelig beløbsmæssig forskel i forhold til, hvilket tal der er i tælleren og nævneren af brøken, hvorved selv små nuancer i brøken udgør en betydelig forskel for klagers skatteansættelse.
Det fremgår endvidere klart, at indklagede utvivlsomt ikke har benyttet tallene 47,876 og 52,123 ved beregningen af tallet 1.022.702 kr.
Hvilke tal indklagede herefter reelt har anvendt må stå hen i det uvisse. Dog står det klart, at indklagede har foretaget en række indtastningsfejl. Herved kan ikke blot indklagedes beregninger betvivles, men der er ligeledes begrundet tvivl om indklagedes indtastning af tal i øvrigt, herunder de tal, som lægger til grund for indklagedes beregninger.
Ved første led i prøvelsen af den subjektivt urigtige begrundelse, kan det således konstateres, at ingen af begrundelserne er den subjektivt rigtige.
Skinbegrundelsen medfører herved ikke blot usikkerhed om begrundelsesmanglen som sådan, men også kvalificeret usikkerhed med hensyn til den trufne afgørelses lovlighed.
Begrundelsespligten efter forvaltningslovens §§ 22 og 24 er garantiforskrifter, hvis tilsidesættelse medfører ugyldighed, idet det på baggrund af ovenstående ikke kan godtgøres, at begrundelses- manglen har været uden konkret betydning.
Som følge af ugyldigheden skal der ske nedsættelse af klagers skyldige moms vedrørende indkomståret 2015 med kr. 401.739.
| 3) | Periodeinddelingen |
Indklagede bemærker, at fordi der ikke er bogført omsætning for perioden fra den 1. januar 2015 til den 7. maj 2015 opdeles perioden pr. 30. april 2015.
Indklagedes begrundelse er usammenhængende i en sådan grad, at den ikke er mulig at forstå.
| 4) | Hensyntagen til branden |
Idet beregningen af den samlede salgsmoms er baseret på den månedlige omsætning via [virksomhed3] skal det bemærkes, at serverne hvor [virksomhed3]s hjemmeside er lagret ikke brændte ned, mens klagers butik brændte.
Omsætningen via [virksomhed3] blev således ikke påvirket af branden, mens omsætningen ved salg i restauranten blev påvirket af branden.
Derfor kan omsætningen ved salg i restauranten ikke sammenlignes med omsætningen via [virksomhed3] i perioden, hvor klagers restaurant var plaget af følgerne af branden.
Som følge heraf skal der ske nedsættelse af klagers skyldige moms vedrørende indkomståret 2015.
| 5) | Diskrepans mellem afgørelserne ifølge Bilag 1 og Bilag 4 |
Indklagede fremhæver i skrivelse af den 6. marts 2019, s. 2-3, nr. 6, at efter de gennemførte ændringer udgør virksomhedens momstilsvar for perioden 363.186 kr. hvorved det momsmæssige overskud udgør kr. 1.452.744.
Overskuddet skal herefter yderligere reduceres med lønninger som udgør kr. 491.557 og den erlagte købesum på kr. 400.000 ved overtagelse af lejemålet på [adresse2].
Yderligere skal overskuddet reduceres med udgifter, som ikke er momsbelagte herunder husleje for lejemålet i [by1] m.v. Indklagede har ikke nærmere opgjort disse udgifter.
Herved kan overskuddet af klagers virksomhed opgøres således:
1.452.744 kr.
368.186 kr.
491.557 kr.
- 400.000 kr.
193.001 kr.
Overskuddet er således lavere end kr. 193.001, idet klager ikke har medtaget udgifter, som ikke er momsbelagte herunder husleje for lejemålet i [by1] m.v.
Hvorledes indklagede formår at nå den konklusion, at der herved ikke er et misforhold mellem det skønsmæssigt ansatte overskud ifølge Bilag 4, som udgør kr. 500.000 og indklagedes momsberegning i nærværende sag, er således uforståeligt. Misforholdet er betydeligt.
Ligeledes er der et begrundelsesmæssigt misforhold, idet Bilag 4, s. 3 angiver:
”Herudover er det konstateret, at der ikke forefindes kassebonner hvor z-numre fremgår. De fleste dage er der kun en opgørelse over dankort transaktioner. Det har derfor ikke været muligt, at gennemgå omsætningen, og det kan konstateres, at der ikke er foretaget effektiv kasseafstemning dagligt, hvilket er et krav til en virksomhed af denne.
...
Det kan oplyses, at materialet er videresendt til [person3] i SKAT til behandlings af momsen.”
Indklagede foretager dog i nærværende sag en gennemgang af klagers omsætning tilsyneladende på baggrund af samme materiale som sagsbehandleren ifølge Bilag 4 havde tilgængeligt for sig.
Hvorledes indklagede kan foretage en gennemgang af klagers omsætning, som SKAT har fundet umulig, er klager uforstående overfor.
Indklagedes angivelser vedrørende navnlig salgsmomsen i nærværende afgørelse ifølge Bilag 1 har således ikke en konkret afspejling i den skønsmæssige opgørelse af klagers overskud ved selvstændig virksomhed ifølge Bilag 4.
Begrundelsespligten i forvaltningslovens § 24, stk. 2 ikke er iagttaget af indklagede.
Begrundelsespligten efter forvaltningslovens §§ 22 og 24 er garantiforskrifter, hvis tilsidesættelse medfører ugyldighed, idet det på baggrund af ovenstående ikke kan godtgøres, at begrundelses- manglen har været uden konkret betydning.
Som følge af ugyldigheden skal der ske nedsættelse af klagers skyldige moms vedrørende indkomståret 2015 med kr. 401.739.
Det bemærkes yderligere, at Bilag 4 beregner virksomhedens overskud ud fra et fiktivt privatforbrug og dermed er skønspræget uden at tage udgangspunkt i virksomhedens forhold. Bilag 4 er således heller ikke et udtryk for virksomhedens reelle overskud, navnlig fordi [person1] ikke var ejer af virksomheden i 2015, jf. Bilag 5.
Hverken Bilag 1 eller Bilag 4 er således udarbejdet således at de afspejler virksomhedens reelle overskud, jf. de ovenstående bemærkninger i nærværende skrivelses pkt. 2-6 om Bilag 1.
6) Klagers fremlagte bilag
Indklagede har ikke taget stilling til klagers fremlagte bilag, hvorved det er klagers opfattelse, at disse bilag uden videre kan lægges til grund således, at der er et ændret grundlag for klagers momsansættelse.
Som følge heraf skal der ske nedsættelse af klagers skyldige moms vedrørende indkomståret 2015.”
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling (uddrag):
”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, som i overvejende grad stadfæster Skattestyrelsens afgørelse. Skatteankestyrelsen indstiller at Skattestyrelsen har kunne forhøje klagers omsætning og dermed salgsmoms, dog med en enkelt korrektion som følge af en regnefejl. Videre indstiller Skatteankestyrelsen at nedsættelsen af købsmomsen stadfæstes.
Klager drev i perioden restaurant fra 2 adresser i henholdsvis [by1] og [by2]. Klager indsendte i forlængelse af en tidligere kontrol efterangivelser for perioden, som Skattestyrelsen foretog en nærmere kontrol af. I den forbindelse blev det konstateret at regnskabsmaterialet ikke i tilstrækkelig grad var i overensstemmelse med lovgivningen, lige som ikke alle bilag var bogført. Skattestyrelsen tilsidesatte derfor regnskabet og foretog en skønsmæssig fastsættelse af salgsmomsen med udgangspunkt i klagers egne oplysninger og bogføring.
Skattestyrelsen bemærker indledningsvis at klager ikke synes at bestride at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes, og at Skattestyrelsen har kunne fastsætte salgsmomsen skønsmæssigt efter opkrævningslovens bestemmelser. Videre ses klager ikke at bestride den valgte opgørelsesmetode, kun alene at der er regnefejl og inkonsekvens omkring hvorvidt der er sket beregning med eller uden decimaler.
Skattestyrelsen bemærker dog at klager dog har indstillet forhøjelsen nedsat til 0 kr. dog uden at begrunde dette med andet end regnefejl.
Ugyldig afgørelse
Skattestyrelsens afgørelse indeholder ikke sagsbehandlingsfejl, som medfører ugyldighed.
Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Endvidere er det beskrevet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, at en begrundelse som minimum skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.
I tilfælde af, at der er tale om et administrativt skøn skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
I afgørelsen er henvist til retsgrundlaget (s. 8) samt redegjort hvordan momsforhøjelsen er forekommet. Enkelte regnefejl medfører ikke at der er tale om sagsbehandlingsfejl, som kan medføre ugyldighed. Se bl.a. SKM2016.588.VLR og SKM2005.122.ØLR.
Forhøjelse af salgsmoms
Skattestyrelsen indstiller at Skatteankestyrelsens forslag stadfæstes, og at forhøjelsen af salgsmomsen nedsættes med 1.259 kr.
Det fremgår af praksis, at risikoen for, at regnskabsmaterialet ikke kan fremlægges, bæres af skatteyderen jf. bl.a. SKM2013.472.VLR.
Selv om den momspligtige ikke bærer skyldes for at regnskabsmaterialet er blevet væk, ændrer dette ikke på den momspligtige pligter til opbevaring af regnskabsmateriale, jf. f.eks. SKM2007.96.HR.
Skattestyrelsen fastholder at være berettiget til at fastsætte klagers momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Regnskabsmaterialet opfylder ikke bestemmelserne i bogføringsloven, mindstekravsbekendtgørelsen og dermed ej heller momslovens bestemmelser.
Skattestyrelsen fastholder at den skønsmæssig fastsættelse af salgsmomsen kan ske med udgangspunkt i oplysningerne fra [virksomhed3] samt klagers egne oplysninger og oplysninger fra bogføring.
Klager har videre ikke sandsynliggjort at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.
Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelse og den beløbsmæssige metode i sin helhed, da klager ikke har påvist fejl, mangler eller unøjagtigheder i Skattestyrelsens opgørelse (med undtagelse af korrektionen på 1.259 kr.)
Nedsættelse af købsmoms
Skattestyrelsen er enig i indstillingen som stadfæster Skattestyrelsen afgørelse. Skattestyrelsen henviser til begrundelse i afgørelse, og har ikke yderligere bemærkninger.”
Retsmøde
Indehaveren fastholdt de nedlagte påstande og uddybede sine anbringender til støtte herfor i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og henviste særligt til privatforbrugsopgørelsen. Indehaveren oplyste, at regnskabsmaterialet for 2015 var bortkommet ved en brand, og at restauranten ikke var forsikret.
Skattestyrelsen tiltrådte Skatteankestyrelsens indstilling og henviste til, at det er ubestridt, at der er fejl og mangler i regnskabsmaterialet for 2015. Skattestyrelsen anførte yderligere, at regnskabsmaterialet blev tilsidesat, idet materialet ikke levede op til kravene. Skattestyrelsen lavede en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, med udgangspunkt i materiale fra [virksomhed3] og Hungry.
Landsskatterettens afgørelse
Formalitet
Ugyldighed - begrundelse
Ifølge forvaltningslovens §§ 22-24 er der krav om, at en afgørelse skal begrundes i de tilfælde, hvor der ikke gives den pågældende part medhold. Af forvaltningslovens § 24, stk. 1, fremgår følgende:
”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.”
Det følger af forvaltningsloven § 24, stk. 2, at begrundelsen endvidere om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er væsentlige for afgørelsen.
Skattestyrelsen har i afgørelsen henvist til og oplyst om relevante regelsæt i opkrævningsloven, momsloven og momsbekendtgørelsen, og Skattestyrelsen har redegjort for de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund ved den skønsmæssige opgørelse af omsætningen og den efterfølgende opgørelse af salgsmomsen. Dette gælder også for opgørelsen af ”salg i restaurant”.
Landsskatteretten finder dermed, at Skattestyrelsens afgørelse opfylder kravene i forvaltningslovens § 22 og § 24 og dermed ikke lider af en begrundelsesmangel.
Det forhold, at Skattestyrelsens oplysninger om selve beregningen af den skønsmæssige opgørelse af restaurantens omsætning ikke er præcise, herunder at der ikke er oplyst om anvendelsen af Microsoft Excel, ændrer ikke herved.
Materiel behandling
Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens momspligtige omsætning skønsmæssigt og ikke har godkendt fradrag for købsmoms for fire bilag, og at Skattestyrelsen herefter har ansat virksomhedens momstilsvar for 1.-3. kvartal 2015 til samlet 374.540 kr., heraf 213.839 kr. i 1. kvartal 2015, 112.882 kr. i 2. kvartal og 47.819 kr. i 3. kvartal 2015.
Retsgrundlag
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 med efterfølgende ændringer).
Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.
Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven (bekendtgørelsen og lovene kan findes på www.retsinformation.dk).
Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1:
“Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”
Bestemmelsen gennemfører momssystemdirektivets artikel 168, hvis stk. 1, litra a, har følgende ordlyd:
”I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.”
Det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatterettens bemærkninger
Salgsmoms
I forbindelse med, at Skattestyrelsen har indhentet materiale og oplysninger vedrørende det af indehaveren efterangivne momstilsvar på -194.217 kr., har indehaverens tidligere revisor oplyst til Skattestyrelsen, at årsrapporten og det opgjorte momstilsvar ikke er fyldestgørende, da der ikke er sket fuldstændig bogføring af virksomhedens omsætning og virksomhedens udgifter. Revisoren har tillige oplyst, at han i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten og momsregnskabet ikke har haft det fornødne overblik over restaurantens økonomi.
Af de fremlagte kontospecifikationer fremgår, at der ikke er bogført omsætning før den 8. maj 2015, selvom virksomheden har bestået i alle afgiftsperioder i 2015.
Indehaveren har ikke efterfølgende fremlagt et fuldstændigt momsregnskab.
Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens salgsmoms skønsmæssigt og derved ikke har taget indehaverens efterangivelser til følge.
Skattestyrelsen har opgjort den skønsmæssige omsætning og salgsmomsen på baggrund af de foreliggende oplysninger om restaurantens omsætning, herunder særligt afregningsbilagene fra [virksomhed3].
Indehaveren har ikke fremlagt et revideret momsregnskab med den korrekte salgsmoms, men har udelukkende fremlagt et regnskab, som ifølge klagerens tidligere revisor ikke er retvisende.
Beregningen i afgørelsen er angivet forkert. Omsætningen er 5.036 kr. for høj, hvis man tager udgangspunkt i de afrundede beløb, som Skattestyrelsen har anvendt i afgørelsen. Den beregnede salgsmoms er herefter 1.259 kr. for høj (5.036 kr. x 25 %). Såfremt der korrigeres herfor i 3. kvartal 2015, kan salgsmomsen for 3. kvartal opgøres til 180.205 kr. (181.464 kr. – 1.259 kr.), og den samlede salgsmoms udgør herefter 617.434 kr.
Det er på baggrund af ovenstående rettens opfattelse, at det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens salgsmoms til 245.241 kr. for 1. kvartal 2015 og til 191.988 kr. for 2. kvartal 2015. På baggrund af upræcise oplysninger i beregningen af restaurantens omsætning, finder retten, at virksomhedens salgsmoms skal nedsættes til 180.205 kr. for 3. kvartal 2015, hvorefter den samlede salgsmoms nedsættes til 617.434 kr. for 1., 2., og 3. kvartal 2015.
I relation til det af repræsentanten anførte om, at Skattestyrelsen i sit skøn ikke har taget hensyn til, at restaurantens omsætning blev reduceret efter branden på [adresse1] i maj 2015, har Skattestyrelsen lagt den faktisk bogførte omsætning for perioden fra den 8. maj til 30. september 2015 til grund ved opgørelsen af salgsmomsen.
Retten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende salgsmomsen for 1. og 2. kvartal 2015 og nedsætter salgsmomsen med 1.259 kr. for 3. kvartal 2015.
Købsmoms
Virksomheden har angivet købsmoms med henholdsvis 2.228 kr. og 2.310 kr., hvor grundlaget udgør en rykker, som udelukkende indeholder et fakturabeløb, renter og et rykkergebyr, hvoraf der ikke fremgår eller er beregnet købsmoms. Derudover har virksomheden angivet købsmoms på henholdsvis 3.329 kr. og 8.328 kr. vedrørende to fakturaer, som ikke er udstedt til virksomheden.
Retten finder på baggrund af ovenstående, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nedsat købsmomsen med 16.195 kr., fordelt med 13.885 kr. i 2. kvartal og 2.310 kr. i 3. kvartal, da virksomheden ved de fremlagte bilag ikke opfylder momslovens betingelser for at opnå et købsmomsfradrag.
Retten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.
Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ansættelse af momstilsvaret for 1. og 2. kvartal 2015 og ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende momstilsvaret for 3. kvartal 2015 fra 47.819 kr. til 46.560 kr.