Kendelse af 21-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022

Journalnr. 19-0011020

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
1. kvartal 2014
Momstilsvar	38.750 kr.	0 kr.	38.750 kr.
2. kvartal 2014
Momstilsvar	81.000 kr.	0 kr.	81.000 kr.
3. kvartal 2014
Momstilsvar	187.000 kr.	0 kr.	170.400 kr.
4. kvartal 2014
Momstilsvar	265.080 kr.	0 kr.	208.380 kr.
1. kvartal 2015
Momstilsvar	650.832 kr.	0 kr.	543.732 kr.
2. kvartal 2015
Momstilsvar	166.366 kr.	0 kr.	111.966 kr.
3. kvartal 2015
Momstilsvar	11.600 kr.	0 kr.	11.600 kr.
4. kvartal 2015
Momstilsvar	17.400 kr.	0 kr.	17.400 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at indehaveren den 1. oktober 2015 blev registreret som ejer af [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...1]. I henhold til Det Centrale Virksomhedsregistrer, CVR, blev selskabet oprettet den 3. marts 1987 med branchekode ”620900 anden it-service virksomhed” og opløst ved konkurs den 16. juli 2019. Desuden var indehaveren registreret som stifter af [virksomhed2] CVR-nr. [...2], som blev oprettet den 4. marts 2013 og opløst ved konkurs den 1. februar 2016 samt [virksomhed3] ApS CVR-nr. [...3], som blev oprettet den 17. december 2012 og opløst ved konkurs den 26. oktober 2015.

Indehaveren har endvidere siden 2007 haft roller som stifter, ejer og bestyrelsesmedlem i forskellige andre selskaber.

Indehaveren var ansat som kunderådgiver i [virksomhed4] samt modtog barselsdagpenge fra den 22. maj - 22. oktober 2015. Indehaveren havde en indkomst på henholdsvis 266.073 kr. og 158.946 kr., ligesom Indehaveren i 2015 modtog 89.936 kr. i barselsdagpenge.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen havde modtaget oplysninger om atypiske bevægelser på Indehaverens bankkonti. Skattestyrelsen bad derfor indehaveren om at indsende kontoudskrifter fra banken, som ikke blev indsendt til Skattestyrelsen. Styrelsen indhentede derfor kontoudtogene direkte fra banken, og modtog disse den 7. august 2018.

Skattestyrelsen konstaterede i forbindelse med en gennemgang af indehaverens kontoudtog en række bankindsætninger på indehaverens bankkonti [...50] og [...83]. Der var ved flere af bankindsætningerne anført konkrete fakturanumre.

Skattestyrelsen anmodede indehaveren om oplysninger vedrørende de pågældende bankindsætninger. Indehaveren fremkom ikke overfor Skattestyrelsen med dokumentation eller forklaring på bankindsætningerne.

Skattestyrelsen fremsendte den 28. september 2018 og 31. oktober 2018 henholdsvis forslag til afgørelse og afgørelse.

Den 7. november 2018 anførte virksomhedens revisor overfor Skattestyrelsen, at indehaverens far havde oplyst, at det var ham, der stod bag transaktionerne.

Skattestyrelsen har opgjort bankindsætningerne til 2.287.720 kr. og 3.384.792 kr. for indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens samlede afgiftstilsvar for 2014 og 2015 til 1.418.028 kr., fordelt med 38.750 kr., 81.000 kr., 187.000 kr., 265.080 kr., 650.832 kr., 166.366 kr., 11.600 kr., og 17.400 kr. i kvartalerne.

De beløb på indehaveren bankkonto [...50], som Skattestyrelsen har anset at vedrøre indkomstårene 2014 og 2015, er opgjort således:

Indsat dato	Kontotekst	Beløb	Moms	Beløb ekskl. Moms
10-02-2014	Køb af [maleri1]	95.000 kr.	19.000 kr.	76.000 kr.
18-02-2014	[virksomhed5] ApS	60.000 kr.	12.000 kr.	48.000 kr.
18-03-2014	[...]	10.000 kr.	2.000 kr.	8.000 kr.
27-03-2014	Udlagt af [virksomhed6]	10.000 kr.	2.000 kr.	8.000 kr.
31-03-2014	Fakt.20021 – [virksomhed7]	18.750 kr.	3.750 kr.	15.000 kr.
07-04-2014	Rektor [virksomhed8]	137.500 kr.	27.500 kr.	110.000 kr.
14-04-2014	Fak. 32014	62.500 kr.	12.500 kr.	50.000 kr.
08-05-2014	Fakt. 20020	125.000 kr.	25.000 kr.	100.000 kr.
09-05-2014	BEH Fak. 32014	80.000 kr.	16.000 kr.	64.000 kr.
01-07-2014	Fakt. 20023	125.000 kr.	25.000 kr.	100.000 kr.
01-07-2014	Fakt. 20022	125.000 kr.	25.000 kr.	100.000 kr.
15-07-2014	Fakt. 20023	200.000 kr.	40.000 kr.	160.000 kr.
28-07-2014	[virksomhed7] udlæg [person1]	100.000 kr.	20.000 kr.	80.000 kr.
05-08-2014	Payment	22.000 kr.	4.400 kr.	17.600 kr.
06-08-2014	[virksomhed7] udlæg [person1]	30.000 kr.	6.000 kr.	24.000 kr.
13-08-2014	[virksomhed8]olding	130.000 kr.	26.000 kr.	104.000 kr.
13-08-2014	Overførsel	30.000 kr.	6.000 kr.	24.000 kr.
16-09-2014	Fakt. 20024	100.00 kr.	20.000 kr.	80.000 kr.
02-10-2014	Overførsel	50.000 kr.	10.000 kr.	40.000 kr.
06-10-2014	[person2]	100.000 kr.	20.000 kr.	80.000 kr.
10-10-2014	MD	50.000 kr.	10.000 kr.	40.000 kr.
20-10-2014	Overførsel	30.000 kr.	6.000 kr.	24.000 kr.
24-10-2014	Overførsel	150.000 kr.	30.000 kr.	120.000 kr.
06-11-2014	[...]. Faktura	49.900 kr.	9.980 kr.	39.920 kr.
21-11-2014	Overførsel	13.500 kr.	2.700 kr.	10.800 kr.
28-11-2014	Lån [virksomhed9] ApS	75.000 kr.	15.000 kr.	60.000 kr.
05-12-2014	Lån fra [virksomhed1] ApS	65.000 kr.	13.000 kr.	52.000 kr.
18-12-2014	Lån fra [virksomhed1] ApS	72.000 kr.	14.400 kr.	57.600 kr.
22-12-2014	Lån fra [virksomhed1] ApS	16.000 kr.	3.200 kr.	12.800 kr.
06-02-2015	Køb af maleri	125.000 kr.	25.000 kr.	100.000 kr.
10-02-2015	Lån	100.000 kr.	20.000 kr.	80.000 kr.
10-02-2015	Lån	45.000 kr.	9.000 kr.	36.000 kr.
13-02-2015	Køb af maleri	75.000 kr.	15.000 kr.	60.000 kr.
13-02-2015	Retur [...]	160.000 kr.	32.000 kr.	128.000 kr.
13-02-2015	Fak. 14019	375.000 kr.	75.000 kr.	300.000 kr.
18-02-2015	Lån [...]	150.000 kr.	30.000 kr.	120.000 kr.
19-02-2015	Lån SM	200.000 kr.	40.000 kr.	160.000 kr.
19-02-2015	Køb af maleri	100.000 kr.	20.000 kr.	80.000 kr.
19-02-2015	[person2]	100.000 kr.	20.000 kr.	80.000 kr.
27-02-2015	Fakt. 003 2015	70.000 kr.	14.000 kr.	56.000 kr.
04-03-2015	RG	300.000 kr.	60.000 kr.	240.000 kr.
06-03-2015	Fakt. 2015004	400.000 kr.	80.000 kr.	320.000 kr.
10-03-2015	Indbetalingskort	30.000 kr.	6.000 kr.	24.000 kr.
10-03-2015	Indbetalingskort	40.000 kr.	8.000 kr.	32.000 kr.
24-03-2015	Selskabskapital	200.000 kr.	40.000 kr.	160.000 kr.
25-03-2015	Fra [person3] Jona..	200.000 kr.	40.000 kr.	160.000 kr.
07-04-2015	[virksomhed10]	49.000 kr.	9.800 kr.	39.200 kr.
08-04-2015	Fakt. 2015001 – leje	71.500 kr.	28.600 kr.	42.900 kr.
08-04-2015	Fakt.2015001	125.000 kr.	25.000 kr.	100.000 kr.
21-04-2015	Overførsel	30.000 kr.	6.000 kr.	24.000 kr.
01-06-2015	Overførsel	100.000 kr.	20.000 kr.	80.000 kr.
01-06-2015	Payment	199.330 kr.	39.866 kr.	159.464 kr.
24-06-2015	Indbetalingsautomat	17.000 kr.	3.400 kr.	13.600 kr.

De beløb på indehaverens bankkonto [...83], som Skattestyrelsen har anset at vedrøre indkomstårene 2014 og 2015, er opgjort således:

Indsat dato	Kontotekst	Beløb	Moms	Beløb ekskl. Moms
13-08-2014	Overførsel	30.000 kr.	6.000 kr.	24.000 kr.
17-09-2014	Overførsel	23.000 kr.	4.600 kr.	18.400 kr.
25-09-2014	Lån fra [virksomhed7]	20.000 kr.	4.000 kr.	16.000 kr.
02-10-2014	Lån fra [virksomhed7]	50.000 kr.	10.000 kr.	40.000 kr.
07-10-2014	Overførsel	40.000 kr.	8.000 kr.	32.000 kr.
20-10-2014	Lån fra [virksomhed7]	30.000 kr.	6.000 kr.	24.000 kr.
24-10-2014	Lån fra [virksomhed9] ApS	250.000 kr.	50.000 kr.	200.000 kr.
21-11-2014	Overførsel	49.500 kr.	9.900 kr.	39.600 kr.
05-12-2014	Overførsel	15.000 kr.	3.000 kr.	12.000 kr.
09-12-2014	Payment	25.000 kr.	5.000 kr.	20.000 kr.
30-12-2014	Andel [...]	195.000 kr.	39.000 kr.	156.000 kr.
09-01-2015	Selskabskapital	48.660 kr.	9.732 kr.	38.928 kr.
09-01-2015	Overførsel	15.500 kr.	3.100 kr.	12.400 kr.
06-02-2015	Overførsel	205.000 kr.	41.000 kr.	164.000 kr.
19-02-2015	Overførsel	100.000 kr.	20.000 kr.	80.000 kr.
19-02-2015	Overførsel	40.000 kr.	8.000 kr.	32.000 kr.
19-02-2015	Overførsel	100.000 kr.	20.000 kr.	80.000 kr.
24-03-2015	Overførsel	75.000 kr.	15.000 kr.	60.000 kr.
09-04-2015	Client card [...31]	15.000 kr.	3.000 kr.	12.000 kr.
21-04-2015	Overførsel	15.000 kr.	3.000 kr.	12.000 kr.
30-04-2015	Transfer	15.000 kr.	3.000 kr.	12.000 kr.
13-05-2015	Overførsel	10.000 kr.	2.000 kr.	8.000 kr.
01-06-2015	Overførsel	185.000 kr.	37.000 kr.	148.000 kr.
11-08-2015	Overførsel	31.000 kr.	62.000 kr.	31.000 kr.
12-08-2015	Overførsel	15.000 kr.	3.000 kr.	12.000 kr.
17-08-2015	Client Card [...27]	12.000 kr.	2.400 kr.	9.600 kr.
12-10-2015	Overførsel	47.000 kr.	9.400 kr.	37.600 kr.
29-10-2015	Indbetalingskort	40.000 kr.	8.000 kr.	32.000 kr.

(indsæt relevante oplysninger fra SKATs afgørelse/sagasfremstillinge om relevant bilagsmateriale/oplysninger, SKAT har fremskaffet)

Ved supplerende klage af 22. oktober 2020 blev der fremlagt skatteoplysninger, praksis, kontoudskrifter, e-mails, fakturaer, materiale vedr. selskaber, samt formue- og privatforbrugsopgørelse.

Af e-mails af 7. februar og 9. februar 2014 fremgår en aftalt købspris for maleriet ”[maleri1]” på 100.000 kr. til køberen [virksomhed11] A/S. Det fremgår endvidere, at sælgeren er [virksomhed5] ApS.

Ved e-mail af 14. april 2014 har klagerens far bekræftet overfor køberen, at de 100.000 kr. for køb af maleriet var gået ind på hans konto.

Af e-mail af 5. februar 2015 fremgår, at der var en tilbagekøbsret på 125.000 kr. vedrørende maleriet. Af e-mail af 12. februar 2015 fremgår en endelig købspris på i alt 200.000 kr. til køberen [virksomhed12], herunder at der har været ydet et lån, som er baggrund for den indgåede aftale.

Ved e-mail af 12. januar 2021 har klagerens far oplyst, at købsprisen for maleriet blev aftalt telefonisk til at være 95.000 kr., som blev overført den 10. februar 2014, og hvilket beløb indgår i SKATs forhøjelse.

En række af bankindsætningerne har karakter af interne overførsler mellem indehaverens egne konti. Det drejer sig om i alt 293.200 kr. ekskl. moms og 646.000 kr. ekskl. moms for indkomstårene 2014 og 2015, som er sammensat således:

Dato	Beløb inkl. moms	Beløb ekskl. moms	Overført til	Overført fra
13-08-2014	30.000 kr.	24.000 kr.	[...50]	[...83]
13-08-2014	30.000 kr.	24.000 kr.	[...83]	[person1]
17-09-2014	23.000 kr.	18.400 kr.	[...83]	[...50]
02-10-2014 07-10-2014	50.000 kr. 40.000 kr.	40.000 kr. 32.000 kr.	[...83] [...83]	[...50] [person1]
20-10-2014 24-10-2014 21-11-2014	30.000 kr. 150.000 kr. 13.500 kr.	24.000 kr. 120.000 kr. 10.800 kr.	[...83] [...83] [...50]	[...50] [...50] [...83]
I alt 2014	366.500 kr.	293.200 kr.
09-01-2015	15.500 kr.	12.400 kr.	[...83]	[...50]
06-02-2015	205.000 kr.	164.000 kr.	[...83]	[...50]
19-02-2015	100.000 kr.	80.000 kr.	[...83]	[...50]
19-02-2015	40.000 kr.	32.000 kr.	[...83]	[...50]
19-02-2015	100.000 kr.	80.000 kr.	[...83]	[...50]
24-03-2015	75.000 kr.	60.000 kr.	[...83]	[...50]
21-04-2015	15.000 kr.	12.000 kr.	[...83]	[...50]
30-04-2015	15.000 kr.	12.000 kr.	[...83]	[...50]
13-05-2015	10.000 kr.	8.000 kr.	[...83]	[...50]
01-06-2015 12-10-2015	185.000 kr. 47.000 kr.	148.000 kr. 37.600 kr.	[...83] [...50]	[...50] [...83]
I alt 2015	807.500 kr.	646.000 kr.

Det fremgår af e-mail af 28. juli 2014, at indehaverens far anmodede [virksomhed7] ApS om et yderligere lån.

Af e-mail af 24. oktober 2014 fremgår, at indehaverens far anmodede om at få udarbejdet et gældsbrev mellem virksomheden og [virksomhed1] ApS, som skulle løbe fra den 31. december 2014.

Det fremgår, at det var indehaverens kontonummer, der blev påført fakturaerne med nr. 14019, 20020, 20021, 20022, 20023, 20024, 32014, 2015001, 20015004, samt regning af 6. november 2014. Det fremgår endvidere, at bankindsætningerne indbefattede moms.

Klagerens repræsentant har en 12. februar 2021 fremsendt yderligere bemærkninger og supplerende bilag i form af diverse kontoudskrifter, e-mails, udkast til et gældsbrev, faktura vedrørende salget af Kontiki ejendomme m.fl. på i alt 49.900 kr., samt sms-korrespondance mellem klageren og dennes far vedrørende diverse hævninger.

Det fremgår af sms-korrespondancen fra 23. oktober 2015 vedrørende 500 kr., 21. december 2014 vedrørende 800 kr., 2. januar 2015 vedrørende 2.000 kr., 11. august 2015 vedrørende 15.000 kr., og 12. august 2015 vedrørende 13.000 kr., at klageren har spurgt sin far om hun måtte hæve penge, som hun kunne låne.

I forbindelse med sagsfremstillingen af 18. december 2020 har klagerens repræsentant den 13. januar 2021 fremlagt yderligere bemærkninger og supplerende bilag.

Repræsentanten har fremlagt en erklæring, hvori klagerens far bekræfter, at han alene har haft adgang til bankkonto nr. [...50] i [finans1] i årene 2014 og 2015. Det fremgår af erklæringen bl.a., at klageren ikke har deltaget i driften af virksomhederne eller selskaberne [virksomhed13] ApS, [virksomhed5] ApS og [virksomhed14] ApS.

Herudover er der fremlagt en erklæring fra advokat TP, som på vegne af selskaberne [virksomhed15] ApS og [virksomhed16] ApS har samarbejdet med klagerens far, hvilket ifølge erklæringen har afstedkommet 4 stk. fakturaer for i alt 380.000 kr. for rådgivning udført af klagerens far på vegne af selskabet [virksomhed5] ApS. Det er desuden erklæret, at advokaten ikke har haft kontakt med klageren, selvom beløbene blev indsat på dennes bankkonto nr. [...50] i [finans1].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med 1.418.028 kr. i afgiftsperioderne 2014-2015, fordelt med 38.750 kr., 81.000 kr., 187.000 kr., 265.080 kr., 650.832 kr., 166.366 kr., 11.600 kr., og 17.400 kr. i de forskellige kvartaler.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende i deres afgørelse af 31. oktober 2018:

”(...)

Skattestyrelsen har fra Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet fået oplysning om en række atypiske bevægelser på din konto.

Vi bad dig derfor den 23. maj 2018 om at indsende dine kontoudskrifter fra banken. Da du ikke indsendte det ønskede materiale, rykkede vi dig for dette den 18. juni 2018. Du blev ved samme lejlighed orienteret om, ar vi ville indhente oplysningerne i banken, hvis du ikke indsendte dem til os.

Da du stadig ikke indsendte de ønske kontoudtog, bad vi om disse i [finans1] og modtog dem den 7. august 2018.

Ved indsætningerne på dine konto [...50] og [...83] i [finans1] er anført forskellige tekster, men ved flere af indbetalingerne er anført ”faktura” efterfulgt af et nummer.

(...)

Ved gennemgang af dine konti har vi opgjort de beløb, der er indbetalt på disse konti og som ikke vurderes at stamme fra allerede beskattede midler. Beløbene er specificeret i bilag 1 og bilag 2 og udgør følgende:

2014:	Inkl. moms	Heraf moms	Beløb ekskl. moms
Indsat på konto [...50]	2.132.150 kr.	426.430 kr.	1.705.720 kr.
Indsat på konto [...83]	727.500 kr.	145.500 kr.	582.000 kr.
I alt			2.287.720 kr.

2015:	Inkl. moms	Heraf moms	Beløb ekskl. moms
Indsat på konto [...50]	3.361.830 kr.	652.366 kr.	2.609.464 kr.
Indsat på konto [...83]	969.160 kr.	193.832 kr.	775.328 kr.
I alt			3.384.792 kr.

(...)

Ved gennemgang af din konto [...50] og [...83] i [finans1] er det konstateret, at der indbetales betydelige beløb på dine konti, som vurderes at være indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Ved nogle af indbetalingerne fremgår fakturanummer og i andre tilfælde fremgår et navn på indbetaler, som indikerer at dine kunder er danske.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at du har drevet erhvervsmæssig virksomhed, som skulle være registreret hos skatteforvaltningen i henhold til momslovens § 47.

Da det vurderes, at dine kunder er danske, er det Skattestyrelsens vurdering, at der i henhold til momslovens § 4 skal betales moms af de varer og ydelser, som du har leveret til de pågældende, da leveringsstedet forudsættes at være her i landet. Da indbetalingerne er inkl. moms beregnes momsen som 20 % af de indbetalte beløb, og den ikke afregnede moms kan beregnes således:

1. kvartal 2014:	Indsat	Moms heraf 20 %
Indbetaling på konto [...50]	193.750 kr.	38.750 kr.
Efterbetaling 1. kvartal 2014		38.750 kr.

2. kvartal 2014:	Indsat	Moms heraf 20 %
Indbetaling på konto [...50]	405.000 kr.	81.000 kr.
Efterbetaling 2. kvartal 2014		81.000 kr.

3. kvartal 2014:	Indsat	Moms heraf 20 %
Indbetaling på konto [...50]	862.000 kr.
Indbetaling på konto [...83]	73.000 kr.
	935.000 kr.	187.000 kr.
Efterbetaling 3. kvartal 2014		187.000 kr.

4. kvartal 2014:	Indsat	Moms heraf 20 %
Indbetaling på konto [...50]	671.400 kr.
Indbetaling på konto [...83]	654.000 kr.
	1.325.400 kr.	265.080 kr.
Efterbetaling 4. kvartal 2014		265.080 kr.

1. kvartal 2015:	Indsat	Moms heraf 20 %
Indbetaling på konto [...50]	2.670.000 kr.
Indbetaling på konto [...83]	584.160 kr.
	3.254.160 kr.	650.832 kr.
Efterbetaling 1. kvartal 2015		650.832 kr.

2. kvartal 2015:	Indsat	Moms heraf 20 %
Indbetaling på konto [...50]	591.830 kr.
Indbetaling på konto [...83]	240.000 kr.
	831.830 kr.	166.366 kr.
Efterbetaling 2. kvartal 2015		166.366 kr.

3. kvartal 2015:	Indsat	Moms heraf 20 %
Indbetaling på konto [...50]	58.000 kr.	11.600 kr.
Efterbetaling 3. kvartal 2014		11.600 kr.

4. kvartal 2015:	Indsat	Moms heraf 20 %
Indbetaling på konto [...50]	87.000 kr.	17.400 kr.
Efterbetaling 1. kvartal 2014		17.400 kr.

Da fradragsberettigede købsmoms i henhold til momslovens § 37er skønnet at udgøre 0, da der ikke er dokumentation for afholdte udgifter som anført i § 81 i den dagældende momsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013)

Det samlede momstilsvar for 2014 og 2015 udgør 1.418.028 kr. og er opgjort efter bestemmelserne i momslovens § 4 og 37 og reguleres med hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 6. oktober 2021 anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen indstiller at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse stadfæstet, Dermed nedsættes Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for 2014 med 73.300 kr. og for 2015 med 161.500 kr., svarende til 20 % af interne overførsler mellem egne konti.

Skattestyrelsen fastholder at klager for momsperioden 2014-2015 har drevet moms-pligtig, men uregistreret virksomhed, og at det har været berettiget at ansætte momstilsvaret ud fra indsætning på klagers bankkonti.

Ved en gennemgang af klagerens kontoudtog er der konstateret indsætninger af erhvervsmæssig karakter på klagerens private konti. For 2014 er indsat 2.859.650 kr. og for 2015 i alt 4.230.990 kr.

Skattestyrelsen erfarede videre, at der er udstedt fakturaer med moms, hvor betalingerne var indsat på klagers bankkonto.

De fremlagte fakturaer har klagers private kontonummer anført til betaling. De fakturerede beløb fremgår inklusive moms. Der foreligger ikke oplysninger eller dokumentation for, at indsætningerne fra de udstedte fakturaer, er videreoverført til andre, eller at momsen er angivet og betalt til myndighederne.

Ved en gennemgang af klagerens kontoudtog er der videre konstateret yderligere indsætninger af erhvervsmæssig karakter på klagerens private konto end de fremlagte fakturaer. Afsenderne af beløbene er primært selskaber, ligesom posteringsteksten i flere tilfælde henviser til et fakturanummer.

Klageren har haft fuld rådighed over samtlige indsættelser på alle de omhandlende konti.

Det er ubestridt at indsætningerne stammer fra momspligtig virksomhed. Således har klager oplyst, at indtægterne stammer fra ”...konsulentbistand i forbindelse med salg af ejerlejligheder, undersøgelse af muligheder for at konvertere ejendom fra erhverv til boligformål, teknisk gennemgang af ejendomme, gennemgang af lejekontrakter, udarbejde af afkastberegning, opgørelse af forventede salgspriser, fysisk gennemgang af ejendomme, vurdering af lejereserver, arbejde med potentielle lejere, rådgivning i forbindelse med købstilbud på ejendom, istandsættelse af lejlighed, nedrivning af væg, montering af køkken m.v., forslag til ny bebyggelse, samt vurdering af mulighederne for salg af færdiggjorte huse, konsulentarbejde i forbindelse med salg af ejendomme, formidling af kontakt til køber af ejendom m.v.”

Skattestyrelsen fastholder at klager må anses for at havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed, og er en momspligtig person, jf. momslovens § 3 stk. 1, der har foretaget levering mod vederlag, jf. § 4, stk. 1.

Henset til teksten på posteringerne på bankkontoudtoget, hyppigheden samt størrelsen af indsætningerne finder Skattestyrelsen fortsat, at indsætningerne stammer fra uregistreret momspligtig virksomhed, hvor der ikke er afregnet moms.

Efter Skattestyrelsen opfattelse påhviler det klager at godtgøre, at de indsatte beløb falder uden for momslovens anvendelsesområde. Denne bevisbyrde har klager ikke løftet. Denne bevisbyrde er efter Skattestyrelsens opfattelse skærpet henset til teksten på indsætninger samt da de fremlagte fakturaer er udstedt med moms. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til § 52a, stk. 6 og 7.

Oplysningerne om at indsætningerne bl.a. stammer fra salg af privat indbo, lån og refusion er ikke understøttet af bogføring eller dokumentation i øvrigt for at indtægterne er medregnet og beskatte hos andre, herunder at momsen på de udstedte fakturaer er angivet og afregnet til myndighederne. Videre har klager ikke, efter Skattestyrelsen opfattelse, løftet bevisbyrden for, at denne ikke er den momspligtige person.

Skattestyrelsen skal endelig henvise til SKM2011.788.VLR. Her fandt Landsretten at uanset om den reelle ejer af virksomheden var en anden person, hæftede sagsøgeren på det foreliggende grundlag for indeholdt A-skat og AM-bidrag samt det manglende momstilsvar.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har klager, lige som i Vestre Landsrets dom, ikke dokumenteret, at klager skulle være uvidende om den momspligtige virksomhed varetaget af dennes far, som følge af dennes personlige forhold. Efter Skattestyrelsens opfattelse hæfter klager derfor for momstilsvaret efter § 46, stk. 1, når omsætningen har passeret klagers privat økonomi, og denne har haft den fulde kontrol over bankkontiene.

Klager har anført at denne ikke har forudsætningerne, uddannelse eller erfaring til at drive de udøvede virksomhedsaktiviteter vedrørende konsulentbistand i forbindelse med salg af ejerligheder, undersøgelse af muligheder for at konvertere ejendom fra erhverv til bolig formål, teknisk gennemgang af ejendomme m.v. Hertil skal Skattestyrelsen bemærke, at klager, som andre erhvervsdrivende, har kunne benytte sig af ansatte, f.eks. klagers far, eller underleverandører til at kunne levere de omhandlende ydelser.

Allerede fordi klager ikke har udarbejdet regnskabsmateriale eller bogføring, har Skattestyrelsen desuden været berettiget til at opgøre klagers momstilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Da Skattestyrelsen alene har været i besiddelse af udskrifter fra klagers bankkonti, har Skattestyrelsen forhøjet klagers tilsvar med indsætninger, som ikke ses at stamme fra momsfri aktiviteter eller fra indtægter, der falder uden for lovens anvendelsesområde herunder private. Salgsmomsen er fastsat til 20 % af vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1. Dette er ikke bestridt.

Skattestyrelsen fastholder derfor opgørelsen af salgsmomsen for perioden.

Skattestyrelsen finder derfor fortsat samlet, at den yderligere ansatte indkomst skal anses at stamme fra selvstændig økonomisk virksomhed med levering mod vederlag, bl.a. i form af tjenesteydelser i forbindelse med fast ejendom, som er momspligtig, jf. §§ 3-4. Skattestyrelsen er dermed berettiget i at anse omsætningen for at være momspligtig og beregnet moms heraf.

Da klager ikke har påvist fejl ved Skattestyrelsens opgørelse baseret på klagers egne bankoplysninger, eller påvist at skønnet er åbenbart urimeligt eller urigtigt, skal klagers supplerende subsidiære påstand (jf. brev fra 26. marts 2021) også afvises.

Afslutningsvis skal Skattestyrelsen bemærke, at omsætningen er opgjort til 2.287.720 kr. og 3.384.792 kr. eksklusive moms i indkomstårene 2014 og 2015 og ikke inklusive moms, som anført i indstillingen (side 2, 4. afsnit).

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar for 1-4. kvartal 2014-2015 skal bortfalde.

Repræsentanten har som begrundelse herfor anført følgende i sin supplerende klage af 22. oktober 2020:

”(...)

Der nedlægges påstand om, (...) at afgiftstilsvarende for årene 2014 og 2015 på henholdsvis 571.930 kr. og 846.198 kr. bortfalder.

FAKTISKE FORHOLD

[person1] var i 2014 og 2015 fuldtidsbeskæftiget i [virksomhed4] A/S som kunderådgiver og modtog barselsdagpenge i perioden 22/5 - 22/10 2015 (bilag 2 og bilag 3).

[person1]s var i 2014 og 2015 den formelle ejer af følgende bankkonti

(bilag 4 og bilag 5):

[finans1], konto [...93]

[finans1], konto [...83]

[finans1], konto [...50]

[finans1], konto [...77]

[finans1], konto [...64]

[finans2], konto nr. [...82]

Skattestyrelsen modtog fra Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet samt fra [finans1] oplysninger om indsætninger på konto [...50] og konto [...83] Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der indbetales beløb på konto [...50] og konto [...83], som vurderes at være indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen har herefter anset [person1] for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i 2014 og 2015.

Skattestyrelsen fremsendte et forslag til ændring af [person1]s skatte- og momsansættelser for 2014 og 2015.

Da der ikke fremkom bemærkninger til det fremsendte forslag, fremsendte Skattestyrelsen den 31. oktober 2018 en afgørelse, hvorefter Skattestyrelsen ændrede [person1]s skatte- og momsansættelser for 2014 og 2015 således:

(...)

Skattestyrelsen har gennemført en såkaldt "bruttobeskatning", dvs. uden at give skattemæssigt fradrag for eventuelle driftsomkostninger.

[virksomhed17] påklagede ved brev af 30. januar 20 19 (bilag 6) Skattestyrelsens afgørelser vedrørende [person1]s skatte- og momsansættelser for 2014 og 2015 til Skatteankestyrelsen.

Familieforhold

[person1] er datter af [person4] fra hans første ægteskab.

[person4] har i en længere årrække drevet virksomheder, herunder blandt andet tidligere magasinerne [magasin1] og [magasin2], som han i år 2000 solgte til [virksomhed18]-koncernen.

I 2008 investerede [person4] i en række ejendomsselskaber, og som følge af finanskrisen i 2008 kom han i økonomiske problemer, hvorefter han i 2012 blev erklæret personligt konkurs. Som følge af [person4]s personlige konkurs i 2012 har han haft vanskeligheder med at opret t bankkonti og være ejer af selskaber, hvor han kunne drive sine erhvervsmæssige aktiviteter.

På denne baggrund har [person4] tilsyneladende skaffet sig adgang til konto [...50] og konto [...83] i [finans1], hvor [person4]s datter [person1] formelt har stået som ejer, og hvor indsætningerne hidrørende fra de [person4]s udøvede virksomhedsaktivitet er i 2014 og 2015 er indgået.

(...)

Det fremgår af konto [...83] i [finans1] sammenholdt med overførsler fra konto [...50] i [finans1], at Skattestyrelsen har beskattet og pålagt moms af rene interne overførsler på i alt 108.000 kr. (86.400 kr. ekskl. moms+ moms 21.600 kr.) for 2014 og 807.500 kr. (646.000 kr. ekskl. moms + moms 161.500 kr.), jf. ovenstående.

Det vil sige, at Skattestyrelsen først har beskattet og pålagt moms af indsætninger på konto [...50] i [finans1], og dernæst har Skattestyrelsen igen beskattet samme beløb på konto [...83] i [finans1] ved overførsler fra konto [...50] til konto [...83][finans1], i alt en effektiv beskatning på 112 procent (56 % + 56 %), og et effektivt momstilsvar på 50 procent (25 % + 25 %).

Det fremgår af bilag 13, at [person4] har haft rådighed over [person1] pas og sygesikringsbevis.

Af bilag 16 (sendt fra [person4]s e-mail), fremgår det blandt andet:

Beløbet bedes venligst sendt til min konto i [finans1]: reg [...] konto [...83].

Mvh [person4]

Af bilag 17 (sendt fra [person4]s e-mail), fremgår det:

Du må gerne overføre selskabet [virksomhed14] ApS's kapital kr. 50, 000,- til konto reg [...] konto [...83] i [finans1] (...)

BH [person4]

Bilag 10, bilag 11 og bilag 12 vedrører overførsler fra [person4]s forretningsforbindelse [virksomhed7] ApS, der er ejet af advokat [KH] og som driver aktiviteter indenfor ejendomsinvestering.

Af bilag 26 og bilag 27 fremgår det at [person4] har foretaget indbetalinger på konto [...83] i [finans1]

(...)

Af bilag 29 fremgår det, at det er [person4], der personligt sælger det pågældende maleri "[maleri1]".

Af bilag 30 fremgår det, at [person4] anmoder advokat [person5] om at få overført 60.000 kr. til konto [...50] i [finans1].

Af bilag 31 og bilag 33 vedrører en faktura fra [virksomhed13] ApS (stiftet af [virksomhed5] ApS), hvor [person4] på daværende tidspunkt var direktør, jf. bilag 48. Af fakturaen fremgår det, at indbetalingen skal ske til konto [...50] i [finans1].

Af bilag 32 og bilag 34 og bilag 35 og bilag 38 vedrører en faktura fra [virksomhed5] ApS, hvor [person4] på daværende tidspunkt var direktør, jf. bilag 49. Af fakturaen fremgår det, at indbetalingen skal ske til konto [...50] i [finans1].

Af bilag 36 fremgår det, at [person4] anmoder [virksomhed7] ApS om udbetaling af 100.000 kr. til konto [...50] i [finans1].

Af bilag 41 fremgår det, at [person4] har ydet konsulentassistance i forbindelse med salget af ejendomme, og at han beder om, at betalingen herfor bliver indsat på konto [...50] i [finans1].

Af bilag 43 fremgår det, at det er [person4], der sælger det pågældende maleri "[maleri1]", og at beløbet skal indsættes på konto [...50] i [finans1].

Af bilag 44 fremgår det, at beløbet er transporteret til [person4], og at beløbet med frigørende virkning kun kan betales til [person4] på konto [...50] i [finans1].

Bilag 45 og bilag 46 vedrører en faktura fra [virksomhed14] ApS, hvor [person4] på daværende tidspunkt var direktør, jf. bilag 50. Af fakturaen fremgår det, at indbetalingen skal ske til konto [...50] i [finans1].

Det fremgår af de pågældende fakturaer - som Skattestyrelsen har beskattet og pålagt moms-, at der er tale om konsulentbistand i forbindelse med salg af ejerlejligheder, undersøgelse af muligheder for at konvertere ejendom fra erhverv til boligformål, teknisk gennemgang af ejendomme, gennemgang af lejekontrakter, udarbejde af afkastberegning, opgørelse af forventede salgspriser, fysisk gennemgang af ejendomme, vurdering af lejereserver, arbejde med potentielle lejere, rådgivning i forbindelse med købstilbud på ejendom, istandsættelse af lejlighed, nedrivning af væg, montering af køkken m.v., forslag ti I ny bebyggelse, samt vurdering af mulighederne for salg af færdiggjorte huse, konsulentarbejde i forbindelse med salg af ejendomme, formidling af kontakt til køber af ejendom m.v.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at [person1] ikke har oppebåret de indsatte beløb på konto [...83] og konto [...50] i [finans1], som Skattestyrelsen har beskattet og pålagt hende moms af. Det skyldes, at hun ikke kan anses for at være rette indkomstmodtager af disse indtægter, jf. statsskattelovens § 4.

Læren om rette indkomstmodtager er eksempelvis beskrevet i Lærebog om indkomstskat, 17. udgave, af professor, skatterådets formand Jane Bolander m.fl., kapitel 23, side 665ff., hvor det blandt andet anføres: "Synspunkt et er, at det skattesubjekt, der har den retlige adkomst til indkomstgrund laget, ...har udøvet en erhvervsmæssig aktivitet eller har udført en arbejdsindsats, også må være rette indkomstmodtager ... til vederlaget for den udførte erhvervsmæssige aktivitet eller til vederlaget for det udførte arbejde. Hjemlen til i dansk ret at håndhæve dette synspunkt findes i SL § 4, der anvender udtrykket den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvori der kan indlægges, at det er denne skatteyder og ikke andre skatteydere, der skal være skattepligtige af de indtægter, der m§ anses som hans."

Det må lægges til grund, at [person4] har anskaffet sig rådighed over og har haft adgang til [person1]s pas og sygesikringsbevis, jf. bilag 13.

Det fremgår endvidere af det fremlagte bilagsmateriale, at [person4] har haft fuld rådighed over og fuld adgang til konto [...50] og konto [...83] i [finans1], hvor indsætningerne hidrørende fra de af [person4] udøvede virksomhedsaktiviteter i 2014 og 2015 er indgået, jf. bilag 10-12, bilag 16-17, bilag 26-27, bilag 29-35, bilag 38, bilag 41 og bilag 43-46.

Det fremgår endvidere af det fremlagte dokumentationsmateriale, at det er [person4], som har anvist de indbetalinger på [person1]s på konto [...50] og konto [...83] i [finans1], som Skattestyrelsen har beskattet og pålagt moms af.

Det er derfor [person4], som har drevet virksomheden og dermed er rette indkomstmodtager vedrørende de pågældende indbetalinger på konto [...50] og konto [...83] i [finans1].

[person1] har intet haft at gøre med de indbetalinger på bankkontoen, som Skattestyrelsen har beskattet og pålagt moms af.

[person1] har ikke forudsætningerne, uddannelse eller erfaring til at drive de udøvede virksomhedsaktiviteter vedrørende konsulentbistand i forbindelse med salg af ejerligheder, undersøgelse af muligheder for at konvertere ejendom fra erhverv til bolig formål,

teknisk gennemgang af ejendomme, gennemgang af lejekontrakter, udarbejde af afkastberegning, opgørelse af forventede salgspriser, fysisk gennemgang af ejendomme, vurdering af lejereserver, arbejde med potentielle lejere, rådgivning i forbindelse med købstilbud på ejendom, istandsættelse af lejlighed, nedrivning af væg, montering af køkken m.v., forslag til ny bebyggelse, samt vurderings af mulighederne for salg af færdiggjorte huse, konsulentarbejde i forbindelse med salg af ejendomme, formidling af kontakt til køber af ejendom m.v. Hertil kommer, at [person1] i 2014 og 2015 har været fuldtidsbeskæftiget lønmodtager og selvangivet lønindtægter fra [virksomhed4] A/S. Der er ikke konkrete forhold, der tyder på, at [person1] har haft nogen rolle i forbindelse med [person4]s erhvervsmæssige aktiviteter, idet det bemærkes, at hun heller ikke nogen forudsætninger for at kunne udføre arbejdet vedrørende de pågældende ejendomsaktiviteter. Det må derfor lægges til grund, at det er [person4], der er rette indkomstmodtager vedrørende alle de omhandlede bankindsætninger på [person1]s konti.

Vi tillader os at henvise til Østre Landsret dom af 19. juni 2013, j.nr. B-2652-12 offentliggjort som SKM2013.537.ØLR. (bilag 7). SKAT havde på baggrund af hvidvaskoplysninger fra politiet modtaget oplysninger om at der var blevet indbetalt 2,8 mio. kr. på en persons konto i [finans3] og der var foretaget talrige hævninger på kontoen a 5.000 kr. - ofte flere samme dag. Personen havde forklaret, at han oprettede kontoen i [finans3] til sin søns brug, da sønnen ikke selv kunne oprette en konto. Personen og hans hustru fik hver et hævekort til kontoen, som de straks videregav til deres søn.

Beløbene indsat på faderens bankkonto i [finans3] vedrørte angiveligt indbetalinger vedrørende en virksomhed drevet af sønnen eller en af sønnens bekendte.

Både Byretten og Østre Landsret gav faderen medhold i, at det ikke var ham, der havde drevet virksomheden, og at faderen derfor ikke skulle beskattes af indkomsten og hæftede som følge heraf heller ikke for momsforpligtelsen.

Endvidere kan vi henvise til Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018, journalnr. 13-6724132 (bilag 8) i afgørelsesdatabasen.dk. SKAT modtog den 19. september 2012 et brev fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). I den omhandlede periode var indgået i alt 6,7 mio. kr. på en persons bankkonto og i samme periode var hævet 2,9 mio. kr. kontant fra bankkontoen.

Personen var eneejer og havde fuld råderet over bankkontoen.

SKAT havde forhøjet personens indkomstansættelser i de omhandlede år med udgangspunkt i betalingerne på personens 100 % ejede bankkonto.

Personen havde ikke reageret på SKATs breve.

Personens ægtefælle, der ikke havde fuldmagt til bankkontoen, var på grund af tidligere nødlidende aktiviteter registreret i RKI, og kunne derfor ikke oprette bankkonto i eget navn. Personen havde i de omhandlede år haft lønindtægter på henholdsvis 25.278 kr., 240.536 kr. og 247.775 kr., og der var ikke konkrete forhold, der tyede på, at personen havde haft en aktiv rolle i forbindelse med hendes ægtefælles erhvervsmæssige aktiviteter. Under hensyn hertil, og henset til at hendes ægtefælle havde bekræftet, at beløbene alene vedrørte ham, fandt Landsskatteretten, at det måtte lægges til grund, at personens ægtefælle - og ikke personen - var rette indkomstmodtager vedrørende alle de omhandlede bankindsætninger på persons bankkonto.

På den baggrund heraf blev de påklagede forhøjelser af persons indkomster nedsat til O kr.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse fra 21. oktober 2018 henvist til SKM2008.905.HR., som vedrørte en situation, hvor en person havde modtaget understøttelse. Personen havde indsat et større beløb på sin bankkonto, der var oprettet som en driftskonto, og som kun blev oprettet for selvstændigt erhvervsdrivende og var oprettet under stillingsbetegnelsen vin- og tobakshandler. Personen havde - i modsætning til nærværende sag - ikke dokumenteret, hvor indsætningerne stammede fra. Personen gjort blot gældende, at beløbene stammede fra en opsparing, der efter pakistansk tradition oprindeligt var blevet opbevaret i privatboligen. Endvidere havde skattemyndighedernes - i modsætning til nærværende sag - udarbejdet privat forbrugsopgørelser, der udviste et negativt eller meget lavt privat for brug. På den baggrund forhøjede skattemyndighederne skatteyderens skatteansættelse skønsmæssigt, da det udregnede privatforbrug ikke kunne indeholde udgift til husleje og bil samt øvrige udgifter.

Vi er naturligvis enige med Skattestyrelsen i, at hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning, jf. SKM 2008.905 H.

[person1]s tilfælde kan dog ikke sidestilles en tilsvarende situation som i SKM 2008.905.HR, idet det efter vores opfattelse af godtgjort, at det [person4], som har udøvet de pågældende virksomhedsaktiviteter, og dermed er rette indkomstmodtager vedrørende de pågældende indbetalinger på konto [...50] og konto [...83] i [finans1]. Dertil kommer, at en privatforbrugsopgørelse udviser et positivt privatforbrug for [person1]s for både 2014 og 2015 på henholdsvis 233.501 kr. og 194.731 kr. (bilag 51) ekskl. de to bankkonti og 138. 238 kr. og 377.240 kr. (bilag 52) inklusive de to bankkonti. Det vil sige, at [person1] e Høgsted [person1] privatforbrug er positivt, uanset om de to pågældende konti medregnes i opgørelsen.

Højesteretsdommen SKM2008.905.HR er efter vores opfattelse derfor ikke sammenlignelig med nærværende tilfælde. [person1] er ikke rette indkomstmodtager i dette tilfælde, og endvidere har hun positivt privat for brug. Derimod har Østre Landsrets dom SKM2013.537.ØLR og Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018, journalnr. 13- 6724132 væsentlige lighedspunkter med [person1]s tilfælde, i det hun ikke kan anses for at være rette indkomstmodtager vedrørende indtægter hidrørende fra virksomhedsaktiviteter udøvet af hendes fader [person4] og hans selskaber.

Af tabel 1 og tabe l 2 fremgår det, at Skattestyrelsen har beskattet og pålagt moms af 467.900 kr. i 2014 og 807.500 kr. i 2015, hvor der alene er tale om rene bankoverførsler mellem de to bankkonti.

Som et kuriosum skal det for øvrigt nævnes, at Skattestyrelsens beskatning og momstilsvar af de rene bankoverførsler mellem de to konti på 467.900 kr. i 2014 og 807. 500 kr. i 2015, der medfører en effektiv beskatning på 112 procent, og et effektiv momstilsvar på 50 procent - udover at mangle lovhjemmel til beskatning - synes at være en krænkelse af tillægsprotokol nr. 1 til den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 1, stk. 2. En ekstrem beskatningsgrad kan være en krænkelse af ejendomsretten, jf. den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgørelse af 14. maj 2013, CASE OF N.K.M. v. HUNGARY (Application no. 66529/ 11), vedlagt som bilag 53.

I sagen CASE OF N.K. M. v. HUNGARY (Application no. 66529/ 11) havde en ansat modtaget en fratrædelsesgodtgørelse, hvoraf en de l heraf som overskred en vis beløb - i overensstemmelse med skattelovgivningen i Ungarn - var blevet beskattet blevet beskattet med 98 %. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt, at en så ekstrem beskatning udgjorde et indgreb i retten til respekt for ejendomsretten, og selvom staten har en meget bred skønsmargin, når det gælder beskatning, fandt domstolen, at beskatningen i dette tilfælde havde pålagt skatteyderen en uforholdsmæssig byrde, som ikke ramte andres ansatte økonomiske vederlag.

(...)”

Efter udsendelse af sagsfremstilling har virksomhedens repræsentant indsendt supplerende bemærkninger den 13. januar 2021:

”(...)

Nedsættelserne i Skatteankestyrelsens kontorindstilling

Det fremgår af Skatteankestyrelsens kontorindstilling, at nedsættelserne af de skattepligtige indkomster er inklusive moms.

Det er ikke korrekt, at de skattepligtige indkomster skal nedsættes inklusive moms.

De skattepligtige indkomster skal således nedsættes uden moms, og derudover skal selve momsansættelserne nedsættes tilsvarende med den udgående afgift.

Vi anmoder om Skatteankestyrelsens bemærkninger hertil og skal under alle omstændigheder anmode om at kontorindstilling ændres i overensstemmelse hermed.

(...)

Overførsler mellem klagers konti

Ifølge kontorindstillingen ses Skatteankestyrelsen at være enig i, at en del af bankindsætningerne er interne overførsler mellem de to bankkonti, hvorfor disse beløb ikke skal beskattes

Ved gennemgangen af kontorindstillingen har vi konstateret, at interne overførsler mellem de to bankkonti på i alt 320.500 kr. inklusive moms (256.400 kr. ekskl. moms og moms 64.100 kr.) ikke er blevet foreslået nedsat uagtet, at der tidligere er fremsendt tydelig dokumentation til Skatteankestyrelsen for, at der er tale om rene pengeoverførsler mellem to konti.

(...)

Vi skal derfor anmode om, at skatteansættelsen nedsættes med 256.400 kr. samt at momsforhøjelserne nedsættes med 64.100 kr. i henhold til den allerede fremsendte dokumentation.

Vi anmoder om Skatteankestyrelsens bemærkninger hertil og skal under alle omstændigheder anmode om, at kontorindstillingen ændres i overensstemmelse hermed.

(...)

Vi har ikke i vores påstand og anbringender gjort indsigelse imod, at der skulle være tale om et gældsforhold. Vi er således enige i, at det ikke tidligere er dokumenteret, at der er tale om et gældsforhold, allerede fordi de udbetalte låneprovenu ikke er dokumenteret. Vi har alene påstået, at [person1] ikke er rette indkomstmodtager af indtægterne. Samtidig vil vi fremhæve, at det er dokumenteret, at der i nogle tilfælde ikke er tale om indtægter, men om lån, der faktisk og dokumenterbart er tilbagebetalt.

Skattestyrelsen har beskattet lån fra [virksomhed7] ApS på 20.000 kr. udbetalt den 25. september 2014 (bilag 10), 50.000 kr. udbetalt den 2. oktober 2014 (bilag 11) og 30.000 kr. udbetalt den 20. oktober 2014 (bilag 12) på konto [...83].

Disse lånebeløb, der indgik på konto [...83], blev tilbagebetalt den 24. oktober 2014. Se vedlagt bilag 54. Da de tre lån er blevet tilbagebetalt, skal der således ikke ske beskatning, uanset hvem der måtte anses for at være rette indkomstmodtager/låntager vedrørende disse lån.

Derudover har Skattestyrelsen beskattet lån fra [virksomhed9] ApS på 75.000 kr. udbetalt den 28. november 2014, 65.000 kr. udbetalt den 5. december 2014, 72.000 udbetalt den 18. december 2014og 16.000 kr. udbetalt den 22. december 2014, i alt 228.000 kr. til konto [...50].

Disse lån blev tilbagebetalt samlet til [virksomhed9] ApS den 13. februar 2015 fra konto [...50]. Se vedlagt bilag 55. Da disse lån er blevet tilbagebetalt, skal der således ikke ske beskatning, uanset hvem der måtte anses for at være rette indkomstmodtager/låntager vedrørende af disse lån.

Vi er ved at fremskaffe yderligere dokumentation for de pågældende gældsforhold og indfrielse heraf.

Endvidere har repræsentanten den 12. februar 2021 anført følgende:

”(...)

SUBSIDIÆR PÅSTAND

Subsidiært nedlægges påstand om, at i det omfang Skatteankestyrelsen anser [person1] - helt eller delvist – som rette indkomstmodtager af de af Skattestyrelsen beskattede beløb - hvilket dog bestrides -, skal [person1] – for så vidt angår de beløb, der skulle være tilgået [virksomhed19] ApS og [virksomhed5] ApS – beskattes som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, mens de beløb, der er overført fra [person4] til [person1], i så fald skal behandles efter boafgiftslovens regler om gaver, jf. boafgiftsloven § 22, stk. 1, litra a.

ANBRINGENDER

I perioden 1. oktober 2015 – 16. juli 2019 var [person1] ifølge CVR registreret som legal ejer af selskabet [virksomhed19] ApS, CVR-nr. [...1].

Ethvert beløb, som måtte være indkomst og/eller kapitalindkomst i perioden 1. oktober 2015

– 16. juli 2019 erhvervet af [virksomhed19] ApS, men tilgået [person1] via hendes konti i [finans1], skal derfor beskattes som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, og dermed ikke som overskud af virksomhed.

I perioden 4. marts 2013 – 1. februar 2016 var [person1] ifølge CVR tilsvarende registreret som legal ejer af selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. [virksomhed2] ApS ejede 100 % af kapitalandelene i [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4], i perioden 23. marts 2013 – 11. juli 2016.

Ethvert beløb, der er indbetalt på [person1]s konti i [finans1], som skulle være tilgået [virksomhed5] ApS, må derfor også anses for maskeret udbytte til [person1], jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, og dermed ikke som overskud af virksomhed.

[person4] er far til [person1]. Derfor skal enhver vederlagsfri formuefordel, der tilgår [person1] fra [person4], behandles som en gave. Et beløb på op til henholdsvis 59.800 (2014-beløb), henholdsvis op til 60.700 (2015-niveau) er afgiftsfri, mens et beløb op over dette, er afgiftspligtigt med 15 pct.

(...)”

Endelig har repræsentanten den 1. marts 2021 anført følgende:

”(...)

YDERLIGERE BEMÆRKNINGER TIL INDSÆTNINGER

Som bilag 68 vedlægges udskrift fra klientkonto for [virksomhed20], CVR-nr. [...5], for konti [...90] [person4], [...10] [person6], [...14] [person4] og [...13] [person1] i perioden 1. januar 2014 til og med 1. januar 2018.

Som sagens bilag 69 fremlægges erklæring fra advokat, [person5], hvor advokaten bekræfter alene at have korresponderet med [person4] i forbindelse med udbetalinger til konti [...83] og [...50] i [finans1].

[...90] [person4] – Ejerlejlighederne [adresse1]

Af bilag 68, side 1 fremgår, at der er udbetalt 60.000 kr. til konto [...50] i [finans1] den 18. februar 2014. Beløbet er indgået på konto [...50] i [finans1] den 18. februar 2014. Midlerne går altså fra [person4]s klientkonto og det er hans midler, der står på kontoen.

Dette beløb er således bogført på [person4]s navn på advokat, [person5]s klientkonto. Der henvises yderligere til sagens bilag 69, hvorefter det fremgår, at beløbet er udbetalt til denne konto efter aftale med [person4].

Det er derfor dokumenteret, at dette beløb på 60.000 kr. ikke er en skattepligtig indtægt for [person1], eftersom beløbet ikke er tilgået [person1].

[...10] [person6] - Rekonstruktion

Ifølge bilag 68, side 2 udbetales 10.000 kr. til [person4] den 27. marts 2014. Den 27. marts 2014 går 10.000 kr. ind på konto [...50] i [finans1] med teksten ”Udlagt af [virksomhed6].”

Igen fremgår af bilag 69, at advokat, [person5], har udbetalt beløbet efter aftale med [person5] til [person4], selvom beløbet er hævet på [person4]s ekskones klientkonto.

Pengene er overført til konto [...50] i [finans1] og det fremgår af advokatens bogføring at beløbet er udbetalt til [person4].

Det er derfor dokumenteret, at dette beløb på 10.000 kr. ikke er en skattepligtig indtægt for [person1], eftersom beløbet ikke er overført til [person1].

[...14] [person4] – Oprettelse af selskab

Af bilag 68, side 3 fremgår, at der den 30. december 2014 indbetales 50.000 kr. til advokatens klientkonto i [person4]s navn med formålsangivelsen; ”stiftelse af selskab.” Det tilsvarende beløb hæves fra konto [...50] i [finans1] den 30. december 2014. Kontoudskrift vedlægges som sagens bilag 17.5.

Den 7. januar 2015 fratrækkes udlæg til Erhvervsstyrelsen på 670 kr. af to omgange. De resterende beløb på 48.660 kr. udbetales den 9. januar 2015 til konto [...83] i [finans1].

Som det også fremgår af sagens bilag 17.1-17.4, udgør dette beløb selskabskapital for selskabet, [virksomhed14] ApS, CVR-nr. [...6].

Pengene udbetales til [person1]s konto, men hun hæver straks samme dag 48.000 kr. kontant til [person4] for så vidt angår 33.000 kr. til ”kundekort 4001 0034” og 15.000 kr. udbetales kontant. Kontoudskrift vedlægges som sagens bilag 17.6.

Igen fremgår af denne eksterne bogføring, at beløbet vedrører [person4] og benyttes til stiftelse af et selskab efter instruks fra [person4].

Beløbet udbetales ved en fejl til konto [...83] i [finans1] og hæves for så vidt angår 48.000 kr. fra kontoen samme dag.

Det er derfor dokumenteret, at dette beløb på 48.660 kr. ikke er en skattepligtig indtægt for [person1], eftersom beløbet ikke er tilgået [person1].

Subsidiært er det dokumenteret, at de 48.000 kr., som er hævet samme dag, ikke er tilgået [person1]. De resterende 660 kr. er tilgået [person1] fra sin far, således at [person1] er pligtig til at svare gaveafgift af beløbet efter boafgiftslovens regler, såfremt beløbet overstiger det afgiftsfrie bundbeløb.

Mere subsidiært skal [person1] ikke beskattes at beløbet som personlig indkomst. Derimod skal hun svare gaveafgift af beløbet på 48.660 kr. efter bogafgiftsloven, såfremt det overstiger det afgiftsfrie bundbeløb.

344077-00013013 [person1] – [virksomhed21] ApS

Den 1. juni 2015 indbetales 200.000 kr. fra konto [...50] i [finans1], som [person4] disponerer over. Beløbet anvendes til stiftelse af [virksomhed21] ApS, der stiftes af [virksomhed21] ApS. [virksomhed21] ApS er stiftet af [person4]. Det betales stiftelsesgebyr til Erhvervsstyrelsen og resten af selskabskapitalen udbetales til konto [...50] i [finans1].

Det er derfor dokumenteret, at dette beløb på 199.300 kr. ikke er en skattepligtig indtægt for [person1], eftersom beløbet ikke er tilgået [person1].

Udlån fra [virksomhed1] ApS

Som bilag 70 fremlægges en erklæring fra selskabets tidligere direktør, [person7]. Af erklæringen fremgår, at alle udlån til [person4] og [person1] i perioden før 2015 - for hvilket regnskabsår, [person7] har været ansvarlig for aflæggelse af årsregnskab - er tilbagebetalt til selskabet før udgangen af 2015.

Det underbygger således, at der har været tale om lån udbetalt af selskabet, [virksomhed1] ApS, som er tilbagebetalt i sin helhed.

De beløb, det ovenstående vedrører og som Skattestyrelsen har beskattet som skattepligtig indkomst, udgør følgende beløb:

Konto [...50] i [finans1]

-	Lån på 75.000,00 kr. udbetalt den 28. november 2014
-	Lån på 65.000,00 kr. udbetalt den 5. december 2014
-	Lån på 72.000,00 kr. udbetalt den 18. december 2014
-	Lån på 16.000,00 kr. udbetalt den 22. december 2014

Konto [...83] i [finans1]

-	Lån på 250.000,00 kr. udbetalt den 24. oktober 2014
-	Lån på 49.500,00 kr. udbetalt 21. november 2014.

Der er derfor ikke tale om en skattepligtig indkomst for [person1] for så vidt angår de ovenstående beløb.

(...)”

Virksomhedens repræsentant er den 28. april 2021 fremkommet med sine endelige supplerende bemærkninger:

”(...)

Faktiske forhold

Skatteankestyrelsens beskrivelse af de faktiske oplysninger er meget mangelfuld, og det faktum, der er fremlagt i supplerende klage og efterfølgende udtalelse, har stort set ikke fundet vej til beskrivelse af faktum; beskrivelsen er i mange tilfælde ikke indeholdt og i andre tilfælde fejlagtigt eller mangelfuldt gengivet.

Efter vores opfattelse er det væsentligt at adskille klagerens (?) opfattelse fra faktum. Med andre ord det faktum, som klageren har fremlagt, skal stå under faktiske forhold, idet læser eller retsmedlemmerne kunne foranlediges til at forstå det som et partsindlæg og ikke et objektivt faktum.

Vi skal venligst opfordre til, at sagsfremstillingen medtager alt fremlagt faktum korrekt og fyldestgørende.

Vi har følgende forslag til konkrete ændringer/tilføjelser:

Side 2, afsnit 2

Vi skal bede om at afsnittes ændres til:

”Klageren har stået registreret som stifter og bestyrelsesmedlem i nogle selskaber fra 2007. Hun har på intet tidspunkt været direktør eller på anden måde deltaget aktivt i driften af nogle af selskaberne, men har alene stået som ejer og stifter, fordi [person4] ikke havde mulighed herfor. Klageren har ingen erfaring med drift af ejendomsvirksomhed og har på intet tidspunkt deltaget heri.”

Side 2, afsnit 3

Vi skal anmode om, at følgende tilføjes:

”Klagerens formue 31. december 2013 udgjorde kr. xx,

Klagerens formue 31. december 2014 udgjorde kr. xx,

Klagerens formue 31. december 2015 udgjorde kr. xx,”

Side 2, afsnit 5

Følgende fremgår:

”Der var ved flere af bankindsætningerne anført konkrete fakturanumre”.

Vi skal anmode om, at det ændres til:

”For så vidt angår en del af indsætningerne på konto [...50] er anført konkrete

fakturanumre. De pågældende fakturaer er efterfølgende fremlagt og er udstedt af en række selskaber jf. bilag xx-xx”. Klageren har ikke udstedt nogle af de pågældende

fakturaer og hendes navn, adresse m.v. fremgår ikke af de pågældende fakturaer.

Det fremgår i forbindelse med flere af indbetalingerne jf. kontoudtogene for konto

[...83], at der er tale om lån:

Dato Tekst på kontoudtog

25-09-2014 Lån fra [virksomhed7] 20.000 kr.

02-10-2014 Lån fra [virksomhed7] 50.000 kr.

20-10-2014 Lån fra [virksomhed7] 30.000 kr.

24-10-2014 Lån fra [virksomhed9]Aps 250.000 kr.

[virksomhed1] APS

C/O [person8]

[adresse2]

[by1]

Klageren har fremlagt bilag 10.1, hvoraf fremgår, at der efterfølgende den 24. oktober 2014 fra kontoen foretages tre overførsler til [virksomhed7] ApS,; én på 20.000 kr., én på 50.000 kr. og én på 30.000 kr.

Klageren har fremlagt erklæring fra den daværende direktør i [virksomhed1] ApS på, at klageren i efteråret 2014 have fået et lån på 250.000 kr., og at dette ved udgangen af 2015 ikke længere var skyldigt.”

Side 4, afsnit 2

I dette afsnit er det fremsendte materiale meget summarisk gengivet.

Vi skal anmode om, at det detaljeret beskrives, hvad der er fremsendt, ligesom vi skal anmode om at formue og privatforbrugsopgørelserne indarbejdes under beskrivelsen af sagens faktum.

Side 4, afsnit 3-6

Det er en ukorrekt gengivelse af faktum vedrørende salg af maleriet, ”[maleri1].”

Faktum blev detaljeret beskrevet i forbindelse med telefonisk kontormøde, hvorfor det bør fremgå af referatet fra møde. Da vi ikke har modtaget referat, har vi ikke haft lejlighed til at sikre korrekt beskrivelse.

Side 5, afsnit 4

Vi skal venligst anmode om at der indarbejdes en oversigt over fakturaer, der henvises til, herunder oplysninger om udsteder og beløb.

Side 5, afsnit 6

Det er en forkert gengivelse af faktum.

Vi mener, at det bør erstattes af følgende:

”Klageren har i form af print af sms-beskeder fremsendt dokumentation for, at klageren har modtaget instrukser om hævninger på konto [...50]. Der er tale om instrukser, hvor klageren er blevet bedt om at hæve kontante midler til [person4].

Klageren har sendt dokumentation for, at klageren har anset konto [...50] for at være [person4]. Det fremgår således eksempelvis, at klageren den 21. december 2014 (bilag 67.1) skriver til [person4]: ”(...) skylder dig 1200 i alt. Må jeg låne 800 og så overfører jeg 2000kr. når vi får løn!” Samme dag overføres 800 kr. til klagerens konto. Klageren anmodede således om lån fra [person4], som blev udbetalt fra konto [...50]. På dette tidspunkt, hvor klageren ”lånte” 800 kr. som blev hævet fra konto [...50], var der det indestående på på 45.136,21 kr. på denne konto

Klageren har flere gange anmodet om lån fra sin far, selvom der har stået penge på konto [...50]. Eksempelvis beder klageren den 21. oktober 2014 (sagens bilag 67) [person4] om lov til at lån 500 kr., selvom der står kr. 16.453,17 kr. Da klageren ikke får svar, rykker klageren for svar den 22. oktober 2014 og den 23. oktober 2014 skriver klageren: ”(...) må jeg ikke nok overføre de 500?” Den 23. oktober 2014 overføres der 500 kr. Der stod samme dag ved dagens udgang 2.984,72 kr. på kontoen.”

Nyt afsnit

Vi skal anmode om at følgende tilføjes under faktum:

”Klageren er datter af [person4].

[person4] har i en længere årrække drevet virksomheder, herunder blandt andet tidligere magasinerne [magasin1] og [magasin2], som han i år 2000 solgte til [virksomhed18]-koncernen.

I 2008 investerede [person4] i en række ejendomsselskaber, og som følge af finanskrisen i 2008, kom han i økonomiske problemer, hvorefter han i 2012 blev erklæret personligt konkurs. Som følge af [person4]s personlige konkurs i 2012 havde han vanskeligheder med at oprette bankkonti og være ejer af selskaber, hvor han kunne drive sine ehvervsmæssige aktiviteter.

[person4] overtog derfor og brugte klagerens konto [...50] i 2014 og 2015. Der er blandt andet fremsendt dokumentation for, at [person4] havde adgang til klagerens NemID jf. blandt andet sagens bilag 67.3, hvor klageren fremsendte et billede af klagerens

NemID til din far, mens det fremgår af e-mail af 24. oktober 2014 (sagens bilag 13) fra [person4], at [person4] har haft adgang til klagers sundhedskort og pas.

[person4] har i perioden været direktør i forskellige selskaber, der har udstedt de fakturaer, som er blevet betalt via klagerens konto [...50] i 2014 og 2015.

Kontoen [...50] er blevet anvendt til at modtage betalinger, herunder blandt andet fakturaer udstedt af selskaber formelt ejer af klageren. Kontoen er tillige anvendt til at foretage betalinger og overførsler for og vedrørende selskaber ejet formelt af klageren.

Klageren drev IKKE registreringspligtig virksomhed i 2014 og 2015.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at [person4] har udført konsulentarbejde, og [person4] givet instrukser og indgået aftaler, herunder at han har korresponderet med kontra henter og kunder. Det udførte arbejde vedrører salg af ejerlejligheder, undersøgelse af muligheder for at konvertere ejendomme, teknisk gennemgang af ejendomme, gennemgang af lejekontrakter, afkastberegninger, fysisk gennemgang, vurdere lejereserve, arbejde med potentielle lejere, rådgivning med købstilbud, istandsættelse, nedrivning af væg, montering af køkken forslag til ny bebyggelse, samt vurdering af muligheder for salg af huse m.v.

Der er fremlagt erklæringer, hvoraf det fremgår, at eksterne parter og samarbejdspartnere har bekræftet, at det er [person4], der har indgået aftaler med og som har udført arbejde for dem. Den ene erklæring er underskrevet af en advokat.

Der er yderligere fremlagt en erklæring, hvor [person4] bekræfter, at det er ham eller selskaber drevet af ham, der har stået for driften af virksomheden.

[person4] har oplyst, at han har selvangivet overskud af virksomhed de pågældende år.

Klageren har fremlagt dokumentation for, at klageren har modtaget lån fra [virksomhed1] ApS og alle lån modtaget i 2015 var tilbagebetalt inden udgangen af 2015.”

Skatteankestyrelsen har på side 4, afsnit 2 beskrevet en korrespondance mellem køberne og [person4] vedrørende maleriet, [maleri1]. Vi bemærker her, at der er en række af de øvrige transaktioner, der tilsvarende er detaljeret forklaret og dokumenteret med e-mailkorrespondancer. Derfor finder vi det misvisende for Landsskatteretten, at alene denne transaktion, der i et vist omfang er detaljeret beskrevet for Landsskatteretten. Vi skal anmode om at alle dokumenterede transaktioner beskrives under faktum.

Klagerens opfattelse

Gengivelse af klagerens indlæg af 13. januar 2021, 1. marts 2021 og 26. marts 2021 har man alene medtaget en yderst begrænset andel af for så vidt angår beskrivelse af faktum og anbringender. Vi skal venligst anmode om at de gengives i sit helheld, så Landsskatterettens medlemmer kan træffe afgørelse på fyldestgørende grundlag.

Yderligere anbringende vedr. supplerende påstand

Såfremt klageren anses for rette indkomstmodtager af driften af en virksomhed, skal hun alene beskatte af nettoindtægterne og ikke bruttoindtægterne jf. også bemærkninger af 26. marts 2021. Hvis man konkluderer, at der skal betales moms, vil det alene være et eventuelt overskud, der skal beskattes.

Der arbejdes i øjeblikket på at få kuratorerne for selskaberne til at udlevere materiale, så der kan udarbejdes regnskaber for de selskaber, hvori driften af selskabet er foregået på klagerens konto [...50]. Hvis det lykkes, vil de blive fremsendt straks, de foreligger.

Forslag til afgørelse

Ekstraordinær genoptagelse

Vi skal igen anmode om at de to afsnit vedrørende genoptagelse (fra side 17, afsnit 1 til side 18, afsnit 3 og side 21, afsnit 8 til side 22, afsnit 9) udgår af udkastet til Landsskatterettens afgørelse og præmisser. Vi har ikke i vores påstand eller anbringender anfægtet, at Skattestyrelsen med rette har foretaget ekstraordinær genoptagelse og har ikke fremført nogen formalitetsindsigelser. De er ikke relevante og forstyrrende i forhold til en i forvejen kompleks problemstilling.

Vi mener, at disse afsnit er irrelevante for sagen, eftersom vi ikke er uenige i, at Skatte- styrelsen kunne gennemføre ekstraordinær genoptagelse og bør udgå.

Konkrete kommentarer til formuleringer og beskrivelser:

Side 18, afsnit 8

Skatteankestyrelsen anfører: ”Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af CVR-oplysninger, at klageren har erfaring med forretningsdrift over en længere årrække, (...),” fordi hun har været registreret i cvr-registeret som stifter, ejer og bestyrelsesmedlem. Det forhold, at klageren har været registreret i cvr-registeret, er ikke ensbetydende med, at klageren har erfaring med forretningsdrift og i det konkrete tilfælde ganske enkelt ikke korrekt.

Som det blev forklaret på kontormødet den 5. februar 2021, har klageren har alene formelt været registreret i cvr-registeret. Klageren har på intet tidspunkt drevet virksomhed eller deltaget i forretningsdrift. Dette faktum bestyrkes af, at hverken hendes uddannelsesmæssige baggrund eller erfaring taler for, at hun skulle have drevet de pågældende virksomheder, ensidige været en del af den daglige ledelse.

Side 19, afsnit 1

Skatteankestyrelsen fremhæver på side 19, afsnit 1, ”Der er desuden lagt vægt på, at det af kontoudtogene fremgår, at flere af indsætningerne vedrører konkrete fakturanumre, samt at det var klageren kontonummer, der blev opført de fremlagte fakturaer, som indbefattede moms”.

Vi er forundret over, at man har lagt vægt på fakturaerne, der netop alle sammen var udstedt af selskaber drevet af [person4]. Vi skal anmode Skatteankestyrelsen om at uddybe, hvorfor det taler for, at klageren er rette indkomstmodtager. Det faktum, at kontoen blev brugt til selskaberne drift, har [person4] bekræftet.

Side 19, afsnit 6

Skatteankestyrelsen anfører: ”(...) ligesom det ikke er tilstrækkelig dokumentation herfor, at klagerens far har stået for korrespondance vedrørende transaktionerne. Hertil bemærker retten, at udtalelsen såvel som de øvrigt fremlagte erklæringer er fremlagt i forbindelse med skattesagen.

Retten finder herefter ikke, at disse kan tillægges nogen selvstændig bevismæssig værdi.”

I Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018, journalnr. 13-6724132 var bankkontoen oprette i klagerens navn og klageren var bekendt hermed. I den sag anføres det: ”Henset for forklaringer fra p2 (ægtefællen) om at beløbene vedrører ham og ikke klageren, må det ligges til grund, at p2 - og ikke klageren – er rette indkomstmodtager (...)” På den baggrund nedsattes de påklagede forhøjelser. Der henvises også til Landsskatterettens afgørelse af 7. april 2017, journalnr. 14-4333636, som beskrevet nedenfor under afsnit med kommentarer til side 19, afsnit 9.

Vi er derfor uenige i, at de fremlagte erklæringer ikke kan tillægges nogen bevismæssig værdi.

Side 19, afsnit 8

Skatteankestyrelsen anfører følgende: ”Den fremlagte sms-korrespondance mellem klagerens og dennes far viser, at klageren har spurgt sin far, om hun måtte hæve penge. Der er således tale om hævninger og ikke overførslerne mellem klagerens egne konti, ligesom det ikke fremgår hvilken konto, som klageren får lov til at hæve fra, og beløbene i øvrigt ikke er i overensstemmelse med de beløb, som efterfølgende eventuelt er blevet tilbageført.”

Det bemærkes, at det fremgår af de fremlagte sms-beskeder (bilag 66-67.3), at klageren har anmodet om at låne penge – ikke hæve penge. Derimod er det [person4], der den 11. august 2015 (sagens bilag 66) og den 21. december 2014 (sagens bilag 67.1) beder klageren om at hæve penge.

Det fremgår klart og tydeligt af de fremlagte og foreliggende kontoudskrifter, at de beløb, som klageren har lånt, de facto er hævet på konto [...50] - så det kan der ikke herske tvivl om.

Det er tilsvarende åbenbart, at tilbagebetaling kan være sket såvel ved overførsel som ved kontant betaling, hvorfor der ikke nødvendigvis er overensstemmelse med hævede beløb.

Pointen ved fremlæggelse og fremhævning af den pågældende sms-korrespondance er derimod - og herom hersker der ingen tvivl - at klageren ikke anså midlerne på [...50] for klagerens egne midler.

Side 19, afsnit 9

Det anføres: ”Retten bemærker, at det fremgår af praksis vedrørende private lån (...), at sådanne lån skal dokumenteres på objektivt grundlag.”

Vi er ikke enig i, at praksis generelt kræver, at lån dokumenteres på objektivt grundlag. En striksere praksis gælder for familielån. De konkrete sager, hvor der er stillet skærpet dokumentationskrav vedrørende låneforhold, vedrører alle sager, hvor der hersker tvivl om långivers evne til at yde lånene, og der er ikke dokumentation for overførsel af midlerne.

Imidlertid ligger der i det konkrete tilfælde netop et objektivt grundlag for, at der har været tale om lån. Det gælder eksempelvis vedrørende lån fra [virksomhed7] ApS, der tilsvarende de facto er tilbagebetalt, og tilbagebetalingerne fremgår af samme konto, som lånene blev modtaget på. Vi anmoder venligst om Skatteankestyrelsens bemærkninger til, hvordan Skatteankestyrelsen kan undlade at tage hensyn til det faktum?

Tilsvarende sker lån på 250.000 kr. udbetalt den 24.10.2014 fra [virksomhed1] ApS til konto [...83] ved bankoverførsel, og det fremgår af overførslen, at der er tale om lån fra [virksomhed1] ApS. Der er fremsendt et ikke underskrevet gældsbrev udarbejdet af uafhængig advokat, og selskabet daværende direktør har bekræftet at lånet er blevet tilbagebetalt. Dette er objektivt konstaterbare forhold.

I øvrigt skal henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. april 2017, journalnr. 14-4333636, hvor man anså det for tiltrækkeligt godtgjort, at der forelå lån, selvom der ikke var fremlagt underskrevne låneaftaler. I den sag henser Landsskatteretten til, at klagerens mulighed for at fremskaffe dokumentation naturligt var påvirket af, at sagen blev opstartet flere år efter de indkomstår, lånene er udbetalt, ligesom man lægger vægt på en erklæring fra direktøren i det långivende selskab og adskillige e-mails.

Af bilag 43 fremgår det, at [person4] låner 75.000 af [virksomhed12] ApS, der overføres den 13. februar 2015 og som indbetales på konto [...50].

Vi finder det dokumenteret, såvel objektivt som subjektivt, at der har været tale om lån, der er tilbagebetalt. Igen skal vi opfordre Skatteankestyrelsen til at oplyse, hvilke hovedhensyn, der har været lagt afgørende vægt på, der medfører, at erklæringer ikke skal tillægges bevisværdi i vores sag uanset, at de underbygges af anden ekstern dokumentation udarbejdet på tidspunktet for udstedelse af lånet.

Side 20, afsnit 4

Gengivelse af faktum i dette afsnit er direkte forkert. Da vi ikke har modtaget mødereferat til godkendelse, har vi ikke haft lejlighed til at berigtige Skatteankestyrelsens misforståede opfattelse.

Det blev på kontormødet oplyst, at man havde solgt maleriet og fået en køberet til at købe det tilbage. Det blev beskrevet, at långiver ville blive simpel kreditor i tilfælde af en konkursbehandling, mens en ejer af et aktiv kunne sælge dette og sikre sig imod tab. Oprindelig var aftalen, at maleriet skulle sælges til 100.000 kr., men parterne efterfølgende ændrede prisen til 95.000 kr., svarende til det modtagne beløb (?). Så nej, der var ikke tale om et lån på 95.000 kr. Maleriet blev herefter købt tilbage af [person4] for 100.000 kr.

Efterfølgende solgte [person4] maleriet for 125.000 kr. den 6. februar 2015, der er fremlagt dokumentation herfor i bilag 43. [person4] modtog i den forbindelse en køberet til at købe maleriet tilbage. I stedet for, at [person4] udnyttede køberetten, blev det aftalt, at købesummen blev forhøjet med yderligere 100.000 kr., som blev overført til konto [...50] den 19. februar 2015.

Læren om rette indkomstmodtager

Skatteankestyrelsen lægger til grund, at klageren reelt har drevet virksomhed i overensstemmelse med det registrerede i cvr, eftersom det ikke er dokumenteret, at der skulle være tale om identitetstyveri eller lignende, jf. side 18, afsnit 9 i forslag til afgørelse. Yderligere henviser Skatteankestyrelsen til, at det ikke er dokumenteret, at [person4] uberettiget havde skaffet sig rådighed over klagerens selskaber og bankkonti, eller at klageren var afskåret fra at disponere på vegne af selskaberne og de private konti.

Igen pointeres, at det ifølge praksis om rette indkomstmodtager ikke er afgørende, hvorvidt der foreligger egentlig identitetstyveri, eller om klageren har været afskåret fra at disponere på vegne af selskaberne eller de private konti.

Igen refereres til Lærebog om indkomstskat, 17. udgave, hvor professor, skatterådets formand Jane Bolander m.fl., kapitel 23, side 665ff., hvor læren om rette indkomstmodtager er beskrevet. Her fremgår:

”Synspunktet er, at det skattesubjekt, der har den retlige adkomst til indkomstgrundlaget, (...) har udøvet en erhvervsmæssig aktivitet eller har udført en arbejdsindsats, også må være rette indkomstmodtager (...) til vederlaget for den udførte erhvervsmæssige aktivitet eller til vederlaget for det udførte arbejde. Hjemlen til i dansk ret at håndhæve dette synspunkt findes i SL § 4, der anvender udtrykket den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvori der kan indlægges, at det er denne skatteyder og ikke andre skatteydere, der skal være skattepligtige af de indtægter, der må anses som hans.” (vores fremhævninger).

I denne sag er det dokumenteret ved fremlagt e-mailkorrespondance og erklæringer underskrevet af [person4] selv samt af eksterne samarbejdspartnere, at det alene har været [person4], der har drevet virksomheden.

Det er derfor ukorrekt, når Skatteankestyrelsen indstiller til Landsskatteretten, at det er klageren, der har drevet uregistreret virksomhed, jf. side 18, afsnit 11 i forslag til afgørelse.

Ifølge gældende praksis det uden betydning for den retlige vurdering af sagen, at klageren ikke har været afskåret fra at disponere på vegne af selskaberne og de private konti, eftersom det afgørende er, hvem der reelt har udført arbejdet og har oppebåret indtægterne. Det er tillige uden betydning, om der har været tale om identitetstyveri eller ej.

Det skal dog bemærkes, at der er fremlagt en række sms-beskeder i sagen, som dokumenterer, at klageren ikke har anset sig selv om ejer og faktisk har anset sig selv som uden mulighed for at disponere over midlerne på konto [...50] i [finans1] uden tilladelse. Hun beder eksempelvis om lov til at låne penge fra kontoen flere gange. Der henvises igen til sagens bilag 66-67.3.

I nærværende sag er der fremlagt erklæring fra rette indkomstmodtager og der er derudover fremlagt erklæringer fra uafhængige tredjemænd, der alle bekræfter, at betalinger ikke hidrører for arbejde og aktivitet udført af klageren. Dette understøttes tillige af, at INGEN af de udstedte fakturaer er udstedt af klageren og ingen af de udstedte fakturaer er fremsendt af klageren.

Vi skal derfor venligst anmode Skatteankestyrelsen oplyse hvilke forhold, der adskiller sig fra den tidligere trufne afgørelse – altså hvilke hovedsyn, der har været afgørende i den konkrete vurdering, hvor man når til modsatte resultat.

Maskeret udbytte

Det er ukorrekt, når Skatteankestyrelsen bemærker, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at selskaberne er rette indkomstmodtager af indtægterne, jf. side 21, afsnit 5 i forslag til afgørelse.

Der er fremlagt en række fakturaer, der stemmer overens med bankindsætningerne og fakturanumre. På disse fakturaer – som er udstedt af selskaberne – er det anført, hvilket arbejde, der er udført, og hvilken periode, det vedrører.

Skatteankestyrelsen bør derfor tage hensyn til disse fakturaer ved skønsudøvelsen samt vurderingen af, om der foreligger maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A og lade formuleringen anført på side 21, afsnit 5 ”(...) der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for, at selskaberne er rette indkomstmodtager af beløbene (...)” udgå.

Forvaltningslovens § 24

Skatteankestyrelsen indstiller til Landsskatteretten, at klageren efter en samlet konkret vurdering ikke må anses at have løftet bevisbyrden for, at klageren ikke er rette indkomstmodtager, jf. Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse side 19, afsnit 7, samt at visse af indsætningerne foretaget af [person4], ikke udgør gaver til klageren, jf. side 19, afsnit 11.

Ifølge forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2.pkt. skal en afgørelse, der beror på et administrativt skøn, angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Hvor udførlig en begrundelse skal være afhænger af afgørelsens art og karakter, herunder hvor indgribende og kompliceret sagen er. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at Skatteankestyrelsen henviser til, at der er foretaget et konkret skøn.

Det fremgår overhovedet ikke af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvilke hovedhensyn, der har været afgørende i Skatteankestyrelsens konkrete vurdering.

Denne sag er meget indgribende for klageren, eftersom der er tale om betydelige skattepligtige og momspligtige beløb for en ung kvinde uden en længere uddannelse og som gennemsnitligt over de seneste tre år har haft en personlig indkomst på ca. 489.000 kr.

Derfor bør Skatteankestyrelsen udfærdige en udførlig begrundelse, herunder som minimum henvise til de hovedhensyn, der har været afgørende for Skatteankestyrelsens vurdering af sagen, og beskrive hvorfor klageren kan anses for rette indkomstmodtager og/eller hvorfor overførsler fra [person4] ikke kan anses som en gave efter boafgiftslovens regler.

Det bemærkes også, at klagerens repræsentant har henvist til en række sager, hvor skatteyderne ifølge læren om rette indkomstmodtager ikke blev beskattet af indtægterne. Skatteankestyrelsen bør i en sådan situation henvise til, hvorfor gældende praksis ikke er anvendelig i denne situation.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019).

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2 indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura for en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Ifølge momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelse til registrering skal ifølge § 47, stk. 5, 1. pkt. ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 48, stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligtige personer etableret her i landet, uanset § 47, stk. 1, ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt.

Skattestyrelsen har opgjort omsætningen til 2.287.720 kr. og 3.384.792 kr. inkl. moms i indkomstårene 2014 og 2015 samt opgjort virksomhedens samlede afgiftstilsvar til 1.418.028 kr., fordelt med 38.750 kr., 81.000 kr., 187.000 kr., 265.080 kr., 650.832 kr., 166.366 kr., 11.600 kr., og 17.400 kr. i kvartalerne.

Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato ændret Skattestyrelsens afgørelse vedrørende overskuddet for indkomstårene 2014 og 2015 (sags.nr. [...]) som dermed danner baggrund for opgørelsen af momstilsvaret i denne sag. Forhøjelsen af overskuddet i virksomheden er i afgørelsen ændret til henholdsvis 1.994.520 kr. og 2.738.792 kr.

Virksomheden anses herefter for at have haft indtægter på mere end 50.000 kr. i indkomstårene 2014 og 2015, hvorfor virksomheden er momspligtig, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt.

Det følger af momslovens § 47, stk. 5, 2. og 3. pkt. (dagældende), at nystartede virksomheder registreres med kvartalet som afgiftsperiode, medmindre virksomhedens forventede samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. årligt.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen har ikke modtaget det ønskede regnskabsmateriale og da kravene til regnskabsgrundlaget således ikke ses opfyldt, har Skattestyrelsen været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt.

Afgiftstilsvaret er opgjort ud fra de faktiske indsætninger på virksomhedsindehaverens bankkonti.

Retten har i sagsnr. [...] anset en del af bankindsætningerne for at være interne overførsler mellem virksomhedsindehaverens egne bankkonti. Det drejer sig for årene 2014 og 2015 om henholdsvis i alt 293.200 kr. ekskl. moms og 646.000 kr. ekskl. moms.

For 3. kvartal og 4. kvartal 2014 kan moms af de interne overførsler opgøres til henholdsvis 83.000 kr. (66.400 kr. ekskl. moms) og 283.500 kr. (226.800 kr. ekskl. moms), og for 1. og 2. kvartal 2015 kan det opgøres til henholdsvis 535.500 kr. (428.400 kr. ekskl. moms) og 272.000 kr. (217.600 kr. ekskl. moms).

Virksomheden har i øvrigt ikke godtgjort, at de af Skattestyrelsen opgjorte indtægter skulle stamme fra momsfritagne indtægter.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på 50.000 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår 3. og 4. kvartal 2014 samt 1. og 2. kvartal 2015 til henholdsvis 170.400 kr., 208.380 kr., 543.732 kr. og 111.966 kr. samt stadfæster afgørelsen for så vidt angår de øvrige kvartaler.