Kendelse af 11-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Toldstyrelsen har givet [Institut1] afslag på at få told- og momsgodtgørelse vedrørende en række importer af varer fra lande uden for EU foretaget i perioden fra den 26. januar 2015 til den 17. august 2018.

Landsskatteretten stadfæster Toldstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[Institut1] er en offentlig forskningsinstitution under Grønlands Selvstyre. Instituttet har til formål at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grønland, for sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed samt at rådgive Grønlands Selvstyre herom.

Instituttet har et mindre kontor i [by1], som står for udvikling af [...] til brug for marinbiologiske undersøgelser i Grønland.

Den 29. maj 2013 gav SKAT instituttet tilladelse til told- og afgiftsfri indførsel i Danmark af videnskabelige, elektroniske instrumenter. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

Told- og afgiftsfri indførsel

Instituttet har den 8. maj 2013 anmodet om tilladelse til told- og afgiftsfri indførsel.

SKAT kan imødekomme anmodningen.

Opmærksomheden henledes på, at der i forbindelse med import i Fællesskabet af det omtalte udstyr (...) skal anvendes procedurekoden 4000C14. (...)

Omfang

[Institut1] meddeles tilladelse til told- og afgiftsfri indførsel af udstyr, der indføres i ikke erhvervsmæssigt øjemed af en institution eller en organisation for videnskabelig forskning og med sæde uden for det europæiske fællesskab eller for en sådan institutions eller organisations regning.

Momsfritagelse gives i samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfritagelsen.

Gyldighed

Tilladelsen er gældende fra den 1. juni 2013 til den 31. maj 2016.

Betingelser

(...)”

Ved en afgørelse dateret 7. juli 2014 blev afgørelsen annulleret og erstattet af en tilladelse til aktiv forædling. Af denne afgørelse fremgår:

”Efter aftale, jf. mail-korrespondance af 13. juni 2014 udstedes der bevilling til aktiv forædling – suspensionsordningen, forarbejdning.

Samtidig annulleres tilladelse DK 13-168211 ”Told- og afgiftsfra indførsel, da denne tilladelse ikke fuldt ud opfylder sit formål, derved at den ikke omfatter momsfritagelse, jf. BEK nr. 814 af 24/06/2013 § 2, 2. pkt., der trådte i kraft den 1. juli 2013, jf. samme bekendtgørelses § 140, stk. 1.

Ved i stedet at anvende bevilling til aktiv forædling løses det momsmæssige problem.

Det skal bemærkes, at varer/udstyret kun må importeres til og eksporteres fra Danmark ved anvendelse af behørige toldangivelser, der henfører udstyret under proceduren for aktiv forædling, dvs. i importangivelsens felt 37 skrives 5100299 når varer skal ind i Danmark og i eksportangivelsens felt 37 skrives 3151200, når varer skal videre til Grønland.

(...) Bevillingen er gyldig fra den 1 juni 2013 til og med den 31. maj 2016. (...)”

Endvidere fremgår bl.a.:

7. Varer, der skal henføres under toldproceduren

KN-kode

Varebeskrivelse

Mængde pr. år

Værdi pr. år

8526

9026

Elektroniske instrumenter, tilbehør og dele til videnskabelig brug.

Variabelt.

Variabelt.

(...)

9. Specifikke oplysninger om de planlagte aktiviteter

Teknisk udstyr, der bruges i forbindelse med forskning på Grønland. Forskningen er baseret på satellit sendere som monteres på hvaler, sæler og isbjørne.

Udstyret bliver som regel købt hos firmaer i USA og importeret i DK, hvor udstyret bliver modificeret, ombygget og testet for at sikre, at instrumenter perfekt til de respektive formål. Når instrumenterne klar bringes de til Grønland og anvendes på dyrene.

10. Økonomiske forudsætninger

30:1 Processer, hvortil der benyttes indførselsvarer uden erhvervsmæssig karakter.

(...)

13. Frist for afslutning af proceduren (måneder)

12 mdr.

15. Overførsel

(...)

Overførsel til udpassagestedet med henblik på genudførsel kan finde sted på grundlag af proceduren. Der skal fremlægges dokumentation for, at de til genudførsel angivne varer har forladt EU´s toldområde, før proceduren kan anses som afsluttet, typisk udpassageattest.

I rubrik 44 på udførselsangivelsen eller nederst på det dokument, der følger varerne til udpassagestedet, skal der skrives: ”Tilladelse til overførsel til udpassagestedet i henhold til Kfo 2454/93, artikel 512, stk. 3”.

16. Supplerende oplysninger/betingelser

Virksomheden er underlagt SKATs kontrol. SKAT har ret til at foretage kontrol i virksomheden i overensstemmelse med toldkodeksens og toldlovens bestemmelser herom.

Bevillingshaver skal indsende en opgørelse over de varer der importeret under ordningen og de varer der er fraført ordningen (dvs. eksporteres videre til Grønland). Opgørelsen skal indsendes senest 1 måned efter udløb af den i punkt 13 anførte frist for afslutning af den pågældende procedure, jf. GB art. 521, stk. 1.

(...)”

Bevillingen blev fornyet den 23. juni 2016 med virkning fra den 1. juni 2016.

Det fremgår af en opgørelse fra SKAT, at instituttet i perioden fra den 9. marts 2015 til den 29. juli 2018 ifølge 11 toldangivelser har importeret varer med oplysning om en procedurekode, der begynder med 4000, hvilket betyder, at varerne er importeret til fri omsætning i EU. En del af de varekoder, der er anført på opgørelsen, er omfattet af varekoderne angivet på instituttets bevillinger til aktiv forædling, medens andre ikke er omfattet. Instituttet har i samme periode også foretaget en række importer, hvor varerne er henført til procedurekoden for aktiv forædling (5100199 og 5100299).

Der er beregnet moms af de importer, der er angivet med procedurekode begyndende med 4000.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt sendte Skattestyrelsen momskravet til inddrivelse i Gældsstyrelsen.

Den 18. september 2018 skrev instituttet bl.a. følgende til Skattestyrelsen:

”Vi har for nylig modtaget et brev om gældsinddrivelse for moms på importerede varer. Vi er ikke moms registrerede, da vi ikke er en salgsvirksomhed, og vi har derfor ikke været opmærksom på at der siden 2013 er akkumuleret et større beløb for moms på importerede varer. (...)

Vi har siden 2013 haft en IPO bevilling til Aktiv Forædling af de importerede instrumenter og har dermed undgået at skulle betale import told af importen (...).

Det har været normal praksis at leverandøren af udstyret har fået IPO bevillingsnummeret så toldbehandlingen er undgået, men vi er først for nylig blevet gjort opmærksom på at leverandøren og speditøren også skal have en proceskode (se vedlagte mail fra [person1], Toldstyrelsen) for at undgå momskravet.

Vi mener at vi har handlet i god tro, da vi gik ud fra at vi var fuldt ud dækket ind med IPO bevillingsnummeret som fritager os for 'Told og afgifter'. Vi har ikke været klar over at der også skulle opgives en proceskode.

Selvom den forkerte proceskode er blevet anført så har vi i samtlige AF-suspension afslutningsopgørelser angivet at varerne er re-eksporteret til Grønland og vi har dokumentation for udførslen af alle produkter. Det virker indlysende forkert og selvmodsigende at der for varer importeret til re-eksport og fritaget for told, skal betales dansk moms! (...)”

Ved et brev dateret 19. september 2018 anmodede Toldstyrelsen instituttet om forskellige oplysninger med henblik på at vurdere, om instituttet kunne få toldgodtgørelse.

Den 20. september 2018 sendte instituttet et brev vedlagt følgende til Toldstyrelsen:

8 fakturaer fra [virksomhed1] fra 2017 og 2018. En faktura angiver, at varerne er omfattet af instituttets bevilling og derfor er fritaget for danske skatter. Ingen af fakturaerne angiver, hvilke KN-koder varerne er omfattet af.
7 eksportdokumenter fra 2016, 2017 og 2018. Et dokument angiver en KN-kode, der er omfattet af instituttets bevilling til aktiv forædling, medens KN-koderne på de øvrige falder uden for bevillingen. Samtlige dokumenter angiver eksportprocedurekoden 10 00 000, dvs. at der er tale om en endelig udførsel uden forudgående procedure.
Instituttets afslutningsopgørelse vedrørende importer omfattet af aktiv forædling i 2016, 2017 og 2018. Samtlige de anførte importer er angivet med procedurekoden for aktiv forædling (import 5100299 og eksport 3151100).

Den 12. oktober 2018 sendte Toldstyrelsen et forslag til afgørelse om, at instituttet kunne få toldgodtgørelse vedrørende en import med referencenummer [...79], medens det ikke var muligt for de øvrige, da fristen for at søge godtgørelse er 90 dage fra angivelsestidspunktet, og der derfor var indtrådt forældelse.

Instituttet skrev herefter i et brev dateret 30. oktober 2018 bl.a. følgende til Toldstyrelsen:

”(...) Det er muligt at der er en tidsfrist for toldrettelser på 90 dage som er overskredet. Men vi har ikke for nogen forsendelser fået oplyst hvilken fortoldning som er gældende. Uden noget varsel om dette er det i sagens natur umuligt at reagere inden for en 90 dages frist. Det er uacceptabelt at vi får meddelelse fra Gældsstyrelsen om op til 5 år gamle forkerte toldfastsættelser. (...)

Retrospektivt må det konkluderes at det var forkert rådgivning vi fik fra Toldstyrelsen om at vi ville være dækket ind med bevillingen til Aktiv Forædling. Vi fik aldrig oplyst at den administrative byrde og en specifik tolduddannelse langt overskrider vores kapacitet. (...)”

Toldstyrelsen søgte herefter via Gældsstyrelsen at få belyst, om/hvordan instituttet var blevet underrettet om gælden (mailkorrespondance af 27. og 28. november 2018). Gældsstyrelsen har i den forbindelse bl.a. oplyst følgende:

”En virksomhedsrestance kommer fra fordringshaver (skattekontoen) til Gældsstyrelsen.

Når et krav overføres meddeles dette til skyldnerselskabet via E-boks. Et skyldnerselskab er derfor altid vidende del omkring gældsforhold samt overførslen.

Dertil kommer at man til enhver tid kan se via skattekontoen hvorledes hovedstol og opkrævningsrenter fremgår. Man kan dog ikke se inddrivelsesrenter og eventuelle gebyrer der er pålignet hos Gældsstyrelsen.

I mine ører lyder det ulogisk at man påberåber sig at have en momsrestance. Enten har selskabet af egen drift angivet og ikke afregnet et momskrav, eller også er der truffet en afgørelse fra Skattestyrelsen enten i form af en FF er eller anden afgørelse omkring opskrivning af en momsperiode.

Denne kunde har følgende orienteringsforløb

30.08.2014 meddelelse via digital post omkring overførsel af restance til Restanceinddrivelsesmyndigheden (1)

04.09.2014 Modregningsmeddelelse via kommunikationsmappe (2)

15.09.2014 (1)

25-11-2014 (1)

19-01-2015 (1)

05-02-2015 (2)

17-02-2015 (1)

23-03-2015 (1)

07-05-2015 (2)

23-09-2015 (1)

20-10-2015 (1)

25-11-2015 (1)

25-04-2016 (1)

23-06-2016 (1)

25-07-2016 (1)

23-12-2016 (1)

24-04-2017 (1)

27-06-2017 (1)

05-10-2017 (2)

23-08-2018 (1)

24-09-2018 (1)

Som det fremgår af ovennævnte er der fremsendt en del skrivelser til selskabet omkring restanceforhold.

Jeg vedhæfter lige et eksemplar på en skrivelses indhold. Heraf fremgår det i øvrigt kar af teksten at et skyldnerselskab opfordres til at gå ind på skattekontoen, indledningsvis, således at der kan skabes et overblik over Skattestyrelsens mellemværende på fordringshaverniveau med skyldnerselskabet.”

Den 28. november 2018 skrev instituttet således til Toldstyrelsen:

”Som svar på brev af 18/11 2018 kan jeg meddele følgende at [Institut1] først pr. 4 oktober 2017 er blevet tilmeldt e-boks-systemet for erhverv og dette skete i forbindelse med omregistrering i CVR (se vedlagte).

Vi har altså ikke kunnet modtage nogen af de restancemeddelelser som er blevet sendt til os fra Gældsstyrelsen, ligesom vi heller aldrig har modtaget nogen importspecifikationslister.

Vi har dermed heller ikke kunnet reagere rettidigt på de forkerte moms indberetninger.”

Det vedlagte brev er dateret 2. oktober 2017. Af brevet fremgår bl.a.:

”Vi sender dig et registreringsbevis for din virksomhed med cvr-nr. [...1]. Du får registreringsbeviset, fordi du har registreret en ny virksomhed, eller fordi du har ændret i din virksomheds registreringsforhold eller stamoplysninger. (...)”

Det vedlagte registreringsbevis er dateret den 29. september 2017. Ifølge dette er instituttets adresseoplysninger ændret denne dato. Feltet indeholder både oplysninger om instituttets fysiske adresse, dets telefonnummer og en e-mailadresse. Det fremgår ikke, hvilke oplysninger, der er ændret.

I forbindelse med klagens behandling har Toldstyrelsen indhentet yderligere oplysninger vedrørende instituttets oprettelse i TastSelv m.v. I den forbindelse har Kundecenter 17, der varetager henvendelser vedrørende TastSelv, bl.a. oplyst, at virksomheder automatisk får adgang til TastSelv, når de opretter et CVR- eller SE-nummer, og at de herefter kan logge på med enten NemID, digital medarbejdersignatur eller TastSelv-kode. Skatteforvaltningen kommunikerer både via mails, elektronisk post og breve. Centeret ved ikke, om der bliver sendt et brev, hvis forvaltningen ikke har en mailadresse. Centeret tror, at det er forskelligt, hvilke kanaler de forskellige dele af forvaltningen vælger at bruge.

Systemejeren af TastSelv har endvidere oplyst følgende til Toldstyrelsen:

”Som det fremgår af bilag N, så har virksomheden haft kode til tastselv før 10.7.2013, og som det også følger af bilag N bestilte virksomheden på det tidspunkt en ny kode, som dog ikke bliver aktiveret. Som det også fremgår af bilag N og bilag P er virksomheden efter mødet med Toldstyrelsen, den 27. november 2018, aktiv på tastselv, men får indtastet kontaktoplysningerne det forkert sted, jf. bilag O og mail fra leverandøren af tastselv nedenfor. Opmærksomheden henledes på, at virksomhedens oplysninger ikke direkte fremgår af bilag O, da det er produktionsmiljøet og man kan ikke vise virksomhedens oplysninger i produktionsmiljøet før der foreligger en konkret henvendelse fra virksomheden, men leverandøren af tastselv skriver:

”Virksomheden er i NTSE udelukkende registreret med tilmeldingstypen ”Importspecifikation”. Der er INGEN mailadresse eller kontaktnavn angivet for denne tilmeldingstype og det har der aldrig været.

Virksomheden er i NTSE registrer uden mailadresse men med kontaktnavn = [...@...dk]. Det ser således ud til at der er indtastet en mailadresse i kontaktnavn.

Der er historik på mailadresser og der har aldrig været registret nogen mailadresse.

Der er ikke historik på kontaktnavn men jeg er sikker på at [...@...dk] er indtastet d. 7/12-2018 i ”AendrTilmeldingVirksomhedKontakt”.

Dette felt har dog ikke nogen betydning i systemet ud over at der i visse mails, tidligere, har stået: Kære **kontaktnavn**, men uden mailadresse har denne virksomhed aldrig modtaget en mail fra NTSE ang. at importspecifikationen er dannet og kan ses/downloades.”

Bl.a. følgende fremgår af Den juridiske vejledning, der var gældende for første halvår af 2013:

Kontoregnskab og importspecifikation

Den importørregistrerede virksomheds konto

De beregnede toldbeløb m.v. debiteres importørens/varemodtagerens konto for den måned, hvor fortoldningen er antaget.

Importspecifikation

Omkring den 10. i hver måned får importøren/varemodtageren tilsendt en importspecifikation med oplysning om de enkelte fortoldninger, godtgørelser, indbetalinger m.v. for den nærmest forudgående afregningsperiode.

Importspecifikationen bliver sendt som almindeligt brev, med mindre importøren selv vælger at hente den via TastSelv Erhverv på http://www.skat.dk/. Når virksomheden har tilmeldt sig TastSelv, vil importspecifikationen ikke længere blive sendt som brev.”

Toldstyrelsen har oplyst til Skatteankestyrelsen, at den påklagede afgørelse vedrører angivelser for perioden 26. januar 2015 til 17. august 2018.

Toldstyrelsens afgørelse

Toldstyrelsen har givet [Institut1] afslag på at få told- og momsgodtgørelse vedrørende en række importer af varer foretaget i perioden 26. januar 2015 til 17. august 2018.

Afslaget er begrundet således:

”I har den 18. september 2018 bedt Toldstyrelsen om at betale told tilbage. Vedlagte liste viser de referencenummer, der søges toldgodtgørelse for. På listen skal ses på faneblad import med beregningsliner.

På listen over referencenummer er Fanebladet import med beregningsliner de fortoldninger, hvor varerne ikke er indfortoldet til virksomhedens bevilling til aktiv forædling.

Virksomhedens svar på Toldstyrelsens anmodning om yderlig oplysninger vedlægges.

Virksomheden har fremsendt skrivelse af den 30. oktober som svar på det fremsendte forslag til afgørelse, vedlægges som bilag.

Hovedpunkterne i brevet er:

1. Virksomheden skal ikke behandles som øvrige erhvervsdrivende, da de ikke driver handel
2. Virksomheden er ikke ordentlig informeret om anvendelse bevillingen til aktiv forædling
3. Virksomheden er aldrig blevet orienteret om de betalinger, der har ført til den opstået gæld.

Der er ligeledes afholdt møde med virksomheden ved Toldstyrelsen på [adresse1] den 27. november 2018, hvor [person2] fra virksomheden deltog, samt [person1] og [person3] fra Toldstyrelsen. På mødet blev punkt 2 og 3, som nævnt ovenfor, drøftet.

Efter mødet har der været kommunikation mellem [person2] og [person3] om fremsendelse af importspecifikation, herunder Toldstyrelsens brev af den 29. november 2018 med uddrag fra den juridiske vejledning fra 2013 og virksomhedens registreringsforhold, vedlægges som bilag.

Virksomheden mener forsat ikke, at den har haft mulighed for at modtage breve fra Toldstyrelsen, vedlægges som bilag.

Ad 1: Da virksomheden driver en aktivitet, hvoraf der skal svares moms skal der afregnes moms af de indførte varer, jf. § 12, stk. 1 i momsloven. Ved korrekt benyttelse af virksomhedens bevilling til aktiv forædling ville de indførte varer have været told og momsfrie, jf. § 12, stk. 2 i momsloven.

Ad 2: Det fremgår af bevilling til aktiv forædling, hvordan virksomhedens skal indfortolde de indførte varer, herunder hvilken procedurekode der skal anvendes. Dette sidste fremgår af punkt 16, bevillingen vedlægges som bilag. Toldstyrelsen har derfor informeret om anvendelse af bevilling, hvorfor der ikke er begået myndighedsfejl.

Ad 3: Som opfølgning på mødet den 27. november 2018 er fremsendt liste over, de gange SKAT/Gældstyrelsen har fremsendt orientering til virksomheden, vedlægges som bilag. Virksomheden fastholder, at den aldrig har hørt fra Gælds- eller Toldstyrelsen.

Toldstyrelsen har den 29. november 2018 fremsendt uddrag fra juridisk vejledning fra 2013 og virksomhedens registreringsforhold, vedlægges som bilag.

Virksomheden har været importørregistreret siden 1995 og haft toldkredit. Herved fremsendes krav om betaling af told og moms via importspecifikationen. Det følger af den juridiske vejledning, at importspecifikationen fremsendes med brev eller kan hentes via tastselv erhverv. Såfremt virksomheden ikke har været tilsluttet tastselv erhverv er importspecifikationen sendt til den postadresse som virksomheden er registeret under. Toldstyrelsen bære ikke ansvaret for omdeling af post, hverken internt eller eksternt. Toldstyrelsen bær heller ikke ansvaret for, hvilken registrering virksomheden har foretaget mht. adresse.

Toldstyrelsen fastholder derfor sit afslag til afgørelse.

Vi kan ikke betale told tilbage

Toldstyrelsen kan kun give toldgodtgørelse for referencenummer [...98], på 0,00 kr. i told og 73.570,50 kr. Momsen reguleres via importspecifikation (er nyt i forhold det fremsendte forslag til afgørelse, men har ikke betydning for sagens afgørelse).

Virksomheden skal fremsende ny fortoldning, hvor varerne er indfortoldet til aktiv forædling, iht. deres bevilling, med sags nr. [...]. Det skal fremgå af rubrik 44.6 at varerne er omfattet sag om toldgodtgørelse, jf. 18-1521584, samt at fortoldningen erstatter [...99].

De øvrige referencenummer på den vedlagte liste, under fanebladet import med beregningsliner, kan ikke imødekommes, da ansøgningsfristen på 90 dage er overskredet.

De 90 dage regnes fra antagelsesdatoen. Ansøgningsfristen på 90 dage kan ikke forlænges.

Derfor kan der ikke gives toldgodtgørelse for de øvrige toldreferencenummer.

Dette gælder også eventuelt for meget opkrævet moms.

Vi har også undersøgt, om jeres varer opfylder de andre betingelser for at få told tilbage. Men der er ikke tale om følgende:

For meget opkrævede importafgifter.

Varerne ser ud til at være angivet korrekt

Defekte varer eller varer, der ikke svarer til bestillingen.

I har ikke afvist varerne

Fejl begået af toldmyndighederne.

Toldmyndighederne har ikke begået fejl

Rimelighed.

I befinder jer ikke i en særlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet

I har derfor ikke mulighed for at få told tilbage.”

Klagerens opfattelse

[Institut1] har fremsat påstand om, at instituttet ikke skal betale moms af de omhandlede importer.

Instituttet har anført følgende til støtte herfor:

”Vi er en offentlig ejet forskningsinstitution under Grønlands Selvstyre. Vi har hovedkvarter i [by2], Grønland, hvor vi hører under direktoratet for Miljø og Natur. Vi har et mindre kontor i [by1] som står for udvikling af [...] til brug for marinbiologiske undersøgelser i Grønland. Importerede sendere bliver programmeret, ombygget og modificeret i [by1] inden reeksport til Grønland, og i mindre omfang Svalbard og Island. Der er ikke noget lager eller brug af sendere i Danmark.

Vi har siden 2013 haft en IPO bevilling (DKIPO 160778423) til Aktiv Forædling af de importerede instrumenter og har dermed undgået at skulle betale import told af varerne. Reeksport af alle varer er korrekt registreret af Toldstyrelsen. Til vores store overraskelse fik vi d. 23 august brev fra Gældsstyrelsen om at vi i perioden fra 2013 til 2017 har akkumuleret en større skattegæld. Ved nærmere undersøgelse af forholdet, som vi ikke tidligere er blevet bekendt med (vi er først koblet på digital post d. 4 oktober 2017), viser det sig at det drejer sig om moms på importerede varer. Det skal bemærkes at vi ikke er moms registrerede da vi ikke er en salgsvirksomhed.

Vi har på intet tidspunkt modtaget nogen af Toldstyrelsens importspecifikationer og vi modtager dem stadig ikke den dag i dag. Der er ikke tale om at specifikationerne igennem 5 år er forsvundet i vores postgang, da vi kun er 3-4 ansatte i [by1] og vi mister aldrig post. Hvis vi havde modtaget importspecifikationerne i tide (dvs. fra 2013 og frem) ville vi naturligvis have sikret os at der ikke blev opkrævet moms af importen. Som en mindre offentlig institution er det ødelæggende at få en uventet regning for moms på 356.784 kr.og vi har ingen interesse i at akkumulere en momsgæld

Vi mener at vi har handlet i god tro, da vi gik ud fra at vi var fuldt ud dækket ind med IPO-bevillingsnummeret som fritager os for 'Told og afgifter'. Vi har dokumentation for udførslen af alle produkter og det virker indlysende forkert og selvmodsigende at der for varer importeret til reeksport og fritaget for told, skal betales dansk moms !

Det kan dokumenteres at alle [...] er udført fra Danmark og jeg vedlægger kort som viser deres positioner. (...)”

Toldstyrelsens udtalelse

Toldstyrelsen har bl.a. bemærket følgende til klagen:

”Som det fremgår af bilag P, så er virksomheden aktiv på tastselv efter mødet med Toldstyrelsen den 27. november 2018, hvorfor det ikke helt giver mening, når virksomheden i sin klage skriver: ”Vi modtager den dag i dag stadig ikke importspecifikationer og det har medført vi nu opgiver at importere varer til re-eksport” Dog tyder leverandørens mail på, at virksomheden ikke har registret sig ordentligt, og dermed ikke får meddelelser om importspecifikationen.

Bilag P viser i øvrigt, at virksomheden har været aktiv på tastselv tilbage i 2017, hvor der vises nogle tastselv menuer. Virksomheden har haft adgang til tastselv, men har ikke benyttet denne mulighed til se importspecifikationen, som den ellers gør i september 2018, jf. bilag P, line 5-14.

Det kan i øvrigt undre, at virksomheden mener, at den ikke har haft adgang til oplysninger i tastselv, da der er ansøgt om toldgodtgørelse på forskellige sager, jf. bilag Q, hvor nogle af sagerne er overstreget med gult.

Det har ikke været muligt at få fremskaffet et advic, som er sendt ved færdiggørelse af importspecifikationen, men som det fremgår ovenfor, så er virksomheden tilmeldt til at modtage mails m.v., og har været aktiv på tastselv, hvorfor Toldstyrelsen mener virksomheden selv bære ansvaret for ikke at have indhentet oplysningerne og ikke indtastet kontaktoplysninger korrekt.

I den dokumentation der er medsendt, er der en mail fra den 28. november 2018 fra [person4] fra Gældsstyrelsen (Bilag K og Bilag L), hvoraf det fremgår, at der gentagende gange er fremsendt orientering til virksomheden om manglende betaling. Der er også fremlagt dokumentation for indholdet af denne orientering, jf. bilag K og L.

Bilag E og F viser importspecifikationer til virksomheden. Som det fremgår af det svar, som Toldstyrelsen sendte den 27. februar 2019, har virksomheden været tilmeldt tastselv siden den 10. juli 2013, og dermed skal virksomheden selv tilgå importspecifikation, jf. juridisk vejledning fra 2013, som det også fremgår af den fremsendte endelige afgørelse, og som det fremgår af den nuværende gældende juridiske vejledning.

Det er ikke Toldstyrelsens opgave at forsøge at svare på, hvorfor virksomheden ikke allerede i 2013 har benyttet muligheden for at se importspecifikationerne i tastselv.

Efter Toldstyrelsens opfattelse tegner, der sig et mønster, som viser, at virksomheden ikke får læst fremsendte advis (disse er sandsynligvis ikke fremsendt pga. forkert indtastning af mailadresse, jf. mail fra leverandøren af tastselv) og andre dokumenter, og ikke registret sig ordentlig, hvilket fratager Toldstyrelsen muligheder for at kommunikere med virksomheden.

Toldstyrelsen mener, at virksomheden har haft mulighed for i tide at reagere på fremsendte importspecifikationer og beskeder fra Gældstyrelsen, og stoppe den forkerte fremgangsmåde ved import og få betalt told og importmoms i tide.

Det er Toldstyrelsens opfattelse, at den fremgangsmåde, som er beskrevet i juridisk vejledning 2013 og nuværende vejledning, bliver benyttet. Men såfremt virksomheden ikke får indsat de nødvendige oplysninger de rigtige steder, jf. ovenstående svar fra leverandøren af tastselv, kan Toldstyrelsen ikke fremsende advis om importspecifikationen m.v.”

Klagerens bemærkninger til Toldstyrelsens udtalelse

[Institut1] har bemærket følgende:

”I forbindelse med behandlingen af klagesag om uberettiget inddrivelse af moms på re-eksporterede varer må vi fastholde følgende:

Vi er en offentlig institution baseret i Grønland med et mindre kontor i [by1], som siden 90erne har været importørregistreret, men aldrig momsregistreret. Vi har derfor normalt ikke nogen kommunikation med Skat i Danmark og vi kan ikke genkende den fejlagtige adresseangivelse på Skat.dk.
Vi har siden 2013 haft en IPO bevilling til Aktiv Forædling af de importerede instrumenter og har dermed undgået at skulle betale importtold og afgifter af importen.
Vi har ikke modtaget importspecifikationer eller advis om disse fra Toldstyrelsen og har derfor ikke kunnet reagere på at der, på trods af IPO bevillingen, blev opkrævet moms af re-eksporterede varer.
Vi mener at vi har handlet i god tro, da vi gik ud fra at vi var fuldt ud dækket ind med IPO-bevillingsnummeret som fritager os for ’Told og afgifter’. Vi har dokumentation for udførslen af alle produkter og det virker indlysende forkert og selvmodsigende at der for varer importeret til reeksport og fritaget for told, skal betales dansk moms !”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at den påklagede afgørelse vedrører, om [Institut1] er berettiget til told- og momsgodtgørelse. Landsskatteretten kan derfor kun tage stilling til dette spørgsmål. Det følger af skatteforvaltningslovens § 11. Retten kan således ikke tage stilling til eksempelvis momskravets størrelse eller, om momskravet i et eller andet omfang måtte være forældet.

Reglerne om told

Selv om det ikke fremgår af det oplyste, at der er beregnet told i forbindelse med importerne i denne sag, er toldreglerne relevante, fordi momsreglerne i vidt omfang er knyttet til toldreglerne.

Der kan opstå toldskyld, selv om toldreglerne fører til, at der ikke skal betales told i forbindelse med en given import. Det følger af Domstolens dom i sagen C-66/99, Wandel, præmis 54 og 57.

Rådets forordning af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, RfO 2913/92, var gældende indtil den 1. maj 2016, hvor den blev afløst af Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUTK).

Før den 1. maj 2016 var instituttets importer således omfattet af reglerne i EF-toldkodeksen, medens de herefter er omfattet af EUTK samt de hertil knyttede forordninger, dvs. Kommissionens delegerede forordning 2015/2446 af 28. juli 2015 og Kommissionens gennemførselsforordning 2015/2447 af 24. november 2015.

Vurderingen af, om instituttet er berettiget til told- og momsgodtgørelse, skal foretages efter reglerne i EUTK, selv om en del af importerne fandt sted, før EUTK trådte i kraft, og disse importer dermed var reguleret af de dagældende regler i EF-toldkodeksen.

Pligten til at betale told ved import af varer opstår, når ikke-EU-varer, der er importafgiftspligtige, overgår til fri omsætning i EU. Afgiftspligten opstår på tidspunktet for toldmyndighedernes antagelse af toldangivelsen. Klarereren, og ved indirekte repræsentation endvidere den på hvis vegne toldangivelsen er foretaget, er debitor. Det fremgår af EUTK artikel 77 (tidligere artikel 201 i EF-toldkodeksen).

Varer, der er angivet til fri omsætning, kan bevæge sig frit inden for EU uden yderligere told- og afgiftsmæssige konsekvenser.

Aktiv forædling er en toldprocedure, der indebærer suspension af den told, der normalt skal betales ved indførslen af varerne. Genudføres varerne, fritages de for betaling af told forudsat, at genudførslen sker under overholdelse af de betingelser, der er fastsat for proceduren. Reglerne fremgår af EUTK artikel 256 - 257 (tidligere artikel 114 - 129 i EF-toldkodeksen).

Varer, der er i fri omsætning, mister deres toldmæssige status som fællesskabsvarer, hvis angivelsen om overgang til fri omsætning erklæres ugyldig. Det fremgår af EUTK artikel 154, litra d (tidligere artikel 83, litra a, i EF-toldkodeksen).

Som udgangspunkt kan en toldangivelse ikke erklæres ugyldig efter, at varerne er frigivet. Det fremgår af EUTK artikel 174, stk. 2. Artikel 148 i Kommissionens delegerede forordning har dog fastsat regler for, hvornår en toldangivelse kan erklæres ugyldig, selv om varerne er frigivet:

”1. Hvis det fastslås, at varer ved en fejltagelse er blevet angivet til en toldprocedure, hvorved der er opstået en toldskyld i forbindelse med import, i stedet for at blive angivet til en anden toldprocedure, erklæres toldangivelsen for ugyldig, efter at varerne er blevet frigivet, efter en begrundet ansøgning fra klarereren, når følgende betingelser er opfyldt:

a) ansøgningen indgives senest 90 dage efter datoen for antagelsen af angivelsen
b) varerne er ikke blevet brugt på en måde, som er uforenelig med den toldprocedure, som de ville være blevet angivet til, hvis fejlen ikke var opstået
c) på tidspunktet for den fejlagtige angivelse var betingelserne opfyldt til at henføre varerne under den toldprocedure, som de ville være blevet angivet til, hvis fejlen ikke var opstået
d) der er indgivet en toldangivelse til den toldprocedure, som varerne ville være blevet angivet til, hvis fejlen ikke var opstået.

2. (...)”

EUTK har fastsat regler for, hvornår toldmyndighederne kan yde godtgørelse og fritagelse for told m.v. i EUTK artikel 116 til 123. Følgende fremgår af EUTK artikel 116, stk. 1:

”Med forbehold af de betingelser, der er fastsat i denne afdeling, skal der ydes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgiftsbeløb på grundlag af følgende:

a) for meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb
b) defekte eller ikkebestillingssvarende varer
c) fejl begået af de kompetente myndigheder
d) rimelighed.

Import- eller eksportafgiftsbeløb godtgøres, hvis de er blevet betalt, og den pågældende toldangivelse erklæres ugyldig i medfør af artikel 174.”

Fristen for at anmode om godtgørelse eller fritagelse for told m.v. fremgår af EUTK artikel 121:

”Ansøgninger om godtgørelse og fritagelse i henhold til artikel 116 indgives til toldmyndighederne inden for følgende frister:

a) i tilfælde af for meget opkrævede import- eller eksportafgiftsbeløb, fejl begået af de kompetente myndigheder eller ret og rimelighed, senest 3 år efter datoen for meddelelsen af toldskylden
b) i tilfælde af defekte varer eller varer, der er ikkebestillingssvarende, senest et år for meddelelse af toldskylden
c) i tilfælde af, at en toldangivelse bliver erklæret ugyldig, inden for den frist, der er angivet i reglerne for ugyldiggørelse.

Den i første afsnit, litra a) og b), anførte frist forlænges, hvis ansøgeren godtgør, at vedkommende har været forhindret i at indgive ansøgning inden for den fastsatte frist som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure.

Stk. 2. (...)”

Reglerne om moms

Momsloven regulerer, hvornår og hvordan moms skal afregnes. De dagældende regler fremgik af lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013.

Der skal betales moms af varer, der føres ind i Danmark fra steder uden for EU. Varens indførsel er således en afgiftspligtig transaktion. Henføres varen ved indførslen under en ordning vedrørende aktiv forædling, hvor der indrømmes toldfritagelse ved indførslen, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af denne ordning. Genudføres en vare, der er under ordningen for aktiv forædling på behørig vis, er den fritaget for betaling af moms. Det følger af momslovens §§ 1, 12 og 26.

Moms udgør 25 % af afgiftsgrundlaget. Afgiftsgrundlaget er toldværdien med tillæg af told og eventuelle andre afgifter, der er foranlediget af varernes indførsel. Det fremgår af momslovens §§ 27 og 33.

Betaling af afgift af varer, der indføres fra steder uden for EU, påhviler importøren. Det fremgår af momslovens § 46, stk. 5.

Det fremgår af momslovens § 45, at det er muligt at få momsgodtgørelse i forskellige situationer. Af § 45, stk. 13, fremgår:

”Der ydes i tilfælde, hvor betingelserne for toldgodtgørelse efter EU-toldkodeksen er opfyldt, afgiftsgodtgørelse i samme omfang som toldgodtgørelse. Der ydes ligeledes afgiftsgodtgørelse, hvor det er åbenbart, at forudsætningerne for afgiftsfrihed har foreligget ved indførslen.”

Den foreliggende sag

[Institut1] har i flere tilfælde importeret varer, som er toldangivet til fri omsætning. Instituttet har oplyst, at det var en fejl, idet varerne skulle have været angivet til aktiv forædling, således at instituttet ikke skulle betale told og moms af importerne.

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at den oplyste KN-kode for flere af importerne ikke er omfattet af instituttets bevillinger til aktiv forædling, hvorfor importerne allerede af den grund ikke ville kunne henføres til proceduren for aktiv forædling.

For så vidt angår de importer, hvis KN-kode er omfattet af instituttets bevilling, bemærkes, at instituttet (eller en hertil antaget speditør) har angivet de importerede varer til fri omsætning, og at samtlige importer var frigivet, da instituttet anmodede om godtgørelse den 18. september 2018.

Som følge heraf skulle instituttet betale den told og de afgifter, der er fastsat i henholdsvis toldtariffen og momsloven. Det er uden betydning, om de omhandlede varer senere er genudført.

Godtgørelse af told kan ske, hvis angivelsen til fri omsætning erklæres ugyldig, og varerne i stedet henføres til instituttets bevilling for aktiv forædling, jf. EUTK artikel 116, stk. 1, 2. afsnit. Fristen for at anmode om godtgørelse er den samme som fristen for at anmode om, at toldangivelsen erklæres ugyldig. Det fremgår af EUTK artikel 121, litra c.

Som det fremgår af artikel 148 i Kommissionens delegerede forordning skal en ansøgning om ugyldiggørelse af en toldangivelse senest indgives 90 dage efter myndighedernes antagelse af toldangivelsen.

Toldstyrelsen har imødekommet instituttets anmodning om godtgørelse for den import, der fandt sted mindre end 90 dage efter antagelsen af angivelsen. Der er ikke hjemmel i artikel 148 til at ugyldiggøre toldangivelser, der er antaget mere end 90 dage efter antagelsen af angivelsen og dermed heller ikke til at yde godtgørelse for disse.

Godtgørelse kan dog også ydes i de situationer, der er nævnt i artikel 116, stk. 1, litra a til d.

Da andet ikke er anført, må det lægges til grund, at de beregnede importafgiftsbeløb er korrekte i forhold til instituttets angivelse af varerne til fri omsætning. Der er dermed ikke opkrævet for meget i told og afgifter (litra a).

Der foreligger ikke oplysninger om, at der er tale om defekte varer eller varer, der ikke svarer til de bestilte (litra b).

Det er hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at toldmyndighederne har begået fejl i forbindelse med rådgivning og/eller med udstedelsen af instituttets bevillinger eller i forbindelse med toldangivelserne (litra c). Det bemærkes i den forbindelse, at det bl.a. fremgår af bevillingerne, at disse omfatter varer med KN-koderne 8526 til 9026, og at de korrekte procedurekoder skal anvendes ved såvel import som eksport.

Godtgørelse af hensyn til rimelighed ydes, når der er opstået toldskyld under særlige omstændigheder, hvor debitor ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed. Særlige omstændigheder foreligger, når debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre, der udøver samme aktivitet, og ikke ville have lidt et tab som følge af opkrævningen af toldskylden, såfremt disse omstændigheder ikke havde foreligget.

Det kan ikke anses for særlige omstændigheder, at importerede varer er angivet forkert, og [Institut1] er derfor heller ikke berettiget til godtgørelse efter artikel 116, stk. 1, litra d.

De importerede varer er momspligtige efter momslovens § 12, stk. 1, og § 26.

[Institut1] var importør af varerne og dermed debitor for momsgælden, jf. momslovens § 46, stk. 5.

Der er ikke grundlag for at yde momsgodtgørelse efter momslovens § 45, stk. 13, da der ikke er grundlag for at yde godtgørelse efter EUTK artikel 116.

Det anførte om, at [Institut1] ikke måtte have fået meddelelserne om, at instituttet havde en momsgæld, kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes i den forbindelse, at det må anses for instituttets ansvar, at det har registreret sig forkert i TastSelv og dermed ikke har fået importspecifikationerne.

Landsskatteretten stadfæster herefter Toldstyrelsens afgørelse.