Kendelse af 20-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2019

Afgiftsperioden 2015

Skattestyrelsen har anset klageren for at have modtaget momspligtige indtægter for rådgivning, hvorfor momstilsvaret er opgjort til 12.000 kr. i afgiftsperioden 2015.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har ydet rådgivning for sin stedsøn, [person1], som fik ødelagt ryggen i forbindelse med sit arbejde på køkkenfabrikken [virksomhed1]. [person1] fik ikke anmeldt skaden som en arbejdsskade. Efter klageren flere gange havde opfordret [person1] til at søge om at få skaden anerkendt som en arbejdsskade, blev klageren og [person1] enige om, at klageren skulle hjælpe med at få skaden anerkendt som en arbejdsskade. Klageren har oplyst, at de aftalte, at klageren skulle have 20 % af en evt. erstatning som betaling for hjælpen.

[person1] endte med at få en erstatning for arbejdsskaden, hvoraf 613.000 kr. skulle være betaling til klageren for hans hjælp. Opgørelsen på 613.000 kr. blev beregnet og underskrevet den 24. april 2015 af klageren og [person1]. Klageren har oplyst, at det er en fejl, at opgørelsen er dateret den 24. marts 2015.

Klageren har oplyst, at parterne havde aftalt, at [person1] skulle betale beløbet over en årrække.

Den 17. april 2015 betalte [person1] 60.000 kr. til klageren. Klageren udstedte i den forbindelse en faktura på 50.000 kr. Fakturaen er udstedt af [virksomhed2], [person2], og det fremgår, at der er tale om firmarådgivning efter indgået aftale.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han ikke har indtægtsført de 60.000 kr., da han anså dem for en afgiftsfri gave fra [person1].

Efterfølgende har [person1] via en advokat oplyst klageren, at han ikke vil betale flere penge til ham, da han ikke mener, at han skylder ham flere penge.

Klageren har i 2016 sendt flere breve til [person1]’s advokat med betalingspåkrav. Advokaten har afvist klagerens krav.

I 2017 og 2018 sendte klageren yderligere 2 fakturaer pålydende 50.000 kr. til [person1]. Det fremgår af fakturaerne, at det er betaling for ”Firmarådgivning efter indgået aftale”.

Den 6. november 2018 sendte klageren et brev til [person1]’s advokat, hvori han oplyste, at han tilbagekalder kravet om resterende betaling og øvrige omkostninger.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at han har brugt i alt 300 timer over en 3-årig periode på at hjælpe [person1].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for at have modtaget momspligtige indtægter for rådgivning, hvorfor momstilsvaret er opgjort til 12.000 kr. i afgiftsperioden 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Vi har i vort forslag af 25/10 2018 skrevet, at du har udskrevet en faktura til [person1] på 613.000 kr. Dette er ikke korrekt. Du har udskrevet en opgørelse til [person1] på 613.000 kr. Vi har ændret betegnelsen af dokumentet vedrørende de 613.000 kr. til opgørelse.

Kendetegnet for gaver er, at de gives uden modydelse som et udslag af gavmildhed i gavehensigt.

Du har ydet bistand og rådgivning til [person1] i forbindelse med eftergivelse af gæld til pengeinstitutter og sag om arbejdsskadeerstatning.

Ifølge dine oplysninger, har [person1] givet tilsagn om at du skulle modtage 20 % af den erstatning, han ville modtage.

Du har således ydet rådgivning mod at få et vederlag på 20 % af erstatningen. Når der ydes en arbejdsindsats som honoreres med en modydelse, kan der således ikke være tale om skatte- eller afgiftsfrie gaver.

Iflg. statsskattelovens § 4 er indkomst skattepligtig, og if. statsskattelovens § 6 er der fradrag for de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det almindelige princip for periodiseringer af indkomst er retserhvervelsesprincippet/pligtspådragelsesprincippet, jf. Højesterets dom i UfR 1981.968, hvor Højesteret udtalte, at: "det afgørende tidspunkt for beskatningen af en indtægt er tidspunktet for den endelige erhvervelse af retten dertil".

Det er vores opfattelse, at du har erhvervet ret til vederlag/honorar på 20 % af erstatningen på det tidspunkt, hvor [person1] erhverver ret til erstatningen.

Du har opgjort dit vederlag/honorar i 2015, idet du har skrevet en opgørelse til [person1] den 24/4 2015, hvori det vederlag/honorar er opgjort til 613.000 kr., og du har nedrundet dette til 600.000 kr. Heraf har [person1] betalt 60.000 kr. den 17/4 2015.

[person1] har den 16/11 2018 tiltrådt og underskrevet den af dig fremsendte erklæring ”TIL FULD OG ENDELIG AFGØRELSE”, hvorefter du ikke længere gør krav på restbeløbet på 540.000 kr. samt renter og gebyrer.

Du kan herefter ikke gøre krav på betaling af honorar, vederlag eller gave fra [person1] vedrørende den af dig ydede rådgivning.

På grundlag af disse helt konkrete omstændigheder godkender Skattestyrelsen, at dit vederlag/honorar reduceres til de 60.000 kr. du har modtaget den 17/4 2015.

De af dig modtagne 60.000 kr. kan ikke anerkendes som en gave fra [person1] til dig, da du har ydet en modydelse i form af rådgivning.

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det står i momslovens § 4, stk. 1.

Da dit vederlag/honorar for din hjælp til [person1] anses for at være vederlag for udført arbejde, og er derfor momspligtig jf. momslovens § 4, stk. 1.

Og da dit vederlag/honorar overstiger 50.000 kr. inden for en 12-måneders periode, har du haft pligt til at lade dig momsregistrere jf. momslovens § 47 og § 48.

Iflg. momslovens § 37 er der alene fradrag for moms af indkøb, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Du har pligt til at opgøre og oplyse din moms for hver momsperiode. Det står i momslovens § 56 og 57. Heraf følger også, at du har pligt til at angive momstilsvaret korrekt.

Inden for den ordinære ansættelsesfrist kan Skattestyrelsen varsle at ændre en momsangivelse inden 3 år efter angivelsesfristens udløb jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Skattestyrelsen kan varsle at ændre en momsangivelse efter denne frist jf. skatteforvaltningslovens § 32, når betingelserne herfor er opfyldt.

Det er vores opfattelse, at manglende momsregistrering og dermed manglende angivelse af moms er forsætligt eller groft uagtsomt.

Din moms for perioden 1/1 2015 - 30/6 2015 ændres med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Dit vederlag/honorar ansættes nu til det modtagne beløb på 60.000 kr.

Dette beløb anses at være inklusive moms, idet det er dette beløb, [person1] faktisk har betalt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den modtagne indtægt ikke er momspligtig, og at forhøjelsen derfor skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Trin 1/1 Gennem min virksomhed, har jeg ført en arbejderstatningssag, som blev vundet. Forsikringer og fjernelse af en dyr kassekreditovertræk. Vedkommende går fra at være på kontant hjælp til førtidspension med en fornuftig indtjening samt en opsparing i rateforsikring!

Aftalen var, efter hans eget ønske, at jeg skulle have 20 % af det opnåelige beløb. Så det blev til kr. Så det blev 20 % af kr. 3. 065. 000,00 = kr. 613000,00. Det lå/og ligger der en underskrevet aftale på os imellem.

Første betaling på kr. 60.000,00.(Gave stedfar og uden skat). Næste 9 med betaling på 50.000,00 og uden moms men til beskatning på vanlig vis.

Jeg blev kontaktet af vedkommendes advokat [person3], [by1], som skrev til mig at vedkommende ikke ville betale de næste 9!!. (jeg har ikke været i kontakt med kunden i 3,5 år)

Jeg foreslå flere reduktioner, uden held.

Til sidst kontakter jeg advokaten, for at afstå for flere betalinger og afskriver resten ca. kr. 550.000,00 "Ved en fuld og endelig afgørelse". Dette er aftalt også skriftligt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Der betales ifølge momslovens § 4, stk. 1, afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Det fremgår af momslovens § 47, stk. 1, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos Told- og skatteforvaltningen.

Det fremgår af momslovens § 48, stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligtige personer etableret her i landet, uanset § 47, stk. 1, ikke skal registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt.

Klageren har gjort gældende, at betalingen af 60.000 kr. er en gave fra hans stedsøn.

Landsskatteretten finder, at betalingen af 60.000 kr. ikke kan betragtes som en gave fra klagerens stedsøn. Landsskatteretten har herved henset til, at betalingen er et aftalt vederlag, som er en honorering af klagerens rådgivning i forbindelse med stedsønnens erstatningssag. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren har brugt i alt 300 timer over en 3-årig periode på at rådgive i forbindelse med sagen. Der er derfor ikke tale om en hverken hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.

Det lægges således til grund, at klageren har leveret en ydelse mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Henset til, at der er tale om en længerevarende aftale med betydeligt omfang, er der ikke grundlag for at antage, at der ikke er tale om selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten finder derfor, at det modtagne beløb på 60.000 kr. er momspligtigt, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet momstilsvaret med 12.000 kr. for afgiftsperioden 2015.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.