Kendelse af 22-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-11-2020

Faktiske oplysninger

Virksomheden blev drevet indkomståret/indkomstårene xxx under navnet [person1] i indkomstårene 2015 og 2016 med CVR-nr. [...1] Virksomheden blev startet i 2004 og havde branchekode 829100 – Inkassovirksomhed og kreditoplysning.

Virksomhedens indehaver har overfor Skattestyrelsen forklaret, at han solgte sin egen arbejdskraft til lokale håndværksvirksomheder og lavede forskellige forefaldende arbejde, som blev faktureret på timebasis. Virksomhedens bogholderi blev varetaget af klagerens ægtefælle.

Skattestyrelsen har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale for indkomstårene 2015 og 2016. Skattestyrelsen har konstateret, at der ikke er udarbejdet et skattemæssigt regnskab for 2015 og 2016, at der ikke har været ført og afstemt kasseregnskab, at der ikke har været løbende bogføring, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af indtægts- og udgiftsbilag samt, at enkelte bilag ikke er dokumenteret med et grundbilag. Skattestyrelsen har ligeledes konstateret indsætninger på indehaverens bankkonti, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kunnet afstemmes med virksomhedens bilagsmateriale.

Skattestyrelsen har sammenholdt omsætningslister med kontoudtog for virksomheden og fundet overførsler og indsætninger, som ikke er medregnet i omsætningen.

Skattestyrelsen har opgjort yderligere omsætning for virksomheden således:

2015:

2016:

Skattestyrelsen anmodede virksomhedens indehaver om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Indehaveren oplyste over for Skattestyrelsen, at der var tale om udlæg for bedsteforældre, samt salg af privat indbo og lignende. Der blev fremlagt dokumentation for forklaringen i form af kontoudtog fra konti i banken, samt diverse bilag og forklaringer. Skattestyrelsen modtog det sidste materiale fra klageren den 6. februar 2018.

Indehaveren oplyste overfor Skattestyrelsen, at han afholdt en del udgifter i forbindelse med sine bedsteforældres udlejningsejendomme, som han efterfølgende fik tilbagebetalt.

Skattestyrelsen traf afgørelse den 2. oktober 2018 vedrørende indkomstårene 2015 og 2016, men genoptog ansættelsen efter, at indehaveren indsendte yderligere dokumentation. Skattestyrelsen nedsatte virksomhedens momstilsvar med 33.721 kr. til 15.551 kr. vedrørende afgiftsperioden 2016 ved afgørelse af 27. november 2018 og indrømmede ifølge afgørelsen virksomheden fuldt medhold i forhold til den indsendte dokumentation. Materialet vedrørte betalinger fra [virksomhed2] og fra udlejning ved [person3].

Virksomhedens skatteansættelse er blevet forhøjet med diverse udgifter, som Skattestyrelsen ikke har fundet fradragsberettiget i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Heriblandt en benzinudgift på 300 kr., hvoraf momsen udgjorde 60 kr., som indehaveren har oplyst, vedrørte indkøb af benzin til hans maskiner som blev brugt til de forskellige opgaver han hyredes til. Indehaveren har endvidere oplyst, at udgiften ikke blev viderefaktureret.

(indsæt relevante oplysninger fra SKATs afgørelse/sagasfremstillinge om relevant bilagsmateriale/oplysninger, SKAT har fremskaffet)

Indehaveren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt yderligere dokumentation i form af 10 udskrifter af kontobevægelser, hvoraf fremgår beløb og dato. Af disse kontobevægelser fremgår 1 tilfælde, hvor teksten er angivet med ”varme penge retur”, 1 tilfælde med ”FARFAR” og derudover er der tale om indbetalinger, 2 som helt eller delvis ved check. Indehaveren har selv påført tekst med angivelse af ”[person4]” på 2 af indbetalingerne.

Derudover har indehaveren fremlagt erklæring og kontoudtog fra hans mor med angivelse af ”fødselsdagspenge”.

Indehaveren har fremlagt momsregnskab for 2. halvår 2016, som eksempel på at han efter bedste evne har forsøgt at følge reglerne.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 4.152 kr. for perioden 1. januar – 31. december 2015 og 49.272 kr. for perioden 1. januar – 31. december 2016. Skattestyrelsen har efterfølgende genoptaget klageren momsansættelse for momsperioden 1. januar – 31. december 2016 og nedsat momstilsvaret vedrørende yderligere omsætning med 33.721 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

(...)

Omsætning

...

Det fremkommer af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af de ydelser, som virksomheden har leveret.

Som det fremgår af ovenstående vedrørende skatten, er det vores opfattelse at der mangler at blive indtægtsført omsætning, som der også skal betales moms af.

På denne baggrund opkræver vi efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 1, virksomheden

53.424 kr. i moms, for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2016 vedrørende udeholdt omsætning, som er beskrevet ovenfor.

Fordelt på følgende perioder efter bilag 1 og bilag 2:

Perioden 1. januar 2015 – 30. juni 2015 3.183 kr.

Perioden 1. juli 2015 – 31. december 2015 969 kr.

Perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2016 10.418 kr.

Perioden 1. juli 2016 – 31. december 2016 38.854 kr.

I alt53.424 kr.

2. Ikke godkendte fradrag

...

Det er vores opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for momsen efter reglerne i momslovens § 37, stk. 1 af de udgifter, hvor faktura ikke er udstedt til virksomheden. Det fremkommer af momsbekendtgørelsens § 82 (før 3. juli 2015 § 84) og Den juridiske vejledning afsnit D.A.11.1.7, at for, at der kan godkendes fradrag for købsmomsen, skal der foreligge en forskriftsmæssig faktura, som er udstedt til virksomheden.

Ligeledes kan der ikke godkendes fradrag efter momslovens § 37, stk. 1 for udgifter, som anses for at være af privat karakter, da disse udgifter anses for at være virksomheden uvedkommende. Se bilag 3 og bilag 4.

For varer og ydelser som benyttes både til fradragsberettigede formål og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af udgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i virksomheden efter momslovens § 38, stk. 2. Dette gælder blandt andet internet, køb af mobil og pc.

Vedrørende 2015, se bilag 3:

• Sag 9: Vedrørende internet for 1. kvartal 2015, anses anvendt blandet erhverv og privat med 50 %.

• Sag 10: Vedrørende internet for 2. kvartal 2015, anses anvendt blandet erhverv og privat med 50 %.

• Sag 29: Vedrørende køb af mobil, anses anvendt blandet erhverv og privat med 50 %.

Vedrørende 2016, se bilag 4:

• Sag 14: Vedrørende internet for 2. kvartal 2016, anses anvendt blandet erhverv og privat med 50 %.

• Sag 15: Vedrørende internet for 1. kvartal 2016, anses anvendt blandet erhverv og privat med 50 %.

• Sag 16: Vedrørende internet for 3. kvartal 2016, anses anvendt blandet erhverv og privat med 50 %.

• Sag 17: Vedrørende internet for 4. kvartal 2016, anses anvendt blandet erhverv og privat med 50 %.

• Sag 18: Vedrørende køb af pc, anses anvendt blandet erhverv og privat med 50 %.

Derudover er det konstateret, at der er fratrukket moms på driftsudgifter på hvidpladebil. Der kan efter reglerne i momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 ikke godkendes fradrag for drift og anskaffelse af hvidpladebil.

Vi foreslår på denne baggrund, at opkræve virksomheden 2.790 kr. i moms for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2016 vedrørende ikke godkendte fradrag.

Fordelt på følgende perioder efter bilag 3 og bilag 4:

Perioden 1. januar 2015 – 30. juni 2015 1.024 kr.

Perioden 1. juli 2015 – 31. december 2015 304 kr.

Perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2016 679 kr.

Perioden 1. juli 2016 – 31. december 2016 783 kr.

I alt 2.790 kr.

(...)”

Skattestyrelsen genoptog virksomhedens momstilsvar vedrørende afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2016 og nedsatte momstilsvaret med 33.721 kr. således:

”(...)

Udgående afgift for perioden 1. oktober 2016 – 31. december 2016:

Nedsættelse af tidligere opkrævet udgående afgift

På baggrund af det indsendte materiale-33.721 kr.

For meget opkrævet udgående afgift 33.721 kr.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vedrørende sag 6 - Køb af benzin

Der henvises til sagsfremstillingen. Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke er tale om driftsudgifter, idet udgiften ikke er viderefaktureret.

Opdeling mellem privatkonti og erhvervskonti

[person1] har oplyst, at alle indsætninger via check, samt alt med teksten "[virksomhed2]" og "Havnegade/[...]" vedrører hans farmor og farfar. Han har endvidere oplyst at vi skulle kunne afstemme udgifter og overførsler ved, at lægge disse sammen. Dette har ikke været muligt, da der ikke har været en mellemregningskonto, og de udgifter vi har modtaget dokumentation for, har været væsentlig lavere end indtægterne.

Derudover kan det oplyses, at [person1] tidligere har samlet de posteringer vi havde uddybende spørgsmål til, i sagsnumre fra 1 - 37. I flere af disse sagsnumre bruges hans private konto til betaling af materiale, samt indbetaling for salg til [virksomhed1].

Vedrørende handler fra privat indbo

Der har vi imødekommet de bemærkninger [person1] havde omkring salg via [...] efter vi sendte forslag den 10. juli 2018. Disse er reguleret i afgørelsen.

Vedrørende bilag 1-5

Bilag 1: "Varme penge retur", er nye oplysninger. Vi accepterer dokumentationen og der skal ske nedsættelse.

Bilag 2 - 6 er der ikke nye oplysninger vedrørende. Det er stadig vores opfattelse at der er tale om skattepligtig indkomst.

Vedrørende bilag 6

Den 12. februar hæver [person1]s mor 19.000 kr. på sin konto. Den 7. marts har [person1] fødselsdag, og den 29. maj indsætter han 16.870 kr. på sin konto.

Vi anser ikke de ikke penge der indsættes den 29. maj på den erhvervsmæssige momskonto for, at være resten af de penge [person1]s mor hæver 3 måneder før.

Vedrørende bilag 7

Det er nye oplysninger. Vi anser fortsat indsætningen på den erhvervsmæssige momskonto, for skattepligtig indkomst, da der ikke er en klar opdeling mellem erhvervs- og privatkonti.

Vedrørende bilag 8

Det er nye oplysninger. Det er stadig vores opfattelse at der er tale om skattepligtig indkomst, da der ikke er en klar opdeling mellem erhvervs- og privatkonti.

Opgørelses fejl

Vedrørende beløbet på de 1.700 kr., så er det korrekt at Skattestyrelsen har lavet en opgørelses fejl, og medtaget beløbet to gange. Der skal derfor ske en nedsættelse af 1.700 kr.

Vedrørende bilag 9-11

Det er stadig vores opfattelse at, der er tale om yderligere omsætning, når der ikke foreligger bilag.

Vedrørende Skattestyrelsens bilag 6:

Det er fortsat vores opfattelse, at der er tale om skattepligtige indsætninger.

(...)”

Skattestyrelsen er kommet med følgende erklæring forud for retsmøde:

(...)

Skattestyrelsen er i overvejende grad enige med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som i overvejende grad stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Vi fastholder dog at klager ikke har ret til fradrag for udgifter til benzin (60 kr.).

Klager ses alene for 2015-2016 at være i besiddelse af en række motorcykler og personmotorkøretøjer, som er benzindrevende. Efter momslovens § 42, stk. 1 nr. 6 er der som udgangspunkt ikke fradrag for udgifter til brændstof, drift m.v. af til personmotorkøretøjer, herunder motorcykler uanset at disse måtte anvendes i den momspligtige virksomhed.

Skattestyrelsen har nægtet klager fradrag for udgiften til række tankninger på en tankstation. Efter vores opfattelse har klager ikke dokumenteret at udgiften på 300 kr. inkl. 60 kr. i moms tanket den 6. august 2020 (27,63 liter miles oktan 92 benzin) er anvendt til brug for den momspligtige virksomhed, jf. § 37, stk. 1 og ikke er anvendt til tankning af klagers private hvidpladebiler eller motorcykler.

Vi bemærker at klagers 3 fremlagte kvitteringer for køb af benzin ikke adskiller sig fra hinanden.

Efter vores opfattelse har klager ikke løftet bevisbyrden for og dermed dokumenteret, at benzinen er hældt på dunke og anvendt til haveredskaber, og ikke er anvendt til klagers biler. Vi bemærker at der er tanket ca. 27 liter, hvilket må svarer til opfyldning af en almindelig tank i en lille personbil.

(...)

Klagerens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2015 og 1. januar – 31. december 2016.

Virksomheden har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Efter vores opfattelse, har Skat uberettiget forhøjet skatteyders indkomst med diverse specifikke indsættelser, som er foregået på skatteyders private pengeinstitut konti. Efter vores opfattelse kan disse ikke betragtes som skattepligtige, ligesom der ikke kan ansættes moms af disse.

Yderligere klages over enkelt benzinudgift, anvendt til små maskiner og som Skat har afvist fradrag for.

Skatteyderen driver en mindre personlig ejet virksomhed, hvor han sælger sin egen arbejdskraft til lokale håndværksvirksomheder og laver forskelligt forefaldende arbejde.

Bogholderiet varetages af skatteyders ægtefælle og bogholderiet er under hensyn til virksomhedens størrelse forholdsvis simpelt tilrettelagt.

Der er f.eks. udarbejdet og forelagt detaljeret momsregnskab, som også har dannet baggrund for indberetningen til Skat og som ejeren har haft en forventning om, er tilstrækkelig i forhold til et skatteregnskab, ligesom alt er dokumenteret ved både købs- og salgsbilag.

Det skal endvidere oplyses, at der ikke som i detailbranchen modtages kontanter, idet alle kunder modtager faktura og forventes at indbetale på det angivne kontonummer og der kan derfor ikke være krav om, at der føres et dagligt kasseregnskab i den konkrete virksomhedstype.

Skat har i deres sagsgennemgang omtalt kritik, af det indleverede skatteregnskab og der er også flere forhold som skatteyder nu vil tage til efterretning og forbedre, eftersom han er blevet bekendt med forholdene. Det gælder f.eks. flere udgiftsbeløb som ikke er fradragsberettiget. Det skal ogsånævnes, at det er første gang Skat har gennemgået skatteyders regnskab og da regnskabet er indleveret uden revisorassistance, har det naturligvis været indleveret alene ud fra skatteyders kendskab til regnskabsaflæggelse.

Af udgifter som påklages og som vi fortsat anser som erhvervsmæssige er følgende:

Vedr. sag 6 - hvor der købes 27 liter benzin oktan 92 hos [...] den 6. august 2015 til i alt 300 kr. Udgiften er dokumenteret ved ekstern bilag og skatteyder har oplyst, at der til brug for havearbejde m.v. som faktureres til kunder, anvendes motoriserede små maskiner som hækklipper og fejemaskine og hvor benzinen tankes i en større dunk og som herefter anvendes efter behov.

Det skal samlet bemærkes, at der over de enkelte år kun er fratrukket 1-2 benzin regninger om året og hvilket ikke ses som en sammenblanding med benzin anvendt til en personbil.

Med hensyn til indtægter som påklages, har Skat udover skatteyders virksomhedskonto også gennemgået de private konti og stort set alle indtægter herpå, har Skat vurderet som yderligere omsætning i virksomheden.

Efter vores opfattelse, kan disse ikke betragtes som skattepligtige indtægter og forhøjelsen kan dermed ikke anerkendes.

Indledningsvist kan nævnes, at skatteyder har en klar opdeling mellem privatkonti og erhvervskonti og alle erhvervsmæssige transaktioner foregår over erhvervskontiene og ligeledes, at de private konti kun vedr. private forhold.

Der er efter vores opfattelse ikke tale om, at der er generelt er mange og systematiske indsættelser på de private konti og vi skal samtidig henvise til, at der ikke er bogføringspligt af transaktioner på private konti og skatteyder har for langt de fleste poster givet et passende svar, ligesom næsten alle er dokumenteret så godt som muligt, under hensyntagen til, at det er 3 år gamle forhold.

Vi skal dog medgive Skat, at der i særligt i 2016 var flere indsættelser på de private konti og som kan give anledning til opmærksomhed, men der er til disse en god forklaring, ligesom alle de store indsættelser efterfølgende er blevet 100 % dokumenteret og hvorefter Skat også har accepteret og tilbageført disse i forhold til agterskrivelsen af 2/10 2018 jf. kendelsen af 27/11 2018 (vedhæftet).

Flere af disse "private" transaktioner/udlæg er foretaget med skatteyders bedsteforældre, idet [person1] har hjulpet dem med betaling af deres leverandører m.v. samt private udgifter. Bedsteforældrene havde nogle udlejningsejendomme og var af den gamle skole og brugte kun checks, som var blevet mere og mere besværligt at anvende, eftersom flere leverandører m.v. ikke ønskede at modtage disse og i øvrigt udgik de som betalingsmidler ultimo 2016. Der blev altid lavet en opgørelse til bedsteforældrene, som så fik diverse underbilag til deres regnskab og herefter fik [person1] så en check eller kontanter, som han kunne indsætte på hans konto. [person1] havde aldrig tænkt over, at han skulle redegøre for disse transaktioner/udlæg, som han helt klar har anset som tilhørende privatsfæren. Endelig har han aldrig fået så store beløb af bedsteforældrene, at dette var indberetningspligtig med hensyn til gaveafgift.

Udover transaktionerne med bedste forældrene handler [person1], som mange andre, også på [...] og hvor der både sælges og købes private genstande. Flere af nedenstående er således også indsættelser fra private handler fra privat indbo.

Med hensyn til de beløb som [person1] har fået for udført arbejde, er der altid udarbejdet en faktura, som har indgået i hans moms og dermed skatteregnskab. Der har ligeledes været en klar opdeling, således de erhvervsmæssige forhold er gået over en af de to virksomhedskonti og de private forhold er alle gået på private bankkonti.

Vi kan opsummere, at vi har følgende der ikke kan accepteres som yderlige omsætning (ekskl. moms) for 2015:

[...16] (privat konto) - (uddrag af Skats bilag 1)

Efter en yderligere indsats ved hjælp af skatteyders pengeinstitut er de enkelte indsættelses kvitteringer udskrevet (vedhæftet som bilag 1-5) og af disse fremgår, at 1 ste bilag er varmepenge retur fra eget private lejemål ([person4] er farfarens navn og samtidig udlejer) og sidste beløb med teksten "Farfar" indikerer også klart, at det er en transaktion til farfaren og som må antages at være et privat udlæg/mellemværende. Samlet anser vi alle ovenstående beløb som private forhold og dermed ikke skattepligtige.

...

Indkomståret 2016

For 2016 kan ligeledes ikke accepteres, at nedenstående indsatte beløb, af Skats bilag 2 og 6:

I forhold til Skats bilag 2 kan vi ikke acceptere beløbene indsat på den private konto nr. [...16] med teksterne og (ekskl. moms)

1. febr. 2016 Indbetalt ved Check11.086

2. febr. 2016 Indbet ved check 5.820

3. febr. 2016 Indbetaling 7.106

I alt24.012

Fra pengeinstituttet har vi modtaget indbetalingskvitteringer på ovenstående (bilag 9-11) og hvoraf det fremgår, at de to første beløb stammer fra [person4]s (farfarens) checks og dermed må betragtes som udlæg og den sidste er en kontant indbetaling som ikke kan afklares yderligere, men som vi samtidig vurdere at komme fra et udlæg eller salg af private genstande, som ikke er skattepligtig indkomst.

Skats bilag 6, som består af 3 beløb indsat på private bankkonti med i alt 13.950, kan ligeledes ikke accepteres. Efter skatteyders oplysning er dette private transaktioner som følge af salg af private ejendele via [...] og kan derfor ikke betragtes som skattepligtigt. Det har ikke været muligt, at redegøre yderligere for disse poster, men set i forhold til skatteyders aktiviteter på [...] m.v., anses det for meget sandsynligt, at der kan være indsat tre beløb på et år i forhold til salg af privat indbo m.v.

Vi skal derfor samlet anmode om, at indkomsten nedsættes med de ovenstående beløb og således nedsættes for indkomståret 2015 med 37.229 og indkomståret 2016 med 37.962 og med tilsvarende korrektioner af momsangivelserne.

(...)”

Klagerens repræsentant har udtalt sig ved et kontormøde med Skatteankestyrelsen. Der blev i den forbindelse ikke fremlagt yderligere materiale. Klageren henviste til tidligere fremsendt materiale.

Klageren var klar over, at der var en del som Skattestyrelsen havde ret i, og det rettede han selvfølgelig op på.

Klageren forklarede, at han havde varetaget en hel del betalinger for bedsteforældrene i forbindelse med deres udlejningsejendomme. Klageren betalte udgifterne, samlede bilagene sammen og afleverede dem til farfar, som herefter udskrev en check. Derfor fremgår også ”farfar” af kontoudtog. Disse udlæg indgik på klageren privatkonto, da han ikke fandt at det havde noget med hans virksomhed at gøre. Underbilagene fra disse udlæg ligger derfor hos bedsteforældrene til brug for deres virksomhedsregnskaber.

Klageren har udelukkende erhvervskunder, hvor han er underleverandør. Han sender en faktura med opgørelse af antal timer han har brugt på den pågældende opgave. Han har aldrig været ude for, at regninger ikke er blevet betalt. Han har ikke privatkunder, ligesom han aldrig har sendt tilbud på en opgave, men bare er blevet hyret til bestemte opgaver.

Han bruger diverse redskaber til sine arbejdsopgaver og en del af disse er benzindrevne. Han tanker derfor en portion benzin og har stående til den skal bruges i stedet for at skulle på tanken hver gang han skal bruge et benzindrevet redskab. Han viderefakturerer ikke disse udgifter, da han anser udgifterne for en del af den timebetaling han fakturerer.

Fødselsdagspenge fra mor er indgået på den forkerte konto, hvilket selvfølgelig er en fejl. Klageren finder dog ikke, at der af den grund indtræder skattepligt. Både gavegiver og gavemodtagers forklaring er enslydende og klageren finder ikke, at der nødvendigvis skal ske sammenfald af hævning og indsætning.

Klageren oplyser endvidere, at hans hobby er motorcykler og at sætte disse i stand. Derfor er der også sket en del køb, bytte og salg af dele, hvilket i flere tilfælde har været kontant via [...]. I dag foregår den slags oftest via MobilePay.

Virksomhedens repræsentant har følgende bemærkninger til fremsendt kontormødereferat:

”(...)

2 afsnit om mellemregning med bedsteforældrene:

Flere af de påklagede indsættelser er if. de indhentede oplysninger enten anført med teksten ”Farfar” og/eller det er konstateret, at modtagers kontonummer korrekt er farfaren, så vi er ikke i tvivl om, at pengene kommer fra farfaren. Som nævnt havde [person1] håndteret betalinger for farfaren og hvilket både var for farfarens udlejningsejendom, men ligeledes også almindelig private udgifter/udlæg, idet farfaren ikke var digital og stadig anvendte checks som betalingsmidler, hvilket ikke alle ønskede at modtage. Alle indsættelser er efter vores opfattelse refusion af udlæg og skulle der være indsat for meget fra farfaren til [person1], vil det efter vores opfattelse skulle betragtes som gavebeløb og hvor det beløbsmæssigt er betydeligt under beskatningsgrænsen.

3 afsnit om bogføring

Momsen angives halvårsvis

(...)”

Virksomhedens repræsentant er fremkommet med følgende yderligere bemærkninger til den fremsendte sagsfremstilling og forslag:

(...)

Efter vores opfattelse, har skatteyderen fremkommet med gode og sandsynlige forklaringer på de enkelte indbetalinger, som Skat ønsker at beskatte. Størstedelen er indgået på hans privatkonto og som kun består af ca. 5 pr. år og derudover to indsættelser i hans virksomhedskonto. Efter vores opfattelse, kan dette antal af private indsættelser ikke være usædvanligt.

Der er ligeledes vores opfattelse, at der er ført et passende momsregnskab (eksempel vedhæftet for 2 halvår 2016), som også dannede baggrund for selvangivelsen og det viser, at skatteyder efter bedste evne har forsøgt, at følge reglerne.

Ud fra ovenstående anser vi ikke at Skat er berettiget til, at omklassificere ovennævnte mindre indsættelser på en persons privatkonti m.v., blot fordi der ikke kan fremlægges en fuldgyldig dokumentation.

Skatteyder har f.eks. forsøgt at redegøre for en fødselsdagsgave og som rent faktisk er dokumenteret helt tilbage til gavegivers udbetaling af beløb. Skat har selvfølgelig ret i, at der ikke er fuld tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng, men efter det forelagte, må det være u omtvistet, at skatteyder har modtaget de 19.000 og eftersom der ikke findes andre indsættelser, må det være det mest sandsynlige.

(...)

Forud for retsmødet er virksomheden kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”...

Efter vores opfattelse, har skatteyderen fremkommet med gode og sandsynlige forklaringer på de enkelte indbetalinger, som Skat ønsker at beskatte. Størstedelen er indgået på hans privatkonto og som kun består af ca. 5 pr. år og derudover to indsættelser i hans virksomhedskonto.

Efter vores opfattelse, kan dette antal af private indsættelser ikke være usædvanligt.

Der er ligeledes vores opfattelse, at der er ført et passende momsregnskab (eksempel vedhæftet for 2 halvår 2016), som også dannede baggrund for selvangivelsen og det viser, at skatteyder efter bedste evne har forsøgt, at følge reglerne.

Ud fra ovenstående anser vi ikke at Skat er berettiget til, at omklassificere ovennævnte mindre indsættelser på en persons privatkonti m.v., blot fordi der ikke kan fremlægges en fuldgyldig dokumentation.

Skatteyder har f.eks. forsøgt at redegøre for en fødselsdagsgave og som rent faktisk er dokumenteret helt tilbage til gavegivers udbetaling af beløb. Skat har selvfølgelig ret i, at der ikke er fuld tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng, men efter det forelagte, må det være uomtvistet, at skatteyder har modtaget de 19.000 og eftersom der ikke findes andre indsættelser, må det være det mest sandsynlige.

...”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet fastholdt klagerens repræsentant sine tidligere fremsatte påstande og anbringender.

Repræsentanten fremhævede, at der er tale om små beløb, og at størstedelen af ændringen var frafaldet i løbet af sagsforløbet. Han fremhævede, at indbetalingen 16.870 kr. i maj 2015 stammer fra en gave klageren modtog af sin mor i marts på 19.000 kr., hvor der også foreligger erklæring fra moderen og dokumentation for hævningen.

Derudover er der sket indbetaling af 5.000 kr. som klageren har forklaret, er en delvis tilbagebetaling af et privat lån. Det fremgår af kontoen, at der tidligere er hævet 6.000 kr., som efterfølgende er indsat med hhv. 5.000 kr. og 1. 000 kr. Dette fremgår af kontoudtog. Repræsentanten oplyste, at klageren hjalp sin farfar med at købe småting og betale regninger til farfarens udlejningsvirksomhed. Efterfølgende fik han udgifterne refunderet. Dette foregik altid ved check eller kontanter, da farfaren var af den gamle skole.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen afgivet d. 27. marts 2020. Skattestyrelsen bemærkede, at der ikke er udarbejdet kasseregnskab og løbende kasseafstemninger, ligesom der ikke er foretaget løbende bogføring og ikke er ført et decideret skatteregnskab. Klageren har derfor ikke opfyldt kravene til regnskabsføring i henhold til bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Styrelsen bemærkede bl.a., at fødselsdagspenge fra mor stadig ikke kan anses for dokumenteret, da der er uoverensstemmelse mellem beløb og ud- og indbetalingsdato.

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 3, fremgår det, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Af lovens § 4, stk. 1, fremgår det endvidere, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Endvidere anses en formidler af ydelser, der handler i eget navn, men for en andens regning, for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse jf. momslovens § 4, stk. 4.

Som udgangspunkt skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen efter momslovens § 47.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse jf. momslovens § 55, stk. 1.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 34. juni 2013), og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har i afgørelse af samme dato som nærværende fundet, at virksomhedens indehaver må anses for at have udeholdt omsætning i 2015-2016, samt at Skattestyrelsen har været berettiget til at nægte fradrag for indkomstårene 2015 og 2016. Retten anerkender i afgørelsen, at virksomheden ikke skal forhøjes af 1.298 kr., som stammer fra varmerefusion, hvoraf 259 kr. udgør moms.

Derudover har retten anerkendt at en benzinudgift på i alt 300 kr., heraf moms 60 kr., anses for fradragsberettiget.

Retten er enig med Skattestyrelsen i, at den yderligere ansatte omsætning stammer fra momspligtig omsætning, og det er således berettiget, at Skattestyrelsen har beregnet moms heraf. På samme måde er retten enig i, at der for de udgifter, der ikke er anset for at være fradragsberettiget, ikke kan godkendes fradrag for købsmomsen.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen fejlagtigt ikke har medregnet et beløb på 1.212 kr. ved opgørelse af den udgående moms vedrørende en indbetaling foretaget den 24. september 2015.

Landsskatteretten har opgjort yderligere momstilsvar for 2015 således:

Ansat af Skattestyrelsen 4.152 kr.

Ikke tidligere medregnet+ 1.212 kr.

Anerkendte varmerefusion- 260 kr.

Anerkendt benzinudgift- 60 kr.

Yderligere momstilsvar 5.044 kr.

Landsskatteretten ansætter herefter yderligere moms for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2015 til 5.044 kr.

Skattestyrelsen har ved genoptagelse foretaget en nedsættelse af den udgående moms med 33.721 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2016, hvilket Landsskatteretten er enig i. Forhøjelsen af afgiftstilsvaret for denne periode udgør herefter 15.551 kr.