Kendelse af 17-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

Faktiske oplysninger

Virksomhedsindehaveren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. februar 1978 og beskæftiger sig med autoreparationer og salg af personbiler, varebiler og minibusser.

Købsmoms vedrørende vedligeholdelse

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 11. oktober 2018, at klagerens virksomhed blev udtaget til kontrol for, om virksomheden havde afregnet korrekt moms og skat.

Af virksomhedens oversigt over posteringer på konto 5770 fremgår det, at klageren har bogført en udgift på 46.065,92 kr. to gange.

På baggrund af klagerens bogføring, har Skattestyrelsen nedsat virksomhedens købsmoms med 11.516 kr.

Klagerens revisor har til Skattestyrelsen forklaret, hvordan fejlen efterfølgende er blevet rettet.

Klageren har i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt en detaljeret beskrivelse af, hvordan fejlen er rettet.

Skattestyrelsen har i udtalelsen til klagen af 18. januar 2019 godkendt virksomhedens anmodning om at forhøje virksomhedens købsmoms med 11.516 kr.

Købsmoms vedrørende brændstof

Det fremgår af konto 60300 Købsmoms, at virksomheden har bogført købsmoms vedrørende brændstof på 5.739,88 kr. i 2015 og 7.723,22 kr. i 2016.

Klageren er registreret som ejer og bruger af følgende biler (jf. R75-oplysninger for 2015 og 2016):

Skatteankestyrelsen har anmodet om købs- og salgsaftaler vedrørende ovennævnte biler samt eksempler på låneaftaler til kunder vedrørende ovennævnte biler. Skatteankestyrelsen har derudover anmodet om oplysninger og dokumentation for i hvilket omfang virksomheden har afholdt øvrige udgifter – f.eks. udgifter til forsikring – vedrørende de nævnte biler.

Klagerens repræsentant er i brev af 12. juni 2019 fremkommet med følgende oplysninger om bilerne:

”... Klager har indregistreret en række ældre kølretøjer til brug i virksomheden, da Klager som en service stiller et køretøj vederlagsfrit til rådighed for sine kunder i forbindelse med, at kunderne har deres eget køretøj på værksted. Der har hidtil ikke været udarbejdet låneaftaler i forbindelse med udlån af køretøjer, idet Klager ikke har opkrævet særskilt leje i forbindelse med udlån af køretøjerne. Jeg skal henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at køretøjerne alle har været forsikret til udlejning uden fører og de, der fortsat er indregistreret til virksomheden, er fortsat forsikret til udlejning uden fører.

Køretøjerne bliver således anvendt i virksomheden til ærindekørsel og som lånebiler til kunder, der får deres egne køretøjer serviceret eller repareret. Dette er baggrunden for, at Klager har indregistreret ovenstående køretøjer.

[reg.nr.1], Suzuki Wagon R

Ovenstående køretøj er købt af en privatperson, jf. bilag 1 og har været anvendt som lånebil indtil køretøjet er solgt i 2016.

Som det fremgår af bilag 2, er køretøjet solgt via Klagers virksomhed i 2016.

Jeg skal i tilknytning hertil henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at Skattestyrelsen har krævet moms af hele salgsprisen af det pågældende køretøj, idet Klager ikke opfylder fakturakravene for anvendelse af reglerne om brugtmoms. Opgørelsen fremgår af side 5 i Skattestyrelsens afgørelse.

Der er således ikke tvivl om, at køretøjet har været anvendt i virksomheden, hvilket Skattestyrelsen må anses for at være enig i, når Skattestyrelsen opkræver moms af salget.

Hvis Skatteankestyrelsen kommer frem til, at køretøjet skal anses for at være et privat køretøj, skal salget ikke indgå i den skattepligtige indkomst, ligesom Skattestyrelsens afgørelse vedrørende regulering af moms på konto 1123 skal reduceres med den opkrævede moms for det pågældende køretøj.

[reg.nr.2], Citroën ZX

Køretøjet er indkøbt af virksomheden fra en privatperson i 2011, jf. bilag 3

Ovenstående køretøj er blevet solgt på kredit for 3.300 kr., jf. bilag 4.

[reg.nr.3], Volkswagen Lupo

Ovenstående køretøj er fortsat ejet af virksomheden og anvendes primært til ærindekørsel i forbindelse med afhentning af reservedele m.v. Derudover anvendes køretøjet i mindre omfang som lånebil.

Køretøjet er købt for 36.000 kr. i 2011. Virksomheden er ikke i besiddelse af samtlige bilag fra 2011 længere, hvorfor det ikke er muligt at fremlægge købsfaktura herfor.

Til orientering er vedlagt registreringsattest for køretøjet, bilag 5

[reg.nr.4], Citroën ZX

Ovenstående køretøj er fortsat ejet af virksomheden og anvendes udelukkende som lånebil, hvilket også fremgår af vedlagte registreringsattest, idet køretøjet er indregistreret til udlejning uden fører, jf. registreringsattesten, bilag 6, side 2.

Køretøjet er taget i bytte i forbindelse med salg af et andet køretøj. Oprindeligt havde Klager haft til hensigt at køretøjet skulle skrottes, men køretøjet var i en bedre stand end forventet, hvorfor Klager indregistrerede køretøjet, således at det kan anvendes som lånebil indtil køretøjet skal skrottes. ...”

Med brevet af 12. juni 2019 var indsendt følgende:

Købsaftale og salgsfaktura udstedt af virksomheden vedrørende Suzuki Wagon R ([reg.nr.1]).

Kreditnota udstedt af virksomheden i forbindelse med køb af Citroën ZX ([reg.nr.2]). Faktura af 12. juni 2019 udstedt af virksomheden vedrørende en Hyundai ([reg.nr.5]), hvoraf det fremgår, at der også er solgt en Citroen ZX (registreringsnummer er ikke angivet).

Registreringsattest vedrørende Volkswagen Lupo ([reg.nr.3]). Der fremgår ikke noget om udlejning på denne registreringsattest.

Registreringsattest vedrørende Citroën ZX ([reg.nr.4]), hvor teksten ’udlejning uden fører’ fremgår under afsnittet for supplerende oplysninger.

Der er fremsendt kontospecifikationer fra virksomheden vedrørende udgifter til forsikring og ejerafgift. Heraf fremgår udgifter til de nævnte biler.

Der er ikke fremsendt forsikringsdokumenter.

Der er ikke fremsendt låneaftaler, idet det er oplyst, at bilerne er udlånt vederlagsfrit, og at der derfor ikke er udarbejdet låneaftaler.

Af virksomhedens regnskaber for 2015 og 2016 fremgår en privat andel af bilomkostningerne på henholdsvis 26 % i 2015 og 15 % i 2016.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 11.516 kr. og 1.492 i 2015 og 1.158 kr. i 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” Som dokumentation for en fratrukket udgift har virksomheden indsendt en faktura, der er blevet udstedt til virksomheden den 17.11.2014.

Ifølge virksomheden er der i 2014 foretaget en renovering af lagerbygning.

Fakturaen er blevet betalt aconto af flere omgange.

Ifølge indsendte kontokort for konto 5770 Vedligeholdelse er beløbet på kr. 46.065,92 ekskl. moms og købsmomsen på kr. 11.516,48 blevet bogført to gange:

Fratrukket vedligeholdelsesudgift i 2015 vedrører betaling af gæld til murer.

Fratrukket udgift og købsmoms vedrører regnskabsåret 2014, og vi anser bogførte beløb i 2015 som dobbelt bogføring.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til virksomhedens revisors indsigelse:

Dobbelt bogføring på vedligeholdelseskonto er sket ved ”oprydning” af fejlkonto, konto nr. 69970Fejlkonto, pr. 30.06.2015 (bilag 55640), som vi mener at fejlen er opstået. Der er blandt andet foretaget bogføring på konto 5770 Vedligeholdelse, debitpostering kr. 46.065,92 samt, på konto 60300 Købsmoms debitpostering kr. 11.516,48.

Samtidig pr. 30.06.2015 er der foretaget bogføring af kreditorregulering (bilag 55639) på konti 57100Kreditorer, debitpostering på kr. 139.637,12 og en kreditpostering på kr. 115.455,49. Differencebeløb (139.637,12-115.455,49) udgør 24.181,63, er blevet krediteret på konto nr. 2120 Varekøb kr. 19.345,32 og krediteret på konto nr. 60300 Købsmoms kr. 4.836,33.

Gældspost på kr. 57.582,40 pr. 31.12.2014 er blevet betalt og bogført den 17.04.2015, med

Rettelse af denne fejl burde ske ved kreditering konto nr. 69970Fejlkonto på kr. 57.582,40 og debitering af konto nr. 57100Kreditorer på kr. 57.582,40

Virksomheden har i stedet for foretaget bogføring på konto nr. 69970Fejlkonto, kreditpostering på kr. 57.582,40, og konto nr. 5770 Vedligeholdelse debitpostering på kr. 46.065,92 samt på konto nr. 60300 Købsmoms, debitpostering på kr. 11.516,48. Det er der fejlen er opstået, og som vi regulerer med denne afgørelse.

Regulering af kreditorer pr. 30.06.2015 har ikke noget med denne fejl af gøre.

Købsmomsen nedsættes med kr. 11.516 for 2015, se momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

Virksomhedens skattemæssige indkomst forhøjes med kr. 46.066 for 2015, se statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

(...)

De bogførte biludgifter anses ikke for erhvervsmæssige udgifter.

Ifølge momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 fremgår, at virksomheden ikke kan fradrage afgift (moms) på drift af personmotorkøretøjer.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til virksomhedens revisors indsigelse:

[virksomhed1] har indregistreret 3 person biler med hvideplader, og en påhængsvogn i sit eget navn.

Virksomheden har ikke i sin bogføring delt brændstofudgifter mellem privat og erhverv. Alle brændstofudgifter er blevet bogført på konto 6140 Brændstof.

Vi er enig i, at virksomheden har fradragsret for udgifter til brændstof, der bruges på biler til videresalg.

Virksomheden kan stadigvæk ikke fradrage afgift (moms) vedrørende drift af private personmotorkøretøjer.

Vi har opgjort et skønsmæssigt fradrag for brændstof, der vedrører biler til videresalg.

Virksomheden bør fremover være opmærksom på at fordele og bogføre udgifter til brændstof på to forskellige konti, brændstof der vedrører private personbiler, og brændstof, der vedrører biler til videresalg for at opnå momsfradrag.

Vi har som fordelingsnøgle brugt det beløb, som revisoren har anført i regnskaberne vedrørende privat andel af biler.

Fordelings procent vedrørende privat andel af brændstof er opgjort således:

Heraf tilbagebetales købsmoms vedrørende private brændstof udgifter således:

Revisoren henviser i indsigelsen til SKM 2018.353, vores vurdering er at SKM 2018.353 ikke er anvendelig i denne sag, da det omhandler fradragsretten ved anskaffelse af motorkøretøjer og ikke driftsudgifter.

Med henvisning til momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 og § 38, stk. 2, nedsættes købsmomsen med kr. 1.492 for 2015 og med kr. 1.158 for 2016.

Som konsekvensændringer hertil nedsættes virksomhedens skattemæssige indkomst med kr. 1.492 for 2015 og med kr. 1.158 for 2016, se statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. ”

Klageren har i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsens fremsendt yderligere oplysninger. Skattestyrelsen har fremsendt følgende udtalelse med kommentarer til oplysningerne:

”(...)

Vedrørende punkt 4 Konto 5770Vedligholdelse

Virksomhedens repræsentant er kommet med yderligere oplysninger/begrundelse vedr. dette punkt. Vi imødekommer virksomhedens repræsentants anmodning.

Virksomhedens skattepligtig indkomst for 2015 nedsættes med kr. 46.066 og købsmoms forhøjes med kr. 11.516.

Vedrørende punkt 5 Konto 6140 Brændstof

Skattestyrelsen fastholder ændringer vedrørende dette punkt da der er tale om 3 personbiler der, ifølge både virksomheden og virksomhedens repræsentant, også bruges privat. Ifølge vedlagte R75 er bilerne indregistreret i indehaverens navn. Indehaverens ægtefælle har ingen biler indregistreret i hendes navn.

Det gør ingen forskel hvordan bilerne er indregistreret - i virksomhedens eller i indehaverens navn, når bilerne bruges privat skal der opgøres privat andel både moms og skattemæssigt.

(...)”

Den 19. marts 2019 har Skattestyrelsen fremsendt følgende udtalelse til klagerens bemærkninger af 4. februar 2019:

”(...)

Vedrørende punkt 5 Konto 6140 Brændstof

Skattestyrelsen fastholder ændringer vedrørende dette punkt.

Bilerne er ikke udelukkende brugt til virksomhedens formål som er salg af biler.

Bilerne er brugt også til privat kørsel.SKM2018 353.LSR må forstås således at der kun kan imødekommes fradrag for udgifter til indkøb m.v. af biler vedrørende den aktivitet som virksomheden har altså salg af biler. Det stemmer overens med momslovens §42, stk. 6 hvor der gives mulighed for fradrag i det omfang at omkostningen knytter sig til et af de 3 formål som er udlejning køreskoler og salg af biler. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for købsmoms på 11.516 kr. og 1.492 i 2015 og 1.158 kr. i 2016.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Der er efter Klagers vurdering ikke hjemmel til at forhøje Klagers skattepligtige indkomst med kr. 46.066 med den begrundelse, at der er taget fradrag for den samme udgift 2 gange.

Revisor har reguleret for den pågældende udgift, således at der alene er taget fradrag for udgiften én gang. Jeg vil nedenfor redegøre for de pågældende posteringer i regnskabet.

I henhold til konto 5770 ses udgiften på kr. 46.065,92 bogført to gange på kontoen. Beløbet er debiteret henholdsvis den 31. december 2014 og 30. juni 2015. Bilag 2

Det ene beløb på kr. 46.065,92 er imidlertid tilbageført. Revisor har blot i forbindelse med reguleringen foretaget regulering på konto 2120 ved at foretage en samlet regulering på varekøbskontoen i stedet for at splitte opgørelsen af kreditorerne pr. 31. december 2014 op.

Den 17. april 2015 blev sidste faktura fra mureren vedrørende reparation af erhvervslokalerne bogført på konto 69970 fejlkonto, vedlagt som bilag 3, idet Klagers ægtefælle ikke vidste, hvordan fakturaen skulle bogføres, når udgiften allerede var medtaget i regnskabet for 2014.

Beløbet blev bogført på konto 69970 inkl. moms med kr. 57.582,40.

Den 30. juni 2015 nulstillede revisor fejlkontoen ved at flytte de bogførte udgifter fra fejlkontoren.

I henhold til bogføringsbilag 55640, vedlagt som bilag 4, kan det konstateres, at revisor flyttede udgiften fra konto 69970 til 5770 og satte momskode på posteringen, således at kr. 11.516,48 blev debiteret på konto 60300 indgående moms.

Da den sidste rate til mureren på kr. 46.065,92 udgiftsføres (debiteres) på konto 5770, bilag 2, pr. 31. december 2014 krediteres beløbet som en skyldig post på konto 57100, vedlagt som bilag 5. Det er bogføringsbilag nr. 54807, som kan følges på vedlagte bilag 2 og 5.

Som det fremgår af bilag 5, udgør gælden til kreditorerne pr. 31. december 2014 kr. 139.637,14. Beløbet består af kr. 57.582,40 som et skyldigt beløb til mureren og kr. 82.054,74 til øvrige varekreditorer.

Den 30. juni 2015 udgør den samlede gæld til varekreditorer kr. 115.455,49, jf. bilag 6

Der er ingen skyldige poster til andre kreditorer end varekreditorer pr. 30. juni 2015, jf. bilag 7, som eksempelvis var tilfældet pr. 31. december 2014, jf. bilag 5, hvor der udgifterne til muren på kr. 57.582,74 var særskilt specificeret.

Da Klager ikke bogfører udgifter i sit bogholderi før kreditorerne er betalt, udarbejder revisor i forbindelse med halvårsregnskabet en regulering af kreditorerne, således at skyldige poster også kommer til at fremgå af regnskabet.

Normalt har Klager alene skyldige varekreditorer, hvorfor revisor i forbindelse med udarbejdelse af halvårsregnskabet for 2015 kommer til at regulere udgiften til mureren på varekøbskontoen konto 2120 i stedet for konto 5770.

I henhold til vedlagte bilag 7 kan det konstateres, at revisor pr. 30. juni 2015 debiterer skyldige kreditorer pr. 1. januar 2015 og krediterer de opgjorte skyldige kreditorer pr. 30. juni 2015.

Differencen mellem skyldige kreditorer pr. 1. januar 2015 og 30. juni 2015 på kr. 24.181,65 bogføres således, jf. bilag 8. Kr. 19.345,32 krediteres på konto 2120 varekøb og kr. 4.836,33 krediteres på indgående moms.

Jeg skal henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at posteringerne på bilag 8 er fejltekstet. Der er ikke tale om opgørelse af debitorer, men opgørelse af kreditorer, hvilket også kan følges ud fra de konti, som posteringerne er foretaget på.

Da opgørelsen af kreditorerne reelt består af varekreditorer for kr. 82.054,74 og skyldig post til mureren for kr. 57.582,40, burde regulering på bilag 8 have været følgende:

Det forhold, at reguleringen er foretaget på en forkert konto, kan ikke føre til, at den skattepligtige indkomst skal reguleres. Den regulering, som revisor har foretaget, har medført at Klagers omkostninger til varekøb reelt er kr. 46.065,92 for lav i forhold til de afholdte udgifter til varekøb. I henhold til de opgjorte varekreditorer skulle der have været debiteret kr. 26.720,59, men revisor har ved at regulere udgiften til mureren krediteret kr. 19.345,32 på konto 2120, hvilket svarer til en samlet regulering på kr. 46.065,92.

Det fastholdes således, at Klagers skattepligtige indkomst for 2015 skal nedsættes med kr. 46.066, idet virksomheden ikke har taget dobbelt fradrag for vedligeholdelse, idet der er reguleret herfor på konto 2120 ved at have krediteret konto 2120 med kr. 19.345,32 i stedet for at debitere den pågældende konto med kr. 26.720,59.

Tilsvarende skal Klagers indgående moms for 2015 forhøjes med kr. 11.516, idet virksomheden ikke har taget dobbelt fradrag for vedligeholdelsesomkostninger.

Som illustreret ovenfor er der ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at udgiften ikke er tilbageført i forbindelse med regulering af kreditorerne.

(...)

Med henvisning til momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at Klager ikke kan fradrage moms på drift af personbiler, som er indregistreret til Klager.

Klager driver en enkeltmandsvirksomhed og de 3 personmotorkøretøjer, som er indregistreret i Klagers navn, indgår som en del af virksomheden. Køretøjerne er anskaffet med henblik på udlån til kunder og efterfølgende videresalg. Ved salg afregner Klager ligeledes moms af de køretøjer, som har været indregistreret i Klagers navn.

Efter Landsskatterettens kendelse offentliggjort som SKM2018.353 har Klager ret til fradrag for driftsudgifter til personbilerne.

Med Landsskatterettens begrundelse i ovenstående sag, er det Klagers vurdering, at en autoforhandler altid har adgang til fradrag for driftsudgifter til biler indregistreret til virksomheden, uanset hvad bilerne har været anvendt til, jf. momslovens § 42, stk. 6, når personmotorkøretøjerne har været anvendt til udlejning eller anskaffet med henblik på videresalg.

Der er således ikke grundlag for at henføre en del af brændstofudgifterne til privat brug, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 og § 38, stk. 2.

I det omfang Klager ikke har adgang til momsfradrag for driftsudgifter, der kan henføres til de køretøjer, som anvendes i virksomheden, vil Klager ligeledes have adgang til at sælge køretøjerne uden at skulle afregne moms af salgsprisen, jf. momslovens § 13, stk. 2.

Momslovens § 42, stk. 6 omhandler både adgang til momsfradrag for anskaffelsen af køretøjerne samt driften af køretøjerne. Der er således ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at Landsskatterettens kendelse offentliggjort som SKM2018.353 ikke kan finde anvendelse i nærværende sag med henvisning til, at afgørelsen omhandler fradragsretten for anskaffelse af et motorkøretøj og ikke fradragsretten til driftsudgifterne.

Bestemmelsen skal fortolkes ens, uanset om der er tale om momsfradrag for anskaffelse af et køretøj eller momsfradrag for afholdelse af driftsudgifter til et køretøj, som anvendes af en autoforhandler.

Den skønsmæssige andel, som Skattestyrelsen nægter fradrag for, skal tilbageføres, idet der ikke anses for at være hjemmel i momslovens § 42, stk. 6 til at foretage regulering for privat anvendelse i henhold til ovenstående kendelse fra Landsskatteretten.

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at Klagers indgående moms skal forhøjes med henholdsvis kr. 1.492 for 2015 og kr. 1.158, idet virksomheden har adgang til momsfradrag for køretøjer anvendt i virksomheden, jf. momslovens § 42, stk. 6.”

Den 4. februar 2019 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 18. januar 2019:

”Det kan konstateres, at Skattestyrelsen imødekommer hovedparten af Klagers påstande i klagen af 3. januar 2019. Jeg vil derfor opfordre til, at Skattestyrelsen genoptager sin afgørelse af 11. oktober 2018 og ændrer afgørelsen i overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelse af 18. januar 2019.

Herefter vil det alene være Klagers påstande vedrørende Klagers adgang til momsfradrag på henholdsvis kr. 1.492 for 2015 og kr. 1.158 for 2016 for køretøjer anvendt i virksomheden, som Skattestyrelsen ikke kan imødekomme.

Skattestyrelsen fastholder nedsættelsen af købsmoms med den begrundelse, at når køretøjerne også benyttes privat, skal der skønsmæssigt opgøres en privat andel både moms- og skattemæssigt, som medfører at virksomhedens skattepligtige indkomst nedsættes.

Klager er ikke enig i Skattestyrelsens begrundelse, da køretøjerne er anskaffet med henblik på udlån til kunder og efterfølgende videresalg, hvorfor Klager har adgang til momsfradrag for driftsudgifter til køretøjerne, jf. momslovens § 42, stk. 6, jf. SKM2018353.LSR.

Idet SKM2018.353.LSR imidlertid er appelleret til domstolene, kan nærværende klagesag afsluttes, hvis Skattestyrelsen indvilger i at genoptage punktet om momsfradrag til brændstofomkostninger i det omfang, byretten stadfæster Landsskatterettens kendelse.

I det omfang Skattestyrelsen ikke er indforstået med at genoptage sin afgørelse af 18. januar 2018 vedrørende de punkter, der nu er enighed om og give genoptagelsestilsagn vedrørende adgangen til momsfradrag for udgifterne til brændstof til køretøjer, som indgår i virksomheden, fastholdes Klagers påstande og anbringender og sagen må fortsætte i Landsskatteretten. ”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Det fremgår af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, at virksomheder ikke kan fradrage afgift af indkøb og drift, som vedrører anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7.

Af momslovens § 42, stk. 6, fremgår det, at virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, kan fradrage afgiften af indkøb m.v. til disse formål.

Købsmoms vedrørende brændstof

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at de omhandlede biler er anvendt til ærindekørsel og som lånebiler. Der er ikke fremsendt låneaftaler, idet bilerne er udlånt vederlagsfrit. Det er på denne baggrund ikke godtgjort, at bilerne er erhvervet med henblik på videresalg eller til udlejning. Afgift vedrørende de omhandlede biler kan dermed ikke fradrages i medfør af momslovens § 42, stk. 6.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der, jf. SKM2018.353, altid er fradrag for købsmoms for driftsudgifter til biler, uanset hvad bilerne har været anvendt til. I afgørelsen fandt Landsskatteretten det imidlertid ikke dokumenteret, at bilerne ikke var indkøbt med henblik på videresalg, hvorfor afgørelsen ikke er sammenlignelig med forholdene i nærværende sag.

Virksomheden har ikke foretaget en fordeling af virksomhedens købsmoms vedrørende brændstofudgifter for de omhandlede biler, og der må derfor foretages et skøn over den del af købsmomsen, der ikke kan fradrages.

Skattestyrelsen har i sit skøn lagt vægt på den fordelingsprocent, som virksomheden har anvendt i forbindelse med fordelingen af den erhvervsmæssige og private kørsel i virksomhedens regnskaber.

Landsskatteretten finder, at den ikke-fradragsberettigede købsmoms som minimum udgør et beløb svarende til Skattestyrelsens skøn, der således er udtryk for et forsigtigt skøn. Da der ikke i sagens oplysninger er grundlag for et mere retvisende skøn, finder Landsskatteretten derfor, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsen skøn over den ikke-fradragsberettigede købsmoms.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Vedrørende vedligeholdelse

Landsskatteretten har dags dato truffet afgørelse vedrørende Skattestyrelsens afgørelse om at forhøje virksomhedens indkomst med ikke godkendt fradrag for udgifter til vedligeholdelse i 2015 (j.nr. [...]), som skal danne grundlag for, om der kan godkendes fradrag for købsmoms på 11.516 kr. i 2015. Landsskatteretten har afgjort, at Skattestyrelsen forhøjelse nedsættes til 0 kr.

Som følge heraf godkender Landsskatteretten fradrag for købsmoms på 11.516 kr. i 2015.