Kendelse af 21-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 19-0002319

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioderne 2014

Skønsmæssigt ansat momstilsvar

85.367 kr.

Hjemvisning

85.367 kr.

Afgiftsperioderne 2015

Skønsmæssigt ansat momstilsvar

290.832 kr.

Hjemvisning

290.832 kr.

Afgiftsperioderne 2016

Skønsmæssigt ansat momstilsvar

173.235 kr.

Hjemvisning

173.235 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var registreret med enkeltmandsvirksomheden med cvr-nr. [...1] under navnet [virksomhed1] i perioden 1. oktober 2012 til og med den 2. juli 2015. Virksomheden var registreret indenfor branchen 812100 - Almindelig rengøring i bygninger. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger var virksomheden registreret for AM-bidrag og A-skat i perioden 1. juni 2013 til og med 2. juli 2015.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger ophørte virksomhedens momsregistrering den 2. juli 2015. For perioden 1. januar 2014 til 2. juli 2015 indberettede virksomheden et momstilsvar på 0 kr. til SKAT.

Den 5. juli 2016 stiftede klageren [virksomhed2] IVS med cvr-nr. [...2] med en anpartskapital på 1 kr. og tiltrådte som direktør. Selskabet registreredes indenfor hovedbranchen "Almindelig rengøring i bygninger" og bibranche "Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordmødre m.v.". Ifølge Skattestyrelsen blev selskabet samme dato registreret for moms og A-skat.

Klagerens ægtefælle indtrådte som direktør i selskabet den 25. august 2016. Den 21. december 2017 er selskabet omregistreret fra iværksætterselskab til anpartsselskab.

Klageren fremlagde ikke på SKATs anmodning regnskabsmateriale til brug for gennemgang af klagerens momstilsvar. SKAT rekvirerede herefter bankkontoudtog fra [finans1] og har på klagerens private bankkonto, reg.nr. [...], kontonr. [...31], opgjort følgende indsætninger, som efter Skattestyrelsens opfattelse relaterer sig til virksomhedsdrift. Beløbene udgør i alt 2.747.168,82 kr.:

2014

(...)

Dato

Posteringstekst

Beløb

11-02-2014

faktura 300

20.325,00

12-03-2014

faktura 301

17.452,50

14-04-2014

faktura 302

23.098,13

13-05-2014

faktura 303

31.427,81

22-05-2014

zarah frydenlund

7.850,00

12-06-2014

faktura 304

47.034,38

08-07-2014

faktura 305

70.550,25

12-08-2014

faktura 306

14.802,00

05-09-2014

indb check

5.364,54

15-09-2014

faktura 307

23.767,25

15-10-2014

faktura 308

39.003,75

17-11-2014

Faktura 309

64.414,69

15-12-2014

Faktura 310

61.747,27

I alt

426.837,57

2015

(...)

Dato

Posteringstekst

Beløb

15-01-2015

faktura 311

55.540,31

16-02-2015

faktura 312

59.670,00

17-03-2015

faktura 313

73.395,63

15-04-2015

faktura 314

88.479,38

13-05-2015

faktura 315

88.410,00

16-06-2015

faktura 316

81.594,75

15-07-2015

faktura 317

77.528,75

17-08-2015

faktura 318

7.121,25

26-08-2015

faktura 2910

177.190,63

26-08-2015

Faktura 2911

220.830,21

15-09-2015

faktura 319

45.408,75

29-09-2015

faktura 2908

159.289,63

15-10-2015

faktura 320

77.827,50

17-11-2015

faktura 321

114.495,00

15-12-2015

faktura 22

127.376,44

I alt

1.454.158,23

2016

(...)

Dato

Posteringstekst

Beløb

15-01-2016

faktura 323

87.652,69

16-02-2016

faktura 324

79.966,31

15-03-2016

faktura 325

94.290,00

15-04-2016

faktura 326

81.314,06

18-05-2016

faktura 327

108.792,52

15-06-2016

faktura 328

106.157,81

15-07-2016

faktura 329

78.799,35

15-07-2016

faktura 329

19.699,84

15-08-2016

faktura 330

45.687,50

15-09-2016

fatura nr. 331

60.891,63

17-10-2016

faktura 332

43.901,00

15-11-2016

faktura 333

59.020,31

I alt

866.173,02

"

På baggrund af disse kontoudtog har Skattestyrelsen beregnet følgende salgsmoms:

"2014

Moms

Beløb

  1. kvartal

7.555

  1. kvartal

21.882

  1. kvartal

22.897

  1. kvartal

33.033

I alt

85.367

2015

Moms

Beløb

  1. kvartal

37.721

  1. kvartal

51.696

  1. kvartal

137.474

  1. kvartal

63.940

I alt

290.831

2016

Moms

  1. kvartal

52.382

  1. kvartal

59.253

  1. kvartal

41.015

  1. kvartal

20.584

I alt

173.234"

Skattestyrelsen har opgjort følgende kontante hævninger på bankkontoen i [finans1]:

Indkomstår

Beløb

2014

152.700 kr.

2015

982.000 kr.

2016

506.000 kr.

Klagerens repræsentant har under sagsbehandlingen i Skattestyrelsen fremlagt bilag der efter oplysningerne på bilagene må anses at vedrøre det af klageren stiftede selskab [virksomhed3] ApS. Det drejer sig om

? køb af mandskabsudlejning i november og december 2016
? lønsedler til medarbejderen D... G... i september og oktober måned, årstal ikke angivet
? køb af mandskabsudlejning i november 2016
? lønseddel til klagerens ægtefælle i september og oktober måned, årstal ikke angivet
? lønseddel til medarbejderen M... J... i september og oktober måned, årstal ikke angivet
? Angivet tilsvar i eIndkomst for selskabet [virksomhed3] ApS i september måned 2016 på 28.960 kr.
? Angivet tilsvar i eIndkomst for selskabet [virksomhed3] ApS i oktober måned 2016 på 6.195 kr. og 20.975 kr.

Klagerens repræsentant har vedlagt klagen til Landsskatteretten et bilag 2, som er en faktura udstedt af selskabet [virksomhed4] ApS den 12. april 2016 på a conto mandetimer, i alt 170.000 kr., til selskabet [virksomhed5] ApS. Selskabet [virksomhed5] ApS var stiftet af klagerens ægtefælle den 30. april 2015. Selskabet ophørte den 4. oktober 2016.

Klagerens indkomstoplysninger

For indkomståret 2014 har klageren selvangivet overskud af virksomhed med 121.789 kr.

For indkomståret 2015 har klageren selvangivet B-indkomst på 92.000 kr.

For indkomståret 2016 har klageren selvangivet lønindkomst på 143.889 kr. Indkomsten er indberettet til Skattestyrelsen af arbejdsgiverne. Heraf er et beløb på 93.414 kr. indberettet af [virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...2].

Øvrige oplysninger

Skattestyrelsens ændring af klagerens skattepligtige indkomster i den påklagede afgørelse er behandlet af Landsskatteretten i afgørelse af dags dato under sagsnr. [...].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ansat klagerens momstilsvar for afgiftsperioderne 2014, 2015 og 2016 til henholdsvis 85.367 kr., 290.832 kr. og 173.235 kr.

Skattestyrelsen har begrundet ændringerne således:

3.3 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Du har i 2014, 2015 og 2016 været en afgiftspligtig person, der har drevet virksomhed med leverancer, der er momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1. Din virksomhed har været registreret som krævet i momslovens § 47 indtil 12. juli 2015. herefter afmeldes dine pligter. I perioden, hvor du har været registreret, har du angivet 0 kr. i momstilsvar. Du har altså tilkendegivet, at der ikke har været momspligtige aktiviteter i din virksomhed.

Da du har drevet virksomhed indenfor branchen rengøringsvirksomhed, skulle du have været registreret for moms i hele perioden, ligesom du skulle have angivet momstilsvar hvert kvartal.

Vi har som nævnt under punkt 3.1 med henvisning til punkt 1.1 opgjort din omsætning og dermed den moms, som skulle have været angivet som salgsmoms. Opgørelsen er lavet på baggrund af indsætninger med angivelse af faktura, da du ikke har indsendt dit regnskabsmateriale.

(...)

Da der ikke har været nogle regnskabsbilag tilgængelige har det ikke været muligt at opgøre købmoms, hvorfor den skønnes til 0 kr. Hvis du ønsker fradrag herfor, bedes du indsende dokumentation og regnskab i henhold til momsbekendtgørelsen § 82.

(...)

3.5 Skattestyrelsens endelige bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til de oplysninger advokaten fremførte til mødet:

Ad 1) Der er ingen dokumentation for at indtægter, som er tilgået din konto efter stiftelsen den 5. juli 2016 af [virksomhed3] ApS er medregnet i selskabets regnskab, herunder at salgsmoms er angivet i dette selskab. Der er ikke modtaget bogføringsmateriale, som kan dokumentere dette, selvom vi anmodet herom.

Ad 2) At I har anvendt dit navn til stiftelse af selskabet på grund af, at [person1] skulle stille sikkerhed, hvis det blev stiftet i hans navn, ændrer ikke ved at pengene er tilgået din konto, og at du derved råder over indtægterne. Vi beskatter derfor dig af de indsætninger, som foretages på din konto, ligesom salgsmomsen for indsætningerne på din konto opkræves hos dig.

Ad 3) Der er ikke hjemmel i momsbekendtgørelsen, til at give fradrag for købsmoms, idet der ikke er dokumentation for udgifterne. Det har ikke været muligt hos advokaten at få uddybet om, hvorvidt virksomheden selv stiller driftsmidler til rådighed eller om der udelukkende er tale om mandskabsudlejning. Der har ikke været fremlagt bilag, samarbejdsaftaler, navne på ansatte, kontoudtog fra leverandører eller andet som kan sandsynliggøre, at der har været afholdt udgifter, hvoraf der kan afløftes moms. Advokat oplyser, at udgifterne kan være afholdt med de kontant hævninger i banken. Såfremt dette er tilfældet, bør der stadig kunne fremvises bilag herfor.

Ad 4) Der foreligger ikke noget regnskabsmateriale som kan dokumentere at skattestyrelsen medregner fakturaer dobbelt. Dels kan beløbene ikke afstemmes, og dels tilgår pengene ikke kontoen samme dag. I eksemplet er der 2 måneder imellem indbetalingerne. Herudover kan påstanden om at beløbene flyttes internt mellem dig og din ægtefælles konto ikke afstemmes eller dokumenteres ved, at der tilsvarende hæves et beløb på din konto, når pengene går ind på din ægtefælles konto.

På grund af det manglende regnskabsmateriale, kan det heller ikke udelukkes, at der kan være udstedt flere fakturaer med samme nummer.

Der er ikke, til de af advokaten fremførte bemærkninger, modtaget nogen form for dokumentation i form af regnskab, bilag kontospecifikationer m.v., hvorfor tidligere udsendte forslag til ændring af din moms fastholdes.

Øvrige punkter

Du har indsendt regnskabsmateriale for selskabet [virksomhed3] ApS med cvr. [...2], da vi anmodede om regnskabsoplysninger for 2014 til og med 2017. Selskabet er først stiftet og registreret juli 2016, og de konti vi refererede til i vores materiale indkaldelse var konti tilhørende dig. Da vi kun har gjort kontoen i [finans1] op, er regnskabsmaterialet for [virksomhed3] ApS derfor denne kontrol uvedkommende.

Vi gjorde dig brev af den 4. maj 2018 opmærksom herpå.

(...)

Derfor kan vi ændre din moms efter den almindelige frist

Den almindelige frist for at ændre jeres momsopgørelse var 3 år efter angivelsesfristens udløb. Når vi ændrer momsopgørelsen, selvom fristen er overskredet, er det fordi det er vores vurdering, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at have angivet korrekt moms.

Den almindelige frist står i skatteforvaltningslovens § 31, og den særlige mulighed for at ændre opgørelsen af jeres moms, efter at fristen er udløbet, står i § 32, stk. 1, nr. 3.

Vi er først blevet bekendt med forholdet den 12. juni 2018, så fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt."

Skattestyrelsen har haft følgende kommentarer til klagen:

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

(...)

Jeg kan ikke umiddelbart ud af klagen udlede, om advokaten beder om fornyet behandling af hele [person2]'s skatteansættelse, eller om det alene handler om skatte- og momsmæssigt fradrag for den tilsendte faktura fra [virksomhed4] ApS.

I forhold til den samlede ændring af skatteansættelsen kan henvises til den i afgørelsen udarbejdede sagsfremstilling. [person2] har drevet uregistreret virksomhed i en periode, og har drevet registreret virksomhed en anden periode, hvor hun har selvangivet en del af sin indkomst, men i samme periode indsendt 0-angivelser. Hun er således ikke blevet beskattet af hele sin indkomst, ligesom hun ikke har angivet moms.

Som det ligeledes fremgår af afgørelsens sagsfremstilling erkender [person2]s samlever at have drevet virksomhed i [person2]'s navn, fordi han på grund af et krav fra os om sikkerhedsstillelse, ikke selv kunne stifte virksomhed.

Skattestyrelsen har alene beskattet [person2] af indsætninger på hendes private konto, dvs. indsætninger som hun råder over, og som det ikke har været muligt for os at få dokumentation for, er beskattet i selskabet.

[person2]s samlever har ligeledes gennem sin advokat oplyst, at alt køb er foregået med kontanter, hvilket bekræftes af de store mængder kontanter, der hæves på skatteyders konto.

Kopi af opgørelse over kontanthævninger er vedlagt.

Den fremsendte faktura fra [virksomhed4] ApS, som er indsendt i forbindelse med klagen, er nye oplysninger for skattestyrelsen, idet der ikke tidligere i sagen er fremlagt nogle regnskabsbilag.

I det følgende fremgår oplysninger om andre selskabers skatte- og momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt Skattestyrelsens tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17.

Under hensyntagen til Skattestyrelsens begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan Skattestyrelsen give oplysninger om andre personers og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personers og selskabers forhold er vigtige for, at denne sag er fuldt ud begrundet.

I den forbindelse kan oplyses, at [virksomhed4] ApS er opløst ved konkurs den 4/6-2018. Direktør [person3] i selskabet er ifølge cvr.dk involveret i mange opløste selskaber og selskaber som er gået konkurs.

Efter momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2 kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelse af momstilsvaret.

Modsætningsvis er moms af fakturaer, for hvilke det ikke kan dokumenteres, at en momspligtig underleverandør faktisk har leveret de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget.

Ifølge skattestyrelsens juridiske vejledning defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som en anmodning om betaling afleverancen. Fakturaen skal danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og udgøre dokumentation forfradrag for købsmomsen hos køberen, i dette tilfælde [person1]'s opløste selskab [virksomhed5] ApS.

Det er vores opfattelse, at der kan rejses tvivl om fakturaens realitet, idet der foreligger en række usædvanlige omstændigheder, hvorved bevisbyrden for fakturaernes realitet skærpes.

De usædvanlige omstændigheder er følgende:

? Fakturaen er udstedt den 12/4-2016 til [person2]'s samlevers selskab [virksomhed5] ApS, som er opløst året før i 2015.
? Der er tale om mandskabsudlejning for over 200.000 kr., hvorfor det anses for usandsynligt, at der ikke foreligger samarbejdsaftaler, oplysninger om hvor arbejdet er udført, herunder opgørelse af timer, arbejdssedler (SKM2016.9.BR, samt den juridiske vejledning omkring underbilag)
? Der er angivet et forkert CVR-nr. på fakturaen.
? Faktura er atypisk, idet der ikke er betalingsfrist angivet.
? Det er ikke specificeret hvorledes fakturabeløbet er fremkommet. (momsbekendtgørelsens § 58)
? Fakturadato er dagen før pengene overføres fra [person1]s konto, hvilket er atypisk for en faktura af den størrelse.
? At fakturaen ikke er fremsendt i forbindelse med behandling af kontrolsagen, men først fremsendes ved klagesag. Skattestyrelsen har gentagne gange bedt skatteyder finde og indsende regnskabsmateriale herunder underliggende bilag.

Det er tvivlsomt i hvilket omfang ydelsen er leveret på grund af de manglende underliggende bilag.

Det er derfor skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften, da den fremlagte faktura ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. Der henvises til EU-domstolens dom c-438/09 Boguslaw J. Dankowski, hvor det af præmis 38 fremgår, at en faktura, der indeholder de formelle krav, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer og ydelser er leveret. Omvendt kan det sluttes, at en faktura, der ikke lever op til fakturakravene, ikke er fradragsberettiget og at det ikke er dokumenteret at ydelsen er leveret.

Vi mener således heller ikke, at udgiften er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Dette begrundes med, at fradraget efter denne bestemmelse er betinget af, at den er anvendt til at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten. Vi ligger her vægt på, at den adfærd virksomheden har udvist i forbindelse med driften af virksomhed, herunder at hun opererer med mange kontanter, og at der anvendes et registreringsnummer (fremgår af den indsendte faktura) som ikke er registreret for pligter, selvom han efter momslovens § 47 skulle have været det. Ligesom den virksomhed som fakturaen er udstedt til er oprettet i samlevers navn.

Samlevers revisor har ved anmodning om betalingserklæring den 13. august 2015 oplyst, at der ikke er aktivitet i selskabet med dette registreringsnummer.

Vi mener ikke på det foreliggende at det er dokumenteret, at der er tale om en udgift som er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten.

(...)"

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at ansættelsen af overskud af virksomhed indkomstårene 2014-2016 hjemvises til fornyet behandling af Skattestyrelsen.

Repræsentanten har begrundet klagen således:

"Der henvises til det tidligere anførte i forbindelse med sagens behandling ved Skattestyrelsen.

Som nyt bilag i sagen fremlægges faktura af 12. april 2016, der fremlægges som bilag 2 i sagen."

I en mail til Skattestyrelsen den 6. august 2018 skrev repræsentanten således:

"Mine klienter er meget berørt over situationen, herunder at mine klienter ikke tidligere har været i dialog med jer, selvom I har efterspurgt materiale m.v. fra mine klienter.

[person1] har fortalt mig, at han tidligere pga. revisorfejl, herunder særligt på grund af forretningsudygtighed, er gået konkurs. Konkursen efterlod familien med stor økonomisk gæld. Der har været gjort forskellige tiltag for at finde en løsning privat hos mine klienter, men det er aldrig lykkedes at få enderne til at nå sammen. Familien har været særdeles påvirket af konkursen, og jeg må beklageligvis meddele, at [person1] har haft svært ved at overskue tingene, og at han som følge af dette forløb fik etableret en struktur, jf. også din beskrivelse i forslaget på side 2, der nu igen fører til, at familien får mere gæld.

Det har på intet tidspunkt været [person1]s eller [person2]s intention at skade SKAT eller andre. Tværtimod har familien hele tiden forsøgt at finde sig et levebrød.

[person1] var naturligvis stærkt forvirret over situationen, og da han har en familie at forsørge, var han nødsaget til at sikre indtjeningen med den valgte struktur, selvom han intet kendskab har til reglerne på området.

Som anført har mine klienter givet kunnet undgå situationen m.v., hvis mine klienter tidligere var gået i dialog med jer. At mine klienter ikke tidligere har reageret understreger blot forvirringen og den manglende forståelse for reglerne på området.

Vi håber meget på, at vi kan afholde et møde, hvor vi sammen kan forsøge at skabe klarhed over sagen. Vi har foreløbigt bemærket følgende forhold i dine forslag:

· Flere af beløbene figurerer dobbelt. F.eks. hvis der er overført penge fra [person1] til [person2] er beløbet taget med i opgørelsen for begge.
· Samtlige indsætninger på konto [...26] og [...31] er ikke indtægter fra selvstændig virksomhed.
· Der er ikke taget højde for varekøb eller andre driftsudgifter samt købsmoms.
· Det har pt. været muligt at fremskaffe vedhæftede materiale til sagen."

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse gengivet repræsentantens bemærkninger fra møde med Skattestyrelsen den 13. september 2018:

Jeres advokat fremførte følgende bemærkninger, som I ønskede, der skulle behandles inden der træffes afgørelse:

1) At de indbetalinger som foretages på Jeres konti i [finans1] efter den 5. juli 2016, hvor [virksomhed3] ApS stiftes, er medregnet i [virksomhed2]'s regnskab
2) At det er [person1], som har drevet virksomhed og stiftet selskab i hans ægtefælles navn, fordi [person1] ikke selv havde mulighed for det. Skattestyrelsen ville ved registrering af en virksomhed i [person1]'s navn have, at der skulle stilles sikkerhed. Da I ikke havde mulighed herfor, valgte [person1] at stifte virksomhed med sin ægtefælles navn. Advokaten anførte derfor, at [person1] ønskede hele beskatningen skulle ske hos ham.
3) At [person1] ønsker, at der skal tages højde for et skønsmæssigt fradrag for varekøb og købsmoms, da han til advokat har oplyst at de kontanter, som han har hævet i indkomstårene blandt andet har været anvendt til at afholde driftsudgifter.
4) At der er flere fakturaer, som er medregnet dobbelt i Skattestyrelsens forslag. Som eksempel nævnes:

-"faktura 2910" som den 24. juni 2015 indgår på [person2]'s konto med 157.350,42 kr. [person1] ønsker fremført, at denne faktura også er medregnet ved ham, idet der den 26. august 2015 indgår 177.190,63 på hans konto med posteringsteksten "faktura 2910" [person1] har fortalt advokaten, at det er penge, han flytter internt mellem hans og ægtefællens konto.

-Den 31. maj 2015 indgår der 125.000 kr. på [person1]'s konto med posteringsteksten "fakt 33". Den 6. juni 2016 indgår der også 125.000 på [person1]'s konto. Denne gang med posteringsteksten "f33". [person1] har fortalt advokaten, at det er samme faktura som undertegnede medregner 2 gange."

På mødet med Skatteankestyrelsen anmodede repræsentanten om en frist for indsendelse af yderligere dokumentation for påstanden om hjemvisning. Skatteankestyrelsen har ikke modtaget yderligere materiale.

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse:

"Det bemærkes, at de i sagen omhandlede kontooverførsler ubestridt vedrører vederlag for arbejdsopgaver, hvortil mine klienter har måtte anvende arbejdsredskaber, rengøringsmidler og mandsskabsleje m.v.

Ligeledes er der afholdt udgifter til købsmoms og der ses i det fremsendte materiale at være flere mellemregninger mellem mine klienter som således medtages "dobbelt" ved forhøjelsen.

Disse udgifter ses ikke henført andetsteds end til mine klienter, der personligt har afholdt de løbende driftsudgifter ved at anvende egne midler, som illustreret ved bl.a. omfanget af deres kontante hævninger i perioden. Disse hævninger ses tillige at have en tidsmæssig sammenhæng med de udførte arbejdsopgaver.

Det er erkendes, at mine klienter pga. forretningsmæssig ukyndighed ikke har formået at overholde krav vedrørende opbevaring af fakturamateriale, om end dette ikke ses at ændre på den realitet, at de har haft udgifter som rettelig bør fraregnes ved opgørelsen af deres indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den omstændighed, at udgifternes konkrete omfang ikke kan godtgøres kan ikke føre til et andet resultat og jeg skal i denne sammenhæng tilskynde til, at man ved en eventuel forhøjelse af indtægtsgrundlag - som minimum - fraregner en forholdsmæssig andel, der må anses som værende en sædvanlig udgift ved udførelse af rengøringsopgaver af den foreliggende karakter.

I denne forbindelse vil man ligeledes kunne inddrage de kontante hævninger i relevant omfang med henblik på at ansætte omkostningernes størrelse."

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1 en afgiftspligtig person er en juridisk eller fysisk person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Selvstændig økonomisk virksomhed forstås som udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Det fremgår af momssystemdirektivets art. 9, stk. 1.

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 37 fremgår der følgende:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)".

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår der følgende:

"Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 og 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Registrerede virksomheder skal til dokumentation for den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, jf. § 82 i momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 (tidligere § 58 i momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006).

Landsskatteretten finder indledningsvist, at klageren i hele den påklagede afgiftsperiode er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1. Landsskatteretten har lagt vægt på, at der på klagerens bankkonto løbende i den påklagede afgiftsperiode fra 1. januar 2014 til 31. december 2016 er indsat i alt 2.747.168,82 kr., som opgjort af Skattestyrelsen. Det fremgår af posteringsteksterne på bankkontoudtogene, at indsætningerne i det væsentligste vedrører fakturaer. Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på det oplyste, om klagerens virksomheds- og registreringsforhold. På den baggrund anses klageren at have drevet selvstændig økonomisk virksomhed af en varig karakter.

Da klageren ikke har fremlagt regnskab for sine momspligtige transaktioner og heller ikke har angivet et momstilsvar for sin registrerede enkeltmandsvirksomhed, finder Landsskatteretten endvidere, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte klagerens momstilsvar efter et skøn, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, jf. momslovens § 55.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens momstilsvar på baggrund af de sammentalte indsætninger på klagerens bankkonto og klageren har ikke heroverfor dokumenteret sine påstande om, at flere af de af Skattestyrelsen sammentalte beløb er medregnet dobbelt, at indsætningerne ikke vedrører erhvervsmæssig virksomhed, at indsætningerne vedrører ægtefællens aktiviteter eller at der er grundlag for nedsættelse af momstilsvaret med varekøb eller andre driftsudgifter, jf. momslovens § 37 og momsbekendtgørelsen § 82.

Allerede fordi det bilag 2, som er fremlagt for Landsskatteretten, er udstedt til selskabet [virksomhed5] ApS, cvr-nr. [...3], kan bilaget ikke anses at vedrøre en driftsomkostning for klageren, der berettiger til et fradrag i momstilsvaret, jf. momslovens § 37.

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan Skattestyrelsen ikke sende varsel om ændring af et afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fristen for ordinær genoptagelse af 1. kvartal 2015 og 2. kvartal 2015 udløb således henholdsvis den 1. juni 2018 og den 1. september 2018.

Skattestyrelsen sendte den 27. juni 2018 forslag til ændring af momstilsvarene for perioderne 1. kvartal 2014 til 4. kvartal 2016. Ændringen af momstilsvaret for afgiftsperioderne fra og med 2. kvartal 2015 er derfor varslet indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 og dermed rettidigt.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan Skattestyrelsen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, foretage ændring af et momstilsvar, såfremt den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsom har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Landsskatteretten finder, at klageren ved ikke at have angivet et så betydeligt momstilsvar i afgiftsperioderne 1. kvartal 2014 til og med 1. kvartal 2015 har handlet groft uagtsomt.

Skattestyrelsen modtog bilagsmaterialet den 12. juni 2018 fra [finans1] og sendte forslag til ændring af momstilsvaret den 27. juni 2018. Ændringen af momstilsvarene for afgiftsperioderne 1. kvartal 2014 til og med 1. kvartal 2015 er således varslet rettidigt indenfor 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. punktum. Skattestyrelsen sendte afgørelsen den 24. september 2018. Afgørelsen er således sendt rettidigt inden 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. punktum.

Der er således ikke et grundlag for at hjemvise opgørelserne til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.