Kendelse af 03-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 19-0002245

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Forhøjelse af momstilsvar 1. kvartal 2016	21.210 kr.	0 kr.	23.567 kr.
Forhøjelse af momstilsvar 2. kvartal 2016	88.952 kr.	0 kr.	98.836 kr.
Forhøjelse af momstilsvar 3. kvartal 2016	82.207 kr.	0 kr.	91.341 kr.
Forhøjelse af momstilsvar 4. kvartal 2016	50.455 kr.	0 kr.	56.061 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren stiftede den 21. april 2016 selskabet [virksomhed1] IVS, CVR-nr. [...1]. Selskabet var registreret under branchekoden 494100 Vejgodstransport. Selskabets formål var at yde transportkørsel og kurérkørsel for erhverv og private.

Selskabet ændrede den 20. september 2016 navnet til I [virksomhed2], og det var herefter registreret under branchekoden 951100 Reparation af computere og ydre enheder. Selskabets formål var efterfølgende salg og reparation af IT-udstyr.

Klageren var registreret som direktør i selskabet fra den 21. april 2016 til den 31. august 2017, hvor der blev indgivet anmodning om dets opløsning, jf. selskabslovens § 225. Selskabet blev opløst ved konkurs den 12. december 2018.

SKAT nægtede den 8. november 2016 momsregistrering af I [virksomhed2] på grund af manglede sikkerhedsstillelse.

Klageren var registreret som direktør i selskabet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2], i perioden 6. januar 2016 – 23. august 2016. Klageren var desuden registreret som eneejer af selskabet i perioden 13. april 2016 – 31. maj 2016. Herefter var [person1] registreret som eneejer af selskabet. Selskabet var registreret under branchekoden 951100 Reparation af computere og ydre enheder. Selskabets formål var salg af hardware.

Der blev indgivet anmodning om selskabets opløsning, jf. selskabslovens § 225, den 23. august 2016. Der blev afsagt konkursdekret den 21. oktober 2016, og selskabet blev opløst ved konkurs den 24. april 2018.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2016, at der blev indberettet bidragspligtig A-indkomst for klageren på i alt 63.746 kr. fra seks forskellige arbejdsgivere.

Der blev ikke indberettet bidragspligtig A-indkomst for klageren fra [virksomhed3] ApS, og klageren havde ikke selvangivet personlig indkomst i øvrigt.

SKAT har modtaget kontroloplysninger i forbindelse med behandlingen af en anden sag. Ifølge disse oplysninger var der i 2016 sket en del overførsler til klageren fra en konto tilhørende [person1].

SKAT har desuden modtaget en anmeldelse fra Politiet angående, at klageren via [virksomhed4] havde haft transaktioner for ca. 549.000 kr. i perioden januar 2016 – september 2016.

SKAT bad derfor klageren indsende redegørelse og dokumentation for overførsler fra [person1], transaktioner via [virksomhed4] samt bankkontoudskrifter for 2016.

SKAT modtog ikke det ønskede materiale fra klageren og indkaldte herefter kontoudskrifter vedrørende klagerens konti hos [finans1] og [finans2].

SKAT har på baggrund af de modtagne kontoudskrifter vedrørende klagerens konto [...69] ([finans1]) og konto [...49] ([finans2]) opgjort klagerens omsætning ved drift af virksomhed i 2016:

	Omsætning	Heraf salgsmoms	Antal posteringer
1. kvartal	117.836 kr.	23.567,14 kr.	24
2. kvartal	494.182 kr.	98.836,40 kr.	28
3. kvartal	456.709 kr.	91.341,74 kr.	24
4. kvartal	280.307 kr.	56.061,45 kr.	31
I alt	1.349.034 kr.	269.806,73 kr.	107

SKAT har anført beløb, dato og posteringstekst for hver enkelt postering, som indgår i opgørelsen. Det fremgår af posteringsteksterne, at der er tale om dels kontante indbetalinger og dels overførsler.

Overførslerne ledsages af varierende tekster – eksempelvis ses den 25. august 2016 ”Overførsel... [person1]...” vedrørende 100.000 kr. Ingen af disse posteringstekster henviser til [virksomhed3] ApS eller [virksomhed4].

I relation til udbetalingssiden har SKAT på baggrund af samme materiale primært konstateret kontante hævninger og udbetalinger på i alt ca. 915.300 kr. SKAT har desuden konstateret nettoudgifter til spil, private udgifter samt øvrige udgifter.

SKAT har opgjort ændringen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2016 således:

1. kvartal 2016:
Angivet momstilsvar for perioden	0 kr.
For lidt angivet salgsmoms	23.567 kr.
For lidt angivet købsmoms (skøn 10 %)	-2.357 kr.
Momstilsvar	21.210 kr.

2. kvartal 2016:
Angivet momstilsvar for perioden	0 kr.
For lidt angivet salgsmoms	98.836 kr.
For lidt angivet købsmoms (skøn 10 %)	-9.884 kr.
Momstilsvar	88.952 kr.

3. kvartal 2016:
Angivet momstilsvar for perioden	0 kr.
For lidt angivet salgsmoms	91.341 kr.
For lidt angivet købsmoms (skøn 10 %)	-9.134 kr.
Momstilsvar	82.207 kr.

4. kvartal 2016:
Angivet momstilsvar for perioden	0 kr.
For lidt angivet salgsmoms	56.061 kr.
For lidt angivet købsmoms (skøn 10 %)	-5.606 kr.
Momstilsvar	50.455 kr.

Skatteankestyrelsen har skriftligt anmodet klageren om at fremsende dokumentation for transaktioner, der kan give ret til et fradrag for købsmoms. Klageren har ikke reageret på henvendelsen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar således:

1. kvartal 2016	21.210 kr.
2. kvartal 2016	88.952 kr.
3. kvartal 2016	82.207 kr.
4. kvartal 2016	50.455 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Moms

SKAT forhøjer momstilsvaret for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 med 242.824 kr. (se vedlagte bilag 1).

Det er SKATs opfattelse at der er tale om momspligtig omsætning, hvorfor der skal betales salgsmoms af indsætningerne på dine bankkonti. Det er ligeledes ikke muligt at opgøre et fradrag for købsmoms ud fra udbetalingerne på dine bankkonti, da der primært er tale om kontante hævninger, samt betalinger af udgifter af privat karakter. SKAT har derfor også her skønnet et fradrag til købsmoms på 10 % af salgsmomsen, henset til, at der ikke foreligger oplysning om hvilken slags virksomhed der er tale om, samt at der ikke sker overførsler via dine bankkonti til betaling af eventuelle driftsudgifter.

Den samlede forhøjelse kan specificeres således:

	Beløb (kr.)
Salgsmoms iht. Indsætninger på dine bankkonti	269.805
- Købsmoms skønnet til 10 %	26.981
= Momstilsvar	242.824

Salgsmomsen er ændret efter momslovens § 4, stk. 1.

Momstilsvaret er opgjort efter momslovens § 56 og skal angives efter momslovens § 57.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens tidligere repræsentant har anført følgende:

”(...)

Jeg skal hermed på vegne af min nye kundes [person2], klage over SKA Ts afgørelsen af 11. december 2017, vedr. indkomståret 2016.

Klagen begrundes med, at jeg dagsdato har igået aftale med [person2] om at gennemgå det modtaget materialet. Da der ikke er flere udsættelses muligheder, ser jeg nødsaget til at klage.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Retten bemærker indledningsvis, at den indgivne klage forstås således, at der klages over det af SKAT ansatte momstilsvar, herunder den skønsmæssige ansættelse af fradrag for købsmoms.

Forhøjelse af momstilsvar

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013).

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4.

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015). Det fremgår blandt andet heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30. september 2015).

Landsskatteretten har i afgørelse af 4. december 2020, sagsnr. [...], fundet, at SKAT har været berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed for indkomståret 2016 med 971.306 kr. på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens bankkonti.

Da retten desuden er enig med SKAT i, at den yderligere ansatte indkomst stammer fra erhvervsmæssig virksomhed, er det berettiget, at SKAT har anset den dertilhørende omsætning for at være momspligtig og har beregnet moms heraf.

Landsskatteretten tiltræder derfor, at salgsmomsen i alt udgør 269.805 kr.

Fradrag for indgående moms

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT skønsmæssigt har fastsat den indgående moms til 10 % af salgsmomsen, svarende til 26.981 for 1-4. kvartal 2016.

Af momslovens § 37 fremgår der følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er 1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”

Af momslovens § 55 fremgår der følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk mønt.”

Af momsbekendtgørelsen § 82 fremgår der følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., fremgår der følgende:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår blandt andet følgende:

”Bestemmelsen om adgangen til skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret har altid haft samme ordlyd.

Momsloven af 1967:

Bestemmelsen kan føres tilbage til momslovens indførelse i 1967, jf. lov nr. 102 af 31. marts 1967, hvor bestemmelsen fandtes i momslovens § 32, stk. 2. Bestemmelsen i opkrævningslovens § 5, stk. 2, har således sin baggrund i en bestemmelse, som blev indført i 1967 – dvs. før momssystemdirektivets vedtagelse og endda før Danmarks tiltrædelse i EU.

I forarbejderne til momsloven fra 1967 - forslag til lov om almindelig omsætningsafgift, fremsat den 7. december 1966 - fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 32, stk. 2:

”Paragraffens stk. 2 indeholder en bestemmelse om toldvæsenets adgang til at foretage skønsmæssig ansættelse af skyldige afgiftsbeløb i tilfælde, hvor afgiftsskylden ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. ”

Lovændring i 1994:

Bestemmelsen - der i mellemtiden var flyttet til § 34 - blev i 1994 flyttet til momslovens § 77, stk. (jf. Lov nr. 375 af 18. maj 1994). Af forarbejderne – lovforslag nr. L 124, fremsat den 8. december 1993 -fremgår følgende af de specielle bemærkninger til § 77:

”Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 34.”

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fra 1993 fremgår det, at der med loven foreslås en generel revision af momsloven. Den nedsatte arbejdsgruppe havde til opgave at sammenholde loven med EF’s momsdirektiver for at revurdere direktivernes gennemførelse i loven. Der var med lovforslaget hovedsageligt tale om tekniske og strukturelle ændringer, som skulle gøre loven mere overskuelig. Dog skete der også andre ændringer af momsloven på områder, hvor loven ikke i fornødent omfang afspejlede tilsvarende regler i direktivet.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke omtaler forholdet mellem den danske bestemmelse om skønsmæssig ansættelse og direktivets regler om fradrag og dokumentation. På daværende tidspunkt var det relevante direktiv EF's 6. momsdirektiv (Rådets direktiv 77/388/EØF).

Overgang til opkrævningsloven i år 2000:

Herefter blev bestemmelsen, som følge af en harmonisering i 2000, flyttet til opkrævningslovens § 5, stk. 2 (Lov nr. 169 af 15. marts 2000). Af forarbejderne til denne lov - lovforslag 1999/1 LSF 19, fremsat den 6. oktober 1999 - fremgår af de almindelige bemærkninger:

”Hjemlen til skønsmæssig ansættelse, når der ikke er indsendt angivelse, videreføres for moms- og afgiftsområdet.”

Af de specielle bemærkninger til opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår følgende:

”Bestemmelsen i stk. 2 viderefører hjemlen til at foretage en skønsmæssig ansættelse, når tilsvaret ikke kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens regnskaber.”

Om forholdet til EU-retten fremgår følgende under lovforslagets almindelige bemærkninger:

”Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder EU-retlige aspekter i det omfang, der er fastsat regler om opkrævning vedr. moms og punktafgifter. Forslaget holder sig dog inden for de rammer, der er afstukket i EU-retten, og der vurderes derfor ikke at være EU-retlige problemer i forslaget.”

Momslovens § 37 har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 168, hvorfor den skal fortolkes i overensstemmelse hermed.

Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 1 - Fradragsrettens indtræden og omfang, fremgår der blandt andet:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb: a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

(...)”

Af momssystemdirektivets Afsnit X, kapitel 4 - Betingelser for udøvelse af fradragsretten, fremgår der blandt andet:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

I henhold til EU-Domstolens praksis udgør fradragsretten i henhold til momssystemdirektivets artikel 168, litra a), en integreret del af momsordningen, hvorfor den som udgangspunkt ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled, jf. for eksempel sag C-29/08 (SKF), præmis 55. Fradragssystemet tilsigter således, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i princippet i sig selv er momspligtig, jf. for eksempel sag C-118/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis 43.

I henhold til momssystemdirektivets artikel 167 indtræder fradragsretten samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. De materielle betingelser for fradragsrettens indtræden fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, litra a). For at kunne udøve denne ret er det således for det første en forudsætning, at den berørte er en afgiftspligtig person i direktivets forstand, og for det andet, at de varer eller ydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, bliver anvendt i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at disse varer eller ydelser er blevet leveret af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led, jf. for eksempel sag C-518/14 (Senatex), præmis 28.

For så vidt angår de formelle betingelser for fradragsretten fremgår det af momssystemdirektivets artikel 178, litra a), at udøvelsen heraf er undergivet et krav om besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med direktivets artikel 226, jf. for eksempel C-518/14 (Senatex), præmis 29.

EU-Domstolen har i sag C-516/14 (Barlis) fastslået, at en streng anvendelse af det formelle krav om fremlæggelse af fakturaer er i strid med princippet om afgiftsneutralitet og proportionalitetsprincippet, eftersom det på en uforholdsmæssig måde forhindrer, at en afgiftspligtig person indrømmes afgiftsmæssig neutralitet i forbindelse med sine transaktioner.

I sagen havde den afgiftspligtige udnyttet sin ret til fradrag af den moms, der var anført på fire fakturaer udstedt til denne fra et advokatselskab. Afgiftsmyndighederne konstaterede, at den afgiftspligtige ikke havde haft ret til at fradrage momsen for de omhandlede juridiske tjenesteydelser, idet de beskrivelser, der fremgik af de omhandlede fakturaer, var utilstrækkelige. Den afgiftspligtige fremlagde herefter bilagsdokumenter, som indeholdt en mere detaljeret fremstilling af de omhandlede juridiske tjenesteydelser. Afgiftsmyndighederne fastholdt de foreslåede berigtigelser, idet den manglende opfyldelse af retlige formkrav ikke kan afhjælpes ved tilvejebringelse af bilag, som godtgør de udeladte elementer.

EU-Domstolen fastslog, at det grundlæggende princip om momsens neutralitet kræver, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selvom de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser. Det følger heraf, at afgiftsmyndighederne ikke kan nægte at indrømme ret til momsfradrag alene af den grund, at en faktura ikke opfylder de betingelser, der kræves i medfør af momssystemdirektivets artikel 226, nr. 6) og 7), såfremt den er i besiddelse af alle de oplysninger, der kræves for at kunne efterprøve, om de materielle betingelser vedrørende fradragsretten er opfyldt, jf. præmisserne 42 og 43.

Domstolen udtalte således, at det tilkommer den forelæggende ret at tage hensyn til alle de oplysninger, der er indeholdt i de omhandlede fakturaer og i de bilagsdokumenter, som den afgiftspligtige havde fremlagt, for at efterprøve, om de materielle betingelser for selskabets ret til momsfradrag var opfyldt, jf. præmis 44.

Det påhviler således den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at denne opfylder de betingelser, der er fastsat for at opnå dette, jf. præmis 46.

Den afgiftspligtige person er således forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

I sag C-664/16 (Vadan) var den afgiftspligtige ikke i stand til at fremlægge fakturaer, men alene kvitteringer, der var ulæselige, hvorfor den forelæggende ret ønskede svar på, hvorvidt der kunne indrømmes ret til momsfradrag alene på baggrund af et skøn, der fremgik af en sagkyndig erklæring, som en national ret havde anordnet.

For så vidt angår den afgiftspligtiges forpligtelse til at fremlægge objektive beviser udtalte EU- Domstolen, at disse beviser blandt andet kan omfatte dokumenter, som befinder sig hos leverandører eller tjenesteydere, som den afgiftspligtige person har købt varer eller tjenesteydelser af, og af hvilke den afgiftspligtige person har betalt moms, jf. præmis 45.

Hvad angår et bevis i form af en retsligt anordnet sagkyndig erklæring havde den forelæggende ret anført, at den sagkyndige havde til opgave at skønne, hvilket momsbeløb der kunne fradrages på baggrund af omfanget af de arbejder, der var udført, eller antallet af medarbejdere som den nævnte afgiftspligtige person nødvendigvis måtte have beskæftiget for at kunne opføre de bygninger, som han havde solgt. Hertil bemærkede Domstolen, at en sådan sagkyndig erklæring ikke kan godtgøre, at den afgiftspligtige faktisk har betalt afgiften af de indgående transaktioner, der er gennemført med henblik på opførelsen af disse bygninger, jf. præmis 47.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 4. december 2020, sagsnr. [...], fundet, at klageren har drevet uregistreret virksomhed. SKAT har som led i en kontrol anmodet klageren om materiale. Klageren har ikke indsendt noget materiale. SKAT har i forbindelse med den påklagede afgørelse af 11. december 2017 fastsat virksomhedens indgående moms for perioden 1-4. kvartal 2016 til 10 % af salgsmomsen, svarende til 26.981 kr., jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.

Landsskatteretten finder, at SKAT med urette har fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms på 26.981 kr. for perioden 1. kvartal 2016 til 4. kvartal 2016. Opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses således ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag, jf. Landsskatterettens afgørelse af 26. august 2021, offentliggjort som SKM2021.456.LSR.

Der er herved henset til, at der ikke i sagen er objektive beviser, der understøtter dette skøn. Der er ikke fremlagt objektive beviser på, at der i tilknytning til virksomheden er afholdt udgifter, der berettiger til et momsfradrag på 26.981 kr. Virksomheden har således ikke fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag. Der er ikke fremlagt fakturaer, afregningsbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf det kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, eller at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden. Virksomheden har ikke fremlagt noget dokumentation.

Landsskatteretten kan således ikke godkende et momsfradrag på 26.981 kr. ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning. Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling, hvilket er et krav i henhold til EU-retten. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.

Det af SKAT godkendte momsfradrag på 26.981 kr. for perioden 1-4. kvartal 2016 nedsættes til 0 kr.

For 1. kvartal 2016 har SKAT indrømmet fradrag for indgående moms svarende til 2.357 kr. Virksomhedens momstilsvar forhøjes herefter med dette beløb, og virksomhedens yderligere tilsvar ændres dermed fra 21.210 kr. til 23.567 kr.

For 2. kvartal 2016 har SKAT indrømmet fradrag for indgående moms svarende til 9.884 kr. Virksomhedens momstilsvar forhøjes herefter med dette beløb, og virksomhedens yderligere tilsvar ændres dermed fra 88.952 kr. til 98.836 kr.

For 3. kvartal 2016 har SKAT indrømmet fradrag for indgående moms svarende til 9.134 kr. Virksomhedens momstilsvar forhøjes herefter med dette beløb, og virksomhedens yderligere tilsvar ændres dermed fra 82.207 kr. til 91.341 kr.

For 4. kvartal 2016 har SKAT indrømmet fradrag for indgående moms svarende til 5.606 kr. Virksomhedens momstilsvar forhøjes herefter med dette beløb, og virksomhedens yderligere tilsvar ændres dermed fra 50.455 kr. til 56.061 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse vedrørende fradrag for den indgående moms.