Kendelse af 23-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 19-0002024

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Indehaverens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 1. januar 2013 til 31. december 2013

Forhøjelse af momstilsvar

99.156 kr.

0 kr.

99.156 kr.

Faktiske oplysninger

Indledningsvis skal det bemærkes, at der i denne sag alene tages stilling til momstilsvaret. Sagen vedrørende skatteansættelsen ([sag1]) har været behandlet på retsmøde den 2. december 2020 og afgjort af Landsskatteretten den 10. december 2020.

Virksomhedsindehaveren (herefter benævnt indehaveren) har til SKAT (nu Skattestyrelsen) oplyst, at han i afgiftsperioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 har været ansat som lønmodtager hos [virksomhed1] ApS (herefter benævnt [virksomhed1]). Indehaveren har oplyst, at han i perioden 2001 til 2009 har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed med et privat rengøringsfirma som gik konkurs.

Indehaveren har for indkomståret 2013, hverken selvangivet overskud af virksomhed eller momstilsvar for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.

SKAT har den 27. november 2014 modtaget oplysninger, hvor det fremgår, at indehaveren i perioden 3. januar 2013 til 18. oktober 2013 har fået indsat i alt 880.764, 41 kr. på sin konto i [finans1], hvoraf en del af indbetalingerne fremstår som fakturabetalinger.

SKAT har ud fra indehaverens konto i [finans1] konstateret, at han har modtaget i alt 180.788 kr. fra [virksomhed2] ApS og 314.990 kr. fra [virksomhed3] ApS. Det fremgår bl.a. af kontoudtogene fra indehaverens konto, at flere af indsætningerne fra [virksomhed3] ApS vedrører konkrete fakturaer.

SKAT har den 15. december 2014 bl.a. anmodet indehaveren om at indsende oplysninger og materiale, herunder redegøre for fakturaindbetalingerne på indehaverens konto, og om hvorvidt indehaveren har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed.

Indehaveren har bl.a. oplyst til SKAT, at han ikke har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret 2013. Indehaveren har endvidere oplyst SKAT om, at har lånt 430.000 kr. til [virksomhed1], og at indsætningerne på hans konto skal anses for at være afdrag på lånet. Indehaveren har i første omgang henvist SKAT til et lånedokument af 15. november 2012, hvoraf det fremgår, at indehaveren har lånt 430.000 kr. til [virksomhed1] til planlagt investering i udlandet. Endvidere fremgår det, at de 218.000 kr. udbetales den 1. januar 2013 og udgør private midler (tipsgevinster). Derudover fremgår det, at 212.000 kr. udbetales den 1. juli 2013 og stammer fra henholdsvis en opsagt ratepension og kapitalpension. Det fremgår også, at afdragene skal betales løbende ved, at to nye kunder ([virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS) i [virksomhed1] overfører fremsendte fakturaer for 2013 til indehaverens konto i [finans1]. Endelig fremgår det, at når lånet er indfriet, overføres der ikke flere fakturaer.

Indehaveren har efterfølgende sendt en ny låneaftale til SKAT dateret den 23. december 2012, hvor det fremgår, at indehaveren har lånt 218.000 kr. i kontanter til [person1]. Det fremgår endvidere, at lånet skal afvikles i 2013 eller 2014.

Indehaveren har efterfølgende oplyst SKAT om, at der er sket en fejl fra indehaverens side, idet låneaftalen af 23. december 2012 egentlig kun er en kvittering og en del af en samlet låneaftale på 430.000 kr. til [virksomhed1].

Indehaveren har i den forbindelse medsendt et selvskyldnerkautionsdokument til SKAT, hvoraf det fremgår, at [person1] hæfter personligt for de 218.000 kr.

Indehaveren har også sendt en låneaftale af 27. august 2013 til SKAT, hvor det fremgår, at indehaveren har lånt 100.000 kr. af [person1], hvor lånet udbetales via bankoverførsel til indehaveren og afvikles i 2013 eller som modregning i indehaverens udlæg for [virksomhed1]. Endvidere har indehaveren sendt en låneaftale af 27. august 2013, hvor det fremgår at han har lånt 100.000 kr. til [person1] som udbetales via en bankoverførsel og afvikles i 2013 eller når [person1] kommer tilbage fra Asien, efter de planlagte forretninger er afsluttet.

Indehaveren har endvidere oplyst SKAT om, at 218.000 kr. af lånet er udbetalt kontant til [person1] og det fremgår af indehaverens konto, at han i oktober 2013 har overført henholdsvis 100.000 kr. til [virksomhed1] og 100.000 kr. til [person1].

Derudover har indehaveren oplyst SKAT om, at de 218.000 kr. stammer fra spillegevinster mens de 212.000kr. stammer fra opsigelse af indehaverens kapital- og ratepension.

Indehaveren har endvidere oplyst til SKAT, at de omtalte fakturaer til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er bogført i [virksomhed1] regnskab, og at [virksomhed1] administration- og regnskabsafdeling har fået en kopi af hver faktura til bogholderiet. Derudover har han oplyst, at han selv har beholdt nogle kopier, hvor [virksomhed1] CVR-nr. fremgår af fakturaen.

SKAT har antaget, at det er indehaveren selv der har skrevet fakturaen, da han har oplyst, at der er afleveret en kopi til administration- og regnskabsafdelingen. SKAT har henset til, at det er indehaverens kontonummer, som fremgår af fakturaen. SKAT har på den baggrund fundet, at det er indehaveren der har udstedt fakturaerne med indehaverens kontonummer til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Det samlede lånebeløb udgør 418.000 kr. Af det samlede lånebeløb, har SKAT anset de 100.000 kr. for at være et lån til [virksomhed1] mens SKAT har anset de 318.000 kr. for at være et lån til [person1].

Indehaveren har endvidere oplyst SKAT om, at hans private konto har fungeret som udlægskonto for [virksomhed1], hvor han som driftschef har lagt ud for firmaet.

SKAT har modtaget kontospecifikationer fra [virksomhed1], hvor det fremgår, at indehaveren har haft en udlægskonto i deres regnskab. Kontoen viser et udestående til indehaveren på 71.123 kr. SKAT har ud fraindehaverens kontoudtog lavet en opgørelse over de indsætninger, som han har modtaget på sin konto i [finans1], og som kan afstemmes til udlægskontoen svarende til 338.800 kr. SKAT har derudover lavet en opgørelse over de udbetalinger der er sket fra udlægskonto og som ikke umiddelbart kan afstemmes med indehaverens konti i [finans1] svarende til 188.423 kr. SKAT har fundet, at når [virksomhed1] har tilkendegivet, at udlægskontoen vedrører indehaverens udlæg må det antages, at udbetalingerne ligeledes sker til indehaveren. SKAT har ikke fundet, at der er tale om løn, idet indehaverens løn er udbetalt til hans konto i [finans2]. De indsættelser der sker på indehaverens konto kan afstemmes til [virksomhed1] udlægskonto.

Ud fra indehaverens kontoudtog og [virksomhed1] udlægskonto har SKAT fundet, at indehaveren har fået refunderet de udlæg, som han har foretaget på vegne af [virksomhed1], og at der ikke er udlæg som kan fragå i de fakturaindbetalinger, som indehaveren har modtaget fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS.

Den 2. juni 2015 har SKAT fremsendt forslag til afgørelse, hvor de bl.a. har foreslået, at indehaverens skattepligtige indkomst på baggrund af fakturaindbetalinger på indehaverens bankkonto i Danske bank forhøjes med yderligere 356.960 kr. fra overskud af virksomhed og momstilsvar forhøjes med 99.156 kr.

Indsætningerne på indehaverens bankkonto i [finans1] i indkomståret 2013 har SKAT opgjort til følgende:

Kunde

Faktura nr.

Dato

Beløb inkl. moms

Moms

Beløb ekskl. moms

[virksomhed3], [by1]

813

28-feb

11.265 kr.

2.253 kr.

9.012 kr.

[virksomhed3], [by1]

834

12-mar

11.522,50 kr.

2.304,50 kr.

9.218 kr.

[virksomhed3], [by1]

839

25-mar

10.525 kr.

2.105 kr.

8.420 kr.

[virksomhed3], [by1]

847

10-apr

13.217,50 kr.

2.643,50 kr.

10.574 kr.

[virksomhed3], [by1]

849

18-apr

7.425 kr.

1.485 kr.

5.940 kr.

[virksomhed3], [by1]

891

03-maj

17.167,50 kr.

3.433,50 kr.

13.734 kr.

[virksomhed3], [by1]

895

22-maj

11.815 kr.

2.363 kr.

9.452 kr.

[virksomhed3], [by1]

898

07-jun

16.402,50 kr.

3.280,50 kr.

13.122 kr.

[virksomhed3], [by1]

910

24-jun

16.470 kr.

3.294 kr.

13.176 kr.

[virksomhed3], [by1]

928

05-jul

21.377,50 kr.

4.275,50 kr.

17.102 kr.

[virksomhed3], [by1]

925

18-jul

17.915 kr.

3.583 kr.

14.332 kr.

[virksomhed3], [by1]

937

07-aug

27.572,50 kr.

5.514,50 kr.

22.058 kr.

[virksomhed3], [by1]

955

22-aug

14.670 kr.

2.934 kr.

11.736 rk.

[virksomhed3], [by1]

963

04-sep

18.240 kr.

3.648 kr.

14.592 kr.

[virksomhed3], [by1]

971

23-sep

15.265 kr.

3.053 kr.

12.212 kr.

[virksomhed3], [by1]

993

18-okt

15.412,50 kr.

3.082,50 kr.

12.330 kr.

[virksomhed3], [by1]

1007

08-nov

21.128,75 kr.

4.225,75 kr.

16.903 kr.

[virksomhed3], [by1]

1010

20-nov

15.645 kr.

3.219 kr.

12.516 kr.

[virksomhed3], [by1]

1021

05-dec

17.919 kr.

3.583,80 kr.

14.335,20 kr.

[virksomhed3], [by1]

1025

23-dec

14.035 kr.

2.807 kr.

11.228 kr.

I alt 2013

314.990 kr.

62.998 kr.

251.992 kr.

Kunde

Dato

Beløb inkl. moms

Moms

Beløb ekskl. moms

[virksomhed2], [by2]

11-jan

14.775 kr.

2.955 kr.

11.820 kr.

[virksomhed2], [by2]

08-feb

8.050 kr.

1.610 kr.

6.440 kr.

[virksomhed2], [by2]

05-mar

5.425 kr.

1.085 kr.

4.340 kr.

[virksomhed2], [by2]

04-apri

9.187,50 kr.

1.837,50 kr.

7.350 kr.

[virksomhed2], [by2]

07-maj

20.300 kr.

4.060 kr.

16.240 kr.

[virksomhed2], [by2]

06-jun

57.985 kr.

11.597 kr.

46.388 kr.

[virksomhed2], [by2]

11-jul

65.065 kr.

13.013 kr.

52.052 kr.

I alt 2013

180.788 kr.

36.158 kr.

144.630 kr.

Den 9. juni 2015 har [virksomhed1] indberettet efterangivelser på moms for 1, 3 og 4. kvartal 2014. Der er endvidere udarbejdet en ny årsrapport for [virksomhed1] som er dateret 2. marts 2015. Ifølge årsrapporten fremgår det, at der bl.a. er sket ændringer på grund af manglende bogføring samt momsindberetning for 2014.

Den 24. juni 2015 har SKAT modtaget indehaverens indsigelser til SKATs forslag. Indehaveren har bl.a. oplyst, at han ikke har drevet selvstændig virksomhed, og at fakturaerne som er udstedt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er bogført i [virksomhed1] regnskab. Endvidere har indehaveren oplyst, at han har haft en udlægskonto i [virksomhed1], hvor han er blevet afregnet for udlæg. Endvidere har indehaveren oplyst, at han finder, at det er forkert og urealistisk, at SKAT har fastsat fradrag for driftsomkostninger til 10 %.

SKAT har den 15. juli 2015 truffet afgørelse, hvor SKAT bl.a. har anset indehaveren for at have drevet uregistreret virksomhed og forhøjet indehaverens skattepligtige indkomst med overskud af virksomhed til 356.960 kr.

SKAT har opgjort overskud af virksomhed og momstilsvar således:

Indsat beløb

Moms

Til beskatning

[virksomhed2]

180.788 kr.

36.158 kr.

144.630 kr.

[virksomhed3]

314.990 kr.

62.998 kr.

251.992 kr.

495.788 kr.

99.156 kr.

396.622 kr.

Skønsmæssig fradrag for udgifter, 10 %

39.622 kr.

Resultat til beskatning

356.960 kr.

Klagen til Skatteankestyrelsen er indsendt den 13. oktober 2015.

I forbindelse med klagesagens behandling er der fremsendt et supplerende indlæg til klagen, hvor der bl.a. er nedlagt påstand om at momstilsvaret for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 nedsættes med 99.156 kr. Til støtte herfor er det bl.a. gjort gældende, at indehaveren ikke har drevet uregistreret virksomhed og dermed ikke skal beskattes af bankindsætningerne, som er tilbagebetaling af lån til [virksomhed1] og som følge heraf heller ikke skal opkræves moms. Endvidere gøres det gældende, at såfremt indehaveren anses for at have drevet uregistreret virksomhed, skal der ydes et realistisk fradrag for driftsudgifter, som vil medføre en betydelig nedsættelse af den moms, som indehaveren vil skulle efterbetale.

Til støtte for påstanden om, at der består et låneforhold mellem indehaveren og [virksomhed1] er der bl.a. henvist til en dom fra Retten i [by3] af 24. februar 2014, hvor det fremgår, at [virksomhed1] civilretligt har et retskrav på [virksomhed2] ApS på ca. 135.000 kr. for udført rengøringsarbejde i 2013. Endvidere er der indsendt en kopi af ankestævningen af 7. marts 2014, hvor det fremgår, at [virksomhed2] ApS har anket byretsdommen til Østre Landsret. Indehaverens repræsentant er anmodet om at indsende en kopi af dommen til Skatteankestyrelsen. Indehaverens repræsentant har telefonisk oplyst, at han ikke er i besiddelse af dommen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet den uregistreret virksomheds momstilsvar med 99.156 kr. for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du er momspligtig efter bestemmelsen i momslovens § 1, idet du anses at drive selvstændig økonomisk virksomhed (momslovens § 3) og leverer varer og ydelser mod vederlag her i landet (momslovens§ 4).

Den skønsmæssige opgørelse foretages på baggrund af din egen opgørelse af faktura indbetalinger, som er sket til din konto i [finans1].

Vi har ikke oplysning om dine eventuelle afgiftspligtige udgifter. Der gives ikke fradrag for købsmoms, idet der ikke foreligger dokumentation for afgiftspligtige køb. Dette fremgår af momsbekendtgørelsens § 84.

Manglende angivelse af moms opkræves med hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 1. Opkrævningen foretages med hjemmel i opkrævningslovens § 5, stk. 2 såfremt virksomhedens tilsvar ansættes skønsmæssigt. Opkrævningsloven gælder if. dennes§ 1 alle virksomheder, som er eller skulle have været registreret for moms.

Det er SKATs opfattelse, at du i 2013 har drevet uregistreret virksomhed. Den moms, som du uretmæssigt har opkrævet i denne periode, skal angives og betales til SKAT af dig.

Det fremgår af momslovens § 47, stk. 1 og 2, at en momspligtig person, som driver virksomhed skal anmelde sin virksomhed til registrering senest 8 dage inden påbegyndelse af den momspligtige aktivitet, og det fremgår videre i § 47, stk. 6, at når en momsregistrering er inddraget må ejeren m.v. ikke fortsætte driften af virksomheden.

Af momslovens § 52 a, stk. 6 og 7 fremgår, at en momspligtig person, som ikke er momsregistreret, ikke må anføre moms m.v. på fakturaen, og at hvis der alligevel anføres moms, så skal denne moms indbetales til SKAT.

Det fremgår endvidere af momslovens §§ 56 og 57, at momsregistrerede virksomheder for hver afgiftsperiode skal opgøre og angive den udgående og den indgående moms. Forskellen er virksomhedens momstilsvar.

Hvis der på en faktura anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter moms, skal momsbeløbet betales til SKAT. Det fremgår af momslovens § 45 stk. 6.

Du har indsendt en opgørelse over fakturaer, der er indbetalt til din konto. Skyldig moms opgøres iht. den indsendte opgørelse. Moms opkræves efter bestemmelsen i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Opkrævningsloven gælder ifølge dennes § 1 også virksomheder som skulle have været registreret for moms.

Du har skrevet, at fakturaer vedrører [virksomhed1] ApS. Det bemærkes, at beløbene er indsat på din konto i [finans1]. Det bemærkes endvidere, at ifølge kontospecifikationer modtaget fra [virksomhed1] ApS er disse fakturaer ikke medtaget i deres bogføring. Der er dermed heller ikke afregnet moms, som er opkrævet på faktura. Da pengene er indbetalt på din konto, og ikke medregnet hos [virksomhed1] ApS, anse du som værende rette indkomstmodtager. Den opkrævede moms er betalt til din konto.

Ifølge dine opgørelser, har du modtaget fakturaindbetaling i alt kr. 314.990 fra [virksomhed3] og kr. 180.788 fra [virksomhed2]. Moms heraf er samlet beregnet til kr. 99.156.

SKAT har den 25. juni 2015 modtaget en indsigelse fra dig. SKAT har følgende bemærkninger til indsigelsen:

Du har skrevet, at du ikke kan godkende momsændringen, idet moms er indberettet via [virksomhed1] ApS' momsregnskab. Du skriver endvidere, at det er en selvfølgelighed, når omsætningen er medregnet i årsregnskabet for [virksomhed1] ApS.

Det bemærkes til dette, at SKAT har sendt forslag om ændring af moms til dig den 2. juni 2015.

Efterfølgende, den 9. juni 2015 har din ægtefælle indberettet efterangivelser på moms for 1., 3. og 4. kvartal 2014.

Du har endvidere udarbejdet et nyt regnskab for [virksomhed1] ApS, som ifølge regnskabet er dateret den 2. marts 2015. Ifølge regnskabet, er der sket ændring pga. manglende bogføring af fakturaer.

Det ses af note 1 i regnskabet, at der er tale om fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed2] for 2013 og [virksomhed3] m.fl. for 2014.

Det er SKATs opfattelse, at fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed2] ikke har været medtaget i regnskabet for [virksomhed1] ApS, og at moms alene bliver indberettet den 9. juni 2015 fordi SKAT har sendt et forslag til dig den 2. juni 2015.

Du har indsendt 2 fakturaer, der viser, at der på faktura er anført CVR nummer tilhørende [virksomhed1] ApS. Derudover har du forklaret, at [virksomhed1] regnskabsafdeling har modtaget 1 kopi af hver faktura til bogholderiet. Du har selv beholdt enkelte kopier. På fakturaer er anført, at beløbet skal indbetales til "vor bank". [finans1] reg. Nr. [...], konto nr. [...94].

Denne konto er din personlige bankkonto. Umiddelbart er det SKATs opfattelse, ud fra din forklaring i indsigelsen, at du har udskrevet fakturaer til [virksomhed3] og [virksomhed2].

Fakturaerne var oprindelig ikke medtaget i selskabets bogføring, regnskaber og momsangivelser.

Det er SKATs opfattelse, at det er dig der er momspligtig i henhold til salgsfakturaer udstedt til

[virksomhed3] og [virksomhed2]. Det er SKATs opfattelse, at de momspligtige ydelser er leveret af dig personligt, selvom du har udstedt fakturaer med CVR nummer tilhørende [virksomhed1]

ApS. SKAT har yderligere lagt vægt på, at salgsfakturaer anses som udarbejdet af dig og at salgsfakturaerne er påført dit personlige kontonummer. SKAT mener ikke, at du har sandsynliggjort, at din personlige bankkonto har tjent som transitkonto for din arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS

Der henvises i den forbindelse ligeledes til afgørelse fra Vestre Landsret, offentliggjort i SKM2015.511.VLR.

En samlet vurdering af ovenstående medfører, at SKAT træffer afgørelse om, at du er momspligtig af fakturaer udstedt til [virksomhed3] og [virksomhed2].

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen i deres høringssvar af 5. november 2015 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Selvstændig virksomhed:

SKAT har beskattet [person2] af overskud af virksomhed, da SKAT mener, at han har drevet rengøringsvirksomhed. [person2] kommer i klagen ind på forskellige forhold vedr. dette. Nedenfor kommer SKATs kommentarer i forbindelse med dette:

Lån samt udlæg

Som det også er skrevet i SKATs afgørelse, har SKAT aldrig udtalt, at det skulle være ulovligt, at udlåne penge. [person2] kommer flere gange ind på lån til selskabet. Han mener, at betalinger af fakturaer til hans private bankkonto udgør afdrag på lån.

Som SKAT også har skrevet i afgørelsen, mener vi ikke, at der er tale om udlån til [virksomhed1] ApS af kr. 430.000. SKAT mener, at han kun har dokumenteret, at kr. 100.000 er udlånt til selskabet. Resten må anses som udlån til direktør i selskabet, [person1].

Han har ikke i klagen dokumenteret, at der skulle være tale om en anderledes fordeling.

Hvis betaling af fakturaer til [person2]s private konto skulle være afdrag på lån, vil det alt andet lige, kun kunne være tale om afdrag på 100.000 kr., som er udlånet til selskabet.

Af den opgørelse som [person2] sendte til SKAT i januar 2015 fremgår, at der er sket fakturaindbetaling i alt kr. 495.777 til hans privat konto. Heri fragår udlæg og aconto lønninger kr. 480.761, hvorfor han mener, at der er kr. 15.016 som er afdraget på gælden.

Det bemærkes, at det anses, at han har fået refunderet alle sine udlæg. Udlæg er løbende blevet overført fra selskabet til hans private konto. Dette er forklaret/ opgjort på side 8 og 9 i afgørelsen.

Fakturabetaling til [person2]s konto

[person2] skriver i klagen til Skatteankestyrelsen (dateret 5. oktober), at der kun har været begrænset assistance på kontoret, og derfor er der glemt nogle bilag i 2013 regnskabet. Bilagene har ligget i en kuffert på loftet og er ikke kommet med i regnskabet. Det bemærkes til dette, at det ifølge det nye regnskab for [virksomhed1] ApS, kun er fakturaer vedr. [virksomhed2] og [virksomhed3], som er yderligere medtaget i regnskabet. Dvs. at det iht. [person2]s forklaringer, kun er de fakturaer, som SKAT mener, at [person2] har udstedt, som er "glemt" i regnskabet for 2013. Fakturaer, som først ses medtaget i [virksomhed1] ApS regnskab for 2014 efter at SKAT er gået ind i sagen vedr. [person2]. Grunden til, at SKAT mener, at det er [person2], der har udskrevet fakturaerne til [virksomhed2] og [virksomhed3] er, at han i brev af 18. juni 2015 har skrevet, at [virksomhed1] administration har fået en kopi af hver faktura til bogholderiet. Han har selv beholdt nogle kopier og sender udvalgte fakturaer til SKAT. Det bemærkes, at SKAT ikke kan se, at der er indberettet en selvangivelse for selskabet for 2014.

[person2] skriver vedr. selskabets efterangivelse af moms, indberettet den 9. juni 2015, at det ikke er hans nuværende kone [person3] ([...], gift 7.2.15), som har indberettet efterangivelsen. Han skriver, at selskabet har oprettet en medarbejdersignatur til hende idet hun skulle ansættes deltid på kontoret efter barsel af deres 3. barn (født 23.6.2013). Hun blev sygemeldt efter 3 dages arbejde og kom ikke tilbage på kontoret. Da hun ikke kom tilbage på kontoret er medarbejdersignaturen brugt af andre og er først slettet pr. 2015.

Af SKATs systemer, kan vi ikke se, hvornår medarbejdersignaturen er oprettet. Vi kan ikke se, at medarbejdersignaturen er slettet. I vores systemer, står signaturen stadig åben.

Af lønindberetninger ses, at [person3] har fået løn fra [virksomhed1] i hele 2013 og 2014. Hun har ikke fået løn i 2015. Det er ikke muligt for SKAT at konstatere, om det er [person3] eller en anden, der har indberettet moms med hendes medarbejdersignatur. Uanset om det er [person3] eller en anden person, virker det påfaldende, at der indberettes efterangivelser på moms, umiddelbart efter, at SKAT har sendt et forslag om ændring af moms for [person2].

Det bemærkes, at [person2] i brev af 5. oktober til Skatteankestyrelsen skriver, at der var begrænset assistance på kontoret, hvorefter han i brev 26. oktober skriver, at der i løbet af årene har været forskellige folk på kontoret, udover den faste kontordame til regnskabet.

[person2] har fået refunderet de udlæg han har haft for selskabet. Derudover har han fået faktura indbetaling fra [virksomhed2] og [virksomhed3] indsat på hans private bankkonto. Det ses ikke på noget tidspunkt, at han videre overfører faktura betalinger fra hans private bankkonto til selskabets bankkonto. Han skriver i klagen af 26. oktober, at selskabet løbende har lavet bankafstemninger.

Hvis der var indbetalt faktura beløb fra ham til selskabet, ville selskabet have haft en difference fra bankkontoen til salgskonto. Hvis han havde afleveret fakturaer til bogføring i selskabet og ikke havde overført via bankkonto, ville dette også have udløst en difference. Samlet set mener SKAT, at det indikerer, at fakturaerne ikke har været en del af [virksomhed1] ApS virksomhed og regnskaber, før SKAT sender et forslag til [person2].

[person2] skriver i klagen, at selskabets økonomisystem ikke har kunnet klare, at køre med 2 forskellige kontonumre. Derfor blev der indgået aftale om, at 2 kunder overførte til [person2]s private bankkonto. Det mener SKAT underbygger vores "påstand" om, at [person2] har udarbejdet fakturaer til disse to kunder, og at disse ikke har været indeholdt i selskabets bogføring m.v.

[person2] henviser til SKATs afgørelse side 15-22, hvor SKAT skriver, at [person2] personligt har leveret rengøringsydelser. Det bemærkes til dette, at SKAT mener, at det er hans personlige virksomhed, som har leveret ydelserne. Han kan sagtens have haft ansatte til at forestå rengøringen. Det behøver ikke være ham selv, som har gjort rent. Det er stadig SKATs opfattelse, at [person2] har drevet selvstændig virksomhed og heri har faktureret de to kunder, [virksomhed2] og [virksomhed3].

[person2] har tidligere (2001 - 2009) været selvstændig indenfor rengøringsbranchen, han gik i

2009 konkurs med det privat rengøringsfirma [virksomhed4]

SKAT mener ikke, at [person2] i klagerne til Skatteankestyrelsen har dokumenteret, at han ikke driver selvstændig virksomhed og ikke er rette indkomstmodtager af fakturaindbetalinger.

Det bemærkes, at såfremt Skatteankestyrelsen ikke skulle være enige i SKATs holdning vedr. indtægt fra selvstændig virksomhed, mener vi, at faktura indbetalingerne på [person2]s private konto, vil skulle anses som værende løn fra selskabet til ham. Der må henses til, at betaling er sket til hans konto, og han har ikke videreoverført beløbet til selskabet.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 11. december 2019 kommet med følgende bemærkninger til den tidligere repræsentants partsindlæg:

”(...)

Skattestyrelsen har dog følgende yderligere kommentarer til det supplerende indlæg:

Lån til [virksomhed1] ApS på 430.000 kr.

Låneaftalen er underskrevet/udarbejdet den 15.12.2012 og lånebeløbet skal tilvejebringes ved dels spilindtægter på ca. 218.000, der udbetales den 1.1.2013 og dels ved ophævede pensionsordninger på hhv. 180.000 kr. og.32.000 kr., der forventes udbetalt den 1.7.2013. Lånet skal bl.a tilbagebetales ved, at [person2] får overført selskabets betalinger i 2013 og 2014 for rengøringsydelser fra [virksomhed3], [by1] og [virksomhed2], [by2].

Der er fremlagt et tipsregnskab og enkelte boner på spilgevinster, der dog ikke dokumenterer hele beløbet på 218.000 kr. og da [person2] ifølge foreliggende oplysninger (R75 m.v.) ikke er i besiddelse af tilstrækkelige midler, anses det ikke for sandsynligt, at han har kunnet låne selskabets et beløb i denne størrelsesorden.

Udbetalingerne fra hhv. ratepension og kapitalpension sker først den 4.10.2013 med 179.952 kr. og

32.459 kr. Samme dag overføres der 100.000 kr. til [virksomhed1] ApS og som tekst angives "tilbagebetaling".

Den 17.10.2013 foretages der en udlandsbetaling på 100.500 kr.

Forud herfor har [person2] fået overført beløb fra hhv. [virksomhed3] og [virksomhed2] på 230.849 kr. og 180.788 kr. eller i alt 411.637 kr. (se bilag 16 - alle beløb før den 4.10.2013). dvs. at der er sket tilbagebetalinger af lånet med væsentligt højre beløb, end der på daværende tidspunkt efter deres udsagn skulle være udlånt. (411.637 kr. -218.000 kr.). Efter den 4.10.2013 er der overført yderligere 84.140,25 kr. til [person2] og der er herefter betalt i alt 495.777,25 kr. til ham eller 65.777,25 kr. mere end lånets pålydende, til trods for at der ingen forrentning sker.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at disse supplerende oplysninger, ikke ændrer ved vores tidligere opfattelse af, at det er [person2], der skal beskattes af de beløb, der er indsat på hans konto samt at der ikke foreligger et reelt låneforhold mellem ham og selskabet.

Nyt regnskab til Erhvervsstyrelsen

Det er korrekt, at der til Erhvervsstyrelsen er indsendt et nyt regnskab for 2014 med reguleringer af indtægter fra [virksomhed3] og [virksomhed2]. Ændringerne er dog ikke indberettet til SKAT (nu Skattestyrelsen) og har ikke resulteret i en ændret årsopgørelse for selskabet.

(...)”

Forud for retsmødet er Skattestyrelsen kommet med følgende udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster SKATs, nu Skattestyrelsens afgørelse.

Vi fastholder at klager må anses for at have drevet uregistreret momspligtig virksomhed med rengøring, og at klager derfor hæfter for momsen af de fakturer, jf. § 46, stk. 1 og stk. 7, hvor indbetalingerne ubestridt er foregået til klagers private bankkonto.

Som det fremgår af sagen og af kontoudtogene fra banken, så har klager fået indsat nogle beløb på sin private bankkonti, som Skattestyrelsen har vurderet, er beløb som synes at knytte sig til levering af rengøringsydelser til to hoteller.

Det må anses for ubestridt, at der er sket afregning af fakturaer inkl. moms for arbejdet udført for de 2 hoteller, og betalingen herfor er indgået på klagers konto. Det må således anses for ubestridt, at arbejdet og dermed leveringen har fundet sted. Ligeledes må det anses for ubestridt at momsen er opkræves hos kunden.

Da fakturaerne ikke er angivet hos selskabet, sammenholdt med de øvrige omstændigheder i sagen, påhviler efter Skattestyrelsens opfattelse klager at dokumentere, at de konkrete indsætninger ikke hidrører fra momspligtige aktiviteter, jf. Højesterets dom i SKM2008.905.HR, eller at momsen allerede er afregnet.

Efter vores opfattelse er denne bevisbyrde ikke løftet, og vi fastholder derfor at klager hæfter for den ikke afregnede salgsmoms.

Købsmoms

Skattestyrelsen fastholder at klager ikke har ret til momsfradrag, da klager ikke ses at have afholdt fradragsberettigede udgifter, jf. § 37, stk. 1.

For momsbelagte udgifter og retten til fradrag for disse, så følger det af MSD art. 178, at den momspligtige, for at kunne udøve sin fradragsret, skal opfylde betingelsen om at være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med medlemsstatens regler, hvilket vil sige momsbekendtgørelsens regler.

Det betyder efter vores opfattelse, at der ikke er hjemmel til at skønne over købsmomsen. Klager har således en pligt til at afregne skyldig salgsmoms, jf. lovens sammenholdte bestemmer, som er objektive (bl.a. § 52a stk. 6 og 7). Derimod er adgangen til fradrag betinget af en række objektive betingelser, men også en række formelle betingelser, bl.a. dokumentation i form af en gyldig faktura hvorpå det fremgår, at der er opkrævet moms i det forudgående led i handelskæden/transaktionen.

Da klager ikke har fremlagt sådanne, har klager ikke ret til momsfradrag. Vi henviser også til at klager ikke har afholdt udgifter ifølge dennes bankkontoudtog.

Endvidere må udgifterne anses for afholdt af selskabet og dækket via udlæg på samme måde som udgifter til udgifter til transport.

(...)”

Indehaverens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at indehaveren ikke skal betale 99.156 kr. i momstilsvar for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Til støtte for den nedlagte påstand er anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke i relation til opkrævningslovens § 5, stk. 2, skal foretages en skønsmæssig ansættelse af moms, idet [person2] ikke har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i relation til momslovens § 3, stk. 1.

Der skal henvises til de allerede anførte anbringender ovenfor, hvor det er gjort gældende, at fakturaindbetalinger fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS i 2013 er tilbagebetaling af lån ydet til [virksomhed1] ApS. Princippet om rette indkomstmodtager fører dermed til, at [person2] ikke skal beskattes af overskud af virksomhed, jf. statsskattelovens § 4, da han ikke har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, og at han dermed heller ikke skal efteropkræves moms, jf. opkrævnings lovens § 5, stk. 2, jf. momslovens § 3, stk. 1.

I det tilfælde, at Skatteankestyrelsen måtte finde, at [person2] har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2013, og således skal beskattes af overskud af virksomhed i relation til indbetalinger fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, er det ovenfor gjort gældende, at der skal ydes et realistisk fradrag for driftsudgifter. Dette medfører selvsagt endvidere en betydelig nedsættelse af den moms, som [person2] vil skulle efterbetale.

Supplerende i relation til spørgsmålet om moms skal der særligt henvises til, at [virksomhed1] ApS har foretaget en indberetning af moms den 9. juni 2015, jf. bilag 23, og at momsen dermed er indbetalt til SKAT. SKATs afgørelse medfører således, at SKAT modtager momsbetaling to gange for den samme faktura.

(...)”

Repræsentanten har den 8. april 2020 fremsendt følgende bemærkninger forud for retsmødet i Landsskatteretten:

Der er grund til at fremsætte en lang række kommentarer til forslaget til sagens afgørelse, men da der i høj grad er tale om gentagelse i forhold til det, der allerede er anført af [person2]s repræsentant i brev af 30. juni 2016 vi jeg i det følgende kort fremhæve sagens hovedpunkter:

1) Det helt grundlæggende spørgsmål i sagen er, at SKAT, nu Skattestyrelsen, ikke har villet anerkende, at [person2] fik tilbagebetalt et lån til [virksomhed1] ApS på den måde, at han fik transport i nogle fakturaer til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, som var aftagere af førstnævnte selskabs rengøringsydelser.

Hertil bemærkes, at SKAT ikke har anført rimelige grunde til denne holdning. Den reelle ejer af [virksomhed1] ApS var [person1], og selv om han og [person2] var samarbejdspartnere, var der ikke tale om sammenfaldende interesser, et ”gavemiljø” eller lignende.

Det forhold, at gæld tilbagebetales via sikkerhed i fakturaer er velkendt fra begrebet factoring, hvor fakturaer sælges eller pantsættes til dækning af virksomhedens gæld. Det var derfor en naturlig aftale mellem parterne, især da [person2] arbejdede som drifschef for selskabet og havde kundekontakten.

Den aftalte ordning forudsætter naturligvis, at [virksomhed1] ApS bogfører indtægterne og afregner moms samt bogfører udgiften til afvikling af lån. Det har ikke været [person1]s ansvar at sørge for, at dette sker, hvilket dog først er sket forsinket. [person2] har ikke haft indflydelse på dette.

2) [person2] have herudover en række udlæg for [virksomhed1] ApS, hvilket er blevet anerkendt af SKAT. Som dokumenteret ved tidligere fremsendt bilag 6 og 7, har der været udlagt i alt kr. 447.659,14, hvoraf alene kr. 338.800 er refunderet. [person2] kan allerede på dette grundlag modregne det resterende beløb på kr. 108.859,14. Som minimum bør dette beløb under alle omstændigheder fragå i opgørelsen.

3) Med hensyn til låneforholdene, så foreligger der låneaftale af 15. november 2012 om [person2]s udlån til [virksomhed1] ApS af kr. 430.000, jf. bilag 8. [person1] har forpligtet sig som kautionist for kr. 218.000, jf. bilag 9. Det forhold, at [person1] i forbindelse med udbetalingen af beløbet efterfølgende har underskrevet som debitor ændrer ikke herpå, og igen har det ikke været [person2]s opgave af registeret eventuelle mellemregninger mellem [virksomhed1] ApS og selskabets ejer og direktør, [person1].

4) Vedr. de sidste 200.000 kr. af lånet er såvel fremskaffelsen af beløbet fra [person2] ophævelse af to pensionsordninger som udbetalingen af kr. 100.000 til [virksomhed1] ApS og kr. 100.000 til selskabets direktør [person1] veldokumenteret ved kontoudtog. Dette gør det helt mærkværdigt, at SKAT end ikke har anerkendt tilbagebetalingen af som minimum kr. 100.000. Man burde dog have anerkendt hele beløbet på kr. 200.000. Resultatet af SKAT’s afgørelse er på dette punkt, at [person2]s pensionsordninger, der udgjorde hhv. kr. 64.655,42 og kr. 449.772,04, i alt kr. 514.427,46 er blevet reduceret først med statsafgiften ved ophævelsen på lige over kr. 300.000, og dernæst med moms og skat på yderligere anslået moms og skat på kr. 128.000.

5) Det lægges til grund – uanset at der ikke er nogen indicier for dette - at [person2] skulle have modtaget fakturabeløbene, fordi han reelt selv har drevet virksomheden. Men i så fald skulle han også være meddelt fradrag for udgifter svarende til en dækningsgrad på 20 pct. og ikke 90 pct., jf. det i brevet af 30. juni 2016 herom anførte. Der bør endvidere i denne forbindelse gives et rimeligt forholdsmæssigt nedslag for moms.

Det er under ingen omstændigheder grundlag for, at alene det forhold, at beløb faktureret til [virksomhed1] ApS er indgået på [person2]s konto, skulle begrunde en stort set tilsvarende pligt for ham til at udrede skat og moms af det samme beløb. Slet ikke i et forhold, hvor der i forvejen var tale om, at han afholdt store udgifter for arbejdsgiveren, der løbende, men dog kun delvis, blev refunderet. – Og dette uden at der tages hensyn til de indgåede aftaler, de dokumenterbart hævede og videreoverførte kr. 200.000 eller den udestående mellemregning på kr. 108.859,14.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt, skal momsregistres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtigt. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1 og § 47, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Repræsentanten har gjort gældende, at indehaveren ikke har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i relation til momsloven.

SKAT har konstateret, at der er indgået væsentlige indsætninger på indehaverens bankkonto i indkomståret 2013. Retten har i afgørelse ([sag1]) af 10. december 2020 fundet, at indehaveren har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2013. Retten har lagt vægt på, at indehaveren tidligere har drevet registreret virksomhed inden for rengøringsbranchen, hvor han har været momsregistreret, hyppigheden af indsætningerne, beløbenes størrelse, samt at indsætningerne stammer fra de to samme virksomheder.

Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at fakturaindbetalingerne fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er tilbagebetaling af lån ydet til [virksomhed1].

Retten har i afgørelse ([sag1]) af 10. december 2020 fundet, at der ikke har eksisteret et reelt låneforhold mellem indehaveren og [virksomhed1], og at denne forklaring ikke er understøttet ved objektive konstaterbare forhold. Det anses derfor ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at pengene er midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet.

Retten har bl.a. lagt vægt på, at pengestrømme ikke kan følges, da det fulde lånebeløb på 430.000 kr. ikke er gået ind på [virksomhed1] konto men alene de 100.000 kr., som indehaveren har overført til [virksomhed1].

Retten har endvidere lagt vægt på, at såfremt det dokumenteres eller sandsynliggøres, at der har bestået et reelt låneforhold mellem indehaveren og [virksomhed1], er det kun de 100.000 kr., som [virksomhed1] har fået overført til deres konto som er omfattet af låneforholdt, og som [virksomhed1] hæfter for. Da [virksomhed1] er et anpartsselskab og dermed en selvstændig juridisk enhed, hæfter de således ikke for de penge, som indehaveren har udbetalt til [person1] personligt.

Desuden har retten lagt vægt på, at det ikke fremgår af den oprindelig indsendte årsrapport for [virksomhed1], at de har lånt 430.000 kr. af indehaveren. Det fremgår heller ikke, at [virksomhed1] har medtaget fakturaerne til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS i den oprindelige årsrapport. Retten har endvidere lagt vægt på, at de fakturaer, som er udstedt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS for rengøringsarbejde udført i 2013, skulle have været indtægtsført i [virksomhed1] regnskab for indkomståret 2013.

I den forbindelse har retten lagt vægt på, at [virksomhed1] først den 2. marts 2015 har indsendt en revideret årsrapport, men allerede den 15. december 2014 har SKAT rettet henvendelse til indehaveren og bedt om en redegørelse for fakturaindbetalingerne. Indehaveren har således allerede fra den 15. december 2014 været underrettet om, at SKAT havde modtaget oplysninger om indsætningerne på indehaverens bankkonto. Retten skal i øvrigt bemærk, at [virksomhed1] ikke har indberettet til SKAT de ændringer, som de har foretaget i den reviderede årsrapport for 2014.

Endeligt har retten lagt vægt på, at det er indehaverens kontonummer der er påført fakturaerne, og at indsætningerne indbefatter moms.

Ligeledes er der til støtte for påstanden om, at der har bestået et reelt låneforhold mellem indehaveren og [virksomhed1] henvist til udskrift fra retsbog fra Retten i [by3]. Her fremgår det, at der den 14. februar 2014 er blevet forhandlet i en sag, hvor [virksomhed1] har påstået at have et civilretligt retskrav mod [virksomhed2] ApS på 135.000 for udført rengøringsarbejde i 2013. Retten finder, at den omstændighed, at [virksomhed1] har et retskrav mod [virksomhed2] ApS ikke dokumenterer, at bankindsætningerne på indehaverens konto ikke skal henføres til indehaverens skattepligtige indkomst.

Retten har lagt vægt på, at det fremgår af ankestævning, at [virksomhed2] ApS har anket byretsdommen til Østre Landsret og til støtte for sin påstand gjort gældende, at [virksomhed2] ApS ikke har indgået nogen kontrakt med [virksomhed1]. Retten har endvidere lagt vægt på, at såfremt der reelt har bestået et låneforhold mellem indehaveren og [virksomhed1], og at [virksomhed1] har et retskrav mod [virksomhed2] ApS på 135.000 kr., er der ikke er overensstemmelse mellem de 135.000 kr., som det er anført, at [virksomhed1] har et krav på for udført rengøringsarbejde og beløbet på 180.788 kr., som indehaveren har fået indsat på hans konto. Endelig har retten lagt vægt på, at det forhold, at der er en tvist mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS ikke kan føre til, at retten finder, at indehaveren har dokumenteret, at der består et låneforhold mellem indehaveren og [virksomhed1] der gør, at indehaveren ikke skal beskattes af de 180.788 kr., som han har modtaget fra [virksomhed2] ApS.

På baggrund af en samlet vurdering af de ovenstående oplysninger finder retten, at indsætningerne på indehaverens konto er skattepligtig indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 4, og at beløbet skal anses for at være overskud af virksomhed.

Retten finder på baggrund af ovenstående, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens momstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Salgsmoms

SKAT har på baggrund af fakturaindbetalinger på indehaverens konto i [finans1] opgjort salgsmomsen til 99.156 kr. for indkomståret 2013 svarende til 25 % af fakturaindbetalingerne.

Da indehaveren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at fakturaindbetalingerne stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som ikke skal beskattes, anser retten det for berettiget, at SKAT har anset den yderligere ansatte indkomst for at stamme fra momspligtig omsætning, hvoraf der skal beregnes salgsmoms, jf. momslovens § 4.

Købsmoms

Indehaverens repræsentant har endvidere gjort gældende, at der skal ydes et realistisk fradrag for driftsudgifter som skal medføre en betydelig nedsættelse af den moms, som indehaveren skal efterbetale.

Landsskatteretten kan ikke godkende et momsfradrag ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning. Det er nødvendigt for at godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt. anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette gør sig ikke gældende i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 er således ikke opfyldt.

Indehaverens repræsentant har afslutningsvis anført, at den omstændighed, at [virksomhed1] har foretaget en indberetning af momstilsvar den 9. juni 2015 har medført, at momstilsvaret er indbetalt til SKAT, og at SKATs afgørelse således medfører, at SKAT modtager momstilsvaret to gange for den samme faktura. Retten skal hertil bemærke, at det forhold, at [virksomhed1] eventuelt har afregnet for meget indgående afgift for afgiftsperioden 2013, ikke kan begrunde, at indehaveren ikke skal afregne moms af modtaget betaling for udfaktureret moms.

På baggrund af ovenstående er retten enig i SKAT´s opgørelse af momstilsvaret og stadfæster SKATs afgørelse.