Kendelse af 19-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 18-0028873

Afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2013

SKAT har ikke godkendt fradrag for indgående afgift (købsmoms) på 26.003 kr. vedrørende udgifter til renovering af anpartshaverens ejendom.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet blev registreret den 5. november 2008 med navnet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], under branchekode 494100 - Vejgodstransport. Den 16. marts 2018 skiftede selskabet navn til [virksomhed2] ApS. Selskabet er 100 % ejet af [person1] (herefter anpartshaveren).

Selskabets har adresse på [adresse1], [by1], som også er anpartshaverens private bopæl. Bopælen er et parcelhus, som anpartshaveren ejede på daværende tidspunkt sammen med sin samlever.

Der er ikke indgået nogen lejekontrakt mellem selskabet og anpartshaveren.

Selskabet driver virksomhed med prøveudtagning indenfor levnedsmiddelindustrien og transport af disse til laboratorier samt beslægtede transportopgaver. Prøverne indsamles hos virksomheder og producenter, hvorefter de samles i én stor transportbil og køres til Sverige. Selskabets repræsentant har oplyst, at virksomheden på daværende tidspunkt ikke rådede over andre ejendomme, hvorfor de mange varebiler var parkeret ved anpartshaverens private bopæl.

Selskabets repræsentant har oplyst, at det var hensynet til ejendommen, naboer og trafikken på vejen, som begrundede et belægningsarbejde på et stykke af haven og indgangen til ejendommen i indkomståret 2013. Dette resulterede i, at selskabets biler kunne holde parkeret på anpartshaverens grund fremfor ude langs vejen.

Selskabet har desuden i afgiftsperioden 2013 bekostet en ombygning af ejendommens badeværelse, angiveligt for at selskabets chauffører kunne bruge det. Anpartshaveren mener ikke, at der er sket en værdiforøgelse af ejendommen, men derimod en værdiforringelse.

Selskabet har i afgiftsperioden 2013 afholdt udgifter til renoveringer på ejendommen på i alt 130.013 kr., heraf købsmoms på 26.003 kr.

Købsmomsen af de afholdte udgifter fordeler således:

Bogf. Dato

Leverandør

Produkt

Beløb

04.01.13

[virksomhed3]

Skabe

1.200 kr.

28.01.13

[virksomhed4]

Badekar

1.579 kr.

05.02.13

[virksomhed5]

Belægning

2.200 kr.

20.02.13

[virksomhed5]

Belægning

999 kr.

06.03.13

[virksomhed6]

Belægningsarbejde

13.398 kr.

08.04.13

[virksomhed7]

Omforandr. af badev.

2.500 kr.

13.05.13

[virksomhed7]

Omforandr. af badev.

1.927 kr.

07.10.13

[virksomhed8]

Hegn

2.200 kr.

[virksomhed3]

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt en faktura fra [virksomhed3]. Det fremgår af fakturaen, at der købt skinne t/skydedør, skydedøre, hylder, bøjlestang mm. for i alt 6.000 kr., heraf købsmoms på 1.200 kr.

[virksomhed4]

Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt en ordrebekræftelse fra [virksomhed4]. Det fremgår af ordrebekræftelsen, at der er købt Paris, Komplet kar model A for 7.895 kr., heraf købsmoms på 1.579 kr.

[virksomhed5]

Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt en mailkorrespondance fra [virksomhed5] og et kontoudskrift. Det fremgår af mailkorrespondancen, at [virksomhed5] rykker for en betaling på 4.995,50 kr., og at anpartshaveren lover at betale. Af kontoudskriften fremgår det, at der er den 6. februar og 21. februar 2013 er overført henholdsvis 11.000 kr. og 4.995,50 kr., heraf købsmoms på henholdsvis 2.200 kr. og 999 kr.

Anpartshaveren har oplyst til SKAT, at udgifterne er en betaling for belægning foran huset.

[virksomhed6]

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt en faktura fra [virksomhed6]. Det fremgår af fakturaen, at udgiften vedrører belægningsarbejde. Fakturaen er på i alt 66.987,50 kr., heraf købsmoms på 13.398 kr. Udgiften fordeler sig på 73 murersvendetimer, 64 lærlingetimer og diverse materialer.

[virksomhed7]

Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt to fakturaer fra [virksomhed7] på henholdsvis 12.500 kr. og 9.636 kr., heraf købsmomse på henholdsvis 2.500 kr. og 1.927 kr. Det fremgår af fakturaerne, at udgifterne vedrører bl.a. reparation af utæthed ved hængetoilet, omforandring af badeværelse og diverse VVS-arbejde.

[virksomhed8]

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt en faktura fra [virksomhed8]. Det fremgår af fakturaen, at der er købt et hegn for 11.000 kr., heraf købsmoms på 2.200 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2013 ikke godkendt fradrag for indgående afgift (købsmoms) på 26.003 kr. vedrørende udgifter til renovering af anpartshaverens ejendom.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

5.3. Retsregler og praksis

Af Statsskattelovens § 6, litra a fremgår; ”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage: a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.”

Af afgørelser på området, er følgende:

SKM2005.495ØLR: Et selskab havde lejet en ejendom, der var ejet af hovedaktionæren. Der var afholdt udgifter til nyindretning og udvidelse af badefaciliteterne på 249.674 kr. i den lejede bygning. Sagen drejede sig om hvorvidt disse udgifter skulle henregnes til lejerens indretning af det lejede og dermed danne grundlag for afskrivning for lejeren, eller om udgifterne måtte henregnes til udlejerens bygning. Landsretten fandt, at badeværelse m.v. måtte anses for at være bygningsbestanddele, der tilhører udlejeren. Herefter, og da sagsøgeren ikke havde godtgjort, at der forelå sådanne helt særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at sagsøgeren som lejer skulle have ret til at foretage afskrivning, tiltrådte landsretten, at udgifterne måtte anses for afholdt på udlejerens ejendom, og at lejeren dermed ikke havde ret til afskrive herpå.

Ifølge bogføringsloven, lov nr. 1006 af den 23. december 1998, med tilhørende bogføringsvejledning, fremgår at et af mindstekravene til grundbilag er, leverancens eller ydelsens art, omfang og Beløb.

Af Momslovens § 37, stk. 1, fremgår: ”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift. Jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

5.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT finder ikke, at udgifter til omforandring af badeværelse og belægning i forhave/indkørsel er en fradragsberettiget erhvervsmæssig driftsomkostning for selskabet, jf. Statsskattelovens § 6 litra a.
Det anses ikke relevant at vurdere, om selskabet er berettiget til afskrivning vedrørende indretning af lejede lokaler, idet selskabet ikke er lejer.

Udgifterne er ikke afholdt udelukkende til brug for selskabets momspligtige leverancer, der er derfor ikke fradrag for moms af købet, momsloven § 37, stk. 1.

Der foretages følgende ændring:

Skattemæssig ændring

Momsmæssig ændring

+104.011

+26.003


SKAT finder, at der er tale om en varig værdiforøgelse af ejendommen [adresse1] i [by1], afholdt af selskabet.”

Den 12. april 2021 er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse, hvorefter klager ikke imødekommes momsfradrag for udgifter til ombygning af badeværelse, udendørs hegn og belægningsarbejde på eneanpartshaverens ejendom.

Daværende SKAT har i afgørelse af 29. april 2016 nægtet klager momsfradrag for udgifter vedrørende anpartshaverens ejendom, [adresse1] i [by1]. Udgifterne vedrørte renovering af badeværelse, udendørs belægning og hegn. Udgifterne er ikke anset for fradragsberettiget efter momslovens § 37, stk. 1, da klager ikke har dokumenteret, at udgifterne vedrører klagers momspligtige leverancer. Der er ikke under sagen fremlagt forskriftsmæssige fakturaer for udgifter til [virksomhed5], og fakturaer fra [virksomhed7] er udstedt til anpartshaver og ikke klager.

Ejendommen er ejet af anpartshaver og dennes samlever, og tjente som deres private bopæl. Der er ikke indgået en lejekontrakt mellem klager og anpartshaver vedr. brug af ejendommen, der i relation til de afholdte udgifter sandsynliggør, at udgifterne vedrører en erhvervsmæssig benyttelse af den privat ejede ejendom.

Det påhviler den virksomhed, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Der er ikke under klagesagen fremkommet nye oplysninger, der ændrer Skattestyrelsen opfattelse af, at ombygningsudgifterne vedrører anpartshaverens private interesser, herunder at det er anpartshaverens ejendom, der tilføres en værdiforøgelse ved ombygningen. Skattestyrelsen fastholder, at udgifterne er af privat karakter for anpartshaveren, og således ikke berettiger til momsfradrag hos klager efter momslovens § 37, stk. 1 eller § 38, stk. 2.

Klager har således fortsat ikke løftet bevisbyrden for, at de afholdte udgifter til den af anpartshaveren ejede ejendom er afholdt i selskabets interesse og ikke i anpartshaverens private interesse.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for købsmoms på 26.003 kr. i afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2013. Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Det er vores påstand, at udgiften til belægningsarbejder m.m. er afholdt i selskabets interesse, og at der derfor ikke er grundlag for at anse udgiften som maskeret udlodning til hovedaktionæren [person1].

Beskatning som maskeret udlodning kan komme på tale, når et selskab afholder udgifter, der anses for afholdt i aktionærens interesse og ikke i selskabets egen interesse.

På daværende tidspunkt ejede [person1] sammen med sin samlever ejendommen [adresse1], [by1], der er et parcelhus beliggende på en almindelig villavej i [by1] by

(...)

Selskabets virksomhed omfatter som beskrevet transportopgaver, og da selskabets på daværende tidspunkt ikke rådede over andre ejendomme eller bygninger, så måtte selskabets biler stå parkeret i [person1]s indkørsel og langs fortovskanten ude ved vejen.

Af hensyn til ejendommen og til naboer og trafikken på vejen besluttedes det at foretage belægning på det stykke af have og indgang, der vender ud mod vejen, således at selskabets biler kunne holde parkere inde på [person1]s grund fremfor ude langs vejen.

Det er efter vores opfattelse forkert at anskue udgiften for afholdt i aktionærens ([person1]s) interesse. Den eneste interesse, der er blevet varetaget ved det pågældende belægningsarbejde, er selskabets interesse.

Der er derfor efter vores opfattelse ikke grundlag for at statuere maskeret udbytte af de afholdte udgifter.

Det samme gør sig gældende med udgifter til renovering af badeværelset på ejendommen, der blev anvendt af selskabets medarbejdere.

Selskabet rådede som anført ikke over andre lokaler eller bygninger, som kunne anvendes til selskabets medarbejdere som kantine, opholdsrum, bad og toilet.

Da udgiften således er afholdt i selskabets interesse, og da udgiften samtidigt knytter sig nært til selskabets driftsaktiviteter og indkomsterhvervelse, er det vores opfattelse, at udgiften kan fratrækkes som driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6a.

I forhold til vor subsidiære påstand om afskrivningsadgang til udgiften, skal vi henvise til praksis om, at visse driftsomkostninger – der ikke opfylder betingelserne til afskrivning efter afskrivningsloven – kan afskrives efter statsskattelovens § 6a.

Som det fremgår af beskrivelsen af praksis i SKAT’s juridiske vejledning (afsnit C.C.2.4.5.9) så gælder dette særligt, når den der afholder udgiften ikke ejer aktivet.

Konkret har selskabet afholdt udgifter til belægningsarbejder m.m. på hovedaktionærens ejendom, og det må derfor være muligt for selskabet at afskrive udgiften.

Vi anser afskrivninger efter statsskattelovens for bundne pro anno afskrivninger, og afskrivningsperioden kan efter vores opfattelse passende ansættes til 20 år.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.

Efter momslovens § 38, stk. 2, kan der for varer og ydelser, som af en registreret virksomhed benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende vares og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Selskabet har i afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2013 fratrukket 26.003 kr. i købsmoms vedrørende udgifter til belægningsarbejde og ombygning af badeværelse på en ejendom på [adresse1], [by1]. Ejendommen er ejet af selskabets eneanpartshaver og dennes samlever. Der er ikke indgået nogen lejekontrakt mellem selskabet og anpartshaveren.

Selskabet har oplyst, at de har haft mange varebiler parkeret ved eneanpartshaverens private bopæl, hvorfor selskabet var nødsaget til at få udført belægningsarbejde på et stykke af haven og indgangen. Selskabet har endvidere oplyst, at de var nødt til at udføre en ombygning af badeværelset, da badeværelset også skulle bruges af selskabets chauffører.

Selskabet har bevisbyrden for, at de afholdte udgifter til renovering af ejendommen på [adresse1] er afholdt i selskabets interesse, idet ejendommen ikke ejes af selskabet.

Landsskatteretten finder ikke, at selskabet har løftet sin bevisbyrde for, at de afholdte udgifter til renovering af ejendommen på [adresse1] udelukkende er afholdt som led i selskabets momspligtige aktiviteter. Der er henset til, at den renoverede ejendom er anpartshaverens private bopæl, at ombygningsudgifterne derfor som udgangspunkt vedrører anpartshavers private interesser, og at der ved ombygningen er tilført ejendommen en værdiforøgelse, der kommer anpartshaveren til gode.

Selskabets forklaring om det erhvervsmæssige formål med udgifternes afholdelse er ikke i sig selv tilstrækkelig til udelukke, at udgifterne ikke vedrører eneanpartshavers private interesser. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købsmomsen i henhold til momslovens § 37.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.