|
|
Kendelse af 29-08-2022 - indlagt i TaxCons database den 23-09-2022
Journalnr. 18-0028557
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 378.513 kr. for perioden fra 1. oktober 2017 til 30. juni 2018.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], herefter benævnt selskabet, blev stiftet den 11. september 2017. Selskabet er registreret under branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”, og selskabets formål er at drive handelsvirksomhed.
Selskabets regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december.
Selskabet blev stiftet af [person1], som også har været administrerende direktør. Selskabet har, ifølge CVR-registeret, været registreret med følgende direktører:
Tiltrådt | Fratrådt | Person |
11. september 2017 | 12. juni 2019 | [person1] |
12. juni 2019 | 26. juni 2019 | Konkursdekret afsagt og ophævet |
26. juni 2019 | 22. december 2020 | [person1] |
18. januar 2021 | 3. marts 2021 | [person2] |
3. marts 2021 | fortsat | [person3] |
[person3] er endvidere anført som selskabets reelle ejer med en ejerandel på 100 %.
Selskabet har tidligere haft [person1], [person4] og [person5] som reelle ejere.
Følgende personer og selskaber har tidligere været anført som legale ejere i selskabet:
| • | [person4] |
| • | [person1] |
| • | [virksomhed2] ApS |
| • | [virksomhed3] ApS |
| • | [virksomhed4] ApS |
| • | S/I [virksomhed5] |
| • | [virksomhed6] ApS |
| • | S/I [virksomhed7] |
| • | [virksomhed8] A/S |
| • | [virksomhed9] ApS |
Selskabet har ikke været registreret med ansatte.
Selskabets tidligere direktør, [person1], har i brev af 28. august 2018 til Skattestyrelsen oplyst, at selskabet er et leasingselskab, som udlejer materiel.
Ad differencer mellem selskabets bogføring og angivne salgs- og købsmoms
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar på baggrund af differencer mellem selskabets angivne moms og den bogførte moms i selskabet.
Selskabet har angivet følgende i momstilsvar for perioden fra 1. oktober 2017 til 30. juni 2018:
Periode | Salgsmoms | Købsmoms | Energiafgift | Momstilsvar |
4. kvartal 2017 | 3.435 kr. | 122.127 kr. | 487 kr. | -119.179 kr. |
1. kvartal 2018 | 17.023 kr. | 195.000 kr. | -177.977 kr. | |
2. kvartal 2018 | 9.982 kr. | 78.750 kr. | -68.768 kr. | |
I alt | 30.440 kr. | 395.877 kr. | 487 kr. | -365.924 kr. |
Selskabet har bogført følgende for 4. kvartal 2017 til 2. kvartal 2018:
Salgsmoms | ||
Periode | Konto | Beløb |
4. kvartal 2017 | 66100 Salgsmoms (Udgående moms) | 3.435,50 kr. |
1. kvartal 2018 | 66100 Salgsmoms (Udgående moms) | 2.022,55 kr. |
2. kvartal 2018 | 66100 Salgsmoms (udgående moms) | 17.856,94 kr. |
Købsmoms | ||
Periode | Konto | Beløb |
4. kvartal 2017 | 66200 Købsmoms (indgående moms) | 122.427,50 kr. |
1. kvartal 2018 | 66200 Købsmoms (indgående moms) | 221.595,33 kr. |
2. kvartal 2018 | 66200 Købsmoms (indgående moms) | 66.250,00 kr. |
Selskabets momstilsvar udgør ifølge selskabets bogførte salgs- og købsmoms følgende (afrundet):
Periode | Bogført salgsmoms | Bogført købsmoms | Energiafgift | Momstilsvar |
4. kvartal 2017 | 3.436 kr. | 122.428 kr. | 487 kr. | -118.992 kr. |
1. kvartal 2018 | 2.023 kr. | 221.595 kr. | -219.572 kr. | |
2. kvartal 2018 | 17.857 kr. | 66.250 kr. | -48.393 kr. | |
I alt | 23.316 kr. | 461.458 kr. | 487 kr. | -438.629 kr. |
For 4. kvartal 2017 har selskabet angivet 122.127 kr. i købsmoms. Skattestyrelsen har ved opgørelsen anført, at selskabets bogførte købsmoms udgør 123.552 kr. Af selskabets bogføringskonto ”66200 Købsmoms (Indgående moms)” er der for 4. kvartal 2017 bogført købsmoms for i alt 122.428 kr.
Ved opgørelsen af forhøjelsen af selskabets momstilsvar for 4. kvartal 2017 har Skattestyrelsen godkendt fradrag for købsmoms med udgangspunkt i den bogførte købsmoms og således indrømmet et yderligere fradrag på 1.425 kr. Forskellen mellem selskabets angivne og bogførte købsmoms udgør derimod kun 301 kr. i 4. kvartal 2017.
For 1. kvartal 2018 har selskabet angivet 17.023 kr. i salgsmoms, mens der af konto ”66100 Salgsmoms (Udgående moms)” er bogført salgsmoms for i alt 2.023 kr. Selskabet har dermed angivet 15.000 kr. mere end den bogførte salgsmoms.
Selskabet har for 1. kvartal 2018 endvidere angivet 195.000 kr. i købsmoms, mens der er bogført 221.595 kr. på konto ”66200 Købsmoms (indgående moms)”. Forskellen på selskabets angivne og bogførte købsmoms i 1. kvartal 2018 udgør 26.595 kr.
For 2. kvartal 2018 har selskabet angivet 9.982 kr. i salgsmoms, mens der er bogført salgsmoms for i alt 17.857. Forskellen mellem den bogførte og angivne salgsmoms udgør 7.875 kr. For samme periode har selskabet angivet 78.750 kr. i købsmoms. Der er på selskabets konto bogført købsmoms for i alt 62.500 kr. Selskabet har dermed angivet 12.500 kr. mere, end der er bogført.
Ad nægtet fradrag for købsmoms for fakturaer vedrørende sale and lease-back arrangementer
Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for udgifter til underleverandører.
Der er nægtet fradrag for følgende fakturaer:
Fakturadato | Fakturanr. | Underleverandør | Beløb ekskl. moms | Moms i kr. | Beløb inkl. moms | Beskrivelse |
2017 | ||||||
4. kvartal | ||||||
06.11.2017* | 10424 | [virksomhed10]/[virksomhed2] | 23.637,60 | 5.909,40 | 29.547,00 | Rydning af butik [adresse1], bortkørsel af varer, 1 opmag, pletmaling og slutrengøring, pris iht. Aftale 1 Div materialer |
20.12.2017 | 10111 | [virksomhed11] IVS | 200.000,00 | 50.000,00 | 250.000,00 | Div inventar 265 dobbeltstande 22 glasskabe, plus låse Disk-struktur incl 2 kasseapparater Alarmsystem, herunder magnetalarmer og kameraovervågning. 1 cafesæt: 11 borde, 48 stole |
20.12.2017 | 2012171 | [virksomhed12] | 250.000,00 | 62.500,00 | 312.500,00 | Dobbeltstande, 359 stk. plus 15 ekstra 31 glasskabe plus låse Disk-struktur ind 2 kasseapparater Alarmsystem, herunder magnetalarmer, TV overvågning Cafesæt, 11 borde, 32 stole 2 kaffemaskiner, mrk Jura 1 chokolademaskine, mrk Scanomat, pris |
I alt 4. kvartal | 473.637,60 | 118.409,40 | 592.047,00 | |||
2018 | ||||||
1. kvartal | ||||||
01.02.2018 | 8000 | [virksomhed3] ApS | 320.000,00 | 80.000,00 | 400.000,00 | 16 Elpallevogne, [virksomhed13] |
18.03.2018 | 11020 | [virksomhed12] | 160.000,00 | 40.000,00 | 200.000,00 | Div maskiner jf. leasingkontrakt Storformatprinter Krympemaskine, folie Vacuumeringsmaskine |
23.03.2018 | 10664 | [virksomhed10]/ [virksomhed2] | 336.000,00 | 84.000,00 | 420.000,00 | 1 Værktøj m.v. jvf leasingkontrakt af 22 marts 2018 |
30.03.2018 | 8010 | [virksomhed3] ApS | 50.000,00 | 12.500,00 | 62.500,00 | 1 Provision dec 17 – marts - 18 |
I alt 1. kvartal | 866.000,00 | 216.500,00 | 1.082.500,00 | |||
2. kvartal | ||||||
01.04.2018 | 10118 | [virksomhed11] IVS | 265.000,00 | 66.250,00 | 331.250,00 | 1 Materiel jf. bilag -1 Deposita, opkrævet |
I alt 2. kvartal | 265.000,00 | 66.250,00 | 331.250,00 | |||
I alt 2018 | 1.131.000,00 | 282.750,00 | 1.413.750,00 | |||
I alt | 1.604.637,60 | 401.159,40 | 2.005.797,00 |
*Skattestyrelsen har i deres afgørelse anført fakturadato som 6. december 2017.
Fakturaerne er bogført på selskabets konti ”80060 Mellemregning [virksomhed10]”, ”80080 Mellemregning [virksomhed12]”, ”80090 Mellemregning [virksomhed11]”, ”2100 Varekøb Leasingaktiver”, ”80060 Mellemregning [virksomhed10]”, ”80070 Mellemregning [virksomhed3]” og ”Mellemregning [virksomhed12]”.
Følgende forhold gør sig gældende for underleverandørerne:
[virksomhed10]/[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], herefter benævnt [virksomhed10], blev stiftet den 21. marts 2014 og ophørte den 20. juli 2020, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 5. april 2018. [virksomhed10] var registreret med binavnene [virksomhed14], [virksomhed15], [virksomhed16] ApS og [virksomhed17]. [virksomhed10] var registreret under branchekode 829900 ”Anden forretningsservice” og havde til formål at drive personaludlejning og services i forbindelse med detailhandel.
[virksomhed10] blev stiftet af [person6], som også var direktør. Den 1. oktober 2015 fratrådte [person6] som direktør, og [person7] tiltrådte. Den 1. juli 2017 fratrådte [person7] som direktør, og [person8] tiltrådte og var direktør frem til konkursdekretets afsigelse.
Der har været mellem 5-9 medarbejdere i [virksomhed10], fordelt på 5-9 årsværk
I perioden 21. februar 2018 til 15. marts 2018 havde [virksomhed10] under 5 % stemmerettigheder og en ejerandel på mellem 33 og 99 % i selskabet.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed10] ikke angivet moms af samhandlen med selskabet og har ikke svaret på Skattestyrelsens henvendelser.
Vedrørende fakturanr. 10424 udstedt den 6. november 2017 har selskabets tidligere direktør oplyst, at varerne befandt sig på [adresse2] i [...] i en vare- og genbrugsbutik. Varerne er efterfølgende blevet bortkørt, da [virksomhed10] opsagde lejemålet grundet lav omsætning. [virksomhed10] var, ifølge selskabet, åbent seks dage om ugen i tidsrummet 10 – 17 og 10 – 13 om lørdagen.
Vedrørende fakturanr. 10664 udstedt den 23. marts 2018 har selskabet oplyst, at det var [person8], som selskabet var i kontakt med, og at det var ham, som redegjorde for [virksomhed10]s økonomiske situation, fremtidsudsigter, og ham de gennemgik ordrebog og likviditet med.
Der er fremlagt en leasingkontrakt mellem [virksomhed10] og selskabet, hvor [virksomhed10] sælger aktiver til selskabet for så at lease aktiverne tilbage igen. Af kontrakten fremgår, at der er tale om et operationelt leasingforhold, hvor ejerskabet af aktiverne forbliver hos selskabet efter endt leasingperiode. Der er opremset forskellige former for værktøj, som er leaset. Der er endvidere fremlagt en specifikation til fakturanr. 10664. Af specifikationen fremgår, hvilket værktøj fakturaen omhandler samt prisen på værktøjet. Der er ikke anført serienummer eller andet, som kan identificere værktøjet.
Ifølge kontrakten er følgende aktiver leaset:
| • | Vådskærer |
| • | Rullestillads |
| • | Tvangsblander 120 l |
| • | Rilleskærer |
| • | Kangohammer |
| • | Nivelleringslaser |
| • | Skudpistol til stål |
| • | Glittemaskine |
| • | Betonhøvl |
| • | Stor gipshejs |
| • | Murerbukke, dæk, 25 m |
| • | Stavvibrator |
| • | Pallevogn, el, 7 stk. |
Det fremgår af kontrakten, at det er [virksomhed3], som køber udstyret i forbindelse med indgåelse af kontrakten, og at [virksomhed10] selv afregner med [virksomhed3]. Af kontrakten fremgår, at leasingperioden starter den 1. april 2018, med første betaling den 1. juli 2018. Leasingperioden løber i 48 måneder, hvorefter leasingforholdet ophører. Derefter skal [virksomhed10] tilbagelevere udstyret til [virksomhed3] efter nærmere aftale med selskabet. Der er aftalt en månedlig leasingpris på 9.509,02 kr. eksklusive moms.
Selskabet har ikke fremlagt kontoudskrifter fra 2. halvår 2018 og frem.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har selskabet ikke selv finansieret købet af aktiverne, som skal tilbageleases til [virksomhed10]. Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet har lånt 375.000 kr. af [virksomhed3] for at kunne betale fakturanr. 10664.
Det fremgår af kontoudskrifter fra [finans1], kontonummer. [...67], at der den 23. marts 2018 er indsat 375.000 kr. fra [virksomhed3]. Den samme dato er der efterfølgende betalt 375.000 kr. til [virksomhed10]. Der er håndskrevet på fakturanr. 10664, at beløbet på 420.000 kr. skal fratrækkes et depositum på 45.000 kr. Beløbet minus depositum på 45.000 kr. udgør 375.000 kr.
Selskabet har i brev af 12. september 2018 oplyst, at leasingaktiverne til [virksomhed10] befandt sig på adressen [adresse3] i [by1].
Der er fremlagt tre billeder, som efter selskabets opfattelse viser, at leasingaktiverne eksisterer. Det fremgår ikke, hvor billederne er taget, eller hvilke leasingaktiver, der fremgår af billederne.
[virksomhed11] IVS, CVR-nr. [...3], herefter benævnt [virksomhed11], blev stiftet den 2. marts 2017 og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 12. juni 2019. [virksomhed11] var registreret under branchekode 461500 ”Agenturhandel med møbler, husholdningsartikler og isenkram” og havde til formål at drive kommissionssalg af loppeeffekter og dertil knyttede aktiviteter.
[virksomhed11] blev stiftet af [person7]. [person7] er, ifølge Skattestyrelsens oplysninger, ægtefælle til [person8], som har været direktør i [virksomhed10] og via [virksomhed10] har været registreret som legal ejer i selskabet.
[virksomhed11] har, ifølge CVR-registeret, ikke været registreret med ansatte.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed11] ikke svaret på Skattestyrelsens henvendelser. [virksomhed11] har ikke angivet moms af den samhandel, der har været med selskabet.
Vedrørende fakturanummer 10111 udstedt den 20. december 2017 fra [virksomhed11] har selskabet oplyst, at [person7] har underskrevet den fremlagte leasingkontrakt. Selskabet har endvidere oplyst, at selskabet ikke er direkte involveret i prisfastsætningen, men at selskabet har vurderet, at de angivne priser har været i overensstemmelse med markedsværdien af de handlede aktiver.
Der er fremlagt en leasingkontrakt mellem selskabet og [virksomhed11], hvor selskabet køber aktiver fra [virksomhed11], og leaser aktiverne tilbage til [virksomhed11]. Kontrakten er dateret den 20. december 2017. Af kontrakten fremgår, at selskabet leaser alt [virksomhed11]s ejede inventar, som befinder sig på lejemålet [adresse4] i [by2]. Det fremgår, at der er tale om:
| • | 265 dobbeltstande, udført i træ af snedker |
| • | 22 glasskabe, plus låse |
| • | Disk-struktur (firkant) inklusive 2 kasseapparater/computere |
| • | Alarmsystem, herunder magnetalarmer og butiksovervågning med 6 kameraer og to skærme |
| • | Cafésæt bestående af 11 caféborde og 48 caféstole |
Der er aftalt en købspris for aktiverne på 200.000 kr. eksklusive moms. Herefter skal [virksomhed11] lease aktiverne tilbage over en periode på 72 måneder. Efter endt leasingperiode overtager [virksomhed11] aktiverne for 1.000 kr.
Den månedlige leasingydelse udgør 4.045,09 kr. eksklusive moms, og beløbet skal betales første gang den 1. februar 2018.
Der ses ikke at være indsat et beløb svarende til den aftale pris inkl. moms på selskabets konto i [finans1], kontonummer [...67].
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har selskabet til finansiering af de udstedte fakturaer fra [virksomhed11] lånt penge af [virksomhed3].
Ifølge selskabets kontoudskrifter blev der den 18. januar 2018 indsat 250.000 kr. på selskabets konto. Samme dato blev der overført 250.000 kr. med beskrivelsen ”leasing beløb [virksomhed11]”.Beløbet stemmer overens med fakturabeløbet på fakturanr. 10111 udstedt den 20. december 2017.
Den 11. april 2018 er der indsat 335.000 kr. på selskabets konto med teksten ”LÅN [virksomhed3]”. Samme dato er der overført 331.250 kr. med teksten ”fak f leasing”. Beløbet stemmer overens med det fakturerede beløb på fakturanr. 10118, udstedt den 1. april 2018.
I brev af 12. september 2018 til Skattestyrelsen har selskabet oplyst, at leasingaktiverne til [virksomhed11] er gået tabt, da udlejer uretmæssigt har bortskaffet aktiverne. Det oplyses, at [virksomhed11] fortsat betaler leasingydelserne, selvom aktiverne er gået tabt.
[virksomhed12], CVR-nr. [...4], herefter omtalt [virksomhed12], blev stiftet den 10. august 2015 og ophørte den 20. juli 2020, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 1. februar 2019. [virksomhed12] var registreret under branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og havde til formål at drive virksomhed med multiservice, herunder ejendomsservice, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed12] har været registreret med binavnet ”[virksomhed18] ApS ApS”.
[virksomhed12] blev stiftet af [person9], som også var direktør. [person9] fratrådte den 1. december 2015 som direktør, og [person10] tiltrådte som ny direktør. Den 15. juni 2017 fratrådte [person10] direktørstillingen, og herefter tiltrådte [person7]. [person7] var direktør indtil den 20. oktober 2018, hvor hun fratrådte, og [person8] tiltrådte herefter som direktør.
[virksomhed12] har været registreret med nul til fire ansatte fra 2. kvartal 2016 til 1. kvartal 2019.
[person8] har via sin direktørstilling i [virksomhed10] været en legal ejer i selskabet.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed12] ikke angivet moms af den samhandel, som der har været med selskabet, og har ingen bankkonto.
Selskabet har forklaret, at det var [person7], som fremviste butikken, og som var kontaktperson.
Selskabet har i brev af 12. september 2018 til Skattestyrelsen oplyst, at leasingaktiverne til [virksomhed12] befandt sig på adressen [adresse5] i [by3].
Der er fremlagt en leasingkontrakt mellem selskabet og [virksomhed12], hvor selskabet køber følgende aktiver til [virksomhed12] og for at tilbagelease dem:
| • | 359 dobbeltstande udført i træ af snedker (plus ca. 15 stykker i samlesæt/reserve) |
| • | 31 glasskabe plus låse |
| • | Disk-struktur, inklusive 2 kasseapparater/computere |
| • | Alarmsystem, herunder magnetalarmer og butiksovervågning, med 13 kameraer og 1 skærm |
| • | Cafésæt med 11 caféborde og 32 caféstole |
| • | 2 kaffemaskiner af mærket jura |
| • | 1 chokolademaskine af mærket Scanomat |
Det er ifølge kontrakten aftalt, at selskabet skal købe aktiverne for 250.000 kr. eksklusive moms. Derefter skal [virksomhed12] lease aktiverne i 72 måneder for 5.005,09 kr. eksklusive moms om måneden. Når sidste leasingydelse er betalt, skal [virksomhed12] betale en overdragelsessum på 1.000 kr. for aktiverne, hvorefter [virksomhed12] er ejer af aktiverne. Aftalen er dateret den 20. december 2017.
Leasingbeløbene inklusive moms ses ikke indbetalt til selskabets erhvervskonto i [finans1], kontonummer [...67].
Der er fremlagt specifikationer til fakturanr. 2012171 og fakturanummer 11020, hvoraf det fremgår, hvilken pris aktiverne er fastsat til.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har selskabet ikke haft tilstrækkeligt med midler til at betale fakturaerne. Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet har lånt 312.500 kr. fra [virksomhed9] ApS for at kunne betale fakturanummer 2012171. Selskabet har endvidere lånt 200.000 kr. af [virksomhed3] for at kunne betale fakturanummer 11020.
Ifølge selskabets kontoudskrifter modtog selskabet den 7. marts 2018 312.500 kr. med teksten ”fra [virksomhed9]”. Samme dato overførte selskabet 312.500 kr. med teksten ”leasingudb for [virksomhed12]”. Beløbet stemmer overens med det fakturerede beløb på fakturanummer 2012171. Den 23. marts 2018 indbetalte [virksomhed3] 200.000 kr. på selskabets bankkonto. Fakturabeløbet på 200.000 kr. vedrørende fakturanummer 11020 ses ikke betalt af selskabets kontoudskrifter.
[virksomhed3] ApS , CVR-nr. [...5], herefter benævnt [virksomhed3], blev stiftet den 21. marts 2014 og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 26. august 2019. [virksomhed3] er registreret under branchekode 477890 ”Detailhandel med andre varer i.a.n.”, og formålet er at drive handel.
[virksomhed3] har været registreret med mellem nul til 49 medarbejdere.
Det var [person6], som stiftede [virksomhed3]. Han var ligeledes direktør frem til den 14. august 2014, hvor [person7] tiltrådte som ny direktør. Den 1. juli 2016 fratrådte [person7], og [person8] blev ny direktør. Den 1. juli 2019 blev [person4] ny direktør i [virksomhed3] og var direktør, indtil [virksomhed3] blev taget under konkurs.
[person4] har den 20. maj 2020 været registreret som legal ejer i selskabet med en ejerandel og stemmerettigheder på 100 %, ligesom [person8] via [virksomhed10] har været registreret som legal ejer i selskabet.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed3] ikke reageret på henvendelser og har ikke angivet moms af samhandlen med selskabet. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det kun har været muligt for [virksomhed3] at låne penge til selskabet, fordi [virksomhed3] ikke har angivet og betalt moms, A-skat og AM-bidrag.
Selskabet har i brev af 28. august 2018 til Skattestyrelsen oplyst, at provision til [virksomhed3] dækker over provision for formidling af leasingkontrakter, som [virksomhed3] viderefakturerer til den endelige modtager.
Der er fremlagt en samarbejdsaftale mellem selskabet og [virksomhed3]. Aftalen er dateret den 1. februar 2018 og er underskrevet af begge parter. Det fremgår, at selskabet skal tilbyde [virksomhed3]s kunder leasingaftaler efter nærmere aftale og forhandling. [virksomhed3] vil modtage provision på 3 % af fakturerede beløb eller nærmere efter aftale. [virksomhed3] skal, ifølge aftalen, i fornødent omfang eller efter nærmere aftale medfinansiere leasingkontrakterne i niveauet op til 1 million kroner. Samarbejdsaftalen løber 12 måneder.
Selskabet har fremlagt en specifikation til faktura 8010. Af specifikationen fremgår, hvor mange penge der er faktureret månedsvis for perioden december til marts. Det fremgår ikke, hvor mange timer der er arbejdet.
Fakturabeløbene for fakturanummer 8000 og fakturanummer 8010 udstedt fra [virksomhed3] til selskabet ses ikke betalt via selskabets konto i [finans1], kontonummer [...67].
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 378.513 kr. for perioden fra 4. kvartal 2017 til 2. kvartal 2018.
Som begrundelse for forhøjelsen har Skattestyrelsen anført:
”(...)
1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Skattestyrelsen har startet kontrol af selskabets momsangivelser på følgende tidspunkter:
Angivelse for 1. kvartal 2018 den 3. maj 2018.
Angivelse for 4. kvartal 2017 den 24. maj 2018.
Angivelse for 2. kvartal 2018 den 3. september 2018.
Selskabet har indsendt svar og materiale på de tre forespørgsler henholdsvis den 14. maj, 14. juni og 12. september 2018.
Hvert svar har foranlediget nye spørgsmål fra Skattestyrelsen, som selskabet har svaret på.
Selskabet har blandt andet medsendt selskabets bogføring for perioden 1. oktober 2017 til 30. juni 2018. I bogføringen er der korrektioner til de angivne momstilsvar, som bliver korrigeret i dette forslag. Der bliver korrigeret med i alt 22.646 kr. i negativt momstilsvar.
Der er i bogføringen angivet købsmoms for følgende fakturaer fra fire selskaber:
6. december 2017: [virksomhed10]/[virksomhed2] ApS: Rydning af butik, | moms 5.909 kr. |
20. december 2017: [virksomhed11] IVS: Køb af diverse inventar, | moms 50.000 kr. |
20. december 2017: [virksomhed12] ApS: Køb af diverse inventar, | moms 62.500 kr. |
1. februar 2018: [virksomhed3] ApS: Køb af elpallevogne, | moms 80.000 kr. |
18. marts 2018: [virksomhed12] ApS: Køb af diverse maskiner, | moms 40.000 kr. |
23. marts 2018: [virksomhed10]/[virksomhed2] ApS: Køb af diverse værktøj, | moms 84.000 kr. |
30. marts 2018: [virksomhed3] ApS: Provision, | moms 12.500 kr. |
1. april 2018: [virksomhed11] IVS, køb af materiel, | moms 66.250 kr. |
Købsmoms for disse otte fakturaer udgør i alt, | 401.159 kr. |
Direktør for [virksomhed10]/[virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS er [person8] og direktør for [virksomhed11] IVS og [virksomhed12] er hans hustru, [person7].
Af de ovenstående 8 fakturaer er følgende indgået som sale and lease-back-aftaler:
20. december 2017: [virksomhed11] IVS.
20. december 2017: [virksomhed12].
18. marts 2018: [virksomhed12].
23. marts 2018: [virksomhed10]/[virksomhed2] ApS.
Det vil sige, at [virksomhed1] ApS har købt aktiverne, for derefter at lease dem tilbage til de selskaber, de er købt hos.
Ifølge [virksomhed1] ApS konto i [finans1], kontonummer [...67], har selskabet ikke selv finansieret købet af driftsmidlerne.
Finansieringen er foregået således:
Fakturasum inklusive moms på fakturaen fra [virksomhed11] IVS af 20. december 2017, 250.000 kr. har selskabet lånt af [virksomhed3] ApS den 18. januar 2018 for betaling af denne.
Fakturasum inklusive moms på fakturaen fra [virksomhed12] af 20. december 2017, 312.500 kr. har selskabet lånt af [virksomhed9] ApS den 7. marts 2018 for betaling af denne.
Fakturasum inklusive moms på fakturaen fra [virksomhed3] ApS af 1. februar 2018, 400.000 kr. har selskabet lånt 200.000 kr. af [virksomhed3] ApS den 7. marts 2018 for betaling af denne af en del af fakturasummen. Den resterende del af købssummen ses ikke betalt.
Fakturasum inklusive moms på fakturaen fra [virksomhed12] af 18. marts 2018, 200.000 kr. har selskabet lånt af [virksomhed3] ApS den 18. april 2018 for betaling af denne.
Fakturasum inklusive moms på fakturaen fra [virksomhed10]/[virksomhed2] ApS af 23. marts 2018, 420.000 kr. har selskabet lånt 375.000 kr. af [virksomhed3] ApS den 23. marts 2018 for betaling af denne. Differencen mellem de 420.000 kr. og 375.000 kr. er depositum og moms af dette, 36.000 kr. og 9.000 kr.
Fakturasum inklusive moms på fakturaen fra [virksomhed11] IVS af 1. april 2018, 331.250 kr. har selskabet lånt (335.000 kr.) af [virksomhed3] ApS den 11. april 2018 for betaling af denne.
Skattestyrelsens undersøgelse af underleverandørerne:
Skattestyrelsen har foretaget kontrol af de fire underleverandører, [virksomhed10]/[virksomhed2] ApS, [virksomhed11] IVS, [virksomhed12] og [virksomhed3] ApS.
[virksomhed10]/[virksomhed2] ApS har ikke svaret på Skattestyrelsens henvendelser og har ikke angivet moms af den samhandel, der har været med [virksomhed1] ApS.
[virksomhed11] IVS har ikke svaret på Skattestyrelsens henvendelser og har ikke angivet moms af den samhandel, der har været med [virksomhed1] ApS.
[virksomhed3] ApS har ikke svaret på Skattestyrelsens henvendelser og har ikke angivet moms af den samhandel, der har været med [virksomhed1] ApS. Efter Skattestyrelsens opfattelse, har [virksomhed3] ApS ikke midler til at finansiere lånene til selskabet. Finansieringen er alene muliggjort af [virksomhed3] ApS manglende angivelse og betaling af moms, A-skat og AM-bidrag.
[virksomhed12] har ikke angivet moms af den samhandel, der har været med [virksomhed1] ApS og har ingen bankkonto.
Det har således ikke været muligt at få kontakt til tre af underleverandørerne og det har ikke været muligt af få konstateret, hvilke arbejder og aktiver, der rent faktisk har været udført eller solgt. Desuden skal det bemærkes at store dele af indsætningerne på underleverandørernes bankkonti er hævet i kontanter, hvilket ikke indikerer normale handelsforhold. Der stilles tvivl om, at selskaberne har de tekniske og økonomiske ressourcer til at kunne levere de fakturerede varer og ydelser.
(...)
Skattestyrelsens bemærkninger
[virksomhed1] ApS har afleveret en række fakturaer, som danner grundlag for fradrag for udgifterne til underleverandører.
Skattestyrelsen har foretaget undersøgelser af disse underleverandører, hvor det har vist sig, at alle har det til fælles, at der ikke bliver angivet og afregnet korrekt moms, og det har ikke været muligt at få kontakt til underleverandørerne. Det har ej heller været muligt at få konstateret, hvilket arbejde der rent faktisk har været udført eller hvilke aktiver, der er solgt og Skattestyrelsen har konstateret at store dele af indsætningerne på underleverandørernes bankkonti hæves kontant.
Det har således ikke været muligt at fastslå, om leverandørerne har købt de videresolgte varer, ligesom det ikke har været muligt af kontrollere prisfastsættelsen af de købte varer og ydelser.
Som følge heraf, kan der ikke godkendes fradrag for den moms, der er påført fakturaerne fra disse underleverandører.
Der kan henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR. ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.
Endelig kan der henvises til EU-rettens dom af 13. december 1989, sag C-342/87, Genius Holding BV, præmis 15 og 19 hvoraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, at den anført på fakturaerne.
Talmæssig regulering
Forhøjelse af moms tilsvar for 4. kvartal 2017:
Angivet købsmoms: | 122.127 kr. |
Bogført købsmoms: | - 123.552 kr. |
Ikke godkendt købsmoms af fakturaer: | |
[virksomhed10]/[virksomhed2] ApS af 6. november 2017: | 5.909 kr. |
[virksomhed11] IVS af 20. december 2017: | 50.000 kr. |
[virksomhed12] af 20. december 2017: | 62.500 kr. |
Forhøjelse i alt: | 116.984 kr. |
Forhøjelse af moms tilsvar for 1. kvartal 2018:
Angivet salgsmoms: | - 17.023 kr. |
Bogført salgsmoms: | 2.022 kr. |
Angivet købsmoms: | 195.000 kr. |
Bogført købsmoms: | - 221.595 kr. |
Ikke godkendt købsmoms af fakturaer: | |
[virksomhed3] ApS af 1. februar 2018: | 80.000 kr. |
[virksomhed12] af 18. marts 2018: | 40.000 kr. |
[virksomhed10]/[virksomhed2] ApS af 23. marts 2018: | 84.000 kr. |
[virksomhed3] ApS af 30. marts 2018: | 12.500 kr. |
Forhøjelse i alt: | 174.904 kr. |
Forhøjelse af moms tilsvar for 2. kvartal 2018:
Angivet salgsmoms: | - 9.982 kr. |
Bogført salgsmoms: | 17.857 kr. |
Angivet købsmoms: | 78.750 kr. |
Bogført købsmoms: | - 66.250 kr. |
Ikke godkendt købsmoms af fakturaer: | |
[virksomhed11] IVS af 1. april 2018: | 66.250 kr. |
Forhøjelse i alt: | 86.625 kr. |
Samlet forhøjelse af momstilsvaret:
4. kvartal 2017: | 116.984 kr. |
1. kvartal 2018: | 174.904 kr. |
2. kvartal 2018: | 86.625 kr. |
I alt: | 378.513 kr. |
Tilbageholdt negative momsbeløb: | |
1 kvartal 2018: | - 177.977 kr. |
2 kvartal 2018: | - 68.768 kr. |
Til opkrævning i alt: | 131.768 kr. |
(...)”
Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at den foretagne forhøjelse af selskabets momstilsvar på 378.513 kr. for perioden 1. oktober 2017 til 30. juni 2018 skal nedsættes til 0 kr.
Selskabet har i klage af 18. december 2018 anført følgende:
”(...)
Skat har den 14 december 2018 (modtaget af os den 17 december 2018) lavet en afgørelse.
Skat forhøjer selskabets Moms med kr. 378.513.
Vi er ikke enige i denne, og skal derfor indbringe afgørelsen for Skatteankestyrelsen.
Selskabet er stiftet den 11. september 2017 og drev fra denne dato til december 2017 en butik på [adresse2] i [by4]. I december 2017 påbegyndtes leasingaktiviteter, idet selskabet dels købte butiksinventar og entreprisemateriel, som blev lejet ud til sælgerne af dette, og dels købte transportmateriel, som blev lejet ud til tredjepart.
Det er aktiviteten fra ovenstående som Skattestyrelsen nægter momsfradrag for.
Skat skriver som begrundelse for afgørelsen at:
[virksomhed1] ApS har afleveret en række fakturaer, som danne grundlag for fradrag for udgifterne til underleverandører.
Skattestyrelsen har fortaget undersøgelser af disse underleverandører , hvor det har vist sig, at alle har det til fælles, at der ikke bliver angivet korrekt moms , og det ikke har været muligt at få kontakt til underleverandørerne. Det har ej heller været muligt at få konstateret , hvilke arbejde der rent faktisk har været udført eller hvilke aktiver der er solgt og Skattestyrelsen at store dele af indsætningerne på underleverandørernes bankkonti er hævet kontant .
Det har således ikke været muligt at fastslå , om leverandørerne har købt de videresolgte varer at kontrollerer prissætningen af de købte varer og ydelser.
Som følge heraf, kan der ikke godkendes fradrag for den moms , der er påført fakturaerne fra disse underleverandører.
Der kan henvises til Østre Landsrets dom SKM2009 . 325ØLR ifølge hvilken der påhviler køber en særlig forpligtigelse til at dokumenterer , at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber , hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.
Endelig kan der henvises til EU-rettens dom af 13 december 1989, sag C-342187 , Genius Holding BV, præmis 15 og 19 hvorfra fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms , der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms , der alenes skyldes at den påføres fakturaerne .
Herudover kan oplyses at Skat ikke har ville besigtige de udleasede genstande, på trods af at der er henvist til hvor disse befinder sig. Skats argument her har været:
For at få fremdrift i sagen har vi ikke fastholdt kravet om besigtigelsen af materialet inden der blev udsendt forslag til afgørelse .
I denne forbindelse skal nævnes at kontrollen startede primo maj 2018 (dvs. en sagsbehandlingstid på 8 måneder) og at der ikke var aktivitet hos Skat i en periode på ca. 2 måneder i sommeren 2018.
Herudover er det relevant at Skattestyrelsen bruger en væsentlig del af afgørelsen på at redegøre for lovgivningens fakturakrav, uden at der i øvrigt er bemærkninger til de indsendte fakturaers udformning. ·
Skat henviser til SKM2009.325ØLR og påstår at der påhviler køber en særlig forpligtigelse for køber til at kunne dokumentere, at købsfaktura kan danne grundlag for momsfradrag, hvis der kan rejses tvivl om fakturaens realitet.
Hvis man gennemgår dommen er der ikke tale om sammenlignelige forhold, idet den omhandler en situation hvor en enkeltmandsvirksomhed antog underleverandører til udførsel af forskelligt arbejde for andre virksomheder, som var de egentlige aftagere af arbejdet. Sagen angik en enkelt af disse.
Dommen lægger vægt på følgende forhold:
| • | At denne leverandør var betalt kontant. |
| • | At der ikke kunne dokumenteres en pengestrøm i virksomheden, idet arbejdet var betalt med check fra den egentlige aftagervirksomhed. |
| • | At de udfærdigede fakturaer var udformet af køberen. |
| • | At fakturaernes angav en anden leverandør end den faktiske leverandør. |
| • | At den egentlige leverandør ikke kunne identificeres. |
| • | At der på fakturaen var anvendt et SE nummer som ikke var gyldigt. |
| • | Samt at der var afgivet skiftende forklaringer. |
Vi kan blot konstatere at ingen af ovennævnte forhold er tilstede her, idet:
| • | Vi har fremlagt bankkonti udskrifter hvor det fremgår at alle faktura er betalt. |
| • | Underleverandørerne har udformet alle faktura. |
| • | Der har ikke været tvivl om hverken hvad der blev købt, eller hvad det kostede. |
| • | Alle fakturakrav er blevet overholdt |
| • | Alle involveredes moms registreringer var gyldige og korrekt oplyst. |
Endvidere kan vi konstaterer at Skat - selvom det er varslet - ikke har ville besigtige det leverede materiel. Angiveligt for at få fremdrift i en sag som har haft en kontrolperiode på 8 måneder (?).
Dels benægter vi at der er rejst berettiget tvivl om fakturaernes realitet, der er alene konstateret at leverandørerne ikke har reageret på Skats henvendelser (fsva. 3 ud af 4 henvendelser). Dette er ikke nok til at rejse tvivl om fakturaernes realitet, og vi påpeger i denne forbindelse, at fakturaerne overholder alle formelle krav, at pengestrømmen er tilstede, og dels har vi oplyst hvor de respektive aktiver befinder sig, samt at vi har svaret moms af leasingydelserne.
Praksis er som formuleret af Landsskatteretten i [by5] Byrets dom af 16/11 2015 (BS 2A- 1723/2014) hvor disse udtaler:
Det er som udgangspunkt et krav for momsmæssigt fradrag , at købsmomsen kan dokumenteres ved forskriftsmæssig faktura . I konkrete tilfælde , hvor der kan konstateres unormale forhold, kan der efter praksis stilles skærpede bevismæssige krav til at der forligger fradragsberettiget købsmoms, jf. b . la. SKM 2009.3250.
Det er således ikke nok til at nægte fradrag at der forligger mistænkelige forhold (også fordi alle transaktioner som medfører momsfradrag i Skats øjne åbenbart er mistænkelige) - der skal foreligge unormale forhold. Noget som der ikke gør her.
Vi har forinden handlen undersøgt om leverandørerne er registrerede hos Erhvervsstyrelsen og er momsregistrerede, samt at de respektive momsnumre tilhører leverandørerne, ligesom vi har konstateret at aktiverne eksisterer og at priserne er markedskonforme. Vi har derfor iagttaget den pligt som påhviler os som aftagere.
Ligesom man - lidt polemisk - kan spørge om Skat virkelig kan forvente at vi skal sørge for at vores samhandelspartnere, som i øvrigt har gyldige momsnumre, indberetter moms m.v. rettidigt og besvare henvendelser fra Skat, som vi i øvrigt ikke kan få dokumenteret, for at vi kan trække momsen fra denne samhandel fra. Hvis Skattestyrelsen har denne holdning, savner vi instrukser i hvordan dette i givet fald skal ske, ligesom vi savner oplysninger om hvordan vi som samhandelspartner kan undersøge om selskaberne ikke er bagud ift. momsindberetninger.
Tvivlen består således alene i forsinkelser fsva. underleverandørernes momsforhold og regnskabsmæssige forhold.
Det er ikke i overensstemmelse med lovgivningen at gøre os ansvarlige for sælgernes regnskabsforhold, og momsafregning.
Dette er ikke nok til ikke at udbetale vores momstilgodehavende.
Det bemærkes i øvrigt at Skat ikke kommer ind på hvad der er af mistænkelige forhold ift. de solgte aktiver og ikke kommer ind på hvilken særlige forpligtigelser som vi skulle have som aftagere.
Derved er Skat ude i et innovativt (og dermed ulovligt) forhold til både loven og praksis, idet kravet syntes at være at vi sørger for, at vi besvarer vores leverandørens henvendelser fra Skat, udarbejde vores leverandørens regnskaber og fortage momsindberetninger for disse (?). Skat har intet belæg for dette krav og henviser ikke til relevant praksis som kræver dette. Skat henviser tillige ikke til relevante lovbestemmelser.
Skattestyrelsen overholder dermed ikke legalitetsprincippet.
Igen bemærker vi at vi, på trods af ansøgt og bevilget aktindsigt, ikke har modtaget de respektive henvendelser fra Skat til underleverandørerne. Som sagt mener vi at dette er en alvorlig fejl fra Skats side, og umiddelbart er vi af den holdning at dette sætter spørgsmålstegn ved om sagen er blevet ført redeligt fra Skats side. Der er som bekendt eksempler i sagsbehandlingen på at dette ikke er tilfældet, fra netop det persongalleri som har fortaget afgørelsen.
Skat henviser tillige til Genius Holding (C-342/87) hvorfra det fremgår at moms ikke kan fradrages, hvis denne alene grunder i at denne er anført på en faktura.
Da, som det fremgår ovenfor, alene er tvivl om de regnskabsmæssige forhold fsva. underleverandørerne, er dette ikke relevant her, idet det er ubestridt at der er momsfradrag for betalingerne, udfra et legalitetsmæssigt synspunkt. Skattestyrelsens synspunkt syntes at være, af fordi leverandørerne ikke har afleveret momsangivelser rettidigt, så mister samhandelspartneren automatisk retten til momsfradrag for denne handel, uagtet at fakturakravene er overholdt og at der kan anvises en pengestrøm. Skattestyrelsen henviser ikke til relevant lovgivning eller relevant praksis for dette synspunkt. Dommen C-342/87 giver ikke belæg for dette synspunkt.
Dog er dommen relevant i anden sammenhæng. Såfremt aktiverne ikke er momspligtige (?), har vi ikke momspligt af den betalte moms af leasingydelserne. Dette "overser" Skat i denne forbindelse, og optimerer dermed momsindbetalingen uden at have dækning i hverken praksis eller lovgivning(også noget som kunne tyde på manglende redelighed i sagsbehandlingen eller manglende overblik over fakta - altså manglende oplysning af sagen).
Endelig er der problemerne vedr. sagsbehandlingen. Vi har forstået at Skat har startet en undersøgelse af de underskrivende medarbejdere, bl.a. for magtmisbrug, hvorfor det forekommer udenfor retsstatens rammer at pågældende medarbejdere fortsat er tilknyttet sagen, og fortager en afgørelse, uagtet undersøgelsen.
Vi har anmodet om vejledning vedr. dette, men kan konstatere at dette er blevet ignoreret af Skattestyrelsen (2 eller 3 gange).
Vi mener som sagt at afgørelsen er forkert, idet man ikke fra Skats side kan kræve at vi sørger for at vores underleverandører besvarer henvendelser fra Skat eller har orden i deres regnskaber.
Skat har ikke ville oplyse os om hvordan dette i øvrigt skulle være muligt? Det er naturligvis beklageligt at man ikke besvarer henvendelser fra Skat, men når vi ikke engang kan få oplyst hvornår disse henvendelser er fortaget eller hvilken karakter disse i øvrigt har haft, er det ikke rimeligt at vi skal være ansvarlige for disses manglende besvarelse.
Derudover er det beklageligt at sagen afgøres af personer som vi har klaget over i samme sag.
Og endeligt forekommer det problematisk at Skat truer med en politianmeldelse, når denne trussel kommer fra personer der er klaget over, herunder bl.a. for magtmisbrug.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Der skal indledningsvist tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for udgifter til underleverandører for i alt 401.159 kr. for perioden fra 4. kvartal 2017 til 2. halvår 2018.
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
(...)”
Af momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”
Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden fra 1. juli 2013 til 1. juli 2015.
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
(...)”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240
(...)
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
(...)”.
EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Bevisbyrden kan i tilfælde skærpes, hvor personer eller selskaber indgår i et interessefællesskab. Dette følger af Østre Landsrets dom af 18. marts 2016, offentliggjort i SKM2016.304.ØLR.
Landsskatteretten finder, at selskabet indgår i et interessefællesskab med underleverandørerne. Der er herved henset til, at underleverandørerne [virksomhed10] og [virksomhed3] har haft stemmerettigheder og ejerandele i selskabet, samt at underleverandørerne [virksomhed11] og [virksomhed12] har været ejet af [person7], som var ægtefælle til [person8], der via [virksomhed10] har haft indflydelse i selskabet. [person4], som også har været direktør i [virksomhed3], har endvidere også været anført med stemmerettigheder og ejerandele i selskabet. Der påhviler herefter selskabet en skærpet bevisbyrde for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.
Selskabet har taget fradrag for købsmoms for fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12] og [virksomhed3] for perioden fra 1. oktober 2017 til 30. juni 2018 for i alt 401.159 kr. Som dokumentation har selskabet fremlagt fakturaer, specifikationer til fakturaerne, leasingkontrakter, bogføring og bankkontoudskrifter.
Retten finder, at selskabet ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der er sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person. Der er herved henset til, at underleverandørerne ikke har angivet moms af samhandlen, og at flere af underleverandørerne ikke er vendt tilbage på Skattestyrelsens henvendelser.
Der er endvidere henset til, at fakturaerne ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, ved tilstrækkeligt at angive mængden, arten og omfanget af de leverede ydelser. Den fremlagte specifikation til fakturaerne bidrager ikke med at uddybe de mangelfulde beskrivelser i fakturaerne. Som eksempel kan nævnes, at der i specifikationen til fakturanummer 10664, udstedt den 23. marts 2018, ikke fremgår hvilket mærke, serienummer eller stand det omhandlede værktøj har. Af specifikationen til fakturanummer 8010, udstedt den 30. marts 2018 fra [virksomhed3], fremgår endvidere ikke, hvor mange timer [virksomhed3] har leveret til selskabet for udført arbejde. De fremlagte specifikationer til fakturaerne kan derfor ikke føre til et andet resultat.
Retten har endvidere lagt vægt på, at det ikke har været muligt for selskabet at finansiere betalingen af fakturaerne, men at selskabet har modtaget betydelige beløb fra [virksomhed3] for at betale fakturaerne. Der er ikke fremlagt låneaftaler m.v. for de lånebeløb, som [virksomhed3] har ydet til selskabet. Det har kun været muligt for [virksomhed3] at udøve lån til selskabet, fordi [virksomhed3] ikke har betalt moms, A-skat og AM-bidrag. Det ses endvidere ikke af selskabets erhvervskonto, at beløbene tilbagebetales, ligesom der ikke er fremlagt aftaler om tilbagebetaling eller andre vilkår for lånene, som [virksomhed3] har ydet til selskabet.
De fremlagte leasingkontrakter kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til, at de i kontrakten aftalte leasingydelser ikke ses betalt til selskabets konto. Det er således ikke dokumenteret, at leasingydelserne rent faktisk er betalt.
På baggrund af ovenstående finder retten, at der foreligger så usædvanlige omstændigheder, at selskabet ikke anses for at have løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der er sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.
Det forhold, at fakturaerne er bogført og betalt elektronisk, kan ikke føre til et andet resultat.
Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifterne.
Der skal herefter tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har korrigeret selskabets momstilsvar for perioden fra 4. kvartal 2017 til 2. kvartal 2018 som følge af differencer mellem selskabets angivne momstilsvar og selskabets bogføring.
Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår:
”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. ”
Af momslovens §§ 56 og 57, stk. 1, fremgår:
”§ 56 Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 2. Den udgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre EU-lande, indførsel af varer fra steder uden for EU, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er indtrådt i perioden.
Stk. 3. Den indgående afgift i en afgiftsperiode er afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden. Når der skal betales afgift af en vare efter § 32, stk. 2, eller når der er indkøbt kunstgenstande, som af sælger er afgiftsberigtiget på et reduceret grundlag efter § 30, stk. 3, eller § 31, må denne afgift, hvis varen er købt til videresalg, først medregnes til den indgående afgift i den afgiftsperiode, i hvilken videresalget sker.
§ 57 Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for angivelsen.”
Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtige angivelser eller indberetning af beløb, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter og afgifter, eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Dette følger af opkrævningslovens § 5, stk. 1.
Skattestyrelsen har for perioderne fra 4. kvartal 2017 til 2. kvartal 2018 ændret selskabets momstilsvar. Ændringen skyldes, at der er uoverensstemmelser mellem selskabets angive momstilsvar og selskabets bogføring.
Ved gennemgang af selskabets bogføring kan det konstateres, at der er uoverensstemmelser mellem det angivne momstilsvar og selskabets bogførte indgående og udgående afgifter. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har korrigeret selskabets købs- og salgsmoms, så det er er i overensstemmelse med selskabets bogføring. Der er herved henset til, at der skal betales afgift af alle selskabets indgående og udgående leverancer.
Den samlede forhøjelse af selskabets momstilsvar for den påklagede periode kan opgøres således:
4. kvartal 2017 | 1. kvartal 2018 | 2. kvartal 2018 | |
For meget angivet salgsmoms | 0 kr. | 15.000 kr. | 0 kr. |
Opkrævning af yderligere salgsmoms | 0 kr. | 0 kr. | 7.875 kr. |
Yderligere fradrag for købsmoms | 301 kr. | 26.595 kr. | 0 kr. |
Nægtet fradrag for købsmoms | 0 kr. | 0 kr. | 12.500 kr. |
Nægtet fradrag for købsmoms for fakturaer | 118.409. kr. | 216.500 kr. | 66.250 kr. |
Forhøjelse af momstilsvar i alt | 118.108 kr. | 174.905 kr. | 86.625 kr. |
Den samlede ændring af selskabets momstilsvar for den påklagede periode udgør herefter 379.638 kr.
Den påklagede afgørelse ændres, idet Landsskatteretten forhøjer selskabets momstilsvar med 379.638 kr. for perioden fra 4. kvartal 2017 til 2. kvartal 2018.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.