Kendelse af 02-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021

Journalnr. 18-0027296

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af 2.020 kr. i øl- og vinafgift efter en kontrol ved indrejsefeltet i [by1] den 25. juli 2018.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 25. juli 2018 blev et køretøj med registreringsnummer [reg.nr.1] udtaget til kontrol ved indrejsefeltet i [by1]. På køretøjet var påspændt en trailer med registreringsnummer [reg.nr.2]. Der var foruden klageren tre passager i bilen.

Skattestyrelsen konstaterede ved kontrollen, at der i traileren befandt sig punktafgiftspligtige varer i form af 165 rammer dåseøl, svarende til 3.960 dåser øl a 33 cl, i alt 1.306,8 l øl. Skattestyrelsen fik forevist kvitteringer for købet af varerne fra butikken ”[virksomhed1]”. Adspurgt om formålet med indkøbet tilkendegav klageren, at en del af varerne skulle bruges privat til en beboerfest i området, hvor klageren var bosat. Klageren skulle levere drikkevarerne og andre skulle levere maden. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for beboerfestens afholdelse.

Der blev ved kontrollen frigivet 1.584 øl a 33 cl., svarende til 522,7 l.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 30. august 2018 truffet afgørelse om, at klageren skal betale 2.020 kr. i afgift af øl, idet indførslen af de afgiftspligtige varer ikke kunne anses for at være til eget forbrug.

Som begrundelse er anført følgende:

”Skattestyrelsen, ved [person1], har den 25. juli 2018 foretaget kontrol ved [...]. Ved kontrollen blev bilen med registreringsnummer [reg.nr.1], som du var fører af, udtaget til kontrol. Du blev orienteret om formålet med kontrollen.

Dåseøllene blev transporteret i efterfølgende trailer med registreringsnummer [reg.nr.2]. Du er ejer af både bil og trailer.

Som passagerer i bilen var [person2], [person3] og [person4].

Vi konstaterede, at der i køretøjet blev transporteret afgiftspligtige varer i form af 165 rammer dåseøl. Du blev spurgt, hvor varerne var købt, og hvordan de var blevet betalt. Du blev samtidig bedt om at dokumentere købet ved hjælp af en regning eller faktura. Du fremlagde dokumentation for købet i form af kasseboner fra [virksomhed1] i [Tyskland].

Du blev herefter spurgt om formålet med købet af varerne.

Du oplyste, at en del af drikkevarerne skulle bruges til en beboerfest i området, hvor du bor. Du skulle levere drikkevarerne, og andre skulle levere maden.

Vi vurderede på kontrolstedet, at den indførte mængde varer ikke kan anses for værende til eget forbrug. Du skal derfor betale afgift af varerne.

Ved kontrollen tog Skattestyrelsen pantpligtige varer i bevaring, jf. særskilt afgørelse, med henblik på eventuel lovliggørelse.

Dine bemærkninger

Du har efterfølgende oplyst telefonisk, at varerne ikke var indkøbt til en beboerfest, men til brug ved en sommerfest i en forening, hvor din hustru er medlem. Du og din hustru samt [person3] og [person4], der var med i bilen, skulle levere drikkevarer til sommerfesten, mens andre skulle levere mad m.v.

Øl- og vinafgift

Vi har den 25. juli 2018 opgjort øl- og vinafgiften til 2.020 kr. på baggrund af en optælling af varerne. Beløbet er efter reglerne i øl- og vinafgiftsloven og opkrævningsloven opgjort sådan:

Øl

Produkt	Antal	Størrelse	Alkohol-indhold i %	Liter alkohol i alt	Afgift i kr.
Grøn Tuborg	888	0,33	4,6	13.48	755
Tuborg Classic	1.488	0,33	4,6	22,58	1.265
I alt				36,06	2.020

Retsregler

Øl- og vinafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017) fastslår, at der skal betales afgift af:

-	Øl, jf. § 1, stk. 1
-	Maltbaseret alkoholsodavand, jf. § 3B
-	Vin og frugtvin, jf. § 3, stk. 1
-	Mousserende vin og frugtvin, jf. § 3A
-	Vinbaseret alkoholsodavand, jf. § 3C

Efter øl- og vinafgiftslovens § 4, stk. 1 skal der betales afgift her i landet, ved varernes overgang til forbrug. Der ydes som udgangspunkt afgiftsfritagelse efter § 11, stk. 2 for varer som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, hvor de er erhvervet i beskattet stand.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 6a, stk. 1, nr. 1 forfalder afgiften af varerne dog ved levering her i landet, når varerne efter overgang til forbrug og betaling af afgifter i et andet EU-land transporteres her til landet af en privat person, hvor omfanget af varerne overstiger hvad der må anses for at være til eget brug.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 16, stk. 2 sker angivelse og betaling efter bestemmelserne i opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4. Opgørelsen af hvilken mængde der skal betales afgift af sker efter øl- og vinafgiftslovens § 9, stk. 3.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 6 hæfter den der jf. § 6a, stk. 1, nr. 1 leverer eller oplægger varerne.

Ifølge toldlovens § 11, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1223 af 20. september 2016) opkræver Skattestyrelsen punktafgifter af varer, som rejsende medfører til det dan- ske toldområde, ud over hvad der kan anses for at være indført til eget brug. Retningslinjer til brug for vurdering af eget brug kan fastsættes af Skattestyrelsen jf. § 11, stk. 4.

Efter opkrævningsloven § 9, stk. 1 og 3 (lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) skal den der modtager varer, ved modtagelsen angive og betale afgiften af varerne, jf. § 5, stk. 2.

Vores begrundelse for afkrævning af øl- og vinafgift

Vi har ved kontrollen den 25. juli 2018 konstateret, at du indførte øl- og vinafgifts- pligtige varer.

Det er vores vurdering, at den indførte mængde, som opgjort ovenfor, ikke er til eget brug. Ved vurderingen har vi lagt vægt på mængden af indførte emballager samt [person5]s forklaring om at drikkevarerne skulle bruges til en foreningsfest.

Du kan uden at betale afgifter udelukkende indføre varer som er til din og din husstands eget forbrug. Da du har indført varer der ikke er til eget brug opkræver Skattestyrelsen punktafgifter af disse varer. Afgiften forfalder til betaling ved modtagelsen/indførslen fra udlandet, og du hæfter for betalingen af afgiften.

Varer indført til eget brug som ikke indgår i afgiftsopkrævning

Ud fra en konkret vurdering af sagens forhold og din forklaring om almindeligt forbrug af drikkevarer i forbindelse med sommeren, finder vi det godtgjort, at en del af varerne er indført til privat brug. Den nedenfor opgjorte mængde indgår derfor ikke i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde varer som du er afkrævet afgift af, da den godkendes indført afgiftsfrit til eget brug.

Der er frigivet 66 rammer øl til eget brug for fire personer.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om afgiftsfritagelse, idet de indførte afgiftspligtige varer var til brug for afholdelse af en sommerfest i en forening, og der var således ikke tale om, at drikkevarerne skulle sælges eller lignende.

Desuden har klageren gjort gældende, at det ikke alene er ham, der bør hæfte for afgiften.

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse blev den 2. juni 2021 sendt i høring hos klagen. Klageren har i den forbindelse gjort gældende at sagen omhandler et lagt større beløb, da han også er blevet pålagt at betale pant til [virksomhed2].

Retsmøde

Klageren udeblev fra retsmødet.

Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til øl- og vinafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 289 af 23. marts 2017 som ændret ved lov nr. 1686 af 26. december 2017 og lov nr. 104 af 13. februar 2018 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

Det følger af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, at der skal svares afgift til statskassen af øl, der i EU’s kombinerede nomenklatur henhører under position 2203 og 2206. For øl udgør afgiften 56,02 kr. pr. l 100 % ren alkohol.

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 4, at der betales afgift af øl her i landet ved overgangen til forbrug, dvs. når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, ydes der afgiftsfritagelse af varer, som privatpersoner selv indfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket varerne er erhvervet i beskattet stand. Det fremgår af cirkulationsdirektivets artikel 32, stk. 2, at medlemslandene ved vurderingen af, om de punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, mindst skal tage hensyn til personens forretningsmæssige status og begrundelse, stedet, hvor varerne befinder sig, ethvert dokument vedrørende varerne samt arten og mængden af varerne. Medlemsstaterne kan desuden opstille vejledende mængder for indførelse af varer med henblik på at godtgøre de i stk. 2 nævnte forhold, jf. artikel 32, stk. 3. For øl må den vejledende mængde ikke være mindre end 110 l. De her i landet indførte retningslinjer findes i Skattestyrelsens juridiske vejledning og var på afgørelsestidspunktet enslydende med cirkulationsdirektivets minimumsregler.

Landsskatteretten lægger efter det oplyste til grund, at den omhandlende mængde øl blev indkøbt i et andet EU-land, Tyskland, og herefter indført af klageren til Danmark.

Landsskatteretten bemærker, at de afgiftspligtige varer er transporteret i en trailer, og at mængden af de afgiftspligtige varer, der vedrørende øl overstiger den vejledende mængde med mere end seks gange.

På baggrund af måden de afgiftspligtige varer blev transporteret på, og da de vejledende mængder er væsentligt overskredet, har klageren bevisbyrden for, at de afgiftspligtige varer er til eget forbrug. Retten finder, at klageren, med forklaringen om, at de afgiftspligtige varer skulle anvendes til en beboer- eller sommerfest, ikke på tilstrækkelig vis har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de afgiftspligtige varer var til eget brug, jf. øl- og vinafgiftsloves § 11, stk. 2.

Retten finder således, at det indførte kvantum af afgiftspligtig øl, ikke kan antages at være bestemt til klagerens eget brug.

Vestre Landsret har ved dom af den 22. november 2012 (offentliggjort som SKM2013.52.VLR) taget stilling til, hvorvidt en appellant, der havde indført en palle øl til landet, svarende til 855 l øl med rette var blevet afkrævet afgift af øllen. Landsretten fandt, at en del af de 855 l øl var til eget forbrug, og fastsatte skønsmæssigt som følge heraf denne mængde til 110 l, som appellanten ikke var afgiftspligtig af. Appellanten skulle derfor alene betale afgift af 745 l øl.

Skattestyrelsen konstaterede ved kontrollen, at der i køretøjet befandt sig punktafgiftspligtige varer i form af 3.960 dåser øl a 33 cl svarende til 1.306,8 l øl. Skattestyrelsen frigav ved kontrollen 66 rammer øl, svarende til 1.584 dåser af 33 cl til eget brug for fire personer. Skattestyrelsen har beregnet afgift af 784,08 l øl med en alkoholprocent på 4,6, svarende til 36,06 l ren alkohol.

Henset til Vestre Landsrets dom af 22. november 2012 og øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2 finder retten, at Skattestyrelsen med rette har opkrævet afgift af 784,08 l øl.

Klageren har derudover anført, at det ikke alene er ham, der bør hæfte for afgiften. Hertil bemærker retten, det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9, at for afgiftspligtige varer, der ikke er afgiftsberigtiget efter loven, og hvor der ikke er sket autorisation eller registrering eller stillet sikkerhed, hæfter erhververen og den, der er i besiddelse af varen. Da det var klageren, der var fører af bilen ved kontrollen, finder retten, at klageren var i besiddelse af de afgiftspligtige varer, og hermed hæfter for afgiften, jf. øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9.

For så vidt angår den resterende mængde øl finder retten, at varerne kan betegnes som erhvervet til klagerens og passagerernes eget forbrug.

Klageren har gjort gældende, at et beløb vedrørende pant også skal behandles i sagen. Hertil bemærker retten, at sagen alene omhandler Skattestyrelsen afgørelse af 30. august 2018, der vedrører øl- og vinafgift, og at Landsskatteretten ikke i øvrigt ikke har kompetence til at tage stilling til spørgsmål om pant.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Skattestyrelsen afgørelse af 30. august 2018.