Kendelse af 29-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Faktiske oplysninger

Indehaveren drev i indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014 indkomståret/indkomstårene xxx virksomhed med at yde bistand til investering i og byggemodning af grunde på vegne af selskabet [virksomhed1] ApS.

SKAT har oplyst, at virksomheden ikke havde angivet moms for afgiftsperioden 1. januar til 30. juni 2014. En udskrift fra SKATs systemer viser, at SKAT foretog en foreløbig fastsættelse af salgsmomsen for virksomheden, fordi virksomheden ikke selv havde foretaget en indberetning.

Repræsentanten har oplyst, at selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet af indehaverens søn og sønnens samarbejdspartner, og at selskabets formål var at investere i fast ejendom i form af byggegrunde, herunder opkøb af jordarealer, og byggemodning samt udstykning af grunde med henblik på salg.

Ifølge indehaverens forklaring har han varetaget alt arbejdet med at finde egnede byggegrunde, og det efterfølgende udstyknings- og byggemodningsarbejde på vegne af [virksomhed1] ApS. Dette arbejde omfattede også indhentning af tilladelser, forhandling med underleverandører og den efterfølgende kontakt til ejendomsmæglere i forbindelse med salg af grundene.

SKAT har oplyst, at indehaveren har selvangivet overskud af virksomhed for 2012 på 20.000 kr. Der er ikke selvangivet overskud af virksomhed for 2011 og 2013. Derudover har SKAT oplyst, at virksomheden har indberettet salgsmoms for honorarindtægter for 2013 på 10.000 kr.

Der er fremlagt 38 fakturaer udstedt af virksomheden til [virksomhed1] ApS. Den samlede værdi af fakturaerne for indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014 blev opgjort til henholdsvis 275.000 kr., ekskl. moms, 265.000 kr., ekskl. moms, 240.000 kr., ekskl. moms, og 120.000 kr., ekskl. moms. Det fremgår af de første to fakturaer for 2011, at der af beløbet på 75.000 kr. ikke er påregnet moms. Derudover er disse fakturaer ikke nummereret. Det er muligt at samstemme fakturaerne med indsætninger på indehaverens bankkonto.

Repræsentanten har under klagesagen fremlagt en oversigt over betalinger til telefon, telefonabonnement, internetforbindelse, aviser, iPad, og printerblæk. Oversigten er som følger:

Repræsentanten har derudover fremlagt en oversigt over indehaverens kørsel i forbindelse med arbejdet hos [virksomhed1] ApS for de pågældende indkomstår. Af oversigten fremgår navnet på de virksomheder eller personer, som indehaveren har kørt til, antallet af kørsler til vedkommende, samt hvor mange kilometer det samlet er opgjort til. Derudover fremgår der for 2011 et overslag over yderligere kørsel på 1.000 kilometer. Ifølge oversigterne kørte indehaveren i alt 6.784,6 km for 2011, 3.856 km for 2012, og 7.288,3 km for 2013. Repræsentanten har derudover fremlagt et ark, hvoraf det fremgår, at alle kørsler på de ovenfor omtalte oversigter er beregnet fra indehaverens hjemmeadresse.

Ifølge indehaverens skattemappeoplysninger har han ikke været ejer af en bil i de pågældende indkomstår. Repræsentanten har dog forklaret, at indehaveren benyttede sin samlevers bil til den erhvervsmæssige kørsel.

SKAT har i deres afgørelse af 13. oktober 2014 forhøjet virksomhedens omsætning med 275.000 kr., 245.000 kr., og 240.000 kr. for indkomstårene 2011, 2012 og 2013, på baggrund af indhentede fakturaer vedrørende honorarudbetalinger til virksomheden.

SKAT har derudover konstateret fakturaer for perioden 1. januar – 30. juni 2014 for samlet 150.000 kr. inkl. moms. SKAT har ikke foretaget en regulering af indehaverens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår, men har forhøjet virksomhedens momstilsvar med salgsmoms på 30.000 kr. af fakturaerne.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms til 31.250 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2011, til 66.250 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2012, med 50.000 kr. til 60.000 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2013, og til 30.000 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 30. juni 2014. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

” ...

Sagsfremstilling

Punk 1:

Overskud af virksomhed:

...

Honorarindtægterne du har modtaget fra [virksomhed1] ApS, skal selvangives som overskud af virksomhed. Du har ikke afholdt udgifter i din virksomhed i tilknytning til honorarindtægterne. Din indkomst forhøjes derfor med overskud af virksomhed 760.000 kr. svarende til de modtagen honorarindtægter for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 på 780.000 kr. fratrukket det selvangivne overskud af virksomhed i 2012 på 20.000 kr.

Udover at der er angivet 10.000 kr. i 2013 i salgsmoms som vedrører honorarindtægterne, har du ikke angivet og afregnet salgsmoms af honorarindtægterne i 2011, 2012 og 2013 samt i perioden 01.01.2014 – 30.06.2014. Der udarbejdes følgende efterangivelser:

... ”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

” ...

Vedlagt dette materiale er blandt andet en mail fra [person1] af 15. september 2014, hvor han har vedhæftet en opgørelse over de honorarindtægter han har modtaget i 2011-2013, jf. vedlagte materiale punkt 13. Denne oplysning omkring honorarindtægterne stemmer med SKATs opgørelse. SKATs opgørelse er foretaget ud fra det af [person1] indsendte materiale, som dels består af fakturaer og dels af bankkontoudtog, hvoraf beløbene fremgår.

Med hensyn til fradrag for udgifter er dette drøftet med [person1], og han har oplyst, at der ikke var afholdt udgifter. Han oplyste, at han havde kørt lidt men at det var så minimalt, at han ikke ville opgøre kilometerne og at han ikke havde dokumentation for denne kørsel.

I en anden af de vedlagte mails (vedlagte materiale punkt 10), dateret 8. september 2014, vedlægger [person1] udstedte fakturaer over honorarer for 2014 op til dato. Den 16.09.2014 taler SKAT med [person1] omkring forskudsregistrering af 2014 og 2014. [person1] er indstillet på at betale skat løbende, og efter aftale med [person1] ændrer SKAT forskudsopgørelserne for 2014 og 2015 i henhold til det dokumenterede og oplyste.

[person1] har under hele sagsbehandlingen været enig i den talmæssige opgørelse, og han har selv redegjort for arbejdsopgaverne for [virksomhed1] ApS, for de modtagne honorarindtægter samt indsendt dokumentationsmateriale i form af fakturaer og kontoudtog fra banken.

...

[person1] er ikke fremkommet med bemærkninger i tiden mellem forslag og afgørelse.

... ”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 15. maj 2019 afgivet forud for afholdelse af retsmøde fremgår desuden følgende:

”(...)

Skattestyrelsen er i overvejende grad enig med Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse. Vi er dog ikke enig i at forhøjelse af momstilsvaret for 2011 skal udgøre 68.750 kr., da vi mener forhøjelsen alene skal udgøre 61.250 kr.

Øvrige perioder fastholdes.

Det må anses for ubestridt, at klager har leveret og faktureret momspligtige honorarer med angivelse af salgsmoms på fakturaen i perioden, uden at momsen fuldt ud er angivet til myndighederne.

Vi er enige med Skatteankestyrelsen i at momstilsvaret for 2011 skal forhøjes yderligere vedrørende de to u-nummereret fakturaer fra henholdsvis den 11. april og 23. juni 2011, begge 75.000 kr.

Skatteankestyrelsen har indstillet at momsen udgør 25 % af vederlaget svarende til 37.500 kr. Dette er vi ikke enige i.

Skattestyrelsen finder at klagers momstilsvar for 2011 skal forhøjes med 20 % af vederlaget anført på de 2 fakturer, svarende til 30.000 kr.

Hvis en virksomhed fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og der efterfølgende skal ske efteropkrævning, skal der som udgangspunkt ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 pct., svarende til 25 pct. af 80 pct. af vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, og EU-domstolens afgørelse i C-249/12 og C-250/12, De forenede sager Tulica og [person2]. Det er tilfældet i de sager, hvor betalingspligten for momsen påhviler leverandøren, og hvor leverandøren ikke har mulighed for at få tilbagebetalt momsen fra køberen.

Vi henviser til SKM2014.783.SKAT samt Landsskatterettens egne nyere praksis, f.eks. afgørelse af 24. august 2018, journalnr. 18-0000499 og afgørelse af 7. februar 2019, journalnr. 13-0187179.

Videre henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.8.1.1.12.

Da vederlaget for de 2 fakturaer i alt er 150.000 kr., udgør afgiftsgrundlaget 80 % svarende til 120.000 kr. Momsen udgør herefter 25 %, i alt 30.000 kr.

Købsmoms

I det klager ikke har dokumenteret at have afholdt momsbelagte udgifter ved fremlæggelse af forskriftsmæssige fakturaer, har klager, jf. § 37, og 56, stk. 3 ikke ret til momsfradrag.

At Skatteankestyrelsen i den tilsvarende skattepligt sag har indrømmet klager et fradrag på 5 % af omsætningen kan ikke tillægges betydning.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 4.103 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2011, med 6.044 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2012, med 2.887 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2013, og med 30.000 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 30. juni 2014. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Virksomheden har anført følgende:

” ...

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person1] ikke skal beskattes af honorar modtaget fra [virksomhed1] ApS. Det gøres gældende, at [person1] har afholdt udgifter i tilknytning til honorarindtægterne fra [virksomhed1] ApS, hvorfor de af SKAT foretagne forhøjelser af overskud af virksomhed er forkerte.

Endvidere gøres det gældende, at ovenstående medfører en nedsættelse af den moms, som skal efterangives.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres der herudover overordnet gældende, at [person1] var af den opfattelse, at der var angivet moms for perioden den 1. januar 2012 til den 31. december 2012, idet [person1] skriftligt oplyste SKAT, at han ikke kunne indberette moms elektronisk.

... ”

Virksomheden har yderligere anført:

” ...

ANBRINGENDER

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, og af opkrævningslovens § 5, stk. 2, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skat og moms, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen. Det bestrides ikke, at SKAT som udgangspunkt kan foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s skatteansættelse i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, og hans momsansættelse for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. juni 2014, idet honorarindtægter for udførte opgaver for selskabet [virksomhed1] ApS ikke er selvangivet.

Men det bestrides, at SKATs skønsmæssige forhøjelser af skat og moms er korrekte, idet SKAT ikke har henset til de afholdte driftsudgifter i tilknytning til honorarindtægterne fra [virksomhed1] ApS.

Det er relevant at få præciseret, at det som udgangs er SKAT, der har bevisbyrden i sager, hvor SKAT påberåber sig et givent faktum til støtte for et skattekrav. Som udgangspunkt er det derfor SKAT, der har bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end selvangivet. Der kan eksempelvis henvises til SKM 2014.616 BR og Landsskatterettens afgørelse af den 27. januar 2014 (j.nr. 13-0095164).

Af forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, fremgår endvidere:

”Det foreslås, at skattemyndighederne (ligesom efter gældende ret) skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssig opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt. Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3. Efter de almindelige principper ofr bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggør, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser (set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af).” (min understregning)

I forlængelse af ovenstående gøres det gældende, at det af SKAT foretagne skøn (som alle forvaltningsmæssige skøn) skal være konkret og indeholde de hovedelementer, der indgår i skønnet, og selve skønnet skal være baseret på konstaterbare faktuelle forhold og være så virkelighedsnært som muligt. Dette betyder, at SKAT altid skal tilstræbe en ansættelse svarende til den virkelige indkomst.

Det gøres overordnet gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatte- og momsansættelser er forkert, idet skønnet ikke er baseret på konstaterbare faktuelle forhold, hvilket medfører, at SKATs ansættelse ikke svarer til den virkelige indkomst. SAT har således ikke henset til de afholdte udgifter i tilknytning til honorarindtægterne fra [virksomhed1] ApS.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det af den righoldig praksis på området fremgår, at en skatteyder er berettiget til fradrag for driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a, også i tilfælde, hvor der ikke kan fremskaffes dokumentation for de afholdte driftsomkostninger. Der kan således ydes skønsmæssigt fradrag i det tilfælde, hvor driftsudgifterne kan sandsynliggøres.

Der skal henvises til Vestre Landsrets dom af den 12. juni 2013, der er offentliggjort i TfS 2013,719, hvor der løbende var sket indsætninger på et selskabs bankkonto, uden at disse indsætninger var beskattet i selskabet. I sagen havde Landsskatteretten (i en kendelse af den 30. november 2010 med j.nr. 09-01782) godkendt et skønsmæssigt fradrag for afholdte udgifter svarende til 40 % af indsætningerne på selskabets bankkonto. I det konkrete tilfælde forelå der hverken bogføringsmateriale eller grundbilag, da disse var gået tabt. Landsskatteretten fandt, at der de facto var afholdt driftsudgifter, og derfor kunne virksomheden foretage et skønsmæssigt fradrag herfor. Det godkendte fradrag blev efterfølgende tiltrådt af både byretten og landsretten.

Under henvisning til ovenstående kan det konstateres, at [person1] kan være berettiget til et fradrag for afholdte driftsudgifter, selvom der ikke kan fremskaffes detaljeret bogføringsmateriale og bilag. Det er med andre ord tilstrækkeligt, at [person1] sandsynliggør, at han har afholdt driftsudgifter.

Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 13. maj 2014 (j.nr. 12-0188714), der vedrørte en skatteyder, der drev virksomhed som agent for polske tekstilvirksomheder, hvor der blev formidlet aftaler vedrørende danske virksomheders forarbejdning af tekstiler hos polske firmaer. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i sagen, at det ansås for godtgjort, at skatteyderen havde afholdt udgifter til transport til og fra Polen, og at skatteyderen havde afholdt øvrige udgifter i forbindelse med samhandlen med de polske virksomheder, der kunne berettiget til fradrag i den skattepligtige indkomst. Derfor blev der fastsat et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter på kr. 150.000 kr.

I den ovennævnte afgørelse havde klageren ikke indsendt det fornødne regnskabsmateriale. Derimod blev det skønsmæssige fradrag hovedsageligt fastlagt på baggrund af bilagsmateriale, anså Landsskatteretten det således alligevel for godtgjort, at klageren havde afholdt udgifter til transport samt øvrige driftsudgifter.

I relation hertil kan det bemærkes, at [person1] ligeledes må have mulighed for at sandsynliggøre, at han har afholdt en række driftsudgifter alene ved at fremlægge kontoudtog og fremkomme med sin forklaring af sagens faktiske omstændigheder.

Herudover kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 11. august 2015 (j.nr. 11-0301209), hvor SKAT ved deres afgørelse havde taget udgangspunkt i skatteyderens virksomheds omsætning, men ikke ved skønsudøvelsen havde indrømmet fradrag for omkostninger i virksomhed. Landsskatteretten tilsidesatte SKATs skønsmæssige forhøjelse, da der ikke var ydet et skønsmæssigt fradrag for udgifter.

Afgørelsen fra Landsskatteretten illustrerer, at SKAT skal indrømme fradrag for skønsmæssigt fastsatte driftsudgifter, hvis SKAT ved den skønsmæssige forhøjelse medtager alle sandsynlige indtægter, da selve SKATs skønsresultat ikke må være mindre sandsynligt end andre skønsresultater.

Endelig skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 15. december 2015 (j.nr. 14-2899736), hvor SKAT havde opgjort et virksomhedsresultat uden at indrømme skatteyderen fradrag for omkostninger. Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse:

”SKAT har opgjort virksomhedens resultat uden at indrømme klageren fradrag for omkostninger. Omkostninger, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelse af virksomhedens resultat.

På baggrund af historiske oplysninger fra Danmarks Statistik er det konkluderet, at den bruttoavance i malervirksomheder udgør omkring 70 pct. Herudover bør der indrømmes yderligere fradrag for udgifter til transport, tlf., driftsmidler, småanskaffelser m.v., hvorefter Landsskatteretten skønner, at virksomhedens overskud udgør 60 pct. af omsætningen.”

Som følge heraf blev skatteyderens overskud af virksomhed nedsat med 40 %.

Ovenstående praksis viser for det første, at SKAT er forpligtet til at indrømme fradrag for skønsmæssigt fastsatte driftsudgifter, hvis SKAT i forbindelse med den skønsmæssige forhøjelse har medtaget alle sandsynlige indtægter, da SKATs kønsresultat ikke må være mindre sandsynligt end andre skønsresultater. Ovenstående praksis viser for det andet, at der skal ydes et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter, uanset om disse driftsudgiver kan dokumenteres med et udgiftsbilag, hvis afholdelsen af driftsudgifterne kan sandsynligøres. Årsagen hertil er selvsagt, at Landsskatteretten anerkender, at det ikke er muligt at udøve erhvervsvirksomhed og generere en omsætning, uden at der tilsvarende er afholdt udgifter.

Det gøres således gældende, at der skal ydes [person1] et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, litra a, således at den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed bliver så virkelighedsnært som muligt.

[person1] har, som beskrevet i sagsfremstillingen ovenfor (særligt side 3-4), udført stort set alle opgaver i [virksomhed1] ApS selv. Dette skyldes, at stifterne af [virksomhed1] ApS alene ønskede at være en slags investorer, men ikke ønskede at udføre det egentlige arbejde forbundet med selskabets aktivitet. Derfor blev [person1] hyret til at varetage størstedelen af virksomhedens opgaver. Eftersom [person1] var drivkraften bag [virksomhed1] ApS og projekterne med at udstykke, byggemodne og sælge attraktive byggegrunde, er det naturligt, at hanafholdte de udgifter, der var påkrævet i den forbindelse.

Det var nødvendigt for [person1] at afholde en række udgifter for at sikre, at [virksomhed1] ApS kunne drives forsvarligt og tilfredsstillende.

Det har utvivlsomt været påkrævet at afholdte udgifter til et telefonabonnement med god dækning i det område, hvor [person1] opholdte sig i forbindelse med udøvelsen af arbejdet for [virksomhed1] ApS. Ligeledes var det nødvendigt at betale et internetabonnement, således at [person1] kunne gå på internettet, herunder skrive de mange hundrede e-mails. Begge abonnementer var essentielle for kontakten til kommunen, samarbejdspartnere, entreprenører, potentielle kunder og andre personer, der var nødvendige at kontakte i forbindelse med udførslen af det store arbejde, som udstykning, byggemodning og efterfølgende salg af byggegrunde er.

Endvidere afholdte [person1] udgifter til printerblæk, så han kunne printe og genne vigtige e-mails og dokumenter, samt udgifter til forskellige aviser for at holde sig opdateret på samfundsudviklingen.

Endeligt har [person1] afholdt udgifter til køb af iPad og iPhone. iPhonen anvendte [person1] til at komme i kontakt med [virksomhed1]s samarbejdspartnere m.v. Som allerede anført er denne iPhone brugt privat i mindre omfang. iPad’en anvendte han dog alene erhvervsmæssigt til at sende e-mails og skrive notater. Dette skete både i forbindelse med arbejdet udført ved byggegrundene, men ligeledes i forbindelse med deltagelse i forhandlinger og møder med potentielle samarbejdspartnere. iPad’en var således et erhvervsmæssigt værktøj, som [person1] ikke kunne undvære i forbindelse med sit arbejde for [virksomhed1] ApS.

Udgifter til telefon, internet, printer og avis og erhvervelse af iPhone og iPad er sædvanlige driftsudgifter i en erhvervsvirksomhed, og udgifterne har en naturlig tilknytning til udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Omkostningerne har med andre ord en direkte og umiddelbar forbindelse til erhvervelsen af indkomst i selskabet [virksomhed1] ApS. Endvidere synes det usandsynlig at drive en erhvervsvirksomhed uden at afholde sådanne udgifter.

Kontoudskrifterne i bilag 4 dokumenterer, at [person1] har afholdt de pågældende udgifter. I bilag 3 er der foretaget en opgørelse af de afholdte udgifter. I bilag 3 er der foretaget en opgørelse af de afholdte udgifter pr. indkomstår. Det gøres derfor gældende, at [person1] har sandsynliggjort, at han har afholdt driftsudgifter til telefon, internet, printer, avis, iPhone og iPad, hvorfor der er fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Ved et fradrag vil den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed blive så virkelighedsnært som muligt. Ovennævnte gennemgang af praksis viser, at der skal ydes fradrag for driftsudgifter, hvis SKAT i forbindelse med den skønsmæssige forhøjelse har medtaget alle sandsynlige indtægter, da skønsresultatet ikke må være mindre sandsynligt end andre skønsresultater, hvilket understøtter det skønsmæssige fradrag.

[person1]s skatteansættelse i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, og hans momsansættelse for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. juni 2014, skal derfor korrigeres i overensstemmelse med de beregnede fradrag i oversigten fremlagt i bilag 3.

• • • • ••

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det endvidere overordnet gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatte- og momsansættelser er forkert, idet skønnet ikke tager højde for, at [person1] i forbindelse med udøvelse af virksomhed har foretaget mange kørsler. Det gøres således gældende, at der ska lydes [person1] skønsmæssigt fradrag for kørsel og befordring i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, jf. ligningslovens § 9 B.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 2. november 2015 (j.nr. 13-0210465), der vedrørte en skatteyder, der drev enkeltmandsvirksomhed som revisor. Skatteyderen var bosat i Sverige, men havde et sommerhus i Danmark. Skatteyderen havde ikke udarbejdet en kørebog, et kilometerregnskab eller lignende, men en oversigt over kørslen. Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse:

”Overfor Landsskatteretten har klageren fremlagt en oversigt over erhvervsmæssig kørsel, dvs. kørsel til og fra kunderne. Af oversigten fremgår kundernes navne og by, antal kørte km, samt antal gange, der er kørt til den enkelte kunde, og kørslen er opgjort til i alt 3.776 km, som er ganget med 3,56 kr. pr. kørt km, i alt fradrag med 13.300 kr. Henset til at der ikke foreligger kørebog, kilometerregnskab eller lignende, og at den fremlagte oversigt ikke opfylder kravene hertil, kan der kun godkendes fradrag ved en skønsmæssig opgørelse af den foretagne kørsel. Der henvises generelt til SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3 (www.skat.dk).

SKAT har ikke godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel, men Landsskatteretten anser det for sandsynligt, at der er foretaget mindst én returkørsel til de kunder, som fremgår af den fremlagt oversigt og hvor der samtidig er udstedt en faktura i 2010 til den pågældende kunde. Der godkendes derfor skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssig kørsel vedrørende [virksomhed6] i [by6] med 200 km, [x1] i [by7] med 400 km, [virksomhed2] i [by8] med 200 km, [virkosmhed5] i [by9] med 262 km, [person4] med 214 km, [virksomhed12] i [by4] med 270 km og [virksomhed10] i [by6] med 200 km, i alt 1.746 km. De gange, hvor der ifølge den fremlagt oversigt er foretaget mere en én returkørsel til samme kunder, er der kun godkendt fradrag for én returkørsel.

Vedrørende dette punkt ændrer Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT, og godkender fradrag for erhvervsmæssig befordring, jf. ligningslovens § 9B, stk. 1, med 1.746 km gange 3,56 kr. pr. kørt km, i alt 6.215,76 kr.”

Det fremgår således at Landsskatterettens praksis, at en skatteyder kan tildeles et kørselsfradrag efter ligningslovens § 9 B, selvom denne først efterfølgende udarbejder et kilometerregnskab. Det afgørende er, at det kan sandsynliggøres, at skatteyderen har kørt erhvervsmæssigt.

I forbindelse med sit arbejde for [virksomhed1] ApS har det været nødvendigt for [person1] at køre rundt til mange forskellige samarbejdspartnere, herunder deltage i møder og forhandlinger.

Det må stå klart, at en del af [person1]s arbejde har bestået i at opsøge samarbejdspartnere og andre, hvilket indebærer erhvervsmæssig kørsel. Byggegrundene på [adresse1] og [adresse2] var aldrig blevet udstykket, byggemodnet eller solgt, såfremt [person1] ikke havde haft erhvervsmæssig kørsel. Kørslen er med andre ord en så integreret del af arbejdet for [virksomhed1] ApS, at der ikke kan ses bort herfra.

Det fremgår af oversigterne over kørsel, som [person1] har udarbejdet, jf. bilag 5-8, at han dokumenterbart har haft erhvervsmæssig kørsel svarende til 5.484,60 kilometer i indkomståret 2011, 3.856 kilometer i indkomståret 2012 og 7.288,30 kilometer i indkomståret 2013. Herudover komme utallige kørsler til fremvisning af grundene og møder med ejendomsmæglere. [person1] har estimeret, at denne yderligere erhvervsmæssige kørsel har udgjort 1.000 kilometer pr. år

Den erhvervsmæssige kørsel er således en stor del af [person1]s arbejde, og SKAT kan derfor ikke se bort herfra i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse.

[person1] har ikke udarbejdet et løbende ført kørselsregnskab. Desuagtet gøres det gældende, at der skal ydes [person1] skønsmæssigt fradrag for kørsel og befordring, jf. ligningslovens § 9 B. Med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af den 2. november 2015 bør der således ydes [person1] et kørselsfradrag til trods for, at han ikke løbende har ført et kørselsregnskab.

... ”

På mødet mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og virksomhedens repræsentant gentog repræsentanten de tidligere i klagesagen anførte påstande. Derudover anførte repræsentanten, at han anså behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for et skønsmæssigt fradrag, for en naturlig følge af indkomstforhøjelsen, og at et skøn i overensstemmelse med de fremlagte oversigter over udgifter for at være rimeligt.

Landsskatterettens afgørelse

Varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, er afgiftspligtige i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar kan afgiften ved indkøb af varer og ydelser fradrages med 25 % i henhold til § 37, stk. 3, jf. stk. 1 og 2.

Landsskatteretten har i afgørelse af samme dato som nærværende sag vedrørende skatteansættelsen for indehaveren af virksomheden fundet, at SKAT har været berettiget til at forhøje indehaverens skattepligtige indkomst. Ligeledes fandt retten, at virksomheden skulle anerkendes et skønsmæssigt fradrag for udgifter på 5 % af virksomhedens omsætning, svarende til 13.750 kr. for indkomståret 2011, 13.250 kr. for indkomståret 2012 og 12.000 kr. for indkomståret 2013.

Der er ikke fremlagt dokumentation for konkrete udgifter afholdt i forbindelse med den erhvervsmæssige virksomhed, og der er derfor ikke grundlag for at imødekomme fradrag for købsmoms.

Virksomheden har fejlagtigt undladt at opkræve moms på fakturaerne dateret den 11. april og 23. juni 2011. Der skal derfor ske efteropkrævning af for lidt opkrævet moms med 20 %, svarende til 25 % af 80 pct. af vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1

Der henvises til EU-domstolens afgørelse i C-249/12 og C-250/12, De forenede sager Tulica og [person2], og til styresignalet i SKM2017.537SKAT.

Vederlaget for de 2 fakturaer udgør i alt 150.000 kr. Afgiftsgrundlaget udgør dermed 120.000 kr., svarende 80 % af vederlaget, hvoraf momsen på 25 % udgør 30.000 kr.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2011 skal forhøjes med yderligere 30.000 kr.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2011 skal forhøjes med yderligere 30.000 kr. til 61.250 kr., og at SKATs afgørelse for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2012, 1. januar – 31. december 2013 og 1. januar – 30. juni 2014 stadfæstes.