Kendelse af 17-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-03-2021

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om registrering for lønsumsafgift, idet virksomhedens ydelser i form af par- og familieterapi ikke anses for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed, der er ejet af [person1] (herefter benævnt indehaveren). Virksomheden er i det centrale virksomhedsregister, CVR, registreret med CVR-nr. [...1] og under branchekode 869030 Psykologisk rådgivning. Virksomheden er ophørt pr. 31. december 2020.

Den 29. maj 2018 sendte indehaveren en anmodning om registrering for lønsumsafgift af virksomheden til SKAT (nu Skattestyrelsen).

I forbindelse med anmodningen oplyste indehaveren til Skattestyrelsen, at hun er uddannet som par- og familieterapeut. Indehaveren fremlagde et eksamensbevis, hvoraf det fremgår, at hun har deltaget i undervisning, som bestod af 360 timer (480 lektioner) om teori og metode, 234 timers (312 lektioner) supervision og 234 timers (312 lektioner) egenterapi/selvrefleksion. Indehaveren er desuden uddannet som børnehave- og fritidspædagog. Videre oplyste indehaveren til Skattestyrelsen, at hun de seneste seks år havde modtaget månedlig individuel supervision hos [person2], psykoterapeut MPF.

Om virksomhedens ydelser har indehaveren oplyst følgende:

”Jeg modtager par i terapi, som kæmper med mangeartede symptomer på psykiske belastninger, som ubehandlet, kan føre til psykiske sygdomme.

Par, som opsøger parterapi, beskriver f.eks. følgende symptomer:

Psykiske lidelser opstår rigtig ofte, med baggrund i de nære relationer i familien og parforholdet. Jeg arbejder med behandling af flg. Patologiske tilstande:

I parterapi viser det sig ofte at den ene af parterne, har en depression, angstlidelse eller PTSD. Jeg behandler disse lidelser i den nære og betydningsfulde relation, der er i et parforhold. Ofte har parrets udgangspunkt været, at de skulle have parterapi, for at få redskaber til at trives bedre med hinanden, men det er sjældent det, det er virksomt.

I den dynamik der opstår i parterapi skabes heling, fordi det er så essentielt for os som mennesker, at føle os værdifulde, set, respekteret og anerkendt, som den vi er, i familien/parforholdet. Depressive lidelser, kan således lindres, når et menneske oplever at ægtefælles/partneren, får hjælp til at forstå hvad der sker, når følelser italesættes og evt. diagnoser opdages, med støtte fra mig som professionel.

Eksempel 1:

En kvinde er blevet ramt af depression, som 45-årig. Nu er hun blevet enig med sig selv om, at det må være bedst at blive skilt, fordi hun føler, at det er parforholdet, der gør hende syg. Samtidig, er det ikke det hun ønsker, da det gør hende usigeligt ked af det, at tænke på at forlade sin mand.

Jeg behandler depressionen, ved at afdække, sammen med kvinden, hvor det er i sit liv hun føler sin holdt nede = depressed.. eller hvor hun føler hun mangler plads (mentalt). Det er meget virksomt, at manden er tilstede og kan høre, hvordan hun oplever det, der sker imellem dem. Han bliver således i stand til at byde ind på en anden måde, så hun får det bedre. Hun kan øve sig, i den trygge ramme, som parterapi er, til at blive bedre til at sige, hvad hun vil og ikke vil = express, direkte til sin mand.

Eksempel 2:

En mand og kvinde opsøger parterapi, fordi manden har været utro. Kvinden føler store selvværds problemer, føler sig svigtet og bedraget og har symptomer på depression. Manden kæmper med psykisk stress, forårsaget af skyld og skamfølelse og han er konstant i alarmberedskab, da konen truer med at ta sit liv.

Jeg behandler parret, først med kriseterapi, som virker forløsende, fordi det hjælper at få italesat forløbet.

Dernæst skal der en længerevarende behandling til, for at afhjælpe de depressive følelser hos kvinden. Nogle gange ender det med at parret bliver afklaret om at de må skilles, for at komme ud af henholdsvis depression og stress og andre gange kan længerevarende parterapeutisk forløb, afhjælpe sygdommene.

Eksempel 3:

Et ungt par opsøger mig i parterapi, fordi de har en dårlig almen tilstand, begge to. Kvinden lider af ofte tilbagevendende migræneanfald. Manden arbejder rigtig mange timer, i ugen og har fritiden fyldt ud men foreningsarbejde og sport. Han sover meget dårligt, har ofte hjertebanken og svedeture. Parret har 3 mindre børn. De overvejer skilsmisse, da det giver mange konflikter som de syns går ud over børnene, hvilket påvirker især kvinden.

Min behandling går ud på af hjælpe dem med at få overblik. Jeg italesætter symptomerne på stress og overbelastning. Jeg behandler kvindens migræne, ved at hjælpe hende med at afklare, hvilke situationer der udløser migræneanfald, så hun kan forebygge. Stressbehandlingen, går ud på at arbejde kropsterapeutisk og kognitivt, med bedre struktur i hverdagen.

Eksempel 4:

Et par ønsker parterapi, fordi manden har været udsendt som soldat og nu er kommet hjem, som forandret med hel eller delvis PTSD (post traumatisk stress disorder). Kvinden er bekymret og med symptomer på stress/ psykisk overbelastning og hun har mest brug for skilsmisse, men tør ikke italesætte dette, da hun oplever manden er suicidal.

Jeg behandler parret med et længerevarende samtaleforløb, kombineret med individuelle samtaler, med dem begge. Kropsterapi, psykoedukation og mulighed for en tryg atmosfære at udtrykke sig i. Jeg behandler desuden, ved at tilbyde den ramme, der gør, at begge bliver afklarede om, de skal skilles eller blive sammen.

Eksempel 5:

Et fraskilt ungt par, opsøger familie terapi, fordi de har svært ved at kommunikere og samarbejde om børnene.

Kvinden har symptomer på stress, sover meget dårligt, har hovedpine og angstanfald. Manden er vred og skuffet over sin nuværende manglende rolle i sine børns liv. Han har symptomer på resignation og depressive symptomer.

Min behandling bliver, med fokus på børnene, at hjælpe parret med at få talt ud, i en konstruktivt atmosfære. Følelser der får luft og plads, bliver nemmere at rumme. Kvindens stress, bliver aftagende, når hun oplever at der findes et rum, hvor de kan tale ordentligt med hinanden og lave konkrete aftaler ift børnene. Manden får det bedre, når han oplever at han bliver hørt og at han stadig har rollen, som far i børnenes liv, når samtalen er konstruktiv og rolig.

Ovenstående er eksempler, på helt almindeligt behandlingsarbejde i min klinik for par- familie – og psykoterapi.”

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at 81 % af virksomhedens omsætning i 2017 var relateret til terapeutiske behandlinger, som ifølge repræsentanten er momsfritaget, og 19 % var momspligtig. Som dokumentation herfor har repræsentanten sendt et skema med en oversigt over indehaverens sessioner i 2017. Skemaet består af fem kolonner. I den første kolonne er angivet fakturanr. I næste kolonne er der mulighed for at sætte kryds ved ”Behandling (patologi)”. I tredje kolonne er det muligt at sætte kryds ved ”Rådgivning/vejledning”. Fjerde kolonne har overskriften ”I alt sessioner”, og der er registreret mellem 1 og 13 sessioner. Femte og sidste kolonne har overskriften ”Beløb”.

Ifølge det af repræsentanten oplyste, har virksomheden ikke en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. om året, når fordelingen 81 % momsfritaget / 19 % momspligtig omsætning lægges til grund.

Det er oplyst, at virksomheden/indehaveren er medlem af psykoterapiforeningen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 18. september 2018 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens anmodning om registrering for lønsumsafgift ikke imødekommes, idet virksomhedens ydelser i form af par- og familieterapi ikke anses for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen blandt andet anført:

”...

Du leverer ydelser i form af par- og familieterapi.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dine ydelser i form af par- og familieterapi, ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 som behandling. Det er vores opfattelse, at dine ydelser i forbindelse med par- og familieterapi, er karakteriseret ved personlig rådgivning og ikke kan anses for behandling i momslovens forstand. Der henvises endvidere til SKM.2008.1031, hvor Skatterådet fandt, at en coaching ydelse var momspligtig.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at momsfritagelsen for anden egentlig sundhedspleje i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 er betinget af, at behandlingen gives til personer med henblik på at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder (anomalier).

Dine ydelser i form af par- og familieterapi er momspligtig allerede fordi, du ikke opfylder behandlingskravet. Skattestyrelsen har derfor ikke i afgørelsen taget stilling til, hvorvidt du opfylder uddannelseskravet.

Da det er Skattestyrelsens opfattelse, at de ydelser du leverer i form af par- og fa/milieterapi er momspligtige jf. momslovens § 4, stk. 1, kan [virksomhed1] ikke registreres for lønsumsafgift, da dine ydelser ikke er omfattet af lønsumsafgiftsloven.

Vi gør dig opmærksom på, at [virksomhed1] skal registreres for moms, såfremt din årlige momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr.

...

Vedrørende psykoterapi

I indeværende afgørelse er der udelukkende taget stilling til din levering af ydelser i form af par- og familieterapi.

Såfremt du leverer psykoterapiydelser hvor du behandler enkeltpersoner, vil dette muligvis kunne omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Dette er der ikke taget stilling til i indeværende afgørelse.

...”.

Skattestyrelsen har i en udtalelse til klagen den 20. december 2018 bemærket følgende:

”I klagen anføres det, at Skattestyrelsen ikke har sat sig ind i hvilke opgaver der faktisk udføres i virksomheden, men udelukkende har henset til navnet.

Virksomheden har anmodet om registrering for lønsumsafgift, og Skattestyrelsen har efterfølgende anmodet om dokumentation for, at [person1] som behandler opfylder Skattestyrelsens uddannelses- og behandlingskrav. Den dokumentation vi modtog var:

Ud fra det fremsendte har Skattestyrelsen truffet afgørelse om hvorvidt [person1] opfylder uddannelses- og behandlingskravene for udførelse af ydelser i form af par- og familieterapi. Dette er på baggrund af det fremsendte materiale, som netop blandt andet har bestået af et eksamensbevis for hendes uddannelse som netop par- og familieterapeut.

Vi mener derfor, at vi har forholdt os til det fremsendte, og ikke blot til virksomhedens navn.

I klagen påpeges, at Skattestyrelsen ikke har behandlet de indsendte oplysninger, og endda skriver dette i afgørelsen, og at der er fremsendt materiale som viser at 81 % af omsætningen vedrører ikke momspligtig aktivitet.

Afgørelsen er truffet på baggrund af, at [person1] ikke opfylder behandlerkravet i forbindelse med ydelser i form af par- og familieterapi. Allerede fordi, at behandlerkravet ikke opfyldes, har vi ikke vurderet om uddannelseskravet måtte være opfyldt. Det er i forbindelse med uddannelseskravet, at det blandt andet er relevant, at se på om antallet at timer er opfyldt – da vi i afgørelsen har truffet afgørelse på baggrund af, at behandlerkravet ikke var opfyldt, fandt vi det ikke aktuelt at undersøge yderligere om uddannelseskravet måtte være opfyldt, da dette ikke ville ændre afgørelsen.

De fremsendte bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse ændrede ikke Skattestyrelsens

forslag, da disse ikke indeholdt nogen yderligere dokumentation for, at [person1]s ydelser i form af par- og familieterapi opfyldte betingelserne for momsfritagelse. Der fremgik af bemærkningerne blandt andet et skema hvor der var afkrydset i forhold til, om der var tale om en behandling eller om rådgivning/vejledning – heraf blev det oplyst, at man kunne se at 81 % af [person1]s sessioner bestod af terapeutisk behandling af patologiske lidelser.

Dette dokumenterer ikke noget i forhold til, om uddannelses- og behandler kravet er opfyldt i forhold til par- og familieterapi.

Det bemærkes, at uanset hvilken type af ”anden egentlig sundhedspleje” der er tale om, vil uddannelses- og behandlerkravet skulle være opfyldt for den pågældende behandlingsform, for at ydelsen er momsfritaget jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Dog er det også tilstrækkeligt hvis der kan påvises en RAB registrering.

Vi gør opmærksom på, at vi i afgørelsen netop har informeret [person1] og rådgiver om, at der i afgørelsen udelukkende er taget stilling til ydelser i form af par- og familieterapi, og såfremt hun leverer ydelser i form af psykoterapi til enkeltpersoner, vil dette muligvis kunne omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Dette har vi ikke taget stilling til i afgørelsen.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden leverer ydelser, der er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, og som følge heraf kan blive registreret for lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 1.

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført følgende:

”...

Vi er uenige i den foretagne afgørelse, da den er baseret på, at Skattestyrelsen ikke har sat sig ind i, hvilke opgaver der faktisk udføres i virksomheden, men åbenbart udelukkende har henset til navnet på virksomheden.

Det er i forbindelse med sagsbehandlingen forklaret, at virksomheden ikke udelukkende arbejder med par- og familie terapi. Vi har ved denne anke en forhåbning om at Skatteankestyrelsen vil forholde sig til de faktiske oplysninger fremlagt af klager, hvoraf klart fremgår at virksomheden hovedsageligt beskæftiger sig med momsfrie aktiviteter (81 %), og derfor bør være lønsumsafgiftspligtig.

Terapeut [person1] giver en beskrivelse af sine opgaver. Hvis en er syg i et parforhold, kan det ofte være svært at indrømme at den ene part har en psykisk lidelse. Det vil ofte være den raske som henvender sig, og efter første indledende samtale påbegynder terapien med den psykisk syge part af forholdet.

Det kan ikke være afgørende at der sidder en partner med til terapien eller der ikke gør, eller om navnet på virksomheden indikere en momspligtig ydelse. Det må være den givne ydelse der skal vurderes momsmæssigt.

...

Virksomheden blev for en periode afmeldt af den årsag at [person1] blev sygemeldt efter at hun havde mistet sit job. For at kunne få sygedagpenge, måtte [person1] afmelde sin virksomhed, og dermed selvfølgelig også aktiviteterne. Virksomheden har ikke og er ikke endnu den primære indtægt for [person1].

I den tid fra [person1] startede sin virksomhed til denne afmeldelse har der aldrig været sået tvivl om hvorvidt denne type virksomhed er momsfritaget efter momslovens § 13. I øvrigt i lighed med øvrige virksomheder i branchen.

Så da dagpengekontoret giver [person1] lov til at genere lidt indtægt som bibeskæftigelse gennem sin virksomhed, bliver der ansøgt om at starte virksomheden op igen.

Naturligvis har [person1] en forventning om, at det kan ske på samme grundlag som tidligere, nemlig som lønsumsafgiftspligtig.

Det er retssikkerhedsmæssigt beskæmmende, at Skattestyrelsen ikke har behandlet de indsendte oplysninger, og endda skriver dette i afgørelsen. Der er medsendt materiale til Skattestyrelsen, som viser at 81 % af omsætningen vedrører ikke momspligtige aktiviteter.

Såfremt Skattestyrelsen havde haft spørgsmål til dette materiale kunne dette have været afklaret ved en kontakt til klager/dennes revisor. Alternativ kunne et møde hos klager kunnet afklare tvivlsspørgsmål.

Skattestyrelsen anfører også flere gange, at der ikke er oplyst uddannelsestimer. Hvis dette er væsentlig for sagens afgørelse har Skattestyrelsen pligt til at få sagen belyst for derigennem at kunne træffe den rigtige afgørelse for klager.

Skattestyrelsen skriver, at såfremt der leveres psykoterapeutiske ydelser vil der muligvis kunne være tale om momsfritagelse iht. Momslovens § 13 stk. 1 nr. 1. Det fremgår af det indsendte materiale at 81 % vedrører terapeutisk arbejde, herunder psykoterapi.

Det behøver ikke nødvendigvis af være psykoterapeutisk behandling for at der kan være tale om momsfritagelse. En massageterapeut blev også momsfritaget jf. SKM2009.616.LSR. Vi vil også henlede opmærksomheden på TfS 1999,736, hvor også andre behandlinger blev momsfritaget med henvisning til "anden egentlig sundhedspleje". SKM 2009.662.LSR giver momsfritagelse ved "behandling af personer".

Der forefindes en længere praksis på dette område, hvor der er sket en udvidelse af praksis, der helt klart strider mod den indskrænkende fortolkning og afgørelse som Skattestyrelsen kommer med i denne sag.

Som tidligere anført, er det væsentligt for [person1] at få samme momsmæssig behandling, som konkurrerende virksomheder i Psykoterapeutisk brancheforening. I modsat fald er Skattestyrelsen med til at skabe ulige konkurrence mellem selvsamme virksomheder.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om registrering for lønsumsafgift, idet virksomhedens ydelser i form af par- og familieterapi ikke anses for omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed”.

Af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. fremgår:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. ...”.

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, at følgende ydelser er fritaget for afgift:

”...

1) Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed.

...”.

Den dertilhørende bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c), fritager følgende transaktioner:

”...

c) behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv som fastsat af den pågældende medlemsstat

...”.

Af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3...”

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at ifølge EU-Domstolens praksis skal momsfritagelserne fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige afgiftspligtige princip, jf. f.eks. i sag C-384/98 (D.-dommen), præmis 15.

EU-Domstolen har i sag C-141/00 (Kügler) udtalt, at for at være omfattet af momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c) (daværende sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c)) er det tilstrækkeligt, at to betingelser er opfyldte, idet der skal være tale om lægeydelser, og at de udføres af personer, der har de krævede faglige kvalifikationer, jf. dommens præmis 27.

Levering af lægeydelser

For så vidt angår betingelsen om, at der skal være tale om lægeydelser, har EU-Domstolen i en række sager udtalt sig om fortolkningen heraf. EU-Domstolen har således udtalt, at begrebet ”behandling af personer” ikke kan fortolkes således, at det også omfatter lægelige indgreb med et andet formål end det formål at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder, jf. sag C-384/98 (D.-dommen), præmis 18, og sag C-141/00 (Kügler), præmis 38 og 40.

Ydelser uden et sådant terapeutisk formål må derfor udelukkes fra anvendelsesområdet for momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c) (daværende sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra c)), hvorfor disse er momspligtige, jf. sag C-384/98 (D.-dommen), præmis 19, og sag C-141/00 (Kügler), præmis 39.

Landsskatteretten bemærker, at der for hver enkelt ydelse skal foretages en konkret vurdering af, hvorvidt den leverede ydelse er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, eller momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Som følge af, at momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, er en undtagelse fra det almindelige princip om momspligt, påhviler det virksomheden at godtgøre, at de leverede ydelser er omfattet af momsfritagelsen.

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at 81 % af virksomhedens omsætning i 2017 var relateret til terapeutiske behandlinger, som repræsentanten gør gældende er momsfritaget. De resterende 19 % af omsætningen er oplyst at vedrøre momspligtige leverancer. Som dokumentation herfor har repræsentanten sendt et skema med en oversigt over indehaverens sessioner i 2017. Skemaet består af fem kolonner. I den første kolonne er angivet fakturanr. I næste kolonne er der mulighed for at sætte kryds ved ”Behandling (patologi)”. I tredje kolonne er det muligt at sætte kryds ved ”Rådgivning/vejledning”. Fjerde kolonne har overskriften ”I alt sessioner”, og der er registreret mellem 1 og 13 sessioner. Femte og sidste kolonne har overskriften ”Beløb”.

Landsskatteretten finder det ikke på dette grundlag godtgjort, at de af virksomheden leverede ydelser er omfattet af begrebet “behandling af personer”, som det følger af blandt andet sag C-384/98 (D.-dommen). Landsskatteretten har herved henset til, at det fremlagte skema ikke er understøttet af dokumentation, f.eks. i form af fakturaer for den enkelte ydelse, og at der ikke er fremlagt lægehenvisninger eller journaler på virksomhedens kunder.

På den baggrund finder Landsskatteretten således, at det ikke er godtgjort, at virksomheden har leveret lægeydelser eller dertil knyttede ydelser, som anført i C-141/00 (Kügler).

Udøverens faglige kvalifikationer

Det er oplyst, at indehaveren er uddannet som par- og familieterapeut. Indehaveren har fremlagt et eksamensbevis, hvoraf det fremgår, at hun har deltaget i undervisning, som bestod af 360 timer (480 lektioner) om teori og metode, 234 timers (312 lektioner) supervision og 234 timers (312 lektioner) egenterapi/selvrefleksion. Indehaveren er desuden uddannet som børnehave- og fritidspædagog. Det er endvidere oplyst, at indehaveren har modtaget månedlig individuel supervision igennem seks år hos [person2], psykoterapeut MPF, men omfanget af denne supervision er ikke oplyst eller dokumenteret.

På grundlag heraf finder Landsskatteretten, at det ikke er godtgjort, at indehaveren opfylder betingelsen om, at behandling af personer skal udføres af personer, der har de krævede faglige kvalifikationer, jf. C-141/00 (Kügler), præmis 27. Landsskatteretten har herved henset til, at det ikke er godtgjort af virksomheden, at indehaveren er uddannet i behandling af personer, som det forstås på baggrund af EU-Domstolens praksis herom.

Efter en samlet konkret vurdering finder Landsskatteretten således, at virksomhedens ydelser ikke er omfattet af begrebet ”anden egentlig sundhedspleje”, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Virksomhedens ydelser med par- og familieterapi er herefter omfattet af udgangspunktet i momslovens § 4, stk. 1, hvorefter ydelserne er momspligtige.

Som følge af, at ydelserne er momspligtige i henhold til momslovens § 4, kan ydelserne ikke blive omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, idet der alene betales lønsumsafgift af ydelser, der er fritaget for moms. Dette er ikke tilfældet her.

Det findes således at være med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om registrering for lønsumsafgift.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.